Oktober Vallø børnehus læreplaner og fremgangsmåde i samspil med børnemiljøplanerne

Transkript

1 Vallø børnehus læreplaner og fremgangsmåde i samspil med børnemiljøplanerne 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Læreplanerne i Vallø børnehus 4 Børnemiljø i Vallø børnehus 6 Børneperspektivet 7 Børn med særlige behov 8 Bilag 1: Vallø børnehus årshjul 10 Bilag 2: Hvad er SMTTE modellen 11 Bilag 3: Vallø Børnehus stjernen 13 Bilag 4: De 6 læreplanstemaer indsat i SMTTE modellen 14 omkring Vallø Børnehus Bilag 5: Eksempel på en udfyldt handleplan 20 Bilag 6: De 6 læreplanstemaer som dokumentation 21 Bilag 7: Høsten indsat i SMTTE modellen 27 Bilag 8: Høsten indsat som handleplan 28 2

3 Forord Der var engang i Vallø stift et hus. Et sødt lille hus med et lille stykke jord der til. Huset havde den skønneste have man kunne tænke sig, med frugttræer, frugtbuske, små kroge, huler, bakker, træer og dyr. Huset blev kaldt børnehuset og der var hele tiden 48 dejlige børn i alle aldre fra 0 6 år med 9 voksne som alle vil gøre sit til at få historierne i deres eventyr til at blomstre. I huset kan alle børn bevæge sig rundt på tværs af alle aldre, lyst og behov store som små og også dem der knapt kan gå. Her er rig mulighed for at udfolde og udforske alle sine sanser. Vi har værksteder ude som inde lege hygge kroge en lauvu, hvor børnene sover kaniner ture osv. og mens bålet lystig brænder, ligger pandekagen og venter venter på at den snart bliver spist. Her er plads til alle og en hver og hverdag eneste dag, er der en stor samhørighed og glæde. Sommetider kan man høre lyden af sang og musik, som fylder rummene ude som inde med smukke toner. Udenfor vores dør, ligger den skønneste natur, hvor det store Kastanje træ står stolt og rankt og venter, venter på at eventyret skal begynde. Velkommen Til Vallø Børnehus 3

4 Læreplanerne i Vallø børnehus Vores pædagogiske læreplaner indeholder de 6 obligatoriske temaer som er: - Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer - Krop og bevægelse - Sprog - Natur og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier Da de pædagogiske læreplaner er styret af et voksen perspektiv, er det de voksne der sætter rammerne for hvilke aktiviteter der sættes i gang, samt målet indenfor de obligatoriske temaer. Vi har valgt at gennemgå de 6 læreplanstemaer for et år af gangen, ved dette menes at vi for en periode på 2 måneder, vil arbejde synligt, uddybende og koncentreret med hvert enkelt tema. Så læreplanstemaerne bliver en byggesten for Vallø børnehus årshjul.(se bilag 1: Vallø børnehus årshjul). Ikke at de andre temaer IKKE må indgå i aktiviteterne, men vil gøre at hvert enkelt tema vil være rettesnoren i en bestemt periode. Som overordnede skabelon for hele vores børnemiljø og læreplanerne har vi valgt at tage udgangspunkt i SMTTE Modellen (se bilag 2: SMITTE - modellen) og derfor har vi udarbejdet Vallø børnehus stjerne (se bilag 3: Stjerne model) som symbol på at vi i vores voksenperspektiv også har indarbejdet børnemiljøet - børneperspektivet som omdrejningspunktet hvor børnene har medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag. Sammenhæng. Mål. Tiltag. Tegn. Handleplan. Evaluering. Dokumentation. 4

5 De overordnede værdi mål (obligatoriske temaer) er derfor lagt ind og beskrevet via SMTTE modellen.( se bilag 4: De 6 læreplanstemaer i Vallø børnehus) Ved hver overordnede temaer tradition tværfaglig indsats mv., laves det i SMTTE modellen. Herefter bruger man til de enkelte værksteder / aktiviteter / specifikke indsats områder en handleplan hvor der dels meget konkret skrives hvad der skal ske osv., men også hvor der krydses af hvilket læreplanstema der arbejdes ud fra / på. Dermed bliver det mere synligt i hverdagen hvad der arbejdes ud fra og mere tydeligt hvorfor vi arbejder som vi gør.( se bilag 5: Eksempel på en udfyldt handleplan) Dokumentationen er delt op i forskellig senarier Den daglige information og fremvisning af aktiviteter via foto på opslagstavler, med beskrivelse af hvilken læreplans temaer vi har lavet. (se bilag 6: synlighed for forældre hvilke temaer der arbejdes ud fra) Fremvisning af temaer / aktiviteter i vores udstillingsrum / værksteder Beskrivelser foto på Hjemmesiden Beskrivelser foto i Vallø posten Velkomstfolderen Barnets bog, hvor barnets forskellige udviklings trin tager sit udgangspunkt i læreplanstemaerne. Barnets brug bruges hver gang der snakkes børn og til den årlige forældresamtale Barnets Logbog Kuffert Bog som bruges dagligt. alt sammen kombineres og lægges i denne kuffert, undtagen barnets bog som man først får når man går ud fra Vallø børnehus. se skabelon Evalueringen forgår på følgende måde Evalueringen på vores aktiviteter bliver til dels gjort sammen med børnegrupperne, hvor der tages notater af børnenes meninger og ideer, til at fremlægge til vores evaluering på personalemødet. Da vi i alle værkstederne laver en handleplan når en ny aktivitet/emne startes og denne indeholder et punkt med evaluering. Vil det blive en naturlig del af vores hverdag, at evaluere projekterne for derefter at få reflekteret over hvad der gik godt og hvad der gik skidt. Så vi til andre aktiviteter kan tage vores nye erfaringer med os. Med udgangspunkt i ovenstående har vi derfor valgt at arbejde med lærerplanerne i samarbejde med børnemiljøet, da vi mener det vil øge kvaliteten af det pædagogiske arbejde. 5

6 Børnemiljø I Vallø børnehus Vores børnemiljø skabes af de gensidige påvirkninger, der finder sted imellem børnene og omgivelserne. Der er 3 konkrete faktorer.(det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø) der gør sig gældende for et godt børnemiljø. Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs, herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold som indretning, hygiejne og materialevalg. Dvs.: Børnene opdager og udforsker haven og dens udvikling. De bliver fortrolige med alle dens nicher og små hjørner, skove og huler. Børnene er med til at plante, så de får et ejerskab til haven og dermed også et ansvar for haven og dens indhold Børnene har gennem de forskellige aktiviteter mulighed for at opdage nye interessante rum i huset, som de ikke kendte i forvejen, fx værkstedet. Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og de voksne. Det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen, og kan knyttes til begreber som fællesskab, venskab og tryghed. Dvs. Børnene får oplevelsen af at være en del af et fællesskab, hvor hele Børnehuset er involveret. Børnene er med til at skabe traditioner og dermed børnehusets kultur Grupperne på tværs kan udvikle nye relationer og venskaber Det æstetiske børnemiljø har indflydelse på hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser og har betydning for, om børnene finder dagtilbuddet inspirerende. Dvs. Børnene oplever det at skabe noget med hænderne og bruge deres kreativitet Børnene får stimuleret sanserne gennem de mangeartede aktiviteter. Børnene oplever, at deres produkter har værdi, når det bliver brugt som udsmykning 6

7 Børneperspektivet En tradition som aktivitet er valgt på baggrund af børnenes egen interesse, således at flere børn begynder at tale om traditionen og genopfriske minder fra sidste års traditions aktiviteter. De spurgte, om vi ikke igen i år skulle lave høst, lave marmelade og holde høstfest. De foreslog, at vi kunne lave halm kranse mv. Alt i alt gav de udtryk for at det kunne være spændende at beskæftige sig med høsten, og at sidste års høst havde gjort indtryk på dem. De kom med flere nye ideer og var derfor med til at planlægge hele forløbet. Derfor satte vi os ned og udarbejdede emnet høsten ud fra SMTTE- modellen.( se bilag 7: Eksempel på udfyldt SMTTE model omkring Høsten og eks. På udfyldt handleplan) Og da vi havde et fælles indtryk af hvad der skulle forgå, udarbejdede hvert værksted en handleplan over værkstedet og dens muligheder og mål. Vores Børnemiljø handler om, hvordan børnene trives med hinanden, med de voksne og med de aktuelle rammer inde som ude, således at vi fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. Vores vurderinger omkring børnemiljøet og børneperspektiv tages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. En gang om året bliver temperaturen taget i november måned, på vores børnemiljø, via DCUM.(Dansk center for undervisningsmiljø) hvor børnene selv afkrydser deres holdninger. Børnene inddrages ved hver handling i det daglig og spørges til råds omkring indkøb legetøj behov osv. 7

8 Børn med særlige behov I Vallø børnehus kan børn med særlige behov være: Et barn, der lige er startet i institutionen. Børn med sproglige og motoriske problemer Børn med sociale og emotionelle vanskeligheder Børn med udviklingsforstyrrelser Børn i kriseramte familier I den forbindelse har vi et team der kaldes Vallø patruljen, dette team sætter ind når et barn har brug for ekstra opmærksomhed og gør at vi som personale sætter nogle krav til os selv i institutionen, ved at være mere opmærksom på barnets tegn og behov. Som personale kan vi sætte følgende krav til os selv i processen: At give barnet ekstra opmærksomhed At personalet er indfølende og kan tage barnets perspektiv At have en åben og tillidsfuld forældrekontakt At prioritere opgaven At holde sig ajour med ny pædagogisk viden At vurdere, om der skal arbejdes i henhold til bekymringsbarometeret At være realistisk i forhold til, om der skal søges støtte fra andre fagpersoner At personalet er klar over de tilstedeværende støtteordninger og kender proceduren for forskellige ansøgninger Vores metoder til at opnå dette varierer meget i forhold til hvilke børn vi har med at gøre, samt deres individuelle behov. Men nogle eksempler kunne være: At skabe tid, ro og rum til barnet At arbejde i mindre grupper, hvor man bedre kan tilgodese den enkeltes behov At sammensætte børn bevidst omkring en aktivitet 8

9 At hjælpe med at skabe relationer til andre børn og voksne At snakke med barnet om problemer og rumme barnets situation At hjælpe barnet med at sætte ord på følelser At give barnet fysisk og psykisk tryghed At være meget konkret At lave iagttagelser og handleplaner At holde forældresamtaler At benytte vores tværfaglige team, hvis man har en bekymring (Sammen med forældrene vurderer vi, om der skal kontaktes andre faggrupper: talepædagog, psykolog eller andre) Vi tager altid udgangspunkt i de styrker barnet har og opmuntrer og anerkender barnet ved begyndende positive udvikling. F.eks. roser vi, når et barn begynder at bruge ord i stedet for at slå. Vi giver barnet opmærksomhed på de hensigtsmæssige handlinger og hjælper det til at mindske de uhensigtsmæssige. Vi ser det som en stor kvalitet, at også de voksne omkring barnet taler ud fra barnets stærke sider. Det er vores erfaring i huset, at hvis vi voksne vedholdende viser, at vi har forventninger om den hensigtsmæssige adfærd, at barnet tydeligt kan se denne positive forventning fra os, så vil det føle sig mere vellykket. Og det er netop målet. 9

10 Bilag 1: Eksempel på Årshjul 10

11 Bilag 2: Hvad er SMTTE- modellen SMTTE er en model til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. SMTTE- modellens fem elementer 11

12 Planlægning SMTTE er en dynamisk model, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem modellens forskellige elementer, så det passer til konteksten. SMTTE kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på en dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger, for at opnå det. Det særlige ved SMTTE er begrebet tegn, hvor man konkretiserer målene ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede. Gennemførelse SMTTE består af fem elementer: Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. De forskellige elementer i planlægningsprocessen er afhængige af hinanden og indbyrdes forbundet. Det ideelle er, at kategorierne støtter hinanden. Således vil målsætningen ofte hænge sammen med en beskrivelse af sammenhængen. Tiltagene bør understøtte de mål, man ønsker at opnå. Målene bør være tilstrækkelig konkrete, således de kan iagttages. Herved bliver evalueringen også nemmere at foretage. 12

13 Bilag 3: Vallø børnehus stjernen Personlig udvikling Traditioner Aktiviteter Traditioner Fysiske Observationer Iagttagelser Iagttagelser Aktiviteter Social Læreplans stjernen Identitetsdannelse Børnemiljøet Psykiske Børneperspektivet Observationer Æstetiske Sprog Natur & Natur fænomener Krop og bevægelse Kulturelle værdier 13

14 Bilag 4: De 6 læreplanstemaer indsat i SMTTE - modellen Vallø børnehus Kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng: Mål: Tiltag: Tegn: Dokumentation: Evaluering: Kulturelle udtryksformer og værdier Få kendskab til forskellige kultur At børnene får kendskab til sin egen kultur og samtidig får dannet en respekt for andres kultur. At tilegne sig viden om danske traditioner og møde kulturen i dens forskellige former og udtryk. At eksperimenterer med forskellige udtryksformer gennem leg og derigennem, blive bevidst om egne udtryksformer. Fastelavn i form af tøndeslagning, ansigtsmaling og udklædning. Påskeklip og gækkebreve. På fødselsdage fejrer vi børnene den sidste fredag i mdr. og hejser flaget. Så alle børn fra eks. juni mdr. fejres sammen. Vi bruger de kreative udtryksformer sammen med børnene. Hvor der tegnes, males og leges med ler. Der bliver fortalt traditionelle eventyr/historier/rim og remser og vi synger sange og leger sanglege med børnene. Ovenstående kan frembringe nysgerrige og glade børn, der får lov at bruge deres fantasi. Det vil give børnene en større viden omkring de mange højtider. Børnene kan blive mere motiverede, og få lysten til at prøve nye udtryksformer. Samt større kendskab til de forskellige kulturer. Optræden for hinanden eller forældrene. Og samtidig fremviser de deres forskellige kreative produkter. Vi vil pynte børnehuset med deres ting og billeder af forløbet. Vi vil snakke om forløbet med børnegruppen/personalegruppen. Samt evaluere på handleplanerne. 14

15 Vallø børnehus Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: Mål: Tiltag: Tegn: Dokumentation: Evaluering: Barnets alsidige personlige udvikling At udtrykke sig personligt Det at give børnene mulighed for at udtrykke deres meninger og oplevelser, så vi formår at støtte op om deres individuelle kompetencer og udvikle nye. På den måde giver vi mulighed for at inddrage den enkelte i forskellige aktiviteter. Arbejde anerkendende og lade barnet være med til at præge Vallø børnehus og den måde der arbejdes på. Samlinger hvor barnet kan komme til orde og udtrykke sig. Samt det at de lærer at række hånden op og vente på tur. Så alle bliver lyttet til og alle får ordet. Være undrende sammen med børnene og skabe nogle aktiviteter, der udvikler og udfordrer. Følge børnene og give mulighed for fordybelse og være anerkendende. Dette vil kunne medføre mere nysgerrige, selvstændige, fantasifulde, empatiske børn der kan sige fra og til og tør sige/gøre noget til samlinger. Børn der udvikler ideer og er deltagende og samtidig giver udtryk for sine følelser. Barnets kuffert vil indeholde flere alsidige produkter og vil samtidig komme til udtryk på forældremøder hvor vi gennemgår barnet udvikling i skema. Billeder af børnene og fortællinger i hverdagen. Vi vil snakke med børnene omkring dagens gang i Vallø børnehus og ligeledes kunne se det på børnemiljøplanerne. Samt evaluere på personalemøder og på handleplanerne. 15

16 Vallø børnehus Sociale kompetencer Sammenhæng: Mål: Tiltag: Tegn: Dokumentation Evaluering: Sociale kompetencer at skabe positive relationer Vi ønsker at skabe et børnehus hvor nysgerrighed, fællesskab, integration og tryghed er til stede. Sådan at børnene derigennem kan udvikle deres sociale kompetencer og knytte vedvarende relationer med børn og voksne. Derudover finde vi det vigtigt at styrke børnenes selvværd og selvfølelse i gruppesammenhænge og at de derved kan løse konflikter konstruktivt og udvider tolerance for andre, deres meninger og forskelligheder. Værksteder der er åbne hver dag, hvor vi inspirere børnene til nye lege og materialer. Integrationen i huset gør ligeledes at børnene møder hinanden på kryds og tværs af alder. Det gør at dagens gang er struktureret men alligevel med frit valg og der lærer børnene at vente på tur. På den måde får vi skabt mere medbestemmelse og de får derved en følelse af indflydelse på egen situation. Nye venskaber og relationer i huset, samt børn der giver plads til andre børn. Børn der udviser egne følelser og kan aflæse andres følelser. Samtidig med at børnene giver udtryk for at være glade for Vallø børnehus og have en forståelse/fornemmelse for institutionens sociale liv, regler og rutiner. Observationer i hverdagen, billeder af børnenes aktiviteter, ophængning af hverdagens aktiviteter evt. med billeder i informationsgangen, Barnets kuffert som følger barnet hele vuggestue/børnehave perioden. Snakke med børnene og evaluere på vores personalemøder og handleplaner. 16

17 Vallø Børnehus Sprog Sammenhæng: Mål: Tiltag: Tegn: Dokumentation: Evaluering: Sprog At udvikle sproget alderssvarende At vi i Vallø børnehus får udfordret børnene til at udvikle deres sproglige kompetencer, ved at tale, huske, lytte, rim/remser og sang. Derved vil vi fremme børnenes opmærksomhed og nysgerrighed overfor sprog og prøve at få det enkelte barn til at vise glæde ved den sproglige deltagelse i takt med deres egen udvikling. Ligeledes vil vi fremme og udvikle børnenes ordforråd. Og er der et barn der har brug for ekstra opmærksomhed på sproget vil vi sætte ind med det tværfaglige. Det at vi er opmærksomme på at udfordre og udvikle barnets sproglige kompetencer gennem rim/remser, sanglege, sange, højtlæsning og den daglige dialog. Vi har i Vallø børnehus et værksted der giver mulighed for at læse i bøger, højtlæsning og de små rum gør at hvert barn får mulighed for at udtrykke sig og blive hørt. Ellers støtter vi i det daglige op om barnets sprog ved gentagelse, konkreter og dialog. Børnenes sprog udvikler sig og de bliver glade og mere forstået i hverdagen. Mindre frustreret børn, da de bedre kan udtrykke sig. Og nysgerrige børn der får lyst til at udfordre sig selv. Guldkorn fra hverdagen skrives ned og kommes i børnenes kufferter eller skrives op i informationsgangen. Billeder af børnene fra hverdagen. Evt. lave TRAS skema på nogle børn, for at tydeliggøre deres udvikling af sproget. Vi vil snakke med børnene i hverdagen, forældre både i hverdagen/møder samt evaluere på personalemøde og handleplaner. 17

18 Vallø børnehus Naturen og naturfænomener Sammenhæng: Mål: Tiltag: Tegn: Dokumentation: Evaluering: Naturoplevelser, naturfænomener og viden omkring naturen At vi i Vallø børnehus får givet børnene en forståelse for naturens mangfoldighed og gøre dem i stand til at overskue naturens processer, samt få kendskab til/bruge de 4 elementer ild vand jord- luft. Derudover at børnene får dannet en respekt for naturen og dens dyr og planter. Vi har et fast udeværksted hvor børnene kan lave forskellige ting i forskellige perioder. Det at lave bål, brænde, lave mad på bål. Snitte i træ, bygge fuglehuse, biler eller nogle fantasi ting. Vandlege i regnvejr til stranden i bassin og spande og gå ture til strand, skov, bæk eller voldgrav. Grave, bygge, fiske, plante, samle, male, klippe og lærer at bearbejde afgrøder høste og snak omkring dyr og planter. Glade børn der bevæger sig rundt i Vallø børnehus, der gerne vil bruge naturens mange ressourcer og gerne vil passe på den. At de får en indfaldsvinkel til naturen og dermed livets cyklus, at de begynder at kende årstider og de 4 elementer og ved hvad der er godt og dårligt for naturen. Barnets kuffert bliver fyldt med produkter, billeder osv. Informationsgangen bliver fyldt med billeder og dekorative ting fra værkstederne og fernisering af produkterne i udeværkstedet. Vi vil evaluere med børnene i hverdagen og på vores personalemøder. Derved vil vi i Valløposten komme med forskellige tips eller ny viden omkring naturfænomener. Samt evaluere på vores handleplaner. 18

19 Vallø børnehus Krop og bevægelse Sammenhæng: Mål: Tiltag: Tegn: Dokumentation: Evaluering: Krop og bevægelse det at få kendskab til kroppen og hvad den kan Det at børnene oplever glæden ved egen krop og glæden ved at bevæge sig. At børnenes fysiske sundhed styrkes. Samt der i hverdagen er fokus på hygiejne, ernæring, bevægelse og sanserne. Her i børnehuset er legepladsen indrettet til at udfordre og styrke børnenes fysiske udfoldelse, dette i form af skoven, bakkerne osv. Vi har mulighed for at omdanne vores to store rum til et rum, så der er plads til gymnastik, indendørslege og dans. Børnene støttes og guides i at bruge sin egen krop, ligeledes til selvhjulpenhed. Vi har ligeledes fokus på ernæring og har en kostpolitik. Hvad snakker meget om hvad der er en god madpakke og har oftest dialogen med børnene i hverdagen. Vi bestræber os på at indarbejde hygiejnerutiner i dagligdagen, f.eks. Håndvask inden madpakker og inden frugt. At vi får gladere, friskere børn og der giver udtryk for at de udvikler sig motorisk. At de kan mange forskellige ting med kroppen. Billeder i informationsgangen og i kufferter. Samt plancher af aktiviteter. Samt daglige notater og observationer. Vi vil evaluere dette i personalegruppen på baggrund af observationer og dokumentation i hverdagen. Samt evaluere på vores handleplaner. 19

20 Bilag 5: Eksempel på udfyldt handleplan 20

21 Bilag 6: de 6 læreplanstemaer 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 Bilag 7: SMTTE modellen (Høsten) samt eks. på udfyldt handleplan for udeværkstedet. Høsten Sammenhæng Mål Tiltag : Dette er for at udføre et gennemgående tema (høsten) og afprøve anderledes aktiviteter med børnene og over en længere periode kunne fordybe sig i temaet og dens muligheder. :At få et kendskab til høsten, økologi og hvad afgrøde kan bruges til. At børnene får lov til at udtrykke sig på en anderledes måde og få fingrene i noget andet. Og til sidst at få lov at vise det frem/sælge deres selvproduceret varer til forældrene til den årlige høst fest. At have en dejlig dag :Male korn til mel og bage af det, kærne smør og ryste piskefløde. Koge frugt til marmelade, sæbe, shampoo osv. Binde høstkranse Synge sange om høsten og snakke med børnene om høsten. Og evt. øve til at udføre til høstfesten. Lave boder til festen Tegn : Fordybet og nysgerrige børn. Større kendskab til høsten og en større viden omkring de ting vi spiser og hvor det kommer fra/er lavet af. Glade børn der får lov at bruge nogle anderledes udtryksformer, stolte børn der til festen skal vise/sælge det de har lavet til deres forældre. Dokumentation : En udsmykket institution Billeder af børnene og deres aktiviteter 27

28 Bilag 8: Eksempel på udfyldt handleplan for udeværkstedet x Barnes personlige udvikling Social Kompetencer Vallø Børnehus Handleplan x x Krop og bevægelse Natur & Naturfænomener Kulturelle udtryksformer & Værdier Tværfaglig indsats Tema / Aktivitet Hvornår Tid - Periode Høsten/sylte værkstedet 3 ugers periode/formiddage Barn / Børnegruppe Alle Ansvarlig H og H Mål At børnene får et kendskab til høsten og hvad afgrøde kan bruges til. Hvordan laver man marmelade, hvad kan man lave af frugt og grønsager og det at få fingrene i det. Hvor de til sidst kan få lov at vise deres selvproduceret ting frem til forældre og andre børn.. Metode / hvordan Vi snakker om de forskellige råvarer og laver marmelade fra bunden af, squash kage, syltede agurker, saftevand, karse. Materialer / Rekvisitter Vi gør forældrene opmærksomme på hvilke råvarer vi ønsker og derved får vi de gense materialer den vej. Vi har gryder, knive og saft presser. Og opskrifter vi følger. 28

29 Dokumentation Produktet til høst festen, billeder, udsmykning af billeder i gangen løbende. Guldkorn fra hverdagen skrives ned og kommes i børnenes kufferter eller skrives op i informationsgangen. Evaluering af processen / Projektet Godt og skidt Dato: Godt: Børnene var godt med og de blev hurtigt nysgerrige på projekterne og ville være med. Det var nemme projekter, så de kunne være med til at lave det meste. Børnene virkede stolte og arrangeret til festen da de skulle sælge deres vare. Skidt: værkstedet blev hurtigt et værksted for de store, da det havde skarpe genstande med (dog var bagningen super til de små). 29