8500 Undervisningsteori

Transkript

1 Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 3 HVS FEB 2011

2 Lektion 3: Kontrol og prøver Lektionsplanens opbygning Din første lektionsplan Har du forslag til ændringer i dette hæfte, så send dem til: Hjemmeværnsskolen Skolesektionen Vesterhavsvej 302, Nyminegab 6830 Nr. Nebel Husk afsender, hvis vi skal sende dig et nyt hæfte Tak for hjælpen Tlf.nr hvs@hjv.dk

3 Velkommen til lektion 3 Du har i de foregående lektioner arbejdet med grundlæggende begreber inden for undervisningsfaget. Du skal ved afslutningen af denne lektion have kendskab til kontrolarter og -former, have forståelse af prøvetyper og lektionsplanens opbygning samt kunne anvende lektionsplanen. Resultatet er tilfredsstillende, når du ved hjælp af det tidligere lærte og dette studiemateriale kan: skelne mellem kontrolarter og -former forklare med egne ord, hvad der kendetegner objektive, subjektive og handleprøver afgøre hvordan måltype og prøveform passer sammen demonstrere forståelse af lektionsplanens opbygning lave en lektionsplan inkl. handleprøve til en førstegangslektion for et færdighedsmål Kontrol og prøver Du har tidligere arbejdet med målbeskrivelser, der jo indeholder krav, vilkår og kriterier for lektionen. Men hvordan måler man, om eleverne har lært det de skal? Det kan du læse om i Undervisning i praksis (UIP), siderne Resume Der eksisterer altså tre kontrolarter: Forløbskontrol Resultatkontrol Målkontrol Forløbskontrol er den kontrol instruktøren gennemfører for at måle, hvor langt man faktisk er nået i undervisningsforløbet. Kontrollen tjener det formål, at man kan se, om der skal justeres i den følgende undervisning. Eller det næste undervisningsforløb, hvis man ikke har mulighed for at justere det, der nu er i gang. Resultatkontrol er den kontrol, der udføres både under lektionen (delkontrol) og som afslutning på lektionen (slutkontrol). Den kan bestå af mundtlige, skriftlige eller handleprøver. Skriftlige prøver kan igen deles op i objektive og subjektive prøver. Målkontrol udføres af den myndighed, der har udarbejdet uddannelsesdirektivet og gennemføres for at se, om dette skal ændres. Kontrolformerne egenkontrol og fremmedkontrol skelner imellem hvem, der udfører kontrollen. Du kan nu løse opgave 1-3 -

4 Lektionens struktur og lektionsplanens opbygning Du har nu arbejdet med, hvordan man kontrollerer undervisningen. Men hvordan bygger man lektionen op, så man kan styre direkte mod målet (det, der står i målbeskrivelsen) og kontrollere, at det nås? Lektionens struktur I dette kapitel vil vi gennemgå de faser, en standard førstegangslektion består af. Det drejer sig om: Indledning Gennemgang Øvelse Kontrol Sammenfatning Indledning Indledningen er det fundament, som resten af lektionen hviler på. Det er derfor afgørende for hele undervisningen med en god start. Erfaringen viser, at der er megen sandhed i det gamle mundheld: Godt begyndt er halvt fuldendt! Enhver undervisning må starte med, at instruktøren skaber interesse hos eleverne for det, der skal ske. Han skal sælge sin vare, og det gør han ved at påvirke en række naturlige behov hos eleverne. Det kan være nysgerrighed, behov for selv at sige eller gøre noget, behov for at vise, hvad man kan, ved osv. Hvis det lykkes for instruktøren, siger vi, at eleverne er motiverede for at deltage i undervisningen; de vil selv medvirke aktivt til at nå målet. Hvordan skal man som instruktør sælge varen? Det vil naturligvis afhænge af instruktøren selv og den vare, han har at sælge; dvs. det mål, eleverne skal nå. Det gøres bedst ved at eleverne bliver overbevist om, at varen er noget, de har brug for. Indledningen skal informere eleverne om: HVAD de skal lære HVORFOR de skal lære det HVORDAN de skal lære det Hvad eleverne skal lære Man bør normalt altid starte med at knytte tråden bagud. Det er vigtigt, at eleverne kan se sammenhæng og struktur i undervisningen. Jo mere man her kan aktivere eleverne, jo mere motiverende virker det. Kan man samtidig få en kontrol på elevernes forudsætninger (tidligere lært stof), har man slået to fluer med ét smæk. Når tråden er knyttet bagud, skal man præsentere målet med lektionen. Drejer det sig om vidensmål og mål for mere komplicerede færdigheder, bør eleverne have lejlighed til at læse målbeskrivelsen. Det kan her være nødvendigt, at instruktøren skriver det på tavlen eller bruger et andet hjælpemiddel. Drejer det sig i stedet om mere enkle færdighedsmål, vil det mest naturlige være, at instruktøren viser, hvad kursisten skal kunne, når undervisningen er slut. Hvorfor eleverne skal lære det? En klar målbeskrivelse kan i sig selv være motiverende. Men det er ikke nok; eleverne skal altid have en klar idé om, hvorfor det er vigtigt at lære det, de skal lære i netop denne lektion. Stil - 4 -

5 eleverne et par Hvorfor..? -spørgsmål for at få dem til at forklare, hvorfor emnet er vigtigt eller interessant. Formålet med undervisningen skal være klart for eleverne så tidligt som overhovedet muligt. Man kan ikke motivere med tilbagevirkende kraft. Hvordan eleverne skal lære det? Eleverne skal også kende strukturen i undervisningen; de har krav på at vide, hvad der venter dem. Hvis eleverne sidder og spekulerer på, om de mon skal blive inde i klassen, eller om de skal udenfor, hvor det måske er frostvejr, har de ikke deres opmærksom 100 % rettet mod undervisningen. Uvished er ofte mere ødelæggende for motivationen end vished om noget, der måske ikke engang er særligt behageligt; det sidste har man nemlig en mulighed for at indstille sig på. Det kan i sig selv virke forstærkende på motivationen, at man i indledningen får at vide, at man senere f.eks. skal arbejde i grupper, at der til slut vil være en kontrolprøve osv. Gennemgang Når indledningen er overstået, skal instruktøren i gang med at gennemgå det stof, eleverne skal lære. Her er det vigtigt, at inddrage eleverne i et samarbejde. Samarbejdet skaber instruktøren ved at vælge hensigtsmæssige kombinationer af organisationsformer og undervisningsmetoder. Øvelse Den centrale fase i lektionen er øvelsen. Her er eleverne i aktivitet. Her foregår den egentlige indlæring. Øvelsen vil derfor normalt være den fase, der tager længst tid i en lektion (ca. 70 %). Det gælder uanset, om eleverne skal nå et vidensmål eller et færdighedsmål. Instruktørens valg af aktiviteter og kombinationer af organisationsformer og undervisningsmetoder skal skabe mulighed for, at eleverne kan nå målet med undervisningen. Kontrol Både elever, instruktør og foresatte, for eksempel enhedens chef eller kursuslederen, har behov for at vide, hvor godt eleverne har nået målet med undervisningen. Det kan man kun gøre ved at gennemføre kontrol. Man kan gennemføre kontrol på flere forskellige måder, og det kan være forskelligt fra den ene situation til den anden, hvilken af måderne der er mest hensigtsmæssig i forhold til målet og eleverne. Når kontrollen er gennemført, har eleverne naturligvis krav på at blive gjort bekendt med resultatet. Sammenfatning Sammenfatningen af en lektion behøver ikke at tage mange minutter; men den er vigtig. Evt. spørgsmål skal afklares og instruktøren skal slå nogen væsentlige punkter fast: Nåede vi målet, hvor gik det godt og hvor gik det mindre godt? Dernæst orienterer instruktøren om næste lektion for at motivere og skabe forbindelse fremad ( den røde tråd ). Erfaringer Når instruktøren er færdig med lektionen, vil han have gjort en række erfaringer. Noget gik godt - andet mindre godt. Sådanne erfaringer er det vigtigt at få noteret ned, mens de endnu er i frisk erindring

6 Lektionsplan En lektionsplan er en skriftlig plan for, hvordan instruktøren vil nå målet for en bestemt lektion inden for den fastsatte tid. Lektionsplanen udarbejdes på grundlag af de oplysninger, man finder i lektionsoversigten i en fagplan (uddannelsesdirektiv). Start med at udarbejde kontrollen, der skal give svar på om målet er nået! Lektionsplanen skal indeholde det, der er nødvendigt - hverken mere eller mindre. Den skal give instruktøren en kortfattet oversigt over, hvad han vil sige til eller gøre med sine elever, hvad han vil spørge dem om og hvilke aktiviteter han vil sætte dem i gang med. Hvis lektionsplanen bliver for udførlig (afskrift af reglementer og lærebøger), kan instruktøren let forfalde til at læse højt i stedet for at fortælle. På den anden side må lektionsplanen heller ikke blive så tynd, at instruktøren midt i undervisningen kommer i tvivl om, hvad han egentlig mente, da han skrev den. Der kan ikke give faste regler for, hvor udførlig en lektionsplan skal være. Det må den enkelte instruktør selv erfare. En lektionsplan vil altid være et personligt redskab, der er udarbejdet af instruktøren selv. Hvis man uden varsel skal springe ind og overtage en lektion for en anden instruktør, der måske er blevet syg, kan det være nødvendigt at undervise efter den andens lektionsplan. Hvis den anden instruktør har struktureret sin lektion, som man selv ville have gjort det, er der ikke de store problemer. Er lektionen derimod struktureret helt anderledes, end man selv ville have gjort det, skal man gøre sig klart, at målet er det eneste, man ikke kan fravige. Disponering af tiden For at en lektions mål kan nås på den fastsatte tid skal eleverne have gode læringsbetingelser. Det betyder bl.a., at de skal være aktive i så stor en del af lektionen som overhovedet muligt. Den tid, der er til rådighed for gennemførelsen af en lektion, bør fordeles således: Indledning 5-10% Gennemgang Ca. 10% Øvelse Ca. 70% Kontrol 5-10% Sammenfatning 5-10% Der vil være variation i den optimale fordeling, fordi der er grænser for hvor lidt tid, der kan afsættes til indledning, kontrol og sammenfatning. I korte lektioner medfører dette, at de tre faser procentvis fylder mere end det anbefalede. I korte lektioner kan det ligeledes være svært at afsætte 70 % af tiden til øvelse. Som minimum bør 70 % af tiden anvendes til øvelse og kontrol. På denne måde aktiveres eleverne mest muligt og det skaber igen større motivation

7 Lektionsplanskema side 1 Lektionsplanskemaet er normalt i A4-format og har både en for- og bagside. Lektionsplan Emne: Instruktør: Dato: Tid til rådighed: Mål: Hovedpunkter: Indhold: Bemærkninger: Forsiden består af et hoved og tre kolonner. Øverst skriver man sit navn, dato og tid til rådighed (lektionens varighed). Midt i hovedet skriver man emnet. Nederst skriver man målbeskrivelsen ordret, som den står i lektionsoversigten i fagplanen. De tre kolonner består af én kolonne til hovedpunkter, én til indhold og én til bemærkninger. Bagsiden af lektionsplanskemaet består kun af de tre kolonner

8 Opbygning af lektionsplan Lektionsplan Emne: Instruktør: Dato: Tid til rådighed: Mål: Målbeskrivelsen afskrives ordret fra lektionsoversigten i fagplanen. Krav - Hvad skal eleven kunne Vilkår - Under hvilke omstændigheder Kriterier - Hvor godt Hovedpunkter: Indhold: Bemærkninger: Indledning Tid: Sidste lektion Hvad? Hvorfor? Hvordan? Gennemgang Tid: Øvelse Tid: Kontrol Tid: Sammenfatning Tid: Kort repition (Den røde tråd bagud) Lektionens mål Motivation Lektionens struktur Se bl.a. indhold og henvisninger i lektionsoversigten i fagplanen. Find ud af hvilke aktiviteter, der bedst kan fremme, at kursisterne når målet! Målbeskrivelsen er grundlag for kontrollen! Spørgsmål fra kursisterne. Nåede vi målet? Ros - Ris - Ros Motivation for næste lektion (Den røde tråd fremad) Organisationsformer Undervisningsmetoder Undervisningsmidler Organisationsformer Undervisningsmetoder Undervisningsmidler Organisationsformer Undervisningsmetoder Undervisningsmidler Organisationsformer Undervisningsmetoder Undervisningsmidler Organisationsformer Undervisningsmetoder Undervisningsmidler - 8 -

9 Eksempel på lektionsplan Lektionsplan Emne: Trykforbinding Instruktør: Dato: Tid til rådighed: 25 min Mål: Ved lektionens afslutning skal kursisten kunne anlægge trykforbinding. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt kursisten på figurant med anlagt fast forbinding lægger 2. forbindings kompres over det første ikke berører det sterile binder knuden over pelotten forstærker trykket med rem Hovedpunkter: Indhold: Bemærkninger: Indledning Tid: 2 min Sidste lektion Hvad? Hvorfor? Hvordan? Gennemgang Tid: 3 min Øvelse Tid: 15 min Før pausen lærte I om store blødninger, og I anlagde en forbinding på makkerens højre lår. Hvordan er førstehjælp ved store blødninger? Målet vises og gennemgås. Viser en gennemblødt forbinding. Hvorfor skal I lære at anlægge trykforbinding? Hvad kan have fremkaldt så voldsom en blødning? Hvad sker der, hvis vi forlader den sårede nu? Jeg vil vise og forklare. I skal øve på hinanden. Til slut kontrol ved handleprøve. Vise: Jeg anlægger trykforbinding på figurant med allerede anlagt trykforbinding. Vise og forklare: 2. forbindings kompres over første Pelotte anbringes Knude over pelotte Forstærke med rem Kursisterne inddeles i de samme makkerpar som i sidste lektion. Anlæg trykforbinding på makkerens 1. forbinding. Omskiftning efter hver anlæggelse af trykforbinding. Samtalemetode. Hold. Foredragsmetode. Hold. Figurant. Samtalemetode. Hold. Figurant. Foredragsmetode. Hold. Eksercermedtode. - vise - vise/forklare Figurant. Kursister i halvcirkel. Eksercermetode.. - øve Makkerundervisning. Forbindinger, pelotte og rem. Vejledning. Skema fortsættes på næste side >> - 9 -

10 Kontrol Tid: 3 min Sammenfatning Tid: 2 min Anlæg trykforbinding på makkerens venstre overarm. Hold øje med at: 2. forbindings kompres lægges over det første Det sterile ikke berøres Knuden bindes over pelotten Trykket forstærkes med rem Spørgsmål fra eleverne. Nåede vi målet? Hvad skal vi særligt tænke over? Ros - Ris - Ros Næste lektion er knebelpres. Handleprøve. Makkerundervisning. Samtalemetode. Hold. (Målet vises) Foredragsmetode. Figurant med knebelpres. Du kan nu løse opgave 2 Din første lektionsplan Efter at have løst opgaverne omhandlende kontrol og prøver samt lektionsplanens opbygning og indhold, er det nu tid til at vise, at du kan sætte det hele sammen i en lektionsplan for en førstegangslektion. Du kan nu løse opgave 3 Afslutning Det var så studiematerialerne til lektion 3 med tilhørende opgaver og lektionsplan. Netop lektionsplanens opbygning og brugen af den er noget af det, der vil blive mulighed for at arbejde rigtig meget med på Instruktørkursus

11

12