Dato: 12. februar Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: e-post:

Transkript

1 Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: e-post: Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Forslag til VVM tilladelse og udkast til miljøgodkendelse mv. for havbrug syd for Endelave. (MSTs jr. nr MST ) Miljøstyrelsen har offentliggjort forslag til VVM tilladelse, en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse), Natura 2000 konsekvensvurdering samt udkast til miljøgodkendelse for et havbrug syd for Endelave. Pakken har høringsfrist til 12. februar Danmarks Naturfredningsforening (DN) skal hermed give indsigelse over VVM-tilladelsen og sit høringssvar, som altovervejende koncentrerer sig om den udsendte VVM-redegørelse. Det er dens kvalitet, der afgør om grundlaget for en evt. miljøgodkendelse er til stede. Det er efter DNs opfattelse slet ikke tilfældet med den foreliggende VVM-redegørelse, som på trods af sine 300 sider er stærkt mangelfuld og med bemærkelsesværdig slagside til ansøgers favør. Det undrer at Miljøstyrelsen på så svagt et grundlag alligevel har valgt at udarbejde et udkast til miljøgodkendelse. Indledningsvist skal nævnes, at DN er af den opfattelse at fiskeproduktion i netbure ikke er tidssvarende teknologi (BAT) i de danske kystvande og at der er bedre alternativer i lukkede landbaserede anlæg, hvor spildevandstrømmen kan renses og havarier undgås, som eksempelvis i Hvide Sande. I det omfang, der alligevel skal foregå netbursopdræt i danske farvande accepterede DN i Akvakulturudvalget i 2010, at udvidet produktion og nye anlæg kunne placeres offshore, dvs ikke i de kystnære farvande, som dels rummede for mange modstridende interesser og dels allerede var voldsomt overbelastede med næringsstoffer. Ny og udvidet produktion skulle så kompenseres. Akvakulturudvalgets kompensationsaftale indebar - Forudgående fuld næringsstofkompensation gennem reduktion i andre sektorer - Trinvist stigende kompensation gennem kompensationsopdræt af muslinger/tang/(anden reduktion i oplandet, eksempelvis udtag af landbrugsjord) indtil neutralitet er opnået Denne aftale er aldrig fulgt op politisk og har ingen myndighedsgyldighed, men udgør alligevel efter DNs opfattelse den fælles forståelse med branchen. Det aktuelle havbrug falder ikke indenfor de aftalte rammer efter DNs opfattelse. Her er vi stadigt beliggende kystnært og alene med kompensation ved opdræt af muslinger og tang i et omfang som endnu ikke er afprøvet/dokumenteret i praksis.

2 DN deltog den 10. januar 2014 i et møde med Per Dolmer fra Orbicon (VVM ansvarlig og repræsentant for ansøger), Dansk Akvakultur samt Danmarks Sportsfiskerforbund. Mødets formål var at drøfte forslaget til VVM-redegørelse samt Miljøstyrelsens udkast til miljøgodkendelse af havbruget syd for Endelave. På mødet fremførte DN og DSF betænkeligheder ved projektet og der blev påpeget en lang række mangler og fejl ved VVM redegørelsen, som nedenfor gentages skriftligt. Baggrund Havbruget ønskes af Hjarnø Havbrug A/S placereret i vandområdet Endelave og Kystvandet fra Norsminde Fjord - en del af hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Afstanden til Endelaves kyst er 3,2 km mod nord og 1,3 km til Natura 2000 område nr 56 Horsens Fjord og havet øst for Endelave. Havbruget skal have en årlig produktion på op til 2105 tons regnbueørreder. Den samlede slagtevægt bliver 2582 tons vådvægt ved fuld drift, idet sættefiskene vejer 530 tons ved udsætning i netburene. Produktionen vil foregå i cirkulære netbure under flyderinge. Hvert netbur har en diameter på 24 m og en dybde på 16 meter. Anlægget dækker et område på 98 ha ved fuld drift og hæver sig 0,7 meter over havoverfladen. Ved fuld drift forventes havbruget at udlede 88 tons kvælstof (N), 9,6 tons fosfor (P), 463 tons BI5 (iltforbrugende organisk materiale), samt mindre mængder medicinrester fra sygdomsbehandling. Der stilles krav til fuld kompensation for det udledte kvælstof i form af muslingeopdræt og tanganlæg, beliggende hhv i As Vig og SØ for Hjarnø. DNs kommentarer til VVM-redegørelsen Erfaringerne med de øvrige akvakulturanlæg i Horsens Fjord-området viser at placeringer kystnært er meget konfliktfyldte. Isoleret set ud fra landskabeligt/æstetiske hensyn er anlæggets tænkte placering for så vidt god nok, idet 3,2 km til kysten ikke umiddelbart medfører konflikter af den art. Hvorvidt placeringen medfører konflikter med rekreative eller erhvervsmæssige interesser i øvrigt afhænger herefter i aller højeste grad af om anlægget vil få negativ indvirkning på det omliggende havområdes og kysters miljø og natur. Her viser den konkrete placering sig af flere grunde problematisk: Fejlagtig brug af Havbrugsudvalget VVM-redegørelsen side 28 anfører at havbruget ønskes placeret i et område, der af arbejdsgruppe nedsat af Fødevareministeriet er vurderet egnet til havbrugsaktiviteter (2002). DN deltog i havbrugsudvalgets arbejde og der er helt klart tale om at VVM-redegørelsen her overspiller Havbrugsrapportens kortmateriale. Havbrugsudvalgets kort udpeger ikke velegnede områder, men var alene et endda første ufuldstændige forsøg på at udpege områder uden umiddelbare konflikter med andre kendte interesser. En lang række især rekreative og turistmæssige interesser nåede således ikke ind i kortlægningen. En konkret lokalitetsvurdering må og skal herefter afgøre om et område er egnet og heri indgår recipienttilstand og målsætning samt et konkret anlægs konkrete effekt på omgivelserne. Havbrugsudvalgets rapport kan således ikke bruges til blåstempling af den aktuelle placering af Endelave havbrug. Manglende proportionalitet Hele Horsens Fjord havområdet er i dårlig eller ringe økologisk tilstand dårlig i Horsens Fjord og ringe i vandområdet Endelave og Kystvandet fra Norsminde Fjord, bedømt ud fra ålegræs- 2

3 sets dybdeudbredelse. Vandområdet, hvori havbruget ønskes placeret, skal altså undergå en meget betydelig forbedring for at nå målopfyldelse, jvf forslag til vandplan. Således opereres med et supplerende N reduktions behov på godt 30 tons alene i dette vandplanområde i første vandplan (som nationalt jo kun håndterer t af de ca t N, som der i alt er behov for mhp god økologisk tilstand), hvilket unægtelig sætter havbrugets ønskede N-udledning på nye 88 tons i relief. Der er de seneste år investeret i 100 mio kr s klassen i oplandet til Horsens Fjord i forbedret spildevandsrensning, herunder til Horsens CR, som i dag udleder 50 tons kvælstof og 1,4 tons fosfor årligt til fjorden. Juelsminde R udleder 2,7 tons kvælstof og 250 kg fosfor og de 5 eksisterende havbrug i fjorden og i As Vig udleder 36 tons kvælstof og 4,1 tons fosfor. I samme vandområde som det planlagte havbrug har øen Endelave netop investeret 20 mio kr på kloakering og spildevandsrensning således at udledningen fra øen til havet syd for øen nu er reduceret til hhv 44 kg kvælstof og 6 kg fosfor årligt. Fornuften i at introducere en ny punktkilde på 88 tons kvælstof og 9,6 tons fosfor i selvsamme vandområde er i sandhed vanskeligt forståelig for skatteydere og vandforbrugere i oplandet og savner efter DNs opfattelse proportionalitet i myndighedsforvaltningen. Rigt, men sårbart havområde Havområdet S for Endelave rummer meget hårdbund med stor artsrigdom af fastsiddende alger (ca. 45 arter). Her er virkeligt noget at passe på, hvorfor havet ud til et par km fra kysten da også indgår i Natura 2000 område nr 56. Risikoen for dette rige algesamfund består primært i tilførsel af for mange næringsstoffer og tilslamning. Næringsstoffer i overflod øger algeplankton, de skygger bundens tangplanter i værste fald kan planktonalgernes omsætning give iltsvind i området. Mindre dramatisk end iltsvind er påvæksten af etårige trådalger, som effektivt skygger tangplanterne og gør området fattigere. Med strømretning primært i nordlig retning vil havbrugets kvælstoftab (hvoraf 90% findes på opløst form) og fosfortab for en antageligt betydelig dels vedkommende havne i denne del af N2000 område 56 med de nævnte virkninger (se nedenfor om modelarbejdet). Kompensationsopdræt af muslinger og alger andre steder i havområdet kan selvsagt ikke råde bod herpå. Utilstrækkeligt modelarbejde Nettostrømmen i det ønskede havbrugsområde er ifølge modelberegninger for gennemsnitsåret 2005 i retningen NØ. Det er i korthed den dokumentation VVM redegørelsen leverer for at påvise, at havbrugets udledninger ikke vil påvirke Endelaves kyster og havområdet sydfor, men i stedet føres øst om Endelave og nordud. Det er karakteristisk for havområdet i nordlige Lillebælt og N for Fyn at det er lagdelt hovedparten af året. Tungt salt Skagerakvand i bunden og lettere Østersøvand i overfladen. Det indebærer en nordlig nettostrøm i overfladelaget, men ofte også en anderledes gående (sydlig) bundstrøm ellers ville den lagdelte tilstand ikke opretholdes i området. Lagdelingen ligger ofte mellem meters dybde i sydlige Kattegat. Disse mere komplekse forhold beskriver VVM redegørelsen ikke noget om. Relevansen heraf er indlysende fordi netburene er 16 meter dybe og områdets dybde meter. En stor del af det partikulære tab fra fiskene (foderrester og fækalier) vil således havne i bundvandet ligesom fiskenes kvælstofekskretion via gællerne vil fordeles i både overfladevand og bundvand. Uden en beskrivelse af strømningerne af hhv bundvand og overfladevand kan man derfor ikke få indtryk af hvor forureningen fra havbruget bevæger sig hen. Selvom det resulterende strømningsbillede af både bund- og overfladestrøm skulle være en svag NØ gående strøm, så siger det ikke noget om den tidslige fordeling over året. Der kan sagtens forekomme lange perioder i løbet af året, hvor den fremherskende retning af enten overflade- eller bundstrøm er anderledes end den resulterende nettostrøm. Uden en tidslig opløsning af strømningsmønstrene over året kan belastningsudbredelsen fra havbruget ikke 3

4 vurderes. Hvis eksempelvis en stor del af havbrugets tab af næringsstoffer og organisk stof i sommerhalvåret faktisk når ind i havområdet S for Endelave (N2000 område 56) er det her de skadelige plankton og påvækst opblomstringer finder sted uanset at den årlige gennemsnitsstrøm og -transport sker i anden retning. Modelberegningerne er baseret på gennemsnitsåret Det er afgjort ikke tilstrækkeligt at lave modelkørsel med et gennemsnitsår. Selvom gennemsnitssituationer bestemt har relevans for den langsigtede påvirkning af dyr og planter, så er ekstrem-situationer/ yderscenarier af stor vigtighed for at angive spændvidden i miljøkonsekvenserne. Her er det især worst case situationerne, som kan have afgørende betydning, så sådanne må som minimum belyses grundigt i en VVM. Der savnes fuldstændigt oplysninger om modellernes kalibrering/verificering overfor faktisk målte dataserier hvor godt simulerer modellerne faktisk målte dataserier i det relevante område både i gennemsnit og ekstremsituationer? VVM redegørelsen udtaler sig meget skråsikkert om både positive og negative virkninger af havbrug og kompensationsanlæggene, men uden at levere nogen dokumentation for modelberegningernes validitet. Organisk stof utilstrækkeligt belyst Lave koncentrationer af ilt i bundvandet er ikke et lokalt fænomen i projektområdet, men en del af et storskala-fænomen, som omfatter det meste af havområdet nord for Fyn, og som strækker sig ned i Lillebælt. Lagdelingen af vandmassen kombineret med den lokale produktion og nedbrydning af organisk stof udgør grundlaget for problematikken. Havbruget forventes at udlede 463 tons organisk stof. Udledningen sker fortrinsvis i sommer og efterårs perioderne, hvor nedbrydningen og hermed iltforbruget i bundvandet vil have den største skadelige miljøvirkning. Nærheden til det iltsvindsproblematiske SØ hjørne af N2000 område 56 gør spørgsmålet yderligere relevant og en VVM skal derfor indeholde en grundig kvantificering af belastningen med organisk stof i både gennemsnitlige og worst case situationer. Kompensation problematisk Projektets kompensationskulturer er på flere måder problematiske: For det første ligger de 56 ha med muslinge-anlæg i As Vig og de 100 ha tanganlæg ved Hjarnø altså helt uden tilknytning til den konkrete belastning fra havbruget. Den manglende tilknytning til havbruget betyder at hele havbrugets belastning lokalt ikke må indebære nogen miljømæssig forringelse, idet hele kompensationen tænkes at foregå langt derfra. Det er i strid med en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) vedr. Hundshage havbrug, som siger: at etableringen af fangkulturer kun kan betragtes som BAT, såfremt der kan dokumenteres en effekt af fangkulturerne i forhold til havbrugets direkte udledningsfaner af næringsstoffer og med henlik på en optimering af havbruget. Nævnet henviser i den forbindelse til havbrugsvejledningen.(vvm bilag 5) Det har Miljøstyrelsen fortolket således at som udgangspunkt skal kompensationsanlæg ligge i samme vandområde som havbruget og derudover skal kompensationsanlæggene ligge i udledningsfanen fra havbruget. Det tilslutter Naturstyrelsen sig, idet det anses for afgørende at der er en tæt kobling mellem udledning og kompensation. Kompensationsanlæg bør således entydigt kunne henføres til et havbrugsanlæg hvad angår placering, dimensionering og dokumentering af næringsstoffjernelse. (VVM bilag 5) Med udgangspunkt i NMKN, Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens afgørelser er placeringen af havbruget ved Endelave og dets kompensationsanlæg i konflikt med den bestående retstilstand. 4

5 For det andet skal der efter Naturstyrelsens opfattelse være dokumentation for kompensationsopdrættets effektivitet og sikkerhed for fjernelse af næringsstoffer (VVM bilag 5). Hvad angår fosfor vurderer VVM redegørelsen (afsnit 8.1 Kompensationsopdræt) at 30% af havbrugsudledningen ikke vil blive kompenseret. Det er således i sig selv en mangel i forhold til Naturstyrelsens krav. For kvælstof anføres gode erfaringer med opsamling i muslinger på afprøvede Smart Farm rør og med de 100 rør i As Vig beregnes en overkapacitet i forhold til at kunne kompensere for havbrugets 88 tons udledte kvælstof. Iflg. VVM forventes det, at mængderne af tilgængelig føde til muslingerne i form af planktonalger ikke vil blive en begrænsende faktor for muslingeproduktionen i området (VVM side 198). Det finder DN bemærkelsesværdigt eftersom DTU Aqua i talrige konsekvensvurderinger af muslingeskrab i såvel Limfjorden som Lillebælt har anført: Blåmuslinger vil ofte forekomme i tætheder, der medfører at fødepartiklerne udtyndes i den nederste del af vandsøjlen (Dolmer 2000a). Dette medfører, at muslingerne ikke kan udnytte fuldt potentiale til fødeoptag (Dolmer 2000b), og muslingerne er derfor fødebegrænsede. En afhøstning af en mindre del af bestanden med høj biomassetæthed vil således ikke nødvendigvis have en reducerende effekt på bestandens fjernelse af partikler, og dermed vandets sigtbarhed, idet en fjernelse af muslinger i første omgang vil reducere muslingernes fødekonkurrence, og bestanden dermed samlet set kan opretholde en uændret filtration. En afhøstning af en for stor andel af muslingebiomassen vil reducere muslingebestandens filtration og reducere områdets sigtdybde. (Konsekvensvurdering Lillebælt 2013) 56 ha muslingeanlæg i As Vig må modsat tilføre en masse ekstra muslinger, som må formodes at fjerne store mængder af den føde, der ellers var til rådighed for den naturlige bestand af muslinger i As Vig. Selvom kompensationsanlæggets muslinger ikke skulle være fødebegrænsede (hvilket der ingen dokumentation er for) så må man i hvert fald påregne at der vil optræde fødekonkurrence med områdets naturlige bundmuslinger, som næppe vil kunne opretholde samme kvælstofbinding og filtreringsvirkning i området som før. Hermed vil virkningen af kompensationsopdrættet alt andet lige blive (væsentligt?) mindre end VVM redegørelsen giver udseende af, fordi linemuslingerne vil udsulte de naturlige muslingeforekomster. VVM redegørelsen anfører for det tredje, at høst af muslingebiomasse fjerner organisk stof (BI5) fra vandområdet (As Vig), som ellers ville blive omsat ved forbrug af ilt i området. Det er ikke forkert, men det er et unuanceret at se det som et ubetinget gode, idet organisk stof er et positivt fødegrundlag for havbundens dyreliv ind til det punkt, hvor det organiske stofs iltforbrug overstiger, hvad ilttilførslen til bundvandet kan kapere. Først da optræder iltmangel og de negative virkninger af stoftilførslen. VVM redegørelsen mangler at godtgøre at den negative situation er til stede i As Vig. For det fjerde er kompensationsanlæggenes placering afgjort ikke uden konflikter selvom de ikke er til bedømmelse i sig selv i denne VVM-høring. De kystnære placeringer medfører store lokale konflikter i forhold til landskabelige/æstetiske hensyn, i forhold til en lang række rekreative interesser (sejlads, fiskeri, badning, dykning, ) og i forhold til andre erhvervsmæssige interesser såsom turisme. Samtidigt foreligger de miljømæssige konsekvenser ikke tilstrækkeligt belyst for muslingebrugenes vedkommende især hvad angår tilslamning med muslingefækalier af As Vig, som ifølge lokale kilder er voldsom, og for tanganlæggets vedkommende primært den manglende dokumentation for skyggevirkningerne overfor ålegræs, makroalger på hårdbund og overfor bentiske mikroalger, som er en vigtig komponent på blødbund og sandbund. For det femte er det spørgsmålet om tanganlæg overhovedet bør komme på tale som rimeligt kompensationsopdræt i betragtning af deres ringe kapacitet til opsamling af næringsstoffer og deres store arealbehov. Mens muslingeanlæggene fylder 55 ha og fjerner (på papiret) ca 100 5

6 tons N og 3 tons P svarende til 1,8 t N/ha og 0,05 t P/ha, kan tanganlægget på 100 ha (på papiret) kun optage 2,8 tons N og 0,28 tons P pr år svarende til 0,028 t N/ha og 2,8 kg P/ha. Med så lav kompensation pr ha hører tanganlæggene efter DNs opfattelse hjemme i stor afstand fra kysten langt fra konflikter med andre kystnære interesser. Havari en trussel mod N2000 VVM-redegørelsen konkluderer skråsikkert ingen virkning på N2000 områders udpegningsgrundlag. Ovenfor er redegjort for at der ikke er dokumenteret belæg for denne skråsikkerhed hvad angår N2000 område nr 56 og dets bundnaturtypers integritet. VVM redegørelsen beskæftiger sig slet ikke med risikoen for havbrugets havari og dermed massive udslip af store regnbueørreder, som vi til overflod så for nyligt fra både Musholm og anlæg i Horsens Fjord. Betydningen heraf når disse undslupne fisk søger op i vandløbene og forstyrrer/ødelægger gydebankerne for havørred og laks begge arter, som står på mange habitatområders udpegningsgrundlag er slet ikke berørt i VVM-redegørelsen. Afslutningsvist skal det konkluderes, at den foreliggende VVM-redegørelse altså er særdeles mangelfuld i sin dokumentation af miljøeffekterne, herunder ikke mindst de modelbaserede, som bærer hovedargumentationen. Efter DNs opfattelse børe det føre til VVM-redegørelsens forkastelse. DN opfordrer til at ansøger i stedet tænker i langsigtede, landbaserede baner. Med venlig hilsen Henning Mørk Jørgensen havbiolog , hmj@dn.dk 6