Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for miljødeklarationen for el"

Transkript

1 Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16

2 Indholdsfortegnelse Indledning Datagrundlag for miljødeklarationen for el Dansk elproduktion Timemiddelværdier for elsystemet Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet El importeret fra Sverige, Norge og Tyskland Beregningsprincip for miljødeklarationen for el Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme Korrektion for nettab Korrektion for import/eksport Beregningseksempel Bilag 1 Eksempler på udvekslingskorrektion Referencer Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 2/16

3 Indledning Energinet.dk udarbejder senest den 1. marts hvert år en miljødeklaration for el, der beskriver brændselsforbruget og miljøpåvirkningen ved forbrug af én kwh el som en gennemsnitsværdi for det foregående kalenderår. Energinet.dk har tidligere beregnet to miljødeklarationer for el; én for Østdanmark og én for Vestdanmark. Med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse har Energinet.dk fra og med 2010 kun beregnet én samlet deklaration for Danmark. Retningslinjer for hvordan Energinet.dk beregner den årlige miljødeklaration for el er nærmere beskrevet i dette notat. Datagrundlaget til miljødeklarationen er beskrevet i afsnit 1, mens selve beregningsprincippet er beskrevet i afsnit 2. Miljødeklarationen for el bliver revisorpåtegnet. Revisorerklæringen kan findes på El-deklarationer Elhandlere skal ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen meddele deklarationer for deres levering af elektricitet til forbrugerne i det forgangne kalenderår. Elhandlere skal enten anvende en generel deklaration eller en individuel deklaration. Den individuelle deklaration benyttes ved mærkning af strøm med særlige miljøegenskaber, som fx vindmøllestrøm. For øvrige (almindelige) elleverancer skal elhandlere anvende den generelle deklaration, som specifikt er udarbejdet til formålet af Energinet.dk. Beregningsprincippet for el-deklarationerne er specificeret i særskilte retningslinjer på Til og med 2009 blev den generelle deklaration beregnet efter de samme principper som miljødeklarationen. Det er ikke længere tilfældet. Hvor miljødeklarationen opgør den gennemsnitlige miljøbelastning ved elforbrug benyttes den generelle deklaration som nævnt ved mærkning af elsalg til de elkunder, der ikke har købt individuelt deklareret elektricitet. I modsætning til miljødeklarationen bliver den generelle deklaration derfor korrigeret for elleverancer baseret på individuelle deklarationer. Øvrige opgørelser over miljøbelastningen ved elforbrug Energinet.dk opgør også den gennemsnitlige miljøbelastning ved elforbrug i andre sammenhænge: - På kortet "Elsystemet lige nu" offentliggør Energinet.dk realtidsværdier for CO 2 -udledningen ved elforbrug ud fra driftsmålinger for elsystemet. - Som en service til eksterne aktører udarbejder Energinet.dk løbende CO 2 - prognoser for det kommende driftsdøgn ud fra planer i elmarkedet over forventet produktion, forbrug og udveksling med nabolandene. Ovenstående opgørelser anvender samme beregningsprincip som den årlige miljødeklaration for el. Den årlige miljødeklaration er dog baseret på et væsentligt mere nøjagtigt og omfattende datamateriale. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 3/16

4 1. Datagrundlag for miljødeklarationen for el Datagrundlaget til beregning af miljødeklarationen for el kan opdeles i 4 delområder: 1. Miljøpåvirkninger fra elproduktionen i Danmark. 2. Timeværdier for elproduktion, -forbrug og -udveksling. 3. Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet. 4. Miljøpåvirkninger fra elproduktionen i nabolandene. De enkelte dataområder er uddybet i de følgende afsnit. 1.1 Dansk elproduktion Data for den danske elproduktion er baseret på dataindsamlingen til Energinet.dk's årlige miljørapport og omfatter værksspecifikke data fra alle elproducerende anlæg i Danmark. Energinet.dk's registreringer af elproduktion er her suppleret ved, at der årligt indsamles data for værkernes varmeproduktion, brændselsforbrug, emissioner til luften og restprodukter. Til miljørapporten anmoder Energinet.dk alle producenter, der ejer et værk med en elkapacitet større end 5 MW og/eller en indfyret kapacitet større end 20 MW, om at indberette supplerende miljødata. Indberetningen omfatter miljødata for anlæg, som tilsammen står for over 91 % af den samlede termiske elproduktion i Danmark. For de resterende værker, som er mindre end de angivne indrapporteringsgrænser, foretager Energinet.dk en estimering af varmeproduktion, brændselsforbrug og øvrige miljøforhold. Til miljørapporten bliver elproducenterne i Danmark bedt om at indrapportere miljødata i form af brændselsforbrug, emissioner til luften af CO 2, SO 2, NO x, CH 4, N 2 O, CO og partikler samt produktionen af restprodukter. Fastsættelsen af emissioner til luften og restproduktmængder baseres grundlæggende enten på direkte målinger eller på estimater dannet ud fra en række standardfaktorer. Typisk indberetter centrale kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg målte værdier for udledningen af SO 2, NO x, CO (primært affaldsfyrede), partikler og produktionen af restprodukter. For større værker er CO 2 -udledningen ligeledes baseret på målinger af kulstofindholdet i brændslet. Emissioner og restprodukter, der hverken måles eller kendes af producenten ud fra værksspecifikke faktorer, beregnes af Energinet.dk ud fra værkernes brændselsforbrug og standardfaktorer. For en yderligere beskrivelse af datagrundlaget til Energinet.dk`s miljørapport henvises til et selvstændigt baggrundsdokument på under KLIMA OG MILJØ. Deklarationer for centrale og decentrale værker Ved beregningen af miljødeklarationen for el er den danske elproduktion opdelt i centrale værker, decentrale værker, vindmøller og solceller. Definitionen af centrale kraftværker er i denne sammenhæng defineret som kraftværker beliggende på "centrale kraftværkspladser". Alle øvrige værker (eksklusive vindmøller og nettoafregnede solceller) betegnes som decentrale værker. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 4/16

5 Decentrale værker har en anden miljøprofil end de centrale værker. Det skyldes forskelle i brændselsforbrug, virkningsgrad, forbrændingsteknologi og omfanget af røggasrensning. De centrale værker er overvejende kul- eller naturgasfyrede, men anvender i stigende grad biomasse som supplerende brændsel. De fleste decentrale værker anvender naturgas som brændsel, men der findes også decentrale værker baseret på affald, biomasse, biogas og olie. Tabel 1 viser gennemsnitsdeklarationer per produceret kwh el for centrale og decentrale værker i Danmark i Deklarationer for centrale og decentrale værker i Danmark i 2015 Emissioner til luft g/kwh Central Decentral CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,01 0,73 N 2O (Lattergas - drivhusgas) 0,006 0,011 Drivhusgasser i alt (CO 2-ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0,06 0,17 NO x (Kvælstofilter) 0,21 0,83 CO (Kulilte) 0,19 0,45 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,01 0,09 Partikler 0,01 0,02 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 22,3 0,5 Kulslagge 3,7 0,1 Afsvovlingsprodukter 8,9 0,2 Slagge (affaldsforbrænding) - 75,0 RGA (røggasaffald) - 12,4 Bioaske 2,5 1,6 Brændsler g/kwh Kul Olie 2 5 Naturgas Biobrændsler Affald Note: Følgende værker betegnes her som centrale: Amagerværket, Avedøreværket, Asnæsværket, Enstedværket, Esbjergværket, Fynsværket, H.C. Ørstedsværket, Herningværket, Kyndbyværket, Masnedøværket, Nordjyllandsværket, Randers Kraftvarmeværk, Rønneværket, Skærbækværket, Stigsnæsværket, Studstrupværket og Svanemølleværket. Tabel 1 Deklarationer for el ab værk, 125 %-metoden. Energistyrelsen har til udarbejdelsen af miljødeklarationen for el anbefalet Energinet.dk at anvende 125 % -metoden til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Denne metode antager, at varmen er produceret med en varmevirkningsgrad på 125 %. I Tabel 1 er deklarationerne således opgjort ud fra 125 %- metoden. Problemstillingen med fordeling af miljøbelastningen mellem el og kraftvarme er desuden beskrevet i afsnit 2.1. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 5/16

6 Restproduktfaktorer Restprodukter er fællesbetegnelsen for faste affaldsfraktioner, der dannes dels som forbrændingsrest, dels opstår ved rensning af røggasserne for sure gasser og partikler. De restproduktmængder, der indgår i miljødeklarationen for el baseres ikke direkte på dataindsamlingen til Energinet.dk's seneste miljørapport. Energinet.dk anvender i stedet brændselsspecifikke restproduktfaktorer til at estimere restproduktmængder fra forbruget af kul, affald og biomasse. De anvendte restproduktfaktorer ved udarbejdelsen af miljødeklarationen for 2015 er vist i Tabel 2. Værdierne er baseret på et 5-års gennemsnit for danske kraftværker i perioden Restproduktfaktorer Brændsel Kulflyveaske Kulslagge Afsvovlingsprodukter Slagge (affaldsforbrænding) kg/gj RGA (røggasaffald) Kul 4,2 0,7 1, Træ/halm ,5 Affald ,1 2,8 - Tabel 2 Emissionsfaktorer for restprodukter. Bioaske 1.2 Timemiddelværdier for elsystemet Ved opgørelsen af miljødeklarationen for el korrigerer Energinet.dk den danske elproduktion for udvekslingen af el med naboområderne. Udvekslingskorrektionen bliver udført ud fra timemiddelværdier for produktion, forbrug og udveksling for det danske elsystem. De anvendte timeværdier er baseret på data fra Energinet.dk's PANDA-afregningssystem og er offentligt tilgængelige som markedsdata via under EL/Engrosmarked. Til brug for beregningen af miljødeklarationen anvender Energinet.dk følgende markedsdata: - Fysisk udveksling på overføringsforbindelserne, MWh/h: DK-Vest og Norge; DK-Vest og Sverige; DK-Vest og Tyskland; DK-Øst og Sverige; DK-Øst og Tyskland. - Produktion og forbrug, MWh/h (separat for Øst- og Vestdanmark): Central produktion; Decentral produktion; Vindproduktion; Solcelle produktion; Bruttoforbrug. Markedsdataene på Energinet.dk's hjemmeside følger ikke helt definitionen af centrale værker, som angivet i Tabel 1. Inden udførelsen af korrektionen for udveksling foretages derfor en korrektion af ovenstående grunddata for centrale og decentrale værker, så der er overensstemmelse med definitionen af centrale værker i afsnit 1.1. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 6/16

7 1.3 Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet Miljødeklarationen for el medtager udover miljøforhold ved produktion af el også miljøpåvirkninger ved transport af el ud til slutkunderne. Følgende miljøpåvirkninger fra transporten af el indregnes i miljødeklarationen: - Tab i transmissionsnettet. - Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet. - Tab i distributionsnettet. Energinet.dk registrerer energitabet i transmissionsnettet og indsamler desuden data for udledningen af SF 6 -gas. Energinet.dk har derimod ikke et præcist kendskab til tabet i distributionsnettet. Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet er beskrevet nedenfor, mens princippet for indregning af distributionstab er vist i afsnit 2.2. Nettab i transmissionsnettet En oversigt over nettabet i transmissionsnettet i Danmark i 2015 fremgår af Tabel 3. Tabet i transmissionsnettet er her opgjort absolut i GWh og relativt i % i forhold til elforbruget i Danmark. Tab i transmissionsnettet i 2015 Enhed Danmark i alt Elforbrug i Danmark (inkl. nettab) GWh Nettab i transmissionsnet GWh 963 Nettab i transmissionsnet % 2,9 Tabel 3 Nettab i transmissionsnettet i Danmark i Opgørelsen i Tabel 3 omfatter tabet i det overordnede højspændingsnet over 100 kv, inklusive tab på udlandsforbindelserne og Storebæltsforbindelsen. Særligt omfatter transmissionstabet halvdelen af tabet i jævnstrømsforbindelserne mellem Jylland og Norge og mellem Jylland og Sverige. Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet Energinet.dk anvender SF 6 -gas (svovlhexafluorid) i højspændingskomponenter over 100 kv. SF 6 er en væsentligt kraftigere drivhusgas end CO 2 og kan omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange udledningen (i vægt) med en ækvivalensfaktor på Udledningen af SF 6 -gas fra transmissionsnettet i Danmark i 2015 fremgår af Tabel 4. Udledningen af SF 6 -gas er her opgjort absolut i ton og relativt i g/kwh i forhold til elforbruget i Danmark (ab transmission). Udledning af SF 6 -gas i 2015 Enhed Danmark i alt Total SF 6-gas udledt kg 216 SF 6-gas udledt som CO 2-ækvivalent ton SF 6-gas udledt som CO 2-ækvivalent g/kwh el 0,15 Tabel 4 Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet i Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 7/16

8 1.4 El importeret fra Sverige, Norge og Tyskland Til brug for udarbejdelsen af miljødeklarationen for el beregner Energinet.dk deklarationer for el importeret fra Sverige, Norge og Tyskland. Til og med 2014 blev importdeklarationer for Sverige og Tyskland beregnet ud fra den nyest tilgængelige statistik for elproduktion og emissioner fra de pågældende lande. Importdeklarationerne blev på denne baggrund baseret på data for kalenderåret før det kalenderår som miljødeklarationen vedrørte. Importeret el fra Norge er primært baseret på vandkraft og blev derfor anset som værende helt uden emissioner. Importdeklarationer for 2015 er beregnet ud fra produktionsfordelingen i de pågældende lande i 2015, mens emissioner m.m. er estimeret ud fra nøgletal for danske kraftværker. En nærmere beskrivelse af datagrundlaget for importdeklarationerne kan ses i de efterfølgende afsnit. I Tabel 5 er angivet de importdeklarationer for Norge, Sverige og Tyskland, der er anvendt ved opgørelsen af miljødeklarationen for Importdeklarationer Norge Sverige Tyskland Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,02 0,01 0,07 N 2O (Lattergas - drivhusgas) 0,0002 0,001 0,005 Drivhusgasser i alt (CO 2-ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0,0001 0,05 0,10 NO x (Kvælstofilter) 0,01 0,07 0,20 CO (Kulilte) 0,004 0,04 0,12 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,004 0,003 0,02 Partikler 0,0001 0,002 0,01 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske - 0,1 17,5 Kulslagge - 0,02 2,9 Afsvovlingsprodukter - 0,05 7,0 Slagge (affaldsforbrænding) - 5,8 0,6 RGA (røggasaffald) - 1,0 0,1 Bioaske - 0,7 1,1 Radioaktivt affald (mg) - 1,0 0,4 Brændsler g/kwh Kul - 1,3 74,7 Olie - 4,9 5,2 Naturgas 4,3 1,0 13,4 Biobrændsler - 30,1 46,9 Affald - 31,6 3,1 Atomkraft (mg uran) - 1,1 0,5 Brunkul Tabel 5 Deklarationer for el importeret fra Norge, Sverige og Tyskland. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 8/16

9 Deklarationen for Norge er alene baseret på miljøforholdene fra naturgas, hvorfor der ikke indgår nogen restproduktmængder her. Produktionsfordeling Produktionsfordelingen for nabolandene er baseret på detaljerede månedlige produktionsdata fra ENTSO-E [Ref. 1]. De anvendte produktionsfordelinger til opgørelsen af importdeklarationerne for 2015 er vist i Tabel 6. Produktionsfordeling Norge Sverige Tyskland Kul og brunkul - 0,3 % 46 % Olie - 1 % 2 % Naturgas 2 % 1 % 7 % Biobrændsler - 4 % 7 % Affald - 2 % 0,2 % Atomkraft - 36 % 15 % Vind 2 % 10 % 13 % Vand 96 % 45 % 4 % Sol % Tabel 6 Produktionsfordeling i Norge, Sverige og Tyskland [Ref. 1] Ved offentliggørelsen af miljødeklarationen for el er produktionsdata for alle månederne i det seneste kalenderår ikke nødvendigvis til rådighed. Opgørelsen af produktionsfordelingen for nabolandene baseres således på data for de senest tilgængelige 12 måneder. En mindre del af elproduktionen i hhv. Sverige og Tyskland er i statistikken fra ENTSO-E opgjort uden kendt brændselstype. Denne del af produktionen omregnes af Energinet.dk til en af de angivne brændselstyper i Tabel 6 ud fra et historisk kendskab til produktionsfordelingen i de pågældende lande. Brændselsspecifikke deklarationer Ved opgørelsen af importdeklarationerne antages det, at miljøbelastningen fra et kulkraftværk m.m. i nabolandene er den samme som miljøbelastningen fra et dansk kulkraftværk. Opgørelsen af emissioner til luften og restproduktmængder baseres derfor på brændselsspecifikke deklarationer for dansk elproduktion, som angivet i Tabel 7. Jævnfør afsnit 1.1 bliver deklarationer for centrale og decentrale værker opgjort ud fra den såkaldte 125 % -metode til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Ud fra en vurdering af, at samproduktion af el og varme er mindre udbredt i nabolandene end tilfældet er i Danmark er det valgt at anvende brændselsspecifikke deklarationer baseret på 200 % -metoden til beregningen af importdeklarationerne. Energinet.dk vil de kommende år arbejde på at forbedre datagrundlaget til at opgøre miljøbelastningen af den importerede el til Danmark. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 9/16

10 Brændselsspecifikke deklarationer 2015, g/kwh Emissioner til luft Kul Olie Naturgas Biomasse Biogas Affald CO CH 4 0,01 0,02 0,82 0,03 3,33 0,006 N 2O 0,007 0,039 0,007 0,010 0,012 0,019 SO 2 0,12 2,78 0,003 0,09 0,15 0,11 NO x 0,22 1,72 0,42 0,49 1,55 1,17 CO 0,09 0,14 0,17 0,89 2,39 0,07 NMVOC 0,01 0,02 0,17 0,04 0,08 0,01 Partikler 0,02 0,09 0,003 0,02 0,02 0,01 Restprodukter Kulflyveaske 38,4 Kulslagge 6,3 Afsvovlingsprodukter 15,3 Slagge (affald) 268,8 RGA (røggasaffald) 44,2 Bioaske 16,0 Brændsler Kul 380 Olie 347 Naturgas 178 Biomasse 699 Biogas 394 Affald Tabel 7 Brændselsspecifikke deklarationer for 2015, 200 %-metoden For en yderligere beskrivelse af princippet til at beregne de brændselsspecifikke deklarationer henvises til et selvstændigt baggrundsdokument for Energinet.dk`s årlige miljørapport på under KLIMA OG MILJØ. Importdeklarationer for Sverige og Tyskland indeholder ligeledes miljøforhold for atomkraft. Energinet.dk opgør således mængden af radioaktivt affald og forbruget af uran per kwh el. Mængden af radioaktivt affald er fastsat til 2,7 mg per kwh el [Ref. 2], mens forbruget af uran er opgjort til 3 mg per kwh el ud fra et gennemsnit af Energinet.dks importdeklarationer for perioden Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 10/16

11 2. Beregningsprincip for miljødeklarationen for el Den årlige miljødeklaration for el opgør den miljøbelastning, som forbruget af én kwh gennemsnitselektricitet giver anledning til. Beregningen af miljødeklarationen omfatter overordnet set 4 trin: 1. Produktionsfordeling af dansk elforbrug: Indledningsvist korrigerer Energinet.dk den danske produktion for udvekslingen af el med nabolandene. Resultatet er en fordeling af det danske forbrug opdelt på central, decentral, vind, Norge, Sverige og Tyskland. 2. Miljøpåvirkning fra elproduktion: Ud fra produktionsfordelingen af elforbruget og deklarationer for centrale værker m.m. opgøres en dansk gennemsnitsdeklaration (ab værk). 3. Miljøpåvirkning fra transmissionsnettet: Her korrigerer Energinet.dk miljødeklarationen for miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet i form af nettab og udledningen af SF 6 -gas. 4. Tab i distributionsnettet: I 4. og sidste trin indregnes tabet i distributionsnettet. I afsnit 2.4 er der angivet et eksempel på beregning af miljøpåvirkningen ved elforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af miljødeklarationen er der tre væsentlige metodemæssige forhold: - Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme. - Korrektion for nettab. - Korrektion for import/eksport. Metoderne er kort beskrevet i de følgende afsnit. 2.1 Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme Størstedelen af den danske elproduktion sker på anlæg med samproduktion af el og varme. De miljøpåvirkninger, der er forbundet med den kombinerede produktion, fordeles i miljødeklarationen mellem el og varme. Energistyrelsen har til udarbejdelsen af miljødeklarationen for el anbefalet Energinet.dk at benytte 125 %-metoden til fordeling af miljøpåvirkningerne mellem el og varme. Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 125 %. Af hensyn til elkunder og virksomheder, der har behov for at kunne sammenligne miljøpåvirkningerne ved elforbrug med andre virksomheder eller miljødeklarationer, der ikke anvender 125 % -metoden, offentliggør Energinet.dk også miljødeklarationer for el beregnet efter 200 %-metoden samt to andre hyppigt anvendte metoder: Energi-indholdsmetoden og energikvalitetsmetoden. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 11/16

12 2.2 Korrektion for nettab El transporteres gennem højspændingsnettet fra produktionen på et kraftværk til forbrug hos slutkunden. Nettabet er et udtryk for den mængde energi, der tabes ved transport af elektricitet i nettet. Det betyder, at kraftværkerne skal producere en vis mængde elektricitet mere end der ender ude hos kunderne. Elnettet er opdelt i et transmissionsnet og et distributionsnet. Miljødeklarationen skal korrigeres for tabet i både transmissions- og distributionsnettet. Energinet.dk offentliggør som udgangspunkt en miljødeklaration, der er beregnet for den el, der aftages fra transmissionsnettet. Det vil sige, at energitabet i transmissionsnettet allerede er indregnet, jævnfør afsnit 1.3. Alle forbrugere aftager imidlertid el fra distributionsnettet. Energitabet i distributionsnettet varierer geografisk, og der kan være markant forskel mellem netvirksomheder, der fortrinsvis forsyner byområder eller landdistrikter. Energinet.dk anbefaler, at der korrigeres for nettab i distributionsnettet ved at indhente oplysninger om nettabets størrelse fra det aktuelle netselskab. Hvis oplysningerne ikke kan fremskaffes, foreslår Energinet.dk, at der anvendes en gennemsnitsværdi på 5 %. Et eksempel på indregning af tab i distributionsnettet er vist i Tabel 8. Eksempel på indregning af tab i distributionsnettet En virksomhed ønsker til sin miljøberetning at opgøre den udledning af CO 2, som virksomhedens elforbrug har givet anledning til. Virksomheden har et årligt elforbrug på kwh. Fra det lokale netselskab har man fået oplyst, at nettabet i distributionsnettet er på 5 % af den tilførte energi. I Energinet.dk's Miljødeklaration ses, at CO 2-emissionen i 2015 var på 192 g/kwh for el leveret fra transmissionsnettet. Virksomheden kan derefter beregne CO 2-udledningen ved at dividere den oplyste emission med en faktor 0,95 herved medtages nettabet i distributionsnettet. Dette svarer til en udledning i 2015 på: kwh * 192 g/kwh/0,95 = 20 ton CO 2 Tabel 8 Eksempel på indregning af distributionstab. 2.3 Korrektion for import/eksport Ved opgørelsen af den årlige miljødeklaration for el er forbrugeren eller salget af el i fokus. Den strøm, der leveres hos forbrugeren, er en blanding af el, der er produceret i Danmark og i udlandet. Ved beregningen af miljøbelastningen ved elforbrug er der derfor behov for at korrigere den danske produktion for udvekslingen af el med naboområderne. I dette afsnit gøres rede for metodegrundlaget for at korrigere for import og eksport af el. Elsystemet i Danmark og systemafgrænsning Det danske elsystem består af et vestdansk elsystem omfattende Jylland, Fyn og tilhørende øer og et østdansk elsystem omfattende Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og tilhørende øer. Det vestdanske elsystem er synkront med det europæiske kontinentale net, og det østdanske elsystem er synkront med det nor- Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 12/16

13 diske net. Fra efteråret 2010 har de to danske systemområder desuden været forbundet med en HVDC-forbindelse (jævnstrøm) over Storebælt. Transmissionsnettet i Danmark er forbundet til elsystemer i udlandet. Det østdanske elsystem er forbundet med en AC-forbindelse til Sverige og en HVDCforbindelse (Kontek) til Tyskland. Det vestdanske elsystem er forbundet med en AC-forbindelse til Tyskland og HVDC-forbindelser til Norge (Skagerrak) og Sverige (Kontiskan). Med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse har Energinet.dk fra og med 2010-deklarationen besluttet kun at beregne én samlet deklaration for Danmark. I relation til opgørelsen af udvekslingen af el med nabolandene er det i den forbindelse besluttet kun at se på udvekslingen per land og ikke per forbindelse. En time med eksport fra Vestdanmark til Sverige på 100 MWh og en samtidig import fra Sverige til Østdanmark på 300 MWh indgår således i korrektionsberegningerne som en import fra Sverige til Danmark på 200 MWh. Korrektionsmetode for miljødeklarationen for el Udvekslingskorrektionen bliver udført ud fra timemiddelværdier for det danske elsystem. Det vil sige, at der helt ned i den enkelte time korrigeres for om der er overskuds- eller underskudsproduktion i Danmark. Resultatet af udvekslingskorrektionen er en produktionsfordeling af det danske elforbrug - dvs. en opgørelse af i hvilket omfang det danske elforbrug er dækket af hhv. central produktion, decentral produktion, vindkraft, solcelleproduktion og importeret el fra Norge, Sverige og Tyskland. Ved opgørelsen af produktionsfordelingen af miljødeklarationen aggregerer Energinet.dk de enkelte timeværdier til et årsgennemsnit. Udvekslingskorrektionen udføres for Danmark som helhed ved først at allokere den danske produktion til det danske forbrug. Hvis den indenlandske produktion er større end forbruget, eksporteres den overskydende produktion til udlandet. Eksporten bliver dækket af dansk gennemsnitsproduktion (aktuel fordeling af central, decentral, vind og sol i den enkelte time). I tilfælde af, at produktionen er mindre end forbruget, dækkes produktionsunderskuddet af importeret el. Nettoimporten bliver fordelt på de enkelte lande i forhold til deres bidrag til den samlede import. I en time med nettoeksport svarer miljøbelastningen fra elforbruget i Danmark til den gennemsnitlige miljøbelastning fra elproduktionen i Danmark. Kun i timer med nettoimport vil importeret el fra nabolandene således indgå det danske forbrug. Tilfældet med nettoimport kan nemmest forklares ud fra et timeeksempel med import fra Norge på 600 MWh, import fra Sverige på 300 MWh og eksport til Tyskland på 300 MWh. Nettoimporten på 600 MWh, der bidrager til at dække det danske elforbrug, bliver i dette tilfælde fordelt med 400 MWh fra Norge (andel på 600/900) og 200 MWh fra Sverige (andel på 300/900). I bilag 1 er metoden til udvekslingskorrektion illustreret med to beregningseksempler: én med nettoimport og én med nettoeksport. I afsnit 2.4 er angivet et samlet eksempel på beregningen af miljødeklarationen for Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 13/16

14 2.4 Beregningseksempel I Tabel 9 er vist et eksempel på beregning af miljøbelastningen ved forbrug af én kwh el. Eksempel på beregning af miljødeklarationen for el Med udgangspunkt i opgørelsen af CO 2-udledningen per kwh el i 2015 vises i det følgende princippet for beregningen ved af miljøpåvirkningen ved elforbrug i Danmark. De væsentligste datainput for 2015 er vist herunder: Datainput (Datakilder er angivet i parentes): Elforbrug (inkl. nettab): Tab i transmissionsnettet: CO 2-udledning fra centrale værker: CO 2-udledning fra decentrale værker: CO 2-udledning fra norsk el: CO 2-udledning fra svensk el: CO 2-udledning fra tysk el: CO 2-udledning fra vind og sol: 33,6 TWh 2,9 % 543 g/kwh 309 g/kwh 10 g/kwh 34 g/kwh 445 g/kwh 0 g/kwh (Tabel 3) (Tabel 1) (Tabel 1) (Tabel 5) (Tabel 5) (Tabel 5) 1. Produktionsfordeling af dansk elforbrug i 2015 Ud fra timeværdier for elsystemet beregnes indledningsvist produktionsfordelingen af det danske elforbrug i Årsgennemsnittet for 2015 kan ses nedenfor til venstre. Til sammenligning var den danske elproduktion i 2015 (27,7 TWh) fordelt med 34 % fra centrale værker, 13 % fra decentrale værker, 51 % fra vindmøller og 2 % fra solceller. Nedenfor til højre er ligeledes angivet brændselsfordelingen af det danske elforbrug i Produktionsfordeling 2015 Brændselsfordeling 2015 Central Decentral Vind Sol Norge Sverige Tyskland 12% 2% 38% 10% 1% 27% 10% Kul og brunkul Naturgas Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas Olie Atomkraft 13% 58% 0,6% 4% 19% 6% 2. Miljøpåvirkning fra elproduktion I næste trin beregnes emissioner til luften, restproduktmængder og brændselsforbrug per kwh el uden hensyntagen til nettab. Energinet.dk udfører denne beregning ved at gange ovenstående produktionsfordeling med deklarationer for de enkelte produktionstyper. På denne baggrund kan CO 2-udledningen ved elforbrug i Danmark opgøres til 186 g/kwh (ab værk). 3. Miljøpåvirkning fra transmissionsnettet Herefter indregnes miljøpåvirkningerne fra transmissionsnettet. Miljødeklarationen korrigeres for nettabet i transmissionsnettet ved at dividere værdierne ab værk fra trin 2 med 0,971. Udledning af SF 6-gas indgår ikke i beregningen af CO 2-udledningen per kwh. Dette bidrag indregnes kun i opgørelsen af den samlede emission af drivhusgasser per kwh el. 4. Tab i distributionsnettet Jf. afsnit 2.2 indregnes afslutningsvist et estimeret tab i distributionsnettet på 5 %. CO 2- emissionen inklusive nettab kan således bestemmes til 202 g/kwh. Tabel 9 Beregningseksempel ud fra 2015-data, 125 % -metoden. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 14/16

15 3. Bilag 1 Eksempler på udvekslingskorrektion Figur 1 Udvekslingskorrektion i en time med nettoimport (negative værdier er eksport). Figur 2 Udvekslingskorrektion i en time med nettoeksport (negative værdier er eksport). Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 15/16

16 4. Referencer Ref. 1 ENTSO-E, February 2016: Detailed Monthly Production per country https://www.entsoe.eu/db-query/production/monthly-production-fora-specific-country Ref. 2 RE-DISS, 2015: D5.3. Annual provision of emission factors for different energy sources and technologies Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 16/16

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...

Læs mere

Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 25. februar 2010 CGS/LST Status for 2009 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Energinet.dk's deklarationer for el

Energinet.dk's deklarationer for el Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo genn emsnitsværdi for året. Nettab i det østdanske elsystem og nettoimport af el fra nabolan dene medregnes i eldekla rationen. El produceres i Østdanmark

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 Til Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 1. maj 2006 khi/xdst Dokument nr. 250949 v4 KAREN HVID IPSEN 1/119 Indholdsfortegnelse 1. Miljørapport 2006 i resumé... 4 1.1 Status 2005... 4 1.2 Miljødeklarationer

Læs mere

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Miljøplan 2004 1 Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Dato: 24. marts 2004 Sag nr.: 5109 Dok nr.: 182653 Ref.: LN-KBE/LIL Omslag og illustrationer: Franck Wagnersen Foto: Jørgen Schytte Wave Dragon Eltra

Læs mere

Indhold. 2 www.energinet.dk. 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5

Indhold. 2 www.energinet.dk. 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5 Miljørapport 2006 Indhold 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5 2. Miljødeklaration for el 6 2.1 Miljødeklarering af el

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration

Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration Til Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af den generelle deklaration for kalenderåret

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Miljørapport 2008. for Energinet.dk

Miljørapport 2008. for Energinet.dk Miljørapport 2008 Miljørapport 2008 for Energinet.dk Miljørapport 2008 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 2.500 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf.

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer Miljøberetning 2002 Miljøberetning 2002 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon: 4487 3200 Den kan også downloades

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015

HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015 HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015 CO2-opgørelse for 2015 Side 2 INDLEDNING Sweco afgav i januar 2016 tilbud på udarbejdelse af en CO 2-opgørelse for Helsingør Kommune for 2015. Udgangspunkt

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Miljørapport Baggrundsrapport

Miljørapport Baggrundsrapport Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Rapport nr. [xx xx xx xx] Rev. nr. [xx xx xx xx] Baggrundsrapport til Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1 Rapporten

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 Til Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 24. april 2013 CFN/CGS Dok. 101365/13, Sag 12/1967 1/28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljørapporten... 4 1.1 Miljødata for dansk

Læs mere

Forord. Lovgivningsmæssige rammer

Forord. Lovgivningsmæssige rammer Miljøberetning 21 Miljøberetning 21 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 275 Ballerup Telefon: 4487 32 Den kan også downloades på www.elkraftsystem.dk

Læs mere

Miljørapport for Energinet.dk

Miljørapport for Energinet.dk Miljørapport 2007 Miljørapport 2007 for Energinet.dk Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 2500 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Fjordvejen 1-11 7000 Fredericia

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave.

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave. NOTAT ENERGISTYRELSEN Til elproducenter, der forventes at modtage CO 2 -udledningstilladelse i medfør af Lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2 -kvoter for elproduktion. 6. kontor J.nr. 610-0021 Ref. SLP

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata Greve Kommune CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug Valideringsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5 Miljørapport 2010 Indhold Miljørapport 2010 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1500 stk. Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK Dato: 1. november 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse: Analyse af elpriser for 2012 og 2013 Kontakt: www.gronenergi.org 2 1

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe.

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe. Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område www.naturogmiljoe.dk AARHUS KOMMUNE MAJ 2012 Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2011 for

Læs mere

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas 14. december 2015 Vejledning vedrørende pristillæg til biogas Denne vejledning vedrører Energinet.dk s vejledning af borgere om reglerne og ansøgningsproceduren for pristillæg til elektricitet fremstillet

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Scenariestudier i distributionsnettet Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Power to the People Hvad er det distributionsnettet skal være klar til? Scenarierne Produktionskapaciteten

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af den generelle deklaration af elektricitet til forbrug (Elmærkning)

Retningslinier for udarbejdelse af den generelle deklaration af elektricitet til forbrug (Elmærkning) Til Retningslinier for udarbejdelse af den generelle deklaration af elektricitet til forbrug (Elmærkning) 18. marts 2008 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 20. marts 2007 gældende fra og med den generelle

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere