Politik, medier og kommunikation - et projekt om politisk kommunikation i medialiseringen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politik, medier og kommunikation - et projekt om politisk kommunikation i medialiseringen"

Transkript

1 Politik, medier og kommunikation - et projekt om politisk kommunikation i medialiseringen 3. semester Humanistisk Informatik Aalborg Universitet København Gruppe 16 Emma Holst Eskildsen Julie Stidsholt Mie Andersen Niels Øst Skov Vejleder: Camilla Dindler Afleveringsdato: 19. december 2011

2 Indholdsfortegnelse LÆSEVEJLEDNING... 4 INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING...5 VALG AF METODE...6 VALG AF TEORI...6 FORFORSTÅELSE...7 PRÆSENTATION AF EMPIRI...7 VIDENSKABSTEORI... 9 INDUKTION...9 HERMENEUTIK Hermeneutiske kernebegreber...11 Den hermeneutiske cirkel Forforståelse...12 Kritik af hermeneutik og dens begrænsninger...13 VIDENSKABSTEORETISK METODE I OPGAVEN Induktiv metode...14 Hermeneutisk metode...15 TEORI...16 TOULMINS ARGUMENTATIONSANALYSE Grundmodellen...16 Udvidet model...18 APPELFORMER FAIRCLOUGHS DISKURSTEORI MEDIER OG POLITISK KOMMUNIKATION Medialisering...26 Dagsordenteori...28 Medier som redskab og magtfaktor...29 Fra kanal til selvstændig aktør...30 Strömbäcks fire arenaer...32 Mediernes tre roller...34 ANALYSE...35 UGEBREV Toulmins argumentationsanalyse...35 Appelformer...38 Diskursanalyse...41 Ugebrevet og Medialisering...50 Strömbäks fire arenaer...51 Mediernes tre roller...54 TV- INTERVIEW Toulmins argumentationsanalyse...57 Appelformer...61 Diskursanalyse...63 TV-interviewet og Medialisering...72 Strömbäcks fire arenaer...73 Mediernes tre roller...76 KOMPARATIV ANALYSE...78 DISKUSSION

3 Diskussion af resultater...81 Diskussion om anvendt teori...83 Diskussion af inddragelse af alternative teorier...84 Metode og empiri...85 KONKLUSION...87 TEMARAMMEREDEGØRELSE...89 PROCESBESKRIVELSE...90 LITTERATURLISTE...92 ANSVARSLISTE...96 BILAG BILAG BILAG

4 Læsevejledning Læsevejledningen har til formål at lette læsningen for læseren. Opgaven: Når vi introducerer et nyt begreb, vil begrebet første gang være markeret med kursiv. Ethvert citat er markeret med kursiv og er sat i citationstegn. Er citatet længere end én linje, vil citatet være rykket ind og ned på næste linje, så det står som et afsnit for sig selv. Når vi nævner en teoretiker, vil denne første gang være omtalt ved sit fulde navn. Herefter vil vi kun gøre brug af efternavnet. I opgaven nævnes Margrethe Vestager første gang ved fulde navn, hvorefter vi vil benævne hende Vestager. I opgaven nævnes journalist Nynne Bjerre Christensen første gang ved fulde navn, hvorefter vi vil benævne hende Bjerre Christensen. Transskriptionen: Vi har benyttet Pirkko Raudaskoskis transskriptionsmetode. I transskriptionen forkortes interviewdeltagernes navne til MV (Margrethe Vestager) og NBC (Nynne Bjerre Christensen, DR- journalist). Kilder og litteraturliste: Vi henviser til kilder således: (Efternavn, årstal). Ved kildehenvisning efter et citat, definitioner og/eller konkrete begreber henvises der således: (Efternavn, årstal: side). Vi refererer til webadresser med hyperlinket i teksten i parentes. I tilfælde af, at webadressen er brugt flere gange, indsættes et tal, der refererer til litteraturlisten (www.xxx.dk x ). Tallet bruges også i litteraturlisten, hvor den fulde URL står skrevet sammen med datoen for, hvornår hjemmesiden har været besøgt (1: - hentet den dd.mm.åååå). 4

5 Indledning Politik er i dag et af de temaer, der fylder mest i mediebilledet. Overalt i aviserne, på nettet, på de sociale medier, i fjernsynet og i radioen foregår rapporteringer og diskussioner om den politiske verden. Dertil optræder politikerne tilmed selv frivilligt mere og mere i mediernes søgelys, i diverse underholdningsshows samt på sociale platforme. Men hvad betyder dette medieindtog på den politiske kommunikation? Tilpasser den politiske verden sig mediernes præmisser? Og hvilken position skal medierne indtage over for politikerne? Tanker og overvejelser som disse har dannet grobund for vores problemformulering. Problemformulering Problemformuleringen, der danner grundlag for denne opgave er som følger: Hvordan differentierer Radikale Venstres partiformand Margrethe Vestagers kommunikation om vækst sig ved brug af henholdsvis et nyhedsmedie og ved brug af Radikale Venstres egen hjemmeside? Vi har udarbejdet følgende problemstillinger, der har til formål at hjælpe os med at besvare problemformuleringen: - Hvilke forhold gør sig gældende fra Stig Hjarvards medialisering, Jesper Strömbäcks arenateori og Pippa Norris mediernes tre roller, og hvordan påvirker disse kommunikationen i henholdsvis ugebrevet og TV- interviewet? - Hvordan gør Vestager brug af retoriske virkemidler i henholdsvis ugebrevet og TV- interviewet? - Hvad er den/de gennemgående diskurs(er) i henholdsvis ugebrevet og TV- interviewet? 5

6 For at besvare ovenstående problemformulering, vil vi foretage en komparativ analyse. Den komparative analyse vil indeholde to elementer. Det første element undersøger Vestagers kommunikation ud fra et kommunikativt perspektiv, og det andet fra et mediesociologisk perspektiv. Vi vil ud fra disse perspektiver analysere og sammenligne kommunikationen i et ugebrev skrevet af Vestager og et i TV- interview med Vestager. Ugebrevet betragter vi som partiets eget medie, og TV- interviewet som det journalistisk redigerede medie. Valg af metode I opgaven arbejder vi induktivt, idet vi generaliserer og konkluderer på baggrund af enkelte tilfælde. Vi har desuden benyttet os af den hermeneutiske metode, herunder den hermeneutiske cirkel. Vi tager udgangspunkt i det specifikke som trækker forståelse for helheden. For nærmere uddybning af metodevalg, se afsnittet videnskabsteoretisk metode (s. 16). Valg af teori I besvarelsen af vores problemformulering er det nødvendigt både at kunne udsige pointer fra et kommunikativt og et mediesociologisk perspektiv. Ud fra det kommunikative perspektiv har vi valgt at inddrage følgende teorier: Toulmins argumentationsmodel, de tre appelformer og Norman Faircloughs diskursteori. Vores valg af mediesociologisk teori indeholder teori om medialisering af Hjarvard, Strömbäcks arenateori samt Norris tre medieroller. Hjarvards teori om medialisering vil blive anvendt til at beskrive forholdet mellem medier og de politiske aktører. Strömbäcks arenateori kan belyse, hvordan politikere kommunikerer og agerer forskelligt alt efter, hvilken situation og kontekst kommunikationen foregår i. Norris teori om de tre medieroller kan udsige forhold om, hvordan medierne kan agere overfor de politiske aktører. Derudover gør disse teorier det muligt for os at sætte vores mere tekstnære analyser i forhold til den kontekst, kommunikationen er produceret i, nemlig 6

7 medialiseringen. Faircloughs diskursanalyse kan ligeså bidrage til en større forståelse for den bredere sociale praksis, som den kommunikative begivenhed er en del af. Vores empiri stammer fra henholdsvis skriftlig og mundtlig kommunikation. Dette aspekt indebærer hovedårsagen til valget af ovenstående teorier. Vi ønsker, at de respektive teorier kan påføres både ugebrevet og TV- interviewet. Dette krav opfylder teorierne, da de ikke skelner mellem skriftlig og mundtlig kommunikation. Hvordan disse teorier anvendes i analysen, vil blive beskrevet i de respektive teoriafsnit. Forforståelse Vi havde alle i gruppen bagvedliggende forforståelser om, at der ville foreligge forskelle i empirien. Forforståelserne fremkom, idet vi valgte empiri, hvor kommunikationen, vi analyserede, udsprang af to forskellige præmisser. Forforståelserne har ikke været ekspliciteret og udsagt i gruppen. Præsentation af empiri Vi har i opgaven valgt at tage udgangspunkt i en allerede eksisterende empiri i stedet for at indsamle den på egen hånd. Empirien består af et TV- interview og et ugebrev, der begge omhandler emnet vækst, og det er kommunikationen i de to, der vil være objekt for udforskning. TV- interviewet blev vist på DR2 d. 1. februar 2011 i indslaget Vejen til vækst i programmet Deadline. I TV- interviewet optræder journalisten Nynne Bjerre Christensen og partiformand for Radikale Venstre, Margrethe Vestager. TV- interviewet er en del af en række af interviews med alle landets partiformænd, og disse fandt sted i løbet af vinteren og foråret Det er den transskriberede version af TV- interviewet, der vil blive anvendt i opgaven. Ugebrevet er skrevet af Vestager og er publiceret på Radikale Venstres hjemmeside d. 23. august De to forskellige medier giver forskellige kommunikative muligheder, og det er således interessant at lave en sammenligning af de to medier. 7

8 Det skal pointeres, at den politiske kontekst er, at der på det tidspunkt, hvor TV- interviewet fandt sted, og hvor ugebrevet blev skrevet, var tale om et valgår. Radikale Venstre vidste, at folketingsvalget ville blive udskrevet senest i november Kommunikationen i empirien må således foregå med bevidstheden om et kommende valg. Vestagers hovedformål med henholdsvis TV- interviewet og ugebrevet måtte altså antages som værende at profilere Radikale Venstre på en måde, så danskerne ville stemme på partiet til det forestående folketingsvalg. 8

9 Videnskabsteori Alle videnskaber gør brug af videnskabelige metoder. I det følgende vil vi komme ind på de metoder, som vi finder væsentlige for vores opgave; induktion og humanvidenskabernes hermeneutik (Chalmers, 1995). Begrundelse for valg af metode samt dens relevans, vil vi uddybe nærmere i afsnittet videnskabsteoretisk metode (s. 16). Induktion Ved induktion forstås, at man generaliserer ud fra flere enkelte specialtilfælde. I vores opgave generaliserer vi ud fra kun to enkelte tilfælde. Det har vi valgt at gøre, trods David John Chalmers postulat om, at man skal have observeret flere forskellige tilfælde, før man kan generalisere. Bent Flyvbjerg (2006) opponerer i sin artikel Five Misunderstandings About Case- Study Research imod Chalmers overbevisning om, at man ikke kan generalisere ud fra få enkeltstående tilfælde. Vi har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i Flyvbjergs teori, da vi tillader os at drage konklusioner ud fra en begrænset mængde empiri. Chalmers beskæftiger sig med begrebet naiv-induktivisme. Her tages udgangspunkt i iagttagelser, som man udfører via sine sanser. Disse iagttagelser gør en i stand til at komme frem til forskellige typer af videnskabelige udsagn. Når iagttageren har et velfungerende sansesystem, kan denne komme frem til såkaldte singulære udsagn. Singulære udsagn refererer til noget bestemt, og eksempler herpå er en bestemt situation eller begivenhed, som er hændt på et bestemt tidspunkt. Observationer vil altid være singulære, da en iagttagelse eller observation af noget altid vil være sket på et bestemt tidspunkt. Et eksempel på et singulært udsagn kunne f.eks. være: Denne stok, som står halvvejs nedsænket i vand, ser ud som om den slår et knæk (Chalmers, 1995: 29). Her er det en bestemt stok, som er iagttaget på et bestemt sted og tidspunkt. 9

10 En anden type udsagn er universelle udsagn: Til forskel fra singulære udsagn refererer de til alle situationer eller begivenheder af samme art til alle tider (Chalmers, 1995: 30). Her handler det om erkendelse af et fænomen i universet, som til enhver tid vil opføre sig ensartet, altså en generalisering. Et eksempel på et universelt udsagn er det følgende: Planeter bevæger sig i ellipser omkring solen (Chalmers, 1995: 29). Da man gerne vil gå fra at have et singulært udsagn, som er påstået efter et begrænset antal bestemte observationer, til et universelt udsagn, som skal fungere som en påstand, må man opfylde nogle betingelser. Man skal i induktivismen sørge for at lave nok observationer, før man drager forhastede konklusioner. Et eksempel kunne være, at hvis man oplever nogle enkelte fugle, som ikke kan flyve, betyder det ikke, at alle fugle ikke kan flyve. Herudover skal man sørge for, at ens observationer bliver udført under forskellige forhold. F.eks. kan man sige, at hvis man ser nogle fugle et sted, som ikke kan flyve, må man se på andre fugle i andre miljøer for at kunne lave en generalisering af, hvor mange og hvilke fugle det er, som ikke kan flyve. En sidste betingelse er, at ikke et eneste observationsudsagn må modsige den universelle lov. Når man udfører induktion handler det altså om, at gå fra flere singulære udsagn til ét generaliserende universelt udsagn (Chalmers, 1995). Ud fra ovenstående, med de tre betingelser, er man kommet frem til en formulering af induktionsprincippet: Hvis et stort antal X er er blevet iagttaget under mange forskellige betingelser, og det viser sig, at disse X er uden undtagelse har egenskaben Y, så har alle X er egenskaben Y (Chalmers, 1995: 32). 10

11 Hermeneutik Hermeneutikken er en videnskabsteori, der forgrener sig vidt. Den går tilbage til Antikken og er i dag stadig anvendt inden for humaniora. Selve begrebet hermeneutik stammer fra et antikt græsk ord, der betyder det at fortolke (Paahus, 2008). Fortolkning er, sammen med mening, to centrale begreber for hermeneutikken (Paahus, 2008). Hermeneutiske kernebegreber Hermeneutikken ser en klar adskillelse af human- og naturvidenskaberne. Hermeneutikken påstår, at naturvidenskaben undersøger fænomener, som ikke har mening. Det gør humanvidenskaben derimod, da den søger en forståelse af menneskelige handlinger og det resultat, der kommer ud af disse handlinger. Mening skal forstås som handlinger, der stammer fra menneskelige fænomener og ikke fra naturvidenskabelige. Fra menneskelige fænomener vil man forstå meningen og intensionen bag en vis handling. Hermeneutikken vil altså forstå meningen bag og med den menneskelige adfærd, et aspekt hermeneutikken vil påpege ikke kan afdækkes ved naturvidenskabelige forhold (Paahus, 2008: 141). Begrebet udtryk kan forklare flere aspekter af det meningsfulde. Alle de tanker, følelser, og holdninger, som mennesket består af, vil nemlig komme frem i form af udtryk. Ved at fortolke disse udtryk, vil meningen med dem fremkomme, og man kan derfor afdække det intentionelle. I denne sammenhæng kan også de udtryk der opstår i interaktionen, men som ikke nødvendigvis er intentionelle, få mening gennem fortolkning (Paahus, 2008: 141). Det er i forbindelse med hermeneutikkens adskillelse af human- og naturvidenskaberne værd at nævne, hvordan hermeneutikken ikke nægter flere af de naturvidenskabelige værdier. Hermeneutikken er således ikke afvisende over for at søge objektivitet i den udstrækning, det er muligt, samt at belyse det generelle (Paahus 2008: 165). 11

12 Den hermeneutiske cirkel. For at fortolke en tekst er det nødvendigt at bevæge sig cirkulært i sin forståelse. Det følgende citat opsummere den hermeneutiske cirkels forståelsesproces: Den hermeneutiske cirkel udtrykker med andre ord en generel opfattelse af, at al forståelse er cirkulær, dvs. at al forståelse består i at belyse delene ud fra helheden, og helheden ud fra delene. (Holm, 2011: 44). Som citatet illustrer består det cirkulære i at bevæge sig fra at forstå enkelte mindre dele som ord og sætninger til en samlet forståelse af teksten. Den forståelse, man tilegner sig ved at fortolke de mindre dele, vil føre til en udvidet forståelse af helheden, som igen vil belyse nye forhold ved de mindre dele (Paahus, 2008: 145). Den hermeneutiske cirkulering kan anvendes til at placere en given tekst i en bestemt kontekst (Paahus, 2008: 147). Eksempelvis vil en litterær tekst både kunne anskues som et udtryk for, hvordan den er påvirket af den litterære periode, samt hvordan teksten påvirker perioden. Ved den hermeneutiske cirkel er det ifølge Paahus vigtigt, at man i tolkningen af en tekst altid arbejder hypotetisk deduktivt. Det er nødvendigt, da den forståelse man får i den cirkulære proces må testes. For at teste den første forståelse af helheden, må der opstilles en hypotese ud fra denne forståelse. Hvis denne hypotese kan blive bekræftet, vil processen skride frem til næste forståelse, som derefter igen kan testes (Paahus, 2008: 148). Der skabes derved en cirkulær struktur i den opstillede hypotese og objektet, man ønsker at forstå. Forforståelse Ved brug af hermeneutikken er det nødvendigt at være bevidst om, at mennesket indeholder forforstålelser. Filosof Hans Georg Gadamer frembragte den erkendelse, at man for at opnå forståelse for et andet menneskets udtryk, som er 12

13 et produkt af det menneskes livsverden, er nødt til at tage udgangspunkt i ens egen livsverden (Paahus, 2008: 150). Ved at bruge sin egen livsverden i fortolkningen af det meningsfulde udtryk kan objektiviteten stadig stræbes efter. Forforståelsens subjektive eksistens er derfor ikke ensbetydende med, at erkendelsen ikke kan være af objektiv karakter. Dette hænger samme med følgende udsagn: Teksten er altså ikke et objekt, som har en bestemt givet mening, men denne mening bliver til gennem den individuelle fortolkningshandling. (Paahus, 2008:155). Her beskrives det, hvordan tekstens mening er et produkt af den individuelle fortolkning. Den fortolkningsproces vil ikke udmunde i utallige fortolkninger, fordi mennesket indgår i normfællesskaber. Disse fællesskaber indeholder normer, der vil præge individets fortolkning, og dermed i en vis grad ensarte fortolkninger ud fra fællesskabets normer. Samtidig med at normerne vil skifte, vil der også eksistere sub- fællesskaber, der ikke deler normfællesskabets normer. Konsekvensen af udviklingen i normer og forskellige normfællesskaber gør, at man kan argumentere for at der ikke kan findes en fortolkning der er mere objektiv og mere korrekt end andre (Paahus, 2008: ). Menneskets opfattelse af det meningsfulde er ikke statisk, men udviklende og forandrende. Derfor vil opfattelsen og tolkningen med tiden skifte, og en forståelse af et udtryk vil derfor aldrig være færdig eller endegyldig (Paahus, 2008: 164). Kritik af hermeneutik og dens begrænsninger Et kritikpunkt ved hermeneutikken er dens manglende evne til at foretage endegyldige slutninger. For hvor og i hvilket led af den hermeneutiske cirkel kan den anvendelige forståelse findes? Derudover kan man diskutere, hvorvidt de fortolkninger, man kommer frem til, er brugbare, når nu de vil være skiftende. 13

14 Videnskabsteoretisk metode i opgaven Vi vil nu redegøre for, hvordan vi har benyttet os af den induktive og hermeneutiske metode. Induktiv metode Vi har i arbejdet med denne opgave benyttet os af den induktive metode, dermed generaliserer vi og laver slutninger ud fra observationer af enkelte tilfælde. Vi har taget udgangspunkt i empirien, som er to enkeltstående medieprodukter, et ugebrev skrevet af Margrethe Vestager og udgivet på Radikales webside, samt et TV- interview vist på DR2. Dette har vi analyseret ud fra relevante analysemodeller og metoder. Metoderne kommer fra teorier, som vi har set relevante i forhold til vores opgave og det er dem som vi benytter til, at komme frem til vores generelle konklusioner. Idet at vi arbejder på denne måde, går vi altså fra singulære udsagn, som er vores observationer af empirien, til universelle udsagn. Alt dette gør vi med henblik på at finde ud af om der ses forskelle i de radikale venstres strategiske kommunikation i hhv. TV- interviewet og ugebrevet på websiden, altså at besvare vores problemformulering. Da vi kun har benyttet os af to enkeltstående dele i empiri, må man sige at der ligger en vis usikkerhed. Da induktionsprincippet bygger på, at man skal foretage et stort antal iagttagelser under forskellige forhold, varierer dette fra hvad vi egentlig har gjort. Flyvbjerg (2006) argumenterer i forskningsartiklen Five Misunderstandings About Case- Study Research for at man godt kan drage konklusioner ud fra få eksempler. Ved kun at analysere to cases kan vi analysere mere grundigt, hvorfor vores dette er vores fremgangsmåde. Vores fremgangsmåde bygger Det vi dog kan konkludere er, at det er sandsynligt, at det vi konkluderer er gældende i andre tilfælde og at man i hvert fald kan generalisere inden for casen, men ikke med sikkerhed lave forudsigelser. Som beskrevet ovenfor, kan man med de induktive iagttagelser vi har gjort os arbejde videre med dem deduktivt. Dette skulle gøres ved at drage konklusioner, altså deduktive slutninger, ud fra de induktive slutninger, og undersøge om de er logisk gyldige. Vi har dog valgt ikke at arbejde med den deduktive metode, og hermed teste vores hypotesers sandhedsværdi. 14

15 Hermeneutisk metode Udover den induktive metode har vi gjort brug af den hermeneutiske metode, da vi går fra specifik til mere abstrakt viden og hermed opnår ny forståelse. Forståelseshorisonten af empiri og anvendt materiale har været forskellig for alle gruppens medlemmer, da vi hver især har subjektive fordomme, holdninger og værdier omkring empirien, vi benytter i opgaven og måden, vi griber det an på. Det kan bl.a. være ved måden, vi opfatter vores empiri, da vi alle har en vis forhåndsviden omkring emnet og partiet og derfor vil dette muligvis kunne afspejle sig i måden vi senere fortolker vores analyse. Undervejs i opgavearbejdet har vi udvidet vores forståelser og viden ved at studere andre relevante teorier og ved at analysere materialet. Vi har forsøgt at skabe en fælles forståelseshorisont ved jævnligt at holde gruppemøder, som blandt andet er blevet brugt til at diskutere vores oprindelige og nye viden. Vi har i vores arbejde benyttet os af helhed- del- cirklen, hvor man hele tiden veksler imellem at fokusere på del og helhed, for at opnå større viden. Ved at starte med at gennemlæse vores empiri, fik vi dannet os et helhedsindtryk af denne. Efterfølgende fokuserede vi på dele af empirien, som vi anså for relevante for vores opgave, og analyserede dem. Analyserne dannede grundlag for vores tolkninger, som gav os et nyt blik på helheden. Med det nye blik fandt vi nye dele og elementer at analysere, og på den måde blev vores arbejde cirkulært mellem del og helhed. Efter dette afsnit, der beskriver, hvordan vi benytter metoderne induktivisme og hermeneutik, vil vi nu præsentere de forskellige teorier og teoretikere, vi bruger til at analysere vores empiri med. 15

16 Teori Toulmins argumentationsanalyse Toulmin ( ), engelsk filosof og logiker, opstiller i bogen The Uses of Argument fra 1958 en argumentationsmodel. Toulmins argumentationsmodel er tænkt som en universel analysemodel, som kan benyttes på næsten alle argumenter i alle sammenhænge, de kunne forekomme i (Jørgensen & Onsberg, 2008). Modellen er et godt redskab til både produktion af egne argumenter samt til analyse af andres, da den anskueliggør et arguments opbygning og funktion (Dahl & Olesen 2003). Toulmins analysemodel viser strukturen i et argument: argumentet i sig selv, dets bestanddele og relationerne imellem dem. Da analysemodellen består af seks elementer, hvoraf tre er faste elementer, og de andre tre er frie, opstiller man modellen i to trin; en grundmodel og en udvidet model. Grundmodellen Et argument vil altid bestå af tre elementer: påstand (P), belæg (B) og hjemmel (H). I figur 1 ses hvordan modellen er bygget op af de tre elementer: Figur 1: (Jørgensen & Onsberg, 2008: 16). Nedenfor vil vi beskrive de faste elementer i analysemodellen: Påstand (P) Et arguments mål kaldes for påstand. Det er det synspunkt, som afsenderen søger at få modtagerens tilslutning til. Påstanden bliver retfærdiggjort eller fastslået af afsenderen ved hjælp af de to andre elementer, belæg og hjemmel. Man finder frem til påstanden i et replikskifte ved at spørge: Hvad vil afsenderen have modtagerens tilslutning til? (Jørgensen & Onsberg, 2008). 16

17 Belæg (B) Da belægget er et af de to elementer, som vi benytter os af for at overbevise modtageren om påstanden, er det belægget, vi søger at opnå tilslutning til. Altså er det den gode grund, vi giver modtageren til at acceptere påstanden (Dahl, 2003). Et belægs indhold er oftest mere acceptabelt for modtageren end en påstands indhold. Man finder et belæg ved at spørge: Hvad bygger afsenderen P på? (Jørgensen & Onsberg, 2008). Hjemmel (H) Hjemlen er den, som gør det muligt at godtage påstanden på baggrund af belægget. Da hjemlen ofte er et generelt synspunkt, kan man forvente, at modtageren deler dette. Ofte bliver hjemlen ikke udtalt eller nedskrevet, da den kan være så indlysende, at man underforstår den (Dahl, 2003). Et eksempel på replikskifte, hvori der findes et argument, kunne være: X: Preben er en slapsvans. Y: Hvorfor tror du det? X: Fordi han ikke træner med vægte. Hvis vi sætter dette eksempel ind i analysemodellen, vil det se således ud: Figur 2 Ifølge Jørgensen og Onsberg (2008: 17) er dette replikskifte argumenterende, fordi det indeholder: 1. information som afsender søger modtagers tilslutning til, og 2. information som afsender søger af vinde modtagers tilslutning med. 17

18 De to slags informationer, som argumentet indeholder, er hhv. påstand og belæg. Det sidste faste element i modellen er hjemlen. Hjemlen kommer ikke til udtryk i det, vi siger i replikskiftet, da det er implicit (heraf parentesen i figur 2). Dvs. at hvis Y accepterer påstanden, når X henviser til belægget, indebærer det, at de er enige i det synspunkt, som hjemlen står for. Hvis ikke de er enige, vil Y ikke tilslutte sig til påstanden, når X siger belægget (Jørgensen & Onsberg, 2008). Udvidet model Udover de tre faste elementer i argumentationsmodellen, som er beskrevet ovenfor, har modellen tre ekstra elementer. Disse tre elementer er ikke faste, men frie, og behøver ikke være tilstede i et argument. Det vil dog ofte være muligt at finde et eller flere af de 3 frie elementer i et argument. De tre frie elementer i en argumentation kaldes styrkemarkør (S), gendrivelse (G) og rygdækning (R) (Jørgensen & Onsberg, 2008). Grundmodellen udbygget med de tre fakultative elementer ser således ud: Figur 3 Hvis vi arbejder videre med replikskiftet fra tidligere, kan det fortsætte således: (X: Preben er en slapsvans. Y: Hvorfor tror du det? X: Fordi han ikke træner med vægte.) Y: Derfor kan han da godt være stærk. 18

19 X: Man må da regne med at være en slapsvans, når man aldrig har trænet. Bare se på Børge, han er også slap. Y: Hvad så med Brian? Han har aldrig trænet, og alligevel fik Henning tæsk i weekenden. X: Nåh ja, men han er jo også kraftig og stort bygget af natur. Jeg tror nu, at det er mest sandsynligt, at Preben ikke bliver stærk, før han begynder at træne. Y: Nej, det har du sikkert ret i Indsat i analysemodellen vil det argument, de begge når til enighed om, se således ud med alle seks elementer udfyldt: Figur 4 De tre frie elementer, vil vi herunder uddybe: Styrkemarkør (S) Ved hjælp af styrkemarkøren kan afsenderen moderere eller forstærke tonen i et argument. Styrkemarkøren giver altså udtryk for, i hvor høj grad afsenderen er sikker i sit argument. Styrkemarkøren udtrykkes med adverbier som f.eks. rimeligt, sandsynligvis, måske og nødvendigvis, og man kan finde styrkemarkøren i et argument ved at spørge: Hvor sikker er afsender på P? (Jørgensen & Onsberg, 2008 og Dahl, 2003). Gendrivelse (G) Gendrivelsen knytter sig til styrkemarkøren, da den er med til at vise eventuelle forbehold eller undtagelser i det, som bliver transporteret fra påstand til 19

20 hjemmel. Gendrivelsen hjælper til med at tage mulige modargumenter op, før modtageren når at modargumentere. Gendrivelsen indeholder ofte ord som medmindre og undtagen, og man kan finde frem til den ved at spørge: I hvilke tilfælde gælder P ikke? (Jørgensen & Onsberg, 2008 og Dahl, 2003). Rygdækning (R) Rygdækning knytter sig til hjemlen som en form for opbakning, hvis modtageren skulle tvivle på, om hjemlen kan accepteres. Rygdækning er i sin forstand det konkrete grundlag for den generelle regel i hjemlen og fungerer derfor som yderligere dokumentation. Rygdækningen findes ved at spørge: Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H? (Jørgensen & Onsberg, 2008 og Dahl, 2003). Når man, ud fra uvenstående, kan analysere næsten alle argumenter ved hjælp af Toulmins argumentationsmodel, er det således også muligt at benytte analysemodellen til at analysere Vestagers argumentation i henholdsvis ugebrevet og TV- interviewet. Vi vil i vores opgave benytte Toulmins Argumentationsmodel til at undersøge, hvorvidt Vestager i sin kommunikation gør brug af påstand, belæg og hjemmel, der er en forudsætning for, at der kan være tale om et argument. I den forbindelse vil det være interessant at undersøge, om Vestager i TV- interviewet og ugebrevet opfylder kravene for at lave et fuldbyrdet argument. Ved en komparativ analyse af argumentationen i TV- interviewet og ugebrevet vil vi kunne afdække om, og i så fald hvordan, de differentier sig fra hinanden. Appelformer For at vinde modtagernes tilslutning til et synspunkt kan afsenderen gøre brug af appelformerne, logos, patos og etos. Når der appelleres ved hjælp af logos, gør afsenderen brug af saglige argumenter (Jørgensen og Onsberg, 2008: 69). Afsenderen holder sig på bedste vis til sagens 20

21 kerne og optræder så objektivt som muligt. Gøres der brug af logos, vil ordvalget være neutralt, og fokus vil være på de saglige argumenter frem for den optrædendes stil (Jørgensen og Onsberg, 2008: 69). Etos appellerer til den tillid, som den tilhørende måtte have til afsenderen, en tillid baseret på afsenderens personlighed, eller baseret på afsenderens autoritet. Ifølge Aristoteles, var der tre grunde til, at denne tillid kunne opstå til den talende: talerens klogskab, talerens moralske karakter og talerens velvilje over for tilhørerne (Jørgensen og Onsberg, 2008: 70). På baggrund af dette er afsenderens troværdighed altså et essentielt aspekt i etosapellen, da tillid udspringer af troværdighed til den talende. De følelser, der appelleres til, er ikke kun øjeblikkelige følelser, men følelser, der allerede eksisterer før en bestemt situation, og de følelser der opstår efter situationen (Jørgensen og Onsberg, 2008: 70). Derfor vil en afsender med høj troværdighed have nemmere ved at vinde tilslutning, da de tilhørende må have følelser fra tidligere episoder, der gavner den tillid de måtte have til personen. Etos ses i tekster, hvor f.eks. afsender er konsekvent i sine holdninger, henviser til sin egen autoritet og refererer til sin egen ærlighed (Jørgensen og Onsberg, 2008: 70). Patosappellen bygger på de spontane følelser hos modtageren og inddrager derfor modtager. Disse følelser kan f.eks. være glæde, vrede, sorg, forargelse, medlidenhed etc., og er følelser, der opstår i den givne situation. Derfor er patos den af de tre appelformer, der er bundet til den konkrete situation (Jørgensen og Onsberg, 2008: 72). Ved denne appel bliver der, i modsætning til logosapellen, brugt værdiladede ord. Appelformerne spiller sammen således, at f.eks. etos kan opstå på baggrund af gentagende logos, og de hænger derfor nøje sammen. De tre appelformer anses alle for at være vigtige i en argumentation, men ofte dominerer en af appelformerne mere end de andre. Dette afhænger dog af den kommunikationssituation, de optræder i. 21

22 Vi har valgt at medtage appelformerne logos, etos og patos, da de understøtter det strategiske i kommunikationen hos Radikale Venstre. Appelformerne bruges til at forstærke påvirkningen og tilslutningen til et argument hos de tilhørende (Jørgensen og Onsberg, 2008). En analyse af appelformerne i ugebrevet samt TV- interviewet vil vise os en del af den strategi, Radikale Venstre har valgt for at få støtte til partiets holdninger (Wille, 2007). Faircloughs diskursteori I Analysing Discourse: Textual Analysis for Social Research (2003) har Faiclough, britisk professor emeritus i lingvistik, udarbejdet en teori, der er velegnet til analyse af TV- interviwet og ugebrevet. Et TV- interview og et ugebrev kan betragtes som tekster, hvorfor det er relevant at analysere dem således. Teorien kan anvendes, idet den tager højde for, at en hvilken som helst tekst altid skal tænkes ind i den kontekst, den er en del af. Desuden kan teorien være medvirkende til at belyse nogle detaljer og sammenhænge i Vestagers kommunikation, der ikke er synlige ved de første gennemlæsninger af empirien. TV- interviewet og ugebrevet vil således i denne opgave blive analyseret med afsæt i Faircloughs diskursteori. Tekster skabes ifølge Fairclough af to grundlæggende kræfter. På den ene side sociale agenter, der betegner de folk, der agerer i sociale begivenheder, og på den anden side sociale strukturer og sociale praksisser. Fairclough fremhæver, at der hersker en relation mellem tekster, sociale begivenheder, sociale praksisser og sociale strukturer (Fairclough, 2003: 22). Ifølge Fairclough er de sociale agenter karakteriseret ved at de på den ene side er socialt bundne i deres handlinger, men på den anden side har en stor del af frihed i forbindelse med skabelse af tekster (Fairclough, 2003: 22). Sociale strukturer er meget abstrakte enheder. Eksempler herpå er en økonomisk struktur eller et sprog, og disse sociale strukturer definerer en række muligheder. Forholdet mellem, hvad der er strukturelt muligt, og hvad der aktuelt sker, altså relationen mellem strukturer og begivenheder, er meget 22

23 komplekst, idet begivenheder ikke er direkte effekter af de sociale strukturer. Der er en medierende enhed mellem de to, en enhed, som kaldes sociale praksisser (Fairclough, 2003: 23). Fairclough eksemplificerer det på følgende måde: Han betragter sprog som et eksempel på en social struktur og tekst som et eksempel på en social begivenhed. I sproget ligger en række muligheder betinget af grammatik og lingvistiske elementer. Tekster er ikke blot en effekt af sprogets muligheder. Imellem sprog og tekst ligger et netværk af sociale praksisser, af Fairclough betegnet som diskursive ordener. En diskursiv orden er et netværk af sociale praksisser i deres sproglige udtryk og kan betragtes som social organisation og kontrol med den sproglige variation (Fairclough, 2003: 24). Den diskursive orden består af elementerne genre, stil og diskurs. En genre betegnes som en handlemåde, og som eksempler herpå nævnes interviews eller taler. Stil er knyttet til identitet, kropslig adfærd og specifikke måder at optræde på i det sociale rum (Fairclough, 2003: 26). Diskurser betegnes som repræsentationsmåder og er altid en del af social praksis. Fairclough pointerer, at han bruger begrebet diskurs i to betydninger, dels abstrakt i betydningen sprog som et element af det sociale liv, dels konkret som en bestemt måde at repræsentere en del af verden på (Fairclough, 2003: 26). Andetsteds beskriver Fairclough diskurs som en reference til talt eller skrevet sprog, der også kan betragtes som en form for social praksis. Det indebærer, at sprog er en form for handling, der er socialt og historisk forankret. Sproget står i et dialektisk forhold til andre facetter af det sociale på den måde, at det både er socialt formet, men også socialt formende eller konstituerende. Det vil sige, at enhver tekst bidrager til at forme visse aspekter af samfund og kultur (Fairclough, 2008: ). Diskurs betragtes som sprog anvendt til at repræsentere en given social praksis fra et bestemt synspunkt. Sociale praksisser formes følgelig i overensstemmelse med fremherskende magtrelationer mellem mennesker. Det forhold, at praksisserne sædvanligvis er uigennemskuelige for dem, der er involveret i dem, og at de ideologiske antagelser og de magtrelationer, der ligger under 23

24 praksisserne, normalt er usynlige, bidrager til opretholdelse af magtrelationerne (Faiclough, 2008: ). I overensstemmelse med distinktionen mellem genrer, diskurser og stil som tre måder, hvorpå diskurser kan fungere som en del af social praksis, findes tre typer af tekstlige meninger, nemlig handling, repræsentation og identifikation. Dette er med andre ord tekstens relation dels til en begivenhed, dels til en større fysisk og social verden, og endelig til personerne, der er involveret i begivenheden (Fairclough, 2003: 27). Fairclough beskriver en relationel tilgang til tekstanalyse på flere niveauer. Han opererer med tekstens eksternale relationer, tekstens internale relationer og et medierende niveau mellem de to, et diskursivt niveau. En teksts eksternale relationer analyseres dels i relation til andre sociale begivenheder, herunder handling, identifikation og repræsentation, dels til sociale praksisser og sociale strukturer og endelig til andre tekster. Analyse af tekstens internale relationer omfatter tekstens semantiske, grammatiske, leksikale og fonologiske relationer. De semantiske relationer refererer til betydningsrelationer mellem ord og længere udtryk, mellem elementer af ledsætninger, mellem ledsætninger og mellem hovedsætninger eller til betydningsrelationer inden for et større stykke tekst 1 (Fairclough, 2003: 36). De grammatiske relationer beskæftiger sig blandt andet med relationen mellem morfemer i ord samt relationen mellem bisætninger i hovedsætninger 2 (Fairclough, 2003: 36-37). De leksikale relationer refererer til relationer af ordforbindelser 3, og endelig refererer de fonologiske relationer til relationer i 1 Meaning relations between words and longer expressions, between elements of clauses, between clauses and between sentences, and over large stretches of text (Faiclough, 2003: 36). 2 The relationship between morphemes in words, between words in phrases, between phrases within clauses, and between clauses in sentences (Fairclough, 2003: 36). 3 Relations of collocation, i.e. patterns of co- occurence between items of vocabulary (words of expressions) (Fairclough, 2003: 37). 24

25 det talte sprog eller relationer mellem skrifttyper i en tekst 4 (Fairclough, 2003: 37). Det diskursive niveau er det niveau, hvorpå relationer mellem genrer, diskurser og stil bliver analyseret. Disse relationer kaldes interdiskursive relationer. Det diskursive niveau er et medierende niveau, som befinder sig mellem selve teksten og dens sociale kontekst, altså de sociale begivenheder, praksisser og strukturer (Fairclough, 2003: 37). Fairclough er med sin diskursteori stærkt inspireret af den franske filosof Michel Foucault, der flere steder bliver anført som ophavsmand til diskursbegrebet (Raffnsøe, 2008: 181). Denne del af analysen struktureres således med afsæt i Faircloughs opdeling i eksternale, internale og diskursive niveauer samt relationerne imellem, idet det giver mulighed for en systematisk behandling af TV- interviewet og ugebrevet og den sammenhæng, de, som enhver tekst, jævnfør Fairclough, indgår i. Fokus for analysen vil være TV- interviewet og ugebrevet, og såvel det eksternale som det internale og det diskursive niveau vil blive udledt af disse. I analyse af det eksternale niveau behandles teksten dels i relation til andre tekster, dels til sociale praksisser og sociale strukturer, som beskrevet i teoriafsnittet jævnfør Fairclough (2003). Førstnævnte gør det muligt at analysere Vestagers brug af intertekstualitet, og sidstnævnte kan afdække de tendenser i samfundet, der har indflydelse på Vestagers diskurser. På det internale niveau vil tekstens semantiske og leksikale relationer blive analyseret. Bodil Helder fremhæver særligt de leksikale relationer, idet de kan fortælle noget om tekstens art, og idet der ofte ses en sammenhæng mellem talerens ordvalg og tekstens formål (Helder, 2007: 113). Et eksempel herpå er følgende citat fra Vestagers ugebrev: For vores forslag bidrager til, at Danmark 4 Relations in spoken language, including prosodic patterns of intonation and rhythm; graphological relations in written language (Fairclough, 2003: 37). 25

26 bliver endnu mere klimavenligt. Med citatet understreger Vestager, at Radikale Venstre har svaret på, hvordan klimaet i højere grad kan beskyttes. Dette kan være medvirkende til at overbevise læserne af ugebrevet om, at de skal stemme på Radikale Venstre, hvis de ønsker en anstændig klimapolitik. Inddragelse af de fonologiske relationer fravælges, da disse beskæftiger sig med det talte sprog og relationer mellem skrifttyper i en tekst. De grammatiske relationer udelades af pladshensyn. De semantiske og leksikale relationer vil ikke blive behandlet direkte, men indirekte via inddragelse af en række retoriske virkemidler, som præsenteres i den sammenhæng, hvori de indgår. I analysen af det diskursive niveau fravælges Faircloughs distinktion mellem det abstrakte og det konkrete. I stedet benyttes en forståelse af diskurs beskrevet af Fairclough andetsteds: Diskurs er en reference til talt eller skrevet sprog, der også kan betragtes som en form for social praksis (Fairclough, 2008: ). Medier og Politisk Kommunikation. I dette afsnit vil vi beskrive medierne og de politiske aktørers indbyrdes forhold gennem en redegørelse for medialisering. Derefter vil vi redegøre for Strömbäcks arenateori, der forklarer, hvordan politikere optræder på forskellige arenaer. Slutteligt vil vi redegøre for Norris tre medieroller i forhold til de politiske aktører. Medialisering Tidligere anså man medier og samfund som to adskilte og uafhængige dele. Denne måde at betragte forholdet mellem medier og samfund er dog i dag forældet ifølge professor og medieforsker Hjarvard. Forholdet mellem medier og samfund er i dag beskrevet som medialisering. I det følgende citat, definerer Hjarvard medialiseringen således: Medialiseringen er den proces, hvor samfund og kultur i stigende grad underlægges eller bliver afhængige af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at 26

27 medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. (www.kommunikationsforum.dk). Hjarvard karakteriser her medialiseringen som en proces, hvor der skabes et afhængighedsforhold fra samfundet og kulturen til medierne. Afhængigheden opstår, idet medierne bliver en selvstændig institution og aktør i samfundet, samtidig med, de får en større indflydelse på andre samfundsinstitutioner. Til forskel fra tidligere er det moderne samfund præget af et mediebillede med mange aktører, hvis påvirkning på samfundet ikke kan adskilles. Mediernes funktion har udviklet sig, og de er ikke længere kun et redskab til formidling. Idet medierne er blevet integreret i samfundet, har de opnået en større indflydelse. Indflydelsen forstærkes i og med, at de er en selvstændig aktør med egne interesser, f.eks. kommercielle, samtidig med at de formidler andre institutioner og aktørers interesser (www.kommunikationsforum.dk). Gennem tiden har medierne været en vigtig kanal og arena for den politiske kommunikation, og den rolle, som medierne har haft, er vokset i takt med medialiseringen (Hjarvard, 2008: 63). I løbet af det sidste årti har medier haft en større betydning end nogensinde før. De mange kommunikationskanaler har givet politikerne en helt ny måde, hvorpå de kan kommunikere med henholdsvis deres vælgere og nye potentielle vælgere, samt en ny mulighed for at forsøge at påvirke den offentlige meningsdannelse (Jørgensen & Larsen, 2002: Qvortrup, 2002; Nielsen, 2004 i Hjarvard, 2008: 64). Ifølge Walter Lippmann (Hjarvard, 2008: 64) kan man altså bruge medierne til at skabe en mening og til at overtale befolkningen. På baggrund af dette er det altså væsentligt for f.eks. politikere at forsøge at kontrollere den mening, der dannes, når en historie bliver bragt i medierne, og at personer med forskellige forudsætninger forstår en given historie på bedst mulig vis for partiet. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne hvordan der i medialiseringen er sket en større personliggørelse af den politiske kommunikation. Denne stigende personliggørelse af de politiske aktører knytter sig til den politiske 27

28 kommunikations tilpasning til nyhedsmediernes form. Dette indebærer at de politiske aktører skal kommunikere ud fra nyhedsmediernes logik, indeholdende forhold som nyhedskriterier og deadlines. Samtidig skal de politiske aktørers udsagn have en form, der kan anvendes i medier. Tilpasningen til mediernes logik indeholder en større synlighed af de politiske aktører, hvor politikere i højere grad optræder i kræft af deres person (Hjarvard, 2008). Dagsordenteori Et forhold, der kan belyse relationen mellem medier og politikere, er begrebet dagsorden. Medierne sætter i forbindelse med medialiseringen i højere og højere grad dagsordenen. Hvis man som politiker gerne vil tildeles tid i medierne, og præge vælgerne derigennem, er det vigtigt at forstå den dagsorden, der gør sig gældende (Hjarvard, 2008). Ved begrebet dagsorden forstås et sæt af politiske temaer ( issues ), der er hierarkisk ordnet efter vigtighed (Hjarvard, 2008: 75). Man må dog skelne mellem tre forskellige dagsordener: mediernes dagsorden, befolkningens dagsorden og politikkernes/beslutningstagernes dagsorden (Hjarvard, 2008: 75). Igennem mediernes dagsorden bestemmes, hvad der er vigtigst at italesætte, og på baggrund af dette danner befolkningen sig et mening om en givent emne. Mediernes dagsorden vil i medialiseringen være afgørende, da den påvirker både befolkningens og politikernes dagsorden. Ydermere er mediernes dagsorden et bindeled mellem virkelighedens indikatorer og befolkningens dagsorden (Hjarvard, 2008). Mediernes dagsorden er i centrum og dette har en effekt, der påvirker de andre dagsordener. Udover at påvirke de forskellige dagsordener, kan mediernes dagsorden også påvirke offentlighedens mening om et emne på dagsordenen (Ghanem, 1997; McComb, 2004 i Hjarvard, 2008: 77). 28

29 Medier som redskab og magtfaktor I forlængelse af medialiseringen har Dennis McQuail, professor i kommunikation, gjort sig to hovedbetragtninger vedrørende, hvilken position medierne har indtaget. Den første lyder således: An essential element in the process of democratic politics by providing an arena and channel for wide debate, for making candidates for office widely known and for distributing diverse information and opinion (McQuail, 2000: 4). I dette udsagn påpeges, hvordan medierne spiller en essentiel rolle i demokratiet. Som Strömbäck (2007) også påpeger, udgør medierne en arena og redskab for udveksling og distribution af holdninger og informationer. På denne platform kan modstridende synspunkter blive diskuteret og belyst. Ved at medierne udgør denne arena, får borgeren altså oplysninger om politikerne og deres politik, oplysninger, der er essentielle for, at borgerne kan begå sig i et demokrati. Den anden væsentlige pointe vedrørende mediernes rolle fra McQuail lyder således: A means of excercising power by virtue of the relatively privileged access that politicians and agents of government can generally claim from the media as a legitimate right. (McQuail, 1995: 4). Dette udsagn er en forlængelse af det første McQuail- citat, og det beskriver, hvordan politikerne har let adgang til medierne og på denne måde kan udøve magt. Det er et kanaliseret talerør, hvor politikerne kan afstedkomme synspunkter og dermed forsøge at skabe holdningsændringer i befolkningen. Medierne udgør altså et middel i politikernes strategiske kommunikation. I forbindelse med medialiseringen kan man her tilføje mediernes rolle ved politikernes magtindflydelse via 29

30 medierne. Medierne er som medialiseringen påpeger en større selvstændig karakter, der kan give modspil til politikernes magtforsøg. Fra kanal til selvstændig aktør Når man ser på medialiseringens historiske forløb, er der ikke en klar enighed om forløbet, blandt andet fordi de nationale og regionale forhold har haft indflydelse på medialiseringen. Dette betyder, at udviklingen har været forskellig, da relationen mellem medier og politik har været afhængig af det enkelte land og dets forhold. F.eks. har medierne i nogle lande været kontrolleret af staten, mens der i andre lande har været pressefrihed (Hjarvard, 2008: 65). Vi har valgt at tage udgangspunkt i den opdeling, der bliver beskrevet af Hjarvard, da denne opdeling er inspireret af de udenlandske studier, men tilpasset de danske forhold (Hjarvard, 2008). Hjarvard har opdelt medialiseringsudviklingen i fire perioder. For at belyse medialiseringens udvikling vil vi kort redegøre for de tre første, og dertil i større grad uddybe den nuværende periode. Den første periode startede i ca. 1866, hvor aviserne fungerede som partipresse. De fire store partier havde hver deres avis, der delte deres synspunkter, og som skrev for deres sag. Disse aviser var brugbare redskaber til at kommunikere fra partiet til vælgerne (Hjarvard, 2008: 66). Den anden periode strakte sig fra ca til slutningen af 1960 erne, og i denne periode blev pressen omlagt fra partipresse til omnibuspresse (Hjarvard, 2008). Herudover blev radioen introduceret i midten af 1920 erne, og TV et introduceret i starten af 1950 erne. Indførslen af disse to nye medier bidrog til, at pressen blev mere fokuseret på at være en generel politisk informationskilde. Pressen blev gennem tiden mindre afhængig af de forskellige politiske partier. I denne periode blev partierne mindre, og der blev efterhånden i stigende grad kommunikeret fra partierne til vælgerne gennem medierne. Kommunikationen i medierne blev altså en nuanceret beskrivelse af de politiske synspunkter. Pressen koncentrerede sig i højere grad om at være en alsidig orienteringskilde 30

31 for befolkningen ved at skildre de forskellige politiske holdninger (Hjarvard, 2008). Specielt Danmarks Radio var underlagt dette, da denne var en statsinstitution. Også omnibusaviserne blev mere nuancerede, da de blev mere kommercielle og derfor måtte sørge for at favne bredt for at servicere læserne og ikke kun skildre én politisk holdning (Hjarvard, 2008). Den tredje periode begyndte i slutningen af 1960 erne, og i denne periode fik journalisterne en centrale rolle. Det var journalistens rolle at være kritisk og udspørgende, hvilket introducerede nye præmisser for den politiske kommunikation. De nye præmisser, som medierne satte, medførte, at politikkerne var nødsaget til at lære at kommunikere herefter og optræde i medierne (Hjarvard, 2008). I den sidste og fjerde periode beskriver Hjarvard den nuværende situation. Perioden startede i slutningen af 1980 erne. I denne periode kom der større udbud på forskellige TV- og radiokanaler, da monopolet på disse blev brudt (Hjarvard, 2008: 67). Ydermere blev man introduceret til internettet, der åbnede nye muligheder for kommunikation. Internettet og mobiltelefonerne skabte en ny tendens, hvor brugerne var i højsædet. Alle medier blev mere fokuseret på at være kommercielle og på at tjene penge til virksomheden. I denne periode var kunderne det vigtigste, og modtagerne blev det nye fokuspunkt (Hjarvard, 2008: 68). Den politiske kommunikation blev også præget af mediernes tendenser, og antallet af medierådgivere var stigende. Disse medieeksperter begyndte at deltage i udformningen af politik, planlægning af politiske kampagner og budskaber. Denne eksterne kommunikation blev mere strategisk, fordi kommunikationen blev afgørende for partiets valgresultater. Dette er et udtryk for medialiseringen, fordi det illustrerer politikernes afhængighed af medierne. Politikerne bruger i dag medierne året rundt og altså ikke kun op til et valg (Hjarvard, 2008: 68). På denne måde kan politikerne konstant præge modtagerne og skabe et grundlag for et godt valgresultat. Udover partierne har journalisterne i dag også mulighed for at komme med politiske interventioner gennem de forskellige indlæg i aviserne, hvilket stiller nye krav til politikerne (Hjarvard, 2008: 69). 31

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afd. HF enkeltfag

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Undervisningsmateriale - Rapport

Undervisningsmateriale - Rapport Kom/IT Undervisningsmateriale - Rapport Klasse 1.7 Mathias Saxe H. Jensen 10-05-2011 Side 1 af 10 Indhold Forside... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 4 Kommunikationsplan...

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

Argumentation. Tekst & Tegn Hus 7.1. Caroline Mathilde Qvarfot

Argumentation. Tekst & Tegn Hus 7.1. Caroline Mathilde Qvarfot Argumentation Tekst & Tegn Hus 7.1. Caroline Mathilde Qvarfot Hvor placerer argumentation sig? Logisk positivisme Dagligsprogsfilosofi Stephen Toulmin (1922-2009) Kommunikationslogik Tre tekstgenre Hvad

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Argumentations battle om O M

Argumentations battle om O M Argumentations battle om nedsa Ettelse af valgretsalderem D A O M K E T R I Indhold Argumentations battle. På baggrund et af kort læreroplæg om argumentation, inddeles klassen i to grupper der skal battle

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere