OPSAMLINGSRAPPORT. Borgermøde i Region Sjælland. lørdag den 28. februar 2015

Transkript

1 OPSAMLINGSRAPPORT Borgermøde i Region Sjælland lørdag den 28. februar

2 Indhold Ideer fra borgerne... 3 Borgernes drøftelser ved bordene Ide-postkort fra borgerne

3 Ideer fra borgerne Region Sjælland Bord 1 Tema 1 - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: Trackingnummer for patienterne. Der skal være et overblik for patienterne hvor man er "henne i systemet", eller hvor en henvisning er systemet. Ved flere diagnoser kunne der være forskellige "farver" så der er et overblik for patienterne. Det skal være brugervenligt. Ligesom SKAT. Mere overskueligt for patienterne og en hjælp til lægerne så de kan se hvor deres patienter i systemet. Tema 6, Digital kommunikation Alle informationer skal kunne modtages digitalt. Let tilgængelige patientjournaler for patienterne. Giver overblik over egen behandling (alle behandlinger) Mere brug af SMS tjenester. Patientsamtaler over Skype. Mere fleksibilitet for patienterne. Ingen forsinkelse i kommunikation. Bedre overblik for både patienter og behandlere. Tema 1, Sammenhængende forløb Lægedækning er afgørende for sammenhængende patientforløb i hele regionen. 3

4 Se ovenfor. Samt at der skabes incitamenter for at der er læger i hele regionen. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Patienterne har selv et ansvar for at være aktive i egen helbredelse samt at følge anvisninger for behandlinger - med de ressourcer den enkelte har. Det skal være billigere at leve sundt. Der skal være rabat på motionscenter. Information til patienterne om hjælp og støtte hos fx patientforeninger. Motivation til at følge ansvisninger efter behandlingsforløb. Bord 2 Tema 2- Respekt Måling af personalets evne til at kommunikere empatisk og rettidigt på borgerens præmisser Borgernes skal have mulighed for at give tilfredshedstilbagemelding umiddelbart efter den konkrete samtale, fx i form af en digital besvarelse som det kendes fra telefonsalg, samtaler med bankrådgiver og forsikringsselskaber. Det bliver muligt for ledelsen at udpege personale med behov for udvikling ift. kommunikative kompetencer og handle på det (fx fjerne dem fra patientkontakt). Tema 3 - Inddragelse Digital borgerjournal 4

5 Kommunikationen mellem patienter og væsenets parter skal være digital, tydelig og transparent. Oplysningerne om en behandling skal være tilgængelige med det samme. Det samme gælder planen for et forløb. Der skal være opmærksomhed på, at det digitale ikke kan anvendes til alt. Nogle meddelelser, fx om kritisk sygdom, skal overbringes ved en personlig samtale. Patienterne vil være mere inddraget i eget forløb og egne oplysninger og have mulighed for at være oplyst. Det vil også gøre, at personalet i væsenet får mere tid til de patienter, der har mest behov. Tema 2, Lige muligheder Systematisk anvendelse af ledsage- og bisidderordning At sygehuset altid sikrer, at der altid er en ledsager til stede, når patienten får oplysninger. Og det skal gerne være en professionel, som samtidig kan være med til at sikre, at patienten forstår implikationerne af oplysninger samt sine rettigheder og kan handle på dem (eller få hjælp til at handle på dem). Det kunne være et korps a la patientvejlederne. Fordi man som patient er sårbar og ALTID vil have svært ved at modtage oplysninger, fordi man netop er syg. Der vil være bedre resultat af behandlingerne og det vil skabe større lighed og større tilfredshed. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Patientens eget ansvar!? At der kommer mere fokus på og debat om individets eget ansvar for egen sundhed og egen behandling. Det skal ske i folkeskolen, i sportsklubber, på arbejdspladser og i seniorlivet. Dermed skal sundhedsvæsenets aktører også være med i debatten. Det skal styrke den enkeltes bevidsthed omkring, hvad man selv kan/skal gøre. 5

6 Det er vigtigt, at de, der kan, og er med til at løfte. De burde kunne frigive mere tid hos personalet til dem, som reelt har behov. Desuden vil ansvar for egen sundhed også betyde, at man selv får et bedre liv og fx har bedre funktionsniveau længere i sit liv. Bord 3 Tema 1 - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: Lægemiddelinformation der er målrettet patienten Bedre information om medicin der ordineres til patienten. Lægen forklarer virkning og hvorfor de får det, samt de bivirkninger der er. Ensretning af lægemiddelnavn, så de hedder det samme, da der er forskel på f.eks. det der står på recepten og det de får udleveret på apoteket. Liste over alle navne på lægemidler der indeholder samme aktive stof. Samarbejdet med hjemmeplejen skal i fokus og udbygges. Medicinen virker først når det er taget,- information fremmer forståelsen af vigtigheden af medicinen. Trygheden øges når man forstår det og når man ved præparatet er det samme, selvom der hedder noget andet. Bedre feedback fra patienten angående medicinens virkning på patienten. Tema 3 - Inddragelse Fokus på den gode samtale med patient og pårørende Større fokus på inddragelse af pårørende/bisidder, bl.a. patient-relevante samtaler tilrettelægges på dagen efter pårørende. Mulighed for pårørende får plads i flextrafik. Tiden til den gode samtale. Gennemgående kontaktperson under hele forløbet. 6

7 Øger indsigten og ejerskabet i behandlingen og øger effekten af den. Tryghed blandt patienterne og de pårørende. Reducerer klager og øger patienttilfredsheden. Tema 3, Patientens behov God kost med mulighed for frit valg, menu og tidspunkt Man skal kunne vælge både menu og tidspunkt, som på Herlev og Hvidovre sygehuse. Køkken på hvert sygehus. Øger kostindtag hos småt spisende, hurtigere rask. Øger patientens velbefindende, ikke dyrere. Mindre spild. Værdighed og velbefindende. Mere sundhed. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Større ansvar til patienterne Give større ansvar til patienter der kan løfte det. Telemedicinske løsninger udbygges så man ikke behøver at møde op på sygehuset så tit. Stort fokus på de patienter der ikke kan. Patienten får større ejerskab og overholder bedre behandling, medicinering og træning. Besparelser, mere sundhed for pengene. Bord 4 Tema 4 - Gode samtaler. Indkredsning af idé: - En bisidder er en god idé for klappen går ofte ned for en patient på ét enkelt ord. Eg. diagnosen. - Kan det være en personale på hospitalet, som stiller ligeså dumme spørgsmål 7

8 som patienten. - Personalet kan komme til den person også, så kan formidleren også bruges til at formidle til fru Jensen, hvis personalet har en fornemmelse af at patienten ikke har forstået. - Folk kan ikke lægernes navn. Måske skal de have et nummer, som man kan huske. - Én ansvarlig person, der står til ansvar for forløb og formidling. - Den ansvarlige skal man kunne se i øjnene. - Én koordinator/en tovholder... én knudepunktsperson, der sikrer at et fagligt filter ikke blokerer i formidlingen. - Den ene person skal tildeles fra starten af. Og det skal gøres tydeligt, at man har sådan en kontaktperson gennem hele forløbet. Ikke at alle skal bruge kontaktpersonen, men alle skal have muligheden. - Denne person skal også sikre, at alle afdelinger, der laver de forskellige undersøgelser snakker sammen. Tema 5 - Skriftlig information Tydelig klar information for modtageren. - At jeg som borger skal være helt klar på, hvad sygehuset meddeler mig skriftligt - At gennemskrive eksisterende materiale - 'Projekt godt sprog' - Borgerne skal kunne forstå beskederne. - Man skal vide, hvem man skal kontakte... ikke have flere forskellige brevfødder med forskellige kontakter. - Man skal turde kommunikere så 'banalt' at alle kan forstå. - Folk skal vide at de skal møde op - Så spare systemet for opringninger - For tryghed i behandlingen, entydighed - Det er vigtigt at brevet er let at forstå, så det er relevant at sende ud. Tema 1, Sammenhængende forløb At der lægges én plan for patienten efter grundig samtale med patienten, som alle involverede fagfolk støtter op om og er enige om. Eventuelle faglige uenigheder skal foregå væk fra patienten... Valgmuligheder skal patienten inddrages i. Faglighederne skal bringes sammen, så de ikke lader patienter i stikken med beslutninger og forskellige svar på undersøgelser. Planen skal være tilgængelig på alle hospitaler, så alle i sygehusvæsenet - OG praktiserende læger - kan se den. Det er ét sygehusvæsen, der lægger planen. Planen skal undgå at man laver de samme undersøgelser flere steder. Et system, der kan understøtte den løsning 8

9 Tema 4, Tryghed Mennesker/Personale - Synlige mennesker, man kan spørge på hospitalsgange, i skadestue osv. - Gør tydelig opmærksom på i modtagelsen, hvor de folk er man altid kan spørge (hvis de er skjult). - Hvis der sker noget akut og fyldigt, der ændrer arbejdsgangene eller fylder skadestuerne, så lad en personale komme ud og sige det til de ventende. Tænk helt overordnet, at folk ikke skal vente uvidende, eller efterlades uvidende. Større tillid til systemet. Større overbærenhed for manglende hænder. Bord 5 Tema 4 - Gode samtaler. Informationsteam på afdelingen Lave en ren informationsstue / organisering på den enkelte afdeling. Et sted hvor patient og pårørende kan henvende sig. Personalet skal have adgang til alle journaler. Det giver tid til patienten og pårørende - og sammenhæng. Det giver tryghed! Både for patient og pårørende. Gentagelse af budskaber - specielt til hørehæmmende og patienter med hukommelsesbesvær. Tema 5 - Skriftlig information Information først på ugen. 9

10 Information fra sygehuset skal komme først på ugen. Særligt ubehagelige informationer. og hvis det ikke kan gives personligt. Start brev med hvad, hvor og hvorfor, så man ikke skal lede efter informationer. Det skaber klarhed. Skaber tryghed og mindsker ubehag. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Afklaring af hvad patienten selv kan bidrage med. Hvad kan man selv gøre. Det er ikke udelukkende sundhedsvæsenets opgave. Det er et samarbejde. Vi skal fordele ressourcerne bedst muligt og bruge pengene bedst muligt. Partnerne skal arbejde bedre sammen med patienten og ikke mindst indbyrdes: Praktiserende læger Speciallæger Sygehuset m.m. Frugten af dette er TRYGHED TRYDHED OG TRYGHED. Og et bedre samarbejde mellem sektorer gør, at patienten bliver mere mindre utryg. Tema 6, Pårørende Tag pårørende alvorligt Pårørende skal tages alvorligt. De bliver oftest inddraget når sygdommen er alvorlig og kan være et ekstra sæt øre, øjne og ikke mindst hukommelsen. De kan komplementere at patientens sygdomsbillede bliver mere nuanceret - på både godt og ondt. Bord 6 Tema 1 - Overblik over hvad der sker 10

11 Titel på idé / ønsk: Vigtigt at sætte sig i modtagerens sted for at sikre en skarpere information. At sætter sig i modtagerens sted, så informationen bliver kort og præcist uden for mange forkortelser og lægesprog. Tema 4 - Gode samtaler. Forberedte og respektfulde læger. God forberedelse til samtalen - lægen skal have læst journalen inden samtalen. Spørgsmål sendt fra patienten til lægen forinden samtalen. Lægen skal være kommunikations ambassadør. Lægen har spørgsmål fra patienten før samtalen og er inde i sager inden samtalen. Hvis lægen er forberedt spares der tid på selve samtalen og man føler sig velkommen og godt behandlet. Samt en konklusion for næste skidt og evt. bivirkninger. Tema 6, Digital kommunikation Why, how og what? Hvad er der i det for modtageren. (kort og præcist). Koncept af Simon Sinek. Vigtigt at sætte sig i modtagerens sted for at sikre en skarpere information. At sætter sig i modtagerens sted, så informationen bliver kort og præcist uden for mange forkortelser og lægesprog. At der kommer for meget information ud og minimerer informationsmængden - spørgeskemaer m.v. Mindre ringeri til sygehuset. Fjerner unødig bekymring hos patienten og pårørende. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar 11

12 Starte en debat om selvhjælp og ansvar. Hjælp til ansvar! Mere medansvar og forebyggelse fra personen selv. Rejse en debat om selvhjælp. Sundhedsordninger i firmaer - f.eks. mad og motion. Man undgår at komme i kontakt med sundhedsvæsenet og tager større ansvar for dit eget helbred. Det er ikke alene samfundets skyld! Tema 6, Pårørende Pårørende erklæring - en slags donorkort - som udfyldes. At man få forhånd har en aftale om, hvem der kan hjælpe/udføre et job for en patient ifm. indlæggelse og sygdom. Aflaste de ansatte - frigiver ressourcer. Bord 7 Tema 6, Digital kommunikation Et fælles sundhedsoverblik, der bygger på én fælles journal. Et samlet patitentoverblik, tilgængelig på computer, app etc., der kan tilgås fra alle sektorer. Sikrer det samme vidensniveau, og sikrer, at der ikke går viden tabt i overgangene mellem afdelinger, sygehus og sektorer. 12

13 Tema 7, Grænser Spørgeskema med vanskelige spørgsmål sendes ud med indkaldelsesbrev. Ved planlagte undersøgelser/indlæggelser udsendes spørgeskema med indkaldelsesbrevet indeholdende de vanskelige spørgsmål. Så kan den enkelte patient/pårørende i trygge og rolige omgivelser selv besvare spørgsmålene, hvis det ønskes. I samme spørgeskema tilkendegives, hvor meget samtykke der gives til pårørende, da der kan være informationer, man ikke ønsker ens børn skal have. Sundhedspersonalet er i besiddelse af følsomme informationer, og man føler sig ikke presset af spørgsmålene når man er på sygehuset. Det kan forbedre grundlaget for dialogen, og sundhedspersonalet og patienten har udvekslet oplysningerne og kan fokusere på det fremadrettede. Giver hurtigere forløb og effektiv opfølgning. Tema 6, Pårørende Mulighed for, at de pårørende skal kunne bidrage til støtte i behandlingen De pårørende og patienten skal oplyses om muligheden for, at man som pårørende kan spille en rolle i behandlingen og støtten til patienten ved at gå til hånde. Det skal ikke være en pligt, men alene en mulighed, og må ikke betyde ringere service hos patienter, der ikke har ressourcestærke pårørende. Ideen kan skabe tryghed for patienten, frigøre ressourcer hos sundhedspersonalet. Tema 7, Støtte Mulighed for en omsorgsperson 13

14 Ved begyndelsen af indlæggelsen tilbydes en omsorgsperson/kontaktperson, der både kan være frivillig eller en social/serviceassistent. Mange af støttefunktionerne ligger i almindelig medmenneskelig omsorg. Skaber tryghed hos den enkelte patient, når man får hjælp til generelle ikke lægefaglige ting. Bord 8 Tema 1 - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: En personlig oversigt/overbliks app. App'en skal minde dig om hvornår du skal tage din medicin, kalenderaftale med lægen, minde dig om prøver fra lægen. En app skal udvikles, som borgerservice har lavet. En app skal udvikles med overblik over mig og min sygehusplan Ligesom Sundhed Dk, men som app og med meget hurtigere opdatering. Den skal være bindeled mellem pårørende, familie og læge. Tidsfaktoren er vigtig, og der går nogen gange alt for lang tid med at vente på svar. Kommunikationen er vigtig for hele familien. Det giver tryghed. Det hjælper mig med korrekt medicinering og skaber sammenhæng mellem praktiserende læge, sygehus og kommune. Tema 7, Grænser Der skal udfærdiges et spørgeskema der spørger patienten om han/hun vil have besked ved kritisk sygdom. Det skal udfærdiges i rask tilstand. Skal udfærdiges og sendes ud ligesom donor skema. At patienten skal have taget aktiv stilling til hvor egne grænser går for patientinformation. Beslutningen skal tages i rask tilstand. Af respekt for den enkelte borger. 14

15 Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Skal man kunne stille krav til patienter om at påtage sig bestemte opgaver? Bord 8 Jeg mener ikke jeg skal skrive i selv lægedelen af min egen journal. Jeg vil gerne have en ekstra fane i it systemet med mine egner noter. Der skal være et sted i journalen, hvor jeg kan skrive hvad jeg har spist. Der skal være et skema, hvor jeg kan skrive hvor langt eller hvor meget jeg har gået hver dag under indlæggelsen. Hvorfor er det vigtigt? Bord 8 Det er vigtigt for mig at være aktiv medspiller, Hvilke ønsker har I til det fremover? Bord 8 Jeg vil gerne have en ekstra fane i it systemet med mine egner noter. Der skal være et sted i journalen, hvor jeg kan skrive hvad jeg har spist. Der skal være et skema, hvor jeg kan skrive hvor langt eller hvor meget jeg har gået hver dag under indlæggelsen. Bord 8 Der skal udvikles en app til elektronisk interaktion mellem behandlere og sundhedsvæsenet Bord 8 At jeg kan registrere hvad jeg spiser, drikker, motionerer og testresultater (blodsukker, iltmætning) og så videre og sende det elektronisk til min egen del at patientjournalen. Behandleren kan se disse tal inden min indlæggelse eller ambulatoriebesøg. Bord 8 der spares penge, der kan behandles flere hurtigere. Øget effektivitet Tema 8, At føle sig velkommen At en person cirkulerer rundt i akutafdelingen, ligesom en piccoline, der indtaster de vigtigste ting og viser dig saftevandet osv. Så man føler sig velkommen. Der er informationstavler der oplyser om ventetiden og årsagen til at jeg venter. Informationstavler til venteværelser i akutafdelinger. Jeg skal vide hvilket nummer jeg er i køen. 15

16 Det skaber ro, overblik og forståelse for mig Bord 9 Tema 1 - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: Der ønskes Et flow diagram over patientforløb, hvor de aftaler/undersøgelse med skal til i forløbet fremgår. Således at det er synligt for patienten hvilke elementer patienten skal igennem. At man kan se der er en opfølgende samtale f.eks. Fx i forhold til et standardiseret forløb, hvor det fremgår hvilke elementer man skal i genemme At man modtager et A4 ark, hvor alle undersøgelser fremgår med mulighed for at skrive dato på, således patienten får et overblik over hvad de skal i gennem. Det kan være illustrativt på flere måder. f.eks. i kasser Patientinddragelse og overblik over eget forløb Tema 2- Respekt Der bør være et rum på sygehuset, hvor man kan tale med patienterne i fred, således at der ydes respekt for sygehistorie At der oprettes rum til samtaler, stuegang samt undersøgelser der kræver at man har fred til. Endvidere, at sygehuspersonalet vurderer hver enkelt patient i forhold til intimsfære Tema 1, Sammenhængende forløb Forløbskoordinatorer. En del kan styre ens kontakter. Og patientinddragelse. Vigtigt at være inddraget i forløbet. Patienter oplever at end tid bruges fornuftigt i forhold til familie og arbejde. Og brug af lægernes og sygeplejerskernes tid. 16

17 At der er en ansat der er ansvarlig for at koordinere forløbet, således der opleves tryghed i systemet. Det gælder også for patienterne der skal komme til konsultationerne. Det vil skabe øget tryghed Tema 6, Pårørende Mere information til de pårørende, så de ved hvad de kan hjælpe med. Efter patientens ønske selvfølgelig. Information til patienten selv, så de kender rettighederne om mulighederne for at kunne deltage aktivt. Det er vigtigt at oplyse om at pårørende også kan være andre kontakter af familien. At der udvikles pjece der informerer om hvilke muligheder man har for at inddrage pårørende. Via indlæggelsespakken fx Bord 10 Tema 3 - Inddragelse Fælles IT-system i det offentlige. Bedre IT-systemer der kommunikerer med hinanden (patienten, kommuner, sygehuse og almen læge) - et værktøj der gør inddragelse mulig og effektiv. Inddrage patientens viden - dokumenter i fællesskab med patienten. Selvom sundhedsplatformen bliver implementeret i 2017, er der et ønske om at det også gælder for andre regioner, så alle regioner kommunikerer sammen. Patienten ikke skal fortælle sin historie flere gange. Bedre IT systemer frikøber mere tid til andet end dokumentation og skaber plads til dialog og inddragelse. Fælles viden fra starten af hos sundhedspersonalet. Færre fejl og viden ikke går tabt. Det skaber større kontinuitet. 17

18 Tema 4 - Gode samtaler. Gensidig forventningsafstemning i starten af sygdomsforløbet Obligatorisk ved alle forløb at forventningsafstemme mellem sundhedspersonalet og patienten i starten af forløbet. At der er tid til at sætte sig ned og forventningsafstemme med patienter og pårørende. Patienten og pårørende kan på forhånd hjemmefra forberede sig om hvilke forventninger har de til lægen og forløbet de skal igennem. Blanket på hjemmesiden der kan udfyldes. På mødet kan man gå i dialog om hvad der kan lade sig gøre. Der investeres i tid med patienten, gør det lettere for personalet at sætte sig ind i patientens sted. Kan forebygge forvirring og misforståelser, fejl, skaber tryghed, bedre forløb, Det giver patienten en bedre forståelse for ventetider og beslutninger i behandlingsforløbet. Der er klarhed over hvilke forventninger patienten har til forløbet. Undgår fejlfortolkning. Patienten og personalet får mulighed for at skabe nærvær. Hvis man som patient har for høje forventninger og krav og disse ikke bliver indfriet, skaber det frustration og mistillid. Dette kan undgås ved at have dialog og forventningsafstemme. Sundhedspersonalet har ikke kendskab til forventningerne hos patienten og derved heller ikke en chance i at indfri dem. Selvom man har kommunikeret det man skulle, kan man stadig som patient opleve ikke at blive informeret rigtigt og derfor kan en samtale bidrage med at finde frem til hvad der er bedst for den enkelte. Det skaber inddragelse af patienten. Det er vigtigt at lave en evaluering, der viser at der bliver lavet færre fejl og bedre forberedelse og engagement hos både patient/pårørende og sundhedspersonalet. Tema 2, Lige muligheder Tilbud til personer i udkantområderne Der skal være flere tilgængelige tilbud i udkanten af Danmark for at nå dem og man ikke stiller krav om at de skal rejse langt. Det nære sundhedsvæsen: kommunerne skal være bedre til at kommunikere om deres tilbud i lokalområderne. Praktiserende læger skal være tovholder for borgerens sundhed. Lægen skal kunne henvise patienter også ved private sundhedstilbud, da den ressourcesvage ikke kan træffe det valg selv. Den enkelte kan ikke selv tage det ansvar og har ikke den ressource til at undersøge hvilke virksomheder der findes f.eks. private fysioterapeuter, 18

19 gynækologer m.v. Ensrettet regler på tværs af regionens kommuner for hvornår man har krav til transport til tilbuddene som borger i kommunen. Kommunerne skal oplyse transport muligheder for at komme til sundhedstilbud. Hvor er tilbuddene placeret lokalt. Det er ofte op til den enkelte borger at finde informationer og hvilke muligheder der er for flextrafik. Udekørende teams: der kan køre rundt i de områder hvor der er færre læger. Højner sundheden og giver mere lige adgang til sundhedsvæsenet. Tryghed og tillid til sundhedsvæsenet. Motivation til at møde op for den ressourcesvage til tilbuddet, at der er gode muligheder for at komme dertil. Sikre at alle får samme tilbud. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Krav til ressourcestærke Der må gerne stilles krav til de der har ressourcer om selv at opsøge sundhedstilbud og tage ansvar for eget forløb. Herunder obligatoriske indkaldelser, der sikrer at man kommer til de nødvendige tilbud. Bøder til de der ikke møder op til undersøgelser på sygehuset. Kommunen ikke bruger ressourcer på at køre ud til de der selv kan transportere sig selv til sundhedstilbuddet. Sikrer større motivation. Det kræver at den nødvendige vejledning er der for at kunne tage ansvar. Der afsættes ressourcer af til at vejlede. Bord 11 Tema 1 - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: "Træningslejr" Med flere diagnoser kan det være gavnligt med et 'træningsforløb' med flere deltagere, der forbereder de medvirkende på deres fremtidige forløb. 19

20 Møde de rigtige mennesker, på de rigtige tidspunkter i den rigtige rækkefølge. Overblik over forløbet, og den vigtige information formidles på en let tilgængelig måde. Tryghed. Tema 4 - Gode samtaler. Opfølgning Sundhedsvæsenet der følger op på sygdomsforløb. (Godt eksempel er pensionsselskaberne). Eksempelvis opfølgning på telefon om, hvordan det går med patienten. At lægen udskriver noget på skrift, som er en gengivelse af samtalen mellem læge og patient, som patienten kan få med hjem efter samtalen. Det løser forståelsen. Forventningsafstemning. Sammenhæng mellem forventning og oplevelse. Det skaber en relation - man er ikke blot et nummer i systemet, men det bliver et forløb, der møder patienten. Patienten oplever sig selv som en del af eget forløb. Interesse for patienten vil styrke helbredelsen. Sundhedsprofessionelle fremstår empatiske og til for patienten. Tema 3, Patientens behov Underholdning Der skal være tablet med mulighed for lydbøger (holder lyd fra andre/stuen ude). Fjernsyn på stuen. Tilbuddet om patientstøtte skal være tydeligere. Det er vigtigt for, at patienten får lidt mening i hverdagen på hospitalet - indhold i hverdagen. (Primært for dem, der er langtidssyge). Mulighed for at følge med i hverdagen. Hurtig helbredelse. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar 20

21 Man kan godt stille krav til patienten, men selvhjælp/ansvar er individuelt, og skal kunne rumme den enkelte patient. Der kan sættes krav igennem teknologi. Krav skal sættes i dialog mellem sundhedspersonale og patient. At patienter er individuelle, og hele patientens situation skal vurderes, når der stilles krav til bestemte områder. For at inddrage patienten i forløbet, så patienten får og oplever medindflydelse. Bord 12 Tema 4 - Gode samtaler. Forventningsafstemning Idéen skal sikre, at der sker en forventningsafstemning og at patienten har forstået, hvad samtalen skal bibringe begge parter. Sæt rammerne for samtalen og fortæl, hvad der skal gennemgås og hvor lang tid, der er sat af til samtalen. Fortæl, hvad patienten kan bidrage med. Den gode samtale sikrer, at patienten bliver set, hørt og forstået. Patienten oplever tryghed og tilfredshed med behandlingen. Tema 5 - Skriftlig information Patientkommentarer til journaloplysninger Der skal gives mulighed for, at patienten kan fremsætte sine kommentarer til journalen i et særligt kommentarfelt på sundhed.dk. Formålet er at undgå misforståelser og give mulighed for at stille uddybende spørgsmål til lægens diagnose/ behandling. 21

22 Fordi der herved kan undgås mange misforståelser, og fejl kan rettes hurtigt. Tema 1, Sammenhængende forløb Et spørgeskema / en postkasse med mulighed for at aflevere ris og ros. At opsamle patienterfaringer. Der er behov for, at der bliver lagt et pres fra patienter eller pårørende for at få rettet op på uhensigtsmæssige arbejdsgange. Tema 4, Tryghed Patientens bog Patientens bog er en plan for opholdet på sygehuset, som bliver suppleret undervejs under indlæggelsen med oplysninger, så patienten løbende er orienteret om udrednings- eller behandlingsplanen. Patienten ved på forhånd, hvad der skal ske under indlæggelsen på sygehuset. Bord 13 Tema 4 - Gode samtaler. Den gensidige aftale om den gode samtale Regionen har en klart udmeldt holdning til den gode samtale. - Begge parter møder forberedt og til tiden - Begge parter møder den anden part med respekt, taler ordentligt og forståeligt - Alle borgere opfordres til at tage én bisidder med 22

23 - Mindske frustrationer - Give fælles referenceramme for den gode samtale - Giver mulighed for at tage en dialog om hvorfor samtalen ikke virkede/hvordan den kan forbedres - Kan sikre en forventningsafstemning Tema 6, Digital kommunikation Digital kommunikation - video/skypeopkald Mulighed for video/skypeopkald til den planlagte samtale, men også til den akutte samtale. "Åben telefontid" en større del af arbejdstiden (dag og aften) Svares af kvalificeret personale, der kan uddybe det svar du har fået Bedre inddragelse Kan give større tryghed ved at patienten kan få svar på eventuelle spørgsmål Man kan se den man taler med Mulighed for at kommunikere med flere specialer samtidigt Kan forebygge genindlæggelser Bedre og billigere kommunikation Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Større ansvar for medvirken til selvhjælp medansvar Patienten gives større ansvar med-/ansvar for egen behandling Systemet skal forvente at den habile patient selv tager ansvar for: - tøj under indlæggelsen, når muligt - egen medicin - booke tider - registrerer vægt/væske mv. - Styrker medinddragelse - Giver medejerskab - Styrker complience - Sparer ressourcer Tema 6, Pårørende Pårørende indtænkes fra start til slut. 23

24 Inddragelse af pårørende indtænkes som en del af forløbet - God info om at finde vej - pårørende skal også modtages ordentligt - medinddragelse skal være normen - børn har normalt altid mindst to pårørende Pårørende er ikke altid velkomne, men når de er, øger det tryghed og tilfredshed Bord 15 Tema 1 - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: To vejs kommunikation på SMS og . To vejs kommunikation på SMS og . Closed-loop ptt får kvittering for modtagelse og efterfølgende et svar. Det skal være muligt for ptt at ændre tid. Det fungerer jo allerede nu i blodbank og mammografi-screening. Det eksisterende system skal kunne udvikles. Der skal blive færre udeblivelser når ptt kan svare at de ikke kan komme. Det giver tillid til systemet at "opleve" at man er inde i systemet. Den enkelte borger kan også hjælpe sygehusvæsnet når der er mulighed for kommunikation. Det gør også ptt mere ansvarlig for sit forløb. Ptt kan følge sit forløb og bedre spørge ind og sikre sig det løbende overblik. Når ptt kan sende en forespørgsel via så vil det selvfølgelig "koste" nogle timer - men det skal kunne sikre fx genindlæggelse. Tema 2- Respekt Selvbestemmelse hvor det er relevant. Vi vil gerne have at sygehusvæsnet betragter patienten som kunde. Hvor der bliver taget hånd om den hele patient og sygehuset også sikre at patienten ved udskrivning kan tage vare på sig selv. En holdningsændring - fokus på patient frem for system. Respekt frem for den enkelte frem for 24

25 systemet. Patienten skal kunne ønske at få oplysning om hvilke muligheder der er - Reel information om alternativet - det skal være muligt at give patienten reel information om alternative muligheder og fordele og ulemper. Og gå ind i dialog med patient og hvad lægen vil anbefale. Det giver en bedre patientoplevelse at det enkelte forløb og større tillid. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Der skal stilles krav om at ptt deltager i en forebyggende samtale forud for et forløb. Ptt skal møde op og skal deltage i de forebyggende tiltag. Sygehuset/det offentlige stiller med motiverende og støttende tilbud - støttegrupper. "Kærlig manipulering" krav og konsekvenser af "ikke" at høre efter skal være kendte. Der skal være viden om tydelige/kendt før retningslinjer/krav. Efter forløbet skal der også være en samtale, som giver ptt støtte og viden og tilbud. Fx. ptt der skal have nye knæ grundet overvægt - skal have hjælp til at tabe sig inden knæoperation. Det skal undgås at gennemføre operationer, der "alligevel" mislykkes, grundet ptt fortsætter dagligdag som før operation. Når ptt har fået råd og vejledning, så er der måske ikke alle der følger men flere vil gøre det, så har samfundet alligevel opnået noget. Tema 7, Støtte Lokal App på sygehus. Der kan hjælpe ptt og pårørende med at finde rundt. Pårørende kan bestille mad så det er muligt at spise sammen med den indlagte. Pårørende skal ikke være tvungen til at forlade sygehuset/stuen, for at spise. En støtte til pårørende er også en støtte til patienten. Større appetit og bedre oplevelse derved fremme af patientforløb. Selskab giver større appetit. Bord 16 25

26 Tema 2- Respekt En bedre modtagelsessituation når patienterne ankommer til os At man føler sig mere som gæst hos os. At man bliver taget godt imod - personalet skal ikke sidde bag skranker, der er hermetisk lukket med glaslåger. At personalet er bedre forberedt, når man kommer som patient. Man er jo inviteret, så personalet bør vide, hvorfor man kommer og hvad der skal ske. Det skal formidles respektfuldt til patienterne. Frivillige kan stå allerede nede i ankomsthallen og guide patienter og pårørende på vej. God spredning af viden om dagens patienter blandt kollegerne på afdelingen. Det er respektløst hvis personalet ikke er godt nok forberedt. Sundhedssystemet er til for patienterne, så derfor skal systemet tage godt imod patienterne. Tema 6, Digital kommunikation Digitalisering på dagsorden! Digitalisering skal på dagsorden i sundhedsvæsnet. Personalet skal være vidende om de muligheder der er. Der kan laves en app til frontpersonalet og til borgerne, så man kan se alle løsningerne og dermed kunne videreformidle den viden som sundhedspersonalet. Der kan laves faste digitaliseringsuger på sygehusene og i kommunerne - hvor fokus er på digitale løsninger. En oplyst borgere En hurtigere kommunikation Et partnerskab - et større ejerskab over egen situation Patienterne vil tage et større ansvar Større effektivitet i sundhedsvæsnet, for det er digitale løsninger også med til at understøtte Tema 1, Sammenhængende forløb Et udvidet mind-set for forløbskoordinatorer 26

27 Få ansat flere forløbskoordinatorer og nogen der går på tværs af sektorerne. Dette vil også mindske uligheden i sundhed. Færre genindlæggelse med et bedre sammenhængende forløb. Færre genindlæggelser Bedre livskvalitet for patienter Tema 8, At føle sig velkommen Feedbackkultur i sundhedsvæsnet Vi skal have et kodes for god kommunikation med patienter og med hinanden. Vi skal arbejde med, hvordan vi kan give hinanden feedback, når noget ikke er, som det skal være. Få succeshistorierne frem. Få fokus på den positive kommunikation internt, det smitter af på den kommunikation som personalet har med patienter og pårørende. Borgerne kan give udtryk for deres oplevelse ved at klikke på smiley-maskinen. Men der er tvivl om, hvad det er der måles på. Den dårlige besked eller måden den blev overleveret på. Medarbejderne kunne have to eller flere rør, der kan smides bolde i ift. hvordan det går med den interne kommunikation. Lige pludselig er der måske mange bolde i det "negative" rør. Det kan så danne grobund for en debat internt, som kan danne grobund for nye rutiner og vaner. Tryghed, læring og udvikling Bord 17 Tema 2- Respekt Dialog på patientniveau Lægen/sundhedspersonalet skal kunne udvikle en bedre samtale 27

28 Skaber fortrolighed og lydhørhed Skaber en bedre behandling Tema 3 - Inddragelse Personlig kontakt Bedre inddragelse af pårørende gennem kontaktpersonen. Kontaktpersonen skal have overblik over fx. blodprøver, aftalt behandling, møder, og at aftalerne bliver overholdt, fx. ved påmindelse ved sms Kontaktpersonen skal være med til stuegang - eller kan videregive informationer Det giver tryghed. Fjerner usikkerheden Man møder et kendt ansigt. Social betydning. Tema 1, Sammenhængende forløb Det hele menneske At sundhedskortet indeholder flere informationer, for eksempel at man kan se de tre vigtigste pointer i patientjournalen Hurtig behandling - og konkret behandling Hurtig patientidentifikation Patient bliver fri for at genfortælle sygehistorien Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Gensidigt ansvar/selvbehandling Involvering af patienten i det videre forløb Patienten skal vide, hvorfor de skal tage piller eller spise en bestemt kost. Patienten og sygehuset skal lave en fælles plan, når patienten forlader/bliver udskrevet fra sygehuset 28

29 Man kan forkorte sygdomsforløb Man kan undgå genindlæggelse. Det giver patienten selvrespekt Bord 18 Tema 1 - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: Informationsskærme om ventetid i akutmodtagelsen Lav en liste over prioriteringen og rækkefølgen af de ventende patienter og hæng den op synligt, så det er klart for de ventende hvorfor de venter. Gerne på en skærm, hvor listen løbende opdateres - selvfølgelig uden at vise følsomme oplysninger, f.eks. med et nr. pr. person og "akut - blødning". Når man kan se sit nr. på skærmen er man ikke bange for at blive glemt. Fornemmelse af der er nogle, der tager sig af en, så man ikke føler sig utryg eller er bange for at blive glemt. Tema 4 - Gode samtaler. Gensidig løbende evaluering og forbedring Personale skal løbende have feedback på deres kommunikation fra patienter og pårørende, så dårlige vaner brydes og der sker løbende korrektion og forbedring af samtaler. Evalueringen skal ske umiddelbart efter forløbet, f.eks. via brev i e-boks med spørgeskema til pt. og pårørende. Der skal ske en konkret tilbagemelding til den enkelte personale, og det skal gøres konstruktivt og støttende. Personale kan også udfylde et skema efter samtalen, så vedkommende kan huske forløbet når feedback fra pt. kommer. Personalet bliver løbende bedre til at kommunikere mundtligt. Tema 2, Lige muligheder 29

30 Individuel vurdering af pt.'s behov for hjælp til støtte og overblik i et behandlingsforløb At lave en tværfaglig vurdering i samarbejde med pt. af dennes ressourcer, evt. med en tjek-liste. Er pt. bevidst om sin situation og har pt. ressourcer til at håndtere den? Alle pt. skal spørges, så personalet ikke risikerer at lave en fejlvurdering fordi en pt. umiddelbart fremstår ressourcestærk. Hvis der er behov for hjælp skal pt. have tildelt en bisidder til at hjælpe sig til at holde overblik og blive guidet gennem behandlingsforløbet. At pt. ikke mister overblikket og bliver utryg. At der er en til at hjælpe med overblikket, og som kan reagere hvis en indkaldelse ikke kommer eller pt. bliver "glemt". Tema 6, Pårørende De pårørende som ressource De pårørende/patientens netværk skal ses som en ressource. Der skal ske en professionel vurdering af hvad pårørende kan og vil bidrage med - og der skal skabes mulighed for at de f.eks. kan bidrage med pleje af pt. hvis de (og pt.) vil. Der skal være klare rammer og en klar aftale med de pårørende om bidrag. De pårørende skal føle sig velkomne og f.eks. kunne få kaffe og mad hvis de opholder sig i længe på sygehuset. Pt. får bedre behandling og støtte når pårørende er involverede. Bord 19 Tema 3 - Inddragelse Synlige Læger, nedlæg kontorerne. 30

31 Styrk kommunikation og servicekultur i uddannelsen Nedlæg lægekontorerne, giv dem en mobil arbejdsplads synlig for patienter og pårørende på afdeling Klar arbejdsdeling mellem faggrupperne, så læger ikke skal lave administrativt arbejde Øge kompetence og ansvarsfølelse for den enkeltes forløb Tema 5 - Skriftlig information Standardisering af skriftlig information Det vigtigste er, at regionen, gerne alle regioner, standardiserer sin information Dernæst at den skriftlige kommunikation er kort og præcis, og der kan hentes mere information hvis man ønsker det. Den skriftlige information skal suppleres af video og andre medier, i de situationer hvor det er relevant, f.eks. kort, kørevejledning, beskrivelse af hvordan man forbereder sig, hvad der skal ske og hvad der skal ske efter du forlader sygehuset. Patienter og pårørende bruger for meget tid på at skabe overblik mellem fraktionerede informationer. Tema 3, Patientens behov Menu for hvad jeg som patient individuelt vil have at vide inden jeg er ude. Det er vigtigt, at patient og pårørende får en "menu" om hvad vi kan informere om, Alle har ikke samme behov, men kender heller ikke muligheder og tilbud som vi kan hjælpe med. Ideen er at personalet undervejs i forløbet skal følge op og tale med patienten om disse forhold hvor det passer ind i forløbet. Det kan suppleres med et tilbud om at få en video/lydoptagelse med hjem fra udskrivningssamtale eller ambulatoriebesøg, om medicin og evt. træning. Som patient føler du tryghed og tillid til at personalet ved, at det er dig og dine behov det handler om. 31

32 Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Servicedisk Et sted hvor man altid kan få (hjælp) til svar på sine spørgsmål, så det ikke er patienten der skal jagte det rette sted at spørge. Hvis ikke alle kan få et personligt telefonnummer / navn at ringe på, så skal vi gøre det enkelt. Bord 20 Tema 1 - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: Faseopdelt behandling og handlingsplan Redegørelse for forskellige steps i forhandlingsforløbet både på papir og digitalt. I forhold til det digitale aspekt, skulle man kunne gå ind og skrive en "besked" hvor man kunne spørge om, hvordan det står til med ens behandling og om man måske er blevet glemt. Der skulle især være fokus på psykiatrien. Borgerne og patienten skal kunne forstå sin situation og med forståelse kommer tryghed. Essensen er her ordet tryghed. Tema 6, Digital kommunikation Fælles offentlige stamoplysninger (med tvungen opdatering) Borgeren skal selv kunne gå ind og opdatere stamoplysninger og så skal det ligge, så det er tilgængeligt for alle sygehuse. Borgeren skal altså selv eje dine oplysninger. Oplysninger om 32

33 bisiddere skal også være derinde. Der skal komme en reminder en gang om året, hvor man skal tage stilling til dem og tjekke om de stadig er korrekte. Det vil være en stor fordel for mennesker der er kronisk syge, at de kan se at deres oplysninger er korrekte og opdateret. Bullitpoints: * Borgeren er ansvarlig for vedligeholdelse og opdatering - ejeren tager ejerskab over sine egne oplysninger * Årlig opdatering (påmindelse) * Man forudsætter at alle offentlige systemer skal benytte det Det er datakvalitet og sikring af, at der ikke står ukorrekte data. Det skal være så de pårørende kan gå ind og blive opdateret. Sørger for, at der ikke er forældede oplysninger der anvendes. Tema 4, Tryghed Adgang til elektronisk patientjournal evt. på papir når man er indlagt på hospitalet - så det er tilgængeligt for alle. Det er den individuelle tryghed der skal håndteres i ideen. Hvad der sker og hvad der skal ske i løbet af indlæggelsen bliver skrevet ind på en skærm der hænger ved ens seng. Det er vigtigt at der bliver skrevet i et gængs sprog så patienten kan forstå hvad der står, så løsningen ikke skaber usikkerhed i stedet for sikkerhed. Der skal ikke være tale om den totale patientjournal, det er den aktuelle ting man er indlagt for, der skal være tilgængelig. Der skal være mulighed for kommentarfelt, så der kommer et bedre sammenspil mellem lægen og patienten. Dette skulle skabe mulighed for dialog. De pårørende skal have adgang til oplysningerne der kommer under indlæggelsen. For at skabe en sammenhæng i forløbet og indsigt i eget forløb som gerne skulle være med til at skabe tryghed. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Spørgeskema - hvordan går det i dag Der skal være mulighed for at udfylde et spørgeskema der kan gøre, at patient deltager mere i sin egen behandling og føler sig inddraget i sit sygdomsforløb. Skemaerne skal kunne udfyldes i ro og 33

34 mag uden overvågning. Dog, hvis der er brug for hjælp, så skal dette være muligt. Det skal være en mulighed for personalet til at give den indlagte mere nærvær. Det er med til at synliggøre patientens tilstand og kan give nærvær mellem patienten og personalet. Personalet kan bedre håndtere det pårørende hvis pågældende på forhånd ved, hvordan patienten har det og ikke har det og dermed bedre kan spørge ind til patienten. 34

35 Borgernes drøftelser ved bordene Region Sjælland Bord 1 Tema 1 - Overblik over hvad der sker Har du som patient et godt nok overblik over, hvad der skal ske i behandlingsforløbet? Kommunikation via e-boks fungerer godt. Det giver godt overblik. Når man kommunikerer med patienterne og pårørende er der en tendens til, at der bliver talt hen over hovedet på både patienter og pårørende. Det er for meget fagligt snak. Det er vigtigt at kommunikation sker på en ordentlig måde. Svære beskeder skal ikke gives på telefonen eksempelvis. Man kan som patient blive kastet rundt i det. Som psykiatrisk patient har man ikke frit valg af sygehus. Der mangler tætte kontakter til de psykiatriske patienter, der skal følges op på kurser mv. Hvorfor er det vigtigt med overblik? Vigtigt at der ikke kommunikeres hen over hovedet på patienterne. Faglig snak er vanskelig for patienterne og de pårørende. Det skaber tryghed for patienter og pårørende. Vigtigt med kommunikation internt i sygehusvæsnet så man som patient ikke kastes rundt i systemet. Fx når man som patient har flere diagnoser. Hvilke ønsker har I til overblik over behandlingsforløbet? Besiddersystem baseret på frivillige. Tracking system for borgerne så man kan se hvor en henvisning er i systemet. Mentorordning for både somatiske og psykiatriske patienter (fast kontaktperson) Lægerne skal forstå at de taler med almindelige mennesker. Både mundtlig og skriftlig kommunikation er vigtigt. Læger skal blive bedre Tema 6, Digital kommunikation Er sygehusene gode nok til at bruge de muligheder, der er for digital kommunikation? Nej, det er de ikke. Det er ikke altid der sendes digitalt og det forlænger svartiderne. Alt skal kunne sendes digitalt. Hvorfor er det vigtigt? 35

36 Det giver et overblik og forsinker ikke svartider. Digitalpost er altid gemt. Hvilke ønsker har I til det fremover? SMS varsling af tider. Mere aktivt tilbyde digitale tjenester og sms. Tilbud om digital undervisning video og skrift for patienter fx. genoptræning. Elektroniske patientjournaler hvor patienterne kan få et samlet overblik over egne behandlinger. Tema 1, Sammenhængende forløb Opleves behandlingen på sygehusene som et sammenhængende forløb? Nej. Det opleves at hver afdeling er rigtig gode, men de overser sammenhængen til de andre afdelinger. Der er risiko for dårligere behandling, hvis man fx har forskellige diagnoser og at behandlerne ikke kommunikerer med hinanden. Risiko for tidsspilde for patienterne. Parkeringstilladelser på skadestuerne. For lidt parkeringspladser. Hvorfor er det vigtigt? Bedre helhedstænkning for borgerne og mere patientsikkerhed. Hvad er jeres ønsker til det fremover? Der skal være en fælles journal, hvor behandlerne orienterer sig. Udbredelse af kontaktpersonordning med et telefonnummer man kan ringe på. Fælles adgang til skanningssvar. regionen. Kontaktpersonordning En ansvarlig læge så informationer ikke går tabt. Farver, kunst mv. skaber bedre sammenhæng giver mere ro. Muligheder for specialkost for patienter. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Skal man kunne stille krav til patienter om at påtage sig bestemte opgaver? Ja, det skal man. Aktiverer dem der har ressourcerne. Man skal tage ansvar for egen behandling inden for patientens egne ressourcer. Der er meget hjælp og hente hvis der er information til patienterne om behandlingsmuligheder i patientforeninger eksempelvis. Motion skal være billigere/gratis. Hvorfor er det vigtigt? Aktiverer dem der har ressourcerne. Bord 2 36

37 Tema 2- Respekt Respekteres den enkelte patient i det danske sundhedsvæsen? Overvejende, men flere ved bordet har oplevet, at det er væsenet, som sætter dagsordenen, uden at vi har indflydelse fra start. Desuden bliver man flyttet rundt mellem væsenets parter. Vi oplever heller ikke, at forløbene er planlagt ordentligt og at det er på patientens præmisser. Personalet skal være forberedte (fx at de nødvendige informationer er til stede) og parterne skal arbejde sammen og skabe sammenhæng for patienten. Personalet signalerer ikke, at patientens tid er vigtig (for patienten). Hvorfor er respekt vigtig? Fordi man som patient og pårørende er sårbar og er i andres (de professionelles) hænder. Man skal føle sig involveret fra start. Hvad kan vi gøre for at styrke respekten for patienten fremover? Personalet skal øve sig i at kunne sætte sig i patienten og de pårørendes sted (kompetenceudvikling), og i den konkrete situation kommunikere direkte og klart, så det, der sker eller skal ske, er tydeligt og kendt for patienten og de pårørende og de professionelle i alle tre sektorer fra start. Ved forsinkelse skal personalet informere med det samme om forsinkelsen. Væsenet og personalet skal vise, at tid er vigtig - fx ved ikke at lave flere af de samme undersøgelser og komme med de samme spørgsmål. Forløbene skal fremstå effektive med færrest mulige kontakter. Alle oplysninger skal være til stede ved fx en opfølgningssamtale og personalet skal på forhånd have sat sig ind i det. Tema 3 - Inddragelse Er vi gode nok til at inddrage patienter og pårørende? Nej, det virker ikke altid sådan. Hvorfor er det vigtigt at blive inddraget? Fordi det er vigtigt, at patienten oplever at være med i sit eget forløb. Omvendt er det vigtigt, fordi den fagprofessionelle får en helt anden viden og forståelse for det konkrete. Hvilke ønsker har I til inddragelse fremover? Både patienter og personalet skal have de bedste muligheder for at møde forberedte op. Det kræver digitale og tilgængelige værktøjer og tid til forberedelse. Det kræver også både patienterne 37

38 og de professionelle har respekt for hinandens roller og andel i behandlingen. Fx skal lægen være bevidst om det magtforhold, der ligger i at være den "øverste" faglighed i en behandling. Det er de professionelles pligt at informere om patienten og de pårørendes rettigheder - men også tale sammen om pligter, så det er tydeligt, hvornår hhv. de professionelle skal handle og hvornår patienten skal handle. Tema 2, Lige muligheder Er vi gode nok til at hjælpe dem, der ikke har så mange ressourcer? Nej, det virker ikke som om, at der tid til det i sundhedsvæsenet. Hvorfor er det vigtigt, at de får hjælp? Netop for, at der kan være lige muligheder for gode resultater af behandlingen. Hvad er jeres ønsker til det fremover? At de fagprofessionelle tager udgangspunkt i den enkeltes evner og ressourcer samt oplyser om rettigheder og pligter. At der er ressourcepersoner, fx en pårørende eller en offentlig ansat, tilknyttet borgere, der ikke kan selv eller har behov. Der skal altid være en ledsager til stede og med i forløbet (hvis patienten vil have det). Der skal være en flere patientvejledere og bedre åbningstid og at der er bedre information om ordningen. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Skal man kunne stille krav til patienter om at påtage sig bestemte opgaver? Måske ikke bestemte opgaver! Men alle bør være sig sit ansvar bevidst. Men det kræver, at der løbende sker forventningsafstemning. Det er op til den enkelte situation, hvorvidt den enkelte kan påtage sig en større eller mindre del af behandlingen og den omkringliggende service, fx skifte sengetøj, servere mad. Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt, at man selv er med i sin egen behandling og at man tager ansvar for egen situation - men med de evner man har. Det kan ikke gøres ens. Hvilke ønsker har I til det fremover? Der må godt være større fokus på individets ansvar. Det kan fx være gennem kampagner (skal være både i folkeskolen, på arbejdspladser, sportsklubber - altså målrettet formidling og debat). 38

39 Bord 3 Tema 3 - Inddragelse Er vi gode nok til at inddrage patienter og pårørende? Der er problemer med tidspres i forhold til at informere omhyggeligt Fagpersonen, lægen forklarer ikke helt omhyggeligt forståeligt, men teknisk. Formulerer sig ikke klart. Orienterer ikke støttende pårørende ordenligt, eks. voksne børn kontaktes ikke. Inviteres ikke med ved f. eks. udskrivelse. Tager ikke hensyn til at patienter er presset mht. sygdom og derfor ikke overskud til fragmenteret kommunikation. Hvorfor er det vigtigt at blive inddraget? Øger egen indsigt i sygdom og forløb. Øger patientens indsigt i pårørendes sygdom. Hvilke ønsker har I til inddragelse fremover? Mere tid og mere fokus på pårørende. Pårørende skal inddrages mere omhyggelig. Internettet skal i brug mere aktivt. Fremsendt behandlingsplan. Ensretning af patientvejledning på de enkelte afdeling. Tema 3, Patientens behov Fornemmer du at personalet er optaget af den enkeltes særlige ønsker og behov? Hvorfor er det vigtigt? God mad fremmer helbredelsen. Hvad er jeres ønsker til det fremover? Maden betyder meget. Tema 5, Selvhjælp/Ansvar Skal man kunne stille krav til patienter om at påtage sig bestemte opgaver? Ja, hvis patienten har mulighed for det. De skal have motiverende samtaler og uddannelse. Hvad når patienter ikke møder op til aftalte tider? Skal have bøder, sanktioner. Hvorfor er det vigtigt? 39