Nicolai Kristensen. Økonomisk effektivitet blandt private og offentlige udbydere af ældrepleje: Metodiske overvejelser og empiriske resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nicolai Kristensen. Økonomisk effektivitet blandt private og offentlige udbydere af ældrepleje: Metodiske overvejelser og empiriske resultater"

Transkript

1 Nicolai Kristensen Økonomisk effektivitet blandt private og offentlige udbydere af ældrepleje: Metodiske overvejelser og empiriske resultater

2 Økonomisk effektivitet blandt private og offentlige udbydere af ældrepleje: Metodiske overvejelser og empiriske resultater kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Marts 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Indhold Introduktion Effektevaluering Oversigt over eksisterende undersøgelser om effekter ved udbud Vurdering af de empiriske undersøgelser Selektion og fortolkning Responsivitet Undersøgelser om fastholdt kvalitet Sammenfattende om effekterne af private udbud af ældreservice Forslag til fremtidige effektevalueringer Litteratur... 16

4 Introduktion Formålet med dette notat er at analysere de eksisterende danske casestudier vedrørende evaluering af økonomiske effektivitetsgevinster ved kommunalt udbud af ældrepleje og diskutere casestudierne i lyset af de store metodemæssige udfordringer, som denne type effektevalueringer generelt står over for. I notatet beskrives det grundlæggende metodeproblem i forbindelse med effektevaluering af ældrepleje. Dernæst beskrives en række af de eksisterende casestudiers resultater og tilgange. Efterfølgende diskuteres disse undersøgelser i lyset af grundlæggende principper for effektevaluering, herunder en række metodeudfordringer der især opstår ved denne type evaluering. Slutteligt gives en samlet vurdering af effekterne af privat udbud af serviceydelser og ældrepleje samt forslag til forbedringer i forbindelse med fremtidige effektanalyser. 1 1 Bemærk, at fokus her således er på den udbudsbaserede konkurrence, mens notatet ikke omhandler fritvalgsordninger. Langt de fleste kommuner har fritvalgsordninger, mens langt færre har gennemført udbud på ældreområdet. 4

5 1 Effektevaluering I dette afsnit beskrives de mest anvendte tilgange til effektevaluering af ældrepleje, samt hvad der kræves for, at man kan tale om en egentlig effekt. En effekt er her karakteriseret ved både pris og kvalitet, hvilket i sig selv vanskeliggør evalueringen. Det grundlæggende problem i forbindelse med effektevaluering kan beskrives med følgende eksempel: Antag, at hjemmehjælpen i en kommune sættes i privat udbud i konkurrence med kommunens eget tilbud. Evalueringsproblemet består her i at opnå viden om, hvordan pris og kvalitet af hjemmehjælpen ville have været, hvis den pågældende kommune ikke havde udbudt hjemmehjælpen i konkurrence. Hvis dette såkaldt kontrafaktiske udfald kan fastlægges, er det muligt at beregne effekten ved at sammenligne med det faktiske udfald i dette eksempel pris og kvalitet, som det udmøntes af vinderen af udbuddet. Og forskellen mellem de to udfald kan fortolkes som den kausale effekt af udbuddet, dvs. der er en årsagssammenhæng mellem udbuddet og ændringen i udfaldsvariablen (pris og kvalitet i det givne eksempel). Fastlæggelsen af kontrafaktum er generelt vanskeligt. Man kan opdele de eksisterende analyser af effekter ved konkurrence på ældreområdet i to grupper, baseret på hvilken tilgang der anvendes for at vurdere den økonomiske effekt af udbuddet. Den ene type er baseret på en sammenligning mellem før og efter det pågældende område sættes i konkurrence med privat leverandør. For at anvende en simpel før-efter sammenligning til at fastlægge kontrafaktum kræves, at før-målingen svarer til, hvordan eftermålingen ville have set ud, hvis udbuddet ikke var gennemført. En sådan antagelse er ganske restriktiv, idet der ofte vil ske ændringer i en række forhold, som påvirker udfaldet. De eksisterende undersøgelser (fx Udbudsrådet 2009; Finansministeriet 2000) indeholder en række eksempler på spørgsmål, der gør før-efter sammenligning problematisk: Var der behov for nye investeringer, hvis kommunen skulle fortsætte som eneudbyder? Skete der et skift i det kommunale afregningsprincip i forbindelse med udbuddet? Skete der ændringer i organiseringen af visitationen (ofte til mere ensartet og mere professionel visitation)? Inkluderer udbuddet alle tidligere funktioner udført i kommunalt regi, eller udføres visse specielle opgaver stadig kun i kommunalt regi (fx tungere opgaver, pasning af demente og aften-natholdsarbejde)? Løser kommunen sociale opgaver såsom aktivering af ledige (der kan være øgede omkostninger, fx på grund af oplæring eller øget sygefravær blandt visse grupper af ledige)? Ovenstående spørgsmål illustrerer, at en lang række forhold gør det vanskeligt at bruge en før-efter sammenligning som grundlag for evaluering af effekten af et kommunalt udbud. Bemærk, at nogle forhold kan trække de målte effekter ned, mens andre kan trække op. Generelt er det problematisk at forlade sig på simple før-efter studier. 5

6 Der findes principielt en række metoder, der er bedre end før-efter sammenligninger. I den sparsomme danske litteratur om konkurrenceudsættelse af serviceydelser til ældre er der primært anvendt ét alternativ, såkaldte tvillinge-studier, hvor kommunen bestiller en opgave, som efterfølgende kan løses af enten kommunen selv eller af en privat leverandør. Hvis både kommunen og en eller flere private leverandører udfører tilsvarende serviceopgaver under samme betingelser, kan forskellen i pris eller kvalitet fortolkes som en effekt af konkurrenceudsættelse. Da private og kommunale opgaveløsere her sammenlignes på samme tidspunkt, er denne tilgang robust over for visse forhold, der skyldes ændringer over tid, fx vil ændringer i visitationskriterierne påvirke begge opgaveløsere på samme tid. 2 Der er dog fortsat risiko for, at en række problemer stadig gør det vanskeligt at sammenligne pris og kvalitet mellem den kommunale og en privat leverandør. Eksempelvis er det fortsat vanskeligt at sammenligne, hvis kommunen bruger ældreområdet som aftager af personer i aktivering, eller hvis implicitte omkostninger ved afskrivninger på bygninger ikke medtages. 3 I mange tilfælde ses det, at kommunale udbydere, der indgår i udbud, ændrer adfærd, så de bliver mere konkurrencedygtige. En sådan ændret adfærd, der i faglitteraturen kaldes for responsivitet, kan ikke direkte fortolkes som en effekt. Dette diskuteres indgående i afsnit Konkurrenceudsættelsen kan dog også i sig selv påvirke kommunens prisniveau, jf. afsnit 2.3 omkring responsivitet. I det tilfælde vil tvillingestudier også have problemer med at identificere den korrekte effekt. Der kan desuden opstå en skævhed i, hvem der vælger privat leverandør, hvis brug af privat leverandør kræver et aktivt fravalg af kommunen. 6

7 2 Oversigt over eksisterende undersøgelser om effekter ved udbud I dette afsnit beskrives kort en række nyere casestudier af effekterne af kommunal udlicitering af ældrepleje i Danmark. En samlet oversigt over referencer findes i Petersen & Hjelmar (2014:9). Udbudsrådet (2010) samt Udbudsportalens Dokumentationsdatabase 4 giver en oversigt over en række case studier af effekter af konkurrenceudsættelse inden for ældrepleje. Derudover anvendes evalueringer foretaget af bl.a. Rambøll og COWI. Oversigten nedenfor inkluderer studier fra år 2000 og frem. En gennemgang af ældre case studier (før 2000) kan findes her. Udbudsportalen, som føres i regi af KL, er ikke udtømmende. Derudover lever indrapporteringerne generelt ikke op til de standarder, man normalt vil ønske i forbindelse med effektanalyser. Alle kommuner, der vælger at indrapportere til databasen, medtages. Ingen sies altså fra, men man kan ikke udelukke, at kommuner med positive udfald vil være mere tilbøjelige til at indrapportere end kommuner med dårlige erfaringer, og dette er naturligvis af stor betydning for, hvordan man fortolker det generelle billede af den eksisterende dokumentation af udlicitering. 5 Der er ganske stor forskel på omfanget og kvaliteten af casestudiernes effektanalyser, hvilket naturligvis er centralt i forhold til at vurdere potentialet ved private udbud af serviceydelser. I nogle tilfælde er den økonomiske effekt slet ikke opgjort, i andre tilfælde er den baseret på interviews af ca. en times varighed mellem repræsentanter fra Udbudsportalen og den udbydende kommunes projektansvarlige. Men der eksisterer også enkelte, mere grundige undersøgelser, fx Udbudsrådet (2009), der indeholder fire casestudier om konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver. I de tilfælde, hvor kvalitet ikke omtales, skyldes det, at der ikke forelægger information om eventuelle kvalitetsundersøgelser og/eller ændringen i kvalitet. 2.1 Vurdering af de empiriske undersøgelser Undersøgelserne inddeles i tre områder: Madservice Plejecentre & vikarservice til ældreplejen Personlig pleje og praktisk hjælp 4 5 Kommunerne har mulighed for at skrive kommentarer, og mange skriver om, hvad de kunne have gjort anderledes og bedre og hvad de har lært. Det er ikke klart hvorfor dårlige cases nødvendigvis skulle udelades. På den anden side kan det tænkes, at udbudschefer og kommunaldirektører er forbeholdne overfor at præsentere deres eventuelt dårlige resultater. 7

8 Madservice Undersøgelser af de økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse af madservice beror i mange tilfælde på skønnede effekter, og det er uklart, hvordan disse skøn er foretaget. De fleste opgørelser beror på interview af ca. én times varighed. Resultaterne er blandede: Fredericia (2005) og Silkeborg (2010) angiver begge besparelser i omegnen af 1,2-1,3 mio. kr. årligt, svarende til ca. 8 % (Silkeborg) henholdsvis 33 % (Fredericia). 6 I Silkeborg var der dog ikke et kontrolbud fra kommunen, så den angivne besparelse er baseret på en simpel før-efter sammenligning. I forbindelse med udbuddet i Fredericia blev 12 medarbejdere overført til den private udbyder, men efter et år havde samtlige 12 skiftet arbejde igen. Der fandtes her ikke nogen forandring i brugernes tilfredshed. Ikast-Brande kommune blev i foråret 2007 udråbt som landets dyreste kommune i forbindelse med levering af ældremad, hvilket satte gang i en effektiviseringsindsats, som medførte en reduktion i omkostningerne i omegnen af 35 %. 7 Først efterfølgende blev madordningen konkurrenceudsat, og det kommunale køkken vandt. Holbæk udbød madservice i 2009, men modtog ikke andre tilbud på løsning af opgaven end kommunens eget kontroltilbud. Dette var dog lavere end de hidtidige omkostninger, så også her var kommunen selv i stand til at hente effektiviseringer. Besparelsen opgøres til ca. 1 mio. kr. årligt (samlede niveau for omkostningen er uoplyst, så den relative besparelse kan ikke beregnes). Solrød Kommune udbød madordning i 2009, og her angives en nettobesparelse på kr./årligt svarende til 6 %. 8 Men udgifterne til selve udbuddet var på kr. En simpel nutidsværdiberegning viser således, at der har været et nettotab for kommunen over kontraktens løbetid på fire år. 9 Brugertilfredsheden er til gengæld øget. Den beskedne besparelse skal dog ses i lyset af, at dette var et andengenerationsudbud, og at kommunen selv vandt i forbindelse med førstegenerationsudbuddet. 10 Jammerbugt Kommune startede en udbudsproces i kølvandet på kommunesammenlægningen i 2007 og det efterfølgende behov for store kommunale investeringer i et nyt køkken. Fra december 2010 og minimum fire år frem er madservice til ældre en opgave, der varetages af Det Danske Madhus. De årlige omkostninger til madservice er reduceret med 8-9 mio. kr., når man foretager en simpel før-efter sammenligning (fratrukket følgeomkostninger til afvikling af medarbejdere mv.), men kommunens eget bud på opgaven var tæt på den eksterne leverandørs pris. Kvalitetsmæssigt betød skiftet til den nye leverandør større fleksibilitet, så borgerne kan vælge imellem to forskellige måltider hver dag og forskellige bi-retter, hvor der tidligere var fast madplan uden valgmuligheder. I Nordfyn Kommune vandt en privat leverandør (Det Danske Madhus) kommunens udbud af madservice med udbringning. I forhold til tidligere udgifter til området betyder udbuddet en besparelse på 1.5 mio. kr./år, svarende til ca. 24 %. Næsten tilsvarende gælder for Ballerup Kommune, som har udbudt madservice og udbringning fra 2011 og frem til Kommunens besparelse angives her til ca. 1.7 mio. kr./år, svarende til 27 %. Dog vil der Kilde: Udbudsportalen. Det endelige tilbud blev på 15.2 mio. kr., og den årlige nettogevinst er opgjort til ca. 8.7 mio. kr. Den samlede før-pris var således knap 24 mio. kr. og reduktionen således ca. 35 %. Kilde: Kost & Ernæringsforbundet (2008) samt Forskellen mellem den angivne netto- og bruttobesparelse skyldes udgifter til feriepenge og overdragelse af personale. I beregningen er anvendt en diskonteringsrente på 4 %. Break-even, dvs. hvor de løbende indtægter overgår de faste engangsomkostninger, opnås efter ca. seks år. Der er ikke lavet nogen beregning af besparelsen ved dette førstegenerationsudbud, men kommunen vurderer, at der kom en ganske stor besparelse. 8

9 det første år ikke være nogen besparelse på grund af engangsudgifter i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. I begge kommuner foretog kommunen ikke et kontrolbud, og der foreligger ikke viden om eventuelle kvalitetsforskelle, herunder ingen brugertilfredshedsundersøgelser. I Høje-Taastrup Kommune har man udbudt madservice siden Det vurderes, at man sparer ca kr./år, svarende til 3 %. 11 Ved udbuddet gik man fra primært at tilbyde varm mad med daglig levering til borgerne til primært at tilbyde kold mad med levering to gange ugentligt. Der blev installeret mikroovne hos de borgere, der ikke havde en sådan, og hjemmeplejen ville være behjælpelig i starten for de få borgere, der ikke selv kunne opvarme maden. Kommunen skønner selv, at kvaliteten af maden blev fastholdt, og ordningen er også fastholdt i den nye udbudsrunde. 12 Plejecentre Rambøll har for Udbudsrådet udarbejdet fire case studier af konkurrenceudsættelse indenfor plejecentre, Udbudsrådet (2009). De fire kommuner, de analyserer, er Gribskov, Solrød, Kolding og Vejle. 13 Konkurrenceudsættelse i Gribskov kommune blev analyseret ved at foretage et tvillingestudie. Konklusionen blev, at den private leverandør var ca. 18 % billigere, svarende til en årlig besparelse på 3,9 mio. kr. efter korrektion for udbudsomkostninger. Det skal her bemærkes, at den billigste private leverandør, Aleris, vandt udbuddet på plejecenter Bakkebo, som er det center, der indgår i den valgte case. Aleris fik også opgaven med at levere til plejecenter II, mens næstbedste tilbudsgiver, Attendo Care, fik leverancen til plejecenter III. Attendo Care var 20 % dyrere end Aleris og dermed også dyrere end kommunens 18 % merpris sammenlignet med Aleris. Hvordan kan det være at Aleris kan levere samme kvalitet til en lavere pris? Afregning sker for såvel det kommunalt som det privat drevne plejecenter ud fra ydelsesafhængige omkostninger, der fastlægges ved visitation, men den private udbyder har lavere afregningspriser end den kommunale. Denne forskel er korrigeret for plejetyngden; fx har den kommunale leverandør flere demente, men dette er ikke årsagen til forskellen i afregningspriser. Det kommunale Trongården har derimod en belægningsprocent på ca. 80 % mod Bakkebos ca. 86 %, og dette kan delvist være forklaringen. Dertil kommer, at Aleris anvender flere uuddannede, samt at flere af medarbejderne ifølge FOA er ansat på 26 timers kontrakter. Det betyder, at der ikke skal betales overtidsbetaling for merarbejde op til 37 timer pr. uge. Det anføres ind imellem, at private udbydere, i bestræbelserne på at generere overskud på bundlinjen, agerer mere innovativt, fx Det Økonomiske Råd (2004). Der er ingen indikation af, at dette er årsagen til den lavere pris, som Aleris kan levere til. I Solrød Kommune opdelte man i 2003 driften af et nyt plejecenter, Christians Have, således at halvdelen af de 78 plejeboliger skulle drives af kommunen og den anden halvdel af en privat leverandør. Aleris vandt opgaven og var ca. 18 % billigere end kommunens eget tilbud. Det er vanskeligt at pege på den præcise årsag, men det fremhæves, at dette var første gang, den kommunale plejeenhed skulle drive et moderne plejecenter med såkaldt leve-bo-miljøer, hvorimod Aleris havde stor erfaring med dette. Det kan derfor tænkes, at kommunen har indregnet en risikopræmie. I 2009, da udbuddet kom ud i anden runde, afgav kommunen og den private vinder, som igen blev Aleris, stort set identiske tilbud, hvilket kan skyldes kommunens nyerhvervede erfaring og dermed lavere risikopræmie Ordningen er i februar 2014 gået igennem en ny udbudsrunde. Leverandøren er nu valgt. Man kan stille spørgsmål om, hvorvidt ydelsen her kan sammenlignes over tid. Men det er dog stadig muligt også at få leveret varm mad. Vejle effektevalueres ikke økonomisk og beskrives således ikke nærmere her. 9

10 Prisen fra svarede til Aleris tilbud, så der var ikke konkurrence på pris. Den kommunale afregning sker således her til samme pris, som den private udbyder modtager. Det bemærkes, at den kommunale leverandør ikke har haft problemer med at leve op til de lavere afregningspriser. Det er således igen vanskeligt at hævde, at den private udbyder viser sig i stand til at levere en lavere pris på grund af en mere innovativ løsning af opgaven. Kolding Kommune udbød driften af et plejecenter i år 2000 og igen i En før-efter analyse (Udbudsrådet 2009) viser, at andengenerationsudbuddet gav kommunen en besparelse på 1 % i forhold til førstegenerationsudbuddet. Denne besparelse kan ikke fortolkes som en effekt af konkurrenceudsættelse, idet man allerede havde konkurrence i Der findes ikke nogen forskel i brugertilfredshed. Et tvillingestudie af et kommunalt drevet plejecenter sammenlignet med et privatdrevet viser en besparelse på ca. 4 mio. kr., svarende til 15,9 % ved det privatdrevne. Tvillingeanalysen inkluderer alene den del af opgaven, som konteres på kontoen for personlig og praktisk hjælp. Drift af selve dagcentret er således ikke en del af analysen. Beregningerne bag analysen er grundige. Eksempelvis anvendes en totalomkostningstilgang, hvilket vil sige, at der beregnes overheadudgifter for den kommunale drift, dvs. udgifter til nedskrivning af inventar mv. inkluderes. 15 En sådan tilgang bør anvendes generelt, men ses kun i få tilfælde. I den konkrete analyse sættes overhead, arbitrært, til blot 5 % af omsætningen, hvilket bevirker en øget besparelse på 4 procentpoint ekstra. En højere procentsats for overhead vil naturligvis medføre en endnu større besparelse ved brug af den private leverandør. I Høje-Taastrup Kommune blev administrationen af plejeboliger udbudt for årene Kommunen vurderer, at der ikke er sket nogen reduktion i hverken omkostninger eller kvalitet. Den primære forskel ligger i, at administrationen nu er samlet ét sted. Syddjurs Kommune har indgået et partnerskab med Forenede Care om drift af et nyt plejecenter, Søhusparken, med start i Kommunen vurderer, at der ikke er besparelser i forhold til driften af de øvrige plejecentre i kommunen (målt ved at sammenligne med samme fordelingsmodel som de øvrige plejecentre). Udgangspunktet for partnerskabsmodellen er den enkelte borger. Modellen inkluderer en fælles styregruppe og et udviklingsfællesskab, som bl.a. styrer kvalitetskravene. Personlig pleje og praktisk hjælp Københavns Kommune gennemførte i 2009 et udbud af hjemmehjælp til særligt plejekrævende borgere, i reglen handicappede borgere med behov for 100 timers hjælp om ugen eller mere. Ofte vil det være borgere, som står på venteliste til at komme ind på en egnet institution i omegnen af 20 borgere i alt. Før 2007/2008 var den kommunale praksis sådan, at kommunen ringede efter en privat underleverandør, som kunne stille med kort varsel. I forbindelse med udbuddet af en rammekontrakt blev to private leverandører valgt, hvoraf én også var leverandør, før udbuddet blev iværksat. Kommunen forventer en besparelse på ca. 1 mio. kr. om året, svarende til ca. 3 %. Da opgaven ikke har ændret sig, og da en af de tidligere leverandører er fortsat, kunne det indikere, at der tidligere fandt en overbetaling sted. Dette er dog ikke tilfældet. I stedet er der tale om en rammeaftale, som samtidig medfører mindre fleksibilitet og på sigt også kan reducere konkurrencen Til gengæld kan 1 % besparelsen fortolkes som effekten af andengenerationsudbuddet. Der tages tillige højde for forskelle i plejetyngden. Baseret på samtale med kommunens ansvarlige på dette område. 10

11 Slutteligt nævnes kort Skive Kommune, som ikke har oplevet nogen økonomisk gevinst ved udbud af praktisk og personlig hjælp (Udliciteringsrådet 2005). I de følgende underafsnit diskuteres en række forhold, der er væsentlige for at forstå de eksisterende undersøgelser og effektevaluering af konkurrenceudsættelse generelt. 2.2 Selektion og fortolkning Ved fortolkning af effekterne er det vigtigt at holde sig for øje, at de evaluerede projekter udgør en selekteret gruppe af projekter, samt at forstå hvilken betydning dette har i forbindelse med fortolkningen af resultaterne. Der er to former for selektion i forbindelse med konkurrenceudsættelse af ældreservice. Dels sker der et valg af, hvilke cases der evalueres, og dels sker der et valg i, hvilke kommuner og serviceområder der i første omgang konkurrenceudsættes. (i) På nogle områder, eksempelvis madordninger og praktisk hjælp, eksisterer mange private aktører. Det fremgår generelt ikke af den eksisterende dokumentation, hvordan eller hvorfor lige netop de evaluerede projekter blev udvalgt til analyse. Hvorvidt de valgte projekter derved viser mere eller mindre positive effekter end tilfældigt udvalgte projekter er uvist, og i nogle tilfælde er projekterne måske tilfældigt valgt. (ii) Det er ikke et tilfældigt udsnit af mulige projekter, der er blevet sendt i udbud. Derimod er det projekter, hvor de nødvendige forudsætninger er til stede, eller hvor der er en forventning om et vist besparelsespotentiale. Denne form for selektion af projekter, der kommer i udbud, betyder, at en udvidelse i omfanget af udbud til andre kommuner, andre institutioner eller serviceområder inden for samme kommune ikke kan forventes at have samme effekt som de allerede eksisterende, men derimod må formodes at have en lavere effekt. 17 Yderligere to forhold påvirker muligheden for at generalisere de målte effekter til at gælde alment for andre områder eller andre kommuner: Det er sandsynligt, at der inden for den samme kommune vil ske en høj grad af læring, som vil kunne reducere transaktionsomkostningerne (udbudsomkostningerne) ved fremtidige udbudsrunder. Da transaktionsomkostningerne ofte er betydelige, kan læring potentielt have reel indflydelse på fremtidige nettoeffekter, dvs. bruttoeffekten fratrukket transaktionsomkostninger og andre omkostninger. 18 På tværs af kommuner er det imidlertid mere usikkert, hvilket læringspotentiale der opstår, idet vidensspredningen mellem kommuner vil være lavere, end den er inden for samme kommune. Alt andet lige medfører dette, at det er vanskeligt at generalisere de målte effekter til også at gælde for andre kommuner. Der er også en læringseffekt for private leverandører. Ved førstegangsudbud af en given opgave vil der være usikkerhed om opgavens reelle omfang og arbejdsbyrde. For at imødegå den risiko, der er forbundet med usikkerheden, er det sandsynligt, at virksomheden vil indregne en risikopræmie, jf. Knabe & Sørensen (2006). I takt med at den private leverandør opnår mere viden om opgavens faktiske indhold, vil denne præmie kunne reduceres. På sigt vil dette isoleret set kunne medføre en lavere pris i forhold til første udbudsrunde men kun for den oprindelige vinder Udliciteringsrådet (2005) nævner flere eksempler, der bekræfter denne pointe. Kolding Kommune gennemførte i 2000 første runde udbud inden for plejecentre og brugte ved den lejlighed 1,5 mio. kr. på udbuddet. Ved anden runde udbud i 2007 var omkostningen reduceret til kr. (Udbudsrådet 2009). 11

12 Et andet forhold trækker i modsat retning. Flere markedsaktører, fx Greve Kommune (Finansministeriet 2000) og Skive Kommune (Udliciteringsrådet 2005), fik udbydere ind, som ønskede at bruge kommunen som et brohoved til at etablere sig i den pågældende egn af landet eller inden for den pågældende serviceydelse. En sådan strategisk satsning fra de første udbydere ( first movers ) kan betyde, at de pågældende aktører ved fremtidige udbud vil kræve højere takster for samme service, som de første kommuner modtog i eksemplet Greve og Skive Kommuner. 19 Dette vil dog kun ske, hvis der er barrierer, der påvirker andre aktørers muligheder for at konkurrere fremtidige priser ned. Mest oplagte bud på en sådan barriere er de såkaldte skala-effekter, hvor store udbydere kan høste stordriftsfordele, hvis markedet for den pågældende serviceydelse udvides i årene efter første projekt. Læringseffekter svarer her også til en indgangsbarriere Responsivitet Kommunerne strammer ofte kravene til de kommunale leverandører op til eller i forbindelse med konkurrenceudsættelse. Der er således eksempler på, at kommunerne før konkurrenceudsættelsen ikke havde opgørelser over de enkelte udgiftsposter, men kun viden om den samlede udgift på et givent område, hvorimod et mere klart afregningsprincip, som tydeliggør omkostningerne, anvendes efter konkurrenceudsættelse. Tilsvarende nævnes flere eksempler på, at processen i forbindelse med konkurrenceudsættelse har ført til en mere professionel og mere ensartet visitation. Sådanne skærpede krav til kommunal praksis er ikke en del af effekten, idet kommunerne sagtens kan ændre interne krav og procedurer, uden at konkurrenceudsætte et givent serviceområde. De indgår da heller ikke i målet for effekt, hvis der anvendes tvillingestudier. Før-efter metoden vil derimod overvurdere de målte effekter, hvis før-målingen baseres på den tidligere kommunale praksis, idet forskellen mellem før og efter da inkluderer effekten samt den ændrede kommunale praksis. 21 Selvom kommunernes ændrede adfærd ikke direkte kan fortolkes som en effekt, så fungerer konkurrenceudsættelse alligevel ofte som katalysator for øget professionalisering i kommunerne. I faglitteraturen betegnes dette som responsivitet : kommunens svar (response) til den skærpede konkurrencesituation er selv at stramme kravene internt. Der er adskillige eksempler på responsivitet, og betydningen er i flere tilfælde stor. Eksempelvis ændrede Greve Kommune sin organisation og indførte desuden aktivitetsbaserede afregningsprincipper i 1998 i forbindelse med indførelsen af frit valg inden for hjemmehjælp (Finansministeriet 2000). 22 Men konkurrenceudsættelse er ikke en nødvendighed for at høste øget effektivitet inden for kommunen. Eksempelvis blev Ikast-Brande Kommune som tidligere nævnt udråbt som den dyreste kommune i forbindelse med levering af ældremad, hvilket satte gang i en effektiviseringsindsats og reduktion i omkostningerne på ca. 35 %. Først efterfølgende blev madordningen konkurrenceudsat, og det kommunale køkken vandt Dette fænomen er velkendt indenfor økonomisk teori. Se Tirole (1993). Så den private aktør, der måtte vinde første udbud, kan på den ene side reducere sin risikopræmie, men på den anden side erkende, at andre aktører vil stå i en svagere konkurrencesituation. Nettoeffekten af disse to modsatrettede effekter er uklar. Det relevante mål er ikke, hvad prisen var før, men hvad prisen ville have været efter i fravær af konkurrenceudsættelsen. Desuden fremhæves en psykologisk effekt af konkurrencesituationen, således at kommunens medarbejdere begyndte at opfatte nye hjemmehjælpsmodtagere som en gevinst frem for en ekstra belastning. Den psykologiske effekt ved konkurrenceudsættelse i fodnote 22 afhænger dog i sagens natur af selve konkurrenceudsættelsen. 12

13 2.4 Undersøgelser om fastholdt kvalitet Effekter af udbud til private leverandører kan tage to former, idet både pris og kvalitet kan divergere. Sammenligning af priser bygger således på en underliggende antagelse om, at kvaliteten er fastholdt (før-efter studier) eller ens efter udbuddet (tvillingestudier). Private udbydere kan have et økonomisk incitament til at reducere serviceniveauet for at reducere deres udgifter og dermed øge indtjeningen. Derfor er det centralt at kontrollere for kvalitetsniveauet. Den bedste kontrol for kvalitet er i de tilfælde, hvor den ældre borger er visiteret til en bestemt ydelse, og det objektivt kan opgøres, om visitationskravene opfyldes. Men i de fleste tilfælde er dette ikke muligt, idet serviceopgaverne som regel er relativt komplekse og ikke kan opgøres med simple målemetoder. Derfor baseres de fleste analyser af kvalitet og kvalitetsforskelle på tilfredshedsundersøgelser blandt de ældre. Dette har den indbyggede fordel, at den ældre kan foretage en helhedsvurdering, som bl.a. kan inkludere, om det personale, der leverer ydelsen, er venligt, og andre forhold, som den ældre finder vigtige. Men der er også en række svagheder ved at anvende tilfredshedsundersøgelser som grundlag for evaluering af effekter. Eksempelvis er det som oftest uklart, om der er statistisk signifikant forskel mellem leverandører over tid. Desuden indeholder Den Sociale Servicelov en beskrivelse af hjælp til selvhjælp. Eskelinen m.fl. (2004) fremhæver, at dette får mindre vægt, når der konkurreres på borgernes tilfredshed. Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er dette en problematisk sideeffekt. Tilfredshedsundersøgelser tilgodeser potentielt relativt ressourcestærke ældre, hvorimod svagere ældre kan have svært ved at sige fra i forhold til den service de oplever fra leverandøren. 24 Fortolkningen af tilfredshedsundersøgelser afhænger af, om valg af udbyder sker gentagne gange, fx den personlige pleje og praktiske hjælp i Greve Kommune, hvor borgerne med en uges varsel kan skifte leverandør, eller om det reelt er et engangsvalg. Eksempelvis er ældre på plejecentre ikke særligt mobile, og skift af plejecenter sker sjældent. Ved de gentagne valg, hvor der er et reelt alternativ, vil man næsten pr. definition finde, at tilfredsheden vil stige med muligheden for en privat leverandør, idet den gruppe af borgere, der skifter til privat leverandør, må formodes at være blandt de mest utilfredse før konkurrenceudsættelsen. 25 Frem for kun at forlade sig på simple tilfredshedsundersøgelser som langt hovedparten af de eksisterende analyser gør er det relevant at kombinere med anden form for information. Indenrigsministeriet (1997, s ) beskriver en lang række tiltag, der blev foretaget for at evaluere kvaliteten af praktisk hjælp m.m. i Græsted-Gilleleje Kommune i 1996 og frem. Eksempelvis kan nævnes, at maden til de ældre blev kontrolleret af et professionelt smagspanel fra Teknologisk Institut, og at alle, der modtog hjemmehjælp, fik besøg af visitationssygeplejersker to gange årligt. I forhold til valide effektevalueringer vil det være ønskeligt med langt mere grundige undersøgelser af kvalitetsniveauerne Et eksempel på dette er Håndværkerhaven i Københavns Kommune, hvor de ældre udtrykte stor tilfredshed, selvom de ikke modtog deres visiterede ydelser af hjemmehjælp. De tilbageværende, der fortsat modtager service fra en offentlig leverandør, vil i gennemsnit være mere tilfredse, så når de utilfredse skifter til privat leverandør, vil gennemsnittet automatisk stige, også blandt dem der modtager den offentlige ydelse. 13

14 3 Sammenfattende om effekterne af private udbud af ældreservice Grundlæggende vil vi gerne kende svaret på spørgsmål som eksempelvis, om man kan forvente positive effekter på omkostningerne og/eller kvaliteten af private leverandører af ældreservice og i givet fald hvilke forhold, der har betydning herfor. Men den eksisterende viden om effekterne af konkurrenceudsættelse på ældreområdet er imidlertid så sparsom og usikker, at det ikke er muligt at give et meget tydeligt svar på dette spørgsmål ud fra den eksisterende viden. Det er notorisk meget vanskeligt at evaluere effekten af konkurrenceudsættelse af ældreservice. Dels er det i sig selv vanskeligt at evaluere det enkelte lokale tiltag den enkelte case, dels er det generelt ikke muligt at generalisere resultaterne fra de få eksisterende undersøgelser til at gælde mere generelt. Dertil kommer, at Udbudsportalen, som danner basis for en del af gennemgangen i dette notat, ikke indeholder alle udbud. Alle kommuner kan indrapportere til databasen, og alle der vælger dette, medtages i databasen. Men det kan ikke afvises, at der er en tendens til, at det primært er den gode case, der indrapporteres. Hvis det er tilfældet, øger det yderligere de forbehold, man nødvendigvis skal tage i forhold til effekterne. Det bør dog bemærkes, at der i stort set alle eksisterende evalueringer med forbehold for iboende fejl og begrænsninger enten findes en besparelse eller fastholdelse af omkostningerne. I nogle tilfælde er besparelsen blot 1-3 %, men i flere tilfælde findes besparelser på %. De store besparelser ses navnlig inden for madservice. Der er også en række tilfælde, hvor der er sket massive besparelser inden for kommunens egne rækker, hvilket indikerer, at konkurrenceudsættelsen ofte fungerer som katalysator for effektiviseringstiltag inden for kommunens egne rækker hvad her kaldes responsivitet. Det er således ikke en forudsætning for effektivitetsgevinster, at opgaven rent faktisk udføres i privat regi. Snarere er det konkurrenceudsættelsen i sig selv, der kan føre til effektiviseringer. Det er desuden centralt, at eventuelle besparelser ses i lyset af fastholdt kvalitet, men undersøgelser af eventuelle effekter på kvalitet er generelt fraværende eller så simple, at de bør fortolkes med en del forbehold. Fraværet af negative eksempler skal derfor tages med forbehold, idet prisen generelt aftales på forhånd, og det derfor er forventeligt, at den ikke stiger alene som følge af udbuddet. En eventuel negativ effekt må derfor formodes primært at opstå via reduceret kvalitet, men de eksisterende undersøgelser er som nævnt rudimentære i forhold til at måle kvalitet. Der er således god grund til at videreudvikle kvaliteten af evalueringerne af kommunale udbud inden for ældrepleje. 3.1 Forslag til fremtidige effektevalueringer Det vil være relevant at udføre flere effektevalueringer af konkurrenceudsættelse inden for ældrepleje. Ud fra de eksisterende analyser er der visse forhold, man bør være opmærksom på, som vil kunne øge kvaliteten af evalueringerne: Det er centralt, at evalueringen sker med fastholdt serviceniveau (eller alternativt, at forskelle i service prissættes). Simple tilfredshedsundersøgelser kan i nogle tilfælde være vildledende, og de bør derfor kombineres med andre mål for kvalitet. 14

15 I fastlæggelsen af de kommunale udgifter er det vigtigt at medtage de samlede omkostninger, herunder omkostninger ved afskrivninger på bygninger & anlæg. Dette sker formentlig også ved mange kommunale kontroltilbud, men det fremgår ikke af den eksisterende dokumentation. I mange analyser er de tilsyneladende udeladt, og i de tilfælde vil effekten derfor være højere end den økonomiske effekt, der opgives. Hver analyse bør indeholde en klar beskrivelse af selektionsprocessen. Hvorfor er den pågældende case valgt? Dette er centralt for at forstå, hvilke generelle fortolkninger der kan gøres i forhold til introduktion af udbud til andre kommuner eller andre opgaver inden for samme kommune. Der sker formentlig en positiv selektion, således at den gennemsnitlige effekt for samfundet som helhed vil være lavere end de effekter, som casestudierne viser. 15

16 Litteratur Det Økonomiske Råd (2004): Dansk Økonomi, kapitel IV. Forår København: Det Økonomiske Råd. Erhvervsministeriet (2000): Veje til bedre udbud. Beskrivelse af krav og ydelser ved tilbud: Vaskeriservice, kostpleje og ældrepleje. Udarbejdet af COWI. København: Erhvervsministeriet. Eskelinen, L., E. Boll Hansen & M. Frederiksen (2004): Frit valg erfaringer med flere leverandører af personlig og praktisk hjælp. København: AKF Forlag. Finansministeriet (2000): Effektivitet gennem konkurrence. Udbud af velfærds-service - hvad gør leverandøren anderledes? Udarbejdet af PLS Rambøll Management A/S. København: Finansministeriet. Hougaard, J. L., D. Kronborg & C. Overgård (2004): Improvement Potential in Danish Elderly Care. Health Care Management Science, 7, Indenrigsministeriet (1997): Erfaringer med udlicitering i kommuner og amter. Udarbejdet af PLS Consult. København: Indenrigsministeriet. Knabe, A. & P. B. Sørensen (2006): Outsourcing of public service provision: when is it more efficient? Finnish Economic Papers, 19(1): Kost & Ernæringsforbundet (2008): Ny start til Ikast-Brande. Køkkenliv, 8: Petersen, O. H. & U. Hjelmar (2014): Marketization of welfare services in Scandinavia: A review of Swedish and Danish Experiences. Scandinavian Journal of Public Administration, 17(4): Tirole, J. (1993): The Theory of Industrial Organization. Cambridge Mass.: The MIT Press. Udbudsrådet (2009): Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne. Udarbejdet af Rambøll. København: Udbudsrådet. Udliciteringsrådet (2005): Drivkræfter og barrierer for udlicitering i kommunerne. København: Udliciteringsrådet, Finansministeriet. 16

17

18

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Effekter ved kommunal konkurrenceudsættelse

Effekter ved kommunal konkurrenceudsættelse 23. april 2010 Effekter ved kommul konkurrenceudsættelse DI har gennemført en alyse af effekterne ved at konkurrenceudsætte kommule serviceopgaver. Alysen viser, at kommunerne i snit har sparet mellem

Læs mere

EFFEKTANALYSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF PLEJE- OG OMSORGSOPGAVER I KOMMUNERNE UDBUDSRÅDET

EFFEKTANALYSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF PLEJE- OG OMSORGSOPGAVER I KOMMUNERNE UDBUDSRÅDET Til Udbudsrådet Dokumenttype Rapport Dato November 2009 EFFEKTANALYSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF PLEJE- OG OMSORGSOPGAVER I KOMMUNERNE UDBUDSRÅDET EFFEKTANALYSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF PLEJE- OG OMSORGSOPGAVER

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Nye regler på fritvalgsområdet

Nye regler på fritvalgsområdet Nye regler på fritvalgsområdet Og mulighederne for at indhente en effektiviseringsgevinst Temadrøftelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Den 11. februar 2014 1 Udbudsportalen i KL... Et fællesoffentligt initiativ

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Styring via kvalitetsstandarder

Styring via kvalitetsstandarder Den 19. oktober 2004 JRA/SJO/FH Styring via kvalitetsstandarder I påtegningen til indstilling om kvalitetsstandarder foreslår Borgmesterens afdeling, at Magistratens 3. Afdeling udarbejder et oplæg til,

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS www.tolstruphvilsted.

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS www.tolstruphvilsted. Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) 1 Dagsorden 1. Præsentation 2. Regler for udbud af praktisk hjælp og personlig pleje 3. Formålet med udbud 4. Den

Læs mere

Udlicitering er ingen mirakelkur Usikre gevinster, store omkostninger

Udlicitering er ingen mirakelkur Usikre gevinster, store omkostninger 8. september 2015 Udlicitering er ingen mirakelkur Usikre gevinster, store omkostninger Dansk Industri (DI) har i en analyse anvist, at kommunerne kan anvende en større grad af konkurrenceudsættelse for

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Rapport. Private leverandører i integrerede løsninger pa ældre- og sundhedsomra det

Rapport. Private leverandører i integrerede løsninger pa ældre- og sundhedsomra det Rapport Private leverandører i integrerede løsninger pa ældre- og sundhedsomra det 2015 e leverandører i integrerede løsninger pa Private leverandører i integrerede løsninger på ældre- og sundhedsområdet

Læs mere

Åbent referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed

Åbent referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed Åbent referat fra ekstraordinært møde i Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Mandag den 5. januar 2015 Mødetidspunkt: 16:30-17:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 9, BCV Thyge

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens anbefalinger til at øge Danmarks produktivitet gennem

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ESBJERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Udbudspolitik Tiltrådt af Byrådet den 31. marts 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Solrød Kommunes udbudspolitik... 2 2. Politiske mål... 2 3. Delegation

Læs mere

Drift af plejecentre og hjemmehjælp

Drift af plejecentre og hjemmehjælp Konkurrenceudsættelse af Drift af plejecentre og hjemmehjælp Potentialeafklaring - Vejle Kommune Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox

Læs mere

DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE

DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE Læsø Morsø Thisted Lemvig Ikast-Brande Tønder Hvidovre Varde Odsherred Hedensted Svendborg Lejre Gentofte Vallensbæk Kalundborg Horsens Aalborg Vejle Holstebro Glostrup Esbjerg Kerteminde Hørsholm Ringkøbing-

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Udbud på ældreområdet i Gribskov

Udbud på ældreområdet i Gribskov Udbud på ældreområdet i Gribskov Erfaringer med konkurrenceudsættelse v. Steen Houmark Tidl. Sundhedschef i Gribskov nu ekstern konsulent Oktober/2012 Mobil. 41 82 82 00 mail. sh@de4vinde.net Relateret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet

Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet Ole Helby Petersen & Ulf Hjelmar Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet Rapportbidrag Ole Helby Petersen & Ulf Hjelmar Effekter af konkurrence

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF2015 2016 2017 2018. Nye anlæg 11.

Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF2015 2016 2017 2018. Nye anlæg 11. Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF Igangværende anlæg Bruttoanlægsudgifter Bruttoanlægsindtægter SSU 4.6.14: Nr. 200-202 anbefales. 11.211

Læs mere

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis.

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Et moderne velfærdssamfund sætter borgeren i centrum og tilbyder fleksible muligheder for at vælge de

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

KREVI skylder en stor tak til Servicestyrelsen, som har bistået med information og dataudtræk fra Fritvalgsdatabasen.

KREVI skylder en stor tak til Servicestyrelsen, som har bistået med information og dataudtræk fra Fritvalgsdatabasen. Marts 2011 Forord De danske kommuner fik i 2003 med indførelsen af fritvalgsordningen på ældreområdet pligt til at skabe rammerne for, at borgere visiteret til hjemmehjælp har mulighed for frit at vælge

Læs mere

Analyse. Effekter af konkurrence om kommunal lønadministration

Analyse. Effekter af konkurrence om kommunal lønadministration Analyse Effekter af konkurrence om kommunal lønadministration 2013 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG ANBEFALINGER Effekter af konkurrence om kommunal lønadministration On-line ISBN 978-87-7029-548-2 Analysen

Læs mere

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Er der uudnyttede stordriftsfordele? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Generalforsamling i Dansk Sundhed og Velfærd den 8. maj 2015. Formandens beretning

Generalforsamling i Dansk Sundhed og Velfærd den 8. maj 2015. Formandens beretning Generalforsamling i Dansk Sundhed og Velfærd den 8. maj 2015 Formandens beretning Kære kollegaer kære venner Der er ingen, der har sagt, at det skulle være let men det måtte nu godt være lidt mindre besværligt.

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Dansk Erhvervs konference Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 2. juni 2009 9. januar 2009 1. Dansk Erhvervs konference, den 2. juni 2009 Offentlig-privat

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Helsingør Kommune

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Helsingør Kommune Potentialeafklaring for hjemmeplejen Helsingør Kommune Maj 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S 1 Post@udbudsportalen.dk Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 251 Offentligt ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Titel Frit valg i ældreplejen det frie leverandørvalg

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Barrierer for privat virksomhed på det sociale område. - plejeboliger, botilbud og opholdssteder

Barrierer for privat virksomhed på det sociale område. - plejeboliger, botilbud og opholdssteder Barrierer for privat virksomhed på det sociale område - plejeboliger, botilbud og opholdssteder Juni 2011 1 Barrierer for privat virksomhed på det sociale område - plejeboliger, botilbud og opholdssteder

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere