Kirkeomgivelser. Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser. Ulstrup. Klim Valgmenighed. Serritslev.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkeomgivelser. Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser. Ulstrup. Klim Valgmenighed. Serritslev."

Transkript

1 Kirkeomgivelser Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser Ulstrup Klim Valgmenighed Kvissel Serritslev Øster Hassing Aarestrup Skarp Salling Gåser Vester Hornum 1

2 Titel Kirkeomgivelser Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser Udgivet af Nordjyllands Amt Plankontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Udgivelsesdato november 2006 Tekst, layout og redaktion Mette G. Bahrenscheer og Hanne Brendstrup fra NIRAS samt medarbejdere ved Nordjyllands Amt Kort Kortene er gengivet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen Foto NIRAS

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indledning 6 Kirkebeskrivelser 9 Als Kirke 1 Biersted Kirke 4 Bislev Kirke 7 Dall Kirke 0 Gåser Kirke 3 Hals Kirke 6 Jetsmark Kirke 9 Klim Valgmenighed 32 Kvissel Kirke 35 Mou Kirke 38 Nørre Tranders Kirke 41 Serritslev Kirke 44 Sindal Gamle Kirke 47 Skarp Salling Kirke 50 Storvorde Kirke 53 Sæby Kirke 56 Ulstrup Kirke 59 Vedsted Kirke 62 Vester Hornum Kirke 65 Øster Hassing Kirke 68 Aaby Kirke 71 Aarestrup Kirke 74 Vejledning 77 Intro 79 Visuelle forhold 79 Retningslinier 82 Lovgrundlag 84 3

4 4

5 Forord Landsby- og landkirkerne er blandt de mest betydningsfulde landskabelige og kulturhistoriske elementer, vi har i Danmark. Samspillet mellem kirke og landskab udgør i hvert enkelt tilfælde en karakteristisk helhed med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Kirkernes ofte markante placering og synlighed i landskabet har afgørende betydning for deres monumentale virkning og deres landskabsarkitektoniske værdi for det omgivende landskab. Mange kirker har yderligere funktion som orienteringspunkter og kendemærker, når man færdes i landskabet, og kan derved virke identitetsgivende for den pågældende egn. Desværre forringes kirkernes synlighed i stigende grad i landskabet af beplantning, tilgroning, nye store anlæg som f.eks. siloer, vindmøller eller andet dominerende byggeri. Skiltning og vejbelysning har ligeledes i flere tilfælde en negativ visuel indvirkning navnlig på kirkernes nære omgivelser. Det er derfor en udfordring og en nødvendig opgave at sikre de kirkenære omgivelser og visuelle indblik til kirkerne fra nær og fjern, kirkerne forbliver markante bygninger i landskabet, der fortæller vores fælles historie. 5

6 Indledning Formål I det følgende materiale beskrives udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser. Kirkerne repræsenterer et bredt udsnit i forhold til arkitektonisk stilart, størrelse, beliggenhed i forhold til landsbyer og landskab mv. Yderligere indeholder materialet en generel vejledning til brug ved administration, pleje og sikring af kirkerne og deres omgivelser. Formålet med nærværende registrering og vurdering af udvalgte nordjyske kirker og kirkeomgivelser er at identificere de visuelle værdier og særlige problemstillinger, der knytter sig til oplevelsen af den enkelte kirke og kirkegårdsanlæg i samspil med de nære omgivelser og det omgivende landskab. Det er et mål, at kirkebeskrivelserne sammen med vejledningen skal medvirke til at sikre kirkerne som kulturhistoriske monumenter og særlige elementer i landskabet. Det skal bl.a. ske: - Som input til konkret sagsbehandling (f.eks. af zonesager), - Som input ved udarbejdelse af kommune- og lokalplaner, hvori særlige hensyn til kirkernes bevaring som monumenter i landskabet skal indgå, - Som redskab for de kirkelige myndigheder - Ved at udbrede en almen interesse for sikring af kirkernes omgivelser. Sikring og beskyttelse af kirkeomgivelser blev fremsat som et krav i den statslige udmelding til amterne vedr. regionplanrevision i Ønsket om at sikre og bevare de kirkenære omgivelser er dog ikke et nyt fænomen set med nordjyske øjne. Allerede i forbindelsen med fredningsplanlægningen i Nordjyllands Amt i 1981 blev der iværksat en planlægning af kirkeomgivelser. Denne planlægning havde til formål at sikre og pleje de kirkenære omgivelser samt at sikre kirkernes betydning som markante elementer i landskabet og blev samlet i 49 kirkeaftaleplaner. Indhold og metode I Nordjyllands Amt findes ca. 280 kirker beliggende i det åbne land. Heraf er 70 kirker optaget i regionplanen. De 49 gamle aftalekirkers fjernbeskyttelseszone blev i 2001 optaget og sikret i regionplanen. De gamle aftaler er dog stadig gældende i deres oprindelige form også. I Regionplan 2001 blev også 6 kirker, hvortil der fandtes et eksisterende registreringsmateriale optaget og der blev udpeget en fjernbeskyttelseszone for disse kirker blev yderligere 15 kirker optaget og fik udpeget en fjernbeskyttelseszone. I dette materiale findes nye kirkebeskrivelser for 22 kirker (de 15 kirker optaget i Regionplan 2005, de 6 kirker optaget i Regionplan 2001 samt for Kvissel Kirke, hvortil der også foreligger en gammel aftaleplan). Herudover findes links til de 49 gamle kirkeaftaleplaner fra Romansk Sen-romansk Gotik Ung-gotik Høj-gotik Sen-gotik Renæssance Ung-renæssance Høj-renæssance Sen-renæssance

7 1980 erne samt til det øvrige eksisterende registreringsmateriale fra henholdsvis 1976 og Link: Kirkebeskrivelser I tekst, billeder og kort beskrives 22 kirker og deres omgivelser. Der er foretaget besigtigelse og registrering af hver enkelt kirke og dens nære og fjerne omgivelser. Forud for besigtigelsen er særlige landskabelige træk, bymæssige karakteristika, bindinger samt faktuelle oplysninger om kirkens alder, bygningsstil og særlige kendetegn klarlagt via topografiske kort og litteratur. Kirkerne er efterfølgende beskrevet og har fået udpeget en nærbeskyttelseszone af stor betydning for sikring af kirkernes visuelle betydning i landskabet. For alle kirker indeholder kirkeregistreringerne en beskrivelse af de mest karakteristiske landskabelige træk for området omkring kirken og en beskrivelse af kirkens placering i og samspil med det omgivende landskab. Desuden beskrives kirken og kirkeanlæggets opbygning og karakter samt kirkens samspil med de nære omgivelser. Både i forhold til de nære og fjerne omgivelser beskrives visuelle indtryk og oplevelsen af særlige udsigter fra og indblik til kirken. Endelig vurderes kirkens sårbarhed over for forandringer i omgivelserne, særlige interesser i kirkernes omgivelser angives, og en beskyttet nærzone anbefales. Flere steder beskrives mulige tiltag i omgivelserne, der vil kunne styrke oplevelsen af kirkens arkitektoniske eller kulturmiljømæssige værdier. Kortmaterialet for hver kirke viser kirkeanlæggets afgrænsning, eventuel Provst Exner-fredning eller anden fredning, fjernbeskyttelseszone jf. Regionplan 2005, kort 4, 300 m zone (byggelinie) jf. naturbeskyttelsesloven 19, nærzone (særligt prioriteringsområde inden for fjernbeskyttelseszonen) jf. kirkeregistreringen samt fotovinkler for billeder. Billedmaterialet til de 22 kirkebeskrivelser består af digitale farvebilleder, som er taget fra karakteristiske vinkler, hvor kirken spiller en vigtig rolle i det omgivende landskab eller bymiljø. Fotostandpunkterne er indtegnet på kortmaterialet. Vejledning I vejledningen beskrives i afsnittene: Visuelle forhold, retningslinier og lovgivning relevante aspekter i forhold til sikring af kirkernes nære og fjerne omgivelser og kirkernes betydning som markante elementer i det nordjyske landskab. Ligeledes beskrives de gamle kirkeaftaleplaner og deres hidtidige virkning. Vejledningen henvender sig til de relevante myndigheder og andre med interesse for sikring af kirkernes omgivelser og kirkernes visuelle værdi i landskabet. Tidsperioder for kirkernes arkitektoniske stilarter I kirkebeskrivelserne henvises til en række arkitektoniske stilarter for kirkebygninger. Stilarterne er knyttet til bestemte tidsperioder, hvilket fremgår af nedenstående tidslinie. Barok Bruskbarok Louis XIV-stil (enevoldsbarok) Rokoko Louis XV-stil Klassicisme Louis XVI-stil (Louis Seize) Empire: Christian 8.-stil (sen-empire)

8 8

9 Kirkebeskrivelser 9

10 10

11 Als Kirke Mariagerfjord Kommune, Aalborg Stift, Hadsund Provsti, Als Sogn > 2 > 1 > 3 Beliggenhed Als Kirke ligger i byen Als i det sydøstlige Himmerland. Kirken har en høj og storslået placering ud til kysten på en langstrakt moræneø omgivet af marint forland. Det omgivende landskab er mod nord og syd præget af bløde bakker, mens landskabet mod vest er fladt. Der er i området varieret beplantning, der især mod nord og syd udgøres af læhegn. Kirke og anlæg Als Kirke er en flot hvidkalket kirke med rødt tegltag, der består af senromansk apsis, kor og skib, hvortil der er føjet et sengotisk tårn med blytag og et våbenhus. Kirken ligger i et kirkegårdsanlæg omgivet af en hvidkalket mur uden supplerende beplantning. Kirkegårdsmiljøet er åbent og med en god kontakt til Kattegat mod øst og byen mod vest. I kirkegårdens nordlige ende er der en lille mindelund. Foto 1 > 4 Kortet viser Als Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. Als Kirke: Als Kirke er en flot hvidkalket kirke, der ligger i et velafgrænset men åbent kirkegårdsmiljø. Kirkens samspil med de nære omgivelser Als Kirke har en knejsende placering på en høj morænebakke umiddelbart ved den gamle kystskrænt ud mod Aalborg Bugt og hævet over byen. Kirken er godt integreret i den centrale del af byen, hvor den flere steder ses tydeligt over bebyggelsen. Foran kirken er der mod vest et grønt areal, der bl.a. anvendes som parkeringsareal, og som understreger kirkens markering i de nære omgivelser. Foto 2 Historisk kort fra , der viser gamle strukturer i landskabet. Sammenholdt med det nutidige kort ovenfor ses områdets udvikling. Kortet viser desuden tydeligt det omgivende landskabs terrænformer. Als Kirke nærområde I: Als Kirke opleves fra den centrale del af byen som et markant og velintegreret element. 11

12 Umiddelbart øst for kirken er der neden for den gamle kystskrænt et grønt rekreativt område mellem skrænten og havet, hvorfra kirken ligeledes virker som et markant element et sømærke, der opleves fra havet. Foto 3 Als Kirke nærområde II: Als Kirke har stor visuel betydning fra kystsiden, hvor kirken ses helt uforstyrret af byen og med en høj og knejsende beliggenhed oven for strandengen og den gamle kystskrænt. Kirkens samspil med de fjerne omgivelser Fra de fjerne omgivelser ses kirketårnet af Als Kirke især fra syd og vest over trætoppene i byen. Fra nord er kirken skjult af byens boligmasse og bevoksning. Fra søsiden opleves kirken som et højt placeret og knejsende sømærke. Foto 4 Als Kirke - fjernområde: Tårnet af Als Kirke ses flere steder fra de fjerne omgivelser over byens trætoppe, men det er ikke markant. Her ses kirketårnet fra syd. Eksisterende beskyttelse De særlige interesseområder omkring Als Kirke er omfattet af forskellige beskyttelsesbestemmelser: Kirkegården, det åbne areal vest for kirken og den omgivende by er omfattet af en landskabsfredning. Mod øst er arealerne mellem den gamle kystskrænt og havet beskyttede naturtyper, overdrev og strandeng, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens beskyttelsesbestemmelser. Kystområdet er en del af et Natura 2000-område og er samtidig udpeget som økologisk korridor. Endelig er kystområdet omfattet af en strandbeskyttelseslinie. - Provst Exner - Fjernzone udpeget i regionplanen (se vejledning) m beskyttelseszone 12

13 Særlige interesseområder Als kirke har stor visuel betydning for de nære omgivelser. Fra den centrale del af byen ses kirken som et tydeligt og velintegreret element af byen. Det er vigtigt, at den åbne plads vest for kirken i fremtiden holdes i sin åbne, græsklædte karakter, da den har betydning for kirkens visuelle markering i den omgivende by. Fra øst har kirken stor visuel betydning fra strandengen neden for kystskrænten og fra havet. Derfor bør dette areal bevares i sin nuværende karakter, der giver kirken et meget oprindeligt udtryk. Fra de fjerne omgivelser er kirketårnet flere steder synligt, og kirken opleves som et markant element navnlig fra vest. Særligt vigtige områder i kirkens nærhed og indsigtskiler er vist med en nærzone. 13

14 Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca. 1 km øst for Biersted by, en vejklynge by i Vendsyssels sydvestlige del. Kirken ligger på en morænebakkeø, der hæver sig op til 35 meter over det markant flade landskab af marint forland (litorinaflade). Den oprindelige del af den gamle landsby samt områdets landbrugsbebyggelser er placeret i overgangene i terrænet mellem bakkeland og lavland. Landskabet er kendetegnet ved vekselvirkningen mellem de flade åbne landbrugsprægede sletter og områder med bakkeformationer samt mange fortidsminder. Kirke og anlæg De ældste dele af Biersted Kirke er opført i granitkvadre i romansk stil. Kirken er senere udvidet med tårn i vest og våbenhus mod nord, der begge fremstår med hvidkalkede facader. Kirkegården er omgivet at et stendige, der mod vest er suppleret med en række træer. Mod nord er der i forlængelse af den gamle kirkegård etableret en ny kirkegård, der ligeledes er omgivet af et stendige suppleret med en trærække. På den gamle kirkegård er der få store, gamle træer. I modsætning hertil har den nye kirkegård karakter af en lund med flere træer og buske. Lige uden for kirkemuren mod vest er der en beskyttet gravhøj. Foto 1 Biersted Kirke I: Biersted Kirke er opført i granitkvadre og hvidkalkede mursten. Her ses kirken fra nord. Historisk kort fra , der viser gamle strukturer i landskabet. Sammenholdt med det nutidige kort ovenfor ses områdets udvikling. Kortet viser desuden tydeligt det omgivende landskabs terrænformer. Kirkens samspil med de nære omgivelser Biersted Kirkes placering væk fra Biersted by gør den til et markant fællespunkt for den spredte landbebyggelse. Kirken er omgivet af det åbne og svagt kuperede landbrugslandskab med læhegn, der understreger terrænets former. Fra vest og sydvest opleves Biersted Kirke markant i det kirkenære landskab på grund af den høje og frie placering. Disse arealer mellem Biersted by og kirken er landbrugsarealer anvendt til græsning med relativt lave læhegn. Fra denne side opleves kirken markant i landskabet. Fra de andre sider begrænses kirkens visuelle betydning af bebyggelse og beplantning. 14

15 Foto 2 Biersted Kirke II: Biersted Kirke set fra vejen umiddelbart syd for kirken. Kirkegården er afgrænset af et græsbevokset stendige. Kirkens samspil med de fjerne omgivelser Biersted Kirke ses tydeligt i store dele af det omgivende landskab på grund af den højtliggende placering og den ret isolerede beliggenhed i forhold til anden bebyggelse. Fra vest har kirken især stor visuel værdi fra vejen, hvor den har en markant placering i landskabet. Fra nord ses kirken flere steder fra stor afstand som et orienteringspunkt, men den visuelle betydning er begrænset af store træer og læhegn på arealerne umiddelbart omkring kirken. Fra syd og sydvest ses toppen af kirketårnet over trætoppene, men det er ikke markant. Fra øst opleves kirketårnet mere tydeligt som et orienteringspunkt, da der flere steder er et mere åbent indblik til kirken. Foto 3 Biersted Kirke - nærområde: Biersted Kirke er et væsentligt element i landskabet set fra vest, hvor kirken især opleves fra vejen. Eksisterende beskyttelse Den væsentligste eksisterende beskyttelse af omgivelserne til Biersted Kirke er en Provst Exner-fredning af de helt kirkenære arealer. Denne fredning omfatter arealerne nord (dele af den nye kirkegård) og nordvest for kirken samt arealerne omkring den tidligere præstebolig sydøst for kirken. På de omfattede arealer må der ikke etableres uhensigtsmæssig bebyggelse og beplantning. Desuden ligger kirken 15

16 i beskyttelseszonen for den gravhøj, der ligger umiddelbart vest for kirken. Andre arealer omkring kirken af særlig interesse for sikring af kirkens visuelle effekt er ikke omfattet af relevante beskyttelsesbestemmelser eller udpegninger. Særlige interesseområder Biersted Kirke har stor visuel betydning fra vest, hvorfra kirken set fra vejen markerer sig flot sammen med de åbne arealer. Det anbefales derfor, at arealerne vest for kirken i en kile langs med vejen friholdes for bebyggelse, tekniske anlæg og uhensigtsmæssig beplantning for at bevare dette væsentlige udtryk. Kirkens værdi som orienteringspunkt fra de fjerne omgivelser er mest udpræget fra nord. Det anbefales derfor, at der ikke placeres høje tekniske anlæg eller bygninger i kirkens nærhed, der forstyrrer denne funktion. Desuden anbefales det, at områderne nord for kirken holdes åbne, indblikket til kirken fra nord bevares. Kirken kan gøres mere markant i landskabet, ved at beplantningen på arealerne nord og nordøst for kirken gøres mindre dominerende. F.eks. kan den eksisterende beplantning reduceres i højden, eller den kan erstattes med arter af lavere karakter. 16

17 Bislev Kirke Aalborg Kommune, Aalborg Stift, Støvring Provsti, Bislev Sogn Beliggenhed Bislev Kirke ligger i landsbyen Bislev i Nordvesthimmerland tæt ved Halkær Bredning mod vest. Det omgivende landskab er gammelt kulturland, der kan karakteriseres som et åbent, landbrugspræget, storbakket morænelandskab præget af mange ådale, bl.a. Halkær Ådal. Bislev er en lang vejby, der krydser en ådal ved udspringet af Nørrevad Bæk. Kirken er højt placeret centralt i byen. Området rummer flere fortidsminder. > > 2 1 Kirke og anlæg Bislev Kirke ligger hævet over landsbyen og fremstår som en ganske markant kirke med romansk kor og skib, men med gotisk tårn. De romanske bygninger er opført i granitkvadre, mens tårnet fremstår hvidkalket med røde tegl. Kirkegården er velafgrænset af stendige og lav mur og opleves åben. Mod nordvest er kirkegården afskærmet fra den bagvedliggende boligbebyggelse med en række høje træer. Mod sydøst er der fra kirkegården visuelt en åben forbindelse til det omgivende landskab. > Kortet viser Bislev Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 3 Foto 1 Bislev Kirke: Bislev Kirke har en høj placering på kirkegården og i forhold til omgivelserne. Her ses kirken fra sydøst. Historisk kort fra , der viser gamle strukturer i landskabet. Sammenholdt med det nutidige kort ovenfor ses områdets udvikling. Kortet viser desuden tydeligt det omgivende landskabs terrænformer. Kirkens samspil med de nære omgivelser Bislev Kirke er et markant element i de kirkenære omgivelser. Umiddelbart syd for kirken er der et grønt område, der giver kirken plads til at markere sig flot. Kirken har ikke særlig visuel betydning for byområderne vest og sydøst for kirken, hvorfra kirken ikke er synlig eller kun punktvis synlig. 17

18 Foto 2 Bislev Kirke - nærområde: Bislev Kirke er et centralt element i det kirkenære byrum, hvor de åbne arealer gør kirken markant. Kirkens samspil med de fjerne omgivelser Fra de fjerne omgivelser opleves Bislev Kirke flere steder som et orienteringspunkt, men de mange læhegn i landskabet begrænser kirkens visuelle betydning fra landskabet. Mest tydelig er kirken fra syd og vest, hvorfra kirketårnet ses over trætoppene. Indblikket til kirken fra syd er dog væsentligt forringet af Bislev Mejeri, der virker dominerende. Foto 3 Bislev Kirke - fjernområde: Tårnet af Bislev Kirke fungerer flere steder som et orienteringspunkt. Her ses det over trætoppene fra syd, men Bislev Mejeri dominerer indblikket til kirken. Eksisterende beskyttelse Arealerne umiddelbart omkring Bislev Kirke er mod syd omfattet af en Provst Exner-fredning, der betyder, at der ikke må opføres uhensigtsmæssig bebyggelse eller beplantning på arealet. Øvrige særlige interesseområder omkring kirken er ikke omfattet af beskyttelse el- 18

19 ler udpegninger, der kan medvirke til at sikre kirkens visuelle værdi i landskabet. Særlige interesseområder Bislev Kirke har stor visuel betydning i det kirkenære byrum. For at bevare denne markante placering anbefales det, at arealerne umiddelbart syd og nordøst for kirken fastholdes i sine nuværende åbne og græsklædte udtryk. Fra de fjerne omgivelser har kirken flere steder visuel betydning som orienteringspunkt. Det anbefales derfor, at der i nærheden af kirken ikke placeres høje bygninger, tekniske anlæg og lignende, der forringer denne funktion. 19

20 Dall Kirke Aalborg Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Søndre Provsti, Dall Sogn > 1 Beliggenhed Dall Kirke ligger vestligt i den lille landsby Dall syd for Aalborg i det nordlige Himmerland. Landskabet omkring kirken er et varieret morænelandskab, der er præget af en ådal mod vest og bløde morænebakker mod øst. Landsbyen og kirken ligger i samme niveau på overgangen mellem morænelandskabet og ådalen. Kirkens nærområde er præget af tekniske anlæg, der foruden højspændingsledninger bl.a. omfatter motorvejen umiddelbart vest for landsbyen og kirken. Kirke og anlæg Dall Kirke er en beskeden lille landsbykirke, der består af et romansk kor og skib opført i granitkvadre og et sengotisk vesttårn, der fremstår hvidkalket. Kirken har gennemgået en gennemgribende restaurering i 1886, hvor den blev udvidet med et våbenhus. Kirken og kirkegårdsmiljøet er åbent uden ret mange høje træer. Foto 1 >2 Kortet viser Dall Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. Dall Kirke: Dall Kirke er en beskeden kirke opført delvist i granitkvadre, der ligger i et åbent kirkegårdsmiljø. Her ses kirken fra nordøst. Kirkegården er omgivet af et stendige, der afgrænser den gamle kirkegård. Mod øst er kirkegården udvidet med en nyere anlagt kirkegård. Mod vest er en gammel trærække inden for kirkemuren suppleret, og der er mod nord plantet nye træer. Fra kirken opleves det omgivende landsbymiljø og udsigten over ådalen mod vest, dog afbrudt af motorvejen. Historisk kort fra , der viser gamle strukturer i landskabet. Sammenholdt med det nutidige kort ovenfor ses områdets udvikling. Kortet viser desuden tydeligt det omgivende landskabs terrænformer. Kirkens samspil med de nære omgivelser Dall Kirke er et integreret element i den centrale del af landsbymiljøet. Den åbne forplads, kirkegården og nabogården mod nord opført i kampesten danner et sammenhængende område. Ejendommen mod syd kan på grund af sin placering tæt på kirken og stilmæssige kontrast virke forstyrrende. Kirken ses tydeligt fra motorvejen vest for kirken, der på grund af støjniveauet virker forstyrrende på kirkeomgivelserne. 20

21 Kirkens samspil med de fjerne omgivelser Dall Kirkes synlighed fra de fjerne omgivelser er på grund af landskabets karakter størst fra syd, vest og nordvest. Især fra nordvest er der visuel kontakt til kirken på lang afstand over den flade ådal, der anvendes som græsningsarealer. Fra øst ses kirken kun fra en bakketop uden for byen. Mest markant er kirken fra syd, hvor kirken opleves tydeligt fra alle dele af vejnettet (motorvejen og de små veje). Fra sydøst ses kirken tydeligt ned over de skrånende landsbrugsarealer, men den visuelle værdi forringes af mange højspændingsledninger. Der er i området en del tekniske anlæg, især højspændingsledninger, der virker forstyrrende på kirkens visuelle betydning i landskabet. Foto 2 Dall Kirke - fjernområde: Dall Kirke ses på lang afstand fra sydøst, men kirkens visuelle værdi forringes af de mange højspændingsledninger i området. Eksisterende beskyttelse Ådalen vest for Dall er udpeget som økologisk forbindelse og rummer forskellige naturtyper, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Inden for kirkens særlige interesseområde kan disse beskyttede arealer medvirke til at sikre kirkens visuelle værdi fra ådalen fra sydvest og fra motorvejen fra nord. De øvrige arealer syd for kirken er ikke omfattet af beskyttelsesbestemmelser eller udpegninger, der kan medvirke til at sikre kirkens visuelle værdi. Særlige interesseområder Dall Kirke indgår i en sammenhæng med de nære omgivelser. Den visuelle værdi vil kunne forbedres af en beplantning langs med kirkegården mod syd, der begrænser nabobebyggelsens visuelle virkning på denne sammenhæng. Langs med kirkemuren mod vest er en række gamle træer suppleret med nye. Kirken har imidlertid stor visuel værdi fra motorvejen til denne side, og den nye beplantning bør derfor holdes i en beskeden højde, der sikrer indblikket til kirken. Motorvejen er et markant element i det kirkenære område. I fremtiden bør der ikke ske udvidelser af motorvejen i retning af kirken, ligesom der ved andre udvidelser af motorvejsnettet i kirkens nærområde bør forebygges en negativ visuel effekt på kirkens særlige interesseområder. Kirken har især stor visuel betydning fra syd, hvor den opleves fra store dele af vejnettet. Derfor anbefales det, at en kile langs med vejene friholdes for bebyggelse, tekniske anlæg og høj beplantning. For at højne kirkens visuelle værdi fra sydøst anbefales det, at der i fremtiden arbejdes på sanering af tekniske anlæg, især højspændingsledninger. 21

22 22

23 Gåser Kirke Aalborg Kommune, Aalborg Stift, Søby Provsti, Gåser Kirkedistrikt > 1 > 2 Beliggenhed Gåser Kirke ligger i Sydøstvendsyssel tæt på Limfjorden. Kirken er placeret ca. 1 km nord for landsbyen Gåser og er omgivet af spredt bebyggelse. Landskabet omkring Gåser Kirke er marint forland (litorinaflade), der er et udpræget landbrugslandskab med lidt spredt bebyggelse og mange læhegn. Kirke og anlæg Gåser Kirke er en mindre kirke opført i 1903 (filialkirke) i røde mursten og med rødt tegltag. Kirken består af skib med et smallere kor og våbenhus i tårnrummet mod vest. På tårnet er der opsat et mindre kobberspir. Kirkegården er afgrænset af en kirkemur af røde mursten, der på indersiden er suppleret med træer og buske. Kirkegården er velafgrænset, åben og med en intim stemning. Parkeringspladsen, der ligger umiddelbart vest for kirken, er afgrænset af træer mod vest og er en integreret del af kirkemiljøet. Foto 1 > 3 Kortet viser Gåser Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. Gåser Kirke: Gåser Kirke er en flot kirke opført i røde mursten og med tegltag. På tårnet ses et lille kobberspir. Kirkegården og de omkringliggende arealer danner en sammenhæng, der knytter sig til kirken.. Historisk kort fra , der viser gamle strukturer i landskabet. Sammenholdt med det nutidige kort ovenfor ses områdets udvikling. Kortet viser desuden tydeligt det omgivende landskabs terrænformer. Kirkens samspil med de nære omgivelser Gåser Kirke ligger åbent i de kirkenære omgivelser. Mod øst er der åbne marker, hvorfra kirken tydeligt ses selv fra lang afstand. Umiddelbart omkring kirken mod nord og vest er der åbne arealer, der er afgrænset af forskellige bevoksninger. Det giver en intim stemning med kirken som centrum. Ved tilkørsel til kirken fra nord ses kirken tydeligt mellem træerne ved vejkanten, selv om den ikke skiller sig væsentligt ud fra den foranliggende bebyggelse. 23

24 Foto 2 Gåser Kirke - nærmiljø: Ved tilkørsel til Gåser Kirke fra nord er kirken synlig, dog som et mindre markant element, idet den ikke skiller sig væsentligt ud fra den foranliggende bebyggelse. Kirkens samspil med de fjerne omgivelser Gåser Kirke er relativt frit placeret i det flade landskab, men den har størst visuel værdi fra Gåser, hvorfra der som det eneste sted i fjernområdet er frit indblik til kirken over de åbne marker. Kirkens visuelle værdi fra de øvrige fjerne omgivelser er i vid udstrækning begrænset af områdets mange læhegn. Kirkespiret opleves dog flere steder som et orienteringspunkt, der rager op over den kirkenære beplantning og bebyggelse. Foto 3 Gåser Kirke - fjernområde: Gåser er det eneste sted, hvorfra Gåser Kirke ses tydeligt fra de fjerne omgivelser. Her giver de åbne arealer frit indblik til kirken. Eksisterende beskyttelse De særlige interesseområder omkring Gåser Kirke er ikke omfattet af særlige beskyttelsesbestemmelser eller udpegninger, der kan medvirke til at sikre kirkens visuelle værdi i landskabsbilledet. Særlige interesseområder Gåser Kirke er helt central og markant i den sammenhæng, der præger de kirkenære omgivelser. Det er derfor vigtigt at bevare det inte- 24

25 grerede og intime udtryk. Fra sydøst ses hele kirken i en kile fra Gåser. Da det er det eneste sted, hvor kirken ses så tydeligt på lang afstand fra vejen, anbefales det, at denne kile fortsat friholdes for bebyggelse, tekniske anlæg og høj beplantning. Endelig anbefales det, at der i nærheden af kirken ikke placeres høje tekniske anlæg som f.eks. master, vindmøller, siloer og lignende, der kan fratage kirketårnet funktionen af orienteringspunkt fra det omgivende landskab. 25

26 2 > >1 >3 >4 Hals Kirke Aalborg Kommune, Aalborg Stift, Sæby Provsti, Hals Sogn Beliggenhed Hals Kirke er placeret i den nordlige ende af byen Hals, der ligger sydøst i Vendsyssel ved mundingen til Limfjorden. Landskabet omkring Hals er fladt, marint forland (litorinaflade), der uden for byen er præget af mange læhegn. Hals Kirke ligger i et meget centralt vejknudepunkt i Hals og er på alle sider omgivet af bymiljø. Kirke og anlæg Hals Kirke er en stor, markant kirke, der fremstår tydeligt med hvidkalkede facader og rødt tegltag. Den består af et langhus med kor og skib ud i et og et tårn mod vest. Senere er der lavet en stor tilbygning samt våbenhus på sydsiden. Den oprindelige del menes at være senromansk. Kirken er istandsat i Kirkegårdsanlægget er stort og åbent uden ret mange høje træer. Langs med bebyggelsen mod syd er der dog høje træer, der skærmer kirkegården lidt mere af. Kirkegården er afgrænset af et stendige med en jordvold på indersiden, der fra kirkegården opleves som en blød overgang til omgivelserne. Mod øst er kirkegården udvidet uden for kirkemuren. Denne del af kirkegården afgrænses af en hæk. Kortet viser Hals Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. Foto 1 Hals Kirke: Hals Kirke og den gamle kirkegård med allétræer langs med den gamle kirkesti. Historisk kort fra , der viser gamle strukturer i landskabet. Sammenholdt med det nutidige kort ovenfor ses områdets udvikling. Kortet viser desuden tydeligt det omgivende landskabs terrænformer. Kirkens samspil med de nære omgivelser Hals Kirke virker på grund af sin størrelse og åbne beliggenhed markant i det nære bymiljø. Kirken er placeret i byens primære vejknudepunkt, og kirketårnet ses fra indfaldsvejen fra vest flere steder tydeligt. I vejknudepunktet er desuden placeret et tankanlæg over for kirken, der virker skæmmende på de kirkenære omgivelser. 26

Kirkeomgivelser. Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser. Ulstrup Klim Valgmenighed Kvissel Serritslev.

Kirkeomgivelser. Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser. Ulstrup Klim Valgmenighed Kvissel Serritslev. Kirkeomgivelser Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser Ulstrup Klim Valgmenighed Kvissel Serritslev Gåser Øster Hassing Aarestrup Skarp Salling Vester Hornum 1 Titel

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1 Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr /15 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr /15 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 107 933/15 MJOH Dato: 2. oktober 2015 Aalborg kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Lokalplanlægger: Peter Serup Sendt via mail

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Vindmøller i Nørrekær Enge

Vindmøller i Nørrekær Enge Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport, Bilag 1 - øvrige visualiseringer August 2007 Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

BILAG A INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Metode og forudsætninger Beplantning Bygninger og tekniske elementer 4. 3 Valg af fotostandpunkter 5

BILAG A INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Metode og forudsætninger Beplantning Bygninger og tekniske elementer 4. 3 Valg af fotostandpunkter 5 ANDRUP VEST BILAG A VISUALISERINGER TIL VVM/MV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Metode og forudsætninger 2 2.1 Beplantning

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Fladbakker i Lynge Nord

Fladbakker i Lynge Nord 26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100

Læs mere

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone)

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Grenzstraße lidt øst for Ellhöft. På billedet ses flere af de eksisterende tyske møller. 14 VINDMØLLER VED

Læs mere

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013 Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Landskabsbeskrivelse

Landskabsbeskrivelse Landskabsbeskrivelse Den ansøgte placering findes i et smalt morænelandskab på en morænebakke der strækker sig i en buet form i nord-sydgående retning. Morænelandskabet er omgivet af flade områder på hævet

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013

Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013 Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup September 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning med projektforslag til opstilling af vindmøller i et område, der i

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens

Læs mere

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen

Læs mere

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede

Læs mere

Afslag på ansøgning om husstandsmølle på Geddalvej 51, 7830 Vinderup

Afslag på ansøgning om husstandsmølle på Geddalvej 51, 7830 Vinderup Side 1/5 DANSK VINDMØLLEFORMIDLING APS Oddesundvej 183 7755 Bedsted Thy Dato: 06-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.:9611

Læs mere

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Sammenstilling af forvaltningens vurdering, ejernes bemærkninger og forvaltningens indstilling til de enkelte forhold på ejendommen.

Sammenstilling af forvaltningens vurdering, ejernes bemærkninger og forvaltningens indstilling til de enkelte forhold på ejendommen. Sagsnummer: 01.00.00-K08-15-11 Sammenstilling af forvaltningens vurdering, ejernes bemærkninger og forvaltningens indstilling til de enkelte forhold på ejendommen. De forskellige forhold der er tale om

Læs mere

Vindmøller ved Vålse. Visuelt-landskabelig vurdering af sammenhængen mellem Kippinge Kirke ved opstilling af nye vindmøller i et område ved Vålse

Vindmøller ved Vålse. Visuelt-landskabelig vurdering af sammenhængen mellem Kippinge Kirke ved opstilling af nye vindmøller i et område ved Vålse Vindmøller ved Vålse Visuelt-landskabelig vurdering af sammenhængen mellem Kippinge Kirke ved opstilling af nye vindmøller i et område ved Vålse Vindmøller ved Vålse Visuelt-landskabelig vurdering af sammenhængen

Læs mere

Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning.

Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning. Seks eksisterende vindmøller på Københavnerhede Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) 6 Nærzone - Klinkhøjvej, eksisterende forhold. Vindmølleområdets vestlige halvdel af nærzonen

Læs mere

FOKUS PÅ KIRKER OG VINDMØLLER. Opfordring til dialog mellem Stifter og Kommuner i Danmark

FOKUS PÅ KIRKER OG VINDMØLLER. Opfordring til dialog mellem Stifter og Kommuner i Danmark FOKUS PÅ KIRKER OG VINDMØLLER Opfordring til dialog mellem Stifter og Kommuner i Danmark Idé Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Stifterne i Danmark.

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Afgørelsen betyder, at kommunen kan vedtage planforslaget i den fremlagte

Afgørelsen betyder, at kommunen kan vedtage planforslaget i den fremlagte Ringkøbing-Skjern Kommune Att.: Niels Peter Lauridsen Niels.Peter.Lauridsen@rksk.dk post@rksk.dk Ribe Stift Att.: Jonathan Pakula Kvist JOPK@km.dk kmrib@km.dk Afgørelse i sag om Ribe Stift indsigelse mod

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1 Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej

Læs mere

FOTOSTANDPUNKTER. 3. Påvirkning af landskabet

FOTOSTANDPUNKTER. 3. Påvirkning af landskabet FOTOSTANDPUNKTER Mellemzone (4-9 km) M1 Gabet, ved Lodshuse M2 Fynshovedvej, sydvest for Mesinge M3 Rute 165, vest for Kerteminde M4 Kertinge / Marguerit-ruten M5 Kølstrup M6 Radstrup-Hundslev M7 Stige

Læs mere

Kommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær

Kommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær Kommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær Generelt: Vi vil gerne have byudvikling i Stjær, men det skal være inden for kommuneplanens rammer, så vi bevarer det karakteristiske

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Mellemzone - fotostandpunkt 9

Mellemzone - fotostandpunkt 9 9 Skrotningsmølle Mellemzone - fotostandpunkt 9 70 Eksisterende mølle ved Rens Eksisterende mølle ved Rens Billede 9-0-alternativ Eksisterende forhold set fra nordvest fra området mellem Burkal og Grøngård.

Læs mere

LOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup

LOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune 2013

Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune 2013 Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune 2013 Analyse af mulighederne for placering af vindmøller i Roskilde Kommune 30. April 2013 Indledning Økonomiudvalget har besluttet, at kommuneplanlægningen skal

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige 2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for

Læs mere

13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk

13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget 29. september 2015 13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk 15-022379 Sagsfremstilling Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2013 modtaget

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

KIRKEOMGIVELSER REGISTRERING AF KIRKEOMGIVELSER I RIBE AMT

KIRKEOMGIVELSER REGISTRERING AF KIRKEOMGIVELSER I RIBE AMT KIRKEOMGIVELSER REGISTRERING AF KIRKEOMGIVELSER I RIBE AMT Udgiver: Ribe Amt Udgivet: November 2005 Oplag: 75 stk ISBN: 87-7941-786-8 ISBN internet: 87-7941-787-6 Tekst og fotos: Den Antikvariske Samling

Læs mere

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende

Læs mere

Foreløbig helhedsvurdering

Foreløbig helhedsvurdering 1 - Foreløbig Helhedsvurdering TEKNIK OG MILJØ Foreløbig helhedsvurdering Vedr.: Ejendommen Østre Kirkevej 25A, 7400 Herning. Matrikel nr.: 547H, Herning Bygrunde Sagsnr.: 02.34.02-P19-583-16 Byggeri,

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere