Ansøgningsskema 1 til projektstøtte Kommunens plan mod overvægt

Transkript

1 Ansøgningsskema 1 til projektstøtte Kommunens plan mod overvægt Sendes til Ansøgningsfrist Fredag d. 14. november 2008 kl Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Mrk. Ansøgning 3. udmøntning af satspuljen Kommunens plan mod overvægt Islands Brygge 67 Postboks København S og cff@sst.dk Mrk. Ansøgning 3. udmøntning af satspuljen Kommunens plan mod overvægt Vejledningen skal følges og alle rubrikker skal besvares 1. Titel på projektet Nye vaner nye veje /2 2. Ansøger Stillingsbetegnelse Kontaktadresse SE/CVR-nr. Tlf. nr. Fax nr. Hanne Sejerøe Leder af Sundhedstjenesten Roskilde Kommune Sundhedstjenesten Postboks 100 Gormsvej Roskilde CVR nr Tlf Fax Hannesej@roskilde.dk

2 Ansøgers personlige underskrift (ikke med sort skrift) Sted: Underskrift: Dato: / Ansøgers forudsætninger for at gennemføre projektet Ledende sundhedsplejerske i 10 år Diplom i offentlig ledelse Forvaltningshøjskolen Ansvarlig for projekter 4. Hvem - udover ansøger - skal evt. deltage i projektet Samarbejdspartnere: Praksiskonsulent Niels Ulrich Holm. Medvirker til at holde kontakten til praktisrende læger for at orientere bredt om overvægtsindsatsen. Klinisk psykolog Anette Skriver. Idéudvikler af Livsstilsknækkeren. og medvirker til udvikling af dialogværktøj samt efteruddannelse af sundhedsplejersker. RUCs Videnskabsbutik og eksternt konsulentbureau: Medvirker til evalueringen af projektet. Projektleder: Birgitte Holm, sundhedsplejerske og Master i Voksenpædagogik (MVO) er tovholder og idéudvikler på projektet. Styregruppen: Eva Gjessing, praktiserende læge fra Roskilde. Medvirker til at udvikle en model til samarbejdet på tværs af almen praksis, sundhedstjenesten og Sundhedscenteret. Ulla Inger Johansen, leder af Roskilde Sundhedscenter. Bidrager med Sundhedscenterets fokus på voksne og medvirker til at tilbyde sundhedstjek og opfølgning til forældrene. Leo Juul Andreasen, børnechef fra Skole-børneforvaltningen skal sikre opbakning og støtte fra daginstitutionerne Søren Larsen, ledende psykolog PPR. Sparring og inspiration i forhold til opfølgningsbesøg i familierne samt udvikling af dialogværktøj. Hanne Sejerø, ledende sundhedsplejerske. Ansvarlig for den faglige udvikling og implementering af og forankring af projektet i kommunen 5. Der ansøges om i alt kr., jævnfør budgetskema 2

3 6. Projektets varighed Projektet forventes igangsat 01/ og afsluttet 30/ (tilrettet tidsplan) 7. Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side Ja Nej_x Der er ansøgt om økonomisk støtte hos: Der er bevilget økonomisk støtte fra: Hvis svaret er ja til spørgsmål 8, hvad er da projektets samlede budget kr. 9. Projektets juridisk ansvarlige person Navn Adresse Tlf. nr. Sundhedsdirektør Ole Hvidesteen Rasmussen Sundheds- og Forebyggelsesforvaltningen Roskilde Kommune Køgevej Roskilde Tlf Projektets regnskabsmæssige kontaktperson Navn Adresse Tlf. nr. 11. Tidligere bevilget støtte fra Sundhedsstyrelsen Leder af sundhedstjenesten Hanne Sejerøe Sundheds- og Forebyggelsesforvaltningen Roskilde Kommune Postboks 100 Gormsvej Roskilde Tlf Støtte: Årstal: 1. Vægtstoprådgiver Fædre i fokus osv. 3

4 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Kommunens plan mod overvægt 1. Projektets titel Nye vaner nye veje 2. Baggrund, mv. Vaner grundlægges i barndommen og det er en af forklaringerne på, hvorfor voksne har svært ved at bryde dem. Der er derfor al mulig grund til at tage fat fra starten og gå i gang med det møjsommelige arbejde det er at lære børn langtidsholdbare livsstilsvaner. Den proces skal foregå i indenfor familiens rammer, der er grundlæggende for børns vanedannelse. Med udgangspunkt i en fælles metode skal praktiserende læger og sundhedsplejersker spille en stor rolle i at støtte forældrenes indstilling til vaner i familien. Nye vaner nye veje er et samarbejde mellem praktiserende læger, sundhedstjenesten og Sundhedscenteret. Samarbejdet tager udgangspunkt i Livstilsknækkeren, der er en metode til at forstå og ændre vaner i familien. Målet med projektet er at skabe den røde tråd i form af en model for tværgående samarbejde, hvor der udvikles og implementeres en indsats til vedvarende støtte for forældrenes arbejde med at give deres børn en god start med sunde vaner. Samarbejdet udmøntes i følgende overskrifter: - Screening og opsporing systematisk screening af børn i alderen 3 6 år og intensiveret samarbejde mellem praktiserende læger og sundhedstjenesten. - Ændring af vaner i familien kompetenceudvikling af sundhedsplejersker og praktiserende læger i Livsstilsknækkeren samt udvikling af dialogværktøjer til at arbejde med holdninger og vaner i familien. - Sundhedstjek og opfølgende indsats til forældrene et samarbejde mellem sundhedstjenesten og Sundhedscenteret, hvor forældre med overvægtige børn systematisk tilbydes besøg i Sundhedscenteret. Det er afgørende for projektet at udvikle og bruge metoder, materialer og indsatser, der kan indgå i den praksis, som fortsætter efter projektets udløb. Først og fremmest handler det om, at familierne skal opleve den røde tråd i samarbejdet mellem praktiserende læger, sundhedstjenesten og Sundhedscenteret. Ligeledes er det afgørende for projektet at grundlægge en tænkning, hvor indsatser omkring overvægt fremhæver betydningen af sunde vaner frem for at fokusere på selve overvægtsproblematikken. Udgangspunktet for Nye vaner nye veje er erkendelsen af, at det går galt et sted i mellem 2½ års alderen og 6 års alderen. I den periode grundlægges de kognitive og følelsesmæssige strukturer, der har betydning for de vaner, vi tillægger os. En undersøgelse fra Høje-Taastrup Kommune har vist, at ingen af børnene mellem 8 og 18 måneder er overvægtige, mens 5 % er overvægtige i 3½-års-alderen, og 12 % er blevet overvægtige, når 4

5 de går i 1. klasse. En undersøgelse af indskolingsbørn i Roskilde kommune viste, at antallet af overvægtige er 16 procent ved indskolingen. Roskilde Kommunes egen undersøgelse samt erfaringerne fra Høje Taastrup har ført til, at sundhedstjenesten i september 2008 har indført et ekstra tilbud om 3½ års besøg til alle familier netop med specielt fokus på screening og opsporing af overvægt. Erfaringer viser imidlertid, at det langt fra er alle familier, der tager imod dette tilbud. Specielt mange af de familier, hvor børnene har behovet, fravælger det ekstra besøg. Nye vaner nye veje vil derfor knytte 3½ års besøget sammen med og 5. års besøg hos praktiserende læger. I projektet skal der udvikles en model til samarbejde på tværs af sundhedstjenesten og praktiserende læger, fordi der sjældent sker udveksling vedrørende børns vægtudvikling i sundhedstruende retning. Sundhedsplejersker og praktiserende læger opdager forskellige børn med risiko for udvikling af overvægt. Hver især følger de det enkelte barn og har mulighed for at gøre noget for familien og barnet, men der sker i øjeblikket ingen udveksling af information. Konklusionen af Roskilde Kommunes egen opgørelse peger ligeledes på, at sundhedsplejerskerne har brug for dialogværktøjer til at gøre en forskel indenfor rammerne af familien. I projektet skal der arbejdes med metoder til, hvordan sunde vaner kan motiveres og udfolde sig indenfor rammerne af familien. I Nye vaner nye veje bliver der videreudviklet på Livsstilsknækkeren. Det er et værktøj udviklet af klinisk psykolog Anette Skriver til brug for forebyggende samtaler i almen praksis. Materialet udspringer fra Peter Prescotts og Tore Børtveits Sundhed og ændring af vaner og er en pædagogisk overskuelig tilgang til at arbejde med ændring af vaner. Anette Skriver har formået at udvikle et værktøj, der passer godt ind i virkeligheden i almen praksis med kortere konsultationer. Roskilde Kommune har købt materialet og tilbudt det sammen med et kursusforløb til praktiserende læger. Indtil videre har 21 ud af 65 læger taget imod tilbuddet (se vedlagte artikel om Livsstilsknækkeren). I Nye vaner nye veje videreudvikles Livsstilsknækkeren så det tilpasses til den sammenhæng sundhedsplejerskerne arbejder i. Livsstilsknækkeren bliver udviklet til et forældrehæfte, en børnebog og et familiespil, der skal bruges som dialogværktøjer til sundhedsplejerskens besøg i familierne og efterfølgende til brug af familierne selv. Familiespillet udgår midlertidigt af projektet. Der søges andre puljer til dette dialogværktøj. Såfremt vi ikke får midler udefra, udvikler vi et værktøj i eget regi under inspiration af Annette Skrivers ideer. I Nye vaner nye veje spiller den socialpsykologiske forståelse af vaner en større rolle end vejledningen om kost og motion. Det er netop denne tilgang Anette Skriver har i sin udvikling af dialogværktøjer til arbejdet med vaner og motivation. Lidt om kommunens arbejde på området: Roskilde Kommunes Sundhedspolitik ( indeholder visioner, mål og resultatkrav for sundhedsområdet. Politikken udmøntes i en årlig handleplan, hvor Sundheds- og 5

6 Forebyggelsesudvalget vedtager de konkrete områder og indsatser, der skal prioriteres. Fysisk aktivitet, kost og overvægt er områder der indtil videre har været prioriteret i Sundhedsplanen. Sundhedstjenesten har ansvaret for den individrettede indsats med børn. Her har man udover kerneydelserne blandt andet igangsat indsatser for overvægt målrettet ældre børn. Sundhedscenteret har ansvaret for individrettede indsatser overfor voksne og ældre samt den institutionelle forebyggelse i samarbejde med Skole- og Børneforvaltningen. Roskilde Kommune har udarbejdet en kostpolitik og er i gang med bevægelsespolitik for kommunens daginstitutioner og skoler. Et nyt satsningsområde er strukturel forebyggelse, hvor en arbejdsgruppe på tværs af forvaltninger skal udarbejde planer for, hvordan prioriteringen i kommunens fysiske omgivelser kan ske med udgangspunkt i sundhedsfremmende perspektiver. 3. Mål Hovedmål for projektet: - Udvikling af en model til tværsektoriel samarbejde mellem praktiserende læger og sundhedstjenesten. Modellen udvikles til samarbejdet om screening og tidlig opsporing af børn med risiko for at udvikle overvægt - Opfølgning i form af dialogværktøj til praktiserende læger, sundhedsplejerskerne og Sundhedscenteret, således at der i familierne kan igangsætte en forandringsproces med vedvarende motivation til at skabe sunde vaner. Delmål: - Beskrivelse af grænseværdier for hvornår bekymringen for et barns overvægt skal give anledning til at kontakte lægen henholdsvis sundhedstjenesten efter accept fra forældrene. - Udarbejdelse af et system til gensidig orientering mellem læger og sundhedsplejersker samt implementering af den nye proces. - Uddannelse af sundhedsplejerskerne, medarbejdere i Sundhedscenteret og resten af de praktiserende læger i Livsstilsknækkeren, så alle arbejder ud fra samme tilgang til ændring af vaner. - Udvikling af indhold til tilbud om opfølgningsforløb for børn mellem 3 6 år, der er overvægtige. - Udvikling af dialogværktøjer til brug for mødet med familien i arbejdet med at skabe sunde vaner sammen. - Udvikling af tilbud til fysisk aktiviteter. - Sundhedstjek og udvikling af opfølgende tilbud til de forældre sundhedsplejerskerne henviser til Sundhedscenteret. Succesmål: - I årene 2009 og 2011 har i alt 80 familier med børn der har BMI over 25 haft 2 opfølgningsbesøg af sundhedsplejersken, hvor de er blevet præsenteret for de dialogværktøjer til ændring af vaner. - I 2011 har 40 familier været udvekslet mellem almen praksis og sundhedstjenesten. - I 2011 har 40 voksne fra familierne været visiteret til et forløb i Sundhedscenteret fra sundhedsplejerskerne. - I 2011 er der 2 procent fald hos indskolingsbørn der har BMI under 25 med baseline fra 2008/09. 6

7 4. Målgruppen Den primære målgruppe i forhold til selve indsatsen er familien hos de børn i 3 6 års alderen, der har risiko for at udvikle overvægt. Sekundær målgruppe er praktiserende læger, sundhedsplejersker og Sundhedscenteret i forhold til forbedret samarbejde i forbindelse med screening, opsporing og opfølgning. 5. Aktiviteter og/eller produkter Som beskrevet i indledningen er der tre dele i projektet. 1. Screening og opsporing Den første del handler om at få opsporet de børn, der udvikler overvægt i alderen 3-6 år. Som tidligere beskrevet er der i Roskilde Kommune indført 3½ års besøg for bedre screening, opsporing og opfølgning på udviklingen af overvægtige børn. Herefter ser sundhedsplejerskerne først barnet i indskolingen ved 6 års alderen, hvor der kan være sket en negativ udvikling med barnets BMI. Derfor vil sundhedsplejerskerne i tættere dialog med lægerne, hvis de identificerer børn med risiko for at udvikle overvægt i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser i og 5. års alderen. Erfaringen viser, at disse lægebesøg har stor tilslutning, fordi der også er lagt vaccinationsprogrammer her. En model for tværgående indsats skal først og fremmest skabe fælles forståelse for behovet for udveksling af information samt hvilke handlemuligheder parterne har. Dernæst skal der udvikles et formelt forløb, så orienteringen af den gensidige part om risikobørn sker i de systemer lægerne og sundhedsplejerskerne arbejder i. I udviklingen af model for screening og opsporing mellem almen praksis og sundhedstjenesten tages udgangspunkt i publikationen Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Når sundhedsplejerskerne kontaktes af lægen tilbydes et opfølgningsforløb, hvor dialogværktøjerne tages i brug. Når sundhedsplejersken har afsluttet opfølgningsforløbet orienteres den praktiserende læger, som kan følge udviklingen videre. Det gensidige informationsflow skal udvikles, så det fremover bliver en fast rutine for praktiserende læger og sundhedsplejersker, når de ser børnene. 2. Ændring af vaner i familien Den anden del af projektet fokuserer på, hvordan sundhedsplejerskerne kan bidrage metodisk og systematisk til at støtte familierne med at skabe sunde vaner. Opfølgningsforløb til overvægtige børn mellem 3 6 år I projektet indføres opfølgningsforløb til de risikobørn, der opspores ved 3½ års besøg eller af de praktiserende læger. I opfølgningsforløbet tilbydes 2 besøg afhængig af problematikken. Besøgene tager udgangspunkt i Livsstilsknækker metoden og dialogværktøjerne. Kompetenceudvikling i Livsstilsknækkeren I forbindelse med opfølgningsbesøgene får sundhedsplejersker og de praktiserende læger, der endnu ikke har været på kursus, efteruddannelse i Livsstilsknækkeren. Her får de indblik i og viden om, hvordan de kan støtte familierne i en ændringsproces mod 7

8 nye vaner. De skal lære en metode, der trin for trin skal hjælpe familien med at ændre sine tanker og dermed livsstilen. Familien er selv aktiv hele vejen gennem ændringsprocessen, mens den praktiserende læge eller sundhedsplejersken skal fungere som coach og indsparker. Familiespil om vaner Denne del bortfalder indtil videre. Der søges andre midler. Spillet skal fungere som et dialogværktøj for sundhedsplejersken i kontakten med familierne. Familiespillet bruges i en erkendelsesog motivationsproces, hvor familierne skal finde frem til nye vaner omkring måltiderne, motionen eller vaner omkring klassisk tilspidsede situationer hos børnefamilier (aflevering i institution, indkøb, madlavning, mv.). Spillet udvikles specifikt til dette projekt. Spillet udvikles i første omgang til familien, men det er hensigten at det på sigt også skal bruges i kommunens daginstitutioner. Forældrehæfte og børnebog om vaner Udover familiespillet får forældrene et hæfte om vaners magt, der er et hæfte til støtte for forældre med at hjælpe børnene til at skabe sunde vaner. I hæftet beskrives forskellige essentielle områder, der har med etablering af vaner at gøre. Børnene får børnebogen om Selma og Pellefanten, hvor de områder, der beskrives i hæftet til forældrene, bliver tematiseret i børnehøjde. Hæftet og børnebogen skal sammen danne et grundlag for familiernes forståelse for vaner, og dermed danne grundlag for at lægge dårlige vaner på hylden til fordel for nye vaner. Hæftet og børnebogen er allerede udviklet af Anette Skriver og skal tages i brug i løbet af 2009 i praktiserende lægers arbejde med overvægtige børn. Roskilde Kommune vil som en del af projektet få trykt hæftet og børnebogen specielt til sundhedstjenesten. Fysiske aktiviteter til familierne Udover dialogværktøjerne vil familierne også få mulighed for at deltage i nogle sjove aktiviteter, hvor de er fysisk aktive og får et følelsesmæssigt udbytte af samværet med hinanden. Aktiviteterne er aktiv sport i skoven, leg i svømmehallen og dans. De udvikles i samarbejde mellem sundhedsplejen og en bevægelsespædagog. Diætist fra Sundhedscenteret Den sidste aktivitet under denne del er tilbud om en diætist til de familier, der ønsker at ændre vaner omkring kosten. Udover sundhedsplejens besøg får nogle af familierne også tilbud om vejledning af diætisten i hjemmet eller i Sundhedscenteret, der kan gennemgå familiens vaner omkring kosten. 3. Sundhedstjek og opfølgning til forældrene i Sundhedscenteret Den tredje del handler om at få bredt arbejdet med vaner ud til også at gælde forældrene. Alle forældre til børn, der tilbydes opfølgningsforløb får tilbudt sundhedstjek og opfølgende samtaler i Sundhedscenteret. Ideen til at få fokus på forældrene i sundhedstjenesten kommer fra en studietur til Finland, hvor Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besøgte Esbo Kommune, der med stor succes har indført tilbud om psykisk og fysisk sundhedstjek til forældrene. Projektet vil derfor bidrage til, at der fremover kommer bedre 8

9 sammenhæng i samarbejdet mellem sundhedstjenestens aktiviteter og Sundhedscenteret, der satser på et tæt samarbejde med frontpersonalet i kommunens virksomhed. 6. Kvalitetssikring og/eller evaluering Organisationen i projektet bliver bygget op omkring en styregruppe, en projektleder og en arbejdsgruppe. Styregruppen er ansvarlig for opbakning i de respektive områder samt inspirere og sikre det overordnede fokus på sammenhæng mellem projektets forskellige dele. Projektleder har i samarbejdet med arbejdsgruppen ansvaret for gennemførelsen af projektet med mål, milepæle og succeskriterier. Evalueringen tager udgangspunkt i en kvantitativ del, hvor der måles på antal opfølgningsforløb, antal kontakter mellem læge og sundhedspleje samt måling af overvægtsudviklingen med baseline i 2008/2009. Her afkrydses valg af fokusområde samt redegøres for, hvorfor dette område er valgt: Den kvalitative del af evalueringen fokuserer dybere på samarbejdet mellem almen praksis og sundhedstjenesten samt familiernes subjektive oplevelse af behovsbesøget og brugen af de dialogværktøjer, der udvikles i projektet. x Kompetenceudvikling x Rekruttering x Forankring Der arbejdes på en tværgående model til samarbejde mellem almen praksis og Sundhedstjenesten, som skal sikre rekruttering ved screening og opsporing. Modellen skal forankres, så det tværgående samarbejde vil fortsætte efter projektperioden. Endeligt er der kompetenceudvikling i form af undervisning i Livsstilsknækkermetoden og dialogværktøjerne. 7. Tidsplan Udviklingsfasen ( ) - Projektleder udarbejder i samarbejde med arbejdsgruppen en model for tværgående samarbejde mellem sundhedstjenesten og almen praksis - Udvikling af dialogværktøjer til familierne. - Sundhedsplejersker og praktiserende læger efteruddannes i Livsstilsknækkeren. - Udvikling af opfølgningsforløb som afprøves som pilotforsøg og tilrettes i udviklingsfasen - Udvikling af modultilbud til familierne. - Evalueringsdesign udarbejdes. Implementeringsfasen ( ) - Start på gennemførelse gensidig information mellem sundhedsplejersker og praktiserende læger. - Opfølgningssforløb iværksættes. - Modultilbud iværksættes. - Sundhedstjek og sundhedssamtaler i Sundhedscenteret tilbydes forældre i behovsfamilier. Evalueringsfasen ( ) - Gennemførelse af interviews - Opfølgning på baseline opgørelser fra 2008/ Evalueringsrapport skrives Afrapporteringsfasen ( ) - Afrapportering til Sundhedsstyrelsen samt relevante 9

10 politiske udvalg og drøftelse af den videre forankring. - Temaarrangement om resultater fra projektet. - Regnskab afsluttes og godkendes af revisor. 10

11 Skema 3: Budgetskema Kommunens plan mod overvægt Projektets titel Nye vaner nye veje Regnskabsansvarlig Navn Hanne Sejerøe Tlf Revisor Revision Deloitte Weidekampsgade 6 Postboks København C Aktivitetsomfang (antal) Timetal og sats Beløb i kr. Noter 1. Projektledelse Projektleder: 24 t/ugen fra t/ ugen fra t/ ugen fra uger x24 t. x 250 kr. 52 uger x 16 t. x.250 kr. 26 uger x 20 t. x 250 kr Uddannelse og/eller kurser el. lignende Kompetenceudvikling Samtlige sundhedsplejerske uddannes i Livsstilsnækkeren. 2 modul a kr. pr. modul kr. Kursusgodtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved kompetenceudvikling af sundhedsplejersker 30 sundhedspl. x 20 timer x 200 kr kr. Kursus til praktiserende læger i Livsstilsknækkeren 3 moduler a kr. inkl. kursusgodtgørelse kr. 3. Kommunikation og markedsføring samt materialer Dialogværktøjer Udvikling af familiespillet. Udgår Udviklingsarbejdet er estimeret til at tage 3 uger ca. 110 timer x 1000 kr. i 11

12 Børnebog og familiepjece er finansieret med andre midler Trykning af familiespillet Udgår. Udvikling og trykning af dialogværktøj i eget regi konsulenthonorar til Anette Skriver. Estimeret beløb til trykning på baggrund af erfaring med trykning af tidligere Livsstilsknækker materiale kr Annoncer Annoncering af tilbud i lokale medier 4 gange a 2500 kr kr 4. Rejser og transport, inkl. opholdsudgifter Transport i forbindelse med udvikling af materiale samt kompetenceudvikling Transport kr. 5. Serviceydelser Opfølgningsforløb 2 opfølgningsbesøg á 2 timer til ca. 5 procent af børnene med en årgang på 800 Fysiske aktiviteter Betaling til bevægelsespædagoger der står for aktiv sport i skoven, leg i svømmehallen og dans. 80 besøg á 2 timer á 200 kr. Denne del søges der støtte til internt og den udgår derfor fra budget post kr Diætist Et antal familier vil have behov for besøg af diætisten fra Sundhedscenteret Ca 60 familier x 3 timer x 200 kr kr. 6. Administration, revision Lønudgifter i forbindelse med administration kr. Styregruppen ledere fra kommunen 10 t. x 300 kr x 2½ år kr. Styregruppen praktisrende læge 10 t. x 785 kr. x 2½ år kr. 12

13 7. Kvalitetssikring/ evaluering Ekstern evaluering: Der søges samarbejde med RUCs vidensskabsbutik i sammenhæng med en uafhængig konsulent Konsulent til gennemførelse af ét fokusgruppeinterview med professionelle, 5 familieinterview samt gennemførelse af kvantitativ evalueringsdel. 60 timer a 1000 kr kr. 8. Andet Sundhedstjek og samtaler til forældre i Sundhedscenteret 80 tjek og samtaler x 2 time x 250 kr kr. To projektmedarbejdere fra sundhedsplejen til arbejdsgruppen En projektmedarbejder fra sundhedscenteret til arbejdsgruppen 10 t/måned x 30 mdr. x 200 kr. x 2 10 t/måned x 30 mdr. x kr kr. I alt Egenfinansiering kr kr. 13