NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5"

Transkript

1 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Grundlag for beregningerne 2 3 LCA metode 5 4 Omfang Effektkategorier Temporal afgrænsning Geografisk afgrænsning 7 5 Antagelser Træ-biomasse Affald Biomasse generelt Geotermi 10 6 Data 10 8 Beregnede emissionsfaktorer 12 9 Anbefaling 13 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 2.2 UDGIVELSESDATO Baggrund I forbindelse med udvikling af nyt LCA værktøj, ønsker Trafik- og Byggestyrelsen at udvikle nye emissionsfaktorer for el og fjernvarme. De nye emissionsfaktorer skal afspejle dagens energiforsyning og samtidig fremskrive energiforsyningen ud fra UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT LAN EHN LAN

2 2/13 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME den forventede udvikling i energisammensætningen. Hidtil har der ved LCAberegning normalt været benyttet en konstant faktor for energiforsyningen, men da forventes at ændre sig betydeligt over tid, er det relevant at kunne indregne dette i LCA-beregningerne, der typisk anvender langsigtede perspektiver. Emissionsfaktorerne fremskrives til Effektkategorierne drivhuseffekt, ozonnedbrydning, fotokemisk ozondannelse, forsuring, næringssaltsbelastning, abiotisk ressourceudtømning (fordelt på grundstoffer og fossile ressourcer), primær fossil energi, primær vedvarende energi, sekundær fossil energi samt sekundær vedvarende energi er inkluderet. Ved anvendelse af dette nye LCA værktøj (LCA Byg) skal brugeren kunne beregne en bygnings miljøprofil og ressourceforbrug. Værktøjet skal kunne anvendes både for nye og renoverede bygninger. I LCA Byg anvendes der generiske LCA data fra den tyske database Ökobau.dat 2013 til beskrivelse af de anvendte byggevarer. Da energiforbrug under drift også har betydning for en bygnings samlede potentielle miljøpåvirkninger, er det vigtigt, at LCA Byg også indeholder opdaterede emissionsfaktorer for dansk el og fjernvarme. Dette notat beskriver de overordnede forudsætninger, der er anvendt i forbindelse med udvikling af emissionsfaktorerne for el og fjernvarme. 2 Grundlag for beregningerne I forbindelse med opstart af projektet har Energistyrelsen fremsendt grundlaget for beregningerne, som præsenteres i det følgende. Data for 2015, 2020 og 2025 stammer fra Danmarks Klima- og Energifremskrivning For 2035 og 2050 er data beregnet på baggrund af Energiscenarier mod 2035 og 2050" som et gennemsnit mellem det såkaldte vindscenarie og det såkaldte biomassescenarie. Kraftvarme og kondens er udtryk for forskellige driftsmønstre. Ved kondens-drift produceres der udelukkende el (med en forholdsvis høj virkningsgrad). Ved kraftvarme-drift produceres der både el og fjernvarme (hvor elvirkningsgraden er lidt lavere, mens man til gengæld udnytter mere af brændslet ved samtidigt at producere fjernvarme). Den første tabel - Error! Reference source not found. viser data for elproduktionen fra 2015 til 2050.

3 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME 3/13 Tabel 2-1: Fordeling af elproduktion Kondens (dampturbine) Kraftvarme (dampturbine) Elvirkningsgrad Kul 12% 9% 9% 0% 0% 43% Træ+flis 0% 0% 0% 9% 9% 43% Kul 19% 6% 4% 0% 0% 34% Gas 1 5% 2% 1% 0% 0% 34% Træ+flis 3% 11% 12% 11% 1% 34% Halm 1% 1% 1% 0% 0% 34% Affald 6% 5% 5% 6% 5% 34% Motor Biogas 3% 1% 1% 6% 3% 37% Naturgas 1% 5% 3% 0% 0% 37% Gasturbine Naturgas/SNG 2 4% 2% 3% 0% 1% 43% Industri + 2% 2% 2% 1% 2% - biofabrikker Vindkraft 42% 53% 56% 65% 76% - PV 2% 3% 4% 2% 3% - Sum 100% 100% 100% 100% 100% - Af denne Tabel 2-2 ses det, at der produceres el på en række måder. Når el produceres ved anvendelse af en dampturbine (enten ved kondensdrift eller kraftvarmedrift), kan dampturbiner betragtes ud fra en LCA betragtning som værende samme type anlæg blot med forskellig virkningsgrad. Der tages således udgangspunkt i en betragtning om, at forskellen i de potentielle miljøpåvirkninger fra disse anlæg udelukkende vises via brændselstypen og virkningsgraden. 1 Ifølge Energistyrelsen kan det antages, at gas til kraftvarmeproduktion samt gas til gasturbiner er naturgas. 2 Det oplyses af Energistyrelsen den , at andelen af SNG kan antages at være så lille, at den er ubetydelig. Der regnes således med, at brændselstypen til gasturbiner udelukkende består af naturgas. [Type here]

4 4/13 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME Den næste tabel - Tabel 2-2 viser data for fjernvarmeproduktionen fra 2015 til Kraftvarme (dampturbine) Tabel 2-2: Fordeling af fjernvarmeproduktion Varmevirkningsgrad Kul 28% 11% 8% 0% 0% 60% Gas 1 6% 2% 1% 0% 0% 60% Træ+flis 6% 23% 26% 21% 2% 60% Halm 3% 3% 3% 0% 0% 60% Affald 18% 18% 18% 25% 28% 60% Motor Biogas 1% 1% 1% 8% 5% 50% Naturgas 4% 6% 3% 0% 0% 50% Gasturbine Gas 1 3% 2% 4% 0% 0% 44% Industri + 4% 4% 4% 11% 34% 0% biofabrikker 3 Kedel Olie 2% 3% 4% 0% 0% 95% Gas 8% 9% 9% 0% 0% 95% Biomasse 4 8% 6% 5% 12% 4% 95% Halm 2% 2% 1% 10% 4% 95% Varmepumper 5 1% 2% 5% 8% 18% 300% Elkedler 6 1% 1% 1% 0% 0% 100% Geotermi 4% 3% 3% 4% 4% - Solvarme 1% 4% 5% 1% 2% - Sum 100% 100% 100% 100% 100% - Det er valgt af Trafik- og Byggestyrelsen, at der skal udvikles gennemsnitlige emissionsfaktorer for fjernvarme. Dermed vil der ikke blive taget højde for de forskelle, der måtte være imellem de enkelte fjernvarmeanlæg. Det oplyses endvidere af Energistyrelsen, at der skal indregnes nettab og tab på forbrugssiden. Disse tab er i størrelsesordenen 7 % tab for elnettet og 20% for fjernvarmenettet. 3 Det oplyses af Energistyrelsen den , at generering af fjernvarme fra industri + biofabrikker antages at bestå af overskudsvarme. Derfor kan det antages, at denne overskudsvarme er 'gratis' i LCA beregningen af emissionsfaktorer, da metoden gennemsnits-lca anvendes. 4 Ifølge information fra Energistyrelsen den kan det antages, at denne biomasse består af træ/flis. 5 Ifølge Energistyrelsen kan det antages, at vand-til-vand varmepumper anvendes med en COP på 3 (= virkningsgrad på 300%) 6 Energistyrelsen oplyser, at der her må antages at blive anvendt gennemsnitsel i det pågældende år. Til inkludering af de potentielle miljøpåvirkninger for gennemsnitsel det pågældende år anvendes de resultater, der er fremkommet i dette projekt for elproduktion.

5 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME 5/13 3 LCA metode I praksis er der anvendt historiske LCA data fra eksisterende databaser herunder GaBi Professional version 6. Dette bevirker, at metodegrundlaget for LCA beregningerne af emissionsfaktorer for el og fjernvarme er den, der i Danmark kendes under betegnelsen gennemsnits-lca. Ved en langsigtet vurdering hvor man udelukkende anvender resultaterne af et energisystemvalg, er LCA metodevalget af gennemsnitslca fordelagtigt. I andre situationer, hvor netop LCAen anvendes som beslutningsgrundlag for brændselstype på nationalt niveau (politikker, lovgivning, strategier mv.), vil det ikke være fordelagtigt at anvende gennemsnitslca. I denne situation er konsekvenslca derimod bedst egnet. Allokering af potentielle miljøpåvirkninger mellem el og fjernvarme er inkluderet i de data, som Energistyrelsen har fremsendt inden igangsættelse af emissionsfaktorerne. Denne allokering udtrykkes via virkningsgraderne. Den energikilde, der anvendes ved produktion af energi til industri og biofabrikker kendes ikke og varierer fra produktionssted til produktionssted. Denne varme betragtes som overskudsvarme og de potentielle miljøpåvirkninger herfra er 100% allokeret til den proces, hvor varmen skabes. Overskudsvarmen betragtes således som et spildprodukt, der ikke medfører potentielle miljøpåvirkninger hos brugerne. Det samme er gældende for tab af denne overskudsvarme i nettet. Derudover betragtes de potentielle miljøpåvirkninger knyttet til anlæg og vedligeholdelse af transportledninger som marginale og er derfor ikke medregnet 7. Generelt bygger opgørelsen på de teknologier, som benyttes i dag. Det antages således, at en potentiel produktionsudvidelse vil kunne gennemføres med det eksisterende produktionsudstyr eller udstyr, der svarer hertil. Derudover ændrer virkningsgraderne for de enkelte typer af anlæg sig ikke over tid fra 2015 til 2050 ifølge data fra Energistyrelsen (se Error! Reference source not found. og Tabel 2-2). 7 Jf. hovedrapporten "Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme" fra oktober 2000 er de potentielle miljøpåvirkninger fra anlæg marginale. [Type here]

6 6/13 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME 4 Omfang Omfanget af projektet er drøftet på møder mellem Trafik- og Byggestyrelsen, SBi og COWI inden udvikling af værktøjet og tilhørende emissionsfaktorer. Beskrivelse af omfanget er i dette kapitel afgrænset til at omhandle de valgte effektkategorier, tidsperioder (temporal afgrænsning) samt den geografiske afgrænsning. 4.1 Effektkategorier Følgende effektkategorier er valgt: Global opvarmning (GWP) kg CO₂-ækv. Ozonnedbrydning (ODP) kg R11-ækv. Fotokemisk ozondannelse (POCP) kg ethene-ækv. Forsuring (AP) kg SO₂-ækv. Næringssaltsbelastning (EP) kg fosfat-ækv. Abiotisk ressourceudtømning, grundstoffer (ADPe) kg Sb-ækv. Abiotisk ressourceudtømning, fossil (ADPf) MJ Primær energi, fossil (PE-NR) MJ Primær energi, vedvarende (PE-R) MJ Sekundære brændsler, fossil (SE-NR) MJ Sekundære brændsler, vedvarende (SE-R) MJ Der tages udgangspunkt i de effektkategorier, der er valgt til det nye værktøj. Valget af effektkategorier er valgt ud fra kendskab til det eksisterende LCA værktøj, der anvendes i DGNB ved certificering af bygninger. Disse effektkategorier stemmer overens med kravene i EN Temporal afgrænsning Trafik- og Byggestyrelsen har udtrykt ønske om, at emissionsfaktorerne beregnes for 2015, 2020, 2025, 2035 og Årsagen til valg af disse årstalsangivelser er følgende: 2015 skal repræsentere situationen i dag Allerede i 2020 og 2025 sker der markante ændringer af energikildefordelingen, som dermed bliver to punkter mod en dansk energisituation, hvor krav til energikildesammensætning i 2035 og 2050 skal overholdes. Eksempler herpå er reduceret forbrug af kul og øget energiforsyning via vind. For 2035 er det regeringens målsætning at energiforsyningen til el og fjernvarme udelukkende produceres ved anvendelse af fornybare energikilder. For at nå målene anvendes der særligt store andele affald og vindkraft 8. Hvis ikke 8 Det oplyses af Energistyrelsen, at brugen af affald i absolutte tal ikke stiger i årene fra 2015 og frem. Det er udelukkende andelen af affald sammenholdt med de totale mængde forbrugt energi, der stiger.

7 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME 7/13 målsætningen indfries, skal beregningerne foretages på ny med de korrekte forudsætninger. I årene efter 2050 er det regeringens målsætning, at der udelukkende skal anvendes fornybare energikilder til el, fjernvarme og transportformål i Danmark. Til fjernvarmeproduktionen anvendes der store andele spildvarme fra industri, affald, varmepumper samt vindkraft. Til produktion af el vil vindkraft dominere som energikilde. Hvis ikke disse målsætningen indfries, skal beregningerne foretages på ny med de korrekte forudsætninger. Beregningen af emissionsfaktorer tager udgangspunkt i disse antagelser om den fremtidige energisituation. Fra 2050 og fremadrettet ønsker Energistyrelsen ikke at forudsige det danske energiscenarie og dermed udvikles emissionsfaktorerne ikke for Dog oplyser Energistyrelsen, at deres bedste vurdering er, at man efter 2050 kan holde emissionsfaktorerne konstante, da der ikke findes forudsætninger for at sige andet. Der er ikke taget højde for ændringer i den anvendte teknologi til fremstilling af el og fjernvarme. Der er således ikke taget højde for, at der i fremtiden kunne tænkes udviklet og indført nye metoder til fjernelse af SOx mv. fra røggassen. 4.3 Geografisk afgrænsning Det er valgt udelukkende at beregne emissionsfaktorerne på basis af de energikilder, der anvendes i produktionen af el og fjernvarme i Danmark. Der er således ikke indregnet potentielle miljøpåvirkninger ved eksport og import af el og fjernvarme. Derudover er det valgt, at der udelukkende beregnes gennemsnitlige danske værdier for henholdsvis el- og fjernvarmeproduktion. Der tages således ikke hensyn til lokalspecifikke forhold og de forskelle, der måtte være mellem de enkelte energiforsyninger. [Type here]

8 8/13 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME 5 Antagelser I forbindelse med beregningen af emissionsfaktorerne er der foretaget antagelser, som beskrives i dette kapitel. 5.1 Træ-biomasse Når der i en gennemsnitslca ses på træ, må der anlægges en betragtning om hvorvidt der er en positiv eller negativ tilvækst i træmassen. Ca. 22% af Danmarks forbrug af træ stammer fra Finland, hvor den samlede reserve af træ i de finske skove, den såkaldte "stående vedmasse" har været stigende i en længere årrække (3,7 m³ træ/ha) 9. Sverige er Danmarks største leverandør af træ: Sverige leverer ca. 1/3 af Danmarks forbrug af træ. Også her øges den årlige tilvækst betydeligt, og er gennemsnitligt i størrelsesordenen 4,5 m³/ha 10. I Danmark forsynes hjemmemarkedet med ca. 20% af det samlede behov for træ. Også her er der en markant tilvækst på 7 m³/ha 10. Der er således grundlag for at videreføre antagelsen om, at træmasse er CO₂ neutralt mht. den iboende carbon. Ved behandling, transport mv. opstår der miljøpåvirkninger, som indregnes i emissionsfaktorerne for el og fjernvarme. Denne grundlæggende antagelse omkring træ stemmer overens med de antagelser og valg af LCA metode, der anvendes i DGNB regi (ESUCO og Ökobau.dat 2013) og dermed i de øvrige emissionsfaktorer for byggevarer, der skal anvendes i LCA Byg. Jf. GaBi er emissionen af drivhusgasser fra elektricitetsproduktion ved anvendelse af biomasse på 0,042 kg CO₂-ækv./kWh. Der er ikke information om typen af anvendt træ samt oprindelsessted. 5.2 Affald Ifølge Energistyrelsens input til denne opgave anvendes der mellem 5 og 6% affald til elproduktion i årene fra 2015 til Til varmeproduktion anvendes der mellem 18% ( ) til 28% i Det er normal praksis i LCA at udelade den potentielle miljøpåvirkning fra affaldsforbrænding (sættes lig 0) ud fra den LCA-baserede metodemæssige betragtning af, at belastningen ved at bortskaffe et produkt skal tilskrives produktet snarere end den proces, der anvendes til at løse affaldsproblemet. I beregningen af emissionsfaktorer er det dog valgt at medtage emissioner på kraftvarmeværkerne som følge af affaldsafbrændingen i tråd med den metode, som energinet.dk anvender til miljødeklaration af el 11. Afbrænding af forskellige typer af affald kan give anledning til varierende potentielle miljøpåvirkninger alt afhængig af affaldssammensætningen og den fossile andel

9 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME 9/13 i affaldet. Udover at affaldssammensætningen kan variere betydeligt fra sted til sted og fra dag til dag, forventes det også, at sammensætningen vil variere på længere sigt. Det skyldes bl.a. at graden af sortering øges, hvorved f.eks. organisk materiale, plast samt andre fraktioner vil blive behandlet separat. Dermed reduceres mængden af bl.a. disse materialetyper i affaldsstrømmen, der sendes til forbrænding. Da affaldssammensætning mv. ikke kendt og varierer betydeligt 12 er det ikke muligt at gennemføre detaljerede beregninger af potentielle miljøpåvirkninger inden for rammerne af dette projekt. Der forefindes udelukkende historiske LCA-data om affalds potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug ved el- og varmeproduktion. Derfor må det i dette projekt antages, at affaldssammensætningen er uændret gennem perioden fra 2015 til GaBi indeholder generiske data for el-produktion ved anvendelse af affald som energikilde. Der findes dog ikke LCA data for varmeproduktionen ved anvendelse af affald. Derimod findes disse data i Easetech 13, hvor der er taget udgangspunkt i den danske affaldssammensætning samt øvrige danske forhold. Det er derfor valgt at anvende LCA data fra Easetech til beskrivelse af de potentielle miljøpåvirkninger fra el- og varmeproduktion ved anvendelse af affald. Easetech angiver flere data for anvendelse af affald til energiproduktion. Det vurderes, at de bedst egnede data stammer fra gennemsnitligt dansk husholdningsaffald. Det er endvidere valgt at anvende data fra Aarhus-anlægget for bl.a. forbrug af hjælpestoffer samt energivirkningsgrader som repræsentant for et typisk dansk anlæg. Der angives et forbrug af el på 65,7 kwh el pr. ton afbrændt affald (svarende til 0,24 GJ). Affaldet indeholder 9,2 GJ energi pr. ton affald. Med disse to inputparametre genereres der 1,9 GJ el pr. ton affald samt 6,8 GJ fjernvarme pr. ton affald. Deraf følger potentielle miljøpåvirkninger, som skal fordeles på henholdsvis el og fjernvarme. Ifølge Energistyrelsen skal 125% metoden anvendes. Dette metodevalg medfører følgende beregninger, der skal danne grundlag for en allokering af de potentielle, beregnede emissioner: Brændselsforbruget fordeler sig således: Andel til varmeproduktion: 6,8 GJ/1,25 = 5,4 GJ Andel til elproduktion: (9,2 GJ + 0,24 GJ) 5,4 GJ = 4,0 GJ Fordelingen af de potentielle miljøpåvirkninger bliver da: 57,6 % til varmeproduktionen 42,4 % til elproduktionen 12 PSO-0213 Biogenic Carbon in Danish Combustible Waste forfattet af DTU, Force Technology m.fl [Type here]

10 10/13 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME På basis af ovenstående antagelser og beregningsresultater allokeres de potentielle miljøpåvirkninger, som fremkommer af dataudtræk for Easetech. 5.3 Biomasse generelt Det antages, at sammensætningen af biomasse til produktion af el og fjernvarme ikke ændres i perioden fra 2015 til Emissionerne fra selve biomassen ændres således ikke i den valgte tidsperiode. Energistyrelsen har ikke oplyst om specifikke trætyper, og det er således antaget, at generelle data for biomasse anvendes for at beskrive anvendelse af træ til generering af el og fjernvarme. Der findes heller ikke data for el- og varmeproduktion ved anvendelse af halm. Derfor er generelle data for biomasse anvendt ligesom for træ-biomasse. 5.4 Geotermi Det antages, at udnyttelsesgraden af geotermi er den samme i hele tidsperioden Der findes p.t. kun 3 anlæg i Danmark, som har vidt forskellig effektivitet hermed forstået som forholdet mellem den mængde el-energi, der anvendes til at producere varme fra geotermi og den mængde varmeenergi, der produceres. Det fremgår fra geotermi.dk, at der produceres mellem 10 og 20 gange så meget energi, som der anvendes til at hente varmen op af jorden. For at anlægge en konservativ betragtning, er det valgt at anvende en antagelse om, at der produceres 10 gange så meget energi, som der anvendes til at hente energien op. 6 Data I forbindelse med udvikling af emissionsfaktorerne for el og fjernvarme er data fra GaBi Professional version 6 primært anvendt. Disse data fra GaBi indeholder antagelser om anlæggenes effektivitet samt nettab fra anlæg til forbruger. Da disse antagelser er inkorporerede i data, er der først regnet tilbage, hvorved tab og anlæggenes virkningsgrad er trukket ud. Dernæst er data fra Energistyrelsen indsat, hvormed de potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug faktisk repræsenterer den situation, som vi har i Danmark. Virkningsgraderne for anlæggene vurderes at være usikre. Ecoinvent er ikke anvendt, da den nye database (version 3) endnu ikke er frigivet i GaBi 14. Denne integrering af Ecoinvent v3 finder sted i skrivende stund og det forventes, at databasen vil være tilgængelig i GaBi i sidste halvdel af Under udarbejdelse af 1. version af denne rapport i 2015

11 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME 11/13 For at beskrive el- og varmeproduktion ved anvendelse af affald som brændsel er det valgt at anvende data fra Easetech. Det skyldes til dels at disse data ikke findes i GaBi og dels at Easetech indeholder data for gennemsnits dansk affald. For at beskrive effektiviteten af geotermi, er der anvendt oplysninger fra geotermi.dk. [Type here]

12 12/13 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME 8 Beregnede emissionsfaktorer De beregnede emissionsfaktorer for el og fjernvarme listes i dette kapitel. Effektkategori Global opvarmning (GWP) Ozonnedbrydning (ODP) Fotokemisk ozondannelse (POCP) Forsuring (AP) Næringssaltsbelastning (EP) Abiotisk ressourceudtømning, grundstoffer (ADPe) Abiotisk ressourceudtømning, fossil (ADPf) Sekundære brændsler, fossil (SE-NR) Sekundære brændsler, vedvarende (SE-NR) Primær energi, fossil (PE-NR) Primær energi, vedvarende (PE-NR) Enhed kg CO₂ækv./kWh 0,352 0,201 0,169 0,031 0,024 kg R11-ækv. /kwh 2,0E-12 1,1E-12 1,2E-12 4,1E-12 2,1E-12 kg ethene-ækv. /kwh 7,8E-4 4,0E-4 3,5E-4 1,2E-4 6,8E-5 kg SO₂-ækv. /kwh 1,4E-3 1,1E-3 1,0E-3 8.8E-4 4,3E-4 kg phosphateækv. /kwh 8,3E-4 4,4E-4 3,8E-4 1,6E-4 9,0E-5 kg Sb-ækv./kWh 2,2E-8 2,9E-8 3,5E-8 2,8E-8 3,4E-8 MJ/kWh 3,06 1,96 1,60 0,29 0,25 MJ/kWh 7,0E-2 5,9E-2 5,9E-2 7,1E-2 5,9E-2 MJ/kWh 0,22 0,18 0,18 0,22 0,18 MJ/kWh 4,20 2,54 2,08 0,35 0,29 MJ/kWh 2,18 3,52 3,79 4,82 3,93 Tabel 8-1: Beregnede emissionsfaktorer for el pr. kwh Effektkategori Global opvarmning (GWP) Ozonnedbrydning (ODP) Fotokemisk ozondannelse (POCP) Forsuring (AP) Næringssaltsbelastning (EP) Abiotisk ressourceudtømning, grundstoffer (ADPe) Abiotisk ressourceudtømning, fossil (ADPf) Sekundære brændsler, fossil (SE-NR) Sekundære brændsler, vedvarende (SE-NR) Primær energi, fossil (PE-NR) Primær energi, vedvarende (PE-NR) Enhed kg CO₂-ækv. /MJ 0,052 0,031 0,028 0,020 0,016 kg R11-ækv. /MJ 1,0E-12 1,1E-12 1,0E-12 2,6E-12 1,4E-12 kg ethene-ækv. /MJ 1,2E-5 8,6E-6 8,3E-6 6,6E-6 2,6E-6 kg SO₂-ækv. /MJ 1,1E-4 9,6E-5 9,4E-5 1,1E-4 4,4E-5 kg phosphateækv. /MJ 2,1E-5 1,5E-5 1,4E-5 1,9E-5 8,5E-6 kg Sb-ækv./MJ 7,4E-7 2,6E-6 3,2E-6 7,8E-7 1,4E-6 MJ/MJ 0,53 0,30 0,28 0,19 0,14 MJ/MJ 5,5E-4 3,8E-4 3,7E-4 5,7E-4 4,4E-4 MJ/MJ 1,5E-3 1,0E-3 9,9E-4 1,6E-3 1,3E-3 MJ/MJ 0,56 0,32 0,30 0,17 0,13 MJ/MJ 0,134 0,36 0,42 0,29 0,18 Tabel 8-2: Beregnede emissionsfaktorer for fjernvarme pr. MJ

13 NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME 13/13 Det skal her understreges, at resultaterne i 1. og 2. version af rapporten er revideret i mindre grad grundet anvendelse af en anden proces til beskrivelse af affaldsforbrænding. Det skyldes, at den valgte proces fra EASEWASTE ikke indeholdte data for både vedvarende og fossilt primær energi. Denne opdeling af primær energiforbruget medførte således, at en anden affaldsforbrændingsproces fra Easetech måtte anvendes. 9 Anbefaling Det er af COWI valgt at inkludere en anbefaling i forbindelse med afslutning af dette projekt, hvor COWI har udviklet emissionsfaktorer for el og fjernvarme til LCA Byg. Det skyldes, at rammerne for projektet ikke har muliggjort en lidt dybere afdækning af nogle forhold såsom: Vurdering af de potentielle miljøpåvirkninger fra affaldsforbrænding. Hvordan påvirker affaldssammensætningen de potentielle miljøpåvirkninger? Hvordan ændres de potentielle miljøpåvirkninger som følge af ændret affaldssammensætning? Det er af stor betydning, at de potentielle miljøpåvirkninger fra affald er korrekt beskrevet, da affald udgør en stor andel af den samlede mængde energi, der anvendes til produktion af fjernvarme. Tredjepartsverificering af data Beregning af specifikke potentielle miljøpåvirkninger fra halm. I denne udgave af projektet er der anvendt generelle data for anvendelse af biomasse, da der ikke forefindes generiske data for el- og fjernvarmeproduktion ved anvendelse af halm i GaBi. Afdækning af den konsekvens som biomassetyperne har på de potentielle miljøpåvirkninger. Da andelen af biomasse øges i årene fremover, bliver det stadigt mere vigtigt at de potentielle miljøpåvirkninger fra denne energikilde beskrives mere detaljeret og dermed med større nøjagtighed. Sammenligning af emissionsfaktorer fra GaBi med data fra Ecoinvent v3, hvilket er fordelagtigt for at verificere de anvendte data fra GaBi. Verificering af virkningsgrader eller udvikling/fremskaffelse af rådata for el- og varmeproduktion uden indregning af virkningsgrader og nettab (disse tab er allerede indregnet i data fra GaBi og kan kun fjernes med nogen usikkerhed, da virkningsgraderne ikke er kendte 15 ) Det anbefales desuden at opdatere alle emissionsfaktorer med et interval på 5 år som minimum. Denne anbefaling er i tråd med anbefalingerne i de relevante ISO standarder indenfor LCA området. 15 Ved kontakt til Thinkstep (tidl. PE International) oplyses det, at disse data ikke er tilgængelige. [Type here]

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave.

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave. NOTAT ENERGISTYRELSEN Til elproducenter, der forventes at modtage CO 2 -udledningstilladelse i medfør af Lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2 -kvoter for elproduktion. 6. kontor J.nr. 610-0021 Ref. SLP

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Miljøvaredeklaration

Miljøvaredeklaration Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Miljøvaredeklaration Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med DS/EN ISO 14025 og DS/EN 15804. Miljøvaredeklarationen er

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

SEP Fase 1: Beskrivelse af datakilder

SEP Fase 1: Beskrivelse af datakilder SEP Fase 1: Beskrivelse af datakilder Indledning Region Syddanmark har sammen med Lean Energy Cluster udarbejdet et udkast til datagrund- lag for det kommende fælles projekt om strategisk energiplanlægning.

Læs mere

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

EPD. Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:

EPD. Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til: Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD-16007-DA Udstedt: 27-03-2017 Gyldig til: 27-03-2022 3. PARTS VERIFICERET EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens ejer Gamle

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere