Dagsorden Kommunalbestyrelsen 26. februar 2015 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Dagsorden Kommunalbestyrelsen 26. februar 2015 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

2 Åbne dagsordenspunkter 7 Ansøgning om kommunegaranti fra Jetsmark Energiværk 3 8 Kommunegaranti til Aabybro Fjernvarmeværk vedr. opførsel af nyt varmeværk 9 Hjemtagelse af lån Restanceudviklingen og indsatsen på opkrævningsområdet - årsrapport Helhedsorienteret sagsbehandling - årsrapport Forslag til indførelse af åbne postlister Skrotningsordning / Pulje til Landsbyfornyelse - udmøntning af budget Forslag til Masterplan/udviklingsplan for Fjerritslev Ny ressourcetildelingsmodel for normalområdet i folkeskolen Fordeling af flygtninge i Lukkede dagsordenspunkter 17 Prisfastsættelse af ejendom

3 7. Ansøgning om kommunegaranti fra Jetsmark Energiværk Ø / Arne Kristensen Beslutningstema Jetsmark Energiselskab søger om kommunegaranti på kr. til etablering af solfangeranlæg. Sagsbeskrivelse Jetsmark Energiselskab har til formål at drive kraftvarmeforsyning i Pandrup- Kaas området for på bedste og billigste måde at sikre varmeforsyning til andelshavernes ejendomme og sælge elproduktionen. På den baggrund ønsker Energiselskabet at etablere et solfangeranlæg på m2 i tilknytning til det nuværende kraftvarmeværk, idet det forventes at sikre en bedre økonomi i forhold til forbrugerne. Der er udarbejdet et projektforslag, der viser, at der såvel forbrugerøkonomimisk som samfundsøkonomisk er en gevinst ved etablering af anlægget. Endvidere er de planmæssige forhold på plads, og på den baggrund er der fra Jammerbugt Kommune tidligere udstedt en projektgodkendelse for et anlæg på m2. Der vil administrativt blive givet tilladelse til at udvide anlægget til m2. De samlede anlægsomkostninger ligger på 24,275 mio. kr. Jetsmark Energiværk finansierer anlægget ved en egenfinansiering på 1,5 mio. kr. og et 20- årigt fastforrentet lån hos KommuneKredit (indikativ rente på 1,39% pa.) på 22,775 mio. kr. Det er dette lån, der søges om kommunegaranti for. Ydelserene på lånet finansieres ved, at varmeprisen i første omgang fastholdes selv om beregningerne viser en lavere produktionspris på varme, når solfangeranlægget sættes i drift. Jetsmark Energiværk har jvf. de nyligt vedtagne principper for kommunegaranti fremsendt følgende materiale: Opnåede tilladelser Projektbeskrivelse Budget for projektet med oplysning om budgetmæssige forudsætninger Finansieringsplan Oplysninger om det lån, der søges garanti for Vedtægter Beslutningsprotokol hvoraf det fremgår at projektet er godkendt Virksomhedens revisionspåtegnede regnskaber for de seneste 3 år Virksomhedens aktuelle budget Regnskaberne viser tilfredsstillende resultater, og budgettet for indeværende år udviser et overskud. Jvf. Energiselskabets vedtægter kan andelshavere 3

4 udtræde af selskabet med 18 måneders varsel mod at betale for de omkostninger der er forbundet hermed. Ved udtræden skal andelshaverne endvidere opkræves deres andel af selskabets anlægs- og renoveringsudgifter, som selskabet afskriver på. Vedtægtsændringer skal godkendes af kommunen, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets lån. Det vurderes således, at der er begrænset risko forbundet med at stille den ansøgte garanti. Der opkræves garantiprovision i forbindelse med garantien. Eventuelle øvrig garantivilkår vil på baggrund af de godkendte principper for kommunale garantier blive fremlagt og drøftet. Retsgrundlag Kommunalfuldmagtsreglerne Principper for kommunale garantier. Økonomi og finansiering Der optages i kommunens regnskab en garantiforpligtigelse på 22,725 mio. kr. Forpligtigelsen nedskrives over lånets 20-årige afdragsperiode. Kommunen har ultimo 2014 en garantiforpligtigelse i forhold til Jetsmark Energiselskab på 15,0 mio. kr. Med den yderligere garanti på 22,725 mio. kr. er garantien på 37,725 mio. kr., hvilket svarer til kr. pr forbruger (1.654 forbrugere). Det vurderes, at der er en begrænset risko forbundet med at stille garantien. Indstilling Stabschefen for Økonomi og Personale indstiller, at der stilles garanti for lån i Jetsmark Energiselskab på 22,725 mio.kr. til etablering af solfangeranlæg at Økonomiudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen hvilke supplerende vilkår, der eventuelt bør stilles som baggrund for at stille garantien. Økonomiudvalget, 9. februar 2015, pkt. 19: Indstillingen om kommunegaranti på mio. kr. til Jetsmark Energiværk anbefales godkendt. Økonomiudvalget drøftede de generelle vilkår omkring garantistillelse og præciserede tidligere beslutning om vilkår for kommunale garantier vedrørende regreskrav, udtrædelsesgodtgørelse og forblivelsespligt. Garantier betinges generelt med krav om udtrædelsesgodtgørelse, mens krav om regres og forblivelsespligt kun undtagelsesvist stilles. Fraværende: Ole Stavad 4

5 8. Kommunegaranti til Aabybro Fjernvarmeværk vedr. opførsel af nyt varmeværk G / Bettina Lundtoft Sandal Beslutningstema Godkendelse af kommunegaranti til Aabybro Fjernvarmeværk A.M.B.A på 65 mio. kr. til opførsel af nyt varmeværk. Fortsat behandlling fra 14. november Sagsbeskrivelse Aabybro Fjernvarmeværk A.M.B.A ansøger den 10. oktober 2013 om kommunegaranti til lån i forbindelse med opførsel af nyt varmeværk på et areal i den østlige del af Aabybro. Aabybro Fjernvarmeværks formål er at drive varmeproduktion til opvarmning og varmt brugsvand så godt og billigt som muligt for forbrugerne. Planerne om at opføre en ny varmecentral tager udgangspunkt i, at den eksisterende varmecentral ikke længere har tilstrækkelig kapacitet til en varmeproduktion, som kan opfylde det fremtidige varmebehov i nuværende forsyningsområde. Det nye varmeværk planlægges opført med en fleksibilitet, der gør det muligt, på et senere tidspunkt, at udbygge varmeværket til eventuel forsyning af andre byer i nærområdet f.eks. Biersted m.fl., hvis der viser sig interesse og økonomi i en forsyning fra Aabybro Fjernvarmeværk. Aabybro Fjernvarmeværk søger således om kommunegaranti til lån til finansiering af jordkøb, anlæg og nødvendig udbygning af ledningsnettet for en samlet beløbsramme på mio. kr. Aabybro Fjernvarmeværk har fremsendt følgende materiale: 5

6 Vedtægter, hvoraf det bl.a. fremgår, at den enkelte andelshaver alene hæfter for selskabets forpligtelser med den andelshaveren pålignede tilslutningsafgift. Årsrapport 2012/13. Årsrapporten viser et overskud på t.kr., heraf hensættes de t.kr. til fremtidige investeringer, mens de resterende 16 t.kr. overføres til næste år. Budget for 2014/ /19. Budgettet viser bl.a. at prisen pr. mwh. stiger fra 360 kr. i 2013/14 til 380 kr. i 2014/15 og fremefter. Dette betyder en prisstigning på ca. 200 kr. pr. husstand pr. år. Prisstigningen skal bl.a. finansiere det nye varmeværk. Herudover budgetteres der med en stigning på ca mwh. om året fra 2014/15 til 2017/18. Dette skyldes forventede nye forbrugere fra Industriområde, Thomasmindeparken samt sidste etape af Enebærvej og Tranebærvej. Endvidere er der budgetteret med investeringer i udbygning af ledningsnettet for henholdsvis 3,5 mio. kr. 2015/16 og 2016/17 samt 3,0 mio. kr. i 2017/18 og 2018/19. Finansieringsbehovet til investeringerne er kun eventuelt, hvorfor det ikke er indregnet som låneoptag. Dette medfører at de forventede investeringer er indregnet som træk på kassekreditten, hvorfor denne viser et forventet træk på henholdsvis 2,3 mio. kr. i 2016/17 og 7,9 mio. kr. i 2018/19. De indregnede investeringer gennemføres dog kun, såfremt det er rentabelt. Ved behov for investeringer indhentes lånetilbud mv. Referat fra generalforsamlingen den 22. august 2013, hvoraf generalforsamlingens godkendelse af investeringsplan fremgår. Lånetilbud fra KommuneKredit på byggekredit på 65 mio. kr. 3 lånetilbud fra Kommunekredit. Lånetilbuddene er delt i 3 for få lån, der har en løbetid, som matcher varmeværkets afskrivninger på de enkelte områder. Det ene lånetilbud er på 28,0 mio. kr. til finansiering af grund og bygning. Lånet er et 25-årigt fastforrentet serielån med en renteprocent på 3,05 % p.a. Det andet lånetilbud er på 29,0 mio. kr. til finansiering af kedel. Dette lån er et 15-årigt fastforrentet serielån med en renteprocent på 2,6 % p.a. Det sidste lånetilbud er på 4,0 mio. kr. til finansiering af ledningsnet. Lånet er et 20-årigt fastforrentet serielån med en renteprocent på 2,87 % p.a. For at der kan gives en kommunegaranti er der dog flere ting, der skal på plads. Lokalplanen for området er sendt i høring. Høringsperioden er den Kommunegarantien er derfor betinget af, at lokalplanen bliver endelig godkendt. 6

7 Aabybro Fjernvarmeværk har indsendt ansøgning om godkendelse efter varmeforsyningsloven. Denne ansøgning er endnu ikke færdigbehandlet. Det er derfor en betingelse, at ansøgningen godkendes for at kommunegarantien kan træde i kraft. Herudover er anlægsrammen usikker, da der ikke er indhentet tilbud på opførsel af nyt varmeværk. Rådgiverens bud ligger dog på en anlægssum på mio. kr. Endelig er der endnu ikke klarhed over arealerhvervelse, infrastruktur og byggemodning vedr. etablering af det nye varmeværk. Retsgrundlag Lånebekendtgørelsen samt kommunalfuldmagtsreglerne. Økonomi og finansiering Der ydes en garanti på maksimalt 65 mio. kr. såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Den enkelte andelshaver hæfter alene med den andelshaveren pålignede tilslutningsafgift overfor tredjemand. Der er dog et krav i lokalplaner for nye områder om at anvende fjernvarme, hvorfor det vurderes, at der er en lav risiko forbundet med at yde garantien. Aabybro Fjernvarmeværk har en langfristet gæld pr på 11,9 mio. kr., hvor kommunen har ydet garanti for hele restgælden. Der er forbrugere tilknyttet varmeværket, hvorfor garantien ligger på kr. pr. forbruger. Indstilling Stabschefen for Økonomi og Personale indstiller til kommunalbestyrelsen, at kommunen tilkendegiver over for Aabybro Fjernvarmeværk A.M.B.A., at kommunen er indstillet på at yde en kommunegaranti på maksimalt 65 mio. kr. i forhold til optagelse af lån til opførsel af nyt varmeværk såfremt følgende betingelserne er opfyldt: at lokalplan godkendes at projektet godkendes efter varmeforsyningsloven at der foreligger dokumentation for, at projektet kan realiseres inden for en ramme på mio. kr. at der foreligger dokumentation for, at der kan træffes aftale vedrørende arealerhvervelse, infrastruktur og byggemodning. 7

8 Økonomiudvalget, 6. november 2013, pkt. 143: Indstillingen anbefales godkendt. Kommunalbestyrelsen, 14. november 2013, pkt. 115: Godkendt. Afbud: Eva Rytter Afbud: Steen Andersen. I stedet deltog stedfortræder Ejler Wnkel. Fraværende: Søren Brink. Fortsat behandling Planlægningen vedrørende opførelse af nyt Varmeværk i Aabybro er nu ved at være afsluttet, og Aabybro Varmeværk har indsendt dokumentation for, at de opstillede betingelser er opfyldt (jvf. dog nedenfor). Dog afventes afslutning af høringsproces vedr. den endelige projektgodkendelse, men det forventes, at der ikke vil komme indsigelser til projektet. Herefter vil projektet kunne igangsættes. Aabybro Fjernvarme har i supplerende ansøgning af den 5. februar 2015 angivet, at den samlede anlægssum på det nye Varmeværk er opgjort til 71,0 mio. kr., og at der derfor søges kommunegaranti på dette beløb. Årsagen til de øgede udgifter er, at der i projekteringen er sket ændringer i kedelanlægget, såldes det er fremtidssikret i forhold til evt. fremtidige miljøkrav og afgiftsændringer. På grund af den faldende rente siden den oprindelige ansøgning vil ydelsen på det nye større lån imidlertid ikke være højere end tidligere. Med den fornyede garanti på 71 mio. kr. vil kommunens samlede garantiforpligtigelse stige til 82,9 mio. kr. Det svarer til en garantistillelse på kr. pr. forbruger. Det fremgår af Varmeværkets vedtægter, at disse kun kan ændres med kommunens godkendelse, så længe kommunen garanterer for selskabets gæld. Det fremgår, at andelshaverne ved udtræden kan pålægges at betale deres andel af selskabets anlæg og renoveringsudgifter. Det drøftes på mødet, om kommunen skal stille som en betingelse for garantien, at kan ændres til skal, således at andelshaverne ved udtræden automatisk opkræves deres andel af anlæg og renoveringsudgifter. 8

9 Da der i beslutningen af den 14. november 2013 var tale om en tilkendegivelse om, at kommunen er indstillet på at yde garanti, er det nødvendigt, at Kommunalbestyrelsen formelt godkender, at kommunegarantien stilles. Desuden nødvendiggør det øgede garantibeløb, at Kommunalbestyrelsen godkender garantien. Indstilling Stabschefen for Økonomi og Personale indstiller, at Kommunalbestyrelsen på baggrund af tidligere behandlig og supplerende ansøgning fastlægger vilkår for garantistillelsen og godkender en kommunegaranti til Aabybro Fjernvarme på 71,0 mio. kr. Økonomiudvalget, 9. februar 2015, pkt. 20: Indstillingen om kommunegaranti på 71,0 mio. kr. til Aabybro Fjernvarme anbefales godkendt. Der stilles krav om, at vedtægternes bestemmelser om udtrædelsesgodtgørelse ændres, således bestyrelsen skal opkræve udtrædelsesgodtgørelse, såfremt andelshaver ønsker at udtræde. Fraværende: Ole Stavad 9

10 9. Hjemtagelse af lån S / Jacob Dahl Andersen Beslutningstema Hjemtagelse af lån på 56 mio. kr. til finansiering af byggeriet af den nye skole i Aabybro samt lån på op til 29,5 mio. kr. til styrkelse af likviditeten. Sagsbeskrivelse Ifølge betalingsplanen for opførelse af den nye skole i Aabybro skal Jammerbugt Kommune i 2015 afholde udgifter på ca. 89,5 mio. kr. For at finansiere udgifterne til skolen kan Jammerbugt Kommune optage lån på et tilsvarende beløb på baggrund af de tildelte låneadgange. I første omgang forslås det, at der hjemtages et lån svarende til første halvårs betalinger svarende til 56 mio. kr. Med økonomiaftalen for 2015 blev der afsat en pulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Jammerbugt Kommune ansøgte Økonomi- og Indenrigsministeriet om en låneadgang fra puljen og fik den 28. august 2014 tilsagn om en lånedispensation på 29,5 mio. kr. i Der er i Budget 2015 budgetteret med dette låneoptag. Det fremgår blandt andet af ministeriets meddelelsesbrev, at låneoptagelsen maksimalt kan have en løbetid på 10 år og uden afdragsfrihed. Ligeledes fremgår det af meddelelsesbrevet, at lånedispensationen udelukkende kan anvendes i kalenderåret KommuneKredit og renteindikationer KommuneKredit har den 2. februar 2015 givet følgende renteindikationer på lånet til Aabybro Skole: Lån med fast rente: 1,54 pct. p.a. Variabelt forrentet lån med renteswap/lån med basisrente: 1,04 pct. p.a. Variabelt forrentet lån (3 mdr.): 0,00 pct. p.a. Alternativt er det muligt at hjemtage en byggekredit. Renten på byggekreditten er aktuelt på 0,10 pct. p.a. Fordelen ved byggekreditten er, at den hjemtages i takt med, at kommunen afholder udgifterne til byggeriet af skolen. Dermed betales der kun renter af den hjemtagne kredit. Dettte vil dog påvirke kommunens likviditet. KommuneKredit har tilsvarende givet renteindikationer på lånet til styrkelse af likviditeten: Lån med fast rente: 0,82 pct. p.a. Variabelt forrentet lån med rentesswap/lån med basisrente:0,57 pct. p.a. Variabelt forrentet lån (3 mdr.): -0,215 pct. p.a.: 10

11 KommuneKredits seneste nyhedsbrev 'Markedsinformation fra KommuneKredit - uge 6' er vedlagt som bilag. Jammerbugt Kommune har i de seneste år optaget lån hos KommuneKredit. KommuneKredit er kommunernes eget finansieringsselskab, hvor medlemmerne er kommuner og regioner, der har lån eller garanterer eller hæfter for lån. Medlemmerne hæfter solidarisfk for KommuneKredits forpligtelser. Alle kommuner og alle regioner er for tiden medlemmer af KommuneKredit. KommuneKredit er kreditvurderet hos Moody's Investors Service og Standard and Poor's. KommuneKredit er for den langfristede gæld kreditvurderet til Aaa/AAA og P-1/A-1+ for den kortfristede gæld, hvilket er den samme vurdering, som den danske stat har fået. Erfaringen er, at denne rating udmønter sig i lave renter end hos konkurrenterne. Herudover betaler kommunerne ikke bidrag på lån optaget hos Kommune- Kredit. Budgetteret låneoptag 2015 I 2015 er der budgetteret med et samlet låneoptag på 118,2 mio. kr. Ud over det budgetterede låneoptag på 29,5 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner har Jammerbugt Kommune i 2015 budgetteret med et låneoptag til den fortsatte opførelse af den nye skole i Aabybro på 53,5 mio. kr. på baggrund af OPP-puljer samt 28,1 mio. kr. på baggrund af lånedispensationer vedrørende kvalitetsfondsområderne og borgernære områder. Herudover har kommunen budgetteret med låneoptag til børnehaver og øvrige skoleprojekter på 1,8 mio. kr., 0,6 mio. kr. til haller, 2,7 mio. kr. til asfaltvedligeholdelse, 1,0 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger samt 1,0 mio. kr. til lån til betaling af ejendomsskatter. Som nævnt er der budgetteret med hele det mulige låneoptag på 29,5 mio. kr. i til styrkelse af likviditeten. Der lægges dog i indstillingen op til, at Økonomiudvalget bør drøfte og beslutte størrelsen af likviditetslånet. Retsgrundlag Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse om garantier m.v. nr af 17/12/2013. Økonomi og finansiering Som det fremgår af sagsfremstillingen, er der budgetteret med låneoptag i 2015 til Aabybro Skole og styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. I 2015 og frem er der også budgetteret med afdrag og renter på de optagne lån. Indstilling 11

12 Økonomichefen indstiller, at der optages et lån på 56 mio. kr. med en løbetid på 25 år til Aabybro Skole, at der tages stilling til størrelsen af lånet til styrkelse af likviditeten (løbetid på 10 år), at borgmesteren bemyndiges til at vurdere og træffe beslutning om, hvornår lånet til styrkelse af likviditeten skal hjemtages, at det besluttes hvilken rentetype, der skal tilknyttes lånene, og at lånene optages hos KommuneKredit. Økonomiudvalget, 9. februar 2015, pkt. 21: Økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at at at der optages lån med en løbetid på 25 år til Aabybro skole, fordelt med 50% i fast rente og 50% i variabel rente der optages et variabelt forrentet lån på 29,5 mio. kr. til styrkelse af likviditeten, idet borgmesteren bemyndiges til at træffe beslutning om effektuering af lånet, samt lånene optages hos Kommunekredit. På kommende møde drøftes sammensætningen af kommunens låneportefølje, likviditetsforrentningen, m.v. Fraværende: Ole Stavad Bilag Markedsinformation fra KommuneKredit - uge 6 12

13 10. Restanceudviklingen og indsatsen på opkrævningsområdet - årsrapport K / Arne Kristensen Beslutningstema Forrelæggelse af årsrapport 2014 vedr. restanceudviklingen og indsatsen på opkrævningsområdet. Sagsbeskrivelse Udvikling i restancerne På landsplan er de samlede kommunale restancer iflg. oplysninger fra SKAT steget fra 2.6 mia. kr. i perioden fra 3. kvartal 2013 til 2.9 mia. kr. ultimo 2014 en stigning på 300 mio. kr. eller 11,5%. Der er således ikke noget, der tyder på, at inddrivelsen på trods af SKATs fokus på området, er forbedret. Siden opgaven overgik fra kommunerne til SKAT i 2005 er gælden bare steget. Et af de centrale argumenter for at samle inddrivelsen i SKAT var ellers, at SKATs større enheder skulle sikre en mere effektiv inddrivelse til kommunerne. I Jammerbugt Kommune er restancen steget med kr. Restancen på alle kommunale krav udgjorde ultimo 2013 i alt 13.8 mio. kr. og ultimo 2014 i alt 14.7 mio. kr., og der har således været en stigning på 6,9%. Opkrævning ser udviklingen som utilfredsstillende, men oplever ikke stigningen som et dårligt resultat på baggrund af landsudviklingen og Rigsrevisionens bemærkninger omkring SKATs inddrivelse, som kommenteres senere. Udviklingen i restancer : Ændring i restancen December December December fra Restance Restance Restance Kontanthjælp Boliglån Boligstøtte Daginstitution Ejendomsskat Gebyr Kommunale krav hos private og virksomheder Restance

14 Udviklingen på de betalingsarter der har stor omsætning kommenteres i vedlagte bilag. Servicemål og forventninger Med hensyn til service og kvalitetsmål tages der udgangspunkt i den overordnede opkrævningsstrategi godkendt af Økonomiudvalget. Herunder mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelse af kommunens ydelser m.m.). På baggrund af den kommunale digitaliseringsstrategi vil digitalisering være et fokusområde for Opkrævningen. Kvalitet og effektivitet er også et mål i opkrævningsstrategien, og med udgangspunkt heri vil flg. punkter være en del af handleplanen ved borgerhenvendelse At borgerne oplever, at de får en god service, hvad enten det handler om elektronisk, telefonisk eller skriftlig henvendelse. At borgere og virksomheder kan regne med, at kommunen lever op til kravene om borgeres retssikkerhed og offentlighedsloven At alle henvendelser fra borgere behandles hurtigt, venligt og korrekt med udgangspunkt i et højt fagligt og kvalitetsmæssig niveau. At svarfristen på henvendelser til kommunen maksimalt er 10 arbejdsdage, og at brugeren/virksomheden modtager en kvittering, der angiver, hvornår der kan forventes svar, såfremt sagsbehandlingstiden er længer end 10 arbejdsdage. At vi er faglige kompetente At vi afgør en sag hurtigt og forståeligt og giver en begrundelse for en afgørelse. Målsætningen vurderes altid løbende, det kan med tilfredshed konstateres, at der ikke har været nogen klage over den personlige betjening mv. Handlingsplan for 2015 Der vil i 2015 være fokus på følgende områder: Målrettet og kontinuerlig fokus på hver enkelt skyldner vedr. daginstitution og SFO. Dette med udgangspunkt i at kravet er 100 % kommunalt krav. Nye regler på alle områder indarbejdes i de arbejdsvejledninger, der anvendes i det daglige. Det sikres, at alle medarbejdere har nem adgang til opdateret information om gældende regler mv. Opkrævningsindsatsen sker med udgangspunkt i opkrævningsstrategien. Anvendelse af de nye digitaliseringsmuligheder i forhold til borgere og virksomheder Forventninger til restanceudvikling i 2015 på landsplan Opkrævning forventer i 2015 ikke de store ændringer i restanceudviklingen med udgangspunkt i følgende nøgletal: 14

15 Som tidligere nævnt lå sidste års sæsonkorrigerede gennemsnit på 293 tvangsauktioner om måneden, hvilket er et fald på 22 pct. i forhold til 2013, hvor gennemsnittet var på 374 tvangsauktioner. Det laveste antal tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med om måneden. Antallet af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er jobparate og dermed ikke indgår i bruttoledigheden, er siden oktober steget med 800 og ligger nu på i sæsonkorrigerede tal. Over de seneste tre år er antallet af ikke job parate kontanthjælpsmodtagere steget med omkring personer. Antal konkurser er næsten det samme som for et år siden. I faktiske tal var der 343 konkurser i december mod 349 i samme måned i 2013, et fald på 2%. I perioden oktober-december 2014 var der konkurser mod i samme periode i Bruttoledigheden faldt svagt fra oktober til november Der var fuldtidsledige i november, hvilket er 800 lavere end måneden før. Ledighedsprocenten var uændret på 5,0 pct. for fjerde måned i træk. Ledighedsprocenten er beregnet i forhold til den seneste registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken. På den anden side er restanceudviklingen afhængig af effektiviteten i SKATs inddrivelsesindsats, jf. beskrivelsen i vedlagte bilag. En stigning i restancen i 2015 kan på den baggrund ikke afvises. Retsgrundlag Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Forvaltningsloven Persondataloven Økonomi og finansiering Se sagsbeskrivelsen. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant. Indstilling Stabschefen for Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Økonomiudvalget, 9. februar 2015, pkt. 22: 15

16 Økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at orienteringen tages til efterretning, idet der udtrykkes tilfredshed med og ros til den kommunale indsats på opkrævningsområdet, mens der udtrykkes utilfredshed med SKAT's inddrivelse af kommunale restancer. Fraværende: Ole Stavad Bilag Årsrapport restanceudviklingen

17 11. Helhedsorienteret sagsbehandling - årsrapport K / Arne Kristensen Beslutningstema Fremlæggelse af årsrapport 2014 vedrørende kommunens indsats mod socialt bedrageri (helhedsorienteret sagsbehandlling). Sagsbeskrivelse Helhedsorienteret sagsbehandling er en arbejdsmetode, hvor målet er, at sagsbehandlingen tager udgangspunkt i borgerens situation på tværs af kommunens fagcentre, således at det sikres, at borgerne får udbetalt den korrekte ydelse fra Jammerbugt Kommune. Kontrolteamets mål er at mindske socialt bedrageri på følgende områder: Økonomisk friplads Sygedagpenge Kontanthjælp Pensionsydelser Fleksjob og fleksydelse Ledighedsydelse Tabt arbejdsfortjeneste Personlig assistance Sort arbejde Ulovlig udrejse Fiktiv adresse Gruppens opgaver løses primært på baggrund af interne undringer og eksterne anmeldelser, der relaterer sig til socialt bedrageri. Derudover samarbejdes med Udbetaling Danmark og der foretages udsøgninger i de kommunale systemer med henblik på at foretage stikprøvekontroller. En del af ansvaret for helhedorienteret sagsbehandling overgik i 2013 til Udbetalign Danmark, og der har i 2014 været fokus på at få etableret et positivt samarbejde med med Udbetaling Danmark. Partshøring og samtaler med borgeren Kontrolteamet afholder i en stor del af enhedens sager samtaler med borgerne og der foretages altid partshøringer. Partshøringerne bliver afholdt i henhold til forvaltningslovens 19 med det formål, at borgeren bliver bekendt med kommunens oplysninger og får lejlighed til at kommentere disse, før der træffes afgørelse i sagen. Ved samtaler lykkes det ofte sammen med borgeren at finde frem til en løsning, hvor borgeren får bragt sine forhold i orden. Råd og vejledning er et vigtigt redskab i Kontroltemaets arbejde. 17

18 Afgørelser træffes i forhold til relevant lovgivning på de nævnte ydelsesområder, hvor disse kan påklages af borgeren til forskellige klageinstanser. På enkelte ydelsesområder har kontrolteamet ikke den fornødne lovhjemmel til at træffe afgørelse. På disse områder indstiller kontrolteamet til den rette forvaltningsenhed, at der træffes afgørelse på det af sagen oplyste grundlag. Typisk stoppes udbetalingen af ydelser fremadrettet. I nogle situationer stilles borgeren over for et tilbagebetalingskrav, og i helt særlige tilfælde fører sagsbehandlingen til en politianmeldelse. Alle sager behandles ud fra princippet om at tage udgangspunkt i borgerens situation, og forsøge at skabe en dialog, hvor borgeren føler, at de uanset sagens indhold, bliver ordentligt behandlet og ikke mindst hørt. Resultat i perioden Arbejdet har årets første måneder primært været koncentreret om vurdering af reelt enlige, samt sager om dobbeltforsørgelse i relation til kontanthjælp. Arbejdet har efterfølgende haft fokus på at etablere og optimere samarbejdet på tværs af forvaltningerne, primært i relation til Jobcenteret. I forhold til ydelsesområder har arbejdet siden maj måned primært været koncentreret om forsørgelsesydelserne, såsom sygedagpenge, fleksløntilskud og kontanthjælp. Arbejdet med disse områder har blandt andet medført en frakendelse af et fleksjob, en politianmeldelse på baggrund af arbejdsmængden under en periode på sygedagpenge, samt nogle sager hvor ydelsen skulle justeres i forhold til nedsættelsen af arbejdstiden på baggrund af sygdom. Der er desuden foretaget politianmeldelse af en sag vedrørende dobbeltforsørgelse i forbindelse med kontanthjælp. Der er faldet dom i denne sag lydende på 1 års fængsel. Der er i 2014 oprettet 127 sager, af disse foretages der stadig undersøgelser i 13 sager. 4 sager har udløst tilbagebetalingskrav 6 sager har udløst stop af fremtidige ydelser, samt tilbagebetalingskrav 13 sager har udløst stop af fremtidige ydelser/nedsættelse af den fremtidige ydelse. 62 sager er undersøgt på baggrund af undringslister fra Udbetaling Danmark. Af disse har der endnu ikke været et økonomisk resultat. 4 sager er startet på baggrund af en 11 anmodning efter Udbetaling Danmark Loven, disse har også været uden økonomisk resultat. Den beregnede besparelse på de afsluttede sager udgør i alt ca. 2,3 mio. kr. som specificeret i nedenstående tabel. Type af ydelser Tilbagebetalingskrav Fremadrettet be- Total % af samlet sum 18

19 sparelse Sygedagpenge , , ,06 36,57% Fleksydelse 0,00 0,00 0,00 0,00% Flexjob , , ,20 11,11% Personlig assistance 0, , ,92 3,68% Tabt arbejdsfortjeneste 0, ,00 3,17% Ledighedsydelse 0,00 0,00 0,00 0,00% Kontanthjælp , , ,67 34,23% Økonomisk friplads , , ,50 4,54% Førtidspension , , ,00 5,79% Pension 0,00 0,00 0,00 0,00% Boligstøtte 0,00 0,00 0,00 0,00% Børnetilskud 0, , ,00 0,90% Samlet sum , , ,35 100,00% Kommunal andel , , ,00 Besparelsen er i lighed med andre kommuners og Udbetaling Danmarks opgørelsesmetode beregnet som den sparede udgift i forhold til de standsede sociale ydelser i det kommende år. I forhold til 2013 er det samlede resultat knap kr. lavere. Dette skal ses i lyset af, at en række ydelser primo 2013 overgik til Udbetaling Danmark, hvilket har medført, at disse ydelser falder ud af opgørelsen. Den kommunale andel af besparelsen er steget med knap kr. i forhold til 2013, hvilket primært skyldes, at de ydelser, der har været fokus på i 2014, har haft en større kommunal finansiering. Der er ikke medtaget resultat fra indsatsen fra Udbetaling Danmark i opgørelsen for 2014, men det kan oplyses, at Udbetaling Danmark på kontroltrin 3 (helhedsorienteret kontrol) i 1-3. kvartal 2014 har fundet en besparelse på kr. Der er endnu ikke modtaget status for 4. kvartal 2014 Initiativer og mål for 2015 Kontrolteamet fortsætter indsatsen med at udvide samarbejdet på tværs af forvaltningerne. Der arbejdes blandt andet på at få fastholdt regelmæssige møder mellem kontrolteamet og relevante fagforvaltninger, med henblik på en viden- og erfaringsdeling. Formålet med dette er en øget præventiv indsats. Derudover vil kontrolteamet i 2015 fortsætte med at have fokus på forsørgelsesydelserne, da der vurderes at være et stort potentiale i disse sager. I relation til det fælles myndighedssamarbejde ønsker kontrolteamet at udvikle samarbejdet med Udbetaling Danmark og at arbejde på at få etableret flere udgående kontroller. De udgående kontroller skal medvirke til at styrke den præventive indsats over for snyd med offentlige midler. Selve tilrettelæggelsen af de udgående kontroller vil komme til at foregå under hensynstagen til, at samarbejdet med SKAT netop på dette område er blevet væsentligt begrænset. 19

20 Retsgrundlag Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område, 10 12, Lov nr. 324 og Lov nr. 326 (Udbetaling Danmark-loven) Forvaltningsloven Persondataloven Samt speciallovgivning på de forskellige ydelsesområder (LAB, LAS, SPL mv.) Økonomi og finansiering Til den målrettede indsats mod socialt bedrageri har der i perioden været anvendt ca. 1,2 årsværk, mens der er stoppet sociale ydelser og krævet tilbagebetalinger for ca. 2,3 mio. kr. Knap 1,6 mio. kr. heraf er den kommunale andel af besparelsen. Indstilling Stabschefen for Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Økonomiudvalget, 9. februar 2015, pkt. 24: Økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at årsrapport 2014 tages til efterretning, idet der udtrykkes tilfredshed med den lokale helhedsorienterede indsats mod socialt bedrageri, mens der udtrykkes behov for forbedring af samarbejdsflader og arbejdsfordeling til Udbetaling Danmark. Fraværende: Ole Stavad Bilag Årsrapport helhedsorienteret sagsbehandling for

21 12. Forslag til indførelse af åbne postlister G / Hanne Henriksen Beslutningstema På foranledning af kommunalbestyrelsesmedlem Erik Ingerlsev på vegne af SF, er der stillet forslag om, at kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune senest fra 2016, indfører åbne postlister Sagsbeskrivelse Af henvendelse fra Erik Ingerslev, SF fremgår følgende: "Ved kommunesammenlægningen var det tidligere Brovst Kommune den eneste kommune der havde åbne postlister. Derfor blev det besluttet at vente med åbne postlister i Jammerbugt Kommune til et senere tidspunkt. I forbindelse med vedtagelsen af kommunikationspolitik i 2006 vedtog den daværende kommunalbestyrelse, at der inden udgang af 2007 skulle gennemføres åbne postlister. Der er ikke sket noget på dette område siden. I SF mener vi, at det nu må være tid til, at Jammerbugt Kommune får indført åbne postlister. I pressen kan vi se, at mange andre kommuner gennem de senere år har indført ordninger med åbne postlister. En model kunne være den måde som sagen er grebet an på i Ringsted Kommune." Retsgrundlag Lov om offentlighed i forvaltningen. Økonomi og finansiering Der må forventes et øget ressourceforbrug. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at henvendelsen drøftes. 21

22 13. Skrotningsordning / Pulje til Landsbyfornyelse - udmøntning af budget K / Boe Pickering Beslutningstema I forbindelse med Budget 2015 blev der afsat en anlægspulje på 1,0 mio kr. til fortsættelse af den såkaldte Skrotordning. Pengene søges frigivet. Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune har i 2011 og 2012 fået støtte fra Statens Indsatspulje til opkøb og nedrivninger af faldefærdige boliger. Oprindeligt var puljen en engangspulje for , der blev forlænget til også at omfatte Efter en lovændring i 2012, blev der for både 2012 og 2013 mulighed for at kombinere Indsatspuljens midler med Byfornyelsesrammen, hvorved kommunen ekstraordinært fik lov til at flytte en ikke udnyttet andel af Indsatspuljen til 2013 I 2014 og 2015 er der i stedet for Indsatspuljen oprettet en ny ordning, nemlig Pulje til Landsbyfornyelse, hvor der forlods blev tildelt Jammerbugt kommune en ramme på kr for hvert år. I denne pulje er kommunens egenbetaling ændret til 40% i stedet for Indsatspuljernes hhv. 25 og 30% Puljerne løber hver i 1,5 år, dvs. at der for: 2014 puljen kan anvendes midler fra puljen kan anvendes midler fra Da lovændringen trådte i kraft fra er der i både 2013 og 2014 benyttet Indsatspuljemidler, kombineret med Byfornyelsesramme, herunder 60% tilskud via Byfornyelsesloven til både opkøb og nedrivningsudgifter (i det åbne land eller i byer under indbyggere) Ved denne kombination er der i 2014 derfor alene brugt ca. kr af den resterende Indsatspulje, hvorved der kan overføres ca. kr til 2015, der kan benyttes sammen med Pulje til Landsbyfornyelse. Med lovændringen og bortfaldet af Indsatspuljen, er der ikke længere tilskud for konsulentydelser eller lønudgifter til administration via puljen. Indtægt ved grundsalg er i 2015, ligesom i 2014 budgetteret til kr , det budgetteres at denne indtægt helt eller delvist skal finansiere lønudgiften. Bl.a. på grund af nogle ekstraordinære store indtægter i 2014, lander indtægten her på ca. kr Overskuddet vedr. grundsalg for 2014 på ca. kr forventes derfor, sammen med overskuddet for grundsalg 2013, overført til 2015, da dette års 22

23 grundsalg ikke umiddelbart forventes at nå op på niveauet for hverken 2013 eller Det har været vigtigt for projektets egenfinansiering ved grundsalg, at der også erhverves ejendomme, hvor grundene efterfølgende kan sælges, for at fremskaffe minimum den budgetterede egenfinansiering. Dette er blevet sværere efter bortfald af Statens Indsatspulje, da tilskud til køb af ejendommene ved hjælp af Pulje til Landsbyfornyelse, nu skal modregnes, når grundene efterfølgende sælges, i modsætning til køb ved hjælp af Indsatspuljen. De resterende midler vedr. Indsatspuljen forventes derfor primært anvendt til opkøb eller til dækning af en evt. momsforpligtigelse, der kan fremkomme i forbindelse med den afløftning af moms, som Jammerbugt Kommune, sammen med de fleste andre kommuner, der er omfattet af Indsatspuljen, har foretaget på Indsatspuljens udgifter i på frivillige nedrivninger af fremmede ejendomme, hvor det efterfølgende er konstateret, at der umiddelbart ikke kan afløftes moms. (Problematikken er bragt videre til KL fra nogle af de kommuner, der er hårdest ramt) De resterende midler fra Indsatspuljen forventes brugt i 2015, hvorefter der også skal udarbejdes endeligt regnskab for Indsatspuljerne. Der vil være i alt ca kr. til rådighed i 2015 med en kommunal egenbetaling på kr , når der set bort fra indtægten ved grundsalg som skal bruges til løn/administration. Der stilles større og større krav til nedbryderne og til arbejdet med at sortere og bortskaffe bygningsaffaldet, hvorfor det må forventes, at udgiften til nedbrydning vil blive større pr. ejendom end den tidligere har været. Dette får så indflydelse på antallet af ejendomme, der nedrives, hvor det forventes, at der i 2015 i alt kan nedrives maks gennemsnitlige ejendomme, hvoraf det forventes, at der erhverves ca ejendomme i fri handel eller på tvangsauktion. Retsgrundlag Byfornyelsesloven Økonomi og finansiering Resterende midler fra Indsatspuljen overført til kr Kommunal egenbetaling udgør 30% Stat Kommune I alt

24 Byfornyelsesramme - kr Kommunal egenbetaling udgør 40% Høring/borger- og brugerinvolvering Ingen Udviklingschefen indstiller Udviklingschefen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender at at anlægsrammen på kr. frigives overskuddet ved grundsalg i 2014 overføres til 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen for budget 2014 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 5. februar 2015, pkt. 30: Indstillingen godkendes. Økonomiudvalget, 9. februar 2015, pkt. 27: Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Ole Stavad 24

25 14. Forslag til Masterplan/udviklingsplan for Fjerritslev P / Karsten T. Jørgensen Beslutningstema GENBEHANDLING Forslag til Masterplan/udviklingsplan for Fjerritslev Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med Budget 2011 midler til udarbejdelse af masterplaner for de 4 hovedbyer. Som opfølgning herpå besluttede Økonomiudvalget, at planerne for Aabybro og Pandrup skulle igangsættes først, og efterfølgende skulle planerne for Fjerritslev og Brovst igangsættes. Formålet med udviklingsplanerne er at få skabt overblik over byerne og samtidigt sikre, at de nye udviklingsprojekter indpasses i helheden. Hvad er en udviklingsplan? Den formelle planlægning - som er fastlagt i Lov om Planlægning - arbejder indenfor et spænd mellem helhedsplanens rammedel og de konkrete lokalplaner. Helhedsplanen inddeler byerne i forskellige zoner for anvendelsen og fastlægger simple retningslinjer omkring højde, etageantal og bebyggelsesprocent. Lokalplaner fastlægger meget detaljerede retningslinjer inden for små delområder i de enkelte byer. Spændet mellem disse to plantyper er stort, og derfor opstår der ofte et ønske eller behov for en mellemformplanlægning. Disse er ofte kaldt masterplaner, visionskatalog, byplan, udviklingsplaner mv. Disse ikke juridiske bindende mellemplaner giver mulighed for en bred debat om byens udviklingsmuligheder og sikrer et helhedssyn, der kan indeholde mange flere aspekter, end det planloven normalt giver mulighed for. Udviklingsplanerne er egnede til at skabe overblik og se muligheder i de større byer eller i byer, hvor der er et højt aktivitetsniveau. Ligeledes vil en sådan plan kunne sikre, at bl.a. infrastrukturen indtænkes i en byudvikling, der ofte foregår ad hoc. Samtidigt vil større byfornyelser/renoveringsarbejder kunne sammentænkes med byen som helhed. Efter at kommunen har overtaget administrationen af det åbne land, og første generation af helhedsplaner er gennemført, skal der nu arbejdes mere med 25

26 byernes sammenhæng med det omkringliggende landskab og de funktioner, der er i det åbne land tæt på byerne. Derfor vil dette samspil også skulle have en central placering i en sådan planlægning. Hvad er det for en plan, der nu er klar som forslag? Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 25. juni 2010, at der ved udarbejdelse af masterplaner/udviklingsplaner blev taget udgangspunkt i Odense modellen "Byens Billede". Metoden giver borgerne, erhvervslivet, politikerne og administrationen en forståelse for de mest betydningsfulde træk i byen og skabe et systematisk overblik over de fysiske forhold. Et overblik der styrker det daglige sag-til-sag arbejde, og den fremtidige lokalplanlægning. "Byens Billede" er en overvejende analysemodel, der ud fra en kontekstanalyse og en værdikortlægning beskriver en række enkeltbilleder, som f.eks. topografi, historiske træk og udvikling - struktur og netværk - byens infrastruktur og byens skala. Modellen viser samtidigt, hvilke potentialer og udfordringer byen står overfor. På baggrund af "Byens Billede" udarbejdes og fastlægges nogle planlægningsprincipper for såvel byens fremtidige udvikling, og byggeri/omdannelse mv. i den eksisterende by. Her er det målet at lave nogle klare og simple planprincipper, som skal respekteres i den fremtidige byudvikling/planlægning. Masterplanen/udviklingsplanen skal endelig være grundlaget for udarbejdelsen af nye rammer for byen i Helhedsplan Den samlede proces vil sikre, at Jammerbugt Kommune får et langt bedre detailkendskab til de faktorer, der sikrer en hensigtsmæssig og harmonisk byudvikling. Ved at sammentænke masterplanen/udviklingsplanen med helhedsplanen sikres det ligeledes, at der politisk og administrativt kan reguleres i forhold til planen. Det forslag til masterplan/udviklingsplan, der nu er udarbejdet for Fjerritslev indeholder en analyse af Fjerritslevs karakteristiske by- og landskabstræk med fokus på de styrker og svagheder, planprincipper for fremtidig udvikling af Fjerritslev samt gennemgang af særlige fokusområder i byen. Retsgrundlag Lov om Planlægning Økonomi og finansiering Planen er udarbejdet inden for det budget, som er afsat på Budget Høring/borger- og brugerinvolvering 26

27 Der er afholdt workshop med elever fra Fjerritslev Gymnasium i november 2012 i forbindelse med projektet "12 byer på 12 måneder". Der er afholdt møde med erhvervsrepræsentanter den 19. marts Der er gennemført byvandring med repræsentanter fra borgerforening og handelsstandsforening den 21. marts Forslaget til masterplan/udviklingsplan offentliggøres den 7. oktober Herefter er der mulighed for at komme med bemærkninger i 4 uger frem til den 4. november Der gennemføres et borgermøde i høringsfasen. Det forventes, at den endelige plan kan godkendes af Kommunalbestyrelsen i december Masterplanen/udviklingsplanen anvendes som grundlag for revision af Helhedsplan 2017 for den del, som omhandler Fjerritslev by - og i den forbindelse vil ændringer af Helhedsplan 2017 være i offentlig høring i 8 uger. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender at at masterplanen fremlægges til diskussion, og der fastsættes en dato for afholdelse af borgermøde mellem 7. oktober og 4. november Teknik og Miljøudvalget, 22. september 2014, pkt. 101: Indstillingen anbefales godkendt. Udvalget ser gerne indarbejdet overvejelse om fremtidig anvendelse af slagterigrunden samt en forenklet vejstruktur for Droobs plads. Ligeledes må planen gerne indeholde en mere klar sammenbinding mellem Kollerup og Fjerritslev by. Økonomiudvalget, 1. oktober 2014, pkt. 154: Indstillingen anbefales godkendt, idet der afholdes borgermøde den 30. oktober kl. 19. Høringsfasen udvides til 25. november. Økonomiudvalget peger på, at området for det gamle stadion ("Østbakken") i Fjerritslev inddrages i drøftelser omkring fremtidig anvendelse. Kommunalbestyrelsen, 9. oktober 2014, pkt. 136: 27

28 Indstillingerne fra Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget godkendt. Masterplanen sendes høring. Teknik- og Miljøudvalget, den 2. februar 2015 Beslutningstema Endelig vedtagelse af Masterplan for Fjerritslev Sagsfremstilling Masterplanen har været fremlagt i offentlig høring i 6 uger i oktober og november Der er har været afholdt borgermøde om planen den 30. oktober Der er 11 bemærkninger til planen samt en del input fra borgermødet. Bemærkninger og input samt forvaltningens kommentarer hertil er samlet i et skema i bilag. De enkelte bemærkninger samt noterne fra borgermødet er ligeledes vedlagt i bilag. Overordnet set er der foretaget følgende ændringer af planforslaget: - Præcisering af beplantning omkring dyrskuepladsen - Præcisering af problematik ved krydset Parkvej/Søndergade/Aggersundvej - Synliggørelse af vejstruktur ved Droobs Plads/Søgade - Beskrivelse af nødvendige overvejelser ved evt. fremtidig anvendelse/planlægning af slagterigrund - Præcisering af, at tidligere stadion på Østergade fastholdes til grønt område Lovgrundlag Se tidligere behandling. Økonomi Se tidligere behandling. Kommunikation Der er afholdt workshop med elever fra Fjerritslev Gymnasium i november 2012 i forbindelse med projektet "12 byer på 12 måneder". Der er afholdt møde med erhvervsrepræsentanter den 19. marts Der er gennemført byvandring med repræsentanter fra borgerforening og handelsstandsforening den 21. marts Der er afholdt 6 ugers offentlighedsfase i oktober/november Der er afholdt borgermøde om planforslaget den 30. oktober

29 Masterplanen/udviklingsplanen anvendes som grundlag for revision af Helhedsplan 2017 for den del, som omhandler Fjerritslev by - og i den forbindelse vil ændringer af Helhedsplan 2017 være i offentlig høring i 8 uger. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender Masterplan for Fjerritslev. Teknik og Miljøudvalget, 2. februar 2015, pkt. 15: Indstillingen anbefales godkendt. Økonomiudvalget, 9. februar 2015, pkt. 28: Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Ole Stavad Bilag Samlede bemærkninger til Masterplan Fjerritslev Masterplan Fjerritslev - endelig Sammenfatning af bemærkninger til Masterplan for Fjerritslev Efterspørgsel på yderligere kommentarer til indkomne bemærkninger Supplerende bemærkninger til Masterplan for Fjerritslev 29

30 15. Ny ressourcetildelingsmodel for normalområdet i folkeskolen S / Helle Nørgaard Pedersen Beslutningstema Børne- og famillieforvaltningen har udarbejdet et forslag til en ny ressourcetildelingsmodel for normalområdet i folkeskolen. Forslaget har været i høring hos skolebestyrelser, MED-udvalg og faglige organisationer. På baggrund af de indkomne høringssvar skal Børne- og familieudvalget træffe beslutning om udformningen af fremtidig ressourcetildelingsmodel. Synoptisk opstillling af høringssvar er vedhæftet som bilag. Sagsbeskrivelse Med udgangspunkt i de erfaringer, skolerne, forvaltningen og politikerne har gjort sig i forbindelse med ny reform af folkeskolen, ændrede arbejdstidsregler samt de politiske beslutninger om skole- og lokalsamfundsudvikling, er behovet for en ny ressourcetildelingsmodel opstået. Formålet med den nye model er, at Være enkel og gennemskuelig Modellen skal være svaret på, at alle skoler kan læse det timetal reformen fordrer At der bliver et mere harmonisk billede af opgavemængden for det pædagogiske personale i forhold til klassekvotienter I forhold til de økonomiske og personalemæssige konsekenser er det væsentligt at bemærke, at målet med den nye ressourcetildelingsmodel er - i lighed med den eksisterende ressourcetildelingsmodel - at tildele skolerne økonomiske ressourcer, og ikke fra centralt hold at anvise, hvordan de tildelte ressourcer konkret skal udmøntes ude på den enkelte skole. Sidstnævnt er fortsat et spørgsmål om varetagelse af ledelsesansvaret på den enkelte skole indenfor rammerne af den kommunalt bestemte styrelsesvedtægt, politikker, politiske mål og strategier samt gældende lovgivning. Dette gælder såvel i forhold til disponering af det pædagogiske personales arbejdstid som i forhold til fordeling mellem lærere og ædagoger, der forventes udmøntet konkret på den enkelte skole med respekt for kommunens værdier, personalepolitik og den generelle opgavevaretagelse. I forlængelse heraf gøres der endvidere opmærksom på, at den fortsatte kvalitetsudvikling af folkeskolen med implementeringen af folkeskolereformen fremover i stigende grad kommer til at bygge på mål- og resultatstyring frem for mål- og rammestyring. Det vil sige, at rammer og serviceniveau ikke i 30

31 samme grad vil være i fokus i det fremtidige udviklings- og dokumentationsarbejde i forhold til bl.a. kvalitetsrapporten for skolevæsnet. Den nye ressourcetildelingsmodel tager udgangspunkt i 4 forskellige tildelinger: 1. Skoletildelinger 2. Grundtildelinger 3. Klassetildelinger 4. Elevtildelinger Skolebestyrelserne, MED-udvalgene og de faglige organisationer er i høringsbrevet blevet bedt om at forholde sige til hvorledes ressourcetildelingsmodellen løser opgaven i forhold til formålene. Ligeledes ønskes en stillingstagen til de 4 tildelinger, og hvilken indvirkning disse vil have på den enkelte skole og det samlede skolevæsen. Retsgrundlag Folkeskoleloven Økonomi og finansiering Forslaget til ressourcetildelingsmodel på folkeskoleområdet medfører ikke merudgifter på skoleområdet. Modellen tildeler ressourcer til skolerne ud fra en samlet ramme. Lønudgifterne i den samlede ramme fremskrives som hidtil med KL s fremskrivningsprocenter. Høring/borger- og brugerinvolvering Der har været afholdt 2 møder med skolelederne, hvor tanken bag forslaget til ny ressourcetildelingsmodel er blevet gjort til genstand for drøftelse og feedback med henblik på videreudvikling af modellen. Modellen er præsenteret på Rådgivende Organ for skolebestyrelser d. 12. januar På samme vis er modellen præsenteret for TRérne organiseret i DLF. Modellen har været i høring i skolebestyrelser, MED-udvalg og de faglige organisationer fra d. 12. januar til d. 26. januar. Indstilling at forslaget til ny ressourcetildelingsmodel godkendes. Børne- og Familieudvalget, 2. februar 2015, pkt. 10: 31