ForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr Rapporten kan downloades på:

Transkript

1 ForskEL-udbud 2016

2 ForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr Rapporten kan downloades på: Foto: Jørgen Schytte 2

3 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist Energipolitiske mål Hvad kan der søges støtte til? Indsatsområder Hvem kan søge? Hvor meget kan der søges? Hvordan ansøges? Vurderingskriterier Behandling af ansøgninger Hvis der opnås støtte Lovgrundlag Øvrige dokumenter Andre støtteordninger Bilag 1 ForskEL-indsatsområder - Udbud

4 1. Formål og ansøgningsfrist Det PSO-finansierede ForskEL-program administreres af Energinet.dk. Programmet har til formål at yde støtte til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, der er nødvendige for udnyttelsen af miljøvenlige elproduktionsteknologier, herunder udvikling af et miljøvenligt og sikkert elsystem. Der er i 2016-ansøgningsrunden afsat en ramme på 130 mio. kr. til støtte af projekter. Projekterne skal understøtte de energipolitiske målsætninger og Energinet.dk's strategi 'Sammentænkning'. Ansøgningsfristen er torsdag den 10. september 2015 kl Ansøgninger til denne runde kan ikke indsendes efter dette tidspunkt. Afgørelse om tilsagn eller afslag forventes meddelt i perioden december 2015 til januar Der gøres opmærksom på, at EUDP og ELFORSK indkalder ansøgninger med samme ansøgningsfrist. 4

5 2. Energipolitiske mål ForskEL-programmet understøtter de energipolitiske målsætninger om forsyningssikkerhed, klima, miljø og omkostningseffektivitet samt bidrager til at realisere målsætningen om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler i Med energiaftalen af 22. marts 2012 om den danske energipolitik har regeringen og et flertal i Folketinget aftalt en række energipolitiske initiativer og målsætninger med henblik på et mere energieffektivt samfund, en grøn og bæredygtig energiforsyning samt en række initiativer til udvikling af elsystemet. Dertil kommer planerne for etablering af en europæisk energiunion, hvor 'Forskning og innovation' er én af de fem dimensioner, som indebærer planer om en ny SETplan med fokus på integration af energisystemer, og hvor der er en ambition om at være verdens førende inden for vedvarende energi. Disse målsætninger understøttes også af ForskEL-programmet. 5

6 3. Hvad kan der søges støtte til? ForskEL-programmet kan give støtte til projekter i de dele af innovationskæden, der vedrører anvendt forskning, udvikling samt pilot- og demonstrationsprojekter, dog med primær vægt på udviklings- og pilotprojekter. Dette svarer på skalaen for Technology Readiness Level (TRL) til at bringe teknologier fra 2 til 9, med hovedvægt på at flytte fra 4 til 7, se illustration nedenfor. Det prioriteres, at projekter inden for indsatsområderne (se bilag 1) har deltagelse af private virksomheder eller andre slutbrugere, der kan sikre den efterfølgende anvendelse af resultater, hvilket også som noget nyt indgår som et vurderingskriterium (se afsnit 8). men mindre end fuldskala. Typisk kan pilotanlæg være 1:10 i forhold til fuldskala. På TRL skalaen er det projekter, der flytter teknologien fra 6 til 8. Ved demonstrationsprojekter forstås projekter, der foretager en eksperimentel afprøvning af en teknologi, et system eller en metode under virkelighedsnære forhold med henblik på efterfølgende markedsintroduktion, eller når demonstrationen giver anledning hertil, yderligere udvikling før markedsintroduktion. På TRL-skalaen er det projekter, der flytter teknologien fra 8 til 9. Ved anvendt forskning forstås projekter af original karakter med henblik på at erhverve viden og indsigt med sigte på bestemte praktiske mål og anvendelser. På TRLskalaen er det projekter, der flytter teknologien fra 2 til 4. Ved udvikling forstås anvendelse af viden med henblik på at fremstille nye eller forbedre eksisterende materialer, produkter, processer, metoder, systemer eller tjenester. På TRL-skalaen er det projekter, der flytter teknologien fra 4 til 6. Ved pilotprojekter forstås projekter, der foretager en eksperimentel afprøvning af en teknologi, et system eller en metode i en større skala end under laboratorieforhold, 6

7 4. Indsatsområder ForskEL-programmet støtter projekter, der har en relation til elsystemet. Dog lægges der samtidig vægt på, at de aktiviteter, der støttes, har en tilgang, der sikrer optimering og sammentænkning af hele energisystemet og ikke udvikler suboptimale løsninger, der kun er til gavn for elsystemet det danske energisystem til at være 100 % baseret på vedvarende energi. To af disse er relevante for ForskELprogrammet, nemlig: - Smart Grid - Lagring af energi De tre hovedindsatsområder: Integration af VE-produktionsteknologier Energilagring og sammentænkning Marked og samfund I bilag 1 kan læses en nærmere beskrivelse af de enkelte indsatsområder for ForskEL-programmet. I forlængelse af energiaftalen af marts 2012 har bestyrelserne for DSF (nu Innovationsfonden), HTF (nu Innovationsfonden, EUDP, ForskEL og ELFORSK i samarbejde identificeret følgende teknologiske indsatsområder: - Energirenovering af eksisterende byggeri - Smart Grid - Lagring af energi som værende af særlig betydning for realiseringen af den langsigtede energipolitiske målsætning om at omstille 7

8 5. Hvem kan søge? Støtte fra ForskEL kan søges af offentlige eller private virksomheder eller videninstitutioner, herunder universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS'er), der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister i Danmark. Også udenlandske projektdeltagere kan ansøge om støtte, men der lægges vægt på, at resultaterne vil fremme udviklingen af det danske elsystem og forudsat, at hovedansøger er registreret med dansk CVR nr. 8

9 6. Hvor meget kan der søges? Hver projektdeltager anfører i sit budget, hvorledes indsatsen i projektet forventes finansieret af støtte, egenfinansiering og eventuel finansiering fra anden side. ForskEL-programmet kan ikke yde støtte til virksomheder, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som EU-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked. Støttebeløb Der er ikke fastsat en øvre eller nedre grænse for, hvor stort et støttebeløb, der kan ansøges om. Tidligere er der givet støtte til projekter i intervallet 0,25 25 mio. kr. pr. projekt. Støtteintensitet Der er ikke en fast støtteintensitet for alle projekter. Støtteintensiteten fastsættes af ForskEL for hver deltager inden for rammerne af EU's statsstøtteregler. Støtteintensiteten fastsættes desuden under hensyntagen til de kommercielle aspekter, de involverede tekniske og økonomiske risici samt en vurdering af tilskyndelsesvirkningen (se afsnit 8). Til projekter, der falder ind under EU's statsstøtteregler, kan der således ydes støtte op til det tilladte niveau efter disse regler. Offentlig finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter, der gennemføres af højere læreanstalter eller offentlige forskningsorganer, som ikke arbejder med profit for øje, og anvendt forskning gennemført uafhængigt af disse, er som hovedregel ikke omfattet af EU's rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation. For sådanne aktiviteter ydes støtte på op til 90 % For udviklings- og demonstrationsprojekter skal en grad af egenfinansiering på minimum 50 % tilstræbes. Bemærk at alle offentlige støttemidler til projektet skal medregnes. 9

10 7. Hvordan ansøges? Ansøgning indsendes elektronisk via ansøgningsportalen Her findes også en ansøgningsvejledning (se afsnit 12). På ansøgningsportalen skal ansøger oprettes som bruger, og der skal udfyldes et dataark for ansøger samt tre dokumenter, der uploades: 1. Projektbeskrivelse (tekstskabelon) 2. Budgetskema 3. Tidsplan (Gantt-diagram) Derudover skal der som minimum vedlægges et 1-sides CV for projektlederen. Forskningsfagligt indhold For projekter med forskningsfagligt indhold skal der indsendes en forskningsfaglig beskrivelse inklusive en redegørelse for forskerstab og en forskningsplan til brug for den forskningsfaglige vurdering. CV'er skal vedlægges for alle centrale deltagere. Dette er nærmere beskrevet i ansøgningsvejledningen. Kun ansøgninger med forskningsfagligt indhold evalueres særskilt på dette kriterie. Det skal understreges, at det ikke er diskvalificerende for en ansøgning, at den ikke indeholder forskning. Forretningspotentiale For projekter med et betydeligt indhold af demonstration skal der indsendes en udvidet beskrivelse af forretningspotentialet. Dette er nærmere beskrevet i ansøgningsvejledningen og vil kræve en mere detaljeret beskrivelse i ansøgningen. Sprog Ansøgninger, hvor der søges om 3 mio. kr. og derover i støtte, skal indsendes på engelsk, så det er muligt at anvende udenlandske sagkyndige i forbindelse med evalueringen. Ansøgninger, hvor der ansøges om mindre end 3 mio. kr. til hele projektet, må indsendes på engelsk eller dansk. Orientering om tidligere projekter Oplysning om tidligere og igangværende offentligt støttede projekter kan blandt andet findes på 10

11 8. Vurderingskriterier Ved vurderingen af de modtagne ansøgninger lægges der vægt på følgende vurderingskriterier: 1. Beskrivelse af formål 2. Tidsplan og projektstruktur En klar beskrivelse af projektets formål og teknologiens stade, herunder det ansøgte projekts modenhed og risiko. Projektets tilrettelæggelse i arbejdspakker og angivelse af milepæle. 3. Relevans Projektets relevans af potentiale i forhold til formålet med ForskEL-programmet og de energipolitiske mål. 4. Formidling og anvendelse af resultater Hvorledes bliver projektets resultater formidlet og bragt i anvendelse med henblik på maksimal værdiskabelse? 5. Organisering Beskrivelse af deltagende personer og deres kompetencer inkl. projektledelseskompetence, kort beskrivelse af medvirkende virksomheder, begrundelse for eventuel ansøgt støtte til udenlandske deltagere. 6. Budget og finansiering 7. Tilskyndelsesvirkning og gennemførlighed Er projektet rimeligt, og er forudsætninger oplyst? Foreligger der bekræftelse fra parter på deres deltagelse? Er det sandsynliggjort, at projektet ikke vil blive gennemført i den ansøgte version, hvis der ikke opnås støtte? Er det sandsynliggjort, at projektet kan gennemføres? 8. Markedspotentiale Beskrivelse af konkurrencesituation, forventet marked (hvor, hvornår, hvor stort), planer for markedsføring. 9. Merværdi af projektet 10. Forskningsfagligt indhold 11. Deltagelse af virksomheder eller anden slutbruger Beskrivelse af den endelige målgruppe og projektets merværdi (økonomi, komfort, funktionalitet mv.). Projekter med forskningsindhold vurderes på kvaliteten af dette. Der lægges i vurderingen vægt på deltagelse af private virksomheder eller anden slutbruger, der kan sikre den efterfølgende anvendelse af resultater. 11

12 9. Behandling af ansøgninger De modtagne ansøgninger til ForskEL behandles efter tidsplanen på næste side. Ansøgninger vil få afslag, hvis: projektet ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at opfylde programmets formål ansøgnings- eller budgetskemaet ikke er udfyldt i overensstemmelse med kravene i vejledningen andre ansøgninger inden for samme indsatsområde er bedre kvalificeret og mere støtteværdige ansøgningen ikke er indsendt inden tidsfristen med de krævede bilag. Offentliggørelse af støttede projekter Ansøgningernes indhold behandles fortroligt inden for rammerne af Lov om offentlighed i forvaltningen. En oversigt over alle projekter, der modtager støtte, offentliggøres på I denne oversigt indgår en kortfattet beskrivelse af projektets formål baseret på oplysningerne i ansøgningen. Beskrivelserne af de støttede projekter med oplysning om deltagerkreds og budget vises også på 12

13 Tidsplan 13

14 10. Hvis der opnås støtte Hvis der opnås tilsagn om støtte til et projekt, er der en række krav, der skal opfyldes i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Der er opstillet et sæt generelle regler for udbetaling af støtte. Blandt andet gælder følgende: Koordinerings-, rapporterings- og regnskabspligt Tilsagnshaver (den projektansvarlige virksomhed/institution) er ansvarlig for projektets fremdrift og økonomi og har kontakten til Energinet.dk. Det indebærer blandt andet at indsamle oplysninger fra øvrige projektpartnere samt at videresende udbetalt støtte til disse. Formidling og udnyttelse af resultater samt rettigheder Projektresultater skal stilles til rådighed for offentligheden, dog kan der i forbindelse med optagelse af patenter tages hensyn til dette. I særlige tilfælde kan Energistyrelsen give tilladelse til, at resultater ikke offentliggøres. Ved projektets afslutning udarbejdes en rapport, der er egnet til offentliggørelse. Information om alle projekter, der har modtaget støtte, offentliggøres på webportalen: Udbetaling af støtte Støtte udbetales på grundlag af opgørelse af samtlige afholdte støtteberettigede udgifter og de støtteprocenter, som er fastsat for hver støttemodtager. I forbindelse med udbetaling af støtte skal der rapporteres om status for projektets faglige fremdrift. Udbetaling sker som udgangspunkt to gange årligt, men der kan aftales flere end to udbetalinger pr. år. Det er en betingelse for støtte, at aktiviteten ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om støtte, og at der foreligger en aftalefordeling af rettigheder. Den fulde beskrivelse af forpligtelser kan ses i regelsættet for programmerne (se afsnit 12). Den projektansvarlige vil undervejs i projektet blive bedt om at levere billeder af projektets aktiviteter og frembringelser til brug på webportalerne. 14

15 11. Lovgrundlag ForskEL-programmet er hjemlet i: Elforsyningslovens 29 (LBK 1329 af 25/11/2013) Systemansvarsbekendtgørelsens kapitel 7 (BEK 891 af 17/08/2011). ForskEL-programmet er notificeret i henhold til Kommissionens Forordning (EU) Nr. 651/2014. Det er derfor EU's statsstøtteregler, der angiver rammerne for, hvor meget støtte der maksimalt kan opnås i det enkelte projekt. 15

16 12. Øvrige dokumenter Vejledning og regler Ansøgningsvejledning for ForskEL 2016 Regelsæt for ForskEL 2016 Anden inspiration Fælles hjemmeside for alle danske energiforskningsprogrammer med samling af projektrapporter, nationale teknologistrategier, indsatsområder samt tal og statistik for dansk energiforskning. Teknologiske og faglige dokumenter udarbejdes af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk. Dokumenterne publiceres på Energistyrelsens hjemmeside: Teknologikataloger Ansøger opfordres til at orientere sig om nedenstående baggrundsdokumenter, publiceret på som inspiration og vejledning: Virksomhedsstrategi for Energinet.dk 'Sammentænkning' FUD-strategi for Energinet.dk %20dokumenter/Forskning/FUD%20strategi% pdf 16

17 13. Andre støtteordninger Der findes en række støtteordninger inden for energiteknologi, der støtter forskning, udvikling, demonstration og/eller markedsmodning. Ansøgere bør overveje, hvilken støtteordning der er mest relevant. Et ikke udtømmende udpluk af eksisterende energiteknologiske støtteordninger er oplistet herunder: Vækstguiden Horizon2020 (EU) Energiforskningsportalen (EUDP, Innovationsfonden, ELFORSK og ForskEL) 17

18 Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf CVR-nr

19 Bilag 1 ForskEL-indsatsområder Udbud 2016

20 Bilag 1, ForskEL-indsatsområder Udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr Rapporten kan downloades på: Foto: Jørgen Schytte 2

21 Indhold Indledning... 4 De nye indsatsområder... 5 Krav til projekter... 6 Indsatsområder... 7 Referencer

22 Indledning ForskEL-indsatsområderne for 2016 er udformet anderledes end de har været i de senere års udbud, så der er yderligere fokus på udvikling af selve elsystemet. ForskEL-programmet er en vigtig brik i omstillingen af den samlede energiforsyning til vedvarende energi, da det er det eneste program, der har til formål at sikre udviklingen af elsystemet, som netop bliver omdrejningspunktet for håndtering af de store mængder vedvarende energi. Energinet.dk's strategiplan 2014 'Sammentænkning' prioriterer omstilling af energisystemet, sundt investeringsklima og forsyningssikkerhed samt forudsætter øget involvering af vores omverden (ref. 1). Strategien har givet anledning til at udarbejde en ny strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration (FUD) i Energinet.dk (ref. 2) og herunder at redefinere ForskEL-programmet til i højere grad at målrette støtten til områder, der understøtter en effektiv grøn omstilling af energisystemet. Fastlæggelsen af den nye strategiske retning for ForskELprogrammet er foregået i tæt dialog med de interessenter, der har brug for løsningerne fra programmet og kan bringe dem i anvendelse. Gennem workshops og interviews har vores interessenter bidraget aktivt med viden og behov. Programmets indsatsområder er herved blevet kvalificeret og gjort robuste i forhold til at adressere de behov, der er for FUD i samfundet for at opnå de nationale og europæiske klima- og energimål. 4

23 De nye indsatsområder De nye indsatsområder er: Integration af VE-produktionsteknologier Energilagring og sammentænkning Marked og samfund En del af de hidtidige indsatsområder kan genfindes under indsatserne 'Integration af VE-produktionsteknologier' og 'Energilagring og sammentænkning'. Dog er der den betydelige ændring, at der ikke længere ydes støtte til projekter, der udelukkende har til formål at udvikle VE-produktionsteknologier. Projekter, der omfatter VE-produktionsteknologier, skal have integration af teknologien som sigte. Indsatsområdet 'Marked og samfund' er et nyt område, der giver mulighed for at søge støtte til blandt andet udvikling af forretnings- og datakommunikationsmodeller, markedsdesign, datasikkerhed og offentlig accept af elinfrastrukturen. imod, men termen er meget bred, og der er ikke bred enighed om, hvad den dækker. Det er derfor blevet valgt at medtage de relevante delelementer hver for sig. De enkelte indsatsområder er nærmere bekrevet i afsnittet 'Indsatsområder'. Indsatserne har en klar reference til Energinet.dk's strategiske løfter i Strategiplan 2014, så 'Integration af VEproduktionsteknologier' understøtter 'Effektiv omstilling', 'Energilagring og sammentænkning' understøtter 'Høj forsyningssikkerhed' og 'Marked og samfund' understøtter 'Sundt investeringsklima'. Termen 'Smart Grid' indgår ikke længere i indsatsområderne. Det betyder ikke, at området ikke støttes tvært 5

24 Krav til projekter Sammentænkning med udgangspunkt i elsystemet ForskEL-programmet har lovmæssigt til formål at støtte FUD-aktiviteter, der er nødvendige for udnyttelsen af miljøvenlige elproduktionsteknologier, herunder udvikling af et miljøvenligt og sikkert elsystem. Alle projekter, der støttes under ForskEL, skal derfor have relation til elsystemet. Dog lægges der samtidig vægt på, at de aktiviteter, der støttes, har en tilgang, der sikrer optimering og sammentænkning af hele energisystemet, og som ikke udvikler suboptimale løsninger, der kun er til gavn for elsystemet. 'Technology Readiness Level' (TRL) ForskEL-programmet støtter projekter, der flytter teknologi eller løsninger fra TRL 2 mod 9 med hovedvægt på TRL 4 til 7. Se afsnit 3 i hoveddokumentet for yderligere forklaring. resultater, hvilket også, som noget nyt, indgår som et vurderingskriterium, se afsnit 8 i hovedokumentet. Internationalt samarbejde ForskEL-programmet bidrager til at styrke det internationale samarbejde. Der er derfor mulighed for dels at søge om medfinansiering til deltagelse i EU projekter, dels at medtage udenlandske partnere i de ansøgte projekter. I den sammenhæng er det dog vigtigt at understrege, at resultaterne stadig skal komme det danske samfund til gode, og at den viden, der opbygges, primært skal forankres i Danmark. ForskEL-programmet understøtter det internationale samarbejde ved at indgå i samarbejde med andre europæiske støtteprogrammer (fx ERA-NET). Dette giver danske partnere mulighed for at samarbejde med udenlandske partnere i mindre og mere fokuserede projekter end projekter under EU's støtteprogram 'Horizon2020'. Egenfinansiering og partnere Det prioriteres højt, at alle partnere i projektet er med til at finansiere projektet, og at projektet selv stiller med en væsentlig privat egenfinansiering. Projekterne har typisk en høj risikoprofil og fokus på et ambitiøst resultat. Det prioriteres, at projekter inden for indsatsområderne har deltagelse af private virksomheder eller anden slutbruger, der kan sikre den efterfølgende anvendelse af 6

25 Indsatsområder Integration af VE-produktionsteknologier Et energisystem baseret på vedvarende energikilder betyder, at der skal være fokus på, hvordan den VEbaserede elproduktion integreres mest optimalt i elsystemet. Det kræver intelligente og innovative løsninger, der kan håndtere problematikkerne og udfordringerne i fluktuerende og ikke regulerbar produktion, så driftssikkerheden i elsystemet opretholdes på samme høje niveau som i dag. Integration af VE-produktionsteknologier dækker over intelligent styring og regulering af elsystemet, systembærende egenskaber for understøttelse af elsystemet samt opretholdelse af driftssikkerhed i et volatilt energisystem. Decideret udvikling af VE-baserede produktionsteknologier dækkes kun i det omfang, at det er relevant for indpasningen af den pågældende teknologi i elsystemet. Intelligente elsystemer Med intelligente elsystemer menes måling samt automatiseret styring og regulering. Fokus vil her være på nettilslutning og sammenspillet mellem VE-baserede produktionsteknologier, konstant balance i elsystemet samt elforbrug der understøtter udnyttelsen af den fluktuerende elproduktion. Systembærende egenskaber Der er behov for systembærende egenskaber som fx kortslutningseffekt/inerti, spændingsregulering/reaktiv effekt, svingninger og flaskehalshåndtering, som er nødvendige for at kunne drive elsystemet. Fokus vil her være på løsninger, der understøtter den fysiske drift og systemsikkerhed. Herunder hvordan de systembærende egenskaber fra nettilsluttede VE-teknologier kan tilgås og udnyttes. Sikker drift af elsystemet I driften af elsystemet kalkuleres med en høj grad af sikkerhed mod systemnedbrud. Elsystemet vil i fremtiden være det centrale system ved sammenbindingen af energisystemerne. Det vil derfor i endnu højere grad være afgørende, at der kan fastholdes en høj forsyningssikkerhed og ikke mindst sikkerhed for tilgang til og tilstrækkelighed af fleksibelt forbrug. Fokus her vil være en mere situationsbestemt tilgang til analyse og driftsplanlægning grundet nye produktions- og forbrugsmønstre. Simuleringsmodeller Der er behov for at udvikle nye simuleringsmodeller til fx sol- og bølgeprognoser, således at produktionen bedre kan forudsiges. Energilagring og sammentænkning En stigende andel af elproduktionen baseres på fluktuerende kilder som vind og sol, og der er derfor ikke altid sammenhæng mellem produktionen og det aktuelle 7

26 forbrug. Der er derfor behov for at anvende en stigende mængde el fra VE-kilder til nye formål og i andre sektorer, hvor det kan erstatte fossile brændsler. Ligeledes er der behov for fleksibel elproduktion til spidslast i de perioder, hvor de fluktuerende kilder ikke er tilstrækkelige. Når elektricitet omsættes til andre energiformer, bliver det muligt at lagre energien, og den kan efterfølgende anvendes til forskelige formål som varme, transport, industriprocesser eller tilbagekonvertering til el. Det afgørende i den sammenhæng er ikke, at el nødvendigvis skal konverteres tilbage til el, men at den skal anvendes der, hvor det giver højst værdi på det givne tidspunkt. Der er derfor behov for processer, der kan omsætte og lagre elektricitet som andre energiformer, hvilket kræver en stor grad af sammentænkning af sektorerne el, gas, varme og transport. El til gas (P2G) Omdannelse af el til gas (P2G Power-to-Gas) ved hjælp af elektrolyse kan medvirke til at aftage store mængder el i perioder med høj VE-elproduktion. Gas kan lagres i store mængder (TWh) over lang tid (måneder) og kan afsættes til højværdimarkeder eller tilbagekonverteres til el. Fokus vil være på udvikling og demonstration af systemer, hvor P2G indgår med henblik på at omdanne el til et lagerbart medie og kun i mindre grad på udvikling af selve elektrolyseteknologien. El til el Flere teknologier muliggør i dag, at el kan lagres på anden form og senere bringes tilbage i elektrisk form. Her vil fokus være på udvikling og demonstration af fleksible systemer, hvor effektiviteten er høj og omkostningerne lave. El til varme og transport El kan omsættes til varme i både individuelle eller store varmepumper, ligesom el kan anvendes direkte i transportsektoren. Fokus vil være på demonstration af fleksible løsninger i forbindelse med nye forbrugsmønstre og integration af el i varme- og transportsektorerne. Fleksibel produktion Fleksible produktionsprocesser kan fremstille flere produkter (polygeneration) og hurtigt omstille produktionen fra og til elproduktion efter behov. I den sammenhæng er der især fokus på processer og systemer, der kan levere spidslast-elproduktion i de perioder, hvor de fluktuerende kilder ikke kan producere tilstrækkeligt. På grund 8

27 af lav driftstid bør der her fokuseres på systemer, hvor elproduktionsdelen har en lav investeringsomkostning (lav CAPEX), men kan evt. godt have forholdsvis høje driftsomkostninger (OPEX). Marked og samfund I det traditionelle elsystem dikterer samfundsmønsteret, hvornår elektriciteten skal produceres. Men elforbruget behøver ikke nødvendigvis at følge normer og vaner. Varmtvandsbeholderen skal måske ikke stå afventende med fuld kapacitet døgnet rundt, og elbilen behøver ikke altid at lade, så snart den sættes i stikket. Produktionskurverne viser samfundets dynamik, hvornår arbejdsdagen starter og slutter, hvornår der laves mad osv. Men bag produktionskurverne gemmer sig det reelle behov for at få leveret fx lys, varmt vand, en opvarmet bolig og rent tøj. For at sikre optimal udnyttelse af den fluktuerende elproduktion er der et øget behov for udvikling af nye markedsdesign, der fremmer forbrugsfleksibilitet og nye forbrugsmønstre. Ved at flytte elforbruget fra én tidsperiode til en anden kan man sikre systembalance i elsystemet og reducere behovet for udbygning og forstærkning af elnettet. Indsatsområdet 'Marked og samfund' har til formål at støtte udviklingen af de rette organisatoriske rammer og mekanismer for fremtidens energisystem. Udvikling af de markeds- og forretningsmodeller, der økonomisk skal motivere anlægsejere, elhandlere, balanceansvarlige, aggregatorer og slutbrugere til at agere i dette marked, og dermed udnytte de tekniske muligheder for at understøtte det samlede energisystem. Desuden støttes udviklingen af en sikker og korrekt datakommunikation, der er forudsætningen for, at det komplekse energisystem kan fungere. Markedsdesign og fleksibelt forbrug Elsystemet kan optimeres gennem bedre markedsmæssig styring og regulering af alle produktionsenheder i forhold til produktionen. Ligeledes skal der udvikles forretningsmodeller for nye detailmarkeder med fokus på aktivering af kunder med fleksibelt elforbrug via prissignaler eller ved etablering af nye fleksibilitetsprodukter. IKT (Informations- og kommunikationsteknologi) Der skal udvikles IT-systemer for kommunikation, styring og regulering af distribuerede energisystemer. Det kan ligeledes være VPP-løsninger, hvor mange mindre enheder aggregeres, eller hvor der sker en markedsintegration af elproducerende VE-anlæg, herunder demonstration og reel implementering af specifikke standarder. 9

28 Datasikkerhed Opretholdelse af et højt niveau af datasikkerhed i energisystemet er af stigende vigtighed, hvorfor der er behov for projekter, der har til formål at gøre fremtidens ITbaserede energisystem sikkert. Sociologiske forhold Der er behov for at undersøge og kortlægge forhold omkring inddragelse af alle typer kunder, herunder identifikation af barrierer og udvikling af kontrakter mellem leverandør og kunde. Endvidere er der et behov for at kortlægge sociologiske barrierer i forbindelse med introduktion af VE-teknologi, og hvordan de kan overvindes. IEC-standarder Hvor det er relevant, lægges der vægt på, at kommunikationen følger vedtagne IEC-standarder (se ref. 3). 10

29 Referencer 1. Energinet.dk's Strategiplan 2014 'Sammentænkning' nske%20dokumenter/om%20os/strategiplan% pdf 2. Forskning, Udvikling og Demonstration (FUD) i Energinet.dk nske%20dokumenter/forskning/fud%20strategi % pdf 3. Anbefalede kommunikations- og itsikkerhedsstandarder til ForskEL nske%20dokumenter/forskning/anbefalede%20 kommunikations-%20og%20itsikkerhedsstandarder%20til%20forskel.pdf 11

30 Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf CVR-nr