Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner"

Transkript

1 Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner

2 Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: Tryk: GP-TRYK Layou: Linda Balle Udgivelsesår: oplag, 1. udgave Download eller besil rapporen på Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Der kan fri cieres fra rapporen med angivelse af kilde. ISBN TRYKT UDGAVE: ISBN ELEKTRONISK UDGAVE: Dee hæfe er é ud af re hæfer om maganvendelse i forbindelse med indsaser il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne. Dee hæfe er ree mod myndighedspersoner. Der er yderligere udgive : Maganvendelse i forhold il personer medbeydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne il fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer medbeydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne il borgere og pårørende Hvor ine ande er nævn, er de Serviceloven (kap. 24), der henvises il. Alle re hæfer er grais og kan besilles eller downloades på

3 Indhold Den personlige friheds ukrænkelighed... 5 Samykke... 7 Omsorgsplig Formål Omsorgsplig... 9 Om Peer a Formåle med maganvendelse og definiion af målgruppe Formåle med maganvendelse a Definiion af målgruppen...12 Mindseindgrebsprincippe Besemmelserne om maganvendelse , sk. 1 Alarm- og pejlesysemer , sk. 2 Alarm- og pejlesysemer il borgere med fremadskridende menal svækkelse , sk. 3. Særlige døråbnere...15 Om Hr. Hansen Fasholdelse...18 Om Marin a Fasholdelse i forbindelse med personlig hygiejne...20 Om Karl Jørgen Tilbageholdelse i boligen...22 Om Agnes Brug af sofseler , sk. 1, 2 og 3. Flyning...25 Sraffelovens 13. og 14 Nødværge og nødre Sagsbehandling , 13.1 Faglig dokumenaion og advokabisand Regisrering og indberening ,141 Plig il a udarbejde handleplaner...29 Værgemål Klagevejledning Opsæende virkning Klagebereigede Sagsforløb Ved aku maganvendelse , 126a, 127, 128 Ved maganvendelse med illadelse , 126, 126a, 127, 128 Ved maganvendelse uden illadelse , sk. 7 Hvem har handleplig over for borgeren? , sk. 9 Overdragelse af handleforpligigelsen Handle- og opholdskommune ilsyn Procedureforløb Ved aku maganvendelse ( 126) Når der er give illadelse il maganvendelse ( 125, 126a, 127, 128) Når der ikke er give illadelse il anvendelse af mag ( 125, 126, 126a, 127, 128) Forhold il anden lovgivning Lov om anvendelse af vang i psykiarien Sundhedsloven Mere viden Den personlige friheds ukrænkelighed Servicelovens besemmelser om maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen bygger på de enkele menneskes re il selvbesemmelse uanse om man har psykisk nedsa funkionsevne eller ej. Holdningsmæssig og reslig er udgangspunke, a den personlige frihed er ukrænkelig. Lovmæssig fremgår den personlige friheds ukrænkelighed af Grundlovens 71. 5

4 Grundloven 71. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk sasborger kan på grund af sin poliiske eller religiøse overbevisning eller sin afsamning underkases nogen form for frihedsberøvelse. Sk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sed med hjemmel i loven. Sk Sk. 6. Udenfor srafferesplejen, skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er beslue af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøve sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domsole eller anden dømmende myndighed il prøvelse. Nærmere regler herom fassæes ved lov. Samykke 1 2 Grundloven omfaer alle i Danmark. Den personlige frihed er, uanse funkionsnedsæelse eller ej, ukrænkelig. Hjælp efer Serviceloven forudsæer som udgangspunk, a den pågældende er indforsåe med a modage hjælpen, dvs. akiv eller siliende har samykke il hjælpen. E samykke er en udrykkelig eller siliende ilkendegivelse af, a en handling god må foreages eller undlades, og kan gives såvel mundlig som skriflig. I Den Europæiske Menneskereighedskonvenion og FN s handicapkonvenion er beskyelsen af den personlige frihed cenrale begreber. De slås fas, a enhver har re il frihed og personlig sikkerhed, og a enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden ilbageholdelse, har re il a indbringe sagen for en domsol. Målgruppen for Servicelovens besemmelser om maganvendelse er borgere med beydelig og varig nedsa funkionsevne. Formåle er både a nedbringe omfange af anvend mag og a øge ressikkerheden for personer med nedsa psykisk funkionsevne. Reglerne medvirker il a syrke ressikkerheden både for den enkele borger og for de personale, der professionel har med borgeren a gøre. Når respeken for den enkeles inegrie og frihed skal hånderes, sker de i en afvejning af de forskellige og ofe modsridende hensyn, der indgår i de konkree ilfælde. I visse siuaioner vil de være nødvendig a overveje hensyne il individes værdighed, sociale ryghed eller hensyne il andre. Når for eksempel borgere med demens forlader boligen uden a være påklæd eller modsæer sig grundlæggende hygiejnepleje, kan de være forbunde med ab af værdighed. Den samlede afvejning af de forskellige hensyn skal alid foreages ud fra en konkre vurdering af den enkeles forhold. 3 Ønsker og holdninger kan komme il udryk på mange måder. Nogle personer med beydelig nedsa psykisk funkionsevne har ine eller kun begrænse verbal sprog. Dee skal selvfølgelig berages, respekeres og illægges præcis samme væg, som hvis vedkommende havde sag eller skreve de. 4 5 De er en nødvendig forudsæning, a medarbejderne har evnen il a kommunikere og olke signaler, og a de har faglig viden om meoder il kompensaion for funkionsnedsæelsen. For a kunne ale om e samykke skal borgeren forså, hvad samykke indebærer. De er svær a opsille reningslinjer for, hvornår en person, der samykker, kan siges a have forsåe, hvad der gives samykke il. De, man må spørge sig selv om, er: Forsår personen, med den dømmekraf han/hun har lige nu, beydningen af egne og andres handlinger i denne siuaion? Der kan ikke opsilles absolue grænser, ide vurderingen også er afhængig af foransalningens karaker og inensie. Begrebe frihedsberøvelse omfaer siuaioner, hvor borgeren ikke må forlade e afgrænse område uden illadelse, og de omfaer også aflåsning af boligen mv., hvor borgeren derfor er forhindre i uden videre a forlade område. De er derfor også frihedsberøvelse, når borgeren ikke har mulighed for uden videre a forlade område. Der er derfor ale om frihedsberøvelse, når en borger i e boilbud, plejebolig eller lignende i ord eller handlinger udrykker ønske om a komme ud, og ønske ikke imødekommes. Servicelovens kapiel 24 har en udømmende opregning af, hvilke former for indgreb i selvbesemmelsen der lovlig kan sæes i værk over for voksne med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne inden for de sociale område. Ligeledes opregnes, hvilke beingelser der skal være il sede, før foransalningerne kan sæes i værk. 6 Skal e samykke være gyldig, skal de være give umiddelbar i relaion il den handling eller undladelse, der er give samykke il, finder sed. De er vigig a være opmærksom på, a e samykke opnåe på baggrund af vang eller urigige oplysninger ikke er gyldig. Samykke kan ikke opnås ved passivie. I ilfælde, hvor de må anages, a en borger ville have give si samykke, hvis de havde være mulig, er der alligevel ikke ale om e gyldig samykke, når borgeren ikke er i sand il a give udryk for sine ønsker også selv om vedkommende ikke modsæer sig foransalningen. Besluninger om maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen, som er nævn oven for (herunder besluninger om opagelse i særlige boilbud uden samykke), hører ikke under den fakiske udførelse af sociale opgaver. De beyder, a besluninger om a iværksæe sådanne indgreb skal ræffes af den ansvarlige myndighed, dvs. kommunalbesyrelsen efer indsilling fra medarbejderne. Hjemmel il a forhindre en person i a forlade en social boform kan også være en dom il ophold i sikre boform. De skal angives i dommen, hvis der er yderligere mulighed for a anvende mag over for den pågældende person, udover hvad der angive i Servicelovens kapiel 24A. For a sikre de beds mulige grundlag for samykke skal den ansvarlige fagperson sørge for, a borgeren forud for sin sillingagen dels har modage nødvendig og ilsrækkelig informaion om, hvad samykke indebærer, dels har forsåe rækkevidden heraf. De er vigig a være opmærksom på, a informaionen skal ilpasses den enkeles kommunikaionsform og funkionsevne. E samykke skal være frivillig, specifik og informere: Frivillig de må ikke være give under vang. Specifik de skal klar og ydelig fremgå, hvad der konkre er give samykke il. Informere den, der afgiver samykke, har forsåe, hvad vedkommende giver samykke il og kan huske de i de konkree siuaioner. 6 7

5 Kommunalbesyrelsen skal ilbyde voksne med nedsa fysisk eller psykisk funkionsevne eller særlige sociale problemer en særlig indsas. Formåle med indsasen er: 1) a forebygge, a problemerne for den enkele forværres, 2) a forbedre den enkeles sociale og personlige funkion sam udviklingsmuligheder, 3) a forbedre mulighederne for den enkeles livsudfoldelse gennem konak, ilbud om samvær, akivie, behandling, omsorg og pleje og 4) a yde en helhedsorienere indsas med serviceilbud afpasse efer den enkeles særlige behov i egen bolig, herunder i boilbud efer lov om almene boliger m.v. eller i boilbud efer denne lov. 82. Kommunalbesyrelsen skal yde hjælp efer denne lov i overenssemmelse med formåle, jf. 81, il personer med beydelig nedsa psykisk funkionsevne, der ikke kan age vare på deres egne ineresser, uanse om der foreligger samykke fra den enkele. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk mag. sk. 2. Kommunalbesyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i vareagelsen af ineresserne for en person med beydelig nedsa psykisk funkionsevne. Kommunalbesyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for a bede sasforvalningen om a beskikke en værge efer værgemålsloven 82 Omsorgsplig 81 Formål Uanse hvad der er årsag il, a en person med nedsa funkionsevne er bereige il ydelser ifølge Serviceloven, skal indsasen ilreelægges, så den fremsår helhedsorienere og afpasse efer den enkeles særlige behov og muligheder og med respek for den enkeles inegrie og værdighed. Formåle med hjælpen er derudover a sikre, a problemerne ikke forværres, forbedre den enkeles sociale og personlige funkioner og udviklingsmuligheder sam forbedre de muligheder, den enkele har for livsudfoldelse. Ved vurderingen af, hvilken søe der akuel skal ydes, må de indgå, hvordan formåle med søen beds kan opfylde den pågældendes samlede behov. Heri indgår, om den nødvendige hjælp kan ydes på ilfredssillende måde i ege hjem herunder for eksempel også i bofællesskaber opree efer lov om almene boliger, i skæve boliger, i udslusningsboliger eller andre boformer i overenssemmelse med Serviceloven. For a imødekomme de individuelle behov vil der ofe være behov for opsøgende og illidsskabende arbejde sam udformning af rummelige ilbud herunder ilbud, der underiden må rumme accep af normoverskridende adfærd hos borgerne. De er ikke alid nem a kommunikere med andre mennesker. Når kommunikaionen sviger, og man ikke bliver hør eller forsåe, er der ofe kun aggressionens sprog ilbage. Vold er ofe udryk for afmag, frusraion og forvivlelse hos den pågældende person. Man skal være opmærksom på, a måden den enkele borger oplever siuaionen på, afgør, om siuaionen føles værdig eller ej, og om der er anledning il frusraion. De er alså ikke nok, a en medarbejder opfaer sine egne handlinger som rimelige og værdige, hvis borgeren opfaer siuaionen anderledes. En værdig omgangsform forudsæer en løbende dialog med borgeren. Dialogen vil ofe kunne medvirke il a undgå ilspidsede siuaioner. 82 Omsorgsplig Servicelovens 82 fassæer kommunens plig il a yde omsorg over for sine borgere. Omsorgspligen gælder uanse, om den pågældende samykker. Omsorgen må dog ikke gennemføres med fysisk mag. Borgeren har re il a afslå hjælpen. Kommunen skal sørge for a inddrage pårørende eller andre, der har ilknyning il borgere med beydelig nedsa psykisk funkionsevne, så de kan medvirke il a vareage borgerens ineresser. Formåle med a yde omsorgen er både a øge den enkeles selv- og medbesemmelse, værdighed og sociale ryghed, og a forbedre den enkeles generelle handlemuligheder og livsvilkår. Reglerne om omsorgsplig er nær forbunde med reglerne om maganvendelse. Med udgangspunk i, hvad der er væsenlig for borgeren, skal medarbejderne finde den måde, borgeren ønsker a modage hjælp på. På den måde lever medarbejderne op il omsorgspligen. Når en borger ikke vil vaskes eller have børse ænder, har medarbejderne en plig il a finde måden, hvorpå borgeren vil modage hjælpen, så han eller hun bliver vaske og får børse ænder. De faglige spørgsmål er: Hvilke handlinger kan påvirke borgeren? Hvad kan moivere borgeren? Opgaven skal alid udføres med udgangspunk i borgerens værdier og livskvalie. Medarbejderne skal balancere mellem de o primære hensyn: A borgeren er afhængig af andre og af omgivelserne, og a borgeren er e akiv selvbesemmende menneske. Der kan le opså konflik mellem på den ene side ansvare for a vareage borgerens ineresser, herunder de ansvar, der ligger i omsorgspligen, og på den anden side respeken for individe. Opgaven for medarbejderne er a balancere de o hensyn, så de for de førse undgår a age for mege ansvar selv og for de ande undgår a lægge al ansvar over på borgeren. For a kunne balancere de o hensyn, er de nødvendig a reflekere over egen praksis: Er vi, med de handlinger vi gør, nu på vej mod overgreb? Har vi ilbud hjælpen på en måde så borgeren forsår den og kan modage den? De cenrale er, a man vedvarende ilbyder sin hjælp il borgeren og a man er opmærksom på, hvor man er på vej hen og juserer sine handlinger på baggrund heraf. 8 9

6 Om Peer Peer er en yngre mand med udviklingshæmning, som ikke vil børse ænder. Han virker bange for andbørsen. Hans ænder er eferhånden i en ilsand, som bekymrer medarbejderne. De sår med den faglige udfordring, a de skal respekere Peer i forhold il hans re il selv a besemme samidig med, a de skal sikre, a han ikke er udsa for omsorgssvig. Hvis de vinger ham il a få børse ænder, vil Peer opleve de som overgreb, og der vil være ale om ulovlig maganvendelse, hvis der ikke foreligger en illadelse. Men de har også en omsorgsplig, som gør, a de skal arbejde på a få Peer moivere il a børse ænder. Så undlader de a gøre noge, vil de være omsorgssvig. Medarbejdernes sysemaiske arbejde sæer fokus på o forhold: 1) Hvad kan være årsag il, a Peer ikke vil åbne munden for en andbørse? Via arbejde med livshisorie finder medarbejderne frem il, a Peer på e idligere boilbud, har være udsa for en hårdhænde meode il andbørsning. En medarbejder sod bag Peer og hold hans kæbe åben med e fas greb, mens en anden medarbejder børsede ænderne. Dee kunne være baggrunden for, a Peer forband andbørsning med noge mege ubehagelig. 2) Hvad kan Peer lide a få i munden? Peer holder urolig mege af chokolade, og han åbner alid munden for chokolade. Personale udarbejder nu en pædagogisk plan, som indeholder følgende rin: a gøre Peer ryg og glad for andbørsen ved a pue chokolade på den a få Peer il a børse sine ænder med chokolade a gå fra chokolade il børneandpasa, når Peer er ryg og glad for andbørsen. Med denne plan lykkedes de a moivere Peer il a børse ænder, og medarbejderne fik dermed balancere de o hensyn. I enkele ilfælde vil der med henvisning il omsorgspligen skulle handles, selvom om borgeren har akke nej eller på anden måde har give udryk for ikke a ville modage hjælpen. Men da de afhænger af den konkree siuaion, er de ikke mulig på forhånd a definere e skarp afgrænse område, hvor mindre indgribende vangsmæssige foransalninger kan finde sed. De hører også med under den socialfaglige indsas a hjælpe andre borgere ved a sikre, a en borger med svær demens ikke overskrider andre borgeres grænser. De falder dog uden for maganvendelsesreglerne, men inden for omsorgspligen, a bede en indrængende borger med for eksempel svær demens om a forlade og om nødvendig ved almindelig kropssøe a føre vedkommende ud fra en anden borgers bolig i en siuaion, hvor vedkommende måske ikke selv kan overskue, a man er il gene. Selv om 82 angiver pligen il a yde en særlig indsas for personer med beydelig nedsa psykisk funkionsevne, beyder besemmelsen ikke i sig selv, a kommunen er forplige il yderligere opsøgende virksomhed. Den kommune, hvor en person med en beydelig nedsa psykisk funkionsevne bor, har ansvare for personen. I Serviceloven er der ikke regler om underreningsplig for voksne. I praksis vil der være behov for, a handlekommunen og opholdskommunen samarbejder med henblik på, a omsorgspligen efer 82 kan opreholdes

7 a Serviceloven 124 Formåle med besemmelserne i dee afsni er a begrænse maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen il de absolu nødvendige. Disse indgreb må aldrig ersae omsorg, pleje og socialpædagogisk bisand. 124 a Besemmelserne i gælder for personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne, der får personlig og prakisk hjælp sam socialpædagogisk bisand m.v. efer , behandling efer 101 og 102 eller akiverende ilbud efer 103. og 104, og som ikke samykker i en foransalning efer De er en forudsæning, a der foreligger den fornødne faglige dokumenaion for den nedsae psykiske funkionsevne. Lovgrundlag a Formåle med maganvendelse og definiion af målgruppe Som udgangspunk kan borgeren il enhver id akke nej il de ilbud om hjælp, kommunen kommer med. Er man efer en konkre vurdering af den enkeles behov komme frem il, a de, for a undgå personskade eller sikre den enkeles almene ilsand, er nødvendig, a omsorgen må ydes med mag, skal hjemlen il maganvendelse findes i Servicelovens kapiel 24 og kapiel 24A om domfæle udviklingshæmmede. Formåle med maganvendelsesreglerne og definiion af målgruppen findes i 124 og 124a. 124 Formåle med maganvendelse Formåle med besemmelserne i dee afsni er a begrænse maganvendelse og andre indgreb i reen il selvbesemmelse il de absolu nødvendige. Indgreb må aldrig ersae omsorg, pleje og socialpædagogisk bisand. Mulighederne for efer reglerne i a iværksæe maganvendelser skal derfor berages som en undagelse. Borgere, som på grund af beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne er ude af sand il a age vare på sig selv, og som derfor kan have særdeles svær ved a udøve deres selvbesemmelsesre, skal have den nødvendige hjælp, omsorg og pleje m.v. Samidig skal de sikres, a ressikkerheden for den enkele opreholdes, og a pårørende inddrages i vareagelsen af borgerens ineresser. 124a Definiion af målgruppen Målgruppen for maganvendelsesreglerne er borgere med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne. Der skal alid foreages en individuel og faglig vurdering af borgerens funkionsnedsæelse og dens følger. En idligere sille diagnose beyder ikke auomaisk, a der kan anvendes mag. E led i den konkree vurdering kan dog for eksempel være en lægefaglig diagnose. Funkionsnedsæelsen skal være af både beydelig og varig karaker. De beyder bland ande, a reglerne om maganvendelse ikke omfaer ilfælde, hvor den pågældende udelukkende lider af en forbigående forvirringsilsand, og ej heller ilfælde, hvor personer har demens i leere grad. Reglerne i Serviceloven om maganvendelse omfaer kun borgere, der ikke giver samykke eller forholder sig passiv il iværksæelse af en foransalning i Servicelovens regler om maganvendelse. Mindseindgrebsprincippe De er en beingelse, når man foreager e indgreb i reen il selvbesemmelse, a de er absolu nødvendig a undgå personskade. Man skal forsøge med den form for mag, der er den minds indgribende, men som samidig er ilsrækkelig i den konkree siuaion. Anvendelsen af mag skal så i rimelig forhold il de, man vil opnå. Man bør arbejde med a finde ud af, hvorfor borgeren handler, som vedkommende gør i de siuaioner, der fører il maganvendelse. De gælder således om a se, om man kan ændre ruiner med videre og dermed undgå de siuaioner, hvor maganvendelse opsår. Hvis en borger ofe i beseme siuaioner, for eksempel ved spisning, er ruende eller voldelig over for andre beboere eller personale, skal man forsøge a finde frem il årsagen il episoderne og i en periode for eksempel spise alene med borgeren, så maganvendelse som udgangspunk undgås. E lovlig indgreb skal så i rimelig forhold il de, man ønsker a opnå, og varigheden af indgrebe skal begrænses mes mulig. E eksempel er en borger med demens i en plejebolig, der kan gå ure alene i umiddelbar nærhed af boligen, men vil mise orieneringen, hvis vedkommende kommer for lang væk. Dermed kan borgeren blive il fare for sig selv. De, a borgeren får en personlig alarm, så personale ved, hvornår den pågældende går, og kan opspore borgeren igen, hvis vedkommende er længe væk, er e eksempel på e mindre indgreb end for eksempel ilbageholdelse i boligen. Tilbageholdelse i boligen vil i siuaionen derfor ikke være lovlig

8 Kommunalbesyrelsen kan ræffe afgørelse om a anvende personlige alarm- eller pejlesysemer for en person i en afgrænse periode, når 1) der er risiko for, a personen ved a forlade bo- eller dagilbudde udsæer sig selv eller andre for a lide personskade, og 2) forholdene i de enkele ilfælde gør de påkræve for a afværge denne risiko. sk. 2. For personer, hvor den nedsae funkionsevne, jf. 124a, er en konsekvens af en erhverve menal svækkelse, der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesysemer iværksæes, medmindre den pågældende modsæer sig dee. Hvis personen modsæer sig anvendelsen af e personlig alarm- eller pejlesysem, kan kommunalbesyrelsen ræffe afgørelse om anvendelse heraf, jf. sk. 1. Afgørelsen efer 2. pk. kan gøres idsubegrænse. sk. 3. Kommunalbesyrelsen kan ræffe afgørelse om a anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænse periode, når 1) der er nærliggende risiko for, a en eller flere personer ved a forlade bo- eller dagilbudde udsæer sig selv eller andre for a lide væsenlig personskade, og 2) forholdene i de enkele ilfælde gør de absolu påkræve for a afværge denne risiko og 3) lovens øvrige muligheder forgæves har være anvend. sk. 4. Hvis foransalninger efer sk. 3 iværksæes, skal der af hensyn il beboernes frie færden opsæes en døralarm, som sikrer, a beboere, der ikke selv kan bejene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp heril. Beboere, der er omfae af foransalningen efer sk. 3, vil således alene kunne ilbageholdes, hvis besemmelsen i 127 samidig hermed finder anvendelse Besemmelserne om maganvendelse Serviceloven beskriver en række siuaioner, hvor der kan opnås illadelse il a anvende forskellige former for mag. Disse siuaioner gennemgås i de kommende afsni. 125, sk. 2 Alarm- og pejlesysemer il borgere med fremadskridende menal svækkelse For borgere, hvor den nedsae psykiske funkionsevne er en konsekvens af en erhverve og fremadskridende menal svækkelse, for eksempel demens, kan de være vanskelig a opnå e informere samykke. Tilsanden vil over id ikke forbedres grunde sygdommens fremadskridende karaker. I disse siuaioner kan der anvendes personlige alarm- eller pejlesysemer uden forudgående myndighedsafgørelse, hvis ikke den pågældende direke modsæer sig anvendelsen E alarm- eller pejlesysem kan medvirke il, a en borger kan findes, inden vedkommende kommer il skade. Formåle er ikke a overvåge den pågældende, men a medvirke il, a borgeren kan opreholde sin bevægelsesfrihed samidig med a de bliver mulig a forhindre, a den pågældende forvilder sig bor og udsæer sig selv for skade. Modsæer en borger sig a bære e personlig alarm- eller pejlesysem, vil en evenuel afgørelse om, a pågældende alligevel skal bære syseme, kræve en myndighedsafgørelse af kommunalbesyrelsen. For a ræffe denne afgørelse skal der foreligge fornøden dokumenaion for, a borgeren er omfae af personkredsen i 125, sk. 2, og for den indsas, der i øvrig udøves. De er mulig a gøre illadelsen idsubegrænse, men de er dog vigig a være opmærksom på, om beingelserne for illadelsen il sadighed er il sede. 125, sk. 1 Alarm- og pejlesysemer Alarm- eller pejlesysemer kan udelukkende anvendes, når der er en risiko for, a borgeren udsæer sig selv eller andre for a lide personskade. Kendskabe il den enkele borger skal sandsynliggøre, a den pågældende ikke vil være i sand il, a overskue a færdes uden for boligen på egen hånd. De kan skyldes manglende forsåelse for rafikale eller geografiske forhold. Personskade kan for eksempel opså ved, a borgeren bliver påkør af bil, falder i en sø, mose, og lignende, men også i forbindelse med vejrlige. De lokale fysiske rammer spiller en afgørende rolle ved afgørelsen af, om de er illad a anvende alarm- eller pejlesysemer. Der skal være ale om personlige sysemer. Der skal alid foreages en konkre afvejning af hensyn il borgerens selvbesemmelse, sociale ryghed og værdighed. Der er ine, der forbyder aflåsning inde fra af hoved- og gadedøre, i de omfang, man normal holder disse døre lås i almindelig beboelse for a forhindre yveri m.v. Dee gælder både i dag- og naeimer. De afgørende er, a borgeren kan komme ud eller få hjælp il a komme ud, når han eller hun ønsker de. 125, sk. 3 Særlige døråbnere Der kan anvendes særlige døråbnere, når forholdene i de enkele ilfælde gør de absolu påkræve i forhold il a afværge, a en eller flere borgere udsæer sig selv eller andre for a lide væsenlig personskade. Særlige døråbnere kan være dobbele dørgreb, dobbelryk for døråbning og lignende, der forhindrer eller vanskeliggør, a borgere med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne går ud og udsæer sig selv eller andre for a lide væsenlig personskade. Der må ikke anvendes egenlige aflåsningssysemer. Der kan være ale om farefylde rafikale forhold eller særlige naurområder, hvor den pågældende kan blive væk. Alle der ikke kan bejene de særlige døråbnere, skal have den nødvendige hjælp il de, medmindre der er ale om en borger, hvor myndigheden har ruffe besluning om ilbageholdelse i boligen

9 Om Hr. Hansen Hr. Hansen bor i en plejebolig. Den ligger æ på den gård, hvor Hr. Hansen og hans kone boede i mange år. Hr. Hansen har gennem længere id være urolig sids på efermiddagen og under afensmaden. Han går hvileløs omkring og er indimellem aggressiv over for de andre borgere. De enese, der lader il a hjælpe er når han går en ur i nærheden af sin idligere gård. Hr. Hansen er dog over de senese år bleve ilagende usikker på benene, og da han for kor id siden har fåe konsaere knogleskørhed, er medarbejderne bekymrede for, a han falder. De er derfor beslue, a Hr. Hansen skal have en alarm, der giver lyd fra sig, når han forlader boligen, så medarbejderne kan følge med ham og søe ham undervejs. Ved a arbejde med hans livshisorie, fand man frem il, a Hr. Hansen alid malkede køerne sids på efermiddagen. Da man begynde a age snakken med ham om hans køer (og forsikrede ham om, a der var funde en afløser for ham), hver gang han blev urolig, dæmpede de Hr. Hansens uro. Han kunne nu i ro og fred spise sin afensmad. Da illadelsen udløb, havde medarbejderne alså via socialpædagogiske ilag funde en løsning, så der ikke længere var behov for a benye alarm

10 Kommunalbesyrelsen kan ræffe afgørelse om a anvende fysisk mag i form af a fasholde en person eller føre denne il e ande opholdsrum, når 1) der er nærliggende risiko for, a personen udsæer sig selv eller andre for a lide væsenlig personskade, og 2) forholdene i de enkele ilfælde gør de absolu påkræve. Om Marin 126 Fasholdelse Der kan anvendes mag i form af fasholdelse i siuaioner, hvor der er nærliggende risiko for, a borgeren skader sig selv væsenlig. Der kan også anvendes mag, hvis der er risiko for, a den pågældende påfører andre beboere i hussanden eller boformen, personale eller andre væsenlig skade.de er personale, der ræffer afgørelse om fasholdelse i den akue siuaion. E lovlig indgreb i form af fasholdelse omfaer aldrig vold, såsom førergreb, slag og spark. Besemmelsen giver heller ikke mulighed for a føre en borger il e lokale med aflås dør, da dee vil være frihedsberøvelse.maganvendelse i form af a fasholde eller a føre en borger il e ande lokale skal alid kombineres med ryghedsskabende iniiaiver. Eksempler på væsenlig personskade er brækkede lemmer, hjerneryselse, kraniebrud, abe eller løse ænder, snisår og kvæselser opsåe enen ved grov fysisk vold eller ved brug af skarpe insrumener som knive, sakse m.v. Væsenlig personskade kan også være forgifningsilsande, forbrændinger og bid. I siuaionen skal man alid vælge den minds indgribende handling, der vurderes a være ilsrækkelig il a opnå formåle. Man skal derfor førs vurdere, om siuaionen kan løses uden a fasholde eller føre borgeren il e ande lokale, og kun i de ilfælde hvor medarbejderen vurderer, a de ikke er ilfælde, vil de være lovlig a fasholde eller føre. De er også en forudsæning, a borgeren ikke viser egn på a ville ændre adfærd. Fysisk søe, som har il formål a modvirke effeken af rykvise kramper, spasicie ec. eller som har il formål a berolige, bliver ikke berage som maganvendelse. Marin er en ung man med auisme, der med jævne mellemrum får psykoiske anfald. Marin har haf en rigig god efermiddag med køreur, masser af smil og grin, og nu er Marin ilbage på sin sue og har samle e par puslespil, som han god kan lide. Han bliver spurg, om han kunne ænke sig a lave en egning. De vil Marin gerne, og medarbejderen sidder ved siden af ham og snakker løbende med om, hvad de er Marin egner. Medarbejderen egner også selv, og Marin eferligner egningen. Efer e sykke id farer han lige pludselig over medarbejderen, griber fa i vedkommendes arm og forsøger a bide i arm og hånd. Medarbejderen ager fa i Marin ved a lægge begge hænder på Marins skuldre, og sæer ham hen i sofaen i suen. Samidig aler medarbejderen med Marin for a berolige ham. Marin er rolig e øjeblik, men forsøger herefer igen a få fa i medarbejderen, hvorpå maganvendelsen genages. Marin bliver nu siddende ilbagelæne i sofaen. Medarbejderen foræller med rolig semmeføring, a de er en rigig dårlig idé a bide, men a han sadig god kan lide Marin, selvom han har bid. Marin svarer: De var ikke mig. Medarbejderen forsæer med a ale beroligende il Marin og spørger, om de skal lave egningerne færdige. De synes Marin er en god idé, og egningerne gøres færdige og hænges op på væggen

11 126 a 126 a Kommunalbesyrelsen kan undagelsesvis for en afgrænse periode ræffe afgørelse om a anvende fysisk mag i form af a fasholde en person, hvis dee må anses for en absolu nødvendighed for a vareage omsorgspligen, jf. 82, sk. 1, i personlig hygiejnesiuaioner. De skal samidig gennem handleplanen, jf. 136, sk. 2, søges sikre, a maganvendelse i personlig hygiejne siuaioner i fremiden kan undgås. 126 a Fasholdelse i forbindelse med personlig hygiejne Som udgangspunk vil de være frivillig for borgeren, om vedkommende ønsker hjælp il personlig hygiejne. Undagelsesvis og for en afgrænse periode kan de illades a anvende fysisk mag i form af a fasholde en borger i forbindelse med personlig hygiejne for a sikre overholdelse af omsorgspligen. Der kan kun gives illadelse il maganvendelse, hvis de er absolu nødvendig i forhold il opfyldelse af omsorgspligen herunder vareagelsen af forhold som den enkeles værdighed, sociale relaioner og sundhedsilsand. I hygiejnesiuaioner skal man sørge for a vareage borgerens grundlæggende behov med respek sam hensynagen il borgerens selvværd og livsførelse. Der kan ræffes besluning om a illade maganvendelse i form af fasholdelse ved: andbørsning barbering hårvask, badning og øjskif klipning af hår og negle skifning af bleer og bind pleje af hud fjernelse af madreser i kindpose og mundhule. Om Karl Jørgen Karl Jørgen har siden en hofeoperaion for o år siden sidde i køresol og forflyes derfor med lif. Karl Jørgen har Alzheimers sygdom og bor derfor i plejebolig. Han kan med verbal søe fra medarbejderne klare hygiejnen på egen hånd. Karl Jørgen har dog i løbe af de senese måneder fåe brug for ble, og skifningen af denne volder problemer, da han modsæer sig voldsom. Han får ryksår, hvis ikke bleen skifes med jævne mellemrum. Nu overvejer medarbejderne a søge illadelse il a anvende mag i en korere periode, imens man forsøger a genopræne Karl Jørgen med henblik på øge gangfunkion, hvilke også vil give bedre muligheder for a skife bleen. Ved fasholdelse må personale holde borgeren fas, så for eksempel andbørsning kan ske. Der må ikke bruges hjælpemidler il fasholdelsen, og de må ikke være e fysisk overgreb. Ændring af ruiner kan ofe medvirke il a forebygge brug af mag. De kan for eksempel beyde, a der ikke skal foreages bad eller andbørsning på en besem id, men a der i sede ages hensyn il den enkeles behov. De er vigig a være opmærksom på, a denne mulighed for a opfylde omsorgspligen med mag alene gælder i forhold il hygiejnesiuaioner, hvor der foreligger en illadelse

12 Under samme beingelser som i 125, sk. 3, kan kommunalbesyrelsen ræffe afgørelse om a anvende fysisk mag i form af a fasholde en person for a forhindre denne i a forlade boligen eller for a føre denne ilbage il boligen. sk. 2 Kommunalbesyrelsen skal ræffe afgørelse om, for hvilken periode ilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foransalning kan anvendes Kommunalbesyrelsen kan ræffe afgørelse om a anvende fasspænding med sofseler il køresol eller ande hjælpemiddel, seng, sol eller oile for a hindre fald, når der er nærliggende risiko for, a en person udsæer sig selv for a lide væsenlig personskade, og forholdene i de enkele ilfælde gør de absolu påkræve. sk. 2. Kommunalbesyrelsen skal ræffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyelsesmidler, som er omfae af sk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foransalning kan anvendes. 127 Tilbageholdelse i boligen Når der er nærliggende risiko for, a en borger udsæer sig selv eller andre for a lide væsenlig personskade, f0r eksempel ved a forlade boligen, er de mulig a holde borgeren ilbage eller føre personen il e ande rum. De afgørende er således ikke de, a borgeren vil gå, men de synliggjore risici der er ved, a borgeren forlader boligen. Der er ikke hjemmel il a føre borgeren ilbage il e lokale med lås dør. Fysiske indgreb, som f0r eksempel a føre en borger ilbage, skal kombineres med ryghedsskabende iniiaiver med videre. Derfor forudsæes de alid, a der er personale eller andre il sede, som kan yde denne hjælp. 127 giver mulighed for, a der kan ræffes afgørelse om, a personale kan ilbageholde en borger, når man ypisk ved hjælp af alarmsyseme, jf. 125 bliver opmærksom på, a vedkommende har forlad eller er ved a forlade boligen og dermed bringer sig i en farefuld siuaion. Da behove kan ændre sig i forhold il den enkeles helbredsilsand og oplevelse af forrolighed med omgivelserne, skal de løbende vurderes, om en mindre indgribende foransalning kan anvendes. 128 Brug af sofseler Beskyelsesmidler i form af fasspænding med sofseler for a forhindre fald må kun anvendes, når der er nærliggende risiko for, a borgeren udsæer sig selv for a lide væsenlig personskade. De kan bland ande være brækkede lemmer, kraniebrud, hjerneryselse, abe eller løse ænder m.v. Med udgangspunk i borgerens helbredsilsand, skal de vurderes, om der er ale om væsenlig personskade. Beskyelsen mod skade som følge af fald besår i a spænde den pågældende fas il køresolen, sengen, oilee osv. med bløde sofseler. Selerne kan for eksempel placeres over bryse, om live eller over benene. Fasspænding med sofseler kan alene anvendes for a hindre fald og ikke for a begrænse en borgers mobilie ved for eksempel uryghed, aggressivie, hvileløs omvandring og ræhed. Servicelovens maganvendelsesbegreb omfaer ikke beskyelsesmidler i form af bløde specialhandsker, hjelme m.v., der bruges med de formål a forhindre selvdesrukiv adfærd. Denne form for omsorg kan være omfae af pligen il a undgå omsorgssvig, jf. 82. Om Agnes Agnes har demens i svær grad og nærmes blind. Hun bor i en plejebolig og går ofe en ur på den nærliggende kirkegård, hvor hendes mand ligger begrave. Hun har indil for nylig selv kunne finde derhen og hjem igen. Personale har dog på de senese opleve, a hun er bleve funde af folk fra nærområde lang fra hendes almindelige rue og ofe kun ifør naøj. En medarbejder har derudover flere gange på de sidse se Agnes gå ude mid på vejen. Når hun bliver spurg, siger hun, a hun ikke rigig kunne se, hvor hun var. Medarbejderne forsøger, når de ser, a Agnes er på vej ud uden overøj på, a overale hende il a blive, men de vil Agnes sjælden. Medarbejderne overvejer derfor nu, om de skal søge om en illadelse il a ilbageholde hende i boligen. 22

13 , sk. 1, 2 & 3 Flyning af en borger fra en bolig il en anden Servicelovens 129 regulerer, hvornår borgere, der modsæer sig flyning, eller som mangler evnen il a give e gyldig samykke heril, kan opages i e særlig boilbud. A flye en borger fra en bolig uden a vedkommende har give samykke, er e mege vidgående indgreb i selvbesemmelsesreen. Flyning kan kun ske undagelsesvis, når de er absolu påkræve for, a den enkele kan få den nødvendige hjælp. Forudsæningen er, a hjælpen ikke kan gennemføres i den nuværende bolig. Servicelovens 129, sk giver hjemmel il a flye en borger ud fra re forskellige sæ af forudsæninger: 129, sk. 1. Flyning er nødvendig for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp når den ikke kan gennemføres i den hididige bolig, og borgeren modsæer sig flyningen. De Sociale Nævn ræffer afgørelsen. 129, sk. 2. Flyning er nødvendig for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp når den ikke kan gennemføres i den hididige bolig, og borgeren ikke modsæer sig flyningen, men heller ikke er i sand il a give e informere samykke på grund af erhverve menal svækkelse, som er fremadskridende. Kommunalbesyrelsen ræffer afgørelsen. Dog ræffer De Sociale Nævn afgørelsen, hvis den af sasforvalningen beskikkede værge ikke er enig. 129, sk. 3. Flyning kan ske i siuaioner, hvor borgeren mangler evnen il a give informere samykke, og hvor de må skønnes a være i borgerens egen ineresse a flye il e ande egne boilbud af hensyn il mulighederne for, a pågældende og pårørende kan bevare ilknyningen il hinanden. Sasforvalningen ræffer afgørelsen. Anvendelse af 129, sk. 1 De er en beingelse, a flyningen er absolu påkræve for a yde den nødvendige hjælp, og a hjælpen ikke kan gennemføres i den hididige bolig. En flyning kan derfor ikke ske, hvis behove kan opfyldes ved for eksempel a ændre boligens indrening, ilreelægge hjælpen anderledes, eller de på anden vis er mulig a give borgeren den ree hjælp i den hididige bolig. Beingelsen for a iværksæe flyning efer 129, sk. 1 er, a der er sor risiko for, a borgeren udsæer sig selv for væsenlig personskade ved a forblive i den hididige bolig. Risiko for væsenlig personskade omfaer kun de ilfælde, hvor de er borgeren selv, der er udsa for denne risiko. De er således ikke ilsrækkelig, a naboer eller andre føler sig rue eller genere af pågældende, eller a pårørende føler sig urygge ved, a borgeren bor, som vedkommende har valg. Hvis en ægefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan vareage den nødvendige hjælp og opsyn med borgeren, skal de indgå i den samlede vurdering. De er Sasforvalningen, der ræffer afgørelsen efer indsilling fra kommunalbesyrelsen, og der er krav om advokabeskikkelse for borgeren. Kor om 129, sk. 1 Flyningen er absolu påkræve, for a den pågældende kan få den nødvendige hjælp. Hjælpen kan ikke gennemføres i personens hididige bolig. Borgeren kan ikke overskue konsekvenserne af sine handlinger. Borgeren udsæer sig selv for a lide væsenlig personskade. De er uforsvarlig ikke a sørge for flyning. Alle forhold skal være opfyld. Anvendelse af 129, sk. 2 Beingelserne for flyning er lempeligere, når de angår borgere, der ikke modsæer sig flyning, men som ikke er i sand il a give e informere samykke på grund af en erhverve fremadskridende menal svækkelse. De kan for eksempel være fremskreden demens, følger af apopleksi eller hjerneblødning. De er endvidere en beingelse, a ophold i e boilbud med ilknye service er påkræve for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp, sam a flyning i de konkree ilfælde vurderes a være de mes hensigsmæssige for borgeren. Borgere, der har beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne, hvor den psykiske funkionsnedsæelse ikke er fremadskridende, vil ikke have e væsenlig sigende eller ændre pleje- og omsorgsbehov og er derfor ikke omfae af 129, sk. 2. Der skal foreligge fyldesgørende speciallægefaglig dokumenaion for borgerens psykiske funkionsnedsæelse. De skal desuden være dokumenere, a funkionsnedsæelsen forhindrer borgeren i selvsændig a vareage egne ineresser. Hvis en borger, der er omfae af den beskrevne personkreds, posiiv modsæer sig flyningen, vil borgeren ikke være omfae af sk. 2. I så fald vil besemmelsen i sk. 1 finde anvendelse. Hvis en ægefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan vareage den nødvendige hjælp og opsyn med den pågældende, skal de indgå i den samlede vurdering, før kommunalbesyrelsen ræffer besluning om flyning af borgeren. Dog ræffer Sasforvalningen afgørelsen, hvis den af sasforvalningen beskikkede værge ikke er enig. Kor om 129, sk. 2 Flyningen er absolu påkræve for, a den pågældende kan få den nødvendige hjælp. Hjælpen kan ikke gennemføres i personens hididige bolig. Borgeren modsæer sig ikke flyning. Borgeren ikke er i sand il a give e informere samykke. Borgeren har en erhverve menal svækkelse som er fremadskridende. Alle forhold skal være opfyld. Anvendelse af 129, sk. 3 I særlige ilfælde, hvor borgeren mangler evnen il a give samykke, og hvor de må skønnes a være i borgerens egen ineresse for eksempel af hensyn il mulighederne for, a pågældende kan bevare ilknyningen il sine pårørende er de mulig a iværksæe flyning il anden ilsvarende bolig, uden a beingelserne i sk. 1 nr. 1-5 er opfyld. En flyning skal skønnes a være i borgerens ineresse. Der kan for eksempel være i siuaioner, hvor den pårørende eller familien er flye bor fra den egn, hvor borgeren er opage i e særlig boilbud. Hensyne il, a borgeren og de pårørende har mulighed for a opreholde forbindelsen, kan således indgå i vurderingen. Flyning er endvidere beinge af, a de påænke boilbud kan imødekomme borgerens behov i samme omfang, som de hididige boilbud. De er kommunalbesyrelsen, der indsiller il Sasforvalningen om a ræffe afgørelse om flyning ved anvendelse af 129, sk. 3.. Kor om 129, sk. 3 Borgeren er opage i e boilbud efer 129, sk. 1. Flyningen sker i borgerens ineresse. Borgeren er ikke i sand il a give e informere samykke. Borgeren kan forsa få opfyld behov for omsorg og pleje i e egne boilbud. Alle forhold skal være opfyld

14 Sraffelovens 13 & 14 Nødværge og nødre Der kan ikke gives illadelse il maganvendelse eller andre indgreb i selvbesemmelsesreen ud over de nævne ilfælde i Servicelovens Al anden anvendelse af mag er ikke illad. Sraffelovens besemmelser om nødværge og nødre omhandler handlinger i eksraordinære siuaioner. Der er ale om handlinger, der som udgangspunk er srafbare, men som reen/en dommer kan vurdere som værende sraffrie. Nødværge er en handling, der er nødvendig for a modså eller afværge e påbegynd eller overhængende uremæssig angreb. Nødværgeindgrebe skal så i rimelig forhold il de, der beskyes. Nødværge kan ikke anvendes som grundlag il a foreage en akiv handling der ikke er sreng nødvendig. Besemmelsen kan ikke anvendes som grundlag il a foreage jævnlig forekommende indgreb i selvbesemmelsesreen. Nødre er e udslag af princippe om, a nød bryder alle love. I praksis vil nødre kun kunne være akuel, når nødværge ikke finder anvendelse. Nødre kan benyes ved for eksempel ruende legemsskade. Nødre giver, modsa nødværge, mulighed for a gøre brug af 3.. mands ing il a forsvare sig med. Den handling, der sker for a afværge angrebe og risikoen for skade, skal så i forhold il hinanden. Der er i begge ilfælde ale om handlinger, som kræver fx poliianmeldelse og ev. domsolsprøvelse. 130,131 & Som grundlag for kommunalbesyrelsens afgørelser efer 125, 126a, 127 og 128 skal der foreligge 1) den nødvendige faglige dokumenaion for den nedsae funkionsevne, 2) oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje efer kapiel 16, som har være iværksa før den påænke afgørelse om iværksæelse af foransalningerne, 3) oplysninger om den forvenede periode, i hvilken foransalningerne vil være nødvendige, og 4) pårørendes og en evenuel værges bemærkninger il de påænke foransalninger. Sagsbehandling & 131 Faglig dokumenaion og advokabisand 130 siller krav il de oplysninger, der skal foreligge, inden kommunalbesyrelsen vil kunne ræffe afgørelse om, a de i en række siuaioner kan være illad a anvende mag. Den forvenede periode for indgrebe skal bl.a. fremgå af den illadelse, der gives. 131, sk. 2, siller krav il, hvilke oplysninger en indsilling fra kommunalbesyrelsen il Sasforvalningen skal indeholde, for a der kan ræffes afgørelse om a opage en borger i e besem boilbud, uden a borgeren har give samykke. Dee omfaer både akiv modsand og passivie. Redegørelsen for, a beingelserne i 129 er opfyld, skal age udgangspunk i den hjælp og pleje, der er give og beskrive hvorfor denne er uilsrækkelig. De skal endvidere beskrives, hvorfor de ikke er mulig a yde den ilsrækkelige hjælp i borgerens nuværende bolig. Evenuel anden hjælp, der har være iværksa, skal også nævnes. Redegørelsen skal også indeholde en beskrivelse af, hvilke anagne risici der er for alvorlig personskade. Endelig skal redegørelsen beskrive, hvorfor undladelse af flyning vil være uforsvarlig. Redegørelsen skal beskrive de forhold, der må opfaes som udryk for, a borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger. Redegørelsen kan age udgangspunk i eksiserende afgørelser om ildeling af personlig og prakisk hjælp, jf. 89, eller de eksiserende handleplaner, jf. 141 i Serviceloven. I sager om ilbageholdelse i boligen ( 127) eller opagelse i særlige boilbud uden, a borgeren har give samykke, jf. 129, sk. 1, skal borgeren have advokabisand il a vareage sine ineresser under sagens behandling og afgørelse. Advokabisand skal ilbydes, når kommunalbesyrelsen har beslue a indsille, a der ræffes afgørelse om opagelse i særlige boilbud uden samykke. I forhold il 127 skal borgeren oplyses om mulighed for a foreligge sagen for Folkeinges grl- 71-udvalg. Kommunalbesyrelsen skal sørge for, a borgeren får en advoka og afholde udgiferne efer de almindelige regler for beskikkede advokaer ( 13.2). 131 Sasforvalningen ræffer afgørelse om opagelse i særlige boilbud uden samykke efer 129 efer indsilling fra kommunalbesyrelsen. Nævnes afgørelse skal ræffes senes 2 uger efer modagelse af kommunalbesyrelsens indsilling. Sk. 2. Indsillingen skal indeholde en redegørelse for 1) grundlage for, a beingelserne i 129 anses for opfyld, 2) den nødvendige faglige dokumenaion for den nedsae funkionsevne, 3) den hjælp og pleje efer kapiel 16, der har være iværksa eller har være ilbud den pågældende person eller familien, før indsilling om opagelse i e særlig boilbud blev beslue, 4) indreningen af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og søe m.v., som herefer vil kunne silles il rådighed, og 5) personens egne sam de pårørendes og den evenuelle værges bemærkninger il flyningen. sk. 3. En ægefælle eller anden nærsående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører, er bereige il a klage over kommunalbesyrelsens afslag på a indsille il opagelse i særlige boilbud efer denne besemmelse. Klagen kan indbringes for Ankesyrelsen efer reglerne i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område. Sk. 4. Har den pågældende ikke allerede en værge, skal kommunalbesyrelsen, når der indsilles il flyning, anmode sasforvalningen om a beskikke en værge efer værgemålsloven. Sk. 5. Kommunen kan om fornøden anmode om bisand af poliie il a gennemføre en afgørelse om flyning. 132 Kommunalbesyrelsen skal sørge for, a personen under sagen får bisand fra en advoka il a vareage sine ineresser i sager om 1) ilbageholdelse i boligen m.v. efer 127 mod den pågældendes vilje eller 2) opagelse i særlige boilbud efer 129, sk. 1. sk. 2. Myndigheden bealer udgiferne il advokaen, der modager salær og godgørelse for udlæg efer samme regler, som gælder i de ilfælde, hvor der er meddel fri proces, jf. kapiel 31 i resplejeloven. 27

15 133, 134 & 135 Klage 133 Kommunalbesyrelsens afgørelser efer 125, 126, 126 a, 127, 128 kan indbringes for Ankesyrelsen efer reglerne i kapiel 10 i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område. sk. 2. Klager over indgreb efer 126, som udføres af privae leverandører, kan indbringes for Ankesyrelsen, jf. sk. 1. Klagen indsendes il kommunalbesyrelsen, som vurderer klagen efer 66 i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område, jf. dog sk. 3. sk. 3. Klager over indgreb efer 126, som udføres af ansae i regionale ilbud eller af privae leverandører i ilbud eablere af regionsråde, kan indbringes for Ankesyrelsen, jf. sk. 1. Klagen indsendes il regionsråde, som vurderer klagen efer 66 i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område. sk. 4. En ægefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsenan for den person, som foransalningen vedrører, kan klage over kommunalbesyrelsens besluning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i sand il a klage. Klage il Ankesyrelsen 134 Sasforvalningens afgørelser efer 131 om opagelse i beseme boilbud efer 129 kan indbringes for Ankesyrelsen inden 4 uger efer, a klageren har fåe meddelelse om afgørelsen. sk. 2. De er den person, som afgørelsen vedrører, eller kommunalbesyrelsen, der kan klage over de afgørelser, der er nævn i sk. 1. sk. 3. En ægefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsenan for den person, som foransalningen vedrører, kan klage over Sasforvalningens godkendelse og Sasforvalningens afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i sand il a klage. sk. 4. Når Ankesyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapiel 9 og 10 i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område borse fra 63 og 66 i lovens kapiel 10. Domsolsprøvelse 136 & Opagelse i særlige boilbud efer 129 og enhver form for maganvendelse, herunder maganvendelse i forbindelse med foransalninger efer , skal regisreres og indberees af ilbudde il kommunalbesyrelsen for de ilbud, kommunalbesyrelsen fører ilsyn med, jf. 148a, og il regionsråde for de ilbud, regionsråde fører ilsyn med, jf. 5, sk. 7. Kommunalbesyrelsen eller regionsråde orienerer den kommune, der har plig il a yde hjælp efer denne lov, jf. 9-9b i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område, om indbereningen. sk. 2. Kommunalbesyrelsen skal udarbejde handleplaner i overenssemmelse med 141 for personer, for hvem der foreages foransalninger som nævn i sk Når der ydes hjælp il personer under folkepensionsalderen, jf. 1a i lov om social pension, efer afsni V, skal kommunalbesyrelsen som led i indsasen skønne, om de er hensigsmæssig a ilbyde a udarbejde en handleplan for indsasen, jf. dog sk. 2. Ved denne vurdering skal der ages hensyn il borgerens ønske om en handleplan sam karakeren og omfange af indsasen. sk. 2. Kommunalbesyrelsen skal ilbyde a udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes il 1) personer med beydelig nedsa fysisk eller psykisk funkionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med beydelig søe kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrig har behov for beydelig søe for a forbedre de personlige udviklingsmuligheder. sk. 3. Handleplanen skal angive 1) formåle med indsasen, 2) hvilken indsas der er nødvendig for a opnå formåle, 3) den forvenede varighed af indsasen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæfigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. sk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsæninger og så vid mulig i samarbejde med denne. 135 Ved henvendelse il Ankesyrelsen inden 4 uger efer, a klageren har fåe meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelag reen efer reglerne i resplejelovens kapiel 43a, når Ankesyrelsens afgørelse omhandler 1) ilbageholdelse i boligen m.v. efer 127 eller 2) opagelse i særlige boilbud efer

16 Regisrering og indberening Kommunalbesyrelsen eller regionsråde, der modager indbereningen, skal orienere og videresende il den kommune, som har handleforpligelsen, sam il den kommuner, der vareager de sociale ilsyn. Den kommunalbesyrelse/regionsråd, der som ilsynsmyndighed modager indbereningen, skal videresende/orienere den kommune, der har handleforpligigelsen over for den enkele borger. Regisrering og indberening skal ske på de skemaer, der er nævn i bekendgørelse nr af 29. juni 2012 om maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen over for voksne sam om særlige sikkerhedsforansalninger for voksne og modageplig i boformer efer Serviceloven. Skemaerne findes på Socialsyrelsens hjemmeside: De enkele kommuner har mulighed for a udarbejde sine egne skemaer, der dog skal indeholde minimum de samme oplysninger som skemaerne på Socialsyrelsens hjemmeside. I de følgende er de disse skemaer, der henvises il. På skema 1 indberees godkend maganvendelse i forhold il alarm- eller pejlesysemer sam særlige døråbnere, fasholdelse i hygiejnesiuaioner, ilbageholdelse og beskyelsesmidler. Regisrering skal ske sraks og senes dagen efer, a indgrebe har funde sed. Indberening af iværksae foransalninger skal ske 1 gang om måneden, jf. bekendgørelsens 11, sk. 2. Regisreringspligen for lovlig iværksae foransalninger knyer sig il selve iværksæelsen af en godkend foransalning. Regisreringen skal derfor ikke genages for hver gang, der daglig gøres brug af en godkend foransalning. Benyes illadelsen koninuerlig il maganvendelse på samme forhold over en periode, kan de i indbereningen nævnes, a illadelsen har være benye i for eksempel andbørsningssiuaioner daglig (ev. o eller re gange daglig) i perioden fra dao x il dao y. Bliver der behov for a anvende illadelsen il andre hygiejnesiuaioner omfae af illadelsen, skal dee ligeledes indberees. Herunder hvornår forholde har funde sed. På skema 2 indberees maganvendelse, som der ikke er give illadelse il. De kan for eksempel være ilfælde, hvor der foreages indgreb, selv om kommunalbesyrelsen endnu ikke har ruffe afgørelse, eller aku iværksae indgreb sam al anden maganvendelse. På skema 2 regisreres og indberees også fasholdelse i medfør af Servicelovens 126. Regisrering skal ske sraks og senes dagen efer indgrebe. Disse indgreb skal indberees sraks og senes på redjedagen efer iværksæelse. For regisreringer og indbereninger efer 126 gælder de dog, a indberening af iværksae foransalninger skal ske én gang om måneden. På skema 3. indberees flyning iværksa i henhold il 129. De vil sige flyning uden samykke fra borgeren. Disse regisreringer skal i henhold il bekendgørelsens 12 foreages senes med udgangen af den måned, hvor flyningen er sa i værk. Regisrerede flyninger skal indberees kvaralsvis. Regisreringen skal foreages af den person, der har iværksa indgrebe, eller af den der har insrukionsbeføjelsen over for de involverede personale. 136 og 141 Plig il a udarbejde handleplaner Kommunen skal udarbejde handleplaner i overenssemmelse med Servicelovens 141 for de borgere, der har være anvend mag over for. Når der har være anvend mag, er de derfor obligaorisk a udarbejde en plan for, hvordan man fremover undgår denne maganvendelse. Handleplanen skal også medvirke il a koordinere indsasen i forhold il ilbud og akivieer med hensyn il bolig, beskæfigelse, friid og undervisning. Udarbejdelse af handleplanen skal alid ske ud fra den enkele borgers forudsæninger og så vid mulig i samarbejde med denne. Borgeren bør således inddrages i en akiv proces, hvor de ilbud, der silles il rådighed som led i opfyldelse af handleplanen, synliggøres for borgeren og andre involverede. Udarbejdelsen af handleplaner forudsæer derfor e udredningsarbejde, hvor der indgår væsenlige elemener i borgerens liv. De kan være den personlige udvikling, den pågældendes familieforhold, de ilbud vedkommende modager, uddannelse, beskæfigelse, bolig og friid mv. Udarbejdelse af handleplaner har også beydning for personales ressikkerhed. Handleplanen sikrer, a ilreelæggelsen og udførelsen af hjælpen il borgeren ikke overlades il den enkele medarbejder, men er gensand for en fælles dialog. En dialog, hvor handlinger og meoder i hjælpen il borgere med særlige behov forsa bliver drøfe på baggrund af eiske overvejelser. For a undgå, a de bliver nødvendig a iværksæe foransalninger som beskreve i Servicelovens kapiel 24, er de vigig, a der løbende sker en vurdering af, om hjælpen ilgodeser borgerens behov, eller om der bør foreages juseringer i hjælpen. Værgemål Der er i visse siuaioner plig il a være opmærksom på behove for a beskikke en værge il den borger, der ydes en indsas over for. I sager om indgreb i form af maganvendelse efer 125, 126a, 127 og 128 skal der i forbindelse med sagsbehandlingen indhenes bemærkninger fra pårørende og en evenuel beskikke værge. Formåle er a give den pågældende en særlig resgarani. De er derimod ikke hensigen, a værgen eller den pårørende skal foreage en pædagogisk eller lægefaglig vurdering. Værgemåle skal afpasses efer de konkree behov hos den borger, som sagen drejer sig om, og værgemåle må ikke være mere omfaende end nødvendig. Værgemåle skal således nøje ilpasses den enkeles muligheder og behov. De er ikke mulig via e værgemål a fraage borgeren handleevnen på de personlige plan. Du kan læse mege mere om værgemål på Civilsyrelsens hjemmeside: Klagevejledning En afgørelse om anvendelse af mag er en almindelig forvalningsrelig afgørelse. De almindelige regler i Ressikkerhedslovens kapiel 10 om klagevejledning m.v. skal derfor følges. Ankesyrelsen er klageinsans i forhold il afgørelse, i de ilfælde, hvor Sasforvalningen ræffer afgørelse efer indsilling fra kommunalbesyrelsen, fx i forbindelse med 129. Ankesyrelsen kan desuden anage sager af principiel eller generel behandling. Afgørelsen om a fasholde en person efer 126 ræffes i den akue siuaion af de personale, der efer myndighedsvisiaion, udfører søe og hjælp il borgeren. Opsæende virkning Hovedreglen i sociale sager er, a en klage over en myndighedsafgørelse ikke har opsæende virkning. A en klage har opsæende virkning beyder, a gennemførelsen af afgørelsen udskydes, indil klageinsansen har ruffe afgørelse. De kan være vigig, a en afgørelse ikke iværksæes, fordi der herved kunne ske en uopreelig skade. Dee gælder især i sager, hvor afgørelsen har en mege indgribende beydning for den pågældendes privaliv. Klager over sager om flyning har som udgangspunk opsæende virkning, da der er ale om en mege indgribende afgørelse. De Sociale Nævn kan dog beslue, a der ikke skal være opsæende virkning. Klagebereigede For a sikre borgere, der ikke selv er i sand il a klage, har pårørende eller andre mulighed for på den pågældendes vegne a indbringe klagen for Ankesyrelsen. Klagen kan indbringes af for eksempel ægefælle, samlever, søskende, bisidder, advoka eller værge. Klagefrisen er fire uger fra afgørelsen er meddel borgeren/klageren. Af hensyn il muligheden for a indbringe sager om ilbageholdelse i boligen mod pågældendes vilje og opagelse i særlige boilbud uden samykke for domsolene, er der en fris for Ankesyrelsens afgørelse på oe uger. Tilbageholdelse i boligen og opagelse i særlige boilbud uden samykke er de alvorligse indgreb i den personlige frihed. Der er derfor særlig adgang il a få prøve disse indgreb ved domsolssyseme

17 Sagsforløb Nedensående grafiske modeller viser, hvordan sandardforløb i forbindelse med regisrering, indberening og sagsbehandling ved maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen kan se ud og ydeliggør de forskellige procedurer, som skal eferleves. Modellerne er vejledende i forhold il, hvad der anses for a være god procedure. I de følgende henvises il Miniserie for børn, ligesilling, inegraion og sociale forholdss skemaer. 126 Ved aku maganvendelse Maganvendelse indgreb i selvbesemmelsesreen. Regisrering indgrebe beskrives i praksis (på skema 2). Indberening il ilsynsførende insans (kommune eller region, og sociale ilsynskommune). Tilsynsførende insans vurderer, om indbereningen giver anledning il ev. ændringer if. drifen. Tilsynsførende insans videresender il borgerens handlekommune, og il den kommune, der udfører de sociale ilsyn. Handlekommunen ræffer afgørelse # vedr. indgrebes lovlighed. Handlekommunen vurderer, om indgrebe giver anledning il ev. ændringer vedr. borgeren. Handlekommunen giver klagevejledning il borgeren. Handlekommunen videregiver ev. oplysninger il opholdskommune/ ilsynsførende insans. 125, 126a, 127, 128 Ved maganvendelse med illadelse Der ansøges hos borgerens handlekommune om mulighed for a anvende mag overfor borgeren ##. Handlekommunen ræffer afgørelse vedr. ansøgning om illadelse il a anvende mag. Handlekommunen giver klagevejledning il borgeren. Maganvendelse indgreb i selvbesemmelsesreen. Tilladelsen il a anvende mag. Regisrering indgrebe beskrives i praksis (på skema 1). Indberening il ilsynsførende insans (kommune eller region). Tilsynsførende insans vurderer, om indbereningen giver anledning il ev. ændringer if. drifen. Tilsynsførende insans videresender orienering vedr. udnyelse af illadelsen il borgerens handlekommune. 125, 126, 126a, 127, 128 Ved maganvendelse uden illadelse Maganvendelse indgreb i selvbesemmelsesreen. Regisrering indgrebe beskrives i praksis (på skema 2). Indberening il ilsynsførende insans (kommune eller region og sociale ilsynskommune). Tilsynsførende insans vurderer, om indbereningen giver anledning il ev. ændringer if. drifen. Evenuel ansøge borgerens handlekommune se ovenfor. Tilsynsførende insans videresender il borgerens handlekommune Handlekommunen ræffer afgørelse# vedr. indgrebes lovlighed. Handlekommunen vurderer, om indgrebe giver anledning il ev. ændringer vedr. borgeren Handlekommunen giver klagevejledning il borgeren Handlekommunen videregiver ev. oplysninger il opholdskommune/ilsynsførende insans. ## Besluningen om a iværksæe indgreb i form af maganvendelse ræffes ypisk efer anmodning fra de personale, der udfører de # Der er ikke ale om en afgørelse i egenlig forsand, ide indgrebe allerede er foreage. Der er ale om, a handlekommunen skal vurdere socialpædagogiske og plejemæssige opgaver. De kan for eksempel være personale i e boilbud, men også pårørende og andre, der indgrebes lovmedholdelighed. En besluning, som reel bliver angående en anden kommunes (opholdskommunens) medarbejdere. har daglig eller jævnlig konak med den pågældende, vil kunne medvirke il, a spørgsmåle rejses over for kommunalbesyrelsen, 32 der ræffer afgørelse. 33

18 Resikkerhedslovens 9, sk. 7 & 9 sk. 7 Hvem har handleplig over for borgeren? Den oprindelige opholdskommune har plig il a yde hjælp efer Lov om social service, når denne kommune eller anden offenlig myndighed har medvirke il, a personen i en anden kommune har fåe ophold i 1) boformer efer og 192 i lov om social service, 2) boliger efer 115, sk. 4, jf. 105, sk. 2, i lov om almene boliger m.v., 3) insiuioner under sygehusvæsene, 4) insiuioner under Kriminalforsorgen eller 5) boliger, boformer m.v., der ræder i sede for og kan sidesilles med boformer m.v. under nr sk. 9 Overdragelse af handleforpligigelsen Kommunalbesyrelsen i en kommune, der efer 9, sk. 7 har plig il a yde hjælp il en borger efer Lov om Social Service, kan efer afale med opholdskommunen, jf. sk. 2, bemyndige denne il hel eller delvis a vareage udøvelsen af sine opgaver i forhold il den pågældende. Således kan handleforpligigelsen vedr. SEL kapiel 24 overdrages il opholdskommunen, hvis de o kommuner indbyrdes laver afale herom. Handle- og opholdskommune ilsyn Tilsynsbesemmelserne findes i Ressikkerhedslovens 9, 9b og 9c: I forhold il regisrering/indberening af maganvendelse: Hvem skal modage indbereninger: Servicelovens 13.6: Opagelse i særlige boilbud efer 129 og enhver form for maganvendelse, herunder maganvendelse i forbindelse med foransalninger efer , skal regisreres og indberees af ilbudde il kommunalbesyrelsen for de ilbud, kommunalbesyrelsen fører ilsyn med, jf. 148a, og il regionsråde for de ilbud, regionsråde fører ilsyn med, jf. 5, sk. 7. Desuden orieneres den kommune, der har ansvare for de sociale ilsyn, efer samme forskrifer. Kommunalbesyrelsen eller regionsråde orienerer den kommune, der har plig il a yde hjælp efer denne lov, jf. 9-9b i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område, om indbereningen. Reglerne om regisrering og indberening fremgår af maganvendelsesbekendgørelsens 8 12, jf. bekendgørelse 73.2 af 23. juni 2014, om maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen over for voksne sam om særlige sikkerhedsforansalninger for voksne og modageplig i boformer efer Serviceloven. Indbereninger skal således alid gå il den ilsynsførende kommune/region, som skal orienere borgerens handlekommune. I siuaioner, hvor indbereningen vedrører en maganvendelse, der ikke er omfae af en besluning, efer sel 125, 126a - 129, der muliggør maganvendelse, skal handlekommunen give borgeren ankevejledning og behandle sagen i ilfælde af anke. Tilsyn De personreede ilsyn (Servicelovens 148): Kommunalbesyrelsen i handlekommunen har forpligelsen il a føre ilsyn med indhold og kvalie i forhold il den enkele person, herunder om den fakiske maganvendelse semmer overens med den rufne afgørelse. De drifsorienerede ilsyn: De er den kommunalbesyrelse/de regionsråd, sam den kommune der har ansvare for de sociale ilsyn, der er ilsynsmyndighed efer Servicelovens 148a, jf. lovens 5, sk. 7, som har ansvare for a påse, a de generelle rammer i boilbudde, herunder de fysiske rammer, den pædagogiske ilreelæggelse af arbejde mv. undersøer en forebyggelse af maganvendelse. I dee ilsyn kan således indgå indbereningerne om maganvendelse. Den kommune, som udfører de sociale ilsyn har samme forpligelser som kommunalbesyrelsen, der udfører drifsorienere ilsyn. De sociale ilsyn vurderer om indbereningerne om maganvendelse giver anledning il ilsynsmæssige overvejelser. De vil være e samle skøn om indbereningerne konkre eller mere generel giver drifsilsyne anledning il bemærkninger eller forslag vedrørende hånderingen af maganvendelser

19 Procedure/forløb Ved aku maganvendelse ( 126) Før anvendelse af mag alle andre muligheder if. den socialpædagogiske indsas skal være udøm. Dokumenaion for idligere/ hididig indsas via journalisering pædagogisk handleplan, noaer mv. hvad er gjor indil nu og hvordan? Før evenuel anvendelse af mag, skal de forsøges a få borgeren il a medvirke frivillig if. den konkree indsas for a undgå anvendelsen af mag. Der skal være åbenhed if. alle besluninger omkring indsasen og ev. anvendelse af mag evenuel værge eller andre pårørende skal orieneres om alle besluninger if. maganvendelse og indgreb i den personlige frihed. Tilbudde skal løbende følge, om den konkree hjælp ilgodeser den enkeles behov, således a de sikres, a de nødvendige juseringer kan foreages for a undgå evenuel maganvendelse. Der skal reflekeres over praksis, sam løbende indgås dialog med myndigheden/ sagsbehandler omkring indsasen via opfølgning. Aku maganvendelse. Regisrere og indberee en evenuel maganvendelse. Eferfølgende reflekere over praksis og forsøge a ilreelægge indsasen, så en evenuel ny maganvendelse kan undgås. Inddragelse og dialog med pårørende omkring indsasen. Løbende arbejde med ilag, der siger mod, a der ikke længere er brug for maganvendelse. Eferfølgende ilpasning/ jusering af pædagogisk handleplan ev. i samarbejde/ dialog med myndigheden, hvis der er behov for a jusere sammenhængen med 141-handleplanen. Når der er give illadelse il maganvendelse ( 125, 126a, 127, 128), Før anvendelse af mag skal alle andre muligheder if. den socialpædagogiske indsas være udøm. Dokumenaion for idligere/hididig indsas via journalisering pædagogisk handleplan, noaer mv. hvad er de, vi har gjor indil nu og hvordan? Før evenuel anvendelse af mag, skal de forsøges a få borgeren il a medvirke frivillig if. den konkree indsas for a undgå anvendelsen af mag. Der skal være åbenhed if. alle besluninger omkring indsasen og ev. anvendelse af mag evenuel værge eller andre pårørende skal orieneres om alle besluninger if. maganvendelse og indgreb i den personlige frihed. Tilbudde skal løbende følge, om den konkree hjælp ilgodeser den enkeles behov, så de sikres, a der løbende kan foreages de nødvendige juseringer for a undgå evenuel maganvendelse. Der skal reflekeres over praksis, sam løbende indgås dialog med myndigheden/ sagsbehandler omkring indsasen via opfølgning. Søge om anvendelse af mag i en afgrænse periode ilbudde ansøger borgerens handlekommune om anvendelse af mag i en afgrænse periode. Maganvendelse finder sed i konkree siuaioner illadelsen il a benye mag udnyes. Eferfølgende regisrering og indberening. Eferfølgende reflekere over praksis og forsøge a ilreelægge indsasen, så en evenuel ny maganvendelse kan undgås.. Ev. inddragelse og dialog med pårørende omkring indsasen. Eferfølgende ilpasning/ jusering af pædagogisk handleplan ev. i samarbejde/dialog med myndigheden if. samspil med den overordnede 141-handleplan. Når der ikke er give illadelse il anvendelse af mag ( 125, 126, 126a, 127, 128) Før evenuel ansøgning eller anvendelse af mag skal alle andre muligheder if. den socialpædagogiske indsas være udømmende afprøve. Dokumenaion for idligere/ hididig indsas via journalisering pædagogisk handleplan, noaer mv. hvad er de, vi har gjor indil nu og hvordan? Før evenuel ansøgning om anvendelse af mag, skal de forsøges a få borgeren il a medvirke frivillig if. den konkree indsas for a undgå anvendelsen af mag. Tilbudde skal løbende følge, om den konkree hjælp ilgodeser den enkeles behov, så de sikres, a der løbende kan foreages de nødvendige juseringer for a undgå evenuel maganvendelse. Der skal reflekeres over praksis, sam løbende indgås dialog med myndigheden/sagsbehandler omkring indsasen via opfølgning. Anvendelse af mag. Tilbudde i opholdskommunen ev. i dialog, søger borgerens handlekommune om illadelsen il a anvende mag i lignende fremidige siuaioner. Eferfølgende reflekere over praksis og forsøge a ilreelægge indsasen, så en evenuel ny maganvendelse kan undgås. Ev. inddragelse og dialog med pårørende omkring indsasen. Eferfølgende ilpasning/ jusering af pædagogisk handleplan ev. i samarbejde/dialog med myndigheden if. samspil med den overordnede 141-handleplan

20 Lov om anvendelse af vang i psykiarien Forhold il anden lovgivning Maganvendelsesreglerne finder anvendelse inden for de sociale område. Der er imidlerid andre relevane love, som kan komme i spil, når vi arbejder inden for de specialiserede socialområde. Maganvendelsesreglerne giver under særlige beingelser mulighed for a anvende visse former for mag i indsasen over for borgeren. De er vigig a afgrænse maganvendelsesreglerne fra Lov om anvendelse af vang i psykiarien. Psykiariloven er gældende inden for psykiarien når man er indlag på psykiariske afdelinger. Borgere på boilbud efer Serviceloven er således ikke omfae af psykiariloven medmindre, de er indlag på en psykiarisk afdeling og kun er omfae, så længe de er indlag. Under indlæggelse på psykiarisk afdeling er borgeren således ikke omfae af reglerne om maganvendelse i Serviceloven, som således ikke vil kunne anvendes. Hvis en borger udskrives og sraks herefer skal have e social ilbud eller ilbage il en bolig efer Serviceloven, så er de afgørende, a der er konak mellem sundhedsmyndigheden og den sociale afdeling i borgerens kommune. De o myndigheder er forplige il a samarbejde og koordinere den videre indsas via koordinaionsplaner og handleplaner. Servicelovens regler om maganvendelse indeholder besemmelser om fasholdelse mv., men der er ikke lovhjemmel il fiksering, som Psykiariloven giver mulighed for. Sundhedsloven Borgere i boilbud og lignende vil ofe på samme id have behov for både pleje og omsorg, som gives af de pædagogiske personale og sundhedsmæssig behandling og pleje, som gives af sundhedspersonale. De kan i praksis være svær a skelne skarp mellem pleje/omsorg og sundhedsmæssig behandling. Ved al sundhedsmæssig behandling er Sundhedsloven og dermed paieners ressilling gældende, også selvom behandlingen foregår i boilbud eller i ege hjem. De afgørende er, a indsasen har e behandlende sige og foresås af sundhedspersonale, sygeplejersker, social- og sundhedsassisener m.v. Al modagelse af sundhedsydelser kræver e informere samykke fra borgeren. Hvis borgeren ikke er i sand il a afgive informere samykke, kan dee i sede gives af nærmese pårørende eller værge. Paienen selv skal informeres og inddrages i behandlingen i de omfang paienen forsår siuaionen, selvom vedkommende ikke kan afgive samykke. Paienens evenuelle ilkendegivelser skal illægges beydning, hvis de er akuelle og relevane. Sundhedsloven adskiller sig på dee punk fra Serviceloven, hvor de kun er hovedpersonen selv eller en evenuel værge, der kan afgive samykke. Sundhedsmæssig behandling kan ikke gennemføres ved brug af mag, og Sundhedsloven giver således ikke mulighed for nogle former for vangsbehandling. Hvis hovedpersonen selv modsæer sig behandling i ord eller handling, kan man på ingen måde gennemvinge behandlingen, selvom der er samykke fra værge eller nærmese pårørende, medmindre der er e øjeblikkelig behandlingsbehov

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse Procedurebeskrivelse for magtanvendelse 2014 Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus, Ulla Rosager Dokkedahl og Michael Graff Dato: 28.02.14 Sagsid.: dawel Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for magtanvendelse

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang Marts 2013 Bilag 2 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Procedure Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Indholdsfortegnelse: side 1. Generelle forholdsregler Serviceloven 124-129... 2 2. Alarmsystemer Serviceloven 125...

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Der findes altid en løsning problemet er at finde den (Poul Erik Larsen, 2001: Magt og afmagt en bog om det pædagogiske arbejde uden at anvende

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 83 Offentligt Fremsat den xx. Januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service. (Magtanvendelse

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

ÆLDRESERVICE VEJLEDNING

ÆLDRESERVICE VEJLEDNING ÆLDRESERVICE VEJLEDNING Om magtanvendelse At arbejde uden at anvende magt, må aldrig betyde, at man undlader at handle. Men opgaven anses først for løst, når man har fundet frem til en handlemåde, hvori

Læs mere

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet VEJLEDNING om brug af magtanvendelse på ældreområdet Indholdsfortegnelse 1..Præsentation og fortolkning af loven...2 2. Forudsætning for anvendelse af tvang...4 3. Hvilken tvang må anvendes? Og hvornår?...5

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse... 2 Indledning.... 3 Formålet med loven... 3 Principper for magtanvendelse... 4 Personkreds, som er omfattet af loven... 4 Forudsætninger for at iværksætte indgreb...5

Læs mere

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.«

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.« Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af Karen Ellemann Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse over for voksne) 1 I lov om social service, jf.

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Vejledning om Magtanvendelse

Vejledning om Magtanvendelse Vejledning om Magtanvendelse Demenskoordinatorerne Svendborg Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse Forord Generelt om magtanvendelse: Formål...... side 4 Målgruppe...... side 4 Principper...... side

Læs mere

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ 53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse

Vejledning om magtanvendelse Vejledning om magtanvendelse Udarbejdet af: Lillian Aakjær Hassinggaard Gerda Møller Ulla Riber Mortensen Tovholder for magtanvendelse: Ulla Riber Mortensen Dato: 30.05.2009 Revideret: September 2010 Hold

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Program il Udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Triniy for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 2.5.2014 KEU syd Praksisdag Syd 2. maj 2014 Målgruppen for Praksisdag

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Socialpædagogisk metode og magtanvendelse

Socialpædagogisk metode og magtanvendelse Socialpædagogisk metode og magtanvendelse Instruks for håndtering og indberetning på voksen- og ældreområdet. Socialcenter og Sundheds- og omsorgscenter, Ringsted Kommune mab feb. 2014 Indhold Indledning...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med voksne med et svært psykisk handicap Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre

Læs mere

NOTAT Specialiserede tilbud

NOTAT Specialiserede tilbud ORIENTERING OM MAGTANVENDELSER NOTAT Specialiserede tilbud Orientering til Børne- og undervisningsudvalget vedrørende magtanvendelser og tilsynet hermed Afdelingen for specialiserede tilbud (SPT) varetager

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med mennesker med svær demens Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre indgreb

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24 Sct. Knuds Allè 7, 6740 Bramming Dato 29. februar 2008 Journal nr. Notat Login bvr Sagsbehandler Birte Vester Rasmussen Telefon direkte 76 16 92 77 E-mail bvr@esbjergkommune.dk Beretning for 2007 over

Læs mere

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator Side 1/6 Kompak mikroprocessorregulaor Indbygningshus ih. DIN 43 700 Kor beskrivelse er en kompak mikroprocessorsyre opunksregulaor med fronrammemåle 96mm x 96mm. Alle re udførelser af regulaoren har e

Læs mere

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet - Sundhed og Ældre - Handicap og psykiatri Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard Sags

Læs mere

Retningslinjerne er oprindeligt udarbejdet i dagene 18. - 19. Januar 2000 af:

Retningslinjerne er oprindeligt udarbejdet i dagene 18. - 19. Januar 2000 af: 1 Københavns Amt Psykiatri- og Socialforvaltningen Socialpædagogernes Landsforbund Kreds Københavns Amt Retningslinjer i forbindelse med anvendelse magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for voksne

Læs mere

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6 Lovgivning, relevant for oligofrenipsykiatriområdet (Det følgende oplister uddrag af den nævnte lovgivning) LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 1.1 Patienters

Læs mere

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11.

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11. DFG/TFG 660-690 12.12 - Drifsanvisning 51289397 11.14 K DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90 Overenssemmelseserklæring Jungheinrich AG, Am Sadrand

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Sædvanlige Differenialligninger a b. udgave 004 FORORD Dee noa giver en indføring i eorien for sædvanlige differenialligninger. Der lægges især væg på løsningen af lineære differenialligninger

Læs mere

HÅNDBOG. Handicap- og Psykiatri. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. - sådan håndterer og administrerer du reglerne

HÅNDBOG. Handicap- og Psykiatri. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. - sådan håndterer og administrerer du reglerne Job & Familie og Ældre & Pleje Januar 2011 HÅNDBOG Handicap- og Psykiatri Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten - sådan håndterer og administrerer du reglerne INDHOLDSFORTEGNELSE FANE

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen SKRÆPPEBLADET sepember 2005 Tovrækning ved sommerfesen i Hasselhøj/Hasselengen Nr.07 ISSN 0906-267X Gudrunsvej 2, kld., 8220 Brabrand Tlf. 86 25 26 99. E-pos: skraeppen@mail1. sofane.dk Hjemmeside: www.skraeppeblade.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere

Kommunikation der samler virksomheden

Kommunikation der samler virksomheden IPVis Connec Asger Andersen info@ipvis.dk Kommunika der samler virksomheden +45 8888 7777 765 Kalender 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 Salg Magnus Knudsen Nicklas Kaspersen Oscar Chrisoffersen Anne Peersen

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Computer- og El-teknik Formelsamling

Computer- og El-teknik Formelsamling ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek

Læs mere

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Underøgele af forældre brugerhed med dagilbud i kommun Apr. 2012 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommun, om de pørgmål, der

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte (version 2 af september 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Flytning til særligt botilbud

Flytning til særligt botilbud Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Flytning til særligt botilbud Jf. servicelovens 129 stk. 2. Det Sociale Nævn Indhold 1. Resume og konklusion 2 2. Skematisk

Læs mere

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Februar 2012 Bilag 1 Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Lovgrundlag Tilsynsenheden, Frederikssund Kommune har til opgave at administrere bestemmelserne i Servicelovens

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere