MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND"

Transkript

1 NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 01 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 17. november 2015 UDARBEJDET TLHA, LGJA KONTROLLERET LISA GODKENDT LISA

4

5 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 5 INDHOLD 1 Forord 6 2 Metode Metodebeskrivelse Den funktionelle enhed 8 3 Forudsætninger Vandværker Blødgøringsanlæg, etablering Blødgøringsteknologier Husholdninger Husholdningsrapperater Kemikalieforbrug i husholdninger 12 4 Resultater Klimapåvirkning Ressourceforbrug "Kemikalier" 20 5 Referencer 23

6 6 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 1 Forord I foråret 2015 har COWI gennemført en samfundsøkonomisk screening af effekterne ved at indføre blødgøring af drikkevand i Nordvands område, inklusiv etageboligernes særlige forhold. Vurderingen er foretaget for de 4 vandværker i Nordvands forsyningsområde (Sjælsø Vandværk, Ermelundsværket, Bagsværd Vandværk og Søborg Vandværk) og inkluderer blødgøring vha. to teknologier (pelletmetoden eller traditionel ionbytning). Denne samfundsøkonomiske screening er afrapporteret i "Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg" (COWI, 2015). Som et supplement er der i nærværende rapport udarbejdet en miljøvurdering af effekterne ved at indføre central blødgøring i Nordvands opland. Effekterne opgøres som klimapåvirkninger og ressourceforbrug. Effekterne inkluderer effekter på vandværket såvel som i husholdningerne og opgøres som påvirkninger per m³ vand leveret til husholdningerne.

7 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 7 2 Metode 2.1 Metodebeskrivelse Vurderingen inkluderer klimapåvirkning, ressourceforbrug og "kemikalieforbrug" for hhv. basisscenariet og de to blødgøringsteknologier. Klimapåvirkning Ressourceforbrug Kemikalieforbrug Klimapåvirkning opgøres som kg CO₂/ m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. Ressourceforbrug inkluderer fossile ressourcer (primært fra energiforbrug) og metaller for alle dele af systemet. Dvs. at f.eks. energiforbrug i de enkelte processer (herunder både direkte energiforbrug til f.eks. blødgøring, men også energiforbrug til produktion af materialer, der anvendes i processen) omregnes til fossile ressourcer, der lægges sammen for systemet som helhed. Dette beregnes i henholdsvis MJ primær energi og kg metaller per m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. "Kemikalier" er defineret meget bredt som de kemikalier, der anvendes hhv. på vandværket og i husholdningerne. Der tages ikke hensyn til kemikaliernes egenskaber, såsom f.eks. giftighed, og det er derfor en meget overordnet miljøpåvirkningskategori, der ikke alene kan sige noget om blødgøringens miljømæssige fordele og ulemper. Kemikalieforbrug angives i kg per m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. Både klimapåvirkninger og ressourceforbrug beregnes ud fra livscyklus tankegang (LCA), dvs. at både opstrøms-, direkte og nedstrøms-påvirkninger inkluderes. Opstrøms-påvirkninger er påvirkninger fra f.eks. produktion af materialer eller energi, der anvendes i systemet. Direkte påvirkninger er påvirkninger fra selve processen (her blødgøring), f.eks. direkte emissioner. Nedstrøms-påvirkninger er påvirkninger fra substitutionsprocesser. Sådanne kan forekomme, hvis der i systemet produceres et produkt, som kan anvendes andre steder, hvor det fortrænger noget andet, og man dermed sparer produktionen af dette. Et eksempel er her fortrængning af produktion af husholdningsapparater pga. produkternes forlængede levetid.

8 8 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Miljøvurderingen foretages ud fra principperne for en konsekvens LCA, hvilket bl.a. betyder, at der anvendes marginalbetragtninger ved forskydninger i systemerne. Dette betyder f.eks., at elektricitetsforbrug modelleres som forbrug af den marginale el-teknologi og ikke som gennemsnitlig dansk el, fordi man antager, at det ikke er den gennemsnitlige danske el, der vil blive påvirket ved en marginal ændring i elforbruget, men den el-teknologi, der defineres som den marginale (her kulbaseret el). 2.2 Den funktionelle enhed Den funktionelle enhed er "levering af 1 m³ vand" til husholdningerne i Nordvands opland for hhv. den nuværende situation (basisscenariet) og de to blødgøringsteknologier. Der laves specifikke beregninger for de fire vandværker i oplandet, herunder specifikke beregninger for hhv. villaer og etageboliger, der vægtes til et samlet resultat for hvert vandværk. Resultaterne angives som et vægtet samlet resultat for Nordvands opland samt for hvert vandværk for sig.

9 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 9 3 Forudsætninger Beregningerne bygger overordnet set på de samme forudsætninger som den samfundsøkonomiske vurdering (COWI, 2015). Derudover er inddraget forudsætninger omkring teknologierne afrapporteret af Krüger (Krüger, 2015a) og leveret specifikt til denne vurdering (Krüger, 2015b). 3.1 Vandværker Der gennemføres vurderinger for de fire vandværker i Nordvands opland. Forudsætningerne for disse vandværker angives i tabellerne nedenfor. Tabel 1 Overordnede forudsætninger for de fire vandværker inkluderet i miljøvurderingen. Vandværk Ermelundsværket Bagsværd Søborg Sjælsø Sjælsø Kommune 1 Gladsaxe Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Gentofte Hårdhed 15,4 19,2 17,5 17,5 20,3 Vandmængde leveret, m³ m³ m³ m³ m³ Vandmængde, kapacitet m³ m³ m³ m³ Andel til husholdninger 77% 77% 81% 77% 81% Energiforbrug i basisscenariet 3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 Heraf andel til etageboliger 1 31% 31% 41% 31% 41% 1) COWI (2015) 2) Krüger (2015a) 3) Nordvand (2015) 3.2 Blødgøringsanlæg, etablering Blødgøring kræver opførelse af blødgøringsanlæg på de enkelte vandværker. Miljøvurderingen inkluderer opførelsen af disse anlæg ved at medregne den mængde stål, der anvendes i anlægget.

10 10 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Krüger (2015b) har vurderet den nødvendige mængde stål til anlæggene for de fire vandværker og de to teknologier, se nedenstående tabel. Tabel 2 Forbrug af stål til blødgøringsanlæg (tons stål/anlæg) Vandværk Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Pellet Krüger (2015a) angiver levetid for maskiner og bygninger til hhv. 25 og 40 år. Det antages, at stålet primært anvendes til maskiner i blødgøringsanlæggene, og det "afskrives" derfor over 25 år. Forbruget af stål til blødgøringsanlæggene omregnes til stålforbrug per m³ leveret vand (omregning af stålforbrug per m³ vand leveret i anlæggets 25 års levetid, hvor det er forudsat, at vandforbruget er konstant). 3.3 Blødgøringsteknologier Vurderingen inkluderer to blødgøringsteknologier: (kalkpiller) og traditionel ionbytning. Der blødgøres for alle vandværker og for begge teknologier fra den aktuelle hårdhed ned til 8 H. Krüger (2015a) har angivet forbrug af energi (elektricitet) og materialer (Natriumhydroxid, CO₂, NaCl, kvartssand, ionbytter samt produktion af kalkpiller) for de fire vandværker. Ionbytteren er antaget at bestå af polystyren coatet med en sulfonatforbindelse (antaget på vægtbasis at udgøre hhv. 70 % og 30 %). Disse forbrug m.m. er angivet i kg/dag for en vandmængde svarende til vandværkernes kapacitet og i nærværende beregning divideres forbruget derfor med denne vandmængde for at omregne til forbrug per leveret m³ vand. Det er antaget, at kalkpillerne kan erstatte landbrugskalk og derfor er en substitutionsproces. Miljøvurderingsdata for energi og de enkelte materialer er primært hentet fra følgende kilder: LCA softwaren EASETECH udviklet af DTU Miljø, LCA softwaren GaBi og Universitet i Baths "Inventory of Carbon and Energy (ICE)" (Hammond og Jones, 2011). 3.4 Husholdninger Miljøvurderingen omfatter vandleverancer til private husholdninger, der opdeles i villaer og etageejendomme. Overordnede forudsætninger for de private husholdninger i vurderingen fremgår af nedenstående tabel.

11 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 11 Tabel 3 Forudsætninger for private husholdninger (COWI, 2015). Gladsaxe Gentofte Beboertæthed, villa 2,8 personer/husstand 3 personer/husstand Beboertæthed, etage 1,7 personer/husstand 1,8 personer/husstand Vandforbrug 39 m³/person 41 m³/person Vandforbrug, villa 109 m³/husstand 123 m³/husstand Vandforbrug, etage 66 m³/husstand 74 m³/husstand De primære effekter af blødgøring af vand for private husholdninger vil være øget levetid for en række udvalgte husholdningsprodukter samt et mindsket "kemikalieforbrug" af f.eks. shampoo, sæbe, kalkfjerner og salt til opvaskemaskine. Derimod er der ikke regnet med mindsket energiforbrug til f.eks. kaffemaskiner pga. mindre tilkalkning, fordi dette er indregnet i antallet af afkalkninger (mængden af kalkfjerner, salt til opvaskemaskine mv.) (COWI, 2015). 3.5 Husholdningsapparater Ved blødgøring øges levetiden for en række husholdningsapparater. Denne forøgede levetid medfører en miljømæssig besparelse, som tilskrives blødgøringen i miljøvurderingen. Nedenstående tabel viser de foretagne antagelser om antallet af husholdningsapparater i hhv. villaer og etageboliger i vurderingen (baseret på COWI (2015)). Tabel 4 Antagelser om antal husholdningsapparater per husholdning for hhv. villaer og etageboliger i Nordvands opland (baseret på COWI (2015)). Villa Etage Kaffemaskine 1 1 Opvaskemaskine 1 1 Vaskemaskine 1 1 Elkedel 1 1 Varmtvandsbeholder, villa 1 Varmtvandsbeholder, etage 0,033 Brusehoved 2 1 Toilet 2 1 Vandhane 4 2 Stigstrenge (16m per lejlighed) 1 I COWI (2015) er tilsvarende fastsat antagelser om levetider af husholdningsapparater ved forskellige hårdheder. Disse fremgår af tabellen nedenfor.

12 12 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Tabel 5 Antagne levetider (år) for husholdningsapparater i private husholdninger ved forskellige hårdheder af brugsvand (COWI, 2015) Kaffemaskine Opvaskemaskine Vaskemaskine Elkedel Vandvarmer Varmtvandsbeholder, villa Varmtvandsbeholder, etage Bruserhoved Toilet Vandhane Stigstrenge Da apparaterne således har længere levetid ved blødgøring af vandet, medfører blødgøring en "besparelse af produktion af husholdningsapparater", som kan opgøres som besparelse per m³ leveret vand til husholdningerne (forskellen imellem basisscenariet og blødgøringsscenariet). Denne besparelse varierer fra vandværk til vandværk pga. forskellig hårdhed af vandet i basisscenariet, imellem kommuner pga. forskelle i vandforbrug per person og beboertæthed og imellem villaer og etageboliger pga. forskelle i beboertæthed og antal husholdningsprodukter per husstand. Besparelsen af husholdningsapparater beregnes for hver kombination af ovenstående. Senere i beregningsprocessen vægtes de forskellige boligtyper inden for hvert vandværk/kommune, således at de overordnede resultater kan opgøres per vandværk og per blødgøringsteknologi. Sammensætning og mængde af materialer (stål, aluminium, plast, osv.) for de enkelte husholdningsprodukter er fundet via produktblade eller databaseopgørelser (såkaldte Life Cycle Inventories, LCI), hvorefter mængden af de enkelte materialer ganges med miljøpåvirkningen for produktionen materialerne. Derudover er forbruget af elektricitet til formgivning af materialet og selve monteringen af produktet inkluderet (er vurderet ud fra et gennemsnitligt elforbrug per m³ produkt). Miljøvurderingsdata for produktion og elektricitetsforbrug af de enkelte materialer er baseret på de samme kilder som beskrevet Afsnit Kemikalieforbrug i husholdninger Ved faldende hårdhed af vandet antages forbruget af en række "kemikalier" i husholdningen af falde. Dette gælder sæbe, vaskepulver, kalkfjerner og salt til opvaskemaskine. Nedenstående tabel angiver forbruget af disse kemikalier ved forskellige hårdheder (COWI, 2015).

13 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 13 Tabel 6 Antagne forbrug af husholdningskemikalier i private husholdninger ved forskellige hårdheder af brugsvand (COWI, 2015) Sæbe, kg/pers/år 2,7 2,6 2,6 2,5 2,3 2,0 1,9 Vaskepulver (kg/pers/år) 8,5 7,9 7,5 7,2 6,3 4,6 4,0 Kalkfjerner, badeværelse (l/pers/år) 2,0 1,9 1,8 1,7 1,5 1,1 1,0 Kalkfjerner, kaffemaskine (l/pers/år) 2,0 1,8 1,8 1,5 1,3 0,9 0,8 Kalkfjerner, elkedel (l/pers/år) 2,0 1,8 1,8 1,5 1,2 0,6 0,4 Salt, opvaskemaskine (kg/m³ vand) 0,7 0,6 0,5 0,5 0,4 0,3 0,2 Besparelsen i kemikalieforbrug varierer fra vandværk til vandværk pga. forskellig hårdhed af vandet i basisscenariet og imellem kommuner pga. forskelle i vandforbrug per person. Besparelsen på kemikalieforbruget beregnes for hver kombination af ovenstående. Miljøvurderingsdata for produktion af de enkelte kemikalier er fra LCA softwaren GaBi og universitet i Baths "Inventory of Carbon and Energy (ICE)" (Hammond og Jones, 2011). Derudover er der brugt en livscyklusanalyse for vaskepulver fra Novozymes (Nielsen et al., 2013).

14 14 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 4 Resultater Resultaterne opgøres for klimapåvirkning (CO₂), ressourceforbrug (fossile ressourcer og metaller) og "kemikalier". Resultaterne opgøres for basisscenariet og de to blødgøringsteknologier for hvert af de fire vandværker separat samt samlet for Nordvands forsyningsområde. For hver af de tre miljøpåvirkningskategorier er først vist en sammenligning af den totale påvirkning for basisscenariet og de to blødgøringsscenarier (pelletmetoden og ionbytning) for henholdsvis vandværket og forbrugerne for Nordvands område som helhed. Derefter er vist den resulterende forskel mellem basisscenariet og de to blødgøringsscenarier for hvert af de fire vandværker, så man kan se dels forskellen mellem blødgøringsteknologierne og dels forskellen mellem vandværkerne, som primært afhænger af den hårdhed, vandet har før blødgøring på det pågældende vandværk. Positive værdier symboliserer netto emissioner (negative påvirkninger på miljøet), imens negative værdier viser miljømæssige besparelser. 4.1 Klimapåvirkning De samlede emissioner af drivhusgasser er vist i Figur 1 for både basis scenariet og de to blødgøringsscenarier (som jo har samme konsekvenser for husholdningerne. Tilsammen er drivhusgasemissionen fra basisscenariet på ca. 2,3 kg CO₂ per leveret m³ vand til husholdningerne i Nordvands område. Efter blødgøring falder den samlede drivhusgasemission til ca. 1,8 kg CO₂ per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på ca. 20 %. Den samlede reduktion er en følge af, at klimapåvirkningen fra husholdningernes mindre kemikaliforbrug og den længere levetid på husholdningsapparaterne samlet set er større end det øgede materiale-, kemikalie- og energiforbrug på vandværkerne, målt per m³ leveret vand til husholdningerne. Det ses, at der ikke er nogen betydende forskel mellem de to blødgøringsteknologier.

15 kg CO₂-ækvivalenter/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 15 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 1 Klimapåvirkning i alt, udledninger fra både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (kg CO2 ækvivalenter/m 3 vand leveret til husholdningerne) Figur 2 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved en af de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Forskellene skyldes primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse. Generelt er miljøfordelen ved blødgøring som forventeligt størst ved de værker, hvor vandet er hårdest, dvs. Søborg og Ermelundsværket og mindst ved Bagsværd vandværk, hvor vandet er blødest.

16 kg CO₂-ækvivalenter/m³ vand leveret 16 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6-0,7-0,8 Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Figur 2 Klimapåvirkninger, forskel fra basisscenariet. Udledninger fra både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (kg CO2 ækvivalenter/m 3 vand leveret til husholdningerne) 4.2 Ressourceforbrug Ressourceforbruget er opgjort dels for de fossile ressourcer (kul, olie m.m.), dels for det samlede forbrug af metaller per m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. Fossilt ressourceforbrug Resultaterne for fossilt ressourceforbrug er vist i Figur 3 og viser samme tendenser som for klimapåvirkning. Tilsammen er det fossile ressourceforbrug fra basisscenariet på knapt 35 MJ primær energi per leveret m³ vand til husholdninger i Nordvands område. Efter blødgøring falder det samlede fossile ressourceforbrug til ca. 23 MJ primær energi per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på 33 %. Den samlede reduktion er igen udtryk for, at besparelserne i husholdningerne langt overstiger det øgede forbrug på vandværkerne. Heller ikke her er der nogen betydende forskel mellem de to blødgøringsteknologier.

17 MJ primær energi/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 3 Fossilt ressourceforbrug (olie, gas, kul) for både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (MJ primær energi/m 3 vand leveret) Figur 4 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved en af de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Også her skyldes forskellen primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse. Besparelsen på det fossile ressourceforbrug er her dobbelt så stor på vandværkerne med hårdest vand, Søborg vandværk og Ermelundsværket, i forhold til Bagsværd vandværk, hvor vandet er blødest.

18 MJ primær energi/m³ vand leveret 18 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Figur 4 Fossilt ressourceforbrug (olie, gas, kul), forskel fra basisscenariet. Forbrug for både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (MJ primær energi/m 3 vand leveret til husholdningerne) Metaller Resultaterne for metalforbruget er vist i Figur 5. Metalforbruget omfatter forbruget af jern, stål, kobber, messing og aluminium til produktion af både blødgøringsanlægget og husholdningsapparaterne m.m. Tilsammen ligger det samlede metalforbrug fra basisscenariet på knapt 100 g metal per leveret m³ vand til husholdninger i Nordvands område. Efter blødgøring falder det samlede metalforbrug til ca. 70 g metal per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på ca. 30 %. Den samlede reduktion er udtryk for en metalbesparelse hos husholdningerne pga. længere levetid af husholdningsapparaterne m.m., hvorimod metalforbrugene til opførelse af blødgøringsanlæggene er relativt små (ca. 1 % af besparelserne i husholdningerne). Man skal dog huske, at folk også udskifter husholdningsapparater af andre grunde, end at de er tilkalkede. Det er dog søgt ikke at fastsætte den skønnede levetidsforlængelse for højt. Heller ikke her er der nogen betydende forskel mellem de to blødgøringsteknologier.

19 kg metal/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 19 0,120 0,100 0,080 0,060 0,040 0,020 0,000 Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 5 Metalforbrug for både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (kg metal/m 3 vand leveret) Figur 6 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Også her skyldes forskellen primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse. Her er besparelsen lidt mere end dobbelt så stor ved vandværkerne med hårdt vand, Søborg vandværk og Ermelundsværket, i forhold til Bagsværd vandværk.

20 kg metal/m³ vand leveret 20 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 0,005 0,000-0,005-0,010-0,015-0,020-0,025-0,030-0,035 Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Figur 6 Metalforbrug, forskel fra basisscenariet. Forbrug for både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (kg metal/m 3 vand leveret til husholdninger) 4.3 "Kemikalier" Der anvendes kemikalier til selve blødgøringsprocessen på vandværket, mens der spares kemikalier i husholdningerne, hvis vandet blødgøres. Figur 7 viser det samlede kemikalieforbrug på vandværket og i husholdningerne med og uden blødgøring. Ved opgørelse af kemikalier er der ikke skelnet imellem forskellige kemikalier ift. påvirkning af miljøet. Resultaterne viser alene den totale mængde af kemikalier udregnet ud fra en simpel massebalance. Tilsammen ligger det samlede kemikalieforbrug fra basisscenariet på ca. 0,9 kg kemikalier per leveret m³ vand til husholdninger i Nordvands område. Efter blødgøring er det samlede kemikalieforbrug faldet til ca. 0,8 kg kemikalie per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på ca. 10 %. Ved pelletteknologien produceres der tillige kalkpiller, som principielt kan substituere produktion af kalk et andet sted i systemet. I Figur 7 er dette illustreret ved at kalkpilleproduktionen trækkes fra det samlede forbrug af kemikalier til denne blødgøringsteknologi. Den samlede reduktion er udtryk for, at der i husholdningerne spares en relativt stor mængde "kemikalier" til afkalkning m.m.; til gengæld kræver begge blødgøringsteknologier et vist kemikalieforbrug.

21 kg kemikalier/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 21 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 7 Kemikalieforbrug for både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (kg kemikalier/m 3 vand leveret til husholdninger) Figur 8 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved en af de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Også her skyldes forskellen primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse.

22 kg kemikalier/m³ vand leveret 22 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10-0,20-0,30-0,40 Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Elforbrug, basis Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Figur 8 Kemikalier, forskel fra basisscenariet. Forbrug for både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (kg kemikalier/m 3 vand leveret til husholdninger)

23 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 23 5 Referencer COWI (2015): Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg. Hammond G. & Jones C., 2011, Inventory of Carbon & Energy (ICE), Version 2.0, Sustainable Energy Research Team (SERT), Department of Mechanical Engineering, University of Bath, UK Kemna R., Elburg M.v., Li, W. & Holsteijn R.v., 2005, Methodology Study Ecodesign of Energy-using Products, Final Report, Methodology Report, Lavet af VHK (Van Holsteijn en Kemna BV) for den Europæiske Kommission [http://ec.europa.eu/docsroom/documents/11846/attachments/3/translations/en/re nditions/native] Krüger (2015a): Nordvand A/S. Analyse af muligheder for central blødgøring. Teknisk økonomisk analyse. Krüger (2015b): Groft overslag til stålforbrug til blødgøringsanlæg Nielsen, A.M., Li, H. & Zhang, H., 2013, Compact detergents in China A step towards more sustainable laundry, A Life Cycle Assessment of four typical Chinese detergents, Novozymes [http://www.novozymes.com/en/sustainability/published- LCA-studies/Documents/Compact%20detergents%20in%20China%20- %20A%20step%20towards%20more%20sustainable%20laundry.pdf]

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Blødgøring hvad mener kunderne?

Blødgøring hvad mener kunderne? Blødgøring hvad mener kunderne? En præsentation af kundeundersøgelser blandt private forbrugere og erhvervsvirksomheder i København 2011-2012 Dorthe von Bülow, Ejerrelationer Københavns Energi og de fusionerede

Læs mere

2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10

2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10 HOFOR SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING AF VAND TIL HUSHOLDNINGER I HOFOR'S EJERKOMMUNER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk

Læs mere

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148

Læs mere

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Bo Lindhardt, Nordvand IDA Miljø 7. marts 2017 Kompleks problemstilling Teknik Samfunds effekt Interessenter Hårdhed? Kravværdierne til drikkevand er

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger UDKAST Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger Afrapportering af delopgave 1 Andet udkast, 12. oktober 2015 Indhold 1. Opsummering

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Lizzi Andersen, COWI A/S 1 Indhold Samfundsøkonomisk screening Forhold, der har betydning for resultatet Hvor indgår de sundhedsrelaterede data?

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1. Energimærkningsskala 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1. Energimærkningsskala 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1 Energimærkningsskala 0 1 BILAG ENERGIMÆRKNINGSSKALA Skala for boliger A er det opvarmede areal i m2. Energimærkningsskala for en og flerfamiliehuse gældende Grænseværdi i

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård

Læs mere

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017 Central blødgøring Teknologi og Tendens IDA Miljø 7/3 2017 Lidt Baggrund Vandets hårdhed i Danmark Total hårdhed: I Danmark ønskes typisk blødgøring til 8 12 dh Størst potentiale for blødgøring i øst /GEUS

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 2 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Energimærke til små ejendomme

Energimærke til små ejendomme Energimærke til små ejendomme Energimærke nr.: E 06-01919-0088 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 7. april 2006 Ejendommens BBR nr.: 261 020580 001 Byggeår: 1965 Anvendelse: Sommerhus Ejendommens adresse:

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO₂ regnskab for 2010

CO₂ regnskab for 2010 CO₂ regnskab for 2010 Moe & Brødsgaard, Rødovre Februar 2011 Udarbejdet af: Helle Lundsgaard Hansen Kontrolleret af: Bente Mortensen Godkendt af: Morten Andersson Dato: 20.4.2011 Version: 0.2 Projekt nr.:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer: CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune

Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1 FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 HVIDOVRE KOMMUNE SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen

Læs mere

Repetition fra workshop 2 og 3

Repetition fra workshop 2 og 3 Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner

Læs mere

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling 1 Præcisering af oplæg Allerød Kommune har bedt COWI om at undersøge, hvordan befolkningen vil udvikle sig i perioden 2015-2031. I den forbindelse er COWI

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg APRIL 2015 NORDVAND Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

SportSSkoeneS Co aftryk 2 1

SportSSkoeneS Co aftryk 2 1 Sportsskoenes aftryk 1 Sportsskoenes aftryk Udarbejdet af: Cand.polyt.arch. Kirsten Priess Harving & cand.polyt.arch. Stine Jacobsen, 2009 2 Indhold Forord 5 Formål 6 Forudsætninger 8 Resultater Rytmisk

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S

Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S 0 Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT VEJDIREKTORATET FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Basis 2014

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG INDHOLD BILAG. 1 Store varmepumper til produktion af fjernvarme 2. 2 Program for studietur 2

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG INDHOLD BILAG. 1 Store varmepumper til produktion af fjernvarme 2. 2 Program for studietur 2 STUDIETUR TIL OSLO STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2015 INDHOLD 1 Store varmepumper til produktion

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere