8LL. 4uapaq. 3o qajulafus. ptan8plaly autoh assol. r fa>1s. -Jo] uo Jalelpn (,,prl urur. )su?p epuera^usr{ -u3pn. 'ajuouue ua r relsrunus8rl

Transkript

1 -asruolo>lte3o suarusrle -ruolo>ljoj assajeluruep lusurupdlaq uepn a>plr tap ro pun.r33equap Fd Fr 1e3 -ou ejeuplzlsueru raroq ruo eilajeque>laujeo ed araruuo>ljeryaa^els urosraslapprsaqadort a4s -uep ep 3eq paq8rlal.rrn elsrjolsrq a.ra8rlro,l1e uaq parua[oarue11a.l r Sods ue Irr pau 1er,l,o[-leuorteu a>ls r3o>1pag8rlluajjo -uep uep I 3ep I arrolsnl -ruolol a>lsuepuap apslu uelu ub>lrujojauuspi ejjaqruolo>l -erjalruos snlels urs gd 3o ruap Ed lploq porurrop uolrj(luapr31osaprrzq Sl.rpyelels a>lsuepujp le lan ijeo a]srgrejef, apuassrlruraiassrpter -esruolo{3o lesaq Jp^Eq Sr.rpye IrEruuEC le - le{s 3r.rp1erel pe^h :rag ais -rpurtsea-isueqarasrlprl ap spue1s1 ur8rql In ernl -ratrer.lj.re31es.r:p qe1s -lesestarle rot auapelg -3"p I sa8ur.rqauo tuos ajuouue ua r relsrunus8rl -u3pn )su?p epuera^usr{ -Jo] uo Jalelpn (,,prl urur r fa>1s 8rrp1eJEAlaCL, )lltu) 8LL ptan8plaly autoh assol 3o qajulafus 4uapaq J on n 8 r y a y

2 ringens konsekvenser, der i de senere dr har varet stigende i international humanistisk forskning, efterhinden ogsi er kommet til at rette sig mod de nordiske landes koloniale meritter. Under paraplybetegnelsen "postkolonialisme" er der i de sidste to irtier blevet udfsrt be,de detailrige historiske undersogelser, indsigtsgivende lasninger af litterxre varker og anstillet forskellige teoretiske overvejelser af skiftende interesse. Genstanden for disse studier har i stort omfang varet den britiske imperialisme. som er den. de mest indflydelsesrige analytikere selv har forsteh6ndskendskab til, i Palastina og Indien. At man med udvidelsen af det geografiske genstandsomride mi imodese en tilsvarende videreudvikling af postkolonialismen, er en af de hypoteser, som Hans Hauge fremlagger i dette nummer af KRITIK. Det er imidlertid vigtigt for frugtbarheden af de postkolonialistiske undersogelser, at de ikke bliver et skalkeskjul for generel og diffus civilisationskritik, men opretholder en hoj grad af akkuratesse i forhold til deres genstand og ogsi skelner mellem mange forskellige slags dominansforhold igennem kolonialismens historie. Der mi skelnes mellem forskellige typer af kolonisering: mellem fransk mission ciuilisalrice, britisk og nordisk merkantil kolonialisme og amerikansk irnperalisme findes der vrsentlige forskelle, som ikke ret gerne skulle udlignes. Endelig ma man ophare Der ma ogsa skelnes mellem forskellige aktoret sa angreb p,r forskellige akta- med at lade de berettigede det ikke bare er "Vesten" i rer i \ esten munde ud i al almindelighed, der holdes svulstige angreb pa modernitet, rationalitet og oplys- ansvarlig: i det britiske tilfxlde fx East India ning. Det giver anledning til Compan5 der i praksrs gennemfsrte koloniseringen af krat som Obrad Savic i Beo- g)sen, nir en ophst demo- Indien som privatzkonomisk foretagende, og den oversrttelser af postkolonigrad kan fortrlle, at hans britiske stat, der senere ale klassikere vakker jubel overtog koloniens administration - eller det spanske ster, der stadig er magtfulde blandt de serbiske nationali- tilfalde, hvor conquistadorerne ofte fik modspil fra en ge teksterne som skyts mod i Beograd, fordi de kan bru- katolsk kirke, der si de indfodte ikke som genstande for deres egen formorkede oplysningen og til forsvar for okonomisk kalkule, men nationalisme. Det er langt som sjele, der skulle frelses. fra al modstand mod "Vesten", der er lige prisvardig, Eller den afrikanske slavehandel, hvor kolonisatorernes indkobere samarbejdede Andet" kan vare opsam- og ladeportkategorien "det med kongedommet Dahomey, der gladelig solgte ud dig frihedskamp til etnisk lingssted for alt fra prisvrr- af nabostammerne. udrensning og terrorvrlde. Spektret mi bredes ud, si Nir nuanceringer og pr ciseringer som disse mangler ikke kun europaisk kolonialisme, men ogsi fx den omfattende arabiske kolonialis- tenderer den mod at gsre i den postkoloniale debat. me og slavehandel kommer sig et forenklet ideologisk under den kritiske lup. Samtidig ma man ogs6 ophare risikerer kort sagt at ende i billede af forholdene. Den med kunstige og arbitrrre en occidentalisme, der ikke skel mellem kolonialisme og er mindre reduktiv end orientalismen. Det er beklage- imperialisme. Det afgarende for kolonialisme kan ikke ligt i betragtning af emnets vare, hvorvidt dominansen alvor og af det alt for synlige behov for storre sensibili- angir et imperiums oversoiske elementer. ivf. den landfaste russiske imperialisme i sket og ikke sket i sin tid - tet omkring, hvad der er Kaukasus og Centralasien. og hvad der sker i vores. der ikke er et mindre klart exempel pi kolonialisme end de vesteuropaeiske tilfalde. (RITI Hvorfor har fx balkankrigene i halvfemserne aldrig interesseret postkolonialisterne - som postkoloniale opgor Redigeret af efter den tyrkiske kolonrsering af Balkan? Lasse Horrte Kl Frederik Stjernfelt og celdgaard

3 9n Jernlln{ epjurura! ejpue30 rauiluels o>lsuet I -rrtb arerlsnllr ellnts re>plnprpurusllalsouurlu paru repequeoisruiejoicreesntue>lslrolslq -e)ilo 3o e>lsltej8oute I lpue^ue essorailjf red te r edorng r Srr4suaprenuepuv rer;e ^elg eu8rl le uo Surrproypau Srprlues 8op te.tq ;e uon>lnpertuos toelubrolc z^ll ;e ger g8uo ue>1 ueru uepro^q JsLtnealtu lsloqruds laq gd np ra^rlq reh :rnlln{ sero^ I lln4n}jo ue ruos s3s up{ laesnu gd rdp apararedard raq epunrsseq apeleru3o ral4drsras pelu rasle^i8uo e8rlrnleu seuar,(pueiu epellltstuejtroasnw a>lslrolslr{jnl -eu gd raelu rolp gd raroseg{il1eplpsunasnu uo roj puetsua8prr 3ue1r rel rdp arrol8ap -uo^ol epptu euuap gd aq 8rs I ^IIuIIs ta telsnd euuaprueuue?ry1 ilp rade lsun>ls8urudotspn eddoolardp apop gdro,tq opop ec sa.ielrosuo>l epgur a4srreulsun>l uap ;au8etaq3o pnq ye Suru,ruro] rot 1d;rpn a4ser8 pp h twhpls4pl (OOOZ>1nun;1 setueq)ez)nuuny $pl aql - lvnl.touoty 3o (rcetrsn8ny a1lg) spll!.us ua4atl ouetull; I aus toj as1au,ru,tautoj ropollrq epuore^slllrelle uaru Plarr ape11q1;ord lle e^rlero>lop]op potu 3ep r 1enr4ele8orure ru1t;a11ds 3o -relueru Irl JOruuoTlIv tguruos -n{op I rarpelss8urlll^pn o>lslrotslqsuep I Itu -reprs{el roj turo} auuap o8yoyto;eure8 1t.l3a[ retueun>lop e_{sltullj 3o elsr;ersoto; tuos arareltll I lerjjnpordrr Per{ -Srprls 1rt 3o rauro; tr^rlq PueluorS 1e Surras -ruolo{ e>lsu Puop t ua}relsuapisd out4sg apelyrqpautuertelbopilec[lera^resuo>l:lslr -ard areur ralle lassorjlse1era^ le saudsopalllq tg peqpeurtuoqsorepi eurrotullse aploqrsetre nbastosrap nrr>ladsrad>lsredo.rna-4sue{iraue tareslleeplta JereluJsatd uoruel>1:r-riryo11 epua31o; top I ellorpa^oq ua alyds pa lstsue epetutuerpul -s1adrap 3o (a>11elryte1enalpue^ uep ro; eslau -8orega8rlapur.rdouap) uai>lerouv ;uaneq gd paru ra>plerouearols 3o ras>1nqput1s rue>1s1ad I reb - repul^>l ruos Puaru anpuxluat3 rc ruo 8ur1plsa.ro1 apaldurrsrojurp el{i rr lr{>leu -preq ro^r{ :lapueaspnpr udsuaqpaur 36 tploa 3o telrleurur.rl lsacut aurst1oqo41e te ape1jaru le^elq ro 8ur;asruo1o13o Sutpuelgpul s{r ru -ueq ureuua8uros 11oyelleP PeruPoquaPllperu ueru rer{ eprsuopue uep Ed :nteu e8rlrel 3o gr uaru euua4s uap I eleljelo ue>lruos.,41o;lstt -apurldo,, ra roy r4edsejrots ueiu JEI{ePIsaua uop gd arcpueluat8 ruo ragqlll{ elperqpnro} ldrtpn lrpruueq I un>lo)pii.ra ldnpur a8quos -rad tnu 3o epallrq suatuellor - rapellq a33eg rappiserapual -uor8 apuassllrepll pr 3o asolsplaqreap gdro,rq a4uaq Jap Je le>ljarusepultu luo lpun1 :I0l -as ;e Sutusuer3o ls8ueta>lsltpe^ 8urupa11gd raput,r4rosll rap uals ;e IOuoIlIp Jtlepdrue r reuof,srap re orlsual 3o ar[og llj IP[e{ uls Peru 3o >lerouelpal1l 1etau ye npualuar? uo rsls (f pua^s tf f -SgSi) >l)esi{rex Ia>ploslague 94,E lq {stotuarunuourspueluoj9pue1uor5 roj e>lratusapultu]e l3ref,eld 8g6I I rep ^elq Arol suleqsu ItslrqJ pd :apa11tq {slrolsri{riprlu ap rassed le r pur rel{ erapualuor8 esolsplag.re ue Ed Pout PequaP apgrusrpra,tsesle>lraureq -llporu req 3af tuos eleptslno le^jol raloueq rel{p^ rella apueqgrrfoq3o arrorsuopluepunra 8rs ro; uer{ ap relrunru snrlol{o>lleua a1ue8 1 uepubq ra4rr,r3o epajnjalroru re eurelsrsuy r e>lseij reuqg uo 3o asodctlseldue t ouro>1seg -lo peur (a11etpur.tesn1qres4nq) tors8epre.tq >lsuepi relsauueu apatoqpau3o eurs rnlels :es 3et pe,r11apelllq addloaratserlep paur ;e ra etsb le rp1 fa8arureq uleguaqo) I ^rol su^eq -sueltslrq3 gd ras 8et ruos orepualuat? ag earj>ls -eq 3rs asossaut eparapualulsuauel>lerrep l sopalgs- rasuar8rnlln4 ro^ouaq Peqrau lelf,os rc3311nu3o r4etuo4pnq gd ueq rurrluel rrpol.rappaqrau ua Jaqe1suolle>llunruruolllqoru - Surupellgd lauorlrperl r sr e8r,rauep rj apauruarl y1ord r leraluaserd >lstuoureq ro1-3rsueapelg asau ap raprusuepunu 9d essdl eulo e^a{s Jeq lolputls rar te roj topelst 3o -aq ec :reolul>lseruo 9I{IIII s8ue8 ua.,a1doa4 Surtcauuo3 PIloN,, ouseduelarueiiar sarap r re8nrq e!4on q >lslrssuolle{iunuuo>lllqou e{sulj tep - asau rapru8 lap ralsrsueepaur -urer;tetlaq epasuerltuosledta>plerouepul{s apanntasuox,tatpawalpnstn ap t JalSxsuporut4sa v taoute]aci teuqb{s>lo^e4slj nuasad auupsns gljo^\spj erpue lpuelq trlo r r E H 1, 8-8 1, 6 1) l r l u 7s4lcaPueruuol sl -our-i 3o -3o:d5 alsut i lsu P I rossejord spreubel:at;q ua:o uap t 8asto7 l1-34la4 sakqpunl s 3 o ( 3 3 d 1 5 )9 9 6 I t a P uar.rasr.ra,te8pnsqels 7961Soqspaunal peq8rlra4 sadqp 596;uasrapu 3o ueue,r5uasua slt?lu9l uap So.tpa,toJtuos iplo lsr.rar8rp1rrr8rs uos 3o - uaurdp le.re1nlrde1 req 3o urro; sta1: pllrelpllul ra^el rop reua uol ra^rj>lste3o ua8u gs yrl ;a8et potur ruos autd ua ra 3o rr;ssurutsolu peu ua8ue8u:or

4 -!!!: Nokia reklame2004 disseiscenesettelserefterstrabtesen detaljerig kultur.3 Denne udstillingspraksisharen forhistorie i raritetskabinetterog etnografiskelandsbyer, hvilket jeg senerevil komme ind pi. Den metaforiske anvendelseaf begrebettaksibefestelseaf konkredermi til medieprocessers te, menneskeligeansigter (i fotografiets, filmens, museetsmediehistorie)byder sig til, fordi allerede de forste ekspeditions-og dokumentarfilm om Gronland gestalterdet setesnatur med et etnografisk blik og dermed pivirker billeddannelsenaf det gronlandskeportrat. Og det sker, fordi fiktive gronlandsfilm altid er indpasseti en dokumentarisk ramme.a Min teseer. at den taksidermiskevariant af det eskimoiskeidealansigtmed alle dets konnotationer (naturnar, fremmed, uciviliseret)i Europa i dag til stadighedbliver reproduceret for pi den ene side at konservereden sunde, uskyldige forestilling om polarmenneskersom projektionsfladefor det, der er giet tabt i det Moderne, og pi den anden side at holde forestillingen om the fwrred-stylisheskimo i live (isrr i Danmark) for at distanceresig fra den gronlandskebefolknings socialeog psykosociale problemer,som er en falge af den nationale kolonipolitik. Bevaredistancenkan man Sbenbart bedst, hvis man gor objektet til et drommebillede. Mediemessig taksidermi er forsoget pi at tilslsre den fortsatte stigmatiseringaf granlendernes og dermed ogsi deresofferstatus, idet man atter og atter bleser liv i den kunstneriske, ideale gestaltning.hvad vi fir fremvist, har altid barevar:t fiktion - "den vilde" er kolonisatorernesopfindelse.den taksidermiske modus indeholder en etnografisk musealiseringsid6 om, at de uddoende kulturer skal reddes for evigheden,idet man arkiverer dem. Levendegorelsengennemudstopningenforudsatter, at objektet alleredeer dadt.6taksidermien fornrgter sit "objekts" levendenutid og i overfort betydning objektets selvstendighed. Eskimo / lnuit og de forste feharbejderi Grsnland The Fa$t iq g{#ay lelebragh r4. ti#9 tdnariuat - The PastRunner,Canada Kloften mellem fremmed- og selviagttagelse kunne ikke v&re stbrre: Eshimo er den oprinde(esquimaux) ligt franske fremmed-betegnelse blandt amerikanske,canadiskeog danske forskere for de mennesker,der lever pi Arktis, og den gir etymologisk tilbage til det indiansker "de der *,der ritksd".7 Eskimoernekalder sig selvinuit: mennesker.dermed har vi to fuldstandigt forskellige semantikkerforan os, som samtidig betegnerligesi forskellige kulturelle ootikker. Ordet eskimo er det forende i de taksidermiskeformer for europeisk og nordamerikansk mediefremstillingaf polarbeboerne, mod hvilke nutidens inuitter kemper, bide politisk og gennemkunst, film og musik.8 Allerede i 189L si den norske polarforsker og forfatter Fridtiof Nansen Gronland som meget st rkt truetr om jeg end ikke fin saaregc bestaaende selvom jeg skulde svaghedat fole sor synkendefolk, som ikke staartil at red det alleredeer stuk vor civilisationsgif b r a a d[... ]. e Nansensblik er pral medlidenhed.det fst ham til en beskrivels turen preget af supe og til at sammenkny gronlanderne med n Eskimoenssind var t lede pi det hav, som hans livsgrundlag. Med det [havet]ve hans sinn, i storme i solskin og stille d, ubundneglede.ha barn av havet,letts glad som den kite men stundommsrl det fridende uvar. svingerlike hurtig barnesinnsom bolp leggersig nir storn stilnerover sjon.ro Monsteret med natu og infantilisering, so mede folk karakteris med, er meget udbre etnologiskeblik. Ligesomrepr&sen repr sentationena dettetilfalde samf primitive: fredelig hengig og fri.11 Eskimofilmen Nanor Flaherty, USA L922l film, som - ligesom inkarnerededen takr form. Taksidermi op sentereen helhed, o1 tografiske konserve Eftersomindfodte doende,hvis ikke < taksidermistsig n et billededer var n den formodedeori Flaherty foretog mel

5 LV eparrjuraryrap 8Is arurau N fi^\&pe ueiu reais e8qla4srol lz6t-0i6i ruallerusoloro; dlreqelj -eroj OPI JII]a33eqLr..la II ]e rple>lurery uatu epapourojuep,,leut8t.to lapun;do a1lr raotutlse 8uuplt1s {sllsll rr ;e 1u plorlrojr r8rpra;puesarelure^ rop epellrqle ue,, ulos lejepjn^aelq ueuiiij- ueslorojdojn nlla t3el pd a8rtsunl lep pour 3rs.tsrurraplslet, gd uasserdapere8ea;sepelrepuellah rr((la IT alsryersoutauap elpua^apopaplr st,rqapueop -our>lsoje opelllq l8rl8e{sun lesoul13,,4oouon eperollbet&^ te sebolu?>llojelpojpuiluosreug elplal uossue;er5ur1etqll relsro;re1od :>ljalpaloq s8urrarrresuola4sr;er3or elsrl>lre e8rprlruesuaqua8utlpueq edesauof,sl - trreul{ ouuap re 4ooupN 3o paqlaq ua ereluas apel le r 3o y5n r eu8rsep[ol suauosradpe,roq -xtdat te ruo lo>lsuu rapl{do lrurapls>l I turoj re r a>l>ll8op rueq eperpulqloq los 8rs gd req -suorleluos rderalsrurrepls>leluep opejaurelul euranrnur uos 1rIQ rap gd lepels I uerutiiq - abpl ellnls rep e8ueur uose8q - ruos <tullt apuoresrlr^ijrap gd erasn>lo]le o>piil3rla,r6ue -our{se e$mi ep Je ue n^ (ZZet VSn {rraqelg gstleuanrnur asl^ l apuessrpesduar{el{ rea uoqog) quon aql Jo 4oouoN uetulljorul{sg laq r&spnult lls - eurr;s1odta ;e lelarosuods,ra1qlsrr,lo ro luos - aslar olsplsuis gd aferq,r1r13o Sr8uaq -pau reuortrpods>1a o>lslpeuel slllrv lap 3o :,eltltulud 1rl -yen1apasqureq31e11d18r1opar; euaruep( r eslepuudoslrpunlureseplujlll ruep r - aslapurrdoruo ueorul{sejeueuorleluasajdjj :aue8aaeuuesns:oroj5002 u^equeqo) urose8rl rapueq ueluertg Je uauodeluesarder gd leluarunuoruspueluorc arol su.,r.eqsuetlsrjtlj 41q alsrsoloura (peu rep I lporqpn le8etu ra saresirel]ere>l {lo} epelu -ruary ruos Sutrasqtluelul 3o peqreujnlpu Patu leralsuow oruolsre,roreulr]s uelurotsrgu 3rsre33a1 rap aueslogruosuulseureq sueqr Srunq e4i ra8ur.ts llv ra^n epuop?rt10p ruos {JoIu uropunlsuetu e31oqargl uap uos Pe13 Srputsrralle,req,te ureq ta ra ueh apep aupunqn uep alllrs3o ur4slost rorrle ueurrols r uurs sueq rels>la^[re,,req]rap PaIN 3elpunr8s,rqsueq rospn uros leq rep gd epal lrq le re^ puls suaoul{sa uornleu paur au.rapualuors agdu4uaurues le IIl 3o rarr.rlelradns ;e leserd uarnt -Pu Je esla^ir{seque IIJ UIBI{ soq reroj rac PequaPlporu 1e le8atd re {llq suesuen,[ "] Pee:q e8rryr8suorlesiiiaijjoa Je le{inrs re eperellelap ep apparle III reels a{{i e{sue{ uros 11o;ePualu,{s te lj,ro 8.rosa1a;le Peq8e,rs uap esiaapp>1s3at ruo AIes 3orpo8 ereesapua elsog rl repult e>p1pue 3o[ tuo la8etu tuos PuBIuor 3o relsro;re1od alsrou,4tsnru 3o u -r1odepgq redrual ra! eu.raoqeq.rrlod 3ut ;e -prou 3o >lsladorn ep I epuerojrap ellernrln>le8tllalsr tuos so u rot rei{!t -PInJ or I^ rbq Pau 8rs rep1e1aureoul{s :o{sublpul rap Ir a 3o sn1ty gd ralal l -ro e>lsu P3o alst (xneurrnbsg)aslar -apur;do uep n ourr4 3o asles ll8ei^les pupl a$mj a peq8rpuers -JeAoI 3o Ptlnu opu ue[uropisiei erps -laspnrot uasurud -ei tuap rale^i{re u -pel rernrlnl a IE>ls -esiieesnru 1sr;u e>lsluraplstelua(l uap, - t JO.(oplr^ lsrzruarl JEJIA PB -eulsun>luep I II Ie snlptsrauo seja -uatb 1e Surrastle gd ra8asro; Je IIUJa -errfluorp re 1rrrarlalq -ueqg ueru u { uaf, oleuolleu uep J8 3o aletr alercoso>1lsd uep erj 8rs ararusl e^ii I oull>lsa{srf -ero] aploq le apl tep I tqer lag8 ra r Iuos JeiseuueuJ8 apuns uep ajaa laracnpordarraltlt r (lalasrlltlnp -ouuo>lsrepelle Pa le tuerle[ a{siluj I lessedpulre Pnl ra>lslep 3g raruo -ueppe[iq re{r,rgd

6 $ Dea store sledereise.kobenhavn "Eskimotyper" fra Knud Rasmussens De tidligste etnografiske,fotografiske og filmiske udforskninger af Gronland er forbundet med ganskefi navne i sammenheng med ekspeditioner: eskimologen\tilliam Thalbitzer filmede som den fsrste i Gronland i L906 og 1914, kulturantropologenkaj Birket-Smithbeskrev omfattende den gronlandskekulturls og havdei L920ernevxretpi arktisk ekspedition med polarforskerenknud Rasmussen.Knud Rasmussener den vigtigste person i traderingen af nanative og visuelle myter om Gronland. Han voksedeop pi Gronland som tosproget og kom som tolvirig til Danmark. Den fsrste ekspedition, som den treogtyverigerasmussentog del i, var den sikaldte Litterere Gronlandsekspedition i , som dreiedesig om indsamlingenaf traditionelle fortellinger. Si fulgte mange arktiske ekspeditioner,som han gennemforte sammen med granla.ndereog med gronlandsk rejseteknik:med hundeslader.rasmussensetnografiskemateriale blev et vigtigt grundlag for danskernesgrsnlandsbillede.i den populare beretning fra Den 5. Thule-ekspedirion Den store sledereisefra 1932 udledte han i ord og billeder eskimoerneskultur og udseende fra den omgivendenaturs beskaffenhed. Ganske som Fridtjof Nansen var Rasmussenaf den mening direkte at have indfanget "det store 48 oprindelige" i eskimokulturen som eksempelpa "menneskeligudholdenhed,kraft og skonhed."15de portretter, der illustrerer varket, er ansigterindrammet af skindhetter. Disse afbildninger fremstillessom etnografiske, videnskabeligeklassifikationer,hvilket vil sige, at der hevdes at v&re en sandhedi billedet. I en anden fotografisk genre, den idealiseadle rende iscenes ttelseaf etniske folk som vilde, lod Rasmussenogsi sig selv afbilde. Dermed visualiseredehan en narhed til undersogelsesobjekterne,som efterfolgendegjorde ham legendarisk,ligesom den alleredei hans levetid indvarsledehans heltestatus.ltfotografiet af den ukendte eskimopigefra det kobenhavnske fotoatelier kort efter 1900 anviser retningen for samtidensfotografiske visualiseringaf fremmed skonhed: en europaisk frisure, et drammende blik, blsd kontur.ls Den fremmedekvinde bliver gjort lig en af vore egne,men ogsi idealiserende erotiseret.portr ttet af Rasmussenhar et sammenligneligt udtryk: det traditionelle skindtoj antydesblot, hetten er trukket tilbage og frembyder en ny indramning: forskeren i det kunstneriske fotografis heltepositur somnoble native. Med disseafbildninger,som man i fotografihistorien betegnersom kunstfotografier,blev det fremmede konnoteret som eksklusivt, som K n u d R a s m u s s ecna skont, som auratisk og t Thalbitzers forste film helt bort fra en sidan id i d e f o r s t ei r a f d e t 2 0 med henblik pi at afbil< oprindeligeverden.mer mestefilmet i grupper o ogsi vises,hvad det nve prastere)- den ailered ord til kolonisatorernes I den taksidermis des.1e den etnografiskedokun tid en sarlig eksotiskhe granlanderne, som film redde.sivel Flahertvso en museumsid6,der gor vende udstillingsgensta gennemfilmmediet. tll GronlendersRu( pd rum, o f.l I1.916 havde den fsrste gronlandsk kultuq Pren DK 191 Schmidthiissler, Nielsen,der ogsi spille kom filmen, under titler Tyskland.SkuesPilleri

7 6V gojpue.r. a8rtsunl 3o o13r petu pueluor3 relo eurerouedla r tellrtspn.r,a1q uaddn-rg,..oo7 surlreg r raorurlsaspueluatbeddn;8 ue tallrtspn glgi I eporellpapreq ryaque8e111re3,3rnq -ruph rau uo8urllergr aa.eqe>lsrsolooz uep roj rollerrp arauas3o relpueqardpals8rnqureq uaq eporpunr{re61 np ye ue8urulnlsr a.ralndod re^ rep Dn4sa4loj elplplgs ep Jp uorlerurojsu?rl Sissaruarparu Srpraa.sasle>lreuaq uo ra uaulrc 0ztapeloqrelo orepualuo.r8wo rarddtoerals etpue^ue op Je 30 re^ Srprlrues.rop,a11a]s lselu -ro; (elsr.roresrlr,rrc 3o) allernlln{ ep lrt resr^uaq Jellllluslletu suelulrttuntssueq pour aseu urs ;a>11d;ruaru otserel urs e>llr,ressd4unq,uap -ueq ruap a.rr8te rot tepals r epaurua{ Irt ereq rolnus unq ta,r1n8gd ralos unq.auer8ur;peu resrdsunqla3ot gd uesulejqpou paru;a8e1un11 tsrpre^iratu 3o lerasrlraront8rlureq,l1und -su.,(ssuarulrye.r;tas 3rs uepurrapualuat? ns -o;do -reslarrr8ruo adu ap 1 edorng 1rl paw,r 3rs te{slojo} JEr{ueq luos (lnt8r^i uanrtsnqour>lse rasuuq (.ra>1sro;re1od etuoraq uop petu toqs{s -tsalseuleu relraueq uetu) pnuy uerolsroj -spueluord uosal rya1puila 3o pun;uresa8rl -,ra3-roqeparasrp,ric tep ruo]letuueuortetuo{uo>l ruo >lzrl elro>l_rrelpueq uaulrj (ralulunu adep Jp uoprsrojed raplrqje)orur>lsauros 3rs orpzl>l -ro; pue1>1s11 3o uer,leurpuelsr lruoreq r ^ t06i sorfl uoluo.i Sue8uapeperollerepuapurrallrdsan>19pue14s,{1 yl[.qaqou.u4st sp(] uellr] rapun uarup; uo1 uallorpe^oqapalrdsessorep uas1ar1q 816I I rsv terarsueurjte^ \916I )c TelssBqlprulqls te ;ar1e1x) 7n$1n1erelruardtntln{ lspueiua,r8 aparatn>lsrp rep (tulrt atsrojuop ep^eq 916l I Bur11ttspn :an4s,la pu#ilr! 3 lelpjrutulq uu:3 u a 3o raspuelsue8ssurllrtspn tajetueun>lop epuo^ -el ua Irr te{souuoturc8 npaprsurnasnru ue r 1apra8el rezlrqler{f ruos dsaqelg Ia^ESappor ellj,rre re,rr8aro;uotulrj uros aurapualuor8 soq paqpruurar; 3o paqlsrlos4a 8r1rasue pu elsro; uap ert rulrjretueunlop a>lsryersoura uep rallasauaf,sr s9pie{srrureprslel uep Pu9 I 6r.sap -ualqpn uepra^ epaupro seurarolpsruolo>l Iil Surusedplouper>lswe{eperelleuap - (a;atsard te apo?ruro]arparua,(u fep pelq sosr,resso ay1n4srap) esla8e,leqr 3o reddnr8 r terulrjetsoru rap roj ra^rlg ouolsauual{ uapro.r.e8rlapurrdo rple>lpsseurrorurlse opllqte re gd lrlquaq peru aparpunr{rp02 tap J rg otsrojap r 1a11duaq re^rlq uerulr{ Surrasryeapr uppesur p{ lroq tlorl 8rs rapua.rraslaseldoruyltersrojsrezrrgleql I s u o s > l r3 o.luols lsue;ne uos wost^rsnlls{o IUosl.LalqtegerSotoJlsunl -e.r8oro1 l ueluuros)ri - l l e u J l q o u.l r o s r n ] l s -lsun>llep r uarajsro] -r-ua.r1 3o a8eqlrrtrllnr f a r p u r l se l l a u o u r p t -rueste JeLluossnurs epuojesr1eepr essouau lj^ rlq epur^i rprrur.r.r apueuruojplo a.rns p J L u r. u JJJeJ3 u r r J s r I e ro; uosurulo.r ljsl.\ur:{) a>lsu^equoqoitoprrl 1e larlersotoc_rs1 prle^elsueq r eperrllr ureq aprotbapuasl -lasosrepun prqrau Irl -rec rpllq1e,r1as 8rs t elpa( luos {lot olsru -esrlpepluop e.rua8 1 -alllq I PaqPuBsue rr: l l ^. l J I l r ^ q r a u o r l re; e l 8 o u t er o ss J l l u s u relleqpur rj (tjlla^ loljltsnllr l; - u o 1 s3 o r J e r l P r ed ladures>1e wos uarn 016Ier uessnuseu pnu)

8 hvor de opfarte kajakkunster.med denneopsatning gjaldt det om at presentere det etnografiske trofa liue og fremvise de fremmedes vaner og adferd, deresudseendeog derestraditionelle pikladning. De blev arrangeretsom tableawx uiuantes og mod betaling stillet frem for publikum. "Mennesket som levendeudstillingsgenstand" fandtes alleredeved det 16. irhundredes europaiske hoffer, da de forste opdagelsesrejsendebragte menneske-byttemed hjem, som blev indfojet i raritetskabinetterog menneskemenagerier.det 19. Srhundredesverdensudstillinger byggedepi det tilbageskuendeprincip "for i udstillingen at medtagede koloniseredes primitive livsformer som en markant og sanseligt erkendeligkontrast til det ubegransede fremskridt."22derved handlededet pi ingen mide kun om en pr sentation af fjerne fremmede; ogsi beboerei hjemlige landskaber,som f.eks. de tyske transylvanere,kunne sesi deres bondehusealleredepi Verdensudstillingeni Wien i det forste europaiske frilandsmuseum, det af Arthur Hazelius grundlagte Skansenved Stockholm, kunne man ved siden af dukker i nationaldragt ogsi beundre "levende udstillingsgenstande ".23 Folkeskuerneforenededen taksidermiskeid6 - i zoo var der inmed museetslevendegorelse gen strukturelle forskelle mellem dyr og menneske. En lignende populer variant af didaktisk oplysningsarbejdeoptreder pi sammetid pi markedet: Man fremviste skikkelser med usadvanligt ydre, som eksempelvisbehrlredemennesker, som missing links mellem dyr og menneske. Miss Pastrana,en kvinde med usedvanligt langt skeg og fuldstandig kropsbehiring, var i de sene1850ereen sidan succes,at hendesagtemand og impresario lod hende udstoppe efter hendesdad og fortsat tjente pengepi hende.2a Udstopningener en videreforelse,fra levendetil levendegjortudstillingsgenstand.her msdes videnskab og populrre interesseratter: I kriminalantropologien laver man dzdsmaskeraf henrettede forbrydere og forvandler dem til livagtige hoveder for at levendegaredet onde pi en udstilling pi kriminalmuseet.inden for det medicinsk-patologiskeomride bliver kropsdele og hele kroppe nedlagt i oplosninger.2s Filosoffen Bentham testamenterede en statelig sum Jeremy til University CollegeLondon pi den betingelse, at han blev udstoppet og udstillet d6,r.26 Temaet taksidermi som en mide at holde visuelle indtryk eller begivenhederi live pi er altsi ikke kun en metafor, men har gennemlang tid varet en del af popular og videnskabeligpraksis. De 50 forste film om Gronland beveger sig siledes mellem folkeskuernesestetik og tanken om udstopningensom en redning af noget formodet oprindeligt. Tilbage til filmen Das Eskimobaby: Hvad inspireredeen tysk instruktor, en dansk forfatter og en dansk skuespillerindetil, midt under Forste Verdenskrig,at indspille en folkloristisk historie? Den danskepolarforskning stod med sin hovedpersonknud Rasmussenved begyndelsen af en vigtig dokumentarisk mission; kolonien Gronland var for det gennem irhundreder skrumpededanske kongerige ikke kun en prestigefaktor,men ogsi af videnskabeligbetydning. Stumfilmen tog samtidige samfundsmessige problemer op og gjorde dem til filmisk foljeton. Knud Rasmussenhavde nogle i$ fsr faktisk medbragt et granlender, Osarkrak, til Kobenhavn, om hvem der verseredetilsvarende historierom kultursammenstod, som dem filmen Das Eskimobaby fremstiller.2t Men scenerne og kostumernei filmen er komedieagtige: det folkloristiske perspektiv havde for langst indhentet temaet om det fremmede.asta Nielsen bliver i filmen forvandlet ttl granlenderinde, i antaget traditionel kladedragt og med hiret knyttet stramt i en knude oven pi hovedet. Beggedele holder efter sigendeikke stand i forhold til en etnografisk agthedsprove.28men det kom det Sbenbartheller ikke an pi: Ironien I& i, at det samtidigepublikum skulle se igennem konstruktionen og genkendeasta som fremmed granla.nderinde.det var en selvpromovering, som dog ikke lykkedes i Tyskland filmen var et finansielt flop. I Das Eskimobaby bliver forholdet til det fremmede,som videnskabenbestemtedet, tematiseret:forskeren Knud bringer vpsenet ind i sin kultur - han udstiller det, idet Ivigtut mi fremfarekunststykker. Si bliver hun antropometrisk opmilt, si at sige arkiveret, for i neste skridt at blive domesticeret.den menneskelige zoo i dens egenskabaf oplysningsmedium og underholdning har klare forbindelser til videnskabenog henter sin legitimitet derfra. Det tematiseresr Das Eskimobaby og funderesogsi gennem den mangfoldige medvirken af etnologer i dokumentar- og spillefilm.2e Pelsmode- det eksotisketegn Ivigtut har gennem hele filmen sit morke hir bundet i en hojtsiddendeknude. Sammenmed dragten og en k6hlstreg, for at gsrc ajenpartiet smallere,er denne hiropsetningeskimorekvi- R a y M a l a /L o t u sl o n gi : sitten.en skindanorak listisk i filmen, tempera n i n g ;d e s u d e nv a r d e n n indfart som varemarke m a r t a n v e n d t,n i r d e t c stille en tydelig idealise andre former for ansigt tioner skal vestliggoree mede ydre. Som eksempelkan mr landsfilm3ofra 1922, de forskeren Knud Rasmus n e s5. T h u l e - e k s p e d i t med i planlagningen af som helt for indforelse d a n s k ea r b e j d s -o g p r o d Granland. Portratterne len "Greenland Beautie efter denne fordansknin ning. Gronlenderne og bejdernu med maskine nik, dvs. de skal ikke la sentligt fra danskerneh, fysiognomi. E t a n d e te k s e m p eel r ferd3l, hvor Knud Rasn encivilisations-helt,de spand midt i et masseo gendestrygerespiller ro dier. Gronlanderne er a gennemmission - nu ka deresskikke: filmen rek ment cstgrqnlandske liv lernekender fra barndo

9 IS 096r VSna?pledarl :r seuofudlore) /uotrngpreqrru JoJ ruos uatu uotutuopujegeg JaPue>leursl -1rdsen1s uros taur.ro;slll a>lspueluotstss luaut uaujiij:e{{i>ls sejep 4)pua-at ruos JeJenJlsuo>leJ 1rl 8rs a,tr8uaqueiu u ) nu uolsslruruauua8.jelp lpue^uo eperellegsrle re eurepualuorc -oleulsal e{su p e1edo.rralpds arasd.rlsapua8 -SrpapunsuarurSoldoesseluto r lpnu pueds -JoJporu Jaluruolue Jap (clljrl-suoilesiii^ij, ue ruos sjllltsrla{ ujssntusegpnu) tolq,rpta[ _apuqsolodrrewv rr t"o*0snr.rt##rfor,.ra11a 1es.ro;dor ue>lre^qaure{suep er1 r8rlruai -ar 3rs alldlspean?ual e>l>llib>lsep slp 1tu ->lel {suep eureporu3o reur4serupeu nu raplaq -re aurapulrepualuat? 3o aurapualuorc 8ulu -pel{bd 3o arnsrr; I Sulu>lsuppro}ouuaPraqe uol auarodsjosrlrue{,,sorlneagpueiuaejc,, -lruapun peru sostl JoP (eujaltarrrod Puelu@rC 3o -spteq.rea{suep r re>l>irulalsuorr>1npo.rd urs rer{ ret8lsueorultsaeperol;urosladj Surre.t -olra^o e>lsruraprs>le] 3o rnrpl >lsuepje ueslerzjpulrot lleq ruos uec uolleq ed auraluel -s1adgd ple{je rag gssoueru rre8ua.letutuos ruer{ rar uros uarup; Je ua8ulu8alueld r peur S seu AIesrel uassnuseu uorlrpads>1a-alnql uro lellrdspur ^elg rulrj auuap gssoeq aptaq -uap ruo relpu q 3o uassntusegpnu) uore{sro} -rellot Bd Soloula ue Iuos qr>lssellet allouolt -re1odpr rsapldque re rep ZZ6I ery orluluspuvl -rpen tap te sepuo>lreue gssolsrprtures3op prr uoru apguspfegre alsuep adu uap IIt robuiusia -ua,t5 ato$ uaq aael uelu ue>l leduaola uro5 arpd aperu -ue lsr^ a>1sue3 spq).re,rr8ueq :1uataa1.p1snpun -urerytep e>lsueproralle erosslllsa^i Is rauoll e>lsu puap re ue>l>lerouvrarrollnd ra>pllrrs -eluasardarsdonl 3o -slsrsuejoj rerurojajpue tols ue 3o ras>1nq paru lorsprrtrl >lsuep>lslssel{ sueu paqpauruort lareslleeplsryap&ue elllls 1rt3rs ue8urupzplpd gsso;elpuerrrojslsretel -rueryl ruo 8ts.re(arprap JPU(tPua^uelJeru uo tuauue8uaru o1s apalaqlaq 3o a11ete1ol>1 ezrga8rddqrors -rrd re,rqq red qpul{s e{reluorel luos uotpul I lpah unq ra uoslapud8eq1 e)plr nupua tlsl^>larauuep rp^ uapnsap!8utu 3o epan.r4sre^ouop opore{olg 1sr3o1o1dsd -l8e;lag r lo8el_uorntpredruatueruytl I {silsii ye 8ur.rrn1ua roy llunds8ue8pn 1tt uornleu 3o apellrqro; re^ilq ueq louolllperl 3o - ern re ODaqsladPetu >lprouepul>ls ug (uollls ladurrs ID ruos sellrlstuoq sr,telel soujapualuor8:;e uarua8 ou.u4sa:t3uo1 snrol te6i -su^elsruelqe.rr1stuard euuaprepun ue{ uatullt dea 7e1eyq VSO - >lsuepre pueluorc addloa.ratsue ruos auof,si ua>l{ roueranes rep (rp.reqcraginod Je telllds) uezrrnei suef uolsodluolo{ t uoropoira uep -Esug pueluorg t,euredlatqs8ullnpn, sotl eu -rasserordseslogrsrot.roysur.resruololapiiq uop ro; loqurds to ruos ]eraf,uel9s6i et1,rua.ta&ua8 -naq ueurlrjr re^rlq {aue^o etle6l 4oil/t!6 JorssPFuroqr{relsplls JE leroue elsrddr uep :eureuaqslad pr ruog Jepelepgur sr.r.ua gd rap puelsua8s8urupel4eque rap re 3oq req e>l>lrrepertdo aporusledepereslleapl tueuue8rro[sopuarrel^alq uaq euralpdson>ls rop (IunesnlusPu ll{trols 1001sI^lulltolul>lso osrlpll ueq ppljr {sloquds uros pn 3rs re8 -el Jap eslallasauaosluo - pur gars oujotsuep ra1 uapu Ed {llq la eurepueluor8 tapuelreporu J t ptajapn,tq sopl r ueuorllnrlsuo{er PaI/t{ epererldsurlsuep ralle rep zrre{tru>letrntln>l -oteurassdqalsuep rueuua8reppdrpn re tssual -ratajo{ur{so, Surul ]3rueduela ejabte r apn Petu ualulues rbq e>lrorulrs ualu ubata4x7o rzullj -olou10 ua>lrr^pe Je gssosarapunl 3o (.q lec Brtrop lelrrurtr -r^ Irl raslepurqroja urnrperus8urusdld; -o>lsauueuuac leja -eu r. JoI tleralr>1rea -ojlub unq ro^rlq 9ur lnr8l^i laprlap Pur louase^ resur.rqp lep elrualsequ rap Il raplor{rojr. - pue11sd1r sapalq -ordrrlasue r3^ lacl ruos Elsv Opua{ -ua8r es alp{s runlr ueruorl :ed ue e>1>1 r uatr{ 8z(elordspaqr8 r puels a1lr apuo8rsr -eaoq ed uolo epnu paur 3o ferpapell -rapuapor8 p ra -IEIN lsv 3PEIUIu ts8ual rot ep^erl^r :a8rt8eerpatuo{je ua -ejs UaIAJ /zrallrls -llj tuap uros polsu epueje^slrlapare 1e.r4.res6 ra -o) ilr -1,eIrs! re a13ouapa -lcij {sfxllj Irl luep a -sauspunjrues e8rpr -pdroq Srlaqe>lsuepr J ue un>l a44r e8 repejpunr{rer.u ueluolo>lluorssrtu1 uaslapud8aqpel uass urs paru pots Suru{sr -Itl TsrlsrroPllotue el -rog repun tpturlr1 a renejrol >lsuepue 5s -ur pe^h :Kqvqou,u4 rapouro; 1a3ou1e 3 -pn ruo ue>luet3o qrr sepales8rs ra8arra

10 grundlaggelsei den nordamerikanskespillefilmstraditionover Alaska-eskimoer. Helt pracis begynder the fur-style i 1932 med den forite Alaska-eskimo-filmstjerneRay Mala ("Clark Gable of Alaska"3a)og filmen lgloo.ri Der falger yderligerefilm med Mala, hvor eskimoerne igen og igen, helt ind i 1950erne, bliver fremstillet som rene primitive, som uskyldige og natvrn&re vasener i vidunderliee skindkostu_ me-rq9{ en fastgjort hette af llnghdret pels. I Hollywood-filmene fra SOernesmvkker hvide hovedpersonersig ogsi med denne arktiske rekvisit.36man kan tale om misbrug af den eskimoiskekulturverden i denne period*e:eskrmoer er endnu kun statister og etnografisk baggrundskulisse- pi en vis mide en sligs zoologisk situation, foran hvilken der udspiller sig et plot med civiliseredepersoner. Dokumentariskeog populaereeskimofilms mediehistorie,set som taksidermisk motiverer repr@sentationaf det fremmede,bliver ogs6 de_ fineret gennem andre medier sisom ekspjditionsberetninger,videnskabeligefotogr"fier, -usealeudstillinger af eskimoer.havdehan ved hver mediefremstillingaf eskimotemaeti det mindste stillet krav om en, om end stereotyd, etnologisk redelighed,si forsvinder derimoj. enhver interessefor den indfodte kultur med den arktiske kulisse i den senerehollywoodfilm. Nu bliver hetten med pelskant iil signifikarionaf noget gener.it eksorisk. I filmen SauageInnocents3Tspiller Anthonv Quinn den primitive Inuk, og t.luorn instrrrktsren Nicholas Ray havde lavet en grundig research,viser filmen fra 1960 inuitterne som simple, barnligt anlagte,sorglosemennesker.et internationalt cast (uden inuithovedpersoner) "tog pels, snebrillerog mukluk-stavler ph for at portrattere de mest g ngse srereorypeforestillinger om eskimoer:[...] at kvinden er manden underdanig,at en af deresyndlingsretterer rit salkod [...] og at det er udtryk for hoflighed, hvis en eskimo tilbyder sin kone til en ven."3sselvom fokus pi levemiden er et andet, er lighederne med,dasf.skimobabyikke til ou.ir., adfard, "t som uciviliserede skikke, gebe.rderkarakteriseres og samtidigt som edle udtryk for en oprindelighed, der er giet tabt for civilisationen. Resumererman den fotografiske og filmiske repraesentationaf det fremmede,eskimoiskean_ sigt, kan der blandt alle forskelle og variationer i den visuellepreparering fasts16s ei dominerende fellestrak: man forsoger ikke at udforske eskimoernesfremmedhed,i stedetdrejer det sig frem for alt om at lokalisere de fremmede i 52 kontrastskemaetprimitiv versusciviliseret/moderne. Dette manikeiske tiltae fsrte til en overfordanskningog - pe paradoksil vis - samridig til en foradling af inuitten. Mediemassig taksidermi viser sig siledes at y&re en strategi, der inkorporerer det fremmedei sig og derved gar det harmlost - hvad der bliver tilbage er en underholdningseffekt.denne strategi savner enhver respekt for det fremmede ansigt, dvs. respekten for forskellen til den Anden.3e Nokia-reklamen sigter med de pelsbesatte hatter, der suggererernerhed til det fremmede, pi en genkendelseseffekt. Bille Augusts filmatisering af Fraken Smillas fornemmelsefor sne er et nyere eksempelpa, hvorledesder med den pelsbesattehatte signalereset tilhorsforhold til en national historie og til frilandsmuseetgronland. I den canadiske film Atanariuat - Tbe Fast Runner fungerer den pelsbesattehatte som indramningfor der astetiskeindrryk af den edle vilde, snebrillen understregerdet abstrakte eskimoansigt.atanariuat er den forste spillefilm, som er blevetskrevetog spillet af rnuirter.a0denne omstendighed bibringer dog ikke den mediemassigeomplantning nogen ny eller kritisk reprasentarion af det fremmide ansigt eller nogen ny konfrontation med det fremriede overhovedet.figuren Atanarjuat fremtreder som en genopt?]etnanook: en konserveret eskimo, et stivnet billede, en myre i Roland Barthes forstand. Denne opfotelse er ikke mere end slet og ret genopforelse. Ouersatfra tysk af CathrineKrerz NOTER 1. Se Karen Brandt: "I Gronland spiser de tarme! Om det visuelles medvirken til danske barns konsrruktion af Gronland og Gronlendere", i: flnge pedagoger, Nr. 7/g, s, SeKarl-Josef Pazzini,"DasMuseumalsUnschuldskomddie", r: [Jnschuldskomodien. Museum (t psychoa n a l y s e,v i e n , s Dette beskriver Donna Haraway i primate Visions: Gender, Race and Nature in the Vyorld of Modern Science, New York Se Erik Gants inspirerende afhandlins Eskimotid: Analyser af filmiske fremstillinger af esiimoer med udgangspunkt i postkolonialistisk teori og med serlig uegtning ai danske gronlandsfilm, Aarhus At skrive om gronlendere, som har deres egen natio_ n a l i r e r, m e n e r d a n s k e s t a t s b o r g e r e,u d e n ( u b e v i d s r ;a t viderelsre denne stigmatisering er nu som for vanskeligt, da der i grunden ikke er nogen objektiv forskel mellem danskere og gronlrendere. Se ogsi: LiseTogeby: Gronlendere i Danmark: En ouerset minoritet, Arhus 2002, s Gant, s H. P. S r e e n s b y,o z E s etnografisk og antrop ogeo 8. Se f.eks. Illmen Aussiut fiat (Stedet, hvor mennesk ger og erfaringer), DK 19i A u s s i v i k7 7 e r d o k u m e n t c lisering af gronhnderne k ogsi Ann Fienup-Riordan mos in the Mouies,Ylashn 9. Fridtjof Nansen EsAlrzr t 0. F r i d t j o f N a n s e n, P z is I Oslo 1942, Eskimoliu (2. t 11. Fienup-Riordan: Freez 12. Fatimah Tobing Ronv: Cinema, and Ethnographu ,s Vlhjalmur Stefansson ( ),c i t e r e ri F i e n u p - R 14. Ibid K a j B i r k e t - S m i r h,e s & 16. Knud Rasmussen, Dan [Original 1932], s Se hyldesten i Bogen o ner,kbh Om kunstfotografi se! zeichnete Miidchen. Zur D, Miidchens in Pbotographie I 9. Jah r h u n d e r l. M a r b u r g 19. SeWerner Sperschnei Blick - Eskimos im Film, A Sperschneider:Granland pt fiir den wissenschaftlichen t a k k e r \ r V e r n e rs p e r s c h n e i d riale til ridighed S e I n g e K l e i v a n," K u l t u S t u m f i l m e n D a se s k i m o b a i: Tidskriftet Granland, I denne sag havde det < b e t e n k e l i g h e d e r,s o m f a r s t manden Rudolf Vrchows f< Zippelius: "Der Mensch als J e g g l eo. a. ( r c d. ) t V o l k s k u l t und Perspektiuen empirisch (Rowohlt) 1986, s Ibid., s Ibid., s.422 f. Det vakr frem at der fra d un African village" i Augsburl d e r, " Z u B e s u c hi m E r h n o - Z 2005: h r m l "; M a n k a n A f r i k a n u r a u s S a v a n n e ",I n F i n z s c h,i : S p i e g e lo n l i n e 9. kultur/gesellschaft/o Se Franz von Neugebau M e n s c h e n.l e i p z i g , s. Regener: "Bartfrauen. Fotog und Psychiatrie", i: Annetre Mediale Anatomien: Mensch

11 ts letrsro^run alsrsosepad slj tuuec Pa^ rnllnl Iansr^ r ross{ordalse8 llqd rc LS6I JUANECEU ANNVS1S ts -S tsplioun4sl s]lde) I huun[ xspl aql - TonltouoLy iuo r8rlrolpn se]. 0V II s 5002 u^eguaga) ua14a(sat uro :rplurrl)s )rruah-sret 6 9II s axuo,t{ 8 azaati deuseloqrrn :uorllnrlsur0961 vsn n qbnorgre ueef :uortr1n;rsu\zs6l VSn p4splv u! tsol tollrtso) noi?g Doqqv ilng rrlla uprurarls luacurryalelg d;ua11 :uonjnrlsur 0961 VSn nplpd nl r laduras>1a loc 9-4atotquarpaw slp tapltqua q)suaw :ualutolduv alprpaw <(par) srqrad splorrnd{)a) ailauuy :r,,at:letqrds4 pun rjreurqef ueqf,sr.t\zuaryersolo4uane{lreg,, :raua8ea auuesns gsso a5 gs9 s 806, Stzdreluaqcsua1l1 wxaq snuslltpotq4auuag:raneqa8na1q uol zuery es tz Fulq 0 0 s s/ 6 s f 8 I s I 0/rJPl{rsllrsr3/rnl[nj I S 007,9 6 auqu6 la8ard5 :rqrszurg /aplagards/\a.rr.,r tjaqron paru.vrar^jatul,.euu"/\es snb rnu eiijjv apunrsag s1e unl os lqf,ru uu >l ubw,, :Jutq006IZ09f 8 I SI o/rleillsllasastrnrlnltap lesalds \1t\-^. : J:002,,ooz-ouytg urr qtrnsafl n7,,np 9 I aurluo 1a3ard5:r -or{ I I 1.,{:ua11es toozla8rnqs8ny t..a8el1trruerl5y,, e{ rep le uerj ue sa:oydo allnls S00Z 1un[71:6p tr]o>l ap PP lsalord Jors olje^ ]:Qt zzvs PIqI z (2002snqrV.tdltroutu -uotg :f,qebo7asrl :es rurlljluljisroj,rrrla[q t8r1a>1suer JoJruosnu rj re (rspr.taqn) uapn.ara -orleu ua8asajapjpr{tuo.ygg7 snqtey,uy Styas patu 3o uoat -pn pau nowt4sa nb Jo :pttolut4sj BurJpueq u,tapo1,11 Jo plroy a :suotstaapu,turl r tren 9tvs.Ptgt 77 ZEdI 02 s 6VV-0IVs986I (tlqo^\ou) lloc5 oo137 ge :uontrnrtsur :rer{ 8ul,rlg VSn 111ys awotg yg azaatl fieprory-dnuarg nqtstudua uanrl4a(sn1 pun IequregSunqcs;oJ.tntlny 8uq1eg aualqotd aurapowtap ut tup4s4lo4 t(perleo a133a[ )C lrrg :uorllnrlsul956i fal zln :r,.leuodxg sepuaqalsle rl)suary;aq,, :snlladdtt -1a1erpa8rllalsroJallel rep 3rapualuor8lsa^paru allel s.{r.oqtrrrn treqlapv a5 SurJprurroy JIopn1 uapuetlr -sqplsuapr^pe.r.lau:a[1^jiq lsroj urosrepaqstlaluareg a8ueurr8rlallarrslrr epurj 1rr3or 3o arapualuo.r8rso eiir uplu auunl u^equaqayr uasla:o;doua8 runr;atsrutussrruapul elsuep tep ep^eq3es auuap1 17 pa,r:1a8ords ty1)yypuo1uo..tp4rt4sptj tl rqru ralldlsrur 13qrasa:a,r te saludsuaslaro;douag ZZ.-Ss 966I fi ;ZI-BIIs4)!lg,.uas1er51 :rapreugrsrad5 apual soq a579 elsv peru (9151),lqeqouDis1 seq, uerulr;unls ue,rra1) uassnirrseu :Suruseyqpn a8uy a5 67 pnuy:3oq plnj roj rletuolrnrln),, P3r{nrP?r aleir -atarqurraqslqpc qrrrprru :uorllnrlsult 6I )Ct irl Lly111l s 4)!lg apural nq :.raprauqrsradg -al u lrs trallrtselerl le JoJJeprauqlsred5 reu.ia16;a11el uaprnj es na e{ r3lprur p3ur lr.ra.rnelsar^jtquros torslar.rapun 3a[gaet ua8urlloc urlr{ utr{]i]u qrsuassr.4 a>lspu lloq ua puplloh r tpu J peru a,re8pnrarasrpa;du lnutsul rf ggy uauua8 LullJ3d Puevo.lg :.rapiauqrs:ad5 uerylepunlsjol Ja rulrjjuujp Jlsuep uee rjuradrlures g66i snqjeylullgutt solut4sg- 4)xtg Iu Jeur8rro uesueros-rtlprur{rs apu,tal.raq:8ur1pueq;usrapreuqrs.red5 raurel[ as 5I pr npe :uorllnrlsur ZZ6I >lq 0 \ve6l) oau4sq LV-yV s rnq.retrrg ltapunq,rqo[6y gd rapuerpuelq a1dq UEASlNreqe{surlrJe{sup>l uapuaqa8snn ut txal addn7 arqdotsolo q4 ut suawppw -rre{ueuap peruuaurrueseure0 6I r apeplagrerga8ueur uaq)qta84qqsap8unilalsn(i mz uapppry apuq)taz -hn sp(i:raua3aaouu"snsas rlersolollsun{uro 8I urauuab.raplaq.repaur suassntrrseu pnuy uoqrnarg;ala4 tv6lqq)tau (6E sau.utg azaatl :uepror\-dnuargas) 6961 apreag l uauorlrsodxgjijrjed-uo{ntr-e1se1y 3o ueuortrsodxg -uan suotqjo pna.t4spnux u.rouasogt uarsapl.{qa5 21 S l s IZ;.6I -srnottsgd 3o (9591) o8errq3 r ue8urlllspnsuapra,r gd leur8r.rgl uassnursug 9I qqtaslanpals ato$ ua(f tenls-ourrlsa pa,r;a,lr8pe;1aqjrer s og zuerg Solouta nggi Pnu) SOS urll{ slru rg a1su">lrrarup uac ( 6I) 8.raqac1 LZ6Iqqy.autaotur4sTqrtru5-ralrtg [exst plql tl ploujv r tuetsrss"uapnsapje,ruessnwsp1apuetablenb.ra,rr8pgr gp s au.ntg azaatgueptota-dnualg r 1ara1n(976 ) -au raqelsrulrj3o rauelroyssoqala;p ruosellol 1 suessnuspupnu) re tla;aua8auaulrjpueluorb tog 67.tott1 Jo uottpztptoputtt(ar1j:uossue1ors rnurlelqlr1 tl z0r s9661 s plql 82 l,i G951) spoldog syutgapo13ac uetuor suas eur1ore3quo y1a axtadg t tqdo,t8ouqlg p uo owau ) 1t Zl atoy :ak7ptlql aql:,{uog 3urqo1r{BrurreC -ubh-uerujonwj eja^ Juunl aptrlsuoue:rdsur uapue cauotg azaati :uepjorl-dnuatg1 ue 9I-VIs*raruayqordl{"tuolrnrln),,:ue^rel)aS/Z 1 ]ys liulquieqluag/bopsoiirid Z s (lrp 71ntloutt4sgZV6Iols1 01 uasuen loesraqrrrarutt:d11q /ttlowr4sg :PupluorD gd :e1e a8a1lo3,t1rsra,rrun.rano 14s Pd /Luof, JolrPrrJ 6, t s ld8i Erueusrr)nqoutx4sluesu N ed ueqluag apaddorspnuap as nupua ueluery 92 Jotrpul s S sarnoytlaqt ut sora 666I uaq)unw 602-Z9I 66I uolsurqsel[ uotl4ntlsuox nptpaan alq)xq)sa -14s7o4solv awptl azaatl:uep:org-dnuarjuuv psto g tn7sunssoltg aq)stltttsotol:raue8agauuesnses op?rueuuop?d as lasrojpurslerdlsllas rsj rrc1. ausapueluat8je 8uuf,sq -BIrpEr n LL II^IssnY sa:a:ede.rday1n1s essopa,roqlasasueqte (tualsaqisrr e)srlrlod uap ua8urratuarun>lop ry pers8ar5a>lrry:uorllnrl sulll6i (ra8uuel:abo.l{ -etuaruetset ap^eqosojqruoiajesajsolodo.nueyeururr.r>1 ;q - u l u e u r J l s l J ^ p n 3 o s o p o u rr r l s r u u e t l l l o ^ q l e p o l s l Jtpue>lueC tntnsur elsurjrporuslers.ra8url]gggd lo.re,r parrog -aqdosurusoldoue r la.rareda.rd -JttBtt.obotsounsl lxnul - ll zlt/ttssnv uaurlrj s{ej as sueq ua8rueu r erjolsrqsuu rujeeh 3o sapapurlx errje<066i suejapjoru 6 s 506I qq>larpnts4stjo8oasodo.r4uo -errasje 3ur.rasr1rnlry zzoiqsuears.ah a8rsseruarparu uap ueuuac SZ ueas1aput.td6l suatnqn4oun4s7.ll,s tue} s 1002 PPlrPtguauotl -oqtks4qr u.tnasnry.ua -spjnq)sufl sle tunrsnt\ 8l1. rn,n8o3opa4 abup JEuoll{nJlsuo) sujoqals uto iaurretap.rasrds pu zlatx aut.tqw) ol Jo 4sK1 a JJeru JIII le aslerojd Puelou r etdlu ua IaJeAJaSUO>l ua :I repartrua{ lenhpu apeuruary lap PeIu uor tslsue opetulue{ trp r e l l e l u u o S o us u r u t o{)lr 8op Je8urrqrq p -lrnur te rallrds 3o ] -e11rdsarsro; urp re rllertsqe tap rasjrtsra uep Je >ldrlpur e>l Iuos edarj ellesegslad r aqi - Wnlwuplv ut -uor3 laosnuspuelr{, te s In plorlrojsr0rlllr uappeuirap sapel re aus to asputwaujol - u E r u l us t s n S n vr l J r g opeluruary rep Irr P3r{ edbsagsled ap Peru 6fuapuv uap uail t8rsue apaurue{v] tap ISaletlsauueet{oJJas -[] r0^rlq t0p pe^r.l_ 3o 3rs r apeturuarytep r u o e l a ^ t E s r p e l F s3 r -elpantruellrnur 3 Je sr^ IesloPBred ed - 3 auojsetlltelsralruetu -asi-iiaii snsre^ nii