Transparency International er den førende globale bevægelse i kampen mod korruption. Organisationen består af mere end 100 afdelinger verden over

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transparency International er den førende globale bevægelse i kampen mod korruption. Organisationen består af mere end 100 afdelinger verden over"

Transkript

1 Transparency International er den førende globale bevægelse i kampen mod korruption. Organisationen består af mere end 100 afdelinger verden over samt et internationalt sekretariat i Berlin. Vi dokumenterer og skaber opmærksomhed om problemerne med korruption og samarbejder med regeringer, erhvervsliv og civilsamfund om at implementere mekanismer, der effektivt modvirker korruption. ÅRSRAPPORT 2013

2 INDHOLD KORRUPTION I GRØNLAND 4 EN GLOBAL BEVÆGELSE I KAMPEN MOD KORRUPTION 6 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN I HVORFOR ARBEJDE MED KORRUPTION I GRØNLAND 4 GRØNLAND I VERDEN 4 KORRUPTION I GRØNLAND 5 TRANSPARENCY INTERNATIONAL 6 RESSOURCE- FORBANDELSEN OG MIKROSTATER 6 TRANSPARENCY INTERNATIONAL GREENLANDS PROCES 7 ORGANISATIONENS SAMMENSÆTNING 7 RESULTATER OPMÆRKSOMHED OG INDDRAGELSE 8 HVOR LANGT ER VI NÅET I TRÆNING OG KOMPETENCEOPBYGNING I ERHVERVSLIVET, EMBEDSVÆRKET, MEDIER, CIVILSAMFUND OG AKADEMIA 9 OFFENTLIG OPMÆRKSOMHED OG PRESSEINDSATS 9 2

3 ADVOKACY 10 VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR 9 LANGSIGTET BÆREDYGTIGHED 10 NETVÆRK OG KOALITION 11 AKTIVITETER PÅ UDDANNELSES- INSTITUTIONER 9 OFFENTLIG OPMÆRKSOMHED OG PRESSEINDSATS 9 LOVGIVNING OG INSTITUTIONER 9 ET VÆSENTLIGT SKRIDT TIL MONITORERING 10 TIG ER BLEVET NATIONAL CHAPTER IN FORMATION 10 TIG S VEDTÆGTER 10 FONDE OG DONATIONER 10 SEKRETARIATET 10 SAMARBEJDE MED TI 11 GLOBAL COMPACT 11 GRØNLANDS NGO-KOALITION 11 REGNSKAB 12 VEDTÆGTER 14 3

4 KORRUPTION I GRØNLAND HVORFOR ARBEJDE MED KORRUPTION I GRØNLAND Korruption kan forefindes i alle sektorer og på alle niveauer i et samfund. Korruption er ikke kun bestikkelse, bedrageri og underslæb. Også misbrug af et embede i andre former kan være korrupte, eksempelvis smørrelse, gaver, underholdning, vennetjenester, favorisering og nepotisme. En fællesnævner for sådanne problemstillinger findes i Transparency Internationals (TI) brede definition af korruption: Korruption defineres af Transparency International som misbrug af betroet magt for egen vindings skyld. Det skader alle, hvis liv, forsørgelse og lykke afhænger af integriteten hos mennesker i en autoritetsposition. Uanset sin form skader korruption et samfund ved at skabe ulige vilkår og mistillid og at hindre fri konkurrence. Ifølge Verdensbanken og FN s Udviklingsprogram UNDP er korruption den mest betydelige barriere for bæredygtig udvikling i et globalt perspektiv. Korruption er i sin natur et følsomt emne og kan derfor være svært at identificere men det mistrives altid i åbenhed. Derfor bekæmper TI korruption ved at arbejde for åbenhed i alle sektorer på globalt, nationalt og lokalt plan. GRØNLAND I VERDEN Arten og omfanget af korruption i Grønland er hidtil ikke blevet monitoreret af uafhængige instandser og fremgår derfor ikke af TI s globale korruptionsindekser. Dermed fremstår Grønland som en hvid plet på korruptionsindeksets verdenskort (se figur nedenfor). Det synes paradoksalt i en tid med stigende geopolitiske og kommercielle interesser i Arktis og Grønlands naturressourcer. Korruption skader alle, hvis liv, forsørgelse og lykke afhænger af integriteten hos mennesker i en autoritetsposition. 4

5 kilde: cpi.transparency.org/cpi2012/results/ Grønlands undergrund har et stort et potentiale, som olie- og mineindustrierne, de såkaldte udvindingsindustrier, gerne vil udnytte. Disse industrier er erfaringsmæssigt blandt de mest korrupte industrier i verden.1 For Transparency International Greenland (TIG) giver dette anledning til bekymring, fordi en sådan korruption kan hindre, at udviklingen kommer samfundet som helhed til gode, fordi de gevinsten enten forsvinder ud af landet eller fordeles ulige. TIG udgav sidste år en uafhængig rapport baseret på TI s komparative metodologi, et National Integrity Study.2 Et NIS-studie forsøger at afdække et samfunds robusthed i forhold til at modstå korruption. Det udførte studie var ikke et fuldt NIS-studie men belyste i første omgang byggeri, fiskeri og råstoffer med udgangspunkt i den offentlige sektor. Studiet viser ikke indikationer på korruption i form af bestikkelse, underslæb og bedrageri i større omfang men det viser på den anden side, at Grønland har få og svage institutioner, mekanismer og processer til at modstå korruption. Dette implicerer en høj risiko i forbindelse med de massive investeringer, som storskalaprojekter i Grønland vil afhænge af. 1 For uddybning se Transparency Internationals Bribe Payers Index 2011 s samt Global Corruption Report 2009 s NIS-rapporten er tilgængelig på dansk, grønlandsk og engelsk på KORRUPTION I GRØNLAND Opsummeret peger NIS-studiet på følgende risici for korruption i Grønland : Få og svage civilsamfundsorganisationer med vanskelige forudsætninger for at forstå komplekst materiale fra internationale selskaber ikke mindst på miljøområdet Mediernes afhængighed af offentlige midler og manglende kapacitet til at fungere som vagthund Få og svage institutioner til at hindre korruption. De eksisterende institutioner mangler specificerede ansvarsområder både på lokalt og nationalt niveau Mangel på opmærksomhed, inddragelse og viden i den offentlige administration særligt på grund af en høj udskiftning af medarbejdere Mangel på whistleblower-ordninger til beskyttelse af personer med viden om korruption. Sådanne personer henvender sig i dag til TIG i mangel på andre handlemuligheder Mangel på transparens i lovgivningsprocesser, særligt i Råstofdirektoratet Forsøg fra dele af det politiske system den nu forhenværende råstofminister på at miskreditere TIG i offentligheden fulgt op af trusler mod organisationen Tætknyttede netværk og familiebånd, som medfører en overhængende risiko for uhensigtsmæssige personlige hensyn og alliancer Der er adskillige eksempler på, hvordan selskaberne sætter sine aftryk på regler, der vedrører miljømæssige og menneskeretlige problemstillinger, i sammenhænge hvor øvrige interessenter mangler indsigt og kompetence til at agere vagthund 5

6 TRANSPARENCY INTERNATIONAL EN GLOBAL BEVÆGELSE I KAMPEN MOD KORRUPTION TI s vision er at sikre en verden, hvor regeringer, politik, erhvervsliv, civilsamfund og menneskers dagligliv er fri af korruption ved at promovere transparens, ansvarlighed og integritet på alle niveauer og i alle sektorer. Organisationen består af mere end 90 chapters verden over samt et internationalt sekretariat i Berlin. TI dokumenterer og skaber opmærksomhed om problemerne med korruption og samarbejder med regeringer, erhvervsliv og civilsamfund om at implementere mekanismer, der effektivt modvirker korruption. De nationale chaptre er uafhængige civilsamfundsorganisationer, som er registreret i hjemlandene og internationalt forbundet med med TI. Hvert chapter har egen bestyrelse og medlemsbasis, strategiske prioriteter, projekter og er ansvarlig for at skaffe sin egen finansiering. TI s sekretariat i Berlin støtter chaptrene med viden og værktøjer (såsom Corruption Perception Index, Global Corruption Barometer, NIS-metoden etc.) men skaffer ikke finansiering til sådanne projekter. Det internationale sekretariat organiserer desuden årlige regionale og globale møder, hvor chaptre udveksler erfaringer, udformer nye samarbejder og deler seneste viden om forskning, initiativer og resultater opnået i TI som helhed. TIG er en del af denne struktur og støtter op om TI s vision. Mens der allerede i dag findes korrupte praksiser og mangel på transparens, som bør addreseres af TIG, så er vores primære målsætning at forhindre korruption i at få fodfæste i den hurtige udvikling i råstofsektoren. Med tanke på erfaringer fra resten af verden handler det om at undgå den såkaldte ressourceforbandelse. RESSOURCEFORBANDELSEN OG MIKROSTATER Ressourceforbandelsen er populærbetegnelsen for det paradoksale forhold at lande, som er rige på naturressourcer, ofte har fattige befolkninger, fordi rigdommene ikke er blevet fordelt men har givet økonomisk incitament til korruption. I ulandene har man set talrige eksempler på, hvordan ressourceforbandelsen har trukket kup og borgerkrige med sig. Mikrostater er særligt eksponerede på grund af det ulige styrkeforhold mellem de nationale myndigheder og de multinationale selskaber. For Grønland betyder det, at vi har god grund til at følge andre landes udvikling på tæt hold og drage nytte af de erfaringer, der opsamles og deles i globale netværk, herunder Transparency International. Vi ved fra NIS-rapporten og organisationens egne erfaringer, at opmærksomheden i Grønland om korruption er begrænset, og at de institutioner, mekanismer og processer, der skal modvirke det, stort set ikke er til stede. Civilsamfundsorganisationerne er små og dårligt finansierede, hvilket efterlader et tomrum uden kritiske instandser til at følge udviklingen og holde politikere og embedsmænd ansvarlige for udviklingen i råstofsektoren. Også medierene mangler ressourcer og kompetencer til at indtage kritiske positioner. En sådan rolle kræver viden og teknisk ekspertise. 6

7 TRANSPARENCY INTERNATIONAL GREENLANDS PROCES Transparency Greenland nedsatte sig som grønlandsk kontaktpunkt for TI i 2010 med tanke på at sikre en bæredygtig udvikling i Grønland i retning af selvstændighed, som ikke hindres af korruption og nepotisme, men kan være til fælles gavn for nutidige og fremtidige generationer. Dette kræver rettidig handling. I det store billede er organisationen blevet vel modtaget af politikere, medier, civilsamfund, erhvervsliv og det bredere samfund. Men der er også kritiske opponenter, som ikke ønsker opmærksomhed på de problemstillinger, organisationen rejser. Det gælder ikke mindst dele af centraladministrationen og udvalgte politikere. På grund af landets størrelse og begrænsede menneskelige ressourcer forsøger vi at samarbejde med øvrige civile organisationer om at sikre størst mulig indflydelse på bæredygtighedsagendaen. Tilsammen forsøger vi at adressere spørgsmålene om transparens, miljø og menneskeretlige problemstillinger forbundet med udviklingen. Det sker i samarbejde med organisationer som ICC, Amnesty International, Avataq og WWF. TI har en rigid optagelsesproces for nye chaptre i bevægelsen, som består af fire faser: 1) en bredt funderet kontaktgruppe etableres og accepteres som legitim af TI s sekretariat, 2) et National Contact Point formes som en civilsamfundsorganisation, som skal vise sin bæredygtighed ved at opretholde et højt aktivitetsniveau og gode resultater i omtrent to år, indtil 3) organisationen bliver National Chapter in Formation og endeligt, efter to-tre år, 4) et fuldbyrdigt National Chapter. TIG har i 2013 opnået status som National Chapter in Formation og er dermed kommet et betydeligt skridt videre i processen. Dette skyldes ikke mindst de gode resultater opnået i organisationens første leveår og et tæt samarbejde med sekretariatet i Berlin. ORGANISATIONENS SAMMENSÆTNING Bestyrelsen har syv medlemmer, der hver udpeges af bærende institutioner i samfundet med det formål at opnå en bred kompetencesammensætning. I øjeblikket består bestyrelsen af: Anders Meilvang, advokat, formand (udpeget af Grønlandske Advokater) Aaja Chemnitz Larsen, børnetalsmand, næstformand (udpeget af støttemedlemmerne) Anita Hoffer, juridisk konsulent (udpeget af Grønlands Arbejdsgiverforening) Tine Pars, rektor (udpeget af Ilisimatusarfik) Birgit Gedionsen, direktør (udpeget af fagforeningerne) Elna Egede, journalist. Udtrådt efter eget ønske i november. (udpeget af Grønlands Presseforening) Anne Mette Christiansen, CSR-konsultent (udpeget af de statsautoriserede revisorer) Thomas Trier Hansen, advokat, ekspertmedlem Derudover havde organisationen i 2013 et sekretariat bestående af to deltidsansatte: Bodil Karlshøj og studentermedhjælper Mitdlarak Lennert. I perioden januar-juni bidrog CSR Greenland desuden med otte timer ugentligt ved praktikant Iben Ellersgaard Nielsen. Dette sponsorat har Deloitte fra august overtaget med fire timer ugentligt. Det er hensigten at ansætte en sekretariatschef i 2014 til at varetage fundraising og sikre koordinering af organisationens aktiviteter. 7

8 RESULTATER 2013 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN I Siden sin etablering har TIG været særdeles aktiv i at nå både offentlighed og beslutningstagere med sine budskaber og konkrete løsningsforslag. På de første fire år har TIG forestået ekspertrådgivning, træning, undervisning og borgerinddragelse. Organisationen har fået nye medlemmer, været tydelige i mediebilledet, lobbyet, afgivet høringssvar, gennem NGO-koalition engageret sig med øvrige civilsamfundsorganisationer og forfulgt en række enkeltsager. I årsrapporten for 2012 er beskrevet den treårige strategi og handlingsplan for med mål og aktiviteter indenfor områderne opmærksomhed og inddragelse, lovgivning og institutioner, langsigtet bæredygtighed samt netværk og koalition. Transparency International Greenlands strategi er inspireret af prioriteterne i Transparency Internationals Strategi 2015 men er samtidigt tilpasset de specifikke behov i grønlandsk sammenhæng. I handlingsplanens første år er følgende aktiviteter udført. OPMÆRKSOMHED OG INDDRAGELSE Fordi korruption er en lyssky affære som kun trives i hemmelighed, er offentlig opmærksomhed på problemerne afgørende. Jo flere mennesker i samfundet, der ved besked om korruptionens skadelighed og kender deres handlemuligheder i forhold til at modvirke korruption, jo vanskeligere er det at holde misbrug af betroet magt skjult for offentligheden. TIG ser med bekymring på den relativt lave bevidsthed i samfundet om korruption og ønskeder derfor at sætte massivt fokus på uddannelse, træning og folkeligt engagement. Mål: At skabe offentlig opmærksomhed om korruption At få mindst 50 % af de grønlandske virksomheder med mere end 20 ansatte som medlemmer og mindst 500 private medlemmer (svarende til 1% af befolkningen) At engagere mindst 20 unge i antikorruptions-træning og opmærksomhedsskabende At afholde mindst 4 træningssessioner om året for erhvervsliv, centraladministration, kommuner og civilsamfundsorganisationer Hovedaktiviteter og initiativer: Uddannelsesprojekter med grønlandske skoler, herunder undervisningsmateriale, træning af lærere og udarbejdelse af et stærkt koncept til at skabe opmærksomhed om korruption via skolerne Større kampagner via sociale medier, radio, events og materialer til at informere om korruption og hvordan det forhindres Fortsætte med at ekspandere medieaktiviteter for at sikre den fortsattte tilstedeværelse af transparens- og antikorruptionsbudskaber i grønlandsk presse At skabe ungdomsambassadører ved at sende to grønlandske studerende til TI s internationale summer school hvert år Større events og aktiviteter planlagt om den globale Anti-corruption Day d. 9. december At designe og lancere et koncept for frivilligt engagement i bevægelsen og skabe lokal træning og engagement At planlægge og afholde træning for definerede målgrupper Medlemskampagner rettet mod erhvervsliv såvel som den bredere offentlighed kommuner og civilsamfundsorganisationer 8

9 HVOR LANGT ER VI NÅET I 2013 TRÆNING OG KOMPETENCE- OPBYGNING I ERHVERVSLIVET, EMBEDSVÆRKET, MEDIER, CI- VILSAMFUND OG AKADEMIA TIG har udviklet et kursus målrettet disse grupper, som giver deltagerne værktøjerne og den nødvendige viden til at arbejde med antikorruption og transparens. Kurset undervises af lokale advokater og CSR-eksperter. Til brug bl.a. ved kurset er en Håndbog i antikorruption med tilhørende slidesæt udarbejdet. Håndbogen skal gøre det lettere for grønlandske virksomheder at navigere uden om korruption. OFFENTLIG OPMÆRKSOMHED OG PRESSEINDSATS Forud for valg til inatsisartut inviterede TIG til vælgermøde i Nuuk under overskrifterne: reel borgerinddragelse, åben forvaltning og effektive klagemuligheder. Facebook anvendes fortsat som hovedkanal til at opsamle, diskutere og formidle budskaber for flere dele af offentligheden. Formanden har været synlig i grønlandske, danske og internationale medier og derved sat transparens på agendaen i debatten om råstoffer. Journalister fra bl.a. P1, Børsen og Berlingske Tidende og har konsulteret TIG for at få ekspertudtalelser om udviklingen i Grønland. Efter valget og ny regeringsdannelse har pressen af flere omgange haft fokus på personsager. TIG udtaler sig ikke om personsager men udnytter alle lejligheder til at agitere for transparens og åbenhed, herunder at politikerne må lægge alle relevante oplysninger ud til befolkningen. AKTIVITETER VEDRØRENDE LOVGIVNING TIG blev i 2012 officiel høringspart og har i den forbindelse gjort en anseelig indsats med at kommentere lovudkast i forbindelse med ændring af loven om mineralske råstoffer og storskalaloven. TIG har delt sine synspunkter og anbefalinger ved offentlige møder, ved møder med embedsværket og møder med Inatsisatuts erhvervsudvalg. Især gjorde TIG gældende, at vedtagelse af storskalaloven blev forhastet igennem, hvilket TIG betragtede afgørende for slutproduktet. VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR FN s antikorruptionsdag d. 9. december blev markeret ved en konference i samarbejde med CSR Greenland og Det Grønlandske Menneskerettighedsråd. Konferencens overskrift: Virksomhedernes samfundsansvar: antikorruption og menneskerettigheder. AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESINSTITUTIONER Sekretariatet gennemførte oplysningsmøde i marts på Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk for samtlige studerende. I juli deltog kultur-og samfundsstuderende Nuka Nathanielsen for første gang som grønlandsk repræsentant i TI Summer School on Integrity. Rejsen var muliggjort af et stipendium tildelt fra TIG med midler fra GrønlandsBANKENs Erhvervsfond. Sommerskolen med 120 unge fra 60 forskellige lande blev afholdt i Vilnius. De unge kom fra NGO-organisationer, offentlige institutioner, den private sektor og akademiske kredse. Formålet var at bringe unge fra hele verden sammen i en uge, hvor de blev klogere på årsagerne til og konsekvenserne af korruption. LOVGIVNING OG INSTITUTIONER Et vigtigt ben i at arbejde for transparens og forebygge korruption er at stille konkrete forslag til, hvordan lovgivning og institutioner kan indrettes, så de indeholder effektive antikorruptionsmekanismer. Derfor vil Transparency International Greenland arbejde med advokacy og opsøge ny og opdateret viden løbende for at sætte aftryk på relevante områder i Grønland. Mål: At lykkes med følgende enkeltsager: Grønland bliver omfattet af FN s konvention om bekæmpelse af korruption Mindst 90% af Inatsisartuts medlemmer offentliggør sine økonomiske interesser Whistleblower-ordninger muliggøres i Grønland Offentlige institutioner bliver ansvarlige for forholdsregler til hindring af korruption Grønlands Arbejdsgiverforening og Nusuka engagerer aktivt sine medlemmer i kampen mod korruption At påvirke udviklingen i udvindingsindustrierne i Grønland signifikant gennem dialog, lobbyisme og kampagnearbejde Hovedaktiviteter og initiativer: At yde fortsat rådgivning om udformning og implementering af relevant lovgivning, institutioner og retningslinjer for antikorruption At give grundige og professionelle svar til lovudkast i forbindelse med høringsprocesser At engagere relevante interessenter i det løbende arbejde med at fremme transparens- og antikorruptions-agendaen Deltagelse i relevante fora såsom Grønlands Råd for Menneskerettigheder Engagere Transparency Internationals eksperter i Grønlands udvikling for at sikre kontinuelig adgang til nyeste relevante forskning og erfaringer fra andre lande Planlægge og promovere et fuldt NIS-studie, som følges op af grundig interessentinddragelse, kommunikation og forbedringsforslag. 9

10 ET VÆSENTLIGT SKRIDT TIL MONITORERING I februar 2012 offentliggjorde TIG et preliminært NIS-studie3 udført af Nordic Consulting Group, der med udgangspunkt i den offentlige sektor belyser robustheden af de systemer, institutioner og mekanismer, som skal modvirke korruption indenfor byggeri, fiskeri og råstoffer. Studiet har tilvejebragt værdifuld viden, som ligger til grund for TIG s strategiske prioriteter, og den har samtidigt fungeret som led i Grønlands årlige afrapportering til EU. I 2013 har TIG været i dialog med Transparency Internationals research eksperter og taget de første skridt til at få Grønland med på de globale korruptionsindekser. ADVOKACY TIG har i 2013 arbejdet for indførsel af en whistleblower-ordning, offentliggørelse af Inatsisartut-medlemmers økonomiske interesser og at Grønland bliver omfattet af Århus konventionen samt af FN s konvention om bekæmpelse af korruption. LANGSIGTET BÆREDYGTIGHED De første år af organisationens levetid har Transparency Greenland indtaget en position som en anerkendt og vigtig aktør i det grønlandske samfund. For at opretholde dette aktivitetsniveau er det 3 NIS-rapporten er tilgængelig på dansk, grønlandsk og engelsk på nødvendigt at sikre organisatorisk fodfæste på sigt ved at etablere et sekretariat og skaffe de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer. Mål: At etablere et velfungerende sekretariat og skabe arbejdsprocesser, værktøjer og systemer til sikring af professionel styring af organisationen At blive fuldt anerkendt som National Chapter senest i 2015 At sikre finansiel bæredygtighed efter 2015 Hovedaktiviteter og initiativer: Ansætte et sekretariat og sikre relevant træning af medarbejdere Udvikle kompetencer og relevant viden hos bestyrelse og sekretariat Skitsere og implementere en måde at inddrage frivillige Fundraising til aktuelle aktiviteter og langsigtet fundraising Samarbejde med Transparency Internationals sekretariat om kravene til at opnå fuld status som National Chapter TIG ER BLEVET NATIONAL CHAPTER IN FORMATION I foråret 2013 blev TIG anerkendt af TI som National Chapter in Formation. TIG møder også generel anerkendelse i det grønlandske samfund, som blandt andet udtrykkes i at TIG er blevet officiel høringspart, medlem af Grønlands Råd for Menneskerettigheder og inviteres til møder med Inatsisartuts udvalg. TIG S VEDTÆGTER Vedtægterne blev revideret i Vedtægtsændringerne betyder, at TIG, fra generalforsamlingen i april 2014 at regne, vil være en almindelig forening, hvor bestyrelsen udpeges af og blandt medlemmerne. De nye vedtægter findes vedhæftet som anneks til denne årsrapport. FONDE OG DONATIONER TIG har modtaget kr. fra GrønlandsBANKENs Erhvervsfond til understøttelse af en række projekter under TIG s strategi- og handlingsplan, herunder midler til at sende en studerende til TI Summer School, samt til opbygning af sekretariat. Tele har sponsoreret internet til sekretariatet. Deloitte har doneret Håndbog i anti-korruption. Grønlands- BANKEN A/S gav kr til indretning af kontor, til kontoret donerede Boligselskabet INI A/S inventar fra lager. Regnskab for 2012 og revision af dette er udarbejdet vederlagsfrit af Grønlands Revisionskontor A/S og Deloitte. SEKRETARIATET TIG lejede sig i april 2013 ind i kontorfællesskab med en række øvrige NGO er. TIG har således nu kontor i det tidligere Oles Varehus midt i Nuuk. Dette støtter samtidigt op om TIGs ønske om stærkt samarbejde mellem de grønlandske civilsamfundsorganisationer, der nu har et fælles mødested. 10

11 Countries and territories with a Transparency International chapter (current as of November 2012) Transparency International Greenland er et chapter in formation i Transparency International NETVÆRK OG KOALITION Civilsamfundet i Grønland er svagt stillet i forhold til at besidde den nødvendige kapacitet, viden og ressourcer til at adressere og forfølge de dilemmaer, der knytter sig til omstillingen til råstofbaseret økonomi. Det efterlader en høj koncentration af magt hos de statslige og kommercielle aktører. Uden en civil vagthund til at insistere på indsigt for offentligheden kan et sådant scenarie let bane vejen for korruption. For Transparency International Greenland er det derfor afgørende at styrke civilsamfundets samlede gennemslagskraft via stragisk samarbejde og vidensdeling på nationalt og globalt niveau. Mål: At forme en råstofkoalition med andre civilsamfundsorganisationer At arbejde med det internationale netværk i Transparency International for at forbedre mulighederne for at opfylde de strategiske målsætninger Hovedaktiviteter og initiativer: Deltage i minearbejdsgruppe og oliearbejdsgruppe i Transparency International for at lære om andre landes erfaringer og løfte vidensniveauet Deltage i Transparency Internationals årlige regionale og globale møder Deltage aktivt i Transparency Internationals presseindsats for at sikre global opmærksomhed på Grønland og at få opbakning til at nå vores strategiske målsætninger Engagere os med relevante civilsamfundsorganisatopner såsom WWF, ICC, Amnesty International og Avataq om at udforske mulighederne for at forme en civil koalition, der tilsammen kan adressere udfordringerne med udvindingsindustrierne, og om muligt at arbejde på planlægning, design og implementering af en sådan koalition SAMARBEJDE MED TI Formand og et bestyrelsesmøde deltog i TI ECA s regionale møde i Lissabon i juni. I november deltog næstformand og studentermedhjælper i TI s årsmøde i Berlin. Deltagelse i disse møder sikrer netværksopbygning med øvrige chapters samt kontakt med TI s sekretariat. GLOBAL COMPACT I foråret 2013 er TIG derudover optaget som medlem af UN Global Compact, der blandt andre ting fremmer åbenhed i private virksomheder og forpligter dem på at bekæmpe korruption. TIG glæder sig over samarbejdet med Global Compact, der har en unik global ekspertise i olieog mineindustrierne, som nu er blevet tilgængelig for TIG. GRØNLANDS NGO-KOALITION TIG tog i sommeren 2013 sammen med ICC initiativ til dannelse af en NGO-koalition med formål at arbejde for bedre borgerinddragelse på råstofområdet. NGO-koalitionen er åben for alle organisationer, løsere grupperinger og enkeltpersoner, der arbejder for bedre borgerinddragelse og demokrati knyttet til udvikling af storskalaprojekter og andre råstofaktiviteter. NGO-koalitionen har arbejdet på udformning af et notat til Naalakkersuisut om Bedre Borgerinddragelse. TIG har bidraget med et indlæg om Den internationale baggrund for borger inddragelse, anbefalinger til grønlandsk lovgivning samt ved udformning af notatet. 11

12 RESULTATOPGØRELSE Note kr. t.kr. 1 Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger ( ) (257) Driftsresultat Øvrige finansielle indtægter 97 0 Årets resultat Forslag til resultatdisponering Overført til næste år BALANCE 31. DECEMBER Note kr. t.kr. Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver Overført overskud og underskud Kapitalindestående Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver

13 NOTER kr. t.kr. 1. Nettoomsætning Firmamedlemskaber Tilskud Private medlemskaber NIS undersøgelser Kursusindtægter 0 12 Antikorps kursus indtægt 0 8 Gaver Andre eksterne omkostninger Administrativ assistance Revisor Telefon/telefax Porto og fotokopiering Annoncer Oversættelse og tolkning Fællesudgifter lejemål Husleje AMA bidrag Edb Småanskaffelser Abonnement Konferencer 0 12 Generalforsamling og bestyrelsesmedlemmer 0 5 Summer School Billetter og rejser Transparency kurser 0 1 Fyraftensmøder Overnatninger Mødeudgifter Udgifter til NIS undersøgelse

14 VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR TRANSPARENCY INTERNATIONAL GREENLAND af 31. august 2011, som ændret den 23. januar/23. april, 26. september 2012/11. februar 2013 og 30. oktober/26. november NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Transparency International Greenland (TIG). Binavn er Transparency Greenland (TG): 1.2. Foreningens hjemsted er Kommuneqarfik Sermersooq, Grønland. 2. FORMÅL 2.1. Foreningens formål er at forebygge korruption, både nationalt og internationalt, i samarbejde med TI. Korruption defineres som misbrug af betroet magt for egen vindings skyld Foreningen vil bekæmpe korruption ved at arbejde for vidtgående offentlighed i forvaltningen, åbenhed i det privat erhvervsliv og generel gennemsigtig i samfundet samt i øvrigt ved at udbrede oplysning om korruption og dens skadevirkninger Foreningen forpligter sig til at følge TI s retningslinjer ved: Opmærksomt at følge lovgivning, administrativ praksis m.v. i både private og offentlige organisationer med henblik på at konstatere adfærd, der fremmer eller negligerer korruption, og dernæst at Gøre opmærksom på eventuelle svagheder og stille forslag til forbedringer 3. BESTYRELSE 3.1. Bestyrelsen består af en formand og 4-6 medlemmer efter generalforsamlingens bestemmelse Formand og bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for 2 år af gangen. Generalforsamlingen vælger desuden en eller to bestyrelsessuppleanter for 1 år af gangen. Genvalg kan finde sted Såfremt to eller flere kandidater ved en afstemning om valg til bestyrelse eller som suppleant opnår lige mange stemmer, afgøres valget ved lodtrækning mellem de pågældende Bestyrelsen kan supplere sig med op til 2 yderligere medlemmer med særlig indsigt i bekæmpelse og forebyggelse af korruption Der skal ved valg af et bestyrelsesmedlem lægges vægt på, at den pågældende besidder en relevant erfaring. Der kan kun vælges fysiske personer. Et bestyrelsesmedlem repræsenterer ikke andre, og er kun bundet af egne holdninger. Et bestyrelsesmedlem skal være uberygtet og må ikke være aktiv politiker, som er medlem af Naalakkersuisut eller opstillet til eller valgt til Folketinget, Inatsisartut eller en kommunalbestyrelse Bestyrelsen konstituerer sig selv med en næstformand Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder suppleanten i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end 4 indkaldes generalforsamling til valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer. Valg af et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for et fratrådt medlem sker kun for den resterende del af den fratrådte valgperiode. Ved formandens fratræden fungerer næstformanden i hans sted indtil næste ordinære generalforsamling. 4. ARBEJDET I BESTYRELSEN 4.1. Bestyrelsen udfører generalforsamlingens beslutninger Bestyrelsen holder møde så ofte et medlem eller revisor ønsker det, dog mindst 4 gange årligt, henholdsvis i februar, maj. august og november måneder. Bestyrelsesmøde i maj måned afholdes, når det reviderede årsregnskab for det foregående år er modtaget Bestyrelsesmøder indkaldes med minimum 10 dages varsel. Dog kan møde afholdes med kortere varsel, såfremt samtlige bestyrelsesmedlemmer er til stede og enige i mødets afholdelse, uanset eventuel manglende overholdelse af indkaldelsesvarslet. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede Afgørelser i bestyrelsen besluttes ved simpelt flertal, jf. dog afsnit Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende Over forhandlingerne i bestyrelsen føres protokol, hvori alle beslutninger indføres. Protokollen underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer senest ved næste møde. 5. GENERALFORSAMLING 5.1. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse 5. Fremlæggelse af handlingsplan og budget 6. Fastsættelse af kontingent 7. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab. 8. Indkomne forslag fra medlemmer 9. Valg af bestyrelse, herunder formand og suppleanter. 10. Valg af revisor 11. Eventuelt Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når en generalforsamling eller et flertal af bestyrelsens medlemmer eller 1/4 af medlemmerne af foreningen forlanger det med angivelse af dagsorden. 14

15 6. INDKALDELSE M.V Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinær generalforsamling om nødvendigt kan forkortes til 8 dage. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være den daglige leder i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Et forslag kan kun behandles på en generalforsamling, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen eller medlemmerne senest 4 dage før generalforsamlingen er gjort bekendt med, at det kommer til behandling Alle har adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen, dog har alene medlemmer lov til at stille forslag og stemme. 7. DIRIGENT 7.1. Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent, og bestemmer selv sin forretningsorden. Referat af generalforsamlingens beslutninger underskrives af dirigenten og hele bestyrelsen. 8. BESLUTNING 8.1. Generalforsamlingen træffer beslutning ved simpelt flertal, jf. dog stk. 2 og 3. Hvert medlem har én stemme Forslag om køb, salg og pantsætning af fast ejendom, indgåelse og ophævelse af lejekontrakter, om foreningens opløsning, om vedtægtsændringer, kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af medlemmerne er til stede og med mindst 2/3 flertal. Er der ikke mindst 2/3 af medlemmerne til stede på generalforsamlingen men mindst 2/3 af de fremmødte for forslaget, kan der indkaldes til en ny generalforsamling. På denne kan forslaget endeligt vedtages med mindst 2/3 flertal, uanset hvor mange der er mødt Der kan stemmes ved skriftlig fuldmagt, der fremsendes til den daglige leder før mødet. 9. DAGLIG LEDELSE 9.1. Formanden eller en af bestyrelsen udpeget person fungerer som foreningens daglige leder Den daglige leder ansætter og afskediger personale. Den daglige leder samarbejder med bestyrelsen til opnåelse af foreningens formål Den daglige leder forestår kontakten mellem bestyrelsen og foreningens daglige aktiviteter, herunder i forhold til personalet m.v Den daglige leder har ansvaret for den daglige ledelse og driften af foreningen. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold, er af usædvanlig art eller stor betydning. 10. MEDLEMMER Som medlemmer kan optages enkelpersoner, firmaer og organisationer, som ønsker at støtte foreningens formål. Politiske partier kan dog ikke blive medlemmer Medlemmer har adgang til alle fælles møder, som foreningen foranstalter. Medlemmer har taleret på alle møder Ved udmeldelse, eksklusion, dødsfald eller konkurs fjernes medlemmet omgående af medlemsfortegnelsen. Kontingentet refunderes i sin helhed, såfremt dødsfaldet eller konkursen indtræffer inden for tre måneder i det nye regnskabsår Bestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem, der handler på en måde, der er i strid med foreningens formål. 11. RÅDGIVENDE FORA OG SÆRLIGE UDVALG Bestyrelsen kan nedsætte rådgivende fora og særlige udvalg. 12. TEGNINGSRET Foreningen tegnes af bestyrelsesformanden og den daglige leder eller et andet bestyrelsesmedlem. 13. REGNSKAB OG REVISION Foreningens regnskaber udarbejdes i henhold til lovgivningen Regnskaberne revideres af en, af bestyrelsen valgt statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor vælges for 1 år ad gangen. Det reviderede regnskab for det foregående år fremlægges for bestyrelsen inden den 1. april hvert år Foreningens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december. Regnskabet skal give et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat og opgøres under foretagelse af påbudte og nødvendige afskrivninger, samt henlæggelser. Bestyrelsen påser, at der føres nøjagtigt regnskab, som viser drifts-, anlægs- og etableringsudgifter samt formuebevægelser Eventuelt overskud kan overføres til næste regnskabsår Revisor skal til brug for bestyrelsen og den daglige leder føre en revisionsprotokol, hvori han skal anføre, hvilke revisionsarbejder, der er udført, og hvilke mangler vedrørende selskabets bogholderi og regnskabsvæsen, der måtte være forefundet. Enhver protokoltilførsel underskrives af den daglige leder. 14. BUDGET, ANBRINGELSE OG ANVENDELSE AF FORENINGENS MIDLER Bestyrelsen påser, at der udarbejdes budget for foreningens drift Den daglige leder tilser at foreningens midler anbringes i et anerkendt forvaltningsinstitut Foreningens midler kan ikke anvendes af enkeltpersoner til private formål, ligesom et eventuelt driftsoverskud kun kan anvendes i overensstemmelse med foreningens formålsbestemmelse. 15. HÆFTELSE For foreningens forpligtelser hæfter alene dens formue. Klausuler på gaver til foreningen skal respekteres. 16. OPLØSNING I tilfælde af foreningens opløsning anvendes dens eventuelle nettoformue til beslægtede formål. Således vedtaget på foreningens stiftende bestyrelsesmøde den 31. august Punkt 3 er ændret den 23. januar / 23. april 2012 Punkt 10.3 er ændret og 10.4 indsat den 26. september 2012 / 11.februar Punkt 1, 3, 4, 5, 10, 3, 16 er ændret og punkt 6, 7, 8 indsat den 30. oktober / 26. november

16 Transparency International Greenland Imaneq Nuuk GL-Greenland Postboks 1613 Phone: facebook.com/transparencygreenland

Transparency International er den førende globale bevægelse i kampen mod korruption. Organisationen består af mere end 100 afdelinger verden over

Transparency International er den førende globale bevægelse i kampen mod korruption. Organisationen består af mere end 100 afdelinger verden over Transparency International er den førende globale bevægelse i kampen mod korruption. Organisationen består af mere end 0 afdelinger verden over samt et internationalt sekretariat i Berlin. Vi dokumenterer

Læs mere

FORORD. og en antikorruptionspolitik for embedsfolk der samarbejder med råstofsektoren.

FORORD. og en antikorruptionspolitik for embedsfolk der samarbejder med råstofsektoren. ÅRSBERETNING 2015 Transparency International er den førende globale bevægelse i kampen mod korruption. Organisationen består af mere end 100 afdelinger verden over samt et internationalt sekretariat i

Læs mere

VEDTÆGTER. for Ungdommens Røde Kors

VEDTÆGTER. for Ungdommens Røde Kors VEDTÆGTER for Ungdommens Røde Kors 1 1. Organisationens navn er Ungdommens Røde Kors. 2. Organisationen har hjemsted i Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. 3. Ungdommens Røde Kors er landsforeningen

Læs mere

Unionens formål er at arbejde for, at adventure race i Danmark kan udøves af de, der måtte ønske det, på det niveau de måtte ønske det.

Unionens formål er at arbejde for, at adventure race i Danmark kan udøves af de, der måtte ønske det, på det niveau de måtte ønske det. 1 UNIONEN OG DENS OPGAVER Unionens navn er Dansk Adventure Race Union og der benyttes forkortelsen DARU. Internationalt benyttes navnet Danish Adventure Race Union. Unionens hjemsted er Vejle Idrætshøjskole,

Læs mere

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Klatreklubben Aapakaaq. Dens hjemsted er Nuuk, Kommuneqarfik

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE

Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE 5. november 2005 Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE 1: Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Andebølle Ungdomshøjskole er en uafhængig, selvejende institution med hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Djurslands Folkehøjskole

Vedtægter for Djurslands Folkehøjskole Vedtægter for Djurslands Folkehøjskole 1 Hjemsted, formål og værdigrundlag Djurslands Folkehøjskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution Institutionen er oprettet den 8. maj 2000 og har

Læs mere

VEDTÆGTER. Red Barnet. Save the Children Denmark

VEDTÆGTER. Red Barnet. Save the Children Denmark VEDTÆGTER Red Barnet Save the Children Denmark Stiftet 14. marts 1945 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Stk.1. Landsorganisationen Red Barnet, som blev stiftet den 14. marts 1945, er en selvejende institution.

Læs mere

Foreningen kan anvende navnet Maasaichild i internationale sammenhænge. Foreningen er stiftet den 16. september 2012.

Foreningen kan anvende navnet Maasaichild i internationale sammenhænge. Foreningen er stiftet den 16. september 2012. Masaibarn c/o Kasper Birch Fredensgade 14,st,1 8000 Aarhus C Vedtægter gældende per 8. november 2015 info@masaibarn.dk www.masaibarn.dk MobilePay/Swipp 93 40 60 60 Registreringsnr. 5479 Kontonr. 2939077

Læs mere

Foreningen kan anvende navnet Maasaichild i internationale sammenhænge. At indsamle midler til driften af børnehjemmet Lengasti Children Center.

Foreningen kan anvende navnet Maasaichild i internationale sammenhænge. At indsamle midler til driften af børnehjemmet Lengasti Children Center. Vedtægter 1. Navn, hjemsted og stiftelse Foreningens navn er Masaibarn. Foreningen kan anvende navnet Maasaichild i internationale sammenhænge. Foreningens hjemsted er formandens adresse. Foreningen er

Læs mere

Transparency International er den førende globale bevægelse i kampen mod korruption. Organisationen består af mere end 100 afdelinger verden over

Transparency International er den førende globale bevægelse i kampen mod korruption. Organisationen består af mere end 100 afdelinger verden over Transparency International er den førende globale bevægelse i kampen mod korruption. Organisationen består af mere end 100 afdelinger verden over samt et internationalt sekretariat i Berlin. Vi dokumenterer

Læs mere

Vedtægter for Taastrup Fægteklub

Vedtægter for Taastrup Fægteklub Vedtægter for Taastrup Fægteklub 1. Navn og hjemsted Klubbens navn er Taastrup Fægteklub. Klubben er stiftet 20. november 2015 og har hjemsted i Høje-Taastrup Kommune. 2. Foreningens formål Klubbens formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LYNGE-UGGELØSE IDRÆTSFORENING

VEDTÆGTER FOR LYNGE-UGGELØSE IDRÆTSFORENING 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Lynge Uggeløse Idrætsforening, normalt forkortet til LUI. Foreningens hjemsted er Allerød Kommune. 2 Foreningens formål Det er foreningens formål at tilbyde

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Vedtægter for Forening for Gratis Internet via Vedvarende Energi

Vedtægter for Forening for Gratis Internet via Vedvarende Energi Vedtægter for Forening for Gratis Internet via Vedvarende Energi 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Forening for Gratis Internet via Vedvarende Energi Foreningen har hjemsted i Hvidovre Kommune 2 FORMÅL

Læs mere

VEDTÆGTER TØLLØSE LOKALFORUM. Stk. 2. Hjemsted er Tølløse lokalområde, som geografisk er defineret ved den gamle Tølløse Skoledistrikt.

VEDTÆGTER TØLLØSE LOKALFORUM. Stk. 2. Hjemsted er Tølløse lokalområde, som geografisk er defineret ved den gamle Tølløse Skoledistrikt. VEDTÆGTER TØLLØSE LOKALFORUM 1. Navn, hjemsted og tilhørsforhold Stk. 1. Navnet er Tølløse Lokalforum. Stk. 2. Hjemsted er Tølløse lokalområde, som geografisk er defineret ved den gamle Tølløse Skoledistrikt.

Læs mere

Foreningen.., der har hjemsted i kommune, er stiftet den dag/måned/år.

Foreningen.., der har hjemsted i kommune, er stiftet den dag/måned/år. Vedtægter for... 1: Navn og hjemsted Foreningen.., der har hjemsted i kommune, er stiftet den dag/måned/år. Foreningen er tilsluttet (Eventuel hovedforening), lokalunion samt Dansk BordTennis Union under

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub

Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Skanderborg Junior Sejlklub er stiftet den 17. marts 1981 og har hjemsted i Skanderborg Kommune. 2 Formål Foreningens formål er at

Læs mere

Den lokale Aktionsgruppe i Middelfart Kommune

Den lokale Aktionsgruppe i Middelfart Kommune Vedtægter 1. Navn I. DEN LOKALE AKTIONSGRUPPE Aktionsgruppens navn er Den lokale Aktionsgruppe i Middelfart Kommune 2. Hjemsted Aktionsgruppens hjemsted er Middelfart Kommune. 3. Formål Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for foreningen Nees Kirsebærlaug

Vedtægter for foreningen Nees Kirsebærlaug Vedtægter for foreningen Nees Kirsebærlaug 10 1: Foreningens navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Nees Kirsebærlaug. Stk. 2 Foreningen har hjemsted i Lemvig Kommune. 2: Foreningens formål og virke

Læs mere

Vedtægter for Campingrådet (CVR-nr. 13 72 92 04)

Vedtægter for Campingrådet (CVR-nr. 13 72 92 04) Vedtægter for Campingrådet (CVR-nr. 13 72 92 04) 1 Navn og Hjemsted Campingrådet er en forening med hjemsted i København. 2 Formål - at virke for en ansvarlig, effektiv og positiv udvikling af campinglivet

Læs mere

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er BUILDINGCONTROL DANMARK, efterfølgende kaldet Foreningen.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er BUILDINGCONTROL DANMARK, efterfølgende kaldet Foreningen. 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er BUILDINGCONTROL DANMARK, efterfølgende kaldet Foreningen. Foreningens hjemsted er København. 2 Foreningens formål Foreningen har det formål at udbrede

Læs mere

Vedtægter for Danmarks Privatskoleforening. 3. Medlemskreds, udmeldelse og eksklusion

Vedtægter for Danmarks Privatskoleforening. 3. Medlemskreds, udmeldelse og eksklusion Vedtægter for Danmarks Privatskoleforening 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Danmarks Privatskoleforening, og den har hjemsted i Københavns Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningen har til formål

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole Hjemsted og formål 1 Ørestad Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Københavns kommune. Skolen er oprettet

Læs mere

Vedtægter for Servicehundeforeningen

Vedtægter for Servicehundeforeningen 1. Navn og hjemsted: 1. Servicehundeforeningen 2. 24. marts 2014 3. Åvejen 28, 4100 Ringsted 2. Formål: Foreningens formål er - at træne/uddanne hunde til personer, som har et handicap eller en kronisk

Læs mere

UDKAST. Vedtægter. Filmtalent. for. Fonden. Navn og stifter. Fondens navn er Fonden Filmtalent. Fonden er stiftet af: Det Danske Filminstitut.

UDKAST. Vedtægter. Filmtalent. for. Fonden. Navn og stifter. Fondens navn er Fonden Filmtalent. Fonden er stiftet af: Det Danske Filminstitut. UDKAST Vedtægter for Fonden Filmtalent Navn og stifter 1 Fondens navn er Fonden Filmtalent. Fonden er stiftet af: Det Danske Filminstitut. Knud Foldschack Christian Dahlager Lulla Forchhammer Line Barfod

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen Han Herred Havbåde

VEDTÆGTER for foreningen Han Herred Havbåde VEDTÆGTER for foreningen Han Herred Havbåde I. Navn, hjemsted og formål. 1 Han Herred Havbåde er en almennyttig forening med hjemsted i Jammerbugt Kommune. 2 Foreningen Han Herred Havbåde har til formål

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution (fond) De Frivilliges Hus

Vedtægter for den selvejende institution (fond) De Frivilliges Hus Vedtægter for den selvejende institution (fond) De Frivilliges Hus 1 De organisatoriske rammer Den selvejende institutions navn er "De Frivilliges Hus". Den selvejende institution er en fond, som har hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE Lagt på hjemmesiden d. 2/4-2013 1. HJEMSTED OG FORMÅL Stk. l. Lyngs Idrætsefterskole er en selvejende undervisningsinstitution,

Læs mere

VEDTÆGTER. Stk. 3: Navnet kan kun ændres med godkendelse fra Løve I.F.

VEDTÆGTER. Stk. 3: Navnet kan kun ændres med godkendelse fra Løve I.F. 1 Navn og hjemsted Stk. 1: Foreningens navn er Løve/Høng Håndbold forkortet L/H, stiftet via en sammenslutning af håndboldafdelingerne i Høng Gymnastikforening og Løve Idrætsforening. Stk. 2: Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER for Administrationsfællesskabet "Stativlauget" Kystpromenaden 1, 8000 Aarhus C

VEDTÆGTER for Administrationsfællesskabet Stativlauget Kystpromenaden 1, 8000 Aarhus C VEDTÆGTER for Administrationsfællesskabet "Stativlauget" Kystpromenaden 1, 8000 Aarhus C 1 Navn og hjemsted: 1.1. Fællesskabets navn er Administrationsfællesskabet Stativlauget. 1.2. Foreningens hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HOLBÆK CYKELSPORT 170713

VEDTÆGTER FOR HOLBÆK CYKELSPORT 170713 VEDTÆGTER FOR HOLBÆK CYKELSPORT 170713 1. Holbæk Cykelsport Klubbens navn er HOLBÆK CYKELSPORT og har hjemsted i Holbæk kommune og på klubhusets adresse. 2. Vision, mission og målsætning. Klubbens vision

Læs mere

Vedtægter for Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier. 3. Medlemskreds, udmeldelse og eksklusion

Vedtægter for Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier. 3. Medlemskreds, udmeldelse og eksklusion Vedtægter for Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier, og den har hjemsted i Københavns Kommune.

Læs mere

Kerteminde Efterskole

Kerteminde Efterskole Vedtægter for den selvejende institution Kerteminde Efterskole 1. Hjemsted og formål og værdigrundlag Stk 1: Kerteminde Efterskoleskole er en uafhængig, selvejende institution. Stk 2: Den selvejende institution

Læs mere

Navn og hjemsted. Foreningens navn er NordDanmarks EU-kontor subsidiært North Denmark EU Office. Formål

Navn og hjemsted. Foreningens navn er NordDanmarks EU-kontor subsidiært North Denmark EU Office. Formål Ud kast til vedtægter for foreningen NordDanmarks EU-kontor 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er NordDanmarks EU-kontor subsidiært North Denmark EU Office. Foreningens hjemsted er Aalborg. 2 Formål Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Tjele Efterskole

Vedtægter for Tjele Efterskole Vedtægter for Tjele Efterskole Revideret og godkendt 12-09-2011 Vedtægter for den selvejende institution Tjele Efterskole Hjemsted, formål, og værdigrundlag. 1 Stk. 1. Tjele Efterskole er en uafhængig

Læs mere

Vedtægter for Orø Bådelaug

Vedtægter for Orø Bådelaug 1 Sejlklubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Orø Bådelaug. Dens hjemsted er Holbæk Kommune. Vedtægter for Orø Bådelaug 2 Sejlklubbens formål Klubbens formål er at varetage medlemmernes interesser overfor

Læs mere

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne Maj 2016 Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne 1 Navn og hjemsted Organisationens navn er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne. Organisationens hjemsted er København. 2 Formål

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Teleforeningen NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

VEDTÆGTER. for. Teleforeningen NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL VEDTÆGTER for Teleforeningen 1 Foreningens navn er: Teleforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Hvidovre Kommune. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 3 Foreningens formål er efter ansøgning til bestyrelsen at: Støtte

Læs mere

TH. LANGS SKOLE 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS

TH. LANGS SKOLE 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION TH. LANGS SKOLE I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1 Skolens navn er Th. Langs Skole. Skolen er oprettet i år 1882 og har fra 1896 til 1986 fungeret

Læs mere

Vedtægter for Rørvig Friskole

Vedtægter for Rørvig Friskole Side 1 af 6 Vedtægter for Rørvig Friskole 1 Hjemsted og adresse m.v. 1.1. Rørvig Friskole er en selvejende, uafhængig virkende grundskole, oprettet den 1. august 1968. 2 Formål Rørvig Friskole har hjemsted

Læs mere

Vedtægter. Gribskov efterskole

Vedtægter. Gribskov efterskole Vedtægter Gribskov efterskole april 2007 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag. Gribskov efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Gribskov efterskole er oprettet i august 1983,

Læs mere

FORUMlOO% Vedtægter For den ideelle forening FORENINGEN FORUM100%

FORUMlOO% Vedtægter For den ideelle forening FORENINGEN FORUM100% Vedtægter For den ideelle forening FORENINGEN FORUM100% GENERELLE BESTEMMELSER 1.1 Foreningens navn er Foreningen FORUM100%. 1. Bestyrelsen for FORUM100% har ret, men ikke pligt til at beskytte navnet

Læs mere

Vedtægt. for den selvejende undervisningsinstitution Nordjyllands Idrætshøjskole.

Vedtægt. for den selvejende undervisningsinstitution Nordjyllands Idrætshøjskole. Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution Nordjyllands Idrætshøjskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Nordjyllands Idrætshøjskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Vejledning og retningslinjer ved oprettelse af en forening

Vejledning og retningslinjer ved oprettelse af en forening Februar 2012 Vejledning og retningslinjer ved oprettelse af en forening I Danmark kan enhver oprette en forening. Det kan være fordi man har samme holdning til et emne, eller har samme interesse for en

Læs mere

Vedtægter for Dansk Selskab for Arabisk Hesteavl (DSAH) (Revideret oktober 2014)

Vedtægter for Dansk Selskab for Arabisk Hesteavl (DSAH) (Revideret oktober 2014) Vedtægter for Dansk Selskab for Arabisk Hesteavl (DSAH) (Revideret oktober 2014) 1 Formål 1.1 DSAH fuldblod har til formål at fremme og støtte avl og brug af fuldblodsarabere i Danmark. Foreningen skal

Læs mere

Vedtægter for Svendborg Svømmeklub, SSK. Vedtaget på generalforsamlingen d. 2. marts 2010

Vedtægter for Svendborg Svømmeklub, SSK. Vedtaget på generalforsamlingen d. 2. marts 2010 Vedtægter for Svendborg Svømmeklub, SSK. Vedtaget på generalforsamlingen d. 2. marts 2010 1. Foreningens navn er Svendborg Svømme Klub i daglig tale SSK. Klubbens hjemsted er Svendborg kommune. 2. Foreningens

Læs mere

Vedtægt for HADSUND ROKLUB

Vedtægt for HADSUND ROKLUB Vedtægt for HADSUND ROKLUB Roning En livsstil. 1 Gældende Love Forslag til ny vedtægt 1. Foreningens navn er Hadsund Roklub. Dens hjemsted er Hadsund i Mariagerfjord kommune. 2. Hadsund Roklubs formål

Læs mere

Vedtægter for. Den selvejende institution Åle Forsamlingshus

Vedtægter for. Den selvejende institution Åle Forsamlingshus Vedtægter for Den selvejende institution Åle Forsamlingshus 1. Navn og hjemsted Institutionens navn er "Den selvejende institution Åle Forsamlingshus" Institutionen er hjemmehørende i Åle i Hedensted Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Vejle BridgeCenter

Vedtægter for Vejle BridgeCenter Vedtægter for Vejle BridgeCenter 1. Navn og hjemsted Klubbens navn er Vejle BridgeCenter og klubben er hjemmehørende i Vejle kommune. Klubben er stiftet den 2. maj 2016. 2. Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Vedtægter F.C. Hacilaro (FCH)

Vedtægter F.C. Hacilaro (FCH) Vedtægter F.C. Hacilaro (FCH) 1. Navn Foreningens navn er F.C Hacilaro, forkortet FCH. 2. Hjemsted Foreningen er hjemmehørende i Ishøj kommune 3. Formål Klubbens formål er, at drive en fodboldklub og skabe

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Gjerrild-Bønnerup Friskole.

Vedtægter for den selvejende institution Gjerrild-Bønnerup Friskole. Vedtægter for den selvejende institution Gjerrild-Bønnerup Friskole. Hjemsted og formål 1 "Gjerrild-Bønnerup Friskole" er en selvejende institution med hjemsted i Nørre Djurs Kommune, Århus amt. Skolen

Læs mere

Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Navn og Hjemsted: 1 Foreningens navn er Radio MS. Formål: Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. 2 Foreningens formål er drift af netradioen og domænet RadioMS.dk. Netradioen skal virke som nyhedsformidler

Læs mere

Vedtægter for Støtteforeningen for Sorø Skovbørnehave

Vedtægter for Støtteforeningen for Sorø Skovbørnehave Vedtægter for Støtteforeningen for Sorø Skovbørnehave (herefter benævnt Støtteforeningen) og den tilhørende institution Sorø Skovbørnehave 1 Mellem institutionen Sorø Skovbørnehave og Sorø Kommune indgås

Læs mere

Vedtægter for ADHD-foreningen

Vedtægter for ADHD-foreningen Vedtægter for ADHD-foreningen Præambel ADHD-foreningen arbejder for mennesker, der har udtalte vanskeligheder inden for områderne opmærksomhed og/eller aktivitetskontrol; ofte kombineret med problemer

Læs mere

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 VEDTÆGTER for DEN SELVEJENDE INSTITUTION GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 1. Hjemsted og formål. Giersings Realskole er en selvejende institution med hjemsted i Odense

Læs mere

Vedtægter for. 4. Medlemskab. Som aktivt medlem kan optages enhver, der er godkendt af bestyrelsen.

Vedtægter for. 4. Medlemskab. Som aktivt medlem kan optages enhver, der er godkendt af bestyrelsen. Vedtægter for Vestlollands Bridge Klub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Vestlollands Bridge Klub og klubben er hjemmehørende i Lolland kommune. Klubben er stiftet den 15 maj 1963 2. Formål. Klubbens

Læs mere

København Karateklub Mariendalsvej 57,1 2000 Frederiksberg. Vedtægter

København Karateklub Mariendalsvej 57,1 2000 Frederiksberg. Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted. Foreningens navn er København Karateklub. Foreningen er hjemmehørende i Frederiksberg Kommune. 2 Foreningens formål. Formålet er at fremme udbredelsen af læren (teknik og

Læs mere

KTCs vedtægter gældende fra den 23. september 2009

KTCs vedtægter gældende fra den 23. september 2009 1 KTCs vedtægter gældende fra den 23. september 2009 Indhold KAPITEL I FORENINGEN... 1 1. NAVN, OMRÅDE OG HJEMSTED... 1 2. FORMÅL... 2 Stk. 1. Mission... 2 Stk. 2. Vision... 2 Stk. 3. Vidensformidling...

Læs mere

KVÆRKEBY FUGLERESERVATS VENNER

KVÆRKEBY FUGLERESERVATS VENNER Vedtægter godkendt med ændring i 11 på generalforsamlingen den 16. marts 2010 og ved ændring den 24. februar 2011 KVÆRKEBY FUGLERESERVATS VENNER Vedtægter for foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner

Læs mere

Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 1. juli 2005

Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 1. juli 2005 Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 1. juli 2005 1. Hjemsted, formål og værdigrundlaget. stk. 1. Idrætsefterskolen Lægården er en uafhængig

Læs mere

Vedtægter for Højskolen Skærgården

Vedtægter for Højskolen Skærgården Vedtægter for Højskolen Skærgården 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Højskolen Skærgården er en uafhængig, selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet 26. oktober 1972 på initiativ

Læs mere

VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL 2012 - 1 -

VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL 2012 - 1 - VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL 2012-1 - PR. APRIL 2012 VEDTÆGT for SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER Stiftet 16. juni 1990. 1: Foreningens navn Foreningens

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Gunslevholm Idrætsefterskole

Vedtægter for den selvejende institution Gunslevholm Idrætsefterskole Vedtægter for den selvejende institution Gunslevholm Idrætsefterskole 1. Hjemsted og formål. Stk.1. Gunslevholm Idrætsefterskole er en uafhængig og selvejende institution. Stk.2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Vedtægter for Esbjerg Tri & Multisport

Vedtægter for Esbjerg Tri & Multisport Vedtægter for Esbjerg Tri & Multisport 1 Navn og hjemsted: 1.1 Foreningens navn er Esbjerg Tri & Multisport 1.2 Foreningen blev stiftet den 12. november 2005 og har hjemsted i Ny Esbjerg kommune. 2 Formål:

Læs mere

1 Navn. 2. Formål. 3. Virke

1 Navn. 2. Formål. 3. Virke 1 Navn Foreningens navn er: Danske Vandværker Region Fyn. (I det følgende kaldet regionen). Regionens hjemsted er formandens adresse. Foreningen er stiftet den 30. januar 1944. Regionen er en selvstændig

Læs mere

VEDTÆGTER. KFUKs SOCIALE ARBEJDE. Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal. 1153 København K. 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr.

VEDTÆGTER. KFUKs SOCIALE ARBEJDE. Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal. 1153 København K. 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr. VEDTÆGTER KFUKs SOCIALE ARBEJDE Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal 1153 København K 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr. 27 09 36 12 2015 1 1 Foreningens navn er KFUKs Sociale Arbejde. Foreningens hjemsted

Læs mere

1. Navn og formål: Stk. 1 Foreningens navn er Netværkstedet Thorvaldsen med hjemsted Thorvaldsensvej 60, st. tv. 1871 Frederiksberg C.

1. Navn og formål: Stk. 1 Foreningens navn er Netværkstedet Thorvaldsen med hjemsted Thorvaldsensvej 60, st. tv. 1871 Frederiksberg C. 1. Navn og formål: Stk. 1 Foreningens navn er Netværkstedet Thorvaldsen med hjemsted Thorvaldsensvej 60, st. tv. 1871 Frederiksberg C. Stk.2 Foreningens formål er at stå for driften og vedligeholdelsen

Læs mere

Vedtægter for Østsalling Idrætsforening

Vedtægter for Østsalling Idrætsforening Vedtægter for Østsalling Idrætsforening 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Østsalling Idrætsforening, stiftet den 17. november 1969. Dens hjemsted er i Skive Kommune. 2. Formål Foreningens formål

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for NEET

V E D T Æ G T E R. for NEET 37914-JF-UJ BILAG 1 - Forslag 4 a Kaj Møller Nielsen Jan Hollmén Olesen Jørn Frøhlich Nis Stemann Knudsen Henrik Popp Hansen Annette Petersen Malene Raunholt Jeanette Illum-Johansen Sesilie Schroll Munk

Læs mere

Vedtægter for Dansk Træforening. Foreningen er etableret ved fusion af Foreningen Danske Trælastimportører og Dansk Træhandlerforening.

Vedtægter for Dansk Træforening. Foreningen er etableret ved fusion af Foreningen Danske Trælastimportører og Dansk Træhandlerforening. Vedtægter for Dansk Træforening NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Dansk Træforening. 1 Foreningen er etableret ved fusion af Foreningen Danske Trælastimportører og Dansk Træhandlerforening. Foreningens

Læs mere

Efter generalforsamlingen vil der blive serveret sandwiches for deltagere i generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil der blive serveret sandwiches for deltagere i generalforsamlingen. Til medlemmerne af Danish Water Forum (udsendt den 11. marts 2016) Hermed indkaldes til Ordinær Generalforsamling i foreningen. Generalforsamlingen afholdes den 27. april 2016 kl. 10.00 hos Vandcenter

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Organisationens navn er Studenterrådet ved Roskilde Universitet (forkortet SR eller SR-RUC). Organisationen

Læs mere

NØRRESUNDBY SEJLKLUB`S LOVE

NØRRESUNDBY SEJLKLUB`S LOVE NØRRESUNDBY SEJLKLUB`S LOVE 1 Klubbens navn og hjemsted: Klubbens navn er Nørresundby Sejlklub, forkortet til N.S.S.. Klubstanderen er et blåt anker på hvid bund med bogstaverne N.S.S. Hjemsted er Aalborg

Læs mere

Standardvedtægter. 1 Navn og hjemsted

Standardvedtægter. 1 Navn og hjemsted Standardvedtægter September 2015 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Natteravnene - by. 1.2 Foreningens hjemsted fremgår af samarbejdsaftalen mellem foreningen og Fonden for Socialt Ansvar (FSA).

Læs mere

Vedtægter for Dansk Methanolforening. Foreningens navn er Dansk Methanolforening med binavnet Danish Methanol Association.

Vedtægter for Dansk Methanolforening. Foreningens navn er Dansk Methanolforening med binavnet Danish Methanol Association. Vedtægter for Dansk Methanolforening 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Dansk Methanolforening med binavnet Danish Methanol Association. Foreningens hjemsted er Frederikshavn Kommune. 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for. Frederiksberg Badminton Klub

Vedtægter for. Frederiksberg Badminton Klub Vedtægter for Frederiksberg Badminton Klub Medlem af: Badminton København Badminton Danmark Danmarks Idrætsforbund The International Badminton Federation STIFTET 5. OKTOBER 1932 1. Navn, hjemsted og adresse

Læs mere

STANDARDFORENINGSVEDTÆGT (for kolonihaver på lejet jord)

STANDARDFORENINGSVEDTÆGT (for kolonihaver på lejet jord) STANDARDFORENINGSVEDTÆGT (for kolonihaver på lejet jord) 1. Haveforeningens navn og stiftelse 1. Foreningens navn er Haveforeningen "Enghave". Foreningens hjemsted er Horsens Kommune 2. Foreningen er stiftet

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Fjordvang Efterskole Februar 2016 1. Hjemsted formål og værdigrundlag. Stk. 1. Fjordvang Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Vedtægter for VIBORG ATLETIK- OG MOTION Stiftet 12. juli 1940. Navn og hjemsted 1.

Vedtægter for VIBORG ATLETIK- OG MOTION Stiftet 12. juli 1940. Navn og hjemsted 1. Vedtægter for VIBORG ATLETIK- OG MOTION Stiftet 12. juli 1940 Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Viborg Atletik- og Motion (VAM) med hjemsted i Viborg Kommune. Foreningen er medlem af Dansk Atletik

Læs mere

Vedtægter for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Vedtaget på generalforsamligen 07.05.2013 Psykiatriforeningernes Fællesråd er oprettet den 26. april 2006 under navnet: Fællesrådet

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY.

Vedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY. Vedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. 1. Efterskolen i Bakkerne - Try er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. Thyland Idrætsefterskole

Vedtægter for den selvejende institution. Thyland Idrætsefterskole Vedtægter for den selvejende institution Thyland Idrætsefterskole Indholdsfortegnelse: Hjemsted, formål og værdigrundlag side 2 Skolekreds side 2 Skolens drift side 3 Generalforsamlingen side 3 Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål Februar 2015 Vedtægter for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål 1 Herfølge Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Køge kommune. Skolen

Læs mere

LAVAS.dk. Landsforeningen for Vækstlags Scenekunst i Danmark VEDTÆGTER

LAVAS.dk. Landsforeningen for Vækstlags Scenekunst i Danmark VEDTÆGTER VEDTÆGTER Vedtægter. 1 - FORENINGENS NAVN, FORMÅL OG MEDLEMSKRAV Foreningens navn:. Landsforeningens formål: At fungere som et interessefællesskab og netværk for vækstlagsscenekunst i Danmark, der opfylder

Læs mere

Vedtægter for. Fonden VisitAarhus

Vedtægter for. Fonden VisitAarhus Vedtægter for Fonden VisitAarhus 1. Navn Fondens navn er Fonden VisitAarhus. Fondens hjemsted er Århus Kommune. Fonden er stiftet af: Erhverv Århus (oprindelig Aarhus Handels- og Industriforening) Århus

Læs mere

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER Vedtægter pr. 28. august 2009 Indhold: Kapitel I Foreningen Kapitel II Kredsene Kapitel III Vedtægterne Kapitel IV Overgangsbestemmelser Kapitel V Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole

VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestjyllands Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for Klatreklub Nordsjælland

Vedtægter for Klatreklub Nordsjælland Vedtægter for Klatreklub Nordsjælland 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Klatreklub Nordsjælland, normalt forkortet til KkN. Foreningens hjemsted er Fredensborg kommune. 2 Foreningens formål

Læs mere

Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014

Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014 Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014 Lov for Den danske Landinspektørforening Foreningens første lov blev vedtaget på stiftende generalforsamling den 30. august 1875. Foreningens navn

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Love for DANSK FOLKEHJÆLP

Love for DANSK FOLKEHJÆLP Love for DANSK FOLKEHJÆLP INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NAVN... 3 2 FORMÅL... 3 3 ÅRSMØDE... 3 4 ORGANISATIONSBESTYRELSEN... 4 5 DAGLIG LEDELSE... 5 6 ORGANISATIONENS REGNSKAB... 6 7 NEDLÆGGELSE... 6 8 AFDELINGER...

Læs mere

Vedtægter for Lyngby Delebil

Vedtægter for Lyngby Delebil Vedtægter for Lyngby Delebil 1 Navn og hjemsted 1.1. Foreningens navn er Lyngby Delebil FMBA. 1.2. Foreningens hjemsted er Lyngby-Taarbæk kommune. 2 Formål 2.1. Foreningens formål er at indkøbe, lease

Læs mere

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret september 2013)

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret september 2013) Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret september 2013) 1 Navn og hjemsted Laugets navn er Stenhuggerlauget og med binavnene Stenhuggerlauget i Danmark, Stenhuggersektionen og Stenhuggersektionen under Dansk

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE.

Vedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE. Vedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE. 1. Hjemsted og formål Nøvlingskov Efterskole, der er oprettet ved stiftende repræsentantskabsmøde den 9. sept. 1982, er en uafhængig, selvejende

Læs mere

Eksempel på foreningsvedtægter, der opfylder folkeoplysningslovens. Vedtægter for forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning

Eksempel på foreningsvedtægter, der opfylder folkeoplysningslovens. Vedtægter for forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning Eksempel på foreningsvedtægter, der opfylder folkeoplysningslovens krav. Vedtægter for forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning Vedtægt for x forening 1. Navn og hjemsted: Foreningens navn

Læs mere

1 Navn og hjemsted Foreningen NORDSJÆLLANDS FJERNSTYRINGS KLUB, forkortet NFK, er stiftet i 1967. Foreningen har hjemsted i Fredensborg Kommune.

1 Navn og hjemsted Foreningen NORDSJÆLLANDS FJERNSTYRINGS KLUB, forkortet NFK, er stiftet i 1967. Foreningen har hjemsted i Fredensborg Kommune. 1 Navn og hjemsted Foreningen NORDSJÆLLANDS FJERNSTYRINGS KLUB, forkortet NFK, er stiftet i 1967. Foreningen har hjemsted i Fredensborg Kommune. 2 Formål Foreningens formål er at udvikle og fremme udøvelsen

Læs mere

Vedtægter for Hammel Gymnastik Forening (HGF)

Vedtægter for Hammel Gymnastik Forening (HGF) Vedtægter for Hammel Gymnastik Forening (HGF) Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Navn, formål og hjemsted... 3 2. Medlemsforhold.... 3 3. Kontingent... 4 4. Foreningens ledelse... 4 5. Generalforsamling...

Læs mere

DANISH DESIGN ASSOCIATION. Vedtægter for Danish Design Association. Version 4.0

DANISH DESIGN ASSOCIATION. Vedtægter for Danish Design Association. Version 4.0 DANISH DESIGN ASSOCIATION Vedtægter for Danish Design Associion Version 4.0 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Danish Design Associion (DDA). Stk. 2. Danish Design Associions hjemsted er den kommune,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Foreningen network danmark

VEDTÆGTER. for. Foreningen network danmark VEDTÆGTER for Foreningen network danmark Indholdsfortegnelse: 1. Navn, stiftelse og hjemsted... 2. Formål og virksomhed 3. Medlemskab... 4. Bestyrelse 5. Direktionen 6. Økonomi og regnskab 7. Generalforsamling

Læs mere