Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere

Transkript

1 Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere Lise Drewes Nielsen Katrine Hartmann-Petersen Kurt Aagaard Nielsen Eva Munk-Madsen Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Roskilde Universitetscenter, Danmark 1

2 Hovedprojekt: Flygtige og grænseløse relationer i arbejdet med mennesker et netværksprojekt til et forbedret og sundt arbejdsmiljø ( ) v. Kurt Aagaard Nielsen og Lise Drewes Nielsen Delprojekt I: Mobilitet, flygtighed og fællesskaber Ambivalenser i buschaufførers mobile liv (arbejdstitel) v. Katrine Hartmann-Petersen Delprojekt II: Den grænseløse arbejdsplads Fleksibilitet, flygtighed og arbejdsmiljøproblemer i handicaphjælperarbejde v. Eva Munk-Madsen 2

3 Flygtighed som ny arbejdsmiljøkategori? Flygtighed som erfaring med fleksibilitet i arbejdet Fra undersøgelse af risiko og belastning til undersøgelse af muligheder for erfaringsdannelse i det fleksible arbejde Flygtighed som diffuse og omskiftelige relationer (Sennett) Flygtighed som afinstitutionalisering flydende modernitet (Baumann) Hinsides krav/kontrol modellen (Karasek) Flygtighed ml samfundspolitik og organisationspolitik (Beck) Mestring af flygtighed som arbejdsmiljødagsorden 3

4 Fleksibilitet og subjektivitet Hvorledes opleves erfares og mestres fleksibilitet, forstået som flygtighed? Findes der modstandsformer mod flygtighed på det subjektive niveau? Hvordan samles erfaring, anerkendelse og respekt i et arbejde, der er i konstant omstilling? Hvordan samles erfaring, anerkendelse og respekt i et arbejde uden fælles normer eller standarder? Hvorledes udvikles kvalitet og fagstolthed i flygtige professioner? 4

5 Hvorfor buschauffører? Der er få analyser af arbejdsmiljøet i transportbranchen Organisatoriske ændringer siden 1980 erne: Fra offentligt selskab til private udbydere Hyppige skift af firma, når linjerne udbydes Et arbejde under pres Chaufførerne er bærere af flow samfundets krav, brud og værdier 5

6 Hvorfor handicaphjælpere? Der er ingen analyser af arbejdsmiljøet for handicaphjælpere Organisatoriske ændringer siden 1970 erne: Hjælpere bliver privatansatte af de handicappede Afskedigelse/opsigelse fra dag til dag Brugerens præmisser erstatter faglige standarder og overenskomster Hjælpere er bærere af velfærdssamfundets krav og værdier om kompensation til handicappede 6

7 Undersøgelsens omfang og metoder Kvantitativ tilgang: Survey: 170 respondenter Kvalitativ tilgang: 18 individuelle interviews 10 fokusgrupper med i alt 60 deltagere Aktionsforskning: 2 fremtidsværksteder: i alt 27 deltagere 2 forskningsværksteder: 16 deltagere, 12 fagpersoner Forberedelsesmøde: 9 deltagere, 5 forskere Netværkskonference: 20 deltagere, 5 forskere 7

8 Kvalitative resultater: Linje 5A som metafor 8

9 Linje 5A som metafor 5A er billedet på dobbeltheden i chaufførarbejdet i byens puls - fagstolthed og belastninger: På den ene side ruten, der er mest efterspurgte af passagererne og forener mange kulturelt og rumligt forskellige bydele På den anden side er belastningerne store: trængsel, tidspres, tab af pauser og risici Flow samfundets brud, værdier og krav kan forstås ud fra en chaufføroptik 9

10 5A Belastninger og fagstolthed: Det er den mest belastende linje vi har og mange andre chauffører kalder det selvmordslinjen fordi de mener man begår selvmord efter én omgang. Den er rigtig kaotisk Jeg bliver rastløs når der ikke er noget at lave På 5A er der ikke to dage der er ens Jeg elsker at snakke med folk. Om det er stiknarkomanen, alkoholikeren eller direktøren jeg er fuldstændig ligeglad. Alle bliver behandlet lige i min bus 10

11 5A Mangel på fællesskaber: Der er ikke meget hjælpen hinanden og solidaritet. Lunten er kort. Specielt på 5A fordi der skal så lidt til, før vi bliver forsinkede. Folk var bedre til at hjælpe hinanden før. Folk lader i højere grad de andre tage slæbet Tidspres og stress: Lige nu er der mange der søger væk fra 5A, så man kunne sikkert godt få en fast rute, selvom man ikke har så meget anciennitet. Den er så stressende. Rent mavesår og dårligt hjerte. Der er så meget pres på. Man ser hele tiden ham foran og bagude og så ved man at man er bagud på tid Man skal virkelig ræse for at nå det 11

12 Kvalitative resultater: Brugerens arme og ben 12

13 Brugerens arme og ben Fagstolthed: Glæden ved at lykkes med at kompensere brugeren for sit handicap Belastning: Brugerens personlige behov og ønsker er ubegrænsede i omfang og karakter Demokratisk underskud i arbejdsforholdet, når brugerens præmisser er enerådende Brud, værdier og krav i offentlig service kan forstås ud fra en hjælperoptik 13

14 Brugerens arme og ben Fagstolthed og belastninger: det her, synes jeg er et fedt billede, for det betyder at man er i stand til at hjælpe et menneske med at ha det fedt.. jeg slæber gerne en kæmpe luftmadras, hvis det betyder at min chef hun har det godt.. jo flere ting hun laver, hun synes der er fede, jo mere smitter det af på min egen arbejdssituation der ligger et udnytter forhold i det.. jeg har også oplevet det der. Man arbejder og arbejder og arbejder en hel dag, og så er der lige noget mere.. og noget mere.. og så er der måske 4-5 timer til at sove i og man bliver ringet på fjorten gange 14

15 Brugerens arme og ben Mangel på Fællesskaber: der er det der med at arbejde i døgnvagter, det er jeg rigtig glad for, men jeg savner edderrøvme nogle kollegaer Det er er også svært når man er handicaphjælper, at få et ordentligt kollegialt fællesskab, fordi man kun møder hinanden fem minutter Grænseløse behov:.. altså der blev krænket nogle grænser, som er fuldstændige vanvittige.. og selvfølgelig skulle vi ha sagt fra, men det kan man bare ikke overfor et menneske der er syg. Hvornår skal man begynde at sige jeg vil fanden galeme ikke ligge ved siden af dig og holde i hånden hele natten? 15

16 Aktionsforskningsdelen Fremtidsværksted og opfølgninger hvor der udvikles visioner og strategier for chauffører og handicaphjælpere hver for sig Netværkskonferencer, hvor der arbejdes med visioner og strategier på tværs af brancherne Metodeinspiration Fremtidsværkstedet udviklet af Jungk & Müllert 16

17 Fremtidens liv og arbejde som buschauffør i år

18 Vort liv og arbejde som handicaphjælpere 18

19 Frirum for kreativitet og social fantasi 19

20 Kritikfase 20

21 Utopifase med chaufførerne 21

22 Resultater fra utopifasen: 3 visioner fra chaufførerne Vision 1: Ét stort busselskab på Sjælland med kollektiv overenskomst for alle ansatte og uden udlicitering af busdriften til private selskaber Udgangspunkt: en massiv kritik af deregulering og neoliberalisme af den offentlige transport siden begyndelsen af 90 erne. Vision 2: Maksimum 6 timers arbejdsdag Udgangspunkt: en massiv kritik af de tabte pauser i den daglige busdrift, tab af muligheder for at slappe af, udvikle fællesskaber og for at mindske stress. Vision 3: Nye intelligente busser Udgangspunkt: gamle nedslidte busser koblet med for mange manuelle og elektroniske instrumenter ved førersædet. 22

23 Utopifase med handicaphjælperne 23

24 Resultater fra utopifasen: 5 visioner fra handicaphjælperne Vision1: Landsdækkende overenskomst Udgangspunkt: en massiv kritik af de fleksible uregulerede arbejdsvilkår u. pension, opsigelsesvarsel, anciennitetsløn etc. Vision 2: Helbreds- og omsorgssystem for hjælpere Udgangspunkt: en massiv kritik af ubalancen mellem hensynet til brugeres og hjælperes personlige behov. Vision 3: Forskellige social boformer der hensyn til hjælperes og brugeres behov Udgangspunkt: en massiv kritik af manglende kontakt/netværk mellem kolleger 24

25 Resultater fra utopifasen: 5 visioner fra handicaphjælperne Vision 4: Kurser for hjælpere Udgangspunkt: en massiv kritik af det totale fravær af supervision og faglig støtte, i forhold til hjælperes mangesidige og ansvarsfulde opgaver Vision 5: Selvstyrende hjælpergrupper Udgangspunkt: en massiv kritik af den u- demokratiske arbejdsrelation 25

26 Netværkskonference Fælles modstand mod flygtigheden udtrykt i overskriften til netværkskonferencen: Offentlig ansvarlighed og arbejdsmiljø hvordan genvinder vi respekten i det udliciterede arbejde? 26

27 Netværkskonference: Dialog på tværs af brancher, institutioner og organisationer Hvad kan organisationer, politikere og samfundsinstitutioner gøre for at understøtte ideer og planer om mere offentlig ansvarlighed for arbejdsmiljø og arbejdsopgaverne for buschauffører og handicaphjælpere? Gruppearbejde om handlemuligheder 27

28 Netværkskonference: Eksempler på veje ud af det flygtige arbejdsliv Input til overenskomster (pauser, arbejdstider, fællesskabsfremmende overlap i det fleksible arbejde) 3. parts institution i privatiseret offentlig service/ kommunale eksperimenter Offentlig sikring af medarbejderindflydelse på organisering af bustrafikken Styrke uddannelse og netværk Erfaringsdannelse i centrum lokalt og politisk 28

29 Konklusioner: Rum til ny erfaringsdannelse Fremtidsværksteder skaber frirum til at udvikle visioner og strategier fra de daglige erfaringer i arbejdet, og giver nye stemmer fra arbejdet med mennesker. Chaufførernes og handicaphjælpernes erfaringer giver nye stemmer til oplevet fleksibilitet, forstået som flygtighed, og tilføjer ny viden til arbejdslivsforskningen og Sennetts fleksibilitetsbegreb. Chaufførernes og handicaphjælpernes erfaringer med og strategier mod flygtighed viser at arbejdsmiljøproblemerne ikke kan løses uden at ændre arbejdets organisering 29

30 Konklusion: Stemmer fra det flygtige arbejdsliv Metaforer som Linje 5A og buschaufførernes visioner og strategier til et forbedret arbejdsmiljø er optikker der kan bidrage til forståelser af det moderne arbejdsliv. Metaforen om brugerens arme og ben og hjælpernes visioner om demokratisering er optikker der bidrager til forståelser af arbejdet med mennesker under markedsgørelsen af den offentlige sektor 30

31 Konklusion: metodeudvikling Triangulering: screening, fortolkning, myndiggørelse Screening: at finde typologier og indikatorer på flygtighed Fortolkning: Hvordan oplever den enkelte medarbejder fleksibiliteten i en konkret livssammenhæng? Myndiggørelse: styrke konkret erfaringsdannelse som forskningsmetode: social læring i netværk 31