Metadon fortsat den modvillige hjælp?
|
|
- Gustav Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres vilkår kan betragtes som udtryk for en roekke dilemmaer i behandlingen, hvoraf fire omtales her. Af Steffen Jöhncke Stillet over for muligheden for meta donbehandling befinder stofmisbrugeren sig i et afhængighedsdilemma. På den ene side er der afhængigheden af illegale stoffer, med det liv, denne afhængighed tvinger de fleste til at leve, og som oftest før eller siden medfører fysisk, psykisk og social elendighed, kriminalitet og/eller prostitution, foragt og udstødelse fra omgivelserne, osv. På den anden side er der afhængigheden af metadon, og dermed af en institution og dens personale, og af behandlingssystemet som helhed. Metadonbehandling er en måde at håndtere heroinafhængigheden på i kortere eller længere tid, når andre måder bliver for uudholdelige eller umulige. Men prisen er at skulle underkaste sig et systems regler, krav og kontrol, og at behandlernes skøn og beslutninger på så konkret vis kan være afgørende for ens liv. Prisen for behandling er, at man bliver klient. Dilemmaet indebærer, at det kan være en kolossal overvindelse - nogle beskriver det endog som et nederlag - at gå i behandling, fordi det betyder, at man har opgivet at klare sig uden, opgivet at»klare sig selv«. Andre beskriver det dog som en befrielse, en sejr at kunne give udtryk for sit behov for hjælp. Det problem, som mange af brugerne kan fortælle om, er, at dilemmaet ikke bliver løst af at gå i behandling, men lever videre som en stadig konflikt. Metadon- tildelingen opleves som en lettelse, en fritagelse for det evindelige krav om at skulle skaffe penge og stoffer. Men selvom metadon hvis man får nok betyder, at man slipper for abstinenser, kan metadonen og behandlingen 1
2 i øvrigt ikke udfylde den plads og den tid, som stofferne og livet som stofmisbruger har optaget. Hertil kommer, at ønsket om - eller trangen til at blive påvirket ikke fordufter af sig selv, selvom man får metadon nok. De fleste synes at være enige om, at fortsat misbrug af stoffer i større eller mindre omfang er en realitet for de fleste brugere i metadon-behandling, i det mindste i de første år. Dilemmaet er blevet til en dobbelt afhængighed af både illegale stoffer og metadon. En dobbelt afhængighed, som den enkelte bruger kun kan håndtere ved at forsøge at afstemme de to sider på et niveau, der er til at leve med. Det fortsatte stofmisbrug omtales i behandlingssystemet gennemgående som sidemisbrug dvs. stoffer, som»brugerne går og tager ved siden af«, og som de»egentlig ikke har brug for«. Dette misbrug kan af behandlerne blive opfattet som»manglende evne til at kontrollere sit misbrug«eller endog»manglende motivation for behandling«. For brugerne er situationen med fortsat misbrug snarere en konsekvens af den dobbelte afhængighed, som behandlingen indebærer. Metadon indtil videre Af andres og egen erfaring ved brugerne, at metadon er vanskelig at slippe igen, når man først er begyndt på den. Samtidig er ønsket om at»komme ud af metadonen på et tidspunkt«udbredt, men som regel henvist til et ikke nærmere defineret tidspunkt i fremtiden. Aftale om nedtrapning af metadon har været en del af behandlingsplanen for de fleste til at begynde med. Det sker ud fra en generel forestilling om, at metadon kan afløse stofmisbruget og derefter nedtrappes, så brugeren ender med at være stoffri. Mange af brugerne i denne undersøgelse kan imidlertid fortælle, at planen om nedtrapning gradvist og ofte uden egentlig beslutning er blevet afløst af længerevarende tildeling, ofte efter en periode hvor metadon-dosis har bevæget sig både op og ned. Almindeligvis skelnes der mellem metadon-tildeling som middel til nedtrapning, hvor ideen er af give stadig mindre metadon og derved gradvist nedsætte afhængigheden, og længerevarende metadon-behandling hvor ideen er at give metadon nok, så sidemisbrug kan undgås. Problemet er, at denne skelnen fungerer mere i teorien end i praksis. Nedtrapning bygger grundlæggende på den antagelse, at lidt metadon i sig selv er bedre end meget, fordi målet om stoffrihed da er noermere. Men brugernes almindelige erfaring er, at man godt kan trappe metadonen ned det bliver man bare ikke stoffri af, i hvert fald ikke ret længe, fordi både trangen til og misbruget af stoffer varer ved. Fra at have nedtrapning af metadon som målsætning kan opretholdelse af metadon-tildelingen i sig selv blive et vigtigt og absolut meningsfuldt formål med at være i behandling. Mens nedtrapning 2
3 lægger op til at sammenligne den nuværende tilstand med en ukendt eller risikofyldt fremtid uden metadon, bliver brugerne mere tilbøjelige til at ville fastholde de resultater, såsom større ro og mindre misbrug, som de dog har opnået på metadon i sammenligning med deres situation på gaden førhen.»man ved, hvad man har, men ikke hvad man får«, som en bruger udtrykte det. Disse brugeres metadon-behandling kan hverken kaldes kortvarig eller (besluttet) langvarig, hverken nedtrapning eller erstatningsbehandling. Den er snarere metadon indtil videre. Fra brugernes synsvinkel indtil der viser sig nogle andre realistiske muligheder. Fra behandlernes synsvinkel indtil brugeren bliver»motiveret til forandring«. Hjælp og kontrol Behandling som et dilemma mellem hjælp og kontrol er et velkendt tema i socialt (behandlings- )arbejde, og det får sine særlige, markante udslag i forbindelse med metadon-behandling. Metadonbehandling er en mulighed for hjælp, og sådan opleves den gennemgående også af brugerne, men til hjælpen er knyttet forskellige former for kontrol. Kontrollen har sine konkrete udtryk, som f.eks. lejlighedsvise urinprøver til undersøgelse for sidemisbrug, og overvågning af brugernes adfærd og eventuelle påvirkethed, når de henter metadon. Brugernes erfaringer med og indtryk af disse kontrol-tiltag er yderst varierende fra dem, der slet ikke føler sig kontrolleret eller tager det helt for givet, til dem, der oplever kontrollen som overgreb og mistænkeliggørelse. Men kontrol er også i mere generel forstand udtryk for brugernes situation som afhængige af institutionen og dens personale, ikke mindst med hensyn til metadon-tildelingen. Det afspejler sig bl.a. i brugernes karakterisering af behandlerne som»dem, der sidder på flasken «og»dem, der har magten«. Kontrol rummer derfor også brugernes oplevelse af, at metadon-tildelingen er sårbar. Konkrete kontrol-tiltag tillægges ikke blot betydning, fordi de kan udløse sanktioner (f.eks. ingen metadon en dag, man møder og er påvirket) de bliver også tolket som udtryk for behandlernes grad af mistillid til den enkelte. I denne situation kan hensynet til at opretholde metadon-tildelingen helt bemægtige sig brugernes oplevelse af behandlingen.»det gælder om at beskytte sine doner«, som en af brugerne udtrykte det. Frygten for at miste sin metadon kortvarigt eller permanent overskygger behandlingen, selvom deciderede bortvisninger fra behandling i praksis forekommer sjældent (i de undersøgte centre). Eftersom balancen mellem hjælp og kontrol indgår som et uundgåeligt dilemma i behandlingen, er det desto mere afgørende, hvilke holdninger og signaler, der kommer til udtryk hos de 3
4 medarbejdere, der møder brugerne til daglig. Hvilket syn på stofmisbrugere, og mulighederne for at behandle dem, har medarbejderne? Forholdet mellem og vægtningen af hjælp og kontrol er ikke en abstrakt problemstilling. Den har sine konkrete udtryk i dagligdagen, bl.a. som det viser sig i behandlernes brug af styring og støtte i forholdet til brugerne. Hvis man lægger vægten på styring, understreges aspekter såsom adfærdsregulering af brugerne, og dette kan rumme en villighed til at bruge kontroltiltag og metadon-tildeling som straf og belønning, som midler til»at give brugerne mere struktur«, som det typisk udtrykkes. Omvendt kan man pege på en indsats med vægt på støtte, hvor disse styrende, instrumentelle dele af behandlingen nedprioriteres til fordel for en tættere relation til brugerne, med en mere krævende opbygning af respekt og tillid mellem parterne. Brugernes erfaringer vidner om, at kontrollen kan underlægges hjælpen, når opmærksomhed over for brugernes tilstand herunder deres problemer med misbrug af brugerne opleves som respons på deres situation, snarere end som udtryk for mistro og overvågning. Hvis man spørger brugerne om, hvad der nytter, er de som regel ikke i tvivl: Et godt, tillidsfuldt forhold til behandlerne er afgørende for en positiv oplevelse af behandlingen. Metadon med modvilje Brugernes erfaringer kan belyse konkrete dilemmaer og vanskeligheder i behandlingen, men derudover peger de også på grundlæggende spørgsmål om formålet med og indholdet af metadonbehandling. Det er nemlig slående, hvor hyppigt regler og redegørelser om metadonbehandling rummer en selvmodsigelse, som i øvrigt også afspejles i den generelle debat om metadon. På den ene side understreges det, at metadonens betydning i behandlingen skal nedtones, med udtryk som»metadon må ikke stå alene«,»det er kun et kontaktstof «,»det er kun understøttende for behandlingen«, osv. På den anden side er der gjort detaljerede overvejelser om netop tildelingen af metadon hvem der skal have den, hvordan, hvornår, hvor meget og hvor længe, og under hvilke betingelser. Samtidig opstilles der sjældent klart formulerede krav til form og indhold i den del af behandlingen, der foregives at være den vigtigste, nemlig den psykosociale indsats. Dette er udtryk for en grundlæggende ambivalens for ikke at sige fortsat halvhjertethed eller rent ud modvilje over for metadon som middel til forbedring af stofmisbrugernes liv. I iveren for at nedtone metadonens betydning for behandlingen og for brugerne, har man ladet metadontildelingen omgærde med ret detaljerede og overvejende kontrol-rettede regelsæt. 4
5 Men jo mere ihærdigt metadonen således forsøges afsværget, desto mere er behandlingssystemet nødt til at fokusere på den. Stik imod det angivelige formål bliver metadonen placeret som det afgørende element i behandlingen. Almindeligvis tillægges brugerne skylden for denne metadonfokusering. Man behøver imidlertid ikke se særlig kritisk på systemet for at kunne fastslå, at systemets eget optagethed af stoffer bærer hele tilgangen til behandling. Systemets ambivalente forhold til metadon består i, at man på ét plan har erkendt nødvendigheden af at bruge stof (metadon) som hjælpemiddel, på et andet plan forsøger man af al magt at finde måder at lægge afstand til det på. Det hænger ikke rigtig sammen. Brugernes erfaringer sådan som de kommer frem i interviewene kan for de flestes vedkommende tages som udtryk for, at de har oplevet behandlingen som fokuserende på metadon og stofmisbrug ( sidemisbrug ). Det er også metadonen, der har de mest umiddelbare og konkrete fordele. Hertil kommer en række adskilte, og som regel værdsatte, muligheder for hjælp, vejledning eller omsorg af forskellig art. Disse muligheder er repræsenteret ved det tværfagligt sammensatte behandlerteam. Men brugerne har som regel ikke noget samlet indtryk af formål og retning i behandlingen. Situationen er for de fleste den, at metadon-behandlingen har bragt dem i en mellemtilstand, hvor de på den ene side ikke er fuldt ud stofmisbrugere på gaden som før, men på den anden side heller ikke har fået løst deres problemer med stoffer. På den baggrund er det afgørende, hvordan metadon-brugere opfattes såvel af brugerne selv, af behandlerne, som af det omgivende samfund. Hvis man ønsker, at metadon-tildeling skal være afsæt for (re)socialiserende og rehabiliterende tiltag hvilket rimeligvis må være udgangspunktet kræver det som minimum, at metadon-brugere accepteres som stofafhængige under behandling, snarere end at de stigmatiseres som narkomaner på statsjunk eller hvilket nedsættende udtryk, der ellers er i omløb. Brugernes erfaringer kan ses som udtryk for, at metadon givet med gloede, entusiasme og tillid virker bedre end metadon givet med modvilje. FORFATTER Steffen Jöhncke, mag.scient adjunkt på Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 5
6 En kvalitativ interviewundersøgelse af 40 brugere på distriktscentrene i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere foretaget af Steffen Jöhncke for Socialdirektorat ligger til grund for denne artikel, som blev bragt første gang i Stof i 1997, og som her genoptrykkes i en let revideret udgave. De spørgsmål, som rejses i artiklen, er helt centrale i forbindelse med den mest udbredte behandlingsform i Danmark en eller anden form for substitutionsbehandling. I sin tid var der ikke noget spørgsmålstegn i overskriften. Der stod blot som en konstatering: Metadon fortsat den modvillige hjælp. I 1997 gav artiklen anledning til en del debat. Mange, som nu arbejder på feltet, er nye og kan derfor dårlig have læst den før. Andre har. Men den tåler en genlæsning, hvor man forholder sig til, om modsætningerne stadig er til stede nu? Og i bekræftende fald i hvilket omfang? Er dilemmaerne stadig lige fremtrædende? Skal artiklen genoptrykkes igen i 2011? Originalversionen kan ses på 6
DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereDemente får ikke den nødvendige behandling
Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereHvad lægger brugerne vægt på i behandlingen?
bruger Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? Hvordan er det at være i metadonbehandling? Da forskerne skulle evaluere metadonforsøgene, forsøgte de bl.a. at finde ud af, hvad brugerne oplever som
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereOVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?
OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereTekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29
Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereBilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan
Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under
Læs mereDanske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik
Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Hele værdighedspolitikken bærer præg af at være henvendt til ministeren/ministeriet, som bilag til den kommende ansøgning.
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereHjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET
ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede
Læs mereMetadonrapporten 1998
Metadonrapporten 1998 Indledning:...1 Problemstillinger:...2 1. Amternes behandlingsmonopol...2 2. Forskelle i amternes metadonpolitik...3 3. Indikationer for længerevarende metadonbehandling...6 4. Uigennemskueligt
Læs mereAlkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk
Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereDen lukkede dør. Akutte tilstande
Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereTitel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012
Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereAnmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune. den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Pensionatet Mette
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereVærdiudforskning. Fra bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn (Dafolo 2015)
Værdiudforskning Kend dine værdier Det er nyttigt at kende sine kerneværdier, men ikke altid let at identificere dem. Derfor får du hjælp her. Nedenfor finder du i alt syv øvelser, som vil hjælpe dig til
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereRO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,
Læs mereREGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE
REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted
Læs mere6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52
6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52 Vores ord kan skabe kærlighed og glæde, men ord kan også slå ihjel. Ligeså nemt det er med få ord at skabe glæde hos et andet menneske,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereTjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen
Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning
Læs mereDe målrettede, de kritiske og de resignerende
De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet
Læs mereKUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag.
KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag. Det er vigtigt at understrege at nedenstående mest drejer sig om en "Fuld" rejsning men at der er mange mindre aspekter af Kundalinienergien
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereRecke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan
Recke & Hesse 2003 Kapitel 3 Kriseplan En kriseplan er en handlestrategi som træder i kraft, hvis du ikke overholder de regler, du har lavet for dig selv omkring rusmidler. Hvis du eksempelvis har valgt
Læs mereProblemer og løsninger på området for gældssanering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereHvordan ting kan vokse op nedefra!
Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding
Læs mereDet politiske system Kommunalvalg 2009
Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mere