Dato: 12. februar Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: e-post:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk"

Transkript

1 Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: e-post: Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Forslag til VVM tilladelse og udkast til miljøgodkendelse mv. for havbrug syd for Endelave. (MSTs jr. nr MST ) Miljøstyrelsen har offentliggjort forslag til VVM tilladelse, en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse), Natura 2000 konsekvensvurdering samt udkast til miljøgodkendelse for et havbrug syd for Endelave. Pakken har høringsfrist til 12. februar Danmarks Naturfredningsforening (DN) skal hermed give indsigelse over VVM-tilladelsen og sit høringssvar, som altovervejende koncentrerer sig om den udsendte VVM-redegørelse. Det er dens kvalitet, der afgør om grundlaget for en evt. miljøgodkendelse er til stede. Det er efter DNs opfattelse slet ikke tilfældet med den foreliggende VVM-redegørelse, som på trods af sine 300 sider er stærkt mangelfuld og med bemærkelsesværdig slagside til ansøgers favør. Det undrer at Miljøstyrelsen på så svagt et grundlag alligevel har valgt at udarbejde et udkast til miljøgodkendelse. Indledningsvist skal nævnes, at DN er af den opfattelse at fiskeproduktion i netbure ikke er tidssvarende teknologi (BAT) i de danske kystvande og at der er bedre alternativer i lukkede landbaserede anlæg, hvor spildevandstrømmen kan renses og havarier undgås, som eksempelvis i Hvide Sande. I det omfang, der alligevel skal foregå netbursopdræt i danske farvande accepterede DN i Akvakulturudvalget i 2010, at udvidet produktion og nye anlæg kunne placeres offshore, dvs ikke i de kystnære farvande, som dels rummede for mange modstridende interesser og dels allerede var voldsomt overbelastede med næringsstoffer. Ny og udvidet produktion skulle så kompenseres. Akvakulturudvalgets kompensationsaftale indebar - Forudgående fuld næringsstofkompensation gennem reduktion i andre sektorer - Trinvist stigende kompensation gennem kompensationsopdræt af muslinger/tang/(anden reduktion i oplandet, eksempelvis udtag af landbrugsjord) indtil neutralitet er opnået Denne aftale er aldrig fulgt op politisk og har ingen myndighedsgyldighed, men udgør alligevel efter DNs opfattelse den fælles forståelse med branchen. Det aktuelle havbrug falder ikke indenfor de aftalte rammer efter DNs opfattelse. Her er vi stadigt beliggende kystnært og alene med kompensation ved opdræt af muslinger og tang i et omfang som endnu ikke er afprøvet/dokumenteret i praksis.

2 DN deltog den 10. januar 2014 i et møde med Per Dolmer fra Orbicon (VVM ansvarlig og repræsentant for ansøger), Dansk Akvakultur samt Danmarks Sportsfiskerforbund. Mødets formål var at drøfte forslaget til VVM-redegørelse samt Miljøstyrelsens udkast til miljøgodkendelse af havbruget syd for Endelave. På mødet fremførte DN og DSF betænkeligheder ved projektet og der blev påpeget en lang række mangler og fejl ved VVM redegørelsen, som nedenfor gentages skriftligt. Baggrund Havbruget ønskes af Hjarnø Havbrug A/S placereret i vandområdet Endelave og Kystvandet fra Norsminde Fjord - en del af hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Afstanden til Endelaves kyst er 3,2 km mod nord og 1,3 km til Natura 2000 område nr 56 Horsens Fjord og havet øst for Endelave. Havbruget skal have en årlig produktion på op til 2105 tons regnbueørreder. Den samlede slagtevægt bliver 2582 tons vådvægt ved fuld drift, idet sættefiskene vejer 530 tons ved udsætning i netburene. Produktionen vil foregå i cirkulære netbure under flyderinge. Hvert netbur har en diameter på 24 m og en dybde på 16 meter. Anlægget dækker et område på 98 ha ved fuld drift og hæver sig 0,7 meter over havoverfladen. Ved fuld drift forventes havbruget at udlede 88 tons kvælstof (N), 9,6 tons fosfor (P), 463 tons BI5 (iltforbrugende organisk materiale), samt mindre mængder medicinrester fra sygdomsbehandling. Der stilles krav til fuld kompensation for det udledte kvælstof i form af muslingeopdræt og tanganlæg, beliggende hhv i As Vig og SØ for Hjarnø. DNs kommentarer til VVM-redegørelsen Erfaringerne med de øvrige akvakulturanlæg i Horsens Fjord-området viser at placeringer kystnært er meget konfliktfyldte. Isoleret set ud fra landskabeligt/æstetiske hensyn er anlæggets tænkte placering for så vidt god nok, idet 3,2 km til kysten ikke umiddelbart medfører konflikter af den art. Hvorvidt placeringen medfører konflikter med rekreative eller erhvervsmæssige interesser i øvrigt afhænger herefter i aller højeste grad af om anlægget vil få negativ indvirkning på det omliggende havområdes og kysters miljø og natur. Her viser den konkrete placering sig af flere grunde problematisk: Fejlagtig brug af Havbrugsudvalget VVM-redegørelsen side 28 anfører at havbruget ønskes placeret i et område, der af arbejdsgruppe nedsat af Fødevareministeriet er vurderet egnet til havbrugsaktiviteter (2002). DN deltog i havbrugsudvalgets arbejde og der er helt klart tale om at VVM-redegørelsen her overspiller Havbrugsrapportens kortmateriale. Havbrugsudvalgets kort udpeger ikke velegnede områder, men var alene et endda første ufuldstændige forsøg på at udpege områder uden umiddelbare konflikter med andre kendte interesser. En lang række især rekreative og turistmæssige interesser nåede således ikke ind i kortlægningen. En konkret lokalitetsvurdering må og skal herefter afgøre om et område er egnet og heri indgår recipienttilstand og målsætning samt et konkret anlægs konkrete effekt på omgivelserne. Havbrugsudvalgets rapport kan således ikke bruges til blåstempling af den aktuelle placering af Endelave havbrug. Manglende proportionalitet Hele Horsens Fjord havområdet er i dårlig eller ringe økologisk tilstand dårlig i Horsens Fjord og ringe i vandområdet Endelave og Kystvandet fra Norsminde Fjord, bedømt ud fra ålegræs- 2

3 sets dybdeudbredelse. Vandområdet, hvori havbruget ønskes placeret, skal altså undergå en meget betydelig forbedring for at nå målopfyldelse, jvf forslag til vandplan. Således opereres med et supplerende N reduktions behov på godt 30 tons alene i dette vandplanområde i første vandplan (som nationalt jo kun håndterer t af de ca t N, som der i alt er behov for mhp god økologisk tilstand), hvilket unægtelig sætter havbrugets ønskede N-udledning på nye 88 tons i relief. Der er de seneste år investeret i 100 mio kr s klassen i oplandet til Horsens Fjord i forbedret spildevandsrensning, herunder til Horsens CR, som i dag udleder 50 tons kvælstof og 1,4 tons fosfor årligt til fjorden. Juelsminde R udleder 2,7 tons kvælstof og 250 kg fosfor og de 5 eksisterende havbrug i fjorden og i As Vig udleder 36 tons kvælstof og 4,1 tons fosfor. I samme vandområde som det planlagte havbrug har øen Endelave netop investeret 20 mio kr på kloakering og spildevandsrensning således at udledningen fra øen til havet syd for øen nu er reduceret til hhv 44 kg kvælstof og 6 kg fosfor årligt. Fornuften i at introducere en ny punktkilde på 88 tons kvælstof og 9,6 tons fosfor i selvsamme vandområde er i sandhed vanskeligt forståelig for skatteydere og vandforbrugere i oplandet og savner efter DNs opfattelse proportionalitet i myndighedsforvaltningen. Rigt, men sårbart havområde Havområdet S for Endelave rummer meget hårdbund med stor artsrigdom af fastsiddende alger (ca. 45 arter). Her er virkeligt noget at passe på, hvorfor havet ud til et par km fra kysten da også indgår i Natura 2000 område nr 56. Risikoen for dette rige algesamfund består primært i tilførsel af for mange næringsstoffer og tilslamning. Næringsstoffer i overflod øger algeplankton, de skygger bundens tangplanter i værste fald kan planktonalgernes omsætning give iltsvind i området. Mindre dramatisk end iltsvind er påvæksten af etårige trådalger, som effektivt skygger tangplanterne og gør området fattigere. Med strømretning primært i nordlig retning vil havbrugets kvælstoftab (hvoraf 90% findes på opløst form) og fosfortab for en antageligt betydelig dels vedkommende havne i denne del af N2000 område 56 med de nævnte virkninger (se nedenfor om modelarbejdet). Kompensationsopdræt af muslinger og alger andre steder i havområdet kan selvsagt ikke råde bod herpå. Utilstrækkeligt modelarbejde Nettostrømmen i det ønskede havbrugsområde er ifølge modelberegninger for gennemsnitsåret 2005 i retningen NØ. Det er i korthed den dokumentation VVM redegørelsen leverer for at påvise, at havbrugets udledninger ikke vil påvirke Endelaves kyster og havområdet sydfor, men i stedet føres øst om Endelave og nordud. Det er karakteristisk for havområdet i nordlige Lillebælt og N for Fyn at det er lagdelt hovedparten af året. Tungt salt Skagerakvand i bunden og lettere Østersøvand i overfladen. Det indebærer en nordlig nettostrøm i overfladelaget, men ofte også en anderledes gående (sydlig) bundstrøm ellers ville den lagdelte tilstand ikke opretholdes i området. Lagdelingen ligger ofte mellem meters dybde i sydlige Kattegat. Disse mere komplekse forhold beskriver VVM redegørelsen ikke noget om. Relevansen heraf er indlysende fordi netburene er 16 meter dybe og områdets dybde meter. En stor del af det partikulære tab fra fiskene (foderrester og fækalier) vil således havne i bundvandet ligesom fiskenes kvælstofekskretion via gællerne vil fordeles i både overfladevand og bundvand. Uden en beskrivelse af strømningerne af hhv bundvand og overfladevand kan man derfor ikke få indtryk af hvor forureningen fra havbruget bevæger sig hen. Selvom det resulterende strømningsbillede af både bund- og overfladestrøm skulle være en svag NØ gående strøm, så siger det ikke noget om den tidslige fordeling over året. Der kan sagtens forekomme lange perioder i løbet af året, hvor den fremherskende retning af enten overflade- eller bundstrøm er anderledes end den resulterende nettostrøm. Uden en tidslig opløsning af strømningsmønstrene over året kan belastningsudbredelsen fra havbruget ikke 3

4 vurderes. Hvis eksempelvis en stor del af havbrugets tab af næringsstoffer og organisk stof i sommerhalvåret faktisk når ind i havområdet S for Endelave (N2000 område 56) er det her de skadelige plankton og påvækst opblomstringer finder sted uanset at den årlige gennemsnitsstrøm og -transport sker i anden retning. Modelberegningerne er baseret på gennemsnitsåret Det er afgjort ikke tilstrækkeligt at lave modelkørsel med et gennemsnitsår. Selvom gennemsnitssituationer bestemt har relevans for den langsigtede påvirkning af dyr og planter, så er ekstrem-situationer/ yderscenarier af stor vigtighed for at angive spændvidden i miljøkonsekvenserne. Her er det især worst case situationerne, som kan have afgørende betydning, så sådanne må som minimum belyses grundigt i en VVM. Der savnes fuldstændigt oplysninger om modellernes kalibrering/verificering overfor faktisk målte dataserier hvor godt simulerer modellerne faktisk målte dataserier i det relevante område både i gennemsnit og ekstremsituationer? VVM redegørelsen udtaler sig meget skråsikkert om både positive og negative virkninger af havbrug og kompensationsanlæggene, men uden at levere nogen dokumentation for modelberegningernes validitet. Organisk stof utilstrækkeligt belyst Lave koncentrationer af ilt i bundvandet er ikke et lokalt fænomen i projektområdet, men en del af et storskala-fænomen, som omfatter det meste af havområdet nord for Fyn, og som strækker sig ned i Lillebælt. Lagdelingen af vandmassen kombineret med den lokale produktion og nedbrydning af organisk stof udgør grundlaget for problematikken. Havbruget forventes at udlede 463 tons organisk stof. Udledningen sker fortrinsvis i sommer og efterårs perioderne, hvor nedbrydningen og hermed iltforbruget i bundvandet vil have den største skadelige miljøvirkning. Nærheden til det iltsvindsproblematiske SØ hjørne af N2000 område 56 gør spørgsmålet yderligere relevant og en VVM skal derfor indeholde en grundig kvantificering af belastningen med organisk stof i både gennemsnitlige og worst case situationer. Kompensation problematisk Projektets kompensationskulturer er på flere måder problematiske: For det første ligger de 56 ha med muslinge-anlæg i As Vig og de 100 ha tanganlæg ved Hjarnø altså helt uden tilknytning til den konkrete belastning fra havbruget. Den manglende tilknytning til havbruget betyder at hele havbrugets belastning lokalt ikke må indebære nogen miljømæssig forringelse, idet hele kompensationen tænkes at foregå langt derfra. Det er i strid med en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) vedr. Hundshage havbrug, som siger: at etableringen af fangkulturer kun kan betragtes som BAT, såfremt der kan dokumenteres en effekt af fangkulturerne i forhold til havbrugets direkte udledningsfaner af næringsstoffer og med henlik på en optimering af havbruget. Nævnet henviser i den forbindelse til havbrugsvejledningen.(vvm bilag 5) Det har Miljøstyrelsen fortolket således at som udgangspunkt skal kompensationsanlæg ligge i samme vandområde som havbruget og derudover skal kompensationsanlæggene ligge i udledningsfanen fra havbruget. Det tilslutter Naturstyrelsen sig, idet det anses for afgørende at der er en tæt kobling mellem udledning og kompensation. Kompensationsanlæg bør således entydigt kunne henføres til et havbrugsanlæg hvad angår placering, dimensionering og dokumentering af næringsstoffjernelse. (VVM bilag 5) Med udgangspunkt i NMKN, Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens afgørelser er placeringen af havbruget ved Endelave og dets kompensationsanlæg i konflikt med den bestående retstilstand. 4

5 For det andet skal der efter Naturstyrelsens opfattelse være dokumentation for kompensationsopdrættets effektivitet og sikkerhed for fjernelse af næringsstoffer (VVM bilag 5). Hvad angår fosfor vurderer VVM redegørelsen (afsnit 8.1 Kompensationsopdræt) at 30% af havbrugsudledningen ikke vil blive kompenseret. Det er således i sig selv en mangel i forhold til Naturstyrelsens krav. For kvælstof anføres gode erfaringer med opsamling i muslinger på afprøvede Smart Farm rør og med de 100 rør i As Vig beregnes en overkapacitet i forhold til at kunne kompensere for havbrugets 88 tons udledte kvælstof. Iflg. VVM forventes det, at mængderne af tilgængelig føde til muslingerne i form af planktonalger ikke vil blive en begrænsende faktor for muslingeproduktionen i området (VVM side 198). Det finder DN bemærkelsesværdigt eftersom DTU Aqua i talrige konsekvensvurderinger af muslingeskrab i såvel Limfjorden som Lillebælt har anført: Blåmuslinger vil ofte forekomme i tætheder, der medfører at fødepartiklerne udtyndes i den nederste del af vandsøjlen (Dolmer 2000a). Dette medfører, at muslingerne ikke kan udnytte fuldt potentiale til fødeoptag (Dolmer 2000b), og muslingerne er derfor fødebegrænsede. En afhøstning af en mindre del af bestanden med høj biomassetæthed vil således ikke nødvendigvis have en reducerende effekt på bestandens fjernelse af partikler, og dermed vandets sigtbarhed, idet en fjernelse af muslinger i første omgang vil reducere muslingernes fødekonkurrence, og bestanden dermed samlet set kan opretholde en uændret filtration. En afhøstning af en for stor andel af muslingebiomassen vil reducere muslingebestandens filtration og reducere områdets sigtdybde. (Konsekvensvurdering Lillebælt 2013) 56 ha muslingeanlæg i As Vig må modsat tilføre en masse ekstra muslinger, som må formodes at fjerne store mængder af den føde, der ellers var til rådighed for den naturlige bestand af muslinger i As Vig. Selvom kompensationsanlæggets muslinger ikke skulle være fødebegrænsede (hvilket der ingen dokumentation er for) så må man i hvert fald påregne at der vil optræde fødekonkurrence med områdets naturlige bundmuslinger, som næppe vil kunne opretholde samme kvælstofbinding og filtreringsvirkning i området som før. Hermed vil virkningen af kompensationsopdrættet alt andet lige blive (væsentligt?) mindre end VVM redegørelsen giver udseende af, fordi linemuslingerne vil udsulte de naturlige muslingeforekomster. VVM redegørelsen anfører for det tredje, at høst af muslingebiomasse fjerner organisk stof (BI5) fra vandområdet (As Vig), som ellers ville blive omsat ved forbrug af ilt i området. Det er ikke forkert, men det er et unuanceret at se det som et ubetinget gode, idet organisk stof er et positivt fødegrundlag for havbundens dyreliv ind til det punkt, hvor det organiske stofs iltforbrug overstiger, hvad ilttilførslen til bundvandet kan kapere. Først da optræder iltmangel og de negative virkninger af stoftilførslen. VVM redegørelsen mangler at godtgøre at den negative situation er til stede i As Vig. For det fjerde er kompensationsanlæggenes placering afgjort ikke uden konflikter selvom de ikke er til bedømmelse i sig selv i denne VVM-høring. De kystnære placeringer medfører store lokale konflikter i forhold til landskabelige/æstetiske hensyn, i forhold til en lang række rekreative interesser (sejlads, fiskeri, badning, dykning, ) og i forhold til andre erhvervsmæssige interesser såsom turisme. Samtidigt foreligger de miljømæssige konsekvenser ikke tilstrækkeligt belyst for muslingebrugenes vedkommende især hvad angår tilslamning med muslingefækalier af As Vig, som ifølge lokale kilder er voldsom, og for tanganlæggets vedkommende primært den manglende dokumentation for skyggevirkningerne overfor ålegræs, makroalger på hårdbund og overfor bentiske mikroalger, som er en vigtig komponent på blødbund og sandbund. For det femte er det spørgsmålet om tanganlæg overhovedet bør komme på tale som rimeligt kompensationsopdræt i betragtning af deres ringe kapacitet til opsamling af næringsstoffer og deres store arealbehov. Mens muslingeanlæggene fylder 55 ha og fjerner (på papiret) ca 100 5

6 tons N og 3 tons P svarende til 1,8 t N/ha og 0,05 t P/ha, kan tanganlægget på 100 ha (på papiret) kun optage 2,8 tons N og 0,28 tons P pr år svarende til 0,028 t N/ha og 2,8 kg P/ha. Med så lav kompensation pr ha hører tanganlæggene efter DNs opfattelse hjemme i stor afstand fra kysten langt fra konflikter med andre kystnære interesser. Havari en trussel mod N2000 VVM-redegørelsen konkluderer skråsikkert ingen virkning på N2000 områders udpegningsgrundlag. Ovenfor er redegjort for at der ikke er dokumenteret belæg for denne skråsikkerhed hvad angår N2000 område nr 56 og dets bundnaturtypers integritet. VVM redegørelsen beskæftiger sig slet ikke med risikoen for havbrugets havari og dermed massive udslip af store regnbueørreder, som vi til overflod så for nyligt fra både Musholm og anlæg i Horsens Fjord. Betydningen heraf når disse undslupne fisk søger op i vandløbene og forstyrrer/ødelægger gydebankerne for havørred og laks begge arter, som står på mange habitatområders udpegningsgrundlag er slet ikke berørt i VVM-redegørelsen. Afslutningsvist skal det konkluderes, at den foreliggende VVM-redegørelse altså er særdeles mangelfuld i sin dokumentation af miljøeffekterne, herunder ikke mindst de modelbaserede, som bærer hovedargumentationen. Efter DNs opfattelse børe det føre til VVM-redegørelsens forkastelse. DN opfordrer til at ansøger i stedet tænker i langsigtede, landbaserede baner. Med venlig hilsen Henning Mørk Jørgensen havbiolog , 6

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. december 2014 J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters VVM, Habitat og Natura 2000 Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters 2 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Langsand Laks Nedlæggelse af ørred- og åleproduktion samt etablering af et recirkuleret

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST-1270-00615:

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST-1270-00615: Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Havmiljøloven) C/O Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Sendt som epost: mst@mst.dk Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Miljøbeskyttelsesloven) C/O Miljøstyrelsen

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg Januar 2013 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg Startfodringsanlæg

Læs mere

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105 tons fisk

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg v2 Januar 2014 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer

Læs mere

Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014

Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014 Hjarnø Havbrug A/S Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat Maj 2014 1 Indledning Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, da det er Miljøstyrelsen, der har myndigheden efter bekendtgørelse

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro

Læs mere

Bilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg

Bilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg Bilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd UDKAST Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V www.blivhoert.kk.dk Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Plan- og

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag vedr.: Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket, Havnegade 120, 5000 Odense C

Indkaldelse af ideer og forslag vedr.: Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket, Havnegade 120, 5000 Odense C Indkaldelse af ideer og forslag vedr.: Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket, Havnegade 120, 5000 Odense C Indkaldelse af ideer og forslag Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket,

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

1. Odense Kommunes afgørelse

1. Odense Kommunes afgørelse STENBOGÅRD ApS Volderslevvej 147 Volderslev 5260 Odense S By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Slot Indgang M Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Skive Kommune Drift og Anlæg Landskab og Grønne områder. Rådhuspladsen 2 7800 Skive. 12. januar 2016

Skive Kommune Drift og Anlæg Landskab og Grønne områder. Rådhuspladsen 2 7800 Skive. 12. januar 2016 Skive Kommune Drift og Anlæg Landskab og Grønne områder Rådhuspladsen 2 7800 Skive 12. januar 2016 Afgørelse om ikke VVM-pligt ændring af afløb fra Svanesøen i Krabbesholm Skov Skive Kommunes vandløbsmyndighed

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser - til forslag til lokalplan 18-001, Sommerhusområde, Rødhus Klit

Notat vedrørende indsigelser - til forslag til lokalplan 18-001, Sommerhusområde, Rødhus Klit 27-08-2014 Malene Stentoft Sørensen Direkte: 7257 7365 Mail: mss@jammerbugt.dk Sagsnr.: 01.02.05-G00-2-13 Notat vedrørende indsigelser - til forslag til lokalplan 18-001, Sommerhusområde, Rødhus Klit Forslag

Læs mere

Badevandsprofil Havnebadet

Badevandsprofil Havnebadet Badevandsprofil Havnebadet Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i marts 2014. Fysiske forhold Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget. Der er tilkørsel til Havnebadet

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Badevandsprofil Assens Næs Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Henning Weismann Susanne Weismann Vejlevej 102 7330 Brande. 1. november 2012

Henning Weismann Susanne Weismann Vejlevej 102 7330 Brande. 1. november 2012 Henning Weismann Susanne Weismann Vejlevej 102 7330 Brande 1. november 2012 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra oplags- og behandlingsplads Brande Metalkøb, Vejlevej 102, Brande Preben Poulsen

Læs mere

Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Bønnerup Strand Vest (apr. 2013) Bønnerup Strand Vest (apr. 2013) Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Ansvarlig myndighed Norddjurs Kommune Natur og Miljø

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere

Foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand til vask af sand-, sten- og grusmaterialer

Foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand til vask af sand-, sten- og grusmaterialer Hans Martin Risgaard Højmark Skovbrynet 1 C 8960 Randers SØ Miljø og Teknik Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1644 jan.hansen@randers.dk www.randers.dk 05-08-2015 / 13.02.01-K08-3-15

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Tilladelse til udledning fra regnbetinget udløb

Tilladelse til udledning fra regnbetinget udløb Tilladelse til udledning fra regnbetinget udløb Tilladelse i medfør af: 28 i Lov om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. Glyngøre, Sallingsund Udløb 3002011U Kloakopland 3002b

Læs mere

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt. Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest 8766 Nørre Snede 18. december 2015 Tilladelse til indvinding af overfladevand og grundvand til dambrug fra

Læs mere

Haderslev Kommune har foretaget en VVM-screening og vurderer, at anlægget ikke er VVM-pligtigt jævnfør nedenstående afgørelse.

Haderslev Kommune har foretaget en VVM-screening og vurderer, at anlægget ikke er VVM-pligtigt jævnfør nedenstående afgørelse. Haderslev Spildevand a/s Fjordagervej 32 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik- og Miljøservice Natur og Landbrug Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

MSP Visioner for Færøerne

MSP Visioner for Færøerne MSP Visioner for Færøerne Workshop Nordens Hus 15-16 nov. 2011 Ulla Svarrer Wang Senior rådgiver Fiskeriministeriet, Færøerne Færøerne Areal ca. 1400 km(2) Havareal: 274.000 km(2) Fiskeri - vigtigste industri

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012 Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nr. 12i, Besser By, Besser. Afgørelse om ikke VVM pligt.

Læs mere

Indledning. Kildegård I/S v. Ejner og Lars Christoffersen Kildegårdsvej 1 Svindinge 5853 Ørbæk

Indledning. Kildegård I/S v. Ejner og Lars Christoffersen Kildegårdsvej 1 Svindinge 5853 Ørbæk Kildegård I/S v. Ejner og Lars Christoffersen Kildegårdsvej 1 Svindinge 5853 Ørbæk Teknik- og Miljøafdelingen Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Blue Holiday ApS Smørmosevej 7 5700 Svendborg thuroecamping@gmail.com. 13. marts 2014

Blue Holiday ApS Smørmosevej 7 5700 Svendborg thuroecamping@gmail.com. 13. marts 2014 Blue Holiday ApS Smørmosevej 7 5700 Svendborg thuroecamping@gmail.com Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Afslag på ansøgning om rørlægning

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008. Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning

Læs mere

FORSLAG Faxe Kommune

FORSLAG Faxe Kommune FORSLAG TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN 2012-2015 (HØRINGSFORSLAG) Kloakering i det åbne land: Køgevej/Sanderhusvej, Teestrup Nedenvej og enkeltejendomme tæt på eksisterende kloakledning. April 2014. INDHOLD

Læs mere

Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals

Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: hjoerring@dn.dk Hjørring, d. 20. nov. 2016 Til Hjørring kommune Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Udstedelse af kommuneplantillæg til Næstved Kommunes Kommuneplan 2001-2012: Etablering af Even Statsskov og naturgenopretning

Udstedelse af kommuneplantillæg til Næstved Kommunes Kommuneplan 2001-2012: Etablering af Even Statsskov og naturgenopretning Næstved Kommune Miljø- og Planafdelingen Brogade 2 4700 Næstved Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-200-00023 Ref. kaape Den 25. marts 2008 Udstedelse af kommuneplantillæg til Næstved Kommunes Kommuneplan

Læs mere

Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012

Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012 Nedenstående er uddrag af materialet for havmøller redigeret, så det passer til uddraget. Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012 Indledning Denne

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven.

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven. Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen Prinsens Alle 5 8800 Viborg naturogvand@viborg.dk Viborg.dk Afgørelse om ikke vvm pligt

Læs mere