Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metadon fortsat den modvillige hjælp?"

Transkript

1 STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres vilkår kan betragtes som udtryk for en roekke dilemmaer i behandlingen, hvoraf fire omtales her. Af Steffen Jöhncke Stillet over for muligheden for meta donbehandling befinder stofmisbrugeren sig i et afhængighedsdilemma. På den ene side er der afhængigheden af illegale stoffer, med det liv, denne afhængighed tvinger de fleste til at leve, og som oftest før eller siden medfører fysisk, psykisk og social elendighed, kriminalitet og/eller prostitution, foragt og udstødelse fra omgivelserne, osv. På den anden side er der afhængigheden af metadon, og dermed af en institution og dens personale, og af behandlingssystemet som helhed. Metadonbehandling er en måde at håndtere heroinafhængigheden på i kortere eller længere tid, når andre måder bliver for uudholdelige eller umulige. Men prisen er at skulle underkaste sig et systems regler, krav og kontrol, og at behandlernes skøn og beslutninger på så konkret vis kan være afgørende for ens liv. Prisen for behandling er, at man bliver klient. Dilemmaet indebærer, at det kan være en kolossal overvindelse - nogle beskriver det endog som et nederlag - at gå i behandling, fordi det betyder, at man har opgivet at klare sig uden, opgivet at»klare sig selv«. Andre beskriver det dog som en befrielse, en sejr at kunne give udtryk for sit behov for hjælp. Det problem, som mange af brugerne kan fortælle om, er, at dilemmaet ikke bliver løst af at gå i behandling, men lever videre som en stadig konflikt. Metadon- tildelingen opleves som en lettelse, en fritagelse for det evindelige krav om at skulle skaffe penge og stoffer. Men selvom metadon hvis man får nok betyder, at man slipper for abstinenser, kan metadonen og behandlingen 1

2 i øvrigt ikke udfylde den plads og den tid, som stofferne og livet som stofmisbruger har optaget. Hertil kommer, at ønsket om - eller trangen til at blive påvirket ikke fordufter af sig selv, selvom man får metadon nok. De fleste synes at være enige om, at fortsat misbrug af stoffer i større eller mindre omfang er en realitet for de fleste brugere i metadon-behandling, i det mindste i de første år. Dilemmaet er blevet til en dobbelt afhængighed af både illegale stoffer og metadon. En dobbelt afhængighed, som den enkelte bruger kun kan håndtere ved at forsøge at afstemme de to sider på et niveau, der er til at leve med. Det fortsatte stofmisbrug omtales i behandlingssystemet gennemgående som sidemisbrug dvs. stoffer, som»brugerne går og tager ved siden af«, og som de»egentlig ikke har brug for«. Dette misbrug kan af behandlerne blive opfattet som»manglende evne til at kontrollere sit misbrug«eller endog»manglende motivation for behandling«. For brugerne er situationen med fortsat misbrug snarere en konsekvens af den dobbelte afhængighed, som behandlingen indebærer. Metadon indtil videre Af andres og egen erfaring ved brugerne, at metadon er vanskelig at slippe igen, når man først er begyndt på den. Samtidig er ønsket om at»komme ud af metadonen på et tidspunkt«udbredt, men som regel henvist til et ikke nærmere defineret tidspunkt i fremtiden. Aftale om nedtrapning af metadon har været en del af behandlingsplanen for de fleste til at begynde med. Det sker ud fra en generel forestilling om, at metadon kan afløse stofmisbruget og derefter nedtrappes, så brugeren ender med at være stoffri. Mange af brugerne i denne undersøgelse kan imidlertid fortælle, at planen om nedtrapning gradvist og ofte uden egentlig beslutning er blevet afløst af længerevarende tildeling, ofte efter en periode hvor metadon-dosis har bevæget sig både op og ned. Almindeligvis skelnes der mellem metadon-tildeling som middel til nedtrapning, hvor ideen er af give stadig mindre metadon og derved gradvist nedsætte afhængigheden, og længerevarende metadon-behandling hvor ideen er at give metadon nok, så sidemisbrug kan undgås. Problemet er, at denne skelnen fungerer mere i teorien end i praksis. Nedtrapning bygger grundlæggende på den antagelse, at lidt metadon i sig selv er bedre end meget, fordi målet om stoffrihed da er noermere. Men brugernes almindelige erfaring er, at man godt kan trappe metadonen ned det bliver man bare ikke stoffri af, i hvert fald ikke ret længe, fordi både trangen til og misbruget af stoffer varer ved. Fra at have nedtrapning af metadon som målsætning kan opretholdelse af metadon-tildelingen i sig selv blive et vigtigt og absolut meningsfuldt formål med at være i behandling. Mens nedtrapning 2

3 lægger op til at sammenligne den nuværende tilstand med en ukendt eller risikofyldt fremtid uden metadon, bliver brugerne mere tilbøjelige til at ville fastholde de resultater, såsom større ro og mindre misbrug, som de dog har opnået på metadon i sammenligning med deres situation på gaden førhen.»man ved, hvad man har, men ikke hvad man får«, som en bruger udtrykte det. Disse brugeres metadon-behandling kan hverken kaldes kortvarig eller (besluttet) langvarig, hverken nedtrapning eller erstatningsbehandling. Den er snarere metadon indtil videre. Fra brugernes synsvinkel indtil der viser sig nogle andre realistiske muligheder. Fra behandlernes synsvinkel indtil brugeren bliver»motiveret til forandring«. Hjælp og kontrol Behandling som et dilemma mellem hjælp og kontrol er et velkendt tema i socialt (behandlings- )arbejde, og det får sine særlige, markante udslag i forbindelse med metadon-behandling. Metadonbehandling er en mulighed for hjælp, og sådan opleves den gennemgående også af brugerne, men til hjælpen er knyttet forskellige former for kontrol. Kontrollen har sine konkrete udtryk, som f.eks. lejlighedsvise urinprøver til undersøgelse for sidemisbrug, og overvågning af brugernes adfærd og eventuelle påvirkethed, når de henter metadon. Brugernes erfaringer med og indtryk af disse kontrol-tiltag er yderst varierende fra dem, der slet ikke føler sig kontrolleret eller tager det helt for givet, til dem, der oplever kontrollen som overgreb og mistænkeliggørelse. Men kontrol er også i mere generel forstand udtryk for brugernes situation som afhængige af institutionen og dens personale, ikke mindst med hensyn til metadon-tildelingen. Det afspejler sig bl.a. i brugernes karakterisering af behandlerne som»dem, der sidder på flasken «og»dem, der har magten«. Kontrol rummer derfor også brugernes oplevelse af, at metadon-tildelingen er sårbar. Konkrete kontrol-tiltag tillægges ikke blot betydning, fordi de kan udløse sanktioner (f.eks. ingen metadon en dag, man møder og er påvirket) de bliver også tolket som udtryk for behandlernes grad af mistillid til den enkelte. I denne situation kan hensynet til at opretholde metadon-tildelingen helt bemægtige sig brugernes oplevelse af behandlingen.»det gælder om at beskytte sine doner«, som en af brugerne udtrykte det. Frygten for at miste sin metadon kortvarigt eller permanent overskygger behandlingen, selvom deciderede bortvisninger fra behandling i praksis forekommer sjældent (i de undersøgte centre). Eftersom balancen mellem hjælp og kontrol indgår som et uundgåeligt dilemma i behandlingen, er det desto mere afgørende, hvilke holdninger og signaler, der kommer til udtryk hos de 3

4 medarbejdere, der møder brugerne til daglig. Hvilket syn på stofmisbrugere, og mulighederne for at behandle dem, har medarbejderne? Forholdet mellem og vægtningen af hjælp og kontrol er ikke en abstrakt problemstilling. Den har sine konkrete udtryk i dagligdagen, bl.a. som det viser sig i behandlernes brug af styring og støtte i forholdet til brugerne. Hvis man lægger vægten på styring, understreges aspekter såsom adfærdsregulering af brugerne, og dette kan rumme en villighed til at bruge kontroltiltag og metadon-tildeling som straf og belønning, som midler til»at give brugerne mere struktur«, som det typisk udtrykkes. Omvendt kan man pege på en indsats med vægt på støtte, hvor disse styrende, instrumentelle dele af behandlingen nedprioriteres til fordel for en tættere relation til brugerne, med en mere krævende opbygning af respekt og tillid mellem parterne. Brugernes erfaringer vidner om, at kontrollen kan underlægges hjælpen, når opmærksomhed over for brugernes tilstand herunder deres problemer med misbrug af brugerne opleves som respons på deres situation, snarere end som udtryk for mistro og overvågning. Hvis man spørger brugerne om, hvad der nytter, er de som regel ikke i tvivl: Et godt, tillidsfuldt forhold til behandlerne er afgørende for en positiv oplevelse af behandlingen. Metadon med modvilje Brugernes erfaringer kan belyse konkrete dilemmaer og vanskeligheder i behandlingen, men derudover peger de også på grundlæggende spørgsmål om formålet med og indholdet af metadonbehandling. Det er nemlig slående, hvor hyppigt regler og redegørelser om metadonbehandling rummer en selvmodsigelse, som i øvrigt også afspejles i den generelle debat om metadon. På den ene side understreges det, at metadonens betydning i behandlingen skal nedtones, med udtryk som»metadon må ikke stå alene«,»det er kun et kontaktstof «,»det er kun understøttende for behandlingen«, osv. På den anden side er der gjort detaljerede overvejelser om netop tildelingen af metadon hvem der skal have den, hvordan, hvornår, hvor meget og hvor længe, og under hvilke betingelser. Samtidig opstilles der sjældent klart formulerede krav til form og indhold i den del af behandlingen, der foregives at være den vigtigste, nemlig den psykosociale indsats. Dette er udtryk for en grundlæggende ambivalens for ikke at sige fortsat halvhjertethed eller rent ud modvilje over for metadon som middel til forbedring af stofmisbrugernes liv. I iveren for at nedtone metadonens betydning for behandlingen og for brugerne, har man ladet metadontildelingen omgærde med ret detaljerede og overvejende kontrol-rettede regelsæt. 4

5 Men jo mere ihærdigt metadonen således forsøges afsværget, desto mere er behandlingssystemet nødt til at fokusere på den. Stik imod det angivelige formål bliver metadonen placeret som det afgørende element i behandlingen. Almindeligvis tillægges brugerne skylden for denne metadonfokusering. Man behøver imidlertid ikke se særlig kritisk på systemet for at kunne fastslå, at systemets eget optagethed af stoffer bærer hele tilgangen til behandling. Systemets ambivalente forhold til metadon består i, at man på ét plan har erkendt nødvendigheden af at bruge stof (metadon) som hjælpemiddel, på et andet plan forsøger man af al magt at finde måder at lægge afstand til det på. Det hænger ikke rigtig sammen. Brugernes erfaringer sådan som de kommer frem i interviewene kan for de flestes vedkommende tages som udtryk for, at de har oplevet behandlingen som fokuserende på metadon og stofmisbrug ( sidemisbrug ). Det er også metadonen, der har de mest umiddelbare og konkrete fordele. Hertil kommer en række adskilte, og som regel værdsatte, muligheder for hjælp, vejledning eller omsorg af forskellig art. Disse muligheder er repræsenteret ved det tværfagligt sammensatte behandlerteam. Men brugerne har som regel ikke noget samlet indtryk af formål og retning i behandlingen. Situationen er for de fleste den, at metadon-behandlingen har bragt dem i en mellemtilstand, hvor de på den ene side ikke er fuldt ud stofmisbrugere på gaden som før, men på den anden side heller ikke har fået løst deres problemer med stoffer. På den baggrund er det afgørende, hvordan metadon-brugere opfattes såvel af brugerne selv, af behandlerne, som af det omgivende samfund. Hvis man ønsker, at metadon-tildeling skal være afsæt for (re)socialiserende og rehabiliterende tiltag hvilket rimeligvis må være udgangspunktet kræver det som minimum, at metadon-brugere accepteres som stofafhængige under behandling, snarere end at de stigmatiseres som narkomaner på statsjunk eller hvilket nedsættende udtryk, der ellers er i omløb. Brugernes erfaringer kan ses som udtryk for, at metadon givet med gloede, entusiasme og tillid virker bedre end metadon givet med modvilje. FORFATTER Steffen Jöhncke, mag.scient adjunkt på Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 5

6 En kvalitativ interviewundersøgelse af 40 brugere på distriktscentrene i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere foretaget af Steffen Jöhncke for Socialdirektorat ligger til grund for denne artikel, som blev bragt første gang i Stof i 1997, og som her genoptrykkes i en let revideret udgave. De spørgsmål, som rejses i artiklen, er helt centrale i forbindelse med den mest udbredte behandlingsform i Danmark en eller anden form for substitutionsbehandling. I sin tid var der ikke noget spørgsmålstegn i overskriften. Der stod blot som en konstatering: Metadon fortsat den modvillige hjælp. I 1997 gav artiklen anledning til en del debat. Mange, som nu arbejder på feltet, er nye og kan derfor dårlig have læst den før. Andre har. Men den tåler en genlæsning, hvor man forholder sig til, om modsætningerne stadig er til stede nu? Og i bekræftende fald i hvilket omfang? Er dilemmaerne stadig lige fremtrædende? Skal artiklen genoptrykkes igen i 2011? Originalversionen kan ses på 6

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen?

Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? bruger Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? Hvordan er det at være i metadonbehandling? Da forskerne skulle evaluere metadonforsøgene, forsøgte de bl.a. at finde ud af, hvad brugerne oplever som

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag.

KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag. KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag. Det er vigtigt at understrege at nedenstående mest drejer sig om en "Fuld" rejsning men at der er mange mindre aspekter af Kundalinienergien

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Hele værdighedspolitikken bærer præg af at være henvendt til ministeren/ministeriet, som bilag til den kommende ansøgning.

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Metadonrapporten 1998

Metadonrapporten 1998 Metadonrapporten 1998 Indledning:...1 Problemstillinger:...2 1. Amternes behandlingsmonopol...2 2. Forskelle i amternes metadonpolitik...3 3. Indikationer for længerevarende metadonbehandling...6 4. Uigennemskueligt

Læs mere

Social behandling og heroin

Social behandling og heroin STOF nr. 18, 2011 Social behandling og heroin - Myndigheder, brugere, behandlere og offentligheden har det med at fokusere på stoffet heroin. Den ledsagende sociale behandling ser imidlertid ud til at

Læs mere

tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 3 maj 2004 Ambivalens

tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 3 maj 2004 Ambivalens tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 3 maj 2004 Ambivalens Leder Når modsætninger mødes Jeg har aldrig mødt en stofmisbruger, som ikke gerne ville ud af det. Denne sætning er sagt mange gange af mange

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune. den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune. den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Pensionatet Mette

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

At hive sig op ved håret

At hive sig op ved håret At hive sig op ved håret Af Maibritt Pedersen, Mette Yde og Erik Staunstrup Artiklen er sammenfattet på baggrund af drøftelserne på IFLI medlemsmødet den 15. april 2015. Formålet med debatten har været

Læs mere

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Foreningen ZORA Svendborg

Foreningen ZORA Svendborg Foreningen ZORA Wandalshaven 3 5700 Svendborg Tlf.: 60 54 19 32 En hånd til Værestedet "FISKEN" / Haskovo Foreningen ZORA Svendborg Introduktion STØTTES I 2014 AF "Børnenes Kontor" / Århus Organisationen

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

Værdiudforskning. Fra bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn (Dafolo 2015)

Værdiudforskning. Fra bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn (Dafolo 2015) Værdiudforskning Kend dine værdier Det er nyttigt at kende sine kerneværdier, men ikke altid let at identificere dem. Derfor får du hjælp her. Nedenfor finder du i alt syv øvelser, som vil hjælpe dig til

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Brugererfaringer Jöhncke, Steffen

Brugererfaringer Jöhncke, Steffen university of copenhagen Brugererfaringer Jöhncke, Steffen Publication date: 1997 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for published version (APA): Jöhncke, S. (1997). Brugererfaringer:

Læs mere

Stofmisbrugsbehandling i fængsler

Stofmisbrugsbehandling i fængsler Formidlingsdag - Onsdag den 18. juni 2008 Stofmisbrugsbehandling i fængsler Behandlingsgarantien 2007: Sikrer indsatte med minimum 3 mdr.s restafsoning ret til stofbehandling indenfor 14 dage Danner udgangspunkt

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

De målrettede, de kritiske og de resignerende

De målrettede, de kritiske og de resignerende De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere