Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol."

Transkript

1 Det etisk gode Jonhard Jógvansson, stud. theol. Hvad er det etisk gode? Der er givet mange forskellige svar på dette spørgsmål op igennem tiderne. I denne artikel har jeg valgt at koncentrere mig om tre tænkere, som giver tre forskellige svar på det ovenstående spørgsmål. Disse tænkere er: Aristoteles, Immanuel Kant og John Stuart Mill. For det første vil jeg gøre rede for, hvordan disse tænkere på hver sin måde har beskrevet det etisk gode. Og dernæst vil jeg drøfte ligheder og forskelle. Ved at skrive denne artikel håber jeg for det første, at jeg får en bedre forståelse af de ovenstående tænkeres beskrivelser af det etisk gode. For det andet håber jeg, at jeg, ved at drøfte ligheder og forskelle, selv får en dybere forståelse af det etisk gode, således at jeg til sidst også kan perspektivere og evt. drøfte det metafysiske fundament for de gode moralske værdier. Begreberne For en god ordens skyld mener jeg, at det er på sin plads at give en kort forklaring af begreberne, inden vi går i gang med selve redegørelsen af de ovenstående tænkeres beskrivelser af det etisk gode. Man kan sige, at moral handler om, hvordan vi bør handle, mens etik handler om refleksionen om, hvordan vi bør handle. Etikken kan igen deles op i forskellige kategorier. En af disse kategorier er normativ etik, som også kan deles op i to andre katergorier, nemlig teleologiske teorier og deontologiske teorier. Inden for teleologisk teori siger man, at en handling er er moralsk rigtig, hvis den bidrager til at realisere et godt formål (Svendsen 2008, s. 135). Man plejer at dele den teleologiske etik op i to former: dydsetik og konsekvensetik. Disse er meget forskellige, og et hovedformål med denne artikel er nemlig at pege på disse forskelle. I denne artikel kommer Aristoteles etik til at repræsentere dydsetikken, mens John Stuart Mills etik vil repræsentere konsekvensetikken (nærmere bestemt utilitarismen). Indenfor deontologisk teori siger man: at det, der kendetegner en moralsk rigtig handling, er, at den er en pligt (ibid., s. 135). I denne artikel vil Immanuel Kants etik repræsentere pligtetikken. Ved at gøre rede for henholdsvis Aristoteles, Kants og Mills beskrivelser af det etisk gode kommer vi derfor i berøring med to teleologiske teorier: Dydsetik og utilitarisme samt en deontologisk teori, nemlig pligtetik. 1

2 Aristoteles og dydsetikken Hvordan beskriver Aristoteles det etisk gode? Som jeg allerede har nævnt, bliver Aristoteles etik kategoriseret som tilhørende den teleologiske teori og nærmere bestemt dydsetik. I denne tænkning er målet (telos) afgørende. Det drejer sig om spørgsmålet om, hvad der er det højeste gode (Engberg Pedersen 1993, s. 49), og ifølge Aristoteles er lykken nemlig det højeste gode. Aristoteles siger: hvad er det højeste af alle praktiske goder? Om navnet er vel fleste enige. For både folk i almindelighed og de kultiverede siger, at det er lykken (eudaimonia), og de forstår at leve godt og at klare sig godt som synonymt med at være lykkelig (ibid., s. 51). Nærmere bestemt er lykken det, som er værd at vælge pga. den selv og ikke pga. noget andet (ibid., s. 53). Ifølge Aristoteles er der tale om lykke, når mennesket realiserer sig selv som fornuftsvæsen. Ifølge ham er menneskets essens nemlig, at det er et fornuftigt dyr. Et dyr reagerer på impulser, men kan ikke, således som mennesket kan det, overveje, forudsige konsekvenserne af handlinger, afstå fra, modstå fristelse etc. (Hartnack 1992, s. 39). Menneskets særlige virksomhed er altså sjælens aktivitet i overensstemmelse med fornuft (Engberg Pedersen 1993, s. 54). Og når mennesket opfylder denne virksomhed, opnår det også lykke. Denne teori om menneskets mål og lykke udgør forudsætningen for Aristoteles dydsetik (Bexell 1997, s. 128). Aristoteles nævner f.eks. dyder så som: tapperhed, mådehold og mildhed (Engberg Pedersen 1993, s ). Aristoteles undersøgelse går ud på, at man skal blive god (ibid., s. 58), og den enkelte situation afgør, hvad det gode er. I forbindelse med frygt og dristighed er mellemtilstanden tapperhed (ibid., s. 61). Det drejer sig altså om at finde den gyldne mellemvej i den givne situation. Og, som han udtrykker det, skal man gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt, ved de rigtige sager, over for de rigtige, med de rigtige formål og på den rigtige måde, det er både en mellemting og det gode (ibid., s.60). Men det er ikke nok for Aristoteles, hvis man kun ved, hvad den gyldne mellemvej er i en given situation, da det jo er muligt, at man bliver tvunget til at gøre det rette, således at man gør det med uvilje. I sådan et tilfælde er der ikke tale om den rette karakter. Nej, man skal gøre det rette, fordi man har lyst til det. Hvorledes får man en sådan karakter? Ifølge Aristoteles er man ikke født med den. Man er født med en karakter, der potentielt er den rette, d.v.s. en karakter, der under passende omstændigheder kan aktualiseres. For at aktualisere den rette karakter må man øve sig i at handle således, som man erkender, man bør. Først ved øvelse opnås den karakter, der udfører de rette handlinger så at sige vanemæssigt og således, at det er ud af lyst, det gøres (Hartnack 1992, s. 42). 2

3 Hvad er så det etisk gode ifølge Aristoteles? Jo, han nævner, som sagt, adskillige moralske dyder. Det menneske, som besidder og udøver disse moralske dyder, har ikke kun aktualiseret sin karakter, men lever også et godt liv (ibid., s 42). Immanuel Kant og pligtetikken Som jeg nævnte i indledningen kategoriserer man Kants etik under den deontologiske teori og nærmere bestemt pligtetik. Hos Kant er moralens metafysik: en fremstilling af det fornuftige liv, og dette virker normerende i forhold til det empiriske. Kants pointe er, at vi alle gør visse grundlæggende moralske erfaringer, hvilket betyder, at vi i os selv kan erfare en almenmenneskelig moral, og dybest set er det denne moral, der binder os sammen. Vores fornuft indeholder en målestok, og Kant kalder denne målestok for den rene sædelighed (Svendsen 2008, s. 146). Den moralske standard placeres altså i fornuften, og således er det også fornuften, der skal skelne mellem rigtige og forkerte handlinger (ibid., s. 146). I pligtetikken understreger man, at en handling er god, når den opfylder nogle principielle krav, der er gyldige uanset konsekvenserne. Hos Kant er der altså tale om nogle absolutte regler vedr. moral: Du skal ikke, du skal osv. Her kan man også tale om en autonom pligtetik, hvor mennesker betragtes som selvlovgivende (ibid., s. 145). Det autonome aspekt i Kants tænkning ses f.eks. i følgende citat: Den gode vilje er ikke god i kraft af det, den bevirker eller udretter, ikke i kraft af dens evne til at opnå et eller andet forudsat mål, men alene i kraft af dens villen, dvs. den er god i sig selv (Kant 1999, s. 40). Kant understreger også, at vi har et begreb om en vilje, der er god i sig selv, allerede i vores sunde fornuft. Således bestemmes den moralske pligt forud for erfaringen (a priori). Ifølge Kant begrundes pligten i sig selv (ibid., s. 44). Videre siger Kant, at Pligt er en handlings nødvendighed betinget af agtelse for loven (ibid., s. 49). Og siden mennesket er selvlovgivende, så udgår moralloven fra fornuften (ibid., s. 50). [E]ftersom moralloven er almengyldig, må den være en fornuftslov. Moralloven formulerer Kant derfor således: handl kun ifølge den maksime ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov (ibid., s. 78). Ifølge Kant kommer det etisk gode altså fra fornuften. Endda Gud må underordnes den. Kant siger: Selv den Hellige i evangeliet må først sammenlignes med vort ideal af sædelig fuldkommenhed, før man kan anerkende ham som sådan. Han siger da også om sig selv: Hvorfor kalder I mig (som I ser) for god? Ingen anden er god (det godes urbillede) end den eneste Gud (som I ikke ser). Men hvorfra stammer vort begreb om Gud som 3

4 det højeste gode? Ene og alene fra den idé, fornuften a priori udkaster om den sædelige fuldkommenhed (ibid., s. 61). Moralloven har altså sit sæde i fornuften, og den etiske vilje er derfor ikke andet end praktisk fornuft (ibid., s. 66). Ifølge Kant kan det etisk gode derfor udledes fra selve fornuften. Moralloven, og derved også det kategoriske imperativ, har absolut værdi og er ikke middel for noget andet. Derved har mennesket som fornuftsvæsen også absolut værdi, fordi moralloven har jo sit sæde i fornuften. Dermed følger, at mennesket er et mål i sig selv, og at det har absolut værdi: Da mennesket er et mål i sig selv og derfor har værdighed, kan moralloven også udtrykkes således: Handl således, at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål (Hartnack 1992, s. 184). Således bliver det altså Kants kategoriske imperativ, der opsummerer det etisk gode, nemlig at man kun skal handle ifølge den maksime ved hvilken man samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov. John Stuart Mill og utilitarismen I indledningen nævnte jeg to teleologiske terorier: dydsetikken og utilitarismen. Og, som sagt, så er omdrejningspunktet her, at en handling er moralsk rigtig, hvis den bidrager til at realisere et godt formål. John Stuart Mill kategoriseres under konsekvensetikken (mere præcis: utilitarismen). Selv definerer Mill utilitarismen på følgende måde: The creed which accepts as the foundation of morals, Utility, or the Greatest Happiness Principle, holds that actions are right in proportion as they tend to promote happiness, wrong as they tend to produce the reverse of happiness. By happiness is intended pleasure, and the absence of pain; by unhappiness, pain, and the privation of pleasure (Bexell 1997, s. 96). Her er der altså ikke tale om handlinger, der er gode eller onde i sig selv. Derimod er det alene konsekvenserne, der afgør, om en handling er god eller ej (Svendsen 2008, s. 136). Dermed kan man med rette kalde Mills etik monistisk, fordi det er kun handlingens nytteværdi, der afgør, om den er god eller ej. I modsætning til sin forgænger, Jeremy Bentham, som kun talte om kvantitative kriterier, taler Mill også om kvalitative kriterier i forbindelse med det etisk gode (Mill 1991, s ). Mills forståelse af det etisk gode er altså anderledes end Benthams. Hos Bentham kan man tale om en hedonistisk utilitarisme, hvor der kun findes én form for værdi, nemlig lyst. Han mener altså, at lyst er lig med lykke, og at lykke er lig med nytte og kommer således til det grundlæggende princip: Den størst mulige lykke til det størst mulige antal mennesker. I modsætning til Bentham 4

5 opererer Mill med forskellige slags lystfølelser. Han siger f.eks., at et mindre mål af åndelig glæde må foretrækkes fremfor et større mål af legemlig. I forlængelse af dette kan han derfor også sige, at hvis det kan give større lyst at spille skrabnæse end at læse poesi, så er det utilitaristisk set bedre at spille skrabnæse (Lübcke 2004, s ). I modsætning til Bentham er Mills motto: Det er bedre at være et utilfredsstillet Menneske end et tilfredsstillet Sviin (Mill 1991, s. 152). Som sagt, så tænker Mill monistisk vedr. det etisk gode. Der er altså kun én måde at bedømme på: Hvis saa er, er Lykken det eneste Maal for den menneskelige Handlen, og det, om Noget fremmer Lykken eller ei, den eneste Prøve, ved Hjælp af hvilken al menneskelig Færd kan bedømmes (ibid., s. 168). Ligheder og forskelle Vi har nu været igennem Aristoteles, Kant og Mill og hvordan de hver for sig har beskrevet det etisk gode. Nu skal vi lige se, om vi kan finde nogle ligheder og forskelle mellem disse tænkere. Som jeg var inde på i indledningen, indgår dydsetikken og konsekvensetikken i den teleologiske teori. Dette kan man godt kalde en lighed. I begge tilfælde siger man jo, at en handling er er moralsk rigtig, hvis den bidrager til at realisere et godt formål. Vi har dog set, at der også er betydelige forskelle mellem dydsetikken og konsekvensetikken (utilitarismen). I Aristoteles dydsetik så vi, at man opnår lykke, når man realiserer sig som fornuftsvæsen, og at man har den rette karakter som menneske, når man gør det rette, fordi man har lyst til at gøre det. Aristoteles henviser altså til potentialet i mennesket og er så at sige indad skuende i sin filosofiske tilgang til spørgsmålet om, hvad det etisk gode er. Det gælder om at finde den gyldne mellemvej i forbindelse med dyderne, som han nævner. I Mills utilitarisme ser vi derimod en helt anden tilgang. Her tænkes der monistisk. Det er kun handlingens nytteværdi, der afgør, om den er god eller ej. Selvom både dydsetikken og utilitarismen hører til den teleologiske teori, så kan vi altså se, at der er en betydelig forskel mellem Aristoteles og Mills beskrivelser af det etisk gode. Det, som gør en handling god ifølge Aristoteles er altså, modsat Mill, ikke, at den skal medføre størst mulige lykke til det størst mulige antal mennesker. Derimod er handlingen god, når den udføres af et menneske, som har god karakter (Bexell 1997, s. 128). 5

6 Når vi går over til den deontologiske teori og sammenligner Kants pligtetik med Aristoteles dydsetik og Mills utilitarisme, så kan vi også se både ligheder og forskelle. Når vi for det første sammenligner Kant med Aristoteles, ser vi en lighed i deres vægtlægning af fornuften. Hos Aristoteles så vi, at menneskets særlige virksomhed er sjælens aktivitet i overensstemmelse med fornuften. Kant henviser også til fornuften, når han f.eks. understreger, at vi har et begreb om en vilje, der er god i sig selv, allerede i vores sunde fornuft. Dette kan siges at være en lighed, men der er også stor forskel mellem de to. Mens Aristoteles understreger, at handlingen er god, når den udføres af en menneske, som har god karakter, så ser vi, at Kant lægger større vægt på pligten. Ifølge Kant er det...vores pligt at handle i overensstemmelse med det kategoriske imperativ, men for at have en god vilje må man handle af pligt... Vi skal handle af pligt, fordi det er vores pligt (Svendsen 2008, s. 149). Her ser vi altså en betydelig forskel mellem Aristoteles og Kants tilgang til det etisk gode. Hvordan er det så med Kant og Mill? Her har jeg svært ved at se nogen ligheder. For mig at se har Kant og Mill to helt forskellige tilgange til spørgsmålet om det etisk gode. Kant understreger, at den gode vilje er ikke god i kraft af det, den bevirker eller udretter, ikke i kraft af dens evne til at opnå et eller andet forudsat mål, men alene i kraft af dens villen, dvs. den er god i sig selv (Kant 1999, s. 40). Sådan foreholder det sig ikke i Mills utilitarisme. Her er der egentlig ikke tale om noget, der skulle være godt i sig selv. Derimod er det kun konsekvenserne, der afgør, om handlingen er god. Tilsvarende findes der heller ingen handling, der er i sig selv ond, og enhver handling (drab, tortur osv.) kan være god, såfremt den har bedre konsekvenser end alternativerne (Svendsen 2008, s. 136). Denne tankegang står i direkte modsætning til Kants pointe med, at mennesker aldrig skal behandles som middel, men altid som mål. Afslutning og perspektivering Efter at have gjort rede for Aristoteles, Kants og Mills beskrivelser af det etisk gode og efter at have drøftet ligheder og forskelle, sidder jeg tilbage med spørgsmålet om moralens fundament. Hos de forskellige tænkere har vi jo set forskellige bud på, hvad udgangspunktet er for det etisk gode. Men jeg sidder tilbage med spørgsmålene: Hvad er moralens ophav? Hvad er det egentlig, der gør en handling god? Er det gode godt, fordi Gud vil det, eller vil Gud det gode, fordi det er godt? 1 1 Dette dilemma kaldes også for Euthyphro-dilemmaet (Craig 2010, s. 135). 6

7 Kant ville nok sige, at endda Gud er underkastet idealet af sædelig fuldkommenhed, og at Gud derved vil det gode, fordi det er godt. Justus Hartnack har nogle interessante kommentarer vedr. Kants pligtetik: Men hvis det højeste gode ikke fuldbyrdes i denne verden, må der være en tilværelse, hvor dette er tilfældet. Var det udelukket, ville moralen så at sige være en mislykket virkelighed. Den ville aldrig nå fuldkommengørelse af sit egentlige mål: summum bonum. Moralens virkelighed er derfor i sig selv et argument for at antage, at dyd og lyksalighed, om end ikke i erfaringverden så dog i den intelligible verden, vil kunne forenes. Men dertil kræves et almægtigt og moralsk fuldkomment væsen, altså Gud (Hartnack 1992, s. 185). Hvad med Aristoteles? Hvad er det, som gør hans dyder til dyder? Bestemmes det gode kun udfra situationen og i midten af to yderpunkter? Er det kun i den gode stat, at den gode karakter kan virkeliggøres? Her savner jeg også et konkret fundament for moralen. Paul Copan mener også, at Aristoteles dydsetik er mangelfuld: Consider Aristotle s eudaimonistic virtue ethic. Despite his rich ethical discussion and even his mention of God, critical gaps and shortcomings remain: (a) the questionable notion of intellectual activity (as opposed to loving relationships) as central to our natural human task (ergon) and fulfilling our goal (telos); (b) the radical evil embedded in human nature that inclines us to self-centeredness and profound evil what comes naturally may often undermine human flourishing; and (c) the inability to account for human value and rights. Despite Aristotle s valuable insights, his system is both incomplete and fraught with significant problems (Stewart, Robert. B. 2008, s. 150). Og Mill? Som vi har set, siger Mill selv: The creed which accepts as the foundation of morals, Utility Men er moralens fundament virkelig utilitarismen? En svaghed ved utilitarismen er jo, at man sagtens kan tænke sig frem til et samfund, hvor mennesker nyder at se andre mennesker lide. Dette har man set før, f.eks. i det gamle Rom, hvor underholdning bl.a. bestod af gladiatorkampe og kristnes brutale død i Arena. Hvis der i dette tilfælde var flere mennesker, der oplevede lyst, end dem, der oplevede ulyst, ville det så betyde, at det var en god handling? (Svendsen 2008, s. 141). Det ser altså ud til, at utilitarismen ikke kan fungere som fundament for moralen. Det, som jeg savner hos de ovenstående tænkere, er altså et fundament for den objektive moral. 2 Ved at stille nogle fundamental-spørgsmål har vi set, at de ovenstående tænkere er mangelfulde vedr. moralens fundament. Hvad er det, som gør det gode godt? Euthyphro-dilemmaet synes at være et falskt dilemma. Det gode er ikke godt, fordi Gud vil det. Og Gud vil heller ikke det gode, 2 Dvs. en moral, som er uafhængig af menneskers mening, modsat en subjektiv moral, som nemlig er afhængig af menneskers mening (Craig 2010, s. 130). 7

8 fordi det er godt. Der findes et tredje alternativ: Gud vil det gode, fordi Han er god. Således bliver Guds egen natur det godes standard (Craig 2010, s. 135). Gud, som det metafysiske fundament for de gode moralske værdier og for menneskets iboende værdi, er altså for mit vedkommende en mere fyldestgørende forklaring, end de forklaringer, som jeg ellers har gjort rede for i denne artikel. Dette stemmer også overens med det, som Paulus siger om moralloven: For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte (Rom 2,14-15a). Og her er det altså Gud, der fører pennen. 8

9 Litteraturliste Bexell, Goran & Carl-Henric Grenholm Teologisk Etik En introduktion. Stockholm: Verbum Forlag. Craig, William Lane On Guard. Colorado Springs: David C. Cook. Engberg Pedersen, Troels Aristoteles om mennesket. København: Pantheon forlag. Hartnack, Justus Filosofiens historie. Viborg: C. A. Reitzels Forlag. Kant, Immanuel Grundlæggelse av sædernes metafysik. København: Reitzel forlag. Lübcke, Poul Politikens filosofi leksikon. København: Politikens Forlag. Mill, John Stuart Moral grundet på nytte og lykkepincippet. København: Munksgaard forlag. Stewart, Robert B The Future of Atheism: Alistair McGrath and Daniel Dennet in Dialouge. U.S.A: Fortress Press. Svendsen, Lars Fr. H Indføring I filosofi Det sande, det gode og det skønne. Århus: forlaget Klim. 9

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2015 Juli 2016 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Skive-Viborg HF&VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Filosofi C-niveau Anders

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2 Hvad er etik? 3 Moral Etik Værdier Studiet af moral

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018 Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF og VUC Hf enkeltfag Filosofi C

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

19-11-2013 Vibeke Graven

19-11-2013 Vibeke Graven 1 Dagens program Etik og omsorg i hjemmesygeplejen et spørgsmål om dømmekraft. Filosofisk vejledning som afsæt for tænkning om etik fra egen praksis. Etikken i jeres praksis undersøgelse af, hvad der etisk

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 97 Åbningshistorie Spørgsmål, der skræmmer livet af mig: Hvilke film er det ok at se? Hvad er der galt med det tøj, jeg har på? Er der noget galt med min musik beskriver den ikke

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2017 Institution VUC Lyngby [407] Uddannelse Hf enkeltfag Fag og niveau Filosofi Filosofi C bilag

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. september 2013 Kirkedag: 16.s.e.Trin/A Høst- & Takkegudstj Tekst: Luk 7,11-17 Salmer: SK: Nu går vi glad * 727 * 730 * 729 * 477 * 728 LL: Nu går vi

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Kommissær. Introduktion til afvikler. Et studie i en mand og hans ofre.

Kommissær. Introduktion til afvikler. Et studie i en mand og hans ofre. Introduktion til afvikler Kommissær Et studie i en mand og hans ofre. Tak fordi du har lyst til at køre Kommissær. Det er ikke et spil der kræver mere af dig som afvikler end af dine medspillere. Faktisk

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 17. april 2014 Kirkedag: Skærtorsdag/B Tekst: Joh 13,1-15 Salmer: SK: 456 * 477 * 178 * 469 * 470 * 369,6 * 182 LL: samme Der er så mange mennesker i dag,

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 1 18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er i kirke til

Læs mere

Pligt- og konsekvensetik i en kommunal kontekst

Pligt- og konsekvensetik i en kommunal kontekst Pligt- og konsekvensetik i en kommunal kontekst to etiske ståsteder for den kommunikerende kommune, der udøver kriseledelse under en mediekrise Af Christian Brinck Sidetal: 14 sider (33.475 anslag med

Læs mere

1. Indledning 1948. 1 I resten af opgaven bruges betegnelsen MR for FN s Verdenserklæring om menneskerettighederne fra

1. Indledning 1948. 1 I resten af opgaven bruges betegnelsen MR for FN s Verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1. Indledning Etik og moralfilosofi er grene inden for den filosofiske disciplin, som søger at finde svar på moralske spørgsmål, om hvorledes mennesket bør handle. I moralske bud ligger den implicitte

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

18. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

18. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 18. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 731 Nu står der skum fra bølgetop Henning Wellejus 49 Ingen er så tryg i fare 292 Kærligheds og sandheds ånd 367 Vi rækker vore hænder frem 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere