NORMER OG IDEALER FORLØB KLASSE

Transkript

1 NORMER OG IDEALER FORLØB KLASSE

2 INDHOLD 1. INTRODUKTION Fælles Mål ØVELSER Hvem er vi? Fra stol til stol Den smukke Prins Peter. Sangleg Kroppeloppens ønskeseddel. Gruppearbejde Små historier om at være sig selv. Tag stilling Giv mig en hånd. Parøvelse Kroppens udvikling fra barn til voksen. Gruppearbejde Det er din krop. Klassesamtale Ord om kroppen. Vendespil Kroppen i kunsten. Kreativ øvelse litteratur om køn og krop til klasse Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos og illustrationer: Lars Nybøll, Frydenlund, Politikens Forlag, Gyldendal, Piotr Bromblik, Klematis og Forlaget Alfa Layout: Studio Rabies og Westring KBH Uge Sex - Normer og idealer klasse 2

3 1. INTRODUKTION Dette forløb handler om normer og idealer i relation til krop og køn. Formålet med forløbet er at udvikle elevernes viden om forskellighed og mangfoldighed i forhold til krop og køn. Forløbet er udviklet som et grundforløb til Uge Sex i indskolingen. Sammen med temaforløbet Grænser og de øvrige grundforløb til Uge Sex i indskolingen afspejler dette materiale den faglige bredde i sundheds- og seksualundervisningen på klassetrin. De øvrige grundforløb er Et trygt rum i undervisningen, Familieliv og reproduktion og Følelser. Alle materialerne findes på Underviserportal.dk. Øvelserne i forløbet lægger op til, at eleverne oplever, undersøger og samtaler om mangfoldighed i forhold til krop, køn og kønsroller, så elevernes styrker deres forståelse af, hvordan man kan være dreng og pige på mange måder, hvordan kønsudtryk kan være mangfoldige, samt hvordan kroppe er forskellige og udvikler sig fra barn til voksen. Øvelserne omkring køn og kønsroller har fokus på at bryde med stereotype opfattelser af køn og kønsroller og vise, at børn kan være forskellige uanset køn. Hensigten med øvelserne er at skabe plads til forskellighed på tværs af køn i klassefællesskabet. Gennem forløbets øvelser om kroppen kan eleverne lære om, hvordan kroppe ser ud uden tøj på, hvilke ord man bruger for kroppens dele, og hvordan kroppe udvikler sig igennem hele livet. Dette er vigtigt viden for at kunne forstå sin krops reaktioner og for at kunne tale om den. Øvelserne i forløbet kan sammensættes til et længere læringsforløb, eller der kan udvælges en eller flere øvelser, der anvendes som selvstændige øvelser eller i kombination med øvelser fra de øvrige grund- og temaforløb til Uge Sex i indskolingen. I øvelserne er der angivet hvilket klassetrin, de enkelte øvelser er udviklet til. Disse angivelser er vejledende. Det er op til den enkelte underviser at vurdere, hvorvidt øvelsen passer til ens konkrete klasse, eller der er behov for tilpasninger. Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop og relationer for at styrke den enkeltes muligheder for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe diskrimination. Læs mere om Sex & Samfund på Brug Kroppelop.dk Brug også undervisningsmaterialet Kroppelop.dk i sundheds- og seksualundervisningen på klassetrin. Siden er særligt udviklet til aldersgruppen og indeholder film, spil og andre undervisningsideer, der kan bruges i sammenhæng med øvelserne i dette materiale. Se mere på Fag og tværfag Forløbet om normer og idealer kan benyttes som et selvstændigt læringsforløb med afsæt i Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Forløbet eller udvalgte øvelser kan endvidere indgå i et tværfagligt forløb på tværs af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og en række af skolens øvrige fag og emner. I tilknytning til hver øvelse er der angivet vejledende forslag til hvilke fag og emner, det er relevant at lade den enkelte øvelse indgå i. I det afsluttende afsnit Litteratur om krop og køn findes inspiration til litteratur, der kan inddrages som en del af et danskfagligt arbejde. Uge Sex - Normer og idealer klasse 3

4 Fælles mål Forløbet om Normer og idealer til klasse tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. kompetenceområder kompetencemål færdigheds- og vidensområde færdigheds- og vidensmål Normer og idealer Eleven kan samtale om kønsroller og mangfoldighed. Køn, krop og seksualitet Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv. Eleven har viden om kønsroller. Eleven kan samtale om kroppe og mangfoldighed. Krop Eleven har viden om kroppes forskelligheder. Rettigheder Eleven kan samtale om børns rettigheder i relation til familie og skole. Eleven har viden om børns grundlæggende rettigheder Sundhed og trivsel Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv. Personlige grænser Eleven kan give udtryk for egne grænser. Eleven har viden om personlige grænser. Eleven kan samtale om egen sundhed og trivsel. Sundhedsfremme Eleven har viden om enkle sundheds- og trivselsfaktorer. Uge Sex - Normer og idealer klasse 4

5 2. øvelser Uge Sex - Normer og idealer klasse 5

6 Hvem er vi? Fra stol til stol Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan tale om, hvordan de som personer både har ting tilfælles og er forskellige i klassen. Eleverne kan give eksempler på, hvad der er godt ved, at man er forskellige og har forskellige ting, man er gode til i en klasse. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, sundhedsfremme Tid og materialer Tid Cirka minutter Materialer Arbejdsark til øvelsen Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt fra arbejdsarket. Hvis eleverne synes, at udsagnet passer på dem selv, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også rejser sig. Hvis de ikke synes, at udsagnet passer på dem selv, bliver de siddende på stolen. De må ikke gå tilbage til den stol, de kommer fra. Hvis der kun er én elev, der rejser sig, bytter denne plads med underviseren. Efter at alle udsagn er læst højt, kan underviseren benytte følgende spørgsmål i samtalen med klassen: Var der nogen ting, alle i klassen havde tilfælles? Hvorfor kan det være godt at vide, at man har noget tilfælles med nogen andre i klassen? Var der nogen ting, hvor vi var meget forskellige? Hvad er det gode ved, at der er nogen ting, hvor vi i klassen er forskellige? Var der nogen ting, I blev overraskede over at få at vide om klassen? Var der nogen ting, der gjorde jer nysgerrige efter at få mere at vide om hinanden? Hvad er det gode ved at finde ud af nye ting, man ikke vidste om hinanden i forvejen? Samtalen om de enkelte spørgsmål kan uddybes ved, at underviseren stiller åbne og nysgerrige spørgsmål til det, eleverne bringer frem. Det anbefales at være opmærksom på, at samtalen holdes på et generaliserende plan med fokus på det positive ved at være forskellige og nysgerrighed efter at opdage nye forskelle og ligheder hos hinanden i klassen. Der er en vigtig pointe i, at øvelsen ikke kommer til at handle om, hvordan enkelte elever skiller sig ud fra flertallet. Tips til underviseren Det er væsentligt, at der skabes et trygt og tillidsfuldt rum mellem eleverne og underviseren, for at øvelsen skal fungere. For at fremme dette kan underviseren indlede øvelsen med at fortælle, at der gælder nogle simple regler: 1) Man må ikke grine af eller kommentere på, at nogen rejser sig, eller at nogen bliver siddende og 2) Når vi skal tale om øvelsen, skal man lytte godt efter, hvad den, der har ordet, siger uden at kommentere eller grine. Øvelsen er et eksempel på den øvelsestype, der hedder vurderingsøvelser. Når eleverne bliver ældre, er disse øvelser meget brugbare til at bidrage til udviklingen af elevernes evne til at tage stilling og til at lytte til og undersøge andres standpunkter. Da det imidlertid er vigtigt, at eleverne er fortrolige med øvelsesformen, for at den bliver en positiv og udbytterig oplevelse for dem, er denne øvelse udviklet til de yngre elever, for at de kan gøre sig erfaringer med denne tilgang til dialog i klassen. Uge Sex - Normer og idealer klasse 6

7 Arbejdsark Hvem er vi? Udsagn til øvelsen Jeg går i 1. A (indsæt klassens eget navn). Jeg har bukser på. Jeg har noget rødt på. Jeg har kort hår. Jeg har sort hår. Jeg har lyst hår. Jeg har brunt hår. Jeg kan godt lide matematik. Jeg kan sige godmorgen på engelsk. Jeg spiser havregryn til morgenmad. Jeg har mit eget værelse. Jeg har søskende. Jeg kan godt lide te. Jeg elsker regnvejr. Jeg har et kæledyr. Jeg har hjulpet nogen med noget i dag. Jeg kan tælle til 10 på to sprog. Jeg kan sige goddag på tre sprog. Jeg kan godt lide at fortælle historier. Jeg har engang været på hospitalet. Jeg var træt, da jeg kom i skole i morges. Jeg kan tale mere end ét sprog. Jeg cykler til skole. Jeg har forældre, der ikke bor sammen. Jeg går til sport i min fritid. Jeg kan godt lide at synge. Jeg har prøvet at rejse til et andet land end Danmark. Jeg er god til at tegne. Jeg kan godt lide at hjælpe andre. Jeg kan ikke lide når nogen er uvenner. Uge Sex - Normer og idealer klasse 7

8 Den smukke Prins Peter Sangleg Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på kønsroller i eventyr. Eleverne kan samtale om, hvordan man har ret til at være barn på mange måder uanset køn. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, musik, billedkunst Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, rettigheder, sundhedsfremme Tid og materialer Tid Cirka 1 lektion Materialer Arbejdsarkene til øvelsen Beskrivelse Eleverne sidder på stole, der er placeret i en cirkel. Underviseren fortæller eleverne, at de nu skal høre et eventyr om Den smukke Prins Peter. Eventyret læses højt for eleverne, og derefter fortæller underviseren, at de nu skal synge en sang, der handler om Prins Peter og Prinsesse Liv. Uddel arbejdsarket med sangen eller vis den til alle ved hjælp af en projektor eller et smartboard, så alle kan læse sangteksten i fællesskab. Syng sangen igennem et par gange sammen med eleverne så de lærer den at kende. Stolene skubbes herefter ud til siden, og eleverne stiller sig i en rundkreds. Forklar eleverne, at de skal dramatisere sangen, mens de synger den. Instruer dem i, at de skal gå rundt i ring og synge sangen. Mens de synger, skal de med tydelige bevægelser udtrykke det, de synger: At Prins Peter er kærlig, at trolden er ond, at rosenbusken er stor, at Prinsesse Liv er stærk og sej og så videre. Eleverne sætter sig igen på stole i en cirkel, og øvelsen afrundes ved, at underviseren taler med eleverne om eventyret og sangen og de personer, der optræder i dem. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke personer er med i eventyret? Hvordan ligner personerne de konger, dronninger, prinser og prinsesser, I kender fra andre eventyr? Hvordan viste I, at I var Prins Peter? Hvad, synes I, er sejt ved Prins Peter? Hvordan viste I, at I var Prinsesse Liv? Hvad, synes I, er sejt ved Prinsesse Liv? Hvis Prinsesse Liv og Prins Peter var børn, der gik i vores klasse, hvad ville I så gøre, for at de kunne få opfyldt deres ret til at være børn på den måde, de gerne vil være børn på? Hvad ville I gøre, for at Prinsesse Liv og Prins Peter kunne få det godt i klassen? Tips til underviseren Øvelsen sætter fokus på, hvordan man kan være dreng og pige på mange måder. Vær opmærksom på, at det kan være sårbart at arbejde med øvelsen, hvis der i klassen er konkrete elever, som eksempelvis har interesser eller et kønsudtryk, der skiller sig ud fra en eventuel norm for det pågældende køn i klassen. Det kan anbefales, at disse elever ikke inddrages som eksempler, hverken af elever eller undervisere. Fasthold i stedet øvelsens centrale pointe om, at man har ret til at være barn på mange måder uanset køn. Sangteksten og eventyret kan begge bruges som læsetekster i en danskfaglig sammenhæng afhængig af elevernes faglige niveau. I den forbindelse kan eleverne illustrere historien og tegne tegninger af personerne eller udvalgte situationer fra eventyret. I materialet Skolens bog om køn og ligestilling af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup, Informations Forlag (2006) findes flere ideer til, hvordan der i faget dansk kan arbejdes med fremstillingen køn og kønsroller i eventyr, tegneserier og historier for børn. Uge Sex - Normer og idealer klasse 8

9 Arbejdsark 1 Den smukke Prins Peter Eventyret om den smukke Prins Peter Der var en gang en konge og en dronning, der så brændende ønskede sig et barn. En dag, da dronningen var på jagt, gik kongen en tur i haven for at plukke blomster. Pludselig kom en frø hoppende hen til ham og sagde: Jeres ønske skal blive opfyldt. Inden et år skal din dronning føde en søn. Det gik, som frøen havde sagt. Dronningen fødte en søn, som de kaldte Prins Peter. Han var så smuk og sød og nuttet, at kongen og dronningen blev ude af sig selv af glæde, og de besluttede at fejre det med en stor fest. De indbød alle deres venner og slægtninge. De inviterede også de tre trolde, for at de skulle holde deres hånd over barnet og give det gode egenskaber med på vejen. Der var egentlig fire trolde, men da kongen og dronningen kun havde tre guldtallerkner, måtte den ene trold blive hjemme. Fødslen blev fejret, og troldene gav Prins Peter vuggegaver. Den første gav ham godhed og skønhed, og den anden gav ham blidhed og klogskab. Da de to første trolde havde givet deres gaver, trådte den fjerde trold ind i rummet. Han ville hævne sig, fordi han ikke var inviteret med, og han gik lige hen til vuggen og sagde: Når prinsen er blevet 15 år, vil han skære sig på en køkkenkniv og dø. Alle blev forfærdeligt bange. Kongen gav sig til at græde højlydt, mens dronningen forsøgte at holde hovedet koldt og berolige sin mand. Så trådte den tredje trold frem. Ophæve den onde spådom kunne han ikke, men han sagde: Prinsen skal ikke dø. Han falder blot i en dyb søvn, og den vil vare i 100 år. Dronningen, der gerne ville frelse sit barn, besluttede at holde Prins Peter helt væk fra alle køkkener fra det år, hvor han fyldte 14, for at undgå, at han skulle komme i nærheden af nogen former for køkkenknive. Kongen var meget bekymret og gik hele tiden og holdt øje med sin søn. Prins Peter voksede op og blev smuk, blid og god, som troldene havde sagt, og alle, der så ham, kom til at holde så meget af ham, fordi han var så yndig og blid. Han elskede at gå rundt i haven og snuse til blomsterne, og han holdt af at strikke tøj og hjælpe til i køkkenet. Da Prins Peter fyldte 14 år, fik han at vide af sin mor og far, at han ikke længere måtte hjælpe til i køkkenet, og at han fremover slet ikke måtte komme i nærheden af slottets køkken. Den dag, Prins Peter fyldte 15 år, var kongen og dronningen tilfældigvis ikke hjemme. De var taget til byen, hvor dronningen skulle deltage i en stor konkurrence om at være bedst til at skyde med bue og pil. Prinsen gik derfor alene rundt på slottet og så sig om. Pludselig befandt han sig oppe i et gammelt tårn. Han gik op af den snævre trappe, og helt oppe fandt han en lille dør med en rusten nøgle. Han drejede nøglen rundt og kom ind i et lille køkken, hvor der stod en ældgammel herre og snittede grønsager. Prins Peter, der elskede at snitte grønsager og lave mad, glemte helt, at hans forældre havde forbudt ham at lave mad og være i et køkken. Han spurgte den ældre herre, om han ikke skulle hjælpe og rakte ud efter kniven. Men straks gik spådommen i opfyldelse, og Prins Peter skar sig i fingeren. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 9

10 Arbejdsark 1 Den smukke Prins Peter Fortsat fra forrige side I samme nu sank han om og faldt i søvn på en seng, der stod ved siden af ham. Søvnen bredte sig til resten af slottet. Kongen og dronningen, der lige var kommet hjem, faldt straks i søvn, og det samme gjorde alle andre på slottet - også slottets heste, hunde og andre dyr. Vinden lagde sig også. Der var ikke et blad, der rørte sig. Rundt om på slottet begyndte en rosenbusk med spidse torne at vokse op, og for hvert år der gik, blev den større og større. Til sidst var den så høj, at man ikke kunne se slottet. Ude i landet gik historien om den smukke Prins Peter fra mund til mund. Indimellem kom der modige prinsesser, der prøvede at trænge igennem rosenbusken, men de spidse torne hev fat i dem, så de måtte opgive. Mange, mange år efter kom en høj, stærk og tapper prinsesse fra et fremmed land rejsende dertil. Prinsesse Liv hed hun. Hun var den hurtigste og bedste rytter i sit land, og hun var kendt for at have slået flere farlige bjørne ihjel med sine bare hænder. Derudover var hun god til at klatre og til at skyde med bue og pil. Mange i prinsessens land ville gerne være som hun, men nu havde hun forladt sit land for at opleve noget nyt. En gammel kone fortalte Prinsesse Liv om den fortryllede prins, der sov bag rosenbusken med sin far og mor og hele hoffet. Hun fortalte også, hvordan mange stærke og modige prinsesser havde måttet opgive at komme igennem tjørnehækken. Prinsessen, der elskede udfordringer og var vant til at klare forhindringer, besluttede sig straks for, at hun måtte kæmpe sig igennem den rosenhæk og komme ind til prinsen. Netop denne dag var de hundrede år forbi, og da prinsesse Liv kom til rosenbusken, var der ingen torne, men store duftende blomster, der bøjede sig til side og lukkede sig bag hende igen. Prinsesse Liv blev enormt skuffet over, at det var så nemt at komme ind. Hun ville gerne have kæmpet sig igennem rosenbusken. I stedet plukkede hun en stor buket roser fra busken, som hun tog med ind på slottet. Overalt på slottet lå der folk og sov. Til sidst kom hun op i den del af slottet, hvor Prins Peter lå og sov. Han var så dejlig og yndig, at Liv bare måtte bøje sig ned, løfte ham op i sine arme og kysse ham. I det samme slog han øjnene op. Prins Peter blev helt fortryllet af den høje, stærke prinsesse, og han smilede sit smukkeste smil til prinsessen, som rakte ham den store buket roser. Prinsesse Liv og Prins Peter tog hinanden i hånden og gik ned i salen. Da vågnede kongen og dronningen og resten af slottet. Fortryllelsen var ophævet, og nu skulle der holdes fest. Prinsesse Liv og Prins Peter blev gift, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Uge Sex - Normer og idealer klasse 10

11 Arbejdsark 2 Den smukke Prins Peter Sangen om Prins Peter Melodi: Tornerose Prins Peter var en kærlig prins kærlig prins, kærlig prins Prins Peter var en kærlig prins Kærlig prins Han var så yndig, blid og rar Blid og rar, blid og rar Han var så yndig, blid og rar, Blid og rar At strikke holdt han meget af Meget af, meget af At strikke holdt han meget af Meget af Han boede på et kongeslot Kongeslot, kongeslot Han boede på et kongeslot Kongeslot Så kom den onde trold derind Trold derind, trold derind Så kom den unge trold derind Trold derind Nu skal du sov i hundred år Hundred år, hundred år Nu skal du sov i hundred år Hundred år Så voksed op en rosenbusk Rosenbusk, rosenbusk Så voksed op en rosenbusk Rosenbusk Og rosenbusken blev så stor Blev så stor, blev så stor Og rosenbusken blev så stor Blev så stor Så kom Prinsesse Liv forbi Liv forbi, Liv forbi Så kom Prinsesse Liv forbi Liv forbi Og hun var både stærk og sej Stærk og sej, stærk og sej Og hun var både stærk og sej Stærk og sej Nu skal du ikke sove mer Sove mer, Sove mer Nu skal du ikke sove mer Sove mer Så blev der holdt en kæmpe fest Kæmpe fest, kæmpe fest Så blev der holdt en kæmpe fest Kæmpe fest Uge Sex - Normer og idealer klasse 11

12 Kroppeloppens ønskeseddel Gruppearbejde Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på, hvordan der kan være bestemte forventninger til, hvordan man skal være som dreng og pige. Eleverne kan give eksempler på, hvordan forventningerne til drenge og piger har ændret sig igennem tiden. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, billedkunst Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, rettigheder Tid og materialer Tid 1 lektion Materialer Arbejdsark til øvelsen Papir og farver Smartboard Beskrivelse Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at klassen nu skal møde Kroppeloppen. Underviseren fortæller, at Kroppeloppen i dag er kommet på besøg i klassen for at få elevernes hjælp. Kroppeloppen har skrevet et brev til eleverne, som underviseren læser op. Brug gerne smartboard til at vise Kroppeloppen for eleverne, mens teksten læses højt. Afhængig af elevernes niveau kan teksten også kopieres og uddeles til eleverne, så de selv kan læse med, mens underviseren læser højt. Herefter taler underviseren med eleverne om, hvad der står i teksten. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvad er det, Kroppeloppen har oplevet i legetøjsforretningen? Hvordan tror I, Kroppeloppen har det, da den opdager, at legetøjet i butikken er delt op i drenge- og pigelegetøj, når den nu hverken er en dreng eller en pige? Hvad tror I, det betyder for børns valg af legetøj, at nogen legetøjsbutikker deler legetøjet op i drengelegetøj og pigelegetøj? Kroppeloppen synes, det er mærkeligt, at legetøjsforretningen skal bestemme, hvad børn skal lege med. Hvad tænker I om det? Hvad er det, Kroppeloppen gerne vil have hjælp til? Underviseren uddeler herefter et stykke tegnepapir og farver til eleverne enten gruppevis eller individuelt. Eleverne skal tegne en tegning af, hvordan der ser ud inde i en legetøjsforretning, hvor man ikke skelner mellem legetøj til drenge, piger og kroppelopper. Når alle elever/grupper er færdige med tegningerne af legetøjsforretningerne, samles de i cirklen igen, og hver elev/gruppe fortæller kort om, hvordan der ser ud i den legetøjsforretning, de har tegnet. Når alle elever/grupper er færdige med tegningerne af legetøjsforretningerne, samles de i cirklen igen, og hver elev/gruppe fortæller kort om, hvordan der ser ud i den legetøjsfor- Tips til underviseren Denne øvelse sætter fokus på, hvordan man kan blive påvirket af normer for, hvordan man skal være som barn afhængig af køn. Vær opmærksom på, at det kan være sårbart at arbejde med øvelsen, hvis der er konkrete elever i klassen, som eksempelvis har andre interesser eller et kønsudtryk, der skiller sig ud fra en eventuel norm for køn i klassen. Det anbefales, at den eller de pågældende elever ikke inddrages som eksempler hverken af elever eller underviser. Hav i stedet fokus på at man har ret til at være barn på mange måder uanset køn. I materialet Skolens bog om køn og ligestilling af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup, Informations Forlag (2006) findes ideer til, hvordan der i faget dansk kan arbejdes med betydningen af, hvordan køn og kønsroller fremstilles i tegneserier, eventyr og historier for børn. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 12

13 Fortsat fra forrige side retning, de har tegnet. Afslutningsvis samler underviseren op på øvelsen ved at lede en samtale, der har fokus på øvelsens pointer. Der sættes dels fokus på, hvordan man kan blive påvirket af bestemte forventninger til, hvordan man skal være som dreng og pige, og dels at normer for køn er noget, der kan ændre sig. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvordan tror I, det vil være for Kroppeloppen at besøge jeres legetøjsforretninger i stedet for de legetøjsforretninger, hvor man deler legetøjet op i drenge- og pigelegetøj? Hvad tror I, det vil betyde for børns valg af legetøj, hvis alle legetøjsforretninger er indrettet ligesom jeres legetøjsforretninger? Kan I komme med andre eksempler på, hvordan man opdeler i drenge og piger, og hvor man ligeså godt kan gøre noget andet? (Hvad tror I for eksempel, Kroppeloppen vil tænke om drengetøj og pigetøj, drengefrisure og pigefrisure, drengefødselsdag og pigefødselsdag, drengecykler og pigecykler?) Kan I komme med eksempler på noget, der engang kun var for drenge eller kun var for piger, men som både drenge og piger gør i dag? (For eksempel at gå i skole, at have langt hår, at være astronaut, at gøre rent, at være statsminister ) Uge Sex - Normer og idealer klasse 13

14 Arbejdsark Kroppeloppens ønskeseddel Uge Sex - Normer og idealer klasse 14

15 Små historier om at være sig selv Tag stilling Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan samtale om mangfoldighed i forhold til køn. Eleverne kan give eksempler på, hvordan man kan være barn på mange måder uanset køn. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, rettigheder, sundhedsfremme Tid og materialer Tid Cirka 30 minutter Materialer Arbejdsarket til øvelsen Tre stykker papir med angivelse af A, B, C til at markere tre felter med Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med tre små situationer, der handler om at være sig selv og gøre, hvad man har lyst til i stedet for at gøre det, som andre forventer af én. Underviseren indleder med at introducere klassen til arbejdsformen. Dette er særligt vigtigt, hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med denne øvelsestype. Eleverne skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige, men at undersøge, hvad man kan gøre i nogle situationer, hvor man oplever, at man ikke kan få lov at gøre det, man gerne vil. At man ikke må kommentere hinandens valg. Underviseren præsenterer eleverne for én af de tre situationer. Eleverne skal tage stilling til, hvordan personen i historien kan handle i den pågældende situation. Underviseren markerer tre områder i klassen A, B og C. Hvert område repræsenterer en handlemulighed, som underviseren læser op for eleverne. Når en handlemulighed læses op, stiller underviseren sig i det område, der repræsenterer den konkrete handling. Herefter stiller eleverne sig i det område som, de synes, beskriver den bedste handlemulighed. Området Bestem selv er for de elever, der ikke synes, at de andre to muligheder er gode, men selv har et forslag til en bedre måde at handle på. Når alle elever har placeret sig i et felt, interviewer underviseren eleverne i de forskellige grupper om deres valg. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvorfor synes I, at den handlemulighed er den bedste? Hvad tror I, der sker, hvis man vælger denne handlemulighed? Er der noget, der ikke er så godt ved denne handlemulighed? Hvem kan personen i situationen eventuelt tale med om denne handlemulighed? Når alle grupper er hørt, kan underviseren spørge, om der er nogen af eleverne, der har skiftet mening, efter de har hørt de andres svar. Hvis der Tips til underviseren Hvis et felt står helt tomt, kan underviseren tale med eleverne om, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de elever, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af felterne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. Som opfølgning på øvelsen kan eleverne undersøge, om forskellige blade og reklamer med legetøj og tøj til børn viser, hvordan børn er forskellige uanset køn. Tal i den forbindelse om, hvad det betyder for børn, at de kan se, at børn kan være forskellige på tværs af køn i de blade, der handler om børn på deres alder. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 15

16 Fortsat fra forrige side er det, skal de have lov til at flytte sig til et andet felt og eventuelt fortælle, hvad der fik dem til at ændre mening. Herefter kan øvelsen fortsætte med én eller flere af de andre situationer. Herefter læser underviseren en ny historie op og proceduren gentager sig. Efter at have været igennem alle de tre historier leder underviseren en samtale om historierne, og den betydning bestemte forventninger til køn kan have for de valg, man træffer. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvordan handler disse historier om at være sig selv? De tre historier fortæller om bestemte regler/forventninger til, hvad man kan som dreng og pige. Hvilke forventninger/regler lagde I mærke til? Kender I andre af den slags regler/ forventninger? Hvor tror I sådanne forventninger/ regler kommer fra? Hvad tror I sådan nogle forventninger/regler betyder for børns muligheder for at være sig selv og gøre det, de helst vil? Hvorfor er det vigtigt, at man gør det, man selv har lyst til, og ikke det som andre forventer af en, bare fordi man er dreng eller pige? Hvad kan vi gøre i vores klasse for at give hinanden mulighed for, at alle børn kan være sig selv og gøre det, de har lyst til uanset køn. Uge Sex - Normer og idealer klasse 16

17 Arbejdsark Små historier om at være sig selv Historie 1: I Nadias klasse er der aftaler om, hvad piger skal lave i frikvarteret, og hvad drenge skal lave i frikvarteret. Nadia synes det er noget pjat, for hun vil gerne have, at man leger det, man har lyst til? A. Nadia skal begynde at lave de ting, som drenge laver, hvis det er det, hun har lyst til. B. Nadia skal tale med sine klassekammerater om det. C. Bestem selv hvad Nadia gør. Historie 2: Karim ønsker sig en hulahopring i fødselsdagsgave. Da Karims tante hører det, spørger hun ham, hvorfor han ønsker sig pigelegetøj. Hvad skal Karim svare? A. Karim skal svare, at han ønsker sig legetøj, som, han synes, er sjovt at lege med. B. Karim skal spørge, hvem der bestemmer, at noget er pigelegetøj. C. Bestem selv hvad Karim gør. Historie 3: Sarah har set en reklame for tøj til børn. Hun undrer sig over, at alle pigerne ser næsten ens ud, og at alle drengene ser næsten ens ud. Sarah har lyst til at fortælle tøjbutikken, at piger er forskellige og drenge er forskellige. Hvad skal Sara gøre? A. Tale med sine venner om, hvad de tænker om, at tøjreklamer til børn ikke viser, hvordan piger og drenge er forskellige. B. Skrive et brev til butikken og opfordre dem til at lave reklamer hvor drenge og piger er forskellige. C. Bestem selv hvad Sarah skal gøre. Uge Sex - Normer og idealer klasse 17

18 Giv mig en hånd Parøvelse Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på, hvordan hænder og kroppe kan være både ens og forskellige. Eleverne kan sætte ord på, hvad de godt kan lide ved deres egne hænder og krop. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Krop Tid og materialer Tid minutter Materialer Arbejdsark til øvelsen Papir, farver og sakse Smartboard Eventuelt musik Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de nu skal arbejde med en øvelse, der handler om, hvordan hænder og kroppe både er ens og forskellige. Undervisen beder først eleverne om at rejse sig og gå rundt imellem hinanden i klassen. Der kan eventuelt afspilles noget roligt musik, mens de går rundt. Når eleverne møder én af de andre, skal de begge stoppe op og holde deres håndflader fladt imod hinanden, mens de ser på hinandens og deres egne hænder de skal med andre ord give hinanden en hånd. Efter et øjeblik går de videre og gentager dette med de andre i klassen. Efter et passende stykke tid stopper underviseren øvelsen (eventuelt ved at stoppe musikken), og de elever, der står over for hinanden, danner par i denne næste del af øvelsen. Eleverne sætter sig nu ned parvis ved bordene, hvor de skal lave tegninger af deres hænder. Først skal de lægge deres hænder fladt på bordene og tale sammen om, hvordan deres hænder er ens og forskellige (for eksempel størrelse, hudfarve, negle, fregner, ar). De skal også begge to give eksempler på, hvad de synes er pænt ved deres egne hænder og ved deres makkers hænder. Dernæst skal de give hinanden en hånd med at tegne rundt om hinandens ene hånd med blyant. Hånden skal bagefter farves og tegnes på, så den ligner elevens rigtige hånd så godt som muligt. Til sidst klipper eleverne deres tegnede hånd ud og hænger den op på væggen eller vinduet i klassen. I den sidste del af øvelsen samles alle eleverne eventuelt i en rundkreds, og underviseren leder en samtale mellem eleverne, som handler om kroppe, kropsglæde og mangfoldighed. Her kan også inddrages billederne af børns og voksnes hænder, som findes på arbejdsarkene til øvelsen, og som kan vises på smartboard. I samtalen kan underviseren for eksempel tage udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvilke forskelle kunne I se på hinandens hænder? Hvilke ligheder kunne I se på hinandens hænder? Hænderne er en del af kroppen. Hvordan er kroppe ens, og hvordan er kroppe forskellige? Er det for eksempel ligesom med hænderne? Hvordan er jeres hænder forskellige fra større børns hænder og fra hænderne hos voksne mennesker? Tips til underviseren Øvelsen kan gøres kortere ved at udelade ét af elementerne før den fælles samtale, det vil sige enten dét, hvor eleverne går rundt i klassen eller dét, hvor de tegner deres hånd. For elever i klasse kan øvelsen følges op med øvelsen Kroppens udvikling fra barn til voksen. Som supplement til øvelsen kan klassen læse eller få læst højt af Jens Blendstrups historie Laber fra Børnenes Ænsyklopædi (kortprosa om at være laber også selvom man er lidt skæv). Læs mere om denne i materialets afsnit om litteratur om køn og krop til klasse. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 18

19 Fortsat fra forrige side Hvordan er børnekroppe forskellige fra større børns kroppe og fra voksenkroppe? Er der nogen, der kan komme med eksempler på, hvad, de synes, er pænt ved deres egne hænder/ deres makkers hænder? Hvordan var det at få at vide, hvad der er pænt ved ens egne hænder? Hvis I nu skulle lave den samme øvelse med hele kroppen, hvad ville I så fortælle jeres makker, at I godt kan lide ved jeres egen krop? Hvorfor er det godt at være glad for sin krop? Uge Sex - Normer og idealer klasse 19

20 Arbejdsark 1 Giv mig en hånd Uge Sex - Normer og idealer klasse 20

21 Arbejdsark 2 Giv mig en hånd Uge Sex - Normer og idealer klasse 21

22 Kroppens udvikling fra barn til voksen Gruppearbejde Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på, hvordan kroppe udvikler sig, fra man er barn, til man bliver voksen. Eleverne kan samtale om kroppen. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, natur/teknologi, idræt Færdigheds- og vidensområder Krop, rettigheder, normer og idealer, personlige grænser Tid og materialer Tid minutter Materialer Arbejdsarkene til øvelsen Beskrivelse Eleverne introduceres til øvelsen ved, at underviseren fortæller, at de skal undersøge, hvordan kroppen udvikler sig, fra man er barn, til man bliver voksen. I denne introduktion kan underviseren for eksempel tale med eleverne om: Hvorfor tror I, at vi skal lære om, hvordan kroppen udvikler sig? Ved I allerede noget om, hvordan kroppen udvikler sig? Kan I give nogle eksempler? Om lidt skal vi se nogle tegninger af kroppen uden tøj på. Hvad tænker I om det? Herefter inddeler underviseren eleverne i grupper à 3-4 personer. Grupperne skal bestå af både drenge og piger. Hver gruppe får udleveret kopier af arbejdsarkene. Halvdelen af grupperne får arkene med piger/ kvinder og den anden halvdel arkene med drenge/mænd. Ud fra illustrationerne på arkene skal eleverne tale om spørgsmålet: Hvilke forskelle kan I se på børnekroppe og voksenkroppe?. Eleverne kan markere med cirkler eller farver på arkene, hvor de kan se forskelle. De kan også skrive forskellene ned på et andet stykke papir. Når grupperne er færdige, tilrettelægger underviseren en fælles opsamling, hvor der tales om de forskelle mellem børne- og voksenkroppe, som eleverne er kommet frem til. Illustrationerne kan med fordel vises i stort format på et smartboard eller lignende således, at underviseren kan pege på eller markere de ændringer, som eleverne nævner. Under opsamlingen kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke forskelle fra barn til voksen kan I se hos drengene/mændene? Hvilke forskelle fra barn til voksen kan I se hos pigerne/kvinderne? Hvordan er børnekroppe forskellige? Hvordan er voksenkroppe forskellige? Hvilke ting er ens på børne- og voksenkroppe? Er der noget, I ikke vidste om, hvordan kroppe udvikler sig, men som I ved nu? Er der noget, der undrer jer, når I ser på tegningerne af, hvordan kroppe udvikler sig? Tips til underviseren For de fleste elever i denne aldersgruppe vil det være helt uproblematisk at tale om kroppe og nøgenhed. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at for nogle elever vil dette være uvant eller utrygt, og som underviser kan man ikke på forhånd vide, hvilke elever dette vil gælde for. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på elevernes reaktioner i såvel gruppearbejdet som i de fælles samtaler. Hvis nogle elever/grupper virker utrygge ved at tale om emnet sammen, bør underviseren give dem ekstra opmærksomhed, således at øvelsen bliver en god oplevelse for alle. Det kan være et alternativ, at lade nogle elever arbejde individuelt med øvelsen og derefter lave opsamlingen i fællesskab. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 22

23 Fortsat fra forrige side Hvor ser man egentlig mennesker uden tøj henne? Kan I give nogle eksempler. Hvordan kan det føles at være nøgen, når man er alene og sammen med andre? Kan man blive genert, er man ligeglad, tænker man over det, kan man ikke lide det? Hvorfor tror I, at det kan føles forskelligt fra person til person? Tips til underviseren Hvis eleverne sætter ord på noget, der undrer dem i forbindelse med arbejdet med tegningerne, kan dette skrives ned som undre-spørgsmål og danne afsæt for et undersøgende arbejde, hvor eleverne selv er med til at finde svar på de ting, der undrer dem. Uge Sex - Normer og idealer klasse 23

24 Arbejdsark 1 Kroppens udvikling fra barn til voksen Uge Sex - Normer og idealer klasse 24

25 Arbejdsark 2 Kroppens udvikling fra barn til voksen Uge Sex - Normer og idealer klasse 25

26 Det er din krop Klassesamtale Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan gøre rede for begreberne for de mandlige og kvindelige kønsdele. Eleverne kan give eksempler på, hvordan de kan bestemme over deres egen krop. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, natur/teknologi Færdigheds- og vidensområder Krop, rettigheder, sundhedsfremme, personlige grænser Tid og materialer Tid 45 minutter Materialer Arbejdsarket til øvelsen Beskrivelse Eleverne introduceres til øvelsen ved, at underviseren fortæller, at de skal tale om ord for forskellige dele af kroppen. Underviseren spørger eleverne, hvilke ord for dele af kroppen, de kender. Ordene skrives på tavlen. Når eleverne ikke kan komme i tanker om flere ord, fortæller underviseren, at de nu skal se på nogle tegninger af drenge- og pigekroppe uden tøj på. Arbejdsarket til øvelsen uddeles til alle eleverne. Underviseren forklarer, at tegningerne viser, hvordan drenge og piger kan se ud udenpå og indeni, og læser herefter de ord højt, der står på arket. Eleverne skal nu sætte streger fra ordene til de korrekte steder på drenge- og pigekroppene. De kan arbejde enkeltvist eller i par, som det passer bedst. Eleverne kan eventuelt skrive nogle af de andre ord for kropsdele på arket, som de nævnte i øvelsens indledning. Når eleverne er færdige, taler klassen i fællesskab om arbejdsarket. Dette kan eventuelt vises i stort format på smartboard. Under den fælles samtale kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Var der nogle ord, som I havde hørt før? Var der nogle ord, som var nye for jer? Kender I andre ord for tissemand og tissekone? Kan I give nogle eksempler. Vidste I, at der er forskel på, hvordan drenge og piger ser ud inden i kroppen? I den sidste del af øvelsen fortæller underviseren, at det er vigtigt at vide, at kroppen er vores egen, og at vi selv bestemmer, hvem der må røre den. Der kan være forskel på, hvem vi vil have, der rører os på kroppens forskellige dele. Nogle dele af kroppen er private, men det betyder ikke, at der er noget slemt/pinligt/skamfuldt ved dem blot at de er vores egne. Vi har lov til at sige til andre, hvis de rører os på en måde, som vi ikke kan lide. I denne samtale med eleverne kan underviseren for eksempel tage udgangspunkt i følgende: Hvordan bestemmer vi over vores egen krop? Hvilke eksempler kan I give? Er der nogle situationer, hvor vi ikke bestemmer over vores krop, (hvor det for eksempel er ens forældre, der bestemmer)? Tips til underviseren Gennem arbejdet med denne øvelse udvikler eleverne deres ordforråd, erkendelser og viden om handlemuligheder i relation til egen krop og deres ret til at bestemme over den. Det er væsentligt, at man som underviser er opmærksom på elevernes signaler undervejs og efterfølgende. Der kan være elever i klassen, der har været udsat for grænseoverskridende oplevelser i relation til deres egen krop, som vil reagere på arbejdet med øvelsen. Derfor er det meget væsentligt at inkludere det element, der handler om, hvem man kan tale med, hvis man har været udsat for noget, som man ikke brød sig om. I denne sammenhæng kan det anbefales at nævne muligheden for at kontakte Børnetelefonen (fra Børns Vilkår) på eller telefon Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 26

27 Fortsat fra forrige side På tavlen skriver underviseren: 1) Én selv, 2) Ens forældre, 3) Ens venner og 4) Andre. Underviseren spørger efterfølgende ind til elevernes overvejelser om, hvor det typisk er okay (rart) og ikke okay (ikke rart), at disse personer rører én (NB! Det er bevidst, at formuleringerne ikke er mig selv, mine forældre med videre, da dette kan gå for tæt på de konkrete elever). Hvad kan man gøre, hvis der er én, der rører ved et sted på ens krop, som man ikke vil have? Hvordan kan man sige det? Hvordan kan man vise det med sit kropssprog? Hvilke andre kan man fortælle det til (forældre, søskende, venner, lærer, sundhedsplejerske, nabo, andre)? Tips til underviseren Hvis man som underviser får fornemmelsen af, at der kunne være behov for at tale mere med eleverne om emnerne, der berøres i denne øvelse, kan man for eksempel anvende bogen Det kilder! af Janne Hejgaard (Frydenlund 2010). Bogen kan læses op i fællesskab eller mindre grupper og være udgangspunkt for en samtale med eleverne om kroppen, kønsorganer, hvordan man får børn, egne og andres grænser samt relaterede emner. I bogen findes også et kort afsnit til voksne om at tale med børn om krop, køn og sex. Se mere om bogen i afsnittet omkring Litteratur om køn og krop. Uge Sex - Normer og idealer klasse 27

28 Arbejdsark Det er din krop Sæt streger til tegningerne Brystvorter Tissemand Tissekone Pung Testikler (inden i kroppen) Skede (inden i kroppen) Livmoder (inden i kroppen) Uge Sex - Normer og idealer klasse 28

29 Ord om kroppen Vendespil Målgruppe klasse. LÆRINGSMÅL Eleverne kan redegøre for ord om krops- og kønsdele. Eleverne kan samtale om kroppen og kønsdele. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, natur/teknologi, engelsk Færdigheds- og vidensområder Krop, rettigheder, sundhedsfremme, personlige grænser Tid og materialer Tid Cirka 5 minutter per spil. Materialer Elementet Vendespil på Kroppelop.dk Beskrivelse Denne øvelse tager udgangspunkt i elementet Vendespil på Eleverne arbejder individuelt med vendespillet. Underviserne kan lave en fælles instruktion til eleverne eller lade dem selv høre/læse instruktionen ved at klikke på ikonet med Kroppeloppens hoved til venstre på siden. Eleverne skal træffe to valg, inden spillet sættes i gang: 1) Om de spiller med billeder, med ord på dansk eller med ord på engelsk. 2) Om de spiller et spil, der er let (12 kort), middel (16 kort) eller svært (24 kort). De spiller herefter på samme vis, som alle andre vendespil, hvor det gælder om at finde to kort, der passer sammen. Et ur går i gang, når eleverne begynder spillet. Der er således mulighed for at spille på tid og eventuelt konkurrere med sig selv eller sine klassekammerater. Kortene viser forskellige kropsdele herunder kønsorganer og bryster. Ideen med spillet er, at eleverne skal kende til ord for kroppen og kunne tale om kroppen. Dette er en basal viden om kroppen, som alle børn skal have, og samtidig også en væsentlig forudsætning for at kunne udtrykke blandt andet, hvad man kan lide og ikke kan lide i forhold til sin krop. Det er forventeligt og naturligt, at der i forbindelse med arbejdet med kortene med kønsorganer og bryster kan opstå fnis blandt eleverne. Der kan tales med eleverne om dette efter spillet ud fra spørgsmål som: Hvordan var det at se på billederne og læse ordene? Hvorfor var det sjovt/mærkeligt/ underligt? Kender I andre ord for de kropsdele, som I synes var sjove/mærkelige/underlige at se? Er der andre kropsdele, som I kender, som ikke var med i spillet? Tips til underviseren Hvis eleverne sætter ord på noget, der undrer dem i forbindelse med arbejdet med tegningerne, kan dette skrives ned som undre-spørgsmål og danne afsæt for et undersøgende arbejde, hvor eleverne selv er med til at finde svar på de ting, der undrer dem. Øvelsen kan være en god ramme til at skabe en naturlighed i forhold til at tale om nøgenhed, krop og blufærdighed. Uge Sex - Normer og idealer klasse 29

30 Kroppen i kunsten Kreativ øvelse Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan beskrive hvilken historie om kroppen, der fortælles i udvalgte kunstværker. Eleverne kan producere egne skulpturer, der fortæller en historie om kroppen. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, billedkunst Færdigheds- og vidensområder Krop Tid og materialer Tid 1-2 lektioner Materialer Kopier af arbejdsarket Materialer til elevernes fremstilling af egne skulpturer Beskrivelse Denne øvelse består af to dele. Først skal eleverne tale sammen om udvalgte kunstværker om kroppe fra forskellige tidsperioder. Med inspiration fra denne samtale skal eleverne dernæst fremstille deres egne skulpturer, der fortæller en historie om kroppen. Skulpturerne kan afslutningsvis indgå i en udstilling på skolen eller som en del af et arrangement for forældre, hvor eleverne får mulighed for at præsentere deres egne værker, og hvad de har arbejdet med i forløbet. Øvelsen indledes med, at eleverne inddeles i par, der hver får udleveret arbejdsarket med de to kunstværker. Eleverne skal nu tale sammen om, hvad de ser på de to billeder. Underviseren kan stille eleverne følgende opgaver som en hjælp til samtalen: Beskriv for hinanden hvad de to billeder viser. Tal om hvordan kroppen vises på forskellige måder på de to billeder. Tal om, hvad I tror, at de to forskellige kunstnere vil fortælle os om kroppen. Efterfølgende samles klassen og taler fælles om de to billeder. Under- viseren kan her inddrage pointer om Thorvaldsens ønske om at vise den perfekte/ideale krop og om Lands forsøg på at vise det modsatte. Lad eventuelt eleverne prøve at stille sig og sidde på samme vis som i kunstværkerne og tal om, hvilken følelse dette giver i kroppen, og hvordan de tror, de to figurer har det. Hvad er de glade for ved deres krop? Hvad er de kede af ved deres krop? Hvad tror eleverne, at kunstnerne gerne vil fortælle os om kroppen? Som afslutning på denne del af øvelsen tales der om hvilke andre eksempler på kunst og skulpturer, der viser noget med kroppe, som eleverne kender. Underviseren kan eventuelt have fundet egne (lokale) eksempler på disse på nettet (fotos, film), som vises for eleverne. I næste del af øvelsen skal eleverne selv arbejde med at fremstille skulpturer, der har kroppen som tema. Underviseren sætter rammen for, hvilke materialer der kan bruges, og hvor lang tid eleverne har. Først skal eleverne vælge, hvilken historie de gerne vil fortælle med deres skulptur. Skal det være en skulptur, der viser den perfekte/ideale krop? Vil de vise noget om, hvad kroppen kan? Eller skal det for eksempel være en skulptur, der viser noget om helt almindelige kroppe og deres forskelligheder? Tips til underviseren Denne øvelse kan tilrettelægges som et tværfagligt samarbejde mellem sundheds- og seksualundervisning og billedkunst. Afhængigt af underviserens ønsker kan de billedkunstfaglige perspektiver inddrages mere eller mindre i elevernes samtaler om kunstværkerne og egne produktioner. Øvelsens to dele (samtale om kunstværker og produktion af egne skulpturer) kan eventuelt laves uafhængigt af hinanden. I forbindelse med arbejdet med øvelsen kan klassen tage på besøg på et kunstmuseum i lokalområdet og undersøge, hvordan kroppen vises i forskellige værker. Inspirationen fra museets forskellige kunstnere og stilarter kan inspirere eleverne til arbejdet med produktion af deres egne værker. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 30

31 Fortsat fra forrige side Lad eleverne arbejde parvis om at udvikle deres ide til skulpturen, inden de hver for sig går i gang. Når skulpturerne er færdige, udstilles de i klassen eller på skolen. Eleverne kan præsentere deres egne værker for hinanden, eller de kan tale samme parvis om én af de andre elevers værker og herefter fælles præsentere den historie om kroppen, som, de synes, skulpturen fortæller. Udstillingen kan indgå i et arrangement for forældre, hvor eleverne fortæller om det arbejde, de har lavet i undervisningen. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 31