Efterskolerne i et krydsfelt mellem det lokale og globale

Transkript

1 Efterskolerne i et krydsfelt mellem det lokale og globale Behovsundersøgelse vedrørende muligheden for en international sekretariatsfunktion i Efterskoleforeningen Lise Lyngby Binderup, oktober 2012 For Efterskoleforeningen 0

2 INDHOLD RESUMÉ OG ANBEFALINGER s INTRODUKTION s FORLØB OG METODE 1. Forløbet s Metoden s INTERNATIONALISERING PÅ DAGSORDENEN s INTERESSER OG ERFARINGER PÅ SKOLERNE: ET SPØRGSMÅL OM PRIORITERING 1. Spørgeskema resultater s Perspektiver fra interviews s BEHOV FRA EFTERSKOLELANDET: DIFFERENTIERET RÅDGIVNING 1. Spørgeskema resultater s Perspektiver fra interviews s INTERESSER I FORHOLD TIL FORENINGSLIVET: DET INTERNATIONALE OMRÅDE I EN FORENINGSSAMMENHÆNG 1. Spørgeskema resultater s Perspektiver fra interviews s KONKLUSION s. 20 LITTERATUR s. 21 BILAG 1: forslag 4 fra Ranum 2: spørgeskema 3: spørgeguide 4: illustrationer over spørgeskema resultater (figur 1-11) Tak til alle fra efterskoleverdenen, der har givet indblik i deres perspektiver på internationale aktiviteter 1

3 RESUMÉ OG ANBEFALINGER Denne behovsundersøgelse fandt sted på grundlag af forslag 4, fremlagt på efterskolernes årsmøde Forslaget gav Internationalt udvalg og styrelsen i Efterskoleforeningen kommissorium til at afdække behovet for en international sekretariatsfunktion blandt foreningens medlemmer samt, hvis behovet viste sig at være der, at opstille en model for drift og udvikling med henblik på at der til årsmødet i 2013 træffes beslutning vedrørende en international sekretariatsfunktion. Undersøgelsen har fokus på forskellige perspektiver på efterskolernes arbejde med internationale aktiviteter og rådgivningsbehov i denne sammenhæng. Først blev der indhentet baggrundsviden fra foreningen og fra litteratur. Dernæst blev der udsendt et spørgeskema til alle skoler, hvorefter der blev foretaget telefoninterviews med forstandere og lærere fra forskellige efterskoler. Her deltog skoler der i større eller i mindre grad arbejdede med internationale aktiviteter. Skolernes erfaringer og interesser ift. internationale aktiviteter: Undersøgelsen viser, at skolerne har forskellige prioriteringer af internationale aktiviteter ift. deres daglige praksis. Selvom internationale aktiviteter opfattes positivt, er det forskelligt om, og i hvor høj grad, skolerne vil arbejde med det i hverdagen. En del skoler prioriterer ikke internationale aktiviteter, nogle vil gerne begynde med aktiviteter, andre vil videreudvikle og endnu andre er selvkørende. Under interviewene pointerede flere af de adspurgte vigtigheden i, at internationale aktiviteter ikke blot bliver et middel til at tiltrække elever, men at aktiviteterne samtidig kvalificeres i en pædagogisk sammenhæng. Skolernes behov for rådgivning: Efterskolernes differentierede erfaringer og behov må tænkes ind, hvis Efterskoleforeningen vælger at oprette en rådgivningsfunktion. Nogle skoler oplevede ikke behov for rådgivning, mens andre skoler efterspurgte hjælp til grundlæggende at komme i gang og finde kontakter. De manglede viden og inspiration og var generelt positivt stemt overfor, at rådgivningen kunne komme fra EF. Her kan det overvejes, om det bør sikres, at alle skoler får adgang til ny viden på området og derved får mulighed for at blive del af et fælles fodslag omkring det internationale område. Dem som allerede arbejdede med internationale aktiviteter i større eller mindre grad efterspurgte primært rådgivning til at søge fonde og midler, få kontakt til samarbejdspartnere/skoler i udlandet, samt koordinering af netværk/vidensdeling med andre efterskoler, og flere nævnte at EF ville være oplagt som en koordinerende part. Det internationale område som en del af foreningslivet: Analysen viser, at der pt. er momentum ift. internationale aktiviteter i efterskoleverdenen, og dette kan man benytte til at styrke det internationale område, hvis man foreningspolitisk ønsker det. Spørgsmålet er så hvordan og i hvilken grad. Analysen viser også, at visse områder af rådgivningen kan være i skolernes almene interesse, mens andre områder henvender sig mere til skolers individuelle behov for rådgivning. Dette bør Efterskoleforeningen have opmærksomhed på i forbindelse med opstilling af en eventuel model for sekretariatsfunktionen og dens finansiering. 2

4 Andre opmærksomheder: Ud over skolernes oplevelse af emnet, er det også relevant at se ud over skoleformen, og have øje for de forventninger der er til grundskoler og lignende skoler i Danmark ift. internationalisering. Har de enkelte efterskoler pt. mulighed for at finde viden om arbejdet med internationale aktiviteter andre steder end hos Efterskoleforeningen og finde viden om hvad der forventes af dem som grundskoler? Forslag 4 afrundes med vendingen: Lad os samle kræfterne!. Det lægger op til EF s rolle som koordinator og dette budskab gav genklang blandt mange efterskoler, der generelt var positive overfor internationale aktiviteter. Ud fra denne type undersøgelse kan det dog være svært at vurdere det reelle behov for rådgivning blandt skolerne, idet flere skoler har begrænset erfaring med internationale aktiviteter. De ved så at sige ikke selv, hvad de har behov for, da de ikke kender mulighederne på området, eller hvad disse kan betyde for deres skole. Det kan give anledning til at foreningen går foran og i højere grad er med til at give skolerne mulighed for at få erfaring med emnet via fx en rådgivning. Skolernes konkrete respons på sådan et initiativ, kan så være retningsvisende for, hvordan en rådgivning udvikler sig fremover. Dette leder frem til følgende anbefalinger. En eventuel international sekretariatsfunktion: - Oprettes, så den kan justeres i forhold til skolernes rådgivningsbehov Som undersøgelsen har vist, er skolerne delte i forhold til deres behov for rådgivning, og den rådgivning de har behov for er differentieret. Derfor kan det overvejes, om en del af rådgivningen skal indeholde et pilotprojekt, hvor forskellige opgaver over en periode kan prøves af og justeres i forhold til skolernes respons og interesse. Da skolernes behov for rådgivning formodes at kunne stige over tid, bør rammerne for en rådgivning også kunne udvides over tid. - Konstrueres med blik for hvad der har henholdsvis almen og individuel relevans for skolerne Det må medtænkes om bestemte rådgivningsopgaver er af mere eller mindre almen interesse for skoleformen. Som analysen viser, kan opgaverne opdeles på forskellige områder, og det skal medtænkes i forhold til model og finansiering: En rådgivning kan agere som koordinerende faktor ved fx: At understøtte udviklingen af internationalisering i forhold til skoleformen på overordnet plan. At have fingeren på pulsen (fx i tæt samarbejde med IU). At sikre at ny viden på området kanaliseres ud til skolerne, så de har adgang til den. At understøtte vidensdeling/netværk efterskolerne imellem både for skoler som vil i gang med aktiviteter, og skoler som vil videreudvikle på aktiviteter. En rådgivning kan sideløbende med den koordinerende faktor varetage enkeltskolers individuelle behov for støtte og rådgivning. Også her skal rådgivningen tage højde for skolernes differentierede behov, og tilpasse rådgivningen til både de skoler som vil i gang med aktiviteter, og dem som vil videreudvikle på deres aktiviteter. 3

5 - Prioriterer bestemte områder, som skolerne efterspørger rådgivning til Udover opmærksomhed på skolernes differentierede behov for rådgivning, har analysen vist, at der er nogle områder der generelt efterspørges rådgivning til: Ansøge fonde og midler: Skolerne efterspurgte primært rådgivning til at ansøge fonde og midler. Det anbefales derfor at medtænke, om dette er en ydelse til den enkelte skole, og/eller om man vil arbejde koordinerende, ved at alle skolerne har adgang til viden om at søge fonde, fx hvilke fonde og deadlines. Koordinere/understøtte netværk og vidensdeling/erfaringsudveksling: Det anbefales at medtænke den viden og erfaring på området, som ligger ude i efterskolelandet. Skolerne vil gerne vidensdele med hinanden, og Efterskoleforeningen kan medvirke til at viden sikres og deles. Dette kan understøtte et fælles fundament ift. det internationale område. EF kan fx facilitere netværk og være en koordinerende faktor ift. vidensdeling. Koordinere/støtte skoler ift. at finde samarbejdspartnere: Flere skoler efterspørger rådgivning i at finde samarbejdspartnere. Flere vidste ikke, hvor de skulle finde dem og efterlyste hjælp til at komme i kontakt med fx samarbejdsorganisationer og skoler i udlandet. Spørgsmål af juridisk karakter: Flere var også interesserede i rådgivning om regler/juridiske spørgsmål. Det blev ofte knyttet til ind/udrejse af landet, fx i forhold til visumregler etc. Det kan anbefales at skolerne har adgang til konkrete regler og love, fx via EF s hjemmeside. Formidle ny viden om internationalisering til skolerne: Det anbefales at formidle ny viden på området, så skolerne har adgang til viden om, hvilke muligheder de har i forhold til at arbejde med internationale aktiviteter, ligesom nye strømninger og forventninger til grundskolerne på området formidles til alle skoler. - Det anbefales at Efterskoleforeningen henter inspiration fra lignende organisationer EF kan lade sig inspirere/sparre med andre lignende organisationer ift. udviklingen af en eventuel sekretariatsfunktion. Eksempelvis har Folkehøjskolernes Forening i Danmark udarbejdet etiske retningslinjer vedr. optag af udenlandske elever, samt information om regler etc. som findes på deres hjemmeside hentet d

6 1. INTRODUKTION Nærværende undersøgelse omhandler efterskolernes interesser, erfaringer samt behov for rådgivning ift. at arbejde med internationale aktiviteter. Baggrunden for denne undersøgelse er, at der på Efterskoleforeningens årsmøde i 2012 blev fremsat et forslag om at afdække behovet for en international sekretariatsfunktion blandt foreningens medlemmer. Forslaget gav Internationalt udvalg og styrelsen i Efterskoleforeningen kommissorium til at afdække behovet for en international sekretariatsfunktion blandt foreningens medlemmer samt, hvis behovet viste sig at være der, at opstille en model for drift og udvikling med henblik på at der til årsmødet i 2013 træffes beslutning vedrørende en international sekretariatsfunktion 2. Denne rapport er resultatet af forslagets første del; at afdække behovet for en international sekretariatsfunktion blandt foreningens medlemmer. Behovsundersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, har haft til formål at kaste lys over de erfaringer, behov og interesser, der opleves i efterskolelandskabet anno 2012 ved at indfange forskellige perspektiver ift. arbejdet med internationale aktiviteter. Denne rapports fokus er at afdække efterskolernes erfaringer, behov og interesser ift. internationale aktiviteter sammenholdt med den baggrundsviden, der findes om emnet. Det samlede billede, som analysen frembringer, leder til anbefalinger, der kan medvirke til at vurdere mulighederne for en international sekretariatsfunktion. Rapporten indeholder først en kort redegørelse for undersøgelsens forløb og metode. Herefter præsenteres en kort historik om internationalisering i efterskolesammenhæng, der medvirker til at danne grundlag for undersøgelsen 3. Herefter vil der i tre afsnit blive fremlagt en analyse, hvor relevante tematikker, som er fremkommet i datamaterialet vil blive belyst. Analysen præsenterer først skolernes interesser og erfaringer ift. internationale aktiviteter. Dernæst skolernes behov ift. hertil, og til slut fremtidige interesser ift. en eventuel sekretariatsfunktion. Der afrundes med en konklusion. Resumé og anbefalinger findes forrest i rapporten. Analysen arbejder med tre primære perspektiver; det organisatoriske, samt forstanderes og læreres perspektiver, der kan give forskellige vinkler på internationalisering. Skolerne inddeles desuden efter, om de i større eller i mindre grad arbejder med internationale aktiviteter. Disse opdelinger skal ikke ses som skarpt opdelte kategorier, men er valgt, for at læseren kan følge med i, hvilke perspektiver der tales ud fra. Denne rapport vil ikke gå i detaljer med aktiviteterne, men fokusere på det samlede skolebillede, aktivitetsniveau og behov i forhold hertil, samt på, hvorfor nogle skoler vælger at arbejde med internationale aktiviteter og nogle ikke gør. Behovsundersøgelse og rapporten er udarbejdet af Lise Lyngby Binderup 4. 2 Forsalgsstiller: Olav Storm, forstander på Ranum efterskole. Se hele forslaget, bilag 1. 3 I undersøgelsen er vendingen internationale aktiviteter primært brugt for at gøre emnet konkret og praksisnært, hvorimod begrebet internationalisering, henviser til undersøgelsens bredere emnefelt. 4 Uddannet antropolog. Forhenværende praktikant og studentermedhjælp i EF, pædagogisk enhed ( ). 5

7 2. FORLØB OG METODE 1. Forløbet Undersøgelse, analyse og udarbejdelse af rapporten fandt sted over to måneder fra 1. september til 31. oktober For at indhente generel baggrundsviden på området deltog undertegnede blandt andet i et møde med IU og hentede information via foreningsdokumenter, foreningspublikationer, via internettet og i litteratur tilknyttet emnet, samt information fra sekretariatsmedarbejdere i EF. En spørgeskemaundersøgelse skulle medvirke til at danne et generelt overblik over skolernes erfaringer/behov/interesser ift. internationale aktiviteter, og blev konstrueret ud fra ovenstående baggrundsviden. IU og enkelte sekretariatsmedarbejdere har haft mulighed for at give respons på spørgeskemaet før det blev sendt ud til skolerne i uge 37 med endelig svarfrist i uge 39. Derefter blev der foretaget en kort databehandling. Ud fra den generelle baggrundsviden blev der i uge 38 og 39 foretaget telefoninterviews med medlemmer af IU i kraft af deres kendskab til skolernes arbejde med internationale aktiviteter, samt med to repræsentanter i kraft af deres rolle som henholdsvis forslagsstiller og europakonsulent i EF. Disse interviews dannede baggrundsviden samt gav inspiration til spørgsmål til interviews med skolerne. Telefoninterviewene med skolerne skulle medvirke til at give et nuanceret indblik i deres erfaringer/behov/interesser i forhold til internationale aktiviteter. I uge 40 og 41 blev der foretaget telefoninterviews med efterskoleforstandere og efterskolelærere fra skoler der arbejder med internationale aktiviteter i større eller i mindre grad. Herefter blev der foretaget databehandling og analyse samt skrevet rapport. 2. Metoden Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt til 255 skoler og resulterede i 158 svar, dvs. en svarprocent på 62 %. Der blev sendt et spørgeskema 5 til hver skoles kontaktmail, som er oplyst til EF. Derfor kan medarbejdere med forskellige forudsætninger have svaret, men det formodes at respondenterne primært har været forstandere. Den høje svarprocent på spørgeskemaet indbefatter skoler der arbejder med internationale aktiviteter i større grad eller i mindre grad, hvilket giver en bred repræsentativitet i forhold til erfaringer/behov/interesser for emnet internationalisering 6. Undertegnede foretog i alt 25 telefoninterviews. Interviewene blev ikke optaget, men der blev taget noter undervejs. Spørgeguiderne 7 var udgangspunkt for interviewene, hvor kvalitativ metode blev anvendt til at følge informantens perspektiv og improvisatorisk spørge ind. Dette gav indblik i beskrivelser af deres erfaringer, oplevede behov og årsager til interesse, eller begrænset interesse, for internationale aktiviteter. Spørgeskemabesvarelser, skolers hjemmesider og generel baggrundsviden gjorde det muligt at finde skoler med forskellige profiler og erfaringsgrundlag 8. 5 Se spørgeskema, bilag 2. 6 Få steder gav spørgeskemaets svarmuligheder anledning til, at enkelte skoler har sat kryds ved modsatrettede svar. Disse er enten slettede, eller reviderede hvis svarene har fremstået åbenlyse, fx forklaret via en kommentar i andet. 7 Se spørgeguide, bilag 3. 8 Skoletyperne almen, for ordblinde elever og for elever med særlige behov er repræsenterede. Ligeledes er temaskoler som musik, natur, idræt eller religiøs repræsenterede for at give plads til de forskellige perspektiver, de kan give anledning til. 6

8 3. INTERNATIONALISERING PÅ DAGSORDENEN Fokus på internationalisering på efterskolerne er ikke noget nyt. Derfor opridses her kort, noget af den historik der ligger til grund for behovsundersøgelsen. I en publikation, der har næsten 20 år på bagen, kortlægger Elly Andersen tilbage i 1994 Internationale aktiviteter i Efterskolen ved at opliste 96 aktiviteter (deres forløb, økonomi mv.) i en opslagsmappe. Allerede dengang var internationalisering et emne, der optog en del skoler, og som Andersen skriver i sin indledning: er der i efterskoleverdenen en mangfoldighed af internationale aktiviteter med mellemfolkeligt sigte (Andersen 2004). 12 år senere kommer der en lignende publikation fra Jakob Clausager Jensen, hvor han i rapporten Efterskolernes internationale dimension samler viden og best pratice fra efterskoler, der arbejder med internationale aktiviteter. Baggrunden herfor var en undersøgelse fra 2006 i temabladet Skolen i Verden 9, der viste, at efterskolerne var de mindst engagerede af de frie skoler ift. den internationale dimension i undervisningen (Jensen 2007:3). Herefter følger nyere undersøgelser fra efterskolelandskabet, eksempelvis en undersøgelse fra 2010 om efterskoleelevers oplevelse af at gå på en efterskole med international profil (Philipsens 2010) og en undersøgelse fra Ranum Efterskole om, hvordan rejse kan kvalificeres i undervisningen både før, under og efter rejsen (Pedersen og Bargsteen 2012). Disse undersøgelser giver et godt indblik i, hvordan internationale aktiviteter kan sættes i spil på efterskolerne, og hvordan aktiviteterne har ændret sig over tid. De nævnte publikationer vidner om, at internationalisering er noget der har været i gang blandt efterskolerne i mange år. I EF er arbejdet pt. knyttet til europakonsulent Jakob Clausager Jensen, der er ansat et mindre antal timer om ugen støttet af Europa-nævnet, samt IU der arbejder med udviklingen af det internationale område i EF. I denne sammenhæng er flere initiativer sat i spil. Fx en nyhedsmail om internationale aktiviteter, studieture for efterskolelærere i Europa, konferencer for elever og lærere med mere (Se også Cleaver s evaluering fra 2011). Desuden har EF en hjemmeside, hvor information om internationale aktiviteter i foreningen findes 10. Hvis vi vender blikket væk fra EF, er der i disse år stor bevågenhed på at styrke internationalisering i grundskolen og ifølge Rådet for Internationalisering af Uddannelserne står det mindre godt til, hvilket titlen på deres publikation Internationaliseringen der blev væk (2010) vidner om. I denne sammenhæng har også Styrelsen for International Uddannelse bevågenhed med området, se fx publikationen fra I forhold til at kvalificere indholdet i de internationale aktiviteter er dette også et område der er fokus på, særligt på rejser. Det viser eksempelvis Ulla Ambrosius kritik af grundskolernes arbejde med kultur-rejser (Jensen 2012; Carlsen 2012). Førnævnt undersøgelse fra Ranum kan være med til at illustrere, hvordan efterskolernes rejser kan kvalificeres læringsmæssigt ved at de sættes i sammenspil med skolehverdagen og undervisningen før, under og efter rejsen. 9 Udgivet af Højskolebladet, Efterskolen, Friskolebladet og Frie grundskoler hentet d

9 Der formodes også at være en stigende tendens til, at verden vender blikket mod efterskolerne i disse år. Eksempelvis har Al-Jazeera lavet tv-optagelser på en efterskole, ligesom at Sydkoreansk TV har vist interesse for skoleformen. Dertil kommer at flere skoler begynder at udbyde undervisning på engelsk, hvilket øger muligheden for at optage udenlandske elever. Der er ikke pt. et klart overblik over, i hvor høj grad der i udlandet er interesse for efterskoleophold. Dertil kommer tendenser ude i efterskolelandskabet, hvor skoler med interesse for emnet formodes i højre grad at netværke med hinanden og fx holder seminarer relateret til emnet. En skole er også blevet moderskole for Cambrigde engelsk, og nogle skoler har internationale samarbejder, der i stigende grad forgrener sig længere og længere ud i verden. Ligesom initiativet Forslag 4 illustrerer disse tendenser en stigende interesse for internationalisering i efterskoleverdenen. Hvad viser denne historik os? For det første fortæller den os, at efterskoler har arbejdet aktivt med emnet i mange år, og derfor findes der allerede en hel del viden og erfaring på området, hvilke førnævnte publikationer også vidner om. Ud over disse udgivelser var det dog ikke muligt at finde ret meget specifik litteratur om emnet. Historikken viser også, at der både i efterskoleverdenen og i dens politiske omverden er interesse i at styrke internationaliseringen. Den viser også, at der i disse år er et særligt fokus på kvalificeringen af de internationale aktiviteter, særligt rejseaktiviteterne. Ligesom skolerne vender blikke ud mod verden, vender verden også blikket mod efterskolerne, og internt i efterskoleverdenen knopskyder der løbende nye initiativer. Hvordan EF vil positionere sig i denne sammenhæng må blive en del af overvejelserne i forhold til muligheden for en international sekretariatsfunktion. På baggrund af denne historik springer vi nu ind i efterskoleverdenen for at se på erfaringerne med, og interessen for, internationale aktiviteter som de opleves af efterskolerne. 8

10 4. INTERESSER OG ERFARINGER PÅ SKOLERNE: ET SPØRGSMÅL OM PRIORITERING For at afdække skolernes behov ift. en eventuel sekretariatsfunktion, vil vi først se nærmere på skolernes erfaringer med, og interesser for internationale aktiviteter. 1. Spørgeskema resultater I spørgeskemaet omhandlede flere spørgsmål skolernes erfaringer med internationale aktiviteter og deres aktivitetsniveau (se figurer i bilag 4 11 ). På spørgsmålet: Har skolen haft en eller flere af følgende aktiviteter i det forrige skoleår? (Fig. 2) Svarede 41 % af skolerne ingen (aktiviteter). Her må dog tages in mente, at skolerne derfor godt kan have mindre målbare aktiviteter som en del af hverdagen. De mest anvendte aktiviteter var: fag med et internationalt perspektiv (24 %), besøg af udenlandske gæstelærer (23 %), to eller flere udlandsrejser (19 %), samarbejde med skole i udlandet (19 %) og optag af udenlandske elever (18 %) 12. Hvis man ser på det samlede billede af aktivitetsniveauet, så har i alt 41 % ingen aktiviteter haft forrige skoleår, mens de resterende 59 % har haft en eller flere aktiviteter og/eller svaret andet. For at undersøge skolernes interesse i at arbejde med internationale aktiviteter fremover, blev skolerne spurgt: Forestiller du dig, at I vil øge skolens arbejde med internationale aktiviteter indenfor de næste to år? (Fig. 5). Her svarede 42 % ja (primært de skoler som havde aktiviteter sidste skoleår), 31 % nej, mens 27 % svarede ved ikke. Ligesom skolerne er delte i forhold til, om de har internationale aktiviteter eller ej, er de det således også i forhold til, om de forventer at øge aktivitetsniveauet. De skoler som svarede nej blev efterfølgende spurgt: Hvad er så årsagen til, at I ikke ønsker at øge skolens arbejde med internationale aktiviteter? (Fig. 6). De svarede: vi prioriterer aktuelt andre temaer (51 %), vor prioritering af internationale aktiviteter er passende (20 %), vi kan ikke afsætte ressourcer til det (14 %) 13. De skoler som svarede ja blev efterfølgende spurgt: Hvilke aktiviteter forestiller du dig, at I vil påbegynde eller arbejde mere med? (Fig. 7). De svarede: samarbejde med skole i udlandet (89 %), udlandsrejser (67 %), besøg af udenlandske gæstelærere (55 %) og fag med et internationalt perspektiv (55 %) 14. Opsummering Ovenstående tal viser, at de aktiviteter som skolerne allerede arbejder mest med, også er dem, som de fremover helst vil arbejde mere med. De fleste af de aktiviteter som skolerne pt. arbejder mest med, kan foretages hjemmefra skolen, og kan derfor sandsynligvis opleves som lettere at implementere i skolens hverdag. De skoler som havde internationale aktiviteter sidste skoleår, var også primært dem, som forestillede sig at øge arbejdet med aktiviteter indenfor de næste to år. 11 Procenterne er rundet op til det nærmeste hele tal. 12 De sidste aktiviteter var: rejser udenfor Europa (12 %), kurser der er internationalt certificerede (12 %), andet (11 %), fag hvor undervisningen forgår på engelsk (7 %). 13 De sidste svarmuligheder var: andet (14 %), vi mangler rådgivning for at komme videre (0 %). 14 De sidste aktiviteter var: fag hvor undervisningen foregår på engelsk (36 %), optag af udenlandske elever (35 %), kurser der er international certificerede (23 %), tilbyde udenlandske elever mulighed for at modtage al deres undervisning på engelsk (17 %), andet (6 %). 9

11 2. Perspektiver fra interviews Hvis vi går over til telefoninterviewene får vi uddybet flere af ovenstående tendenser. Stort set alle de interviewede informanter har været positivt stemte overfor internationale aktiviteter på efterskoler, og flere har fremhævet at det internationale er vigtigt for de unges almene dannelse og fremtidsmuligheder. Som spørgeskemaundersøgelsen viste har 42 % af skolerne svaret ja til at de forestiller sig at øge skolens arbejde med internationale aktiviteter indenfor de næste to år. I hvor høj grad og hvordan aktiviteterne skal fylde i en efterskolehverdag, er der dog forskellige opfattelser af. Skoler der i mindre grad arbejder med internationale aktiviteter For de skoler som i mindre grad, eller slet ikke, havde aktiviteter var forklaringen ofte, at de prioriterede noget andet (det stemmer overens med spørgeskemaundersøgelsen, hvor 51 % ud af de skoler som ikke ville øge arbejdet med internationale aktiviteter netop gav den begrundelse, at de aktuelt prioriterer andre temaer). Under interviewene med forstanderne kunne årsager til, at en skole ikke prioriterede internationale aktiviteter komme til udtryk på forskellige måder 15 : Jeg tror internationale aktiviteter er godt, men lige nu har jeg svært ved at se, hvordan vi kan nå mere end det, som vi gør (naturefterskole). Hvis vi skal bruge energi på det, skal vi skære noget væk (almen efterskole). Det er relationer omkring profil fag, vi bruger meget energi på. En international profil ville ikke gå hånd i hånd med det andet ikke fordi det ikke er vigtigt, men fordi det ville fylde for meget (idrætsefterskole). Alligevel er forstanderne fra skoler der i mindre grad arbejder med aktiviteterne stort set alle positivt stemte overfor internationale aktiviteter. De fremhævede hovedsageligt fordele ved dem og gav udtryk for, at det var en vigtig del af de unges dannelse i nutidens samfund. De gav eksempelvis følgende kommentarer: Verden er jo blevet mindre. Vi er selvfølgelig opmærksomme på det og vores ansvar bevidst, så vores unge mennesker er kvalificerede. Vi opfordrer dem [eleverne] virkelig til at tage ud og se verden. Vores holdning er, at man står stærkere som ungt menneske, hvis man har øje for, at også noget udenfor landets grænser kan være interessant. Det er interessant, at skoler som i mindre grad arbejder med aktiviteter, alligevel er positivt stemte overfor internationale aktiviteter særligt i forhold til elevernes udbytte heraf (ikke overraskende havde de skoler der i større grad arbejdede med aktiviteterne samme holdning). Det som medvirkede til, at de adspurgte skoler fravælger aktiviteter er således ikke pga. en negativ holdning til emnet. Det er nærmere fordi, de i deres hverdagsprioriteter ser noget andet som mere væsentligt, og internationale aktiviteter som noget der fylder for meget. 15 I citater indeholder [ ] noget som er tilføjet for at gøre citatets indhold mere klart, mens betyder at der er fjernet en passage. Citaterne er desuden anonymiserede. 10

12 Skoler der i større grad arbejder med internationale aktiviteter De skoler som i større grad arbejdede med internationale aktiviteter fremhævede mest deres arbejde med rejser. Ikke mindst den lærings- og dannelsesdimension som flere informanter forbandt de internationale aktiviteter med. Det kan følgende udsagn fra forskellige typer af efterskoler illustrere: Det fælles musikalske sprog det gør det nemt for vores elever [med forskellige nationaliteter] at kommunikere med hinanden (forstander, musikefterskole). Det er mere end bare det at rejse. Eleverne er usikre på om sprogkundskaber slår til. Når de kommer ud [på rejse] finder de ud af, at de skal bruge sproget og kan det (forstander, skole for ordblinde elever). Der er en klar sammenhæng med vores værdigrundlag, ellers så gjorde vi det ikke Du skal undervises i det, så du kan tage ned [til rejsedestination] og stille kvalificerede spørgsmål. Og det skal rykke. Det skal have en overførselsværdi, når man kommer hjem. Det skal give noget til det fremtidige liv (forstander, kristen efterskole). Som citaterne viser, har forskellige typer af skoler, der arbejder med internationale aktiviteter, en opfattelse af at aktiviteterne er en del af et dannelsesprojekt i forhold til deres elevgruppe. Det er ofte skolens særlige profil, der bliver sat i spil, fx musikefterskoler, der rejser ud for at lære af et andet lands musiktradition. De skoler som ikke arbejder med internationale aktiviteter har interessant nok ofte et modsat perspektiv; at de fraprioriterer aktiviteterne, fordi skolen har en særlig profil de fokuserer på. Alle skoler Uanset type af skoler, om de havde erfaring med internationale aktiviteter eller ej, var holdningen hos mange af de adspurgte, at skolerne ikke måtte ende som rejsebureauer. Desuden skulle internationale aktiviteter kvalificeres i forhold til dannelse og læring, som følgende citater viser: Vi brænder [x antal kroner] af på en skitur kunne vi bruge dem på en måde, som vores elever kunne få mere ud af? (forstander). Vi skal ikke gøre det kun for at sælge pladser, og det kommer det heller aldrig til at blive. Så graver vi vores egen grav, for så er der ingen formål, intet sigte (forstander). Vi er nødt til at være klare i mælet om, hvorfor gør vi det og hvordan [rejser ud] (forstander). Det skal have et dannelsesmæssigt aspekt. Det må ikke have karakter af ferie (forstander). Bliver man et turistbureau? (lærer) Uanset skolernes erfaringer og interesser i internationale aktiviteter giver flere således udtryk for, at aktiviteterne skal have et formål og ikke tage karakter af ferie. Flere informanter giver endvidere udtryk for, at efterskolefællesskabet i forhold til at rejse er vigtigt. Her kan rejsen både anses som noget der kan splitte, eller samle et efterskolehold. Det kan disse citater illustrere: Skitur har ikke noget med det internationale at gøre. Vi har snakket om at nedlægge den tur for at gøre det mere internationalt. Men så går efterskoledelen jo tabt, med fællesskabet. Det skal man også tænke ind (lærer). Vi er som en stor familie, og skal man lige pludselig til at gøre sig klar til udlandet, som er fremmed. Det er ikke sikkert at holdet er gearet til det på det tidspunkt. Det er bare sværere at kapere noget fra udlandet, end vi rejser lige en tur til Århus (forstander). Når vi er af sted så rykker de [eleverne] tættere sammen, vi hjælper hinanden mere Det skaber meget fællesskab synes jeg. Forventningens glæde ved at skulle af sted sammen er også fælles; det går meget på at snakke om det vi nu skal (lærer). 11

13 Opsummering Analysen har vist, at skolerne er delte i forhold til, om de gør sig erfaringer med internationale aktiviteter eller ej. De er også delte ift. hvorvidt de forestiller sig at øge aktiviteterne i fremtiden. Det viste sig, at skoler der har ingen, eller lidt erfaring, generelt set var positivt stemte overfor internationale aktiviteter. Uanset om de havde erfaring med aktiviteter eller ej, fremhævede mange informanter, at aktiviteterne skulle have et klar sigte og skulle kvalificeres i forhold til dannelse og læring. Der var dog en tendens til, at aktiviteter alligevel blev fravalgt, fordi det ikke umiddelbart kunne tænkes ind i hverdagens andre temaer, eller ville fylde for meget. Skolerne kunne også give udtryk for, at de ikke var nået dertil endnu. Hvad der ellers kan bremse skolerne i at arbejde med internationale aktiviteter vil næste afsnit, om deres behov for rådgivning, se nærmere på. 12

14 5. BEHOV FRA EFTERSKOLELANDET: DIFFERENTIERET RÅDGIVNING For at afdække hvilke behov skolerne kan have ift. rådgivning, vil dette afsnit omhandle hvilke barrierer/udfordringer/forhindringer skolerne kan støde på i arbejdet med internationale aktiviteter, samt hvad de selv forestiller sig at have brug for rådgivning til. 1. Spørgeskema resultater I spørgeskemaet omhandlede flere spørgsmål skolernes behov for rådgivning (se bilag 4 for figurer). For at undersøge, om skolerne allerede oplevede et behov for rådgivning, blev de spurgt: Hvis skolen har haft behov for rådgivning i det forrige skoleår, hvilke aktiviteter har det så været i forhold til? (Fig. 3). Her svarede de: intet behov (for rådgivning) (66 %), at søge fonde og midler til aktiviteter (20 %), samarbejde med skole i udlandet (13 %), muligheder for opkvalificering af lærere (13 %), optag af udenlandske elever (11 %) og udlandsrejser (9 %) 16. Tallene viser, at et større antal skoler ikke oplevede et behov for rådgivning. Men da 41 % af skolerne heller ingen aktiviteter havde forrige år, kan det formodes, at det første svar leder til det næste for fleres vedkommende. Hvis man ser på det samlede billede af skolernes behov for rådgivning, så havde i alt 66 % intet behov for rådgivning, mens de resterende 34 % havde behov for rådgivning og/eller svarede andet. For at afdække hvor skolerne allerede modtog rådgivning fra, blev de spurgt: Hvis skolen har modtaget rådgivning i det forrige skoleår, hvorfra har I så modtaget den? (Fig. 4). De svarede: Ingen (63 %), konsulentbistand fra EF (16 %), andre efterskoler (14 %) og samarbejdspartnere (14 %) 17. Herfra kan vi udlede, at EF allerede bliver brugt, og at skolernes personlige netværk (andre efterskoler og samarbejdspartnere) i næsten ligeså høj grad bliver brugt, hvilket interviewene også kan illustrere. For at afdække om skolerne kunne forestille sig at benytte en fremtidig rådgivning i EF, blev de spurgt: Hvis Efterskoleforeningen øger rådgivningen i forhold til internationale aktiviteter på efterskolerne, forestiller du dig så, at I vil gøre brug af det? (Fig. 8). Her svarede 39 % ja, 18 % nej og 42 % ved ikke. At så mange skoler svarer ved ikke, kan hænge sammen med, at spørgsmålet er af hypotetisk karakter. Dem som svarede ja, blev spurgt: Hvad forestiller du dig så, at I vil have behov for rådgivning til? (Fig. 9). Her svarede de: At søge fonde og midler til aktiviteter (79 %), samarbejde med skole i udlandet (69 %), mulighed for opkvalificering af lærere (58 %), besøg af udenlandske gæstelærere (52 %), markedsføring og elevrekruttering i forhold til udenlandske elever (39 %), udlandsrejser (39 %) og optag af udenlandske elever (37 %) 18. Tallene viser, at søge fonde og midler og samarbejde med skole i udlandet er de to aktiviteter, som skolerne forestiller sig at have størst behov for rådgivning til, hvilket interviewene også vil illustrere. 16 De sidste aktiviteter var: besøg af udenlandske gæstelærere (8 %), kurser der er internationalt certificerede (6 %), fag med et internationalt perspektiv (5 %), andet (4 %), fag hvor undervisningen foregår på engelsk (3 %). 17 De sidste svarmuligheder var: andet (8 %), Styrelsen for universiteter og internationalisering (3 %). 18 De sidste aktiviteter var: fag med et internationalt perspektiv (26 %), kurser der er internationalt certificerede (18 %), fag hvor undervisningen foregår på engelsk (16 %), andet (2 %). 13

15 Ift. til behov for rådgivning, blev skolerne spurgt direkte til forslag 4: I forslag 4 (årsmødet) blev der foreslået, at en international sekretariatsfunktion i Efterskoleforeningen kunne varetage nedenstående opgaver. Er der nogle af dem, som du forestiller dig kan være relevante i forhold til din skoles fremtidige arbejde? (Fig. 10). Her svarede skolerne: Koordinere ansøgninger og sponsorstøtte til fælles internationale efterskoleprojekter udveksling af elever, lærere og viden på efterskole området (47 %), ingen (af opgaverne) (34 %), koordinere og samle skoler til fælles nationale, europæiske og asiatiske uddannelsesprojekter (30 %), tilbyde assistance til at optage internationale elever (30 %) samt samle og koordinere skolers internationale pr- og salgsaktiviteter (26 %) 19. Forslaget vedrørende koordinere ansøgninger og sponsorstøtte er det næsten halvdelen af skolerne, der ser som relevant, ligesom en del skoler ikke så opgaverne som relevante. Igen er skolerne delte, idet 34 % ser ingen af opgaverne som relevante, alt imens 66 % ser en eller flere af opgaverne som relevante og/eller har svaret andet. Opsummering Ud fra ovenstående resultater bliver det først og fremmest tydeligt, at lige såvel som en del skoler ikke havde konkrete aktiviteter i forrige skoleår, havde et flertal af skoler heller ikke oplevet behov for rådgivning (66 %). 42 % forestiller sig at øge aktiviteter indenfor de næste to år (primært de skoler som havde aktiviteter forrige skoleår), samtidigt med at 39 % forestiller sig at gøre brug af EF s rådgivning hvis den blev øget (modsat kun 18 % der svarede nej). I forhold til rådgivningens indhold, så er rådgivning til at søge fonde og midler et udtalt behov, ligesom rådgivning til samarbejde med skole i udlandet/udvekslingsarbejde fremhæves. 2. Perspektiver fra interviews Under telefoninterviewene blev flere af ovenstående tendenser bekræftet og uddybet. I forhold til skolernes behov for rådgivning viste det sig, at rådgivningsbehovet varierede. På hvilken måde vil det kommende afsnit belyse. Skoler der i mindre grad arbejder med internationale aktiviteter Først og fremmest var der de skoler, som arbejder mindre med internationale aktiviteter, eller slet ikke. De skoler som havde gjort sig overvejelser om at påbegynde aktiviteter, havde ofte svært ved at se, hvordan de skulle komme i gang. De gjorde sig overvejelser i forhold til forskellige problemstillinger, som følgende udsagn fra forstandere illustrerer: Kan man leje et helt fly? Vi er jo 130 elever. Vi har talt om flere gange, når vi har været sydpå, at vi gerne ville i kontakt med andre [elever] på samme alder. Hvordan gør man, hvordan får man kontakter? Hvis vi skulle i gang, skulle vi have noget hjælp, enten fra andre skoler eller fra EF. 19 De sidste opgaver var: Koordinere og forhandle med f.eks. Cambridge University om udbud af kurser og tilrettelæggelse ift. danske terminer mv. (18 %), Koordinere og udbyde internationale uddannelsestilbud, f.eks. Pre-IB samarbejde med gymnasier, der udbyder IB forløb (16 %), andet (6 %). 14

16 Det er jo svært at vide, hvor man skal finde det [rådgivning]. Hvis det var der, ville jeg bruge det. Så ville jeg da spørge mig for. Hvad er der af faldgrupper, hvor kan man søge midler, og hvis man skal til et 3. verdens land, hvad skal man så være opmærksom på? Hvordan vil det være med pas og visum? Det vil være fint at kunne ringe til EF. [EF kunne] formidle kontakter, også til andre skoler At man har fingeren på pulsen ift. hvad der sker på efterskolerne. Det er svært at skabe sig overblik over de muligheder der er, fordi det foregår i så mange forskellige regier. Som ovenstående viser havde nogle forstandere gjort sig tanker om, hvordan de eventuelt kunne starte op. Nogle af dem som i mindre grad arbejdede med aktiviteter overvejede også, hvordan de kunne udvide dem. Som fx skolen der havde en årlig studietur i Europa, men gerne ville til Afrika, hvilket pludselig indebar en helt anden økonomi og faldgrupper. Skoler der i større grad arbejder med internationale aktiviteter De skoler som i større grad arbejder med internationale aktiviteter, havde lignende overvejelser, men ofte mere konkretiserede behov, som følgende citater illustrerer: Økonomi, der sidder man hele tiden med tanke på, er der noget vi misser, nogle fonde i EU der kunne gøre det økonomisk overkommeligt. Det føler jeg slet ikke vi har overblik over også at finde samarbejdspartnere, det er svært og noget man bruger meget energi på (forstander). Det svære var i starten at få overblik over hvad vi skulle ned til [rejsedestination]. Der kunne man godt have nogle samarbejdspartnere man kunne spørge til råds, også ift. juridiske spørgsmål man kunne få sparring på på en eller anden måde få EF til at blåstemple rejsen [ift. sikkerhed/jura] (forstander). En base hvor man kunne dele kontakter med hinanden ikke kun fondssøgning, men også dele erfaringer, kontaktsøgning (lærer). Det jeg kunne ønske var en database, hvor viden kunne samles, for det ligger hjemme i skuffer og skabe (lærer). Det med at skrive ansøgninger, det mangler man altid hjælp til, det er jo en jungle. Men det drejer sig jo ikke kun om midler, men også om viden (lærer). Kunne man få hjælp til programmer. Det ville vi klart have glæde af (lærer). Vi har også noget erfaring vi gerne vil dele ud af, fx om flybilletter og organisering af ture, for der er så mange ting man ikke lige tænker over. Fx gennem netværk. Her kunne vi lære noget af andre (lærer). Det kunne være fedt, hvis der var en database, hvor EF kendte folk i de forskellige byer [i udlandet], kender I nogen, som kender nogen? (lærer) Som ovenstående viser, er søgning til fonde og midler, hjælp til at skabe kontakter og netværk til vidensdeling i høj kurs. To citater kan yderligere illustrere behovet; Eksempelvis kunne skolen, der overvejede om man kunne leje et helt fly, måske have glæde af en snak med skolen, der gerne vil dele ud af erfaring om flybilletter etc. Flere af de skoler, som havde stor erfaring med internationale aktiviteter, oplevede ikke selv de store behov for rådgivning, fordi de havde opbygget deres viden over mange år. Men de henviste til, at de gerne ville støtte andre skoler og dele deres erfaringer. Flere påpegede, at skolerne kunne lære af hinanden. 15

17 Nogle skoler gjorde allerede brug af hinandens erfaringer og sparrede med hinanden. Det kunne fx skoler med samme profil. Et eksempel var en skole, der skulle overtage en andens skoles samarbejdsprojekt. På denne måde blev kontakt, viden og organisering direkte overleveret. Men noget af det, som blev efterspurgt var netop en koordinerende base for viden og netværk, som en del af forslag 4 også lægger op til. Alle skoler Flere skoler med forskelligt erfaringsgrundlag giver udtryk for at have haft en positiv oplevelse ved at kontakte nuværende europakonsulent i EF. Men særligt dem med nogen erfaring sparrede også med hinanden og ikke mindst med deres samarbejdspartnere, som kunne være relaterede til deres profil, eksempelvis kristne skoler, der arbejdede sammen med kirkelige organisationer. Flere fremhævede vigtigheden i det personlige netværk, at kontakter var fundet gennem en, som kender en. Denne personlige kontakt fremhævede flere som en del af efterskolekulturen. Nogle pointerede, at man skulle være opmærksom på, at en evt. koordinering af skolernes arbejde ikke måtte blive for ensrettet, da det var vigtigt at den enkelte skole blev rådgivet med udgangspunkt i sin individuelle profil. Det blev tydeligt, at skolernes forskellige behov var vigtigt at have for øje. Når jeg fx spurgte ind til relevansen af opgaverne beskrevet i forslag fire, var der nogle af opgaverne, som flere af informanterne ikke kunne se som en mulighed på deres skole. Fx blev opgaverne vedrørende internationale uddannelsesforløb som PRE-IB og Cambridge engelsk ikke set som en mulighed for de skoler, hvor eleverne ikke var så bogligt stærke. Som analysen har vist var der generelt mange fællesnævnere ift. hvilke behov for rådgivning, som skolerne gav udtryk for. Men der var også forskelle, som kalder på en differentieret rådgivning. Fx i forhold til almene skoler, skoler for ordblinde eller skoler for elever med særlige behov, samt ift. skolernes profiler (musik, idræt etc.) samt deres erfaringsgrundlag med internationale aktiviteter. I forhold til at finansiere rejser reflekterede flere informanter over de økonomiske forskelle, der kunne have betydning for, hvem der havde råd til at rejse ud. Nogle gjorde opmærksom på, at det var dyrt nok at have et barn på efterskole i forvejen, så det var ikke alle forældre, der have råd til at lægge fx 6000 kr. ekstra for en rejse. som en forstander pointerer: Der bliver mulighed for en social slagside, i det øjeblik rejsen er forældrebetalt. Hvis man mener noget med den læringsaktivitet, er der nogen der ikke får den, fordi mor og far ikke betaler. Flere af de skoler, der arbejdede med rejser, havde overvejet problematikken, og skolerne havde forskellige måder, hvorpå de forholdt sig til det alt efter rejsens omfang etc. Andre opmærksomheder I forhold til forslag 4 var skolerne, der allerede arbejdede med aktiviteter, positivt stemt overfor flere af forslagets opgaver. Men særligt de skoler som i mindre grad arbejdede med internationale aktiviteter havde sværere ved at relatere til opgaverne. Dog var særligt koordinere ansøgninger og sponsorstøtte populært blandt skolerne, hvorimod forslaget vedrørende internationale uddannelsestilbud som PRE-IB ikke vækkede megen interesse, og flere informanter gav udtryk for, at de var uklare på, hvad det dækkede over (i spørgeskemaundersøgelsen er disse to også lavest prioriteret, se bilag 4 fig. 10). 16

18 Optag af udenlandske elever, som også nævnes i forslag 4, var et emne som flere henviste til. Både i forhold til at optaget ikke bare skulle være for at fylde pladser ud. Men også i forhold til, at de var interesserede i at optage udenlandske elever som en del af deres internationale profil. Informanterne havde meget fokus på elevernes udbytte af aktiviteterne. Ift. rådgivning må man løbende have føling med elevernes oplevelse af internationale aktiviteter, fx også i markedsføringssammenhæng. Elevperspektivet (danske såvel som udenlandske elever), og hvordan de oplever internationalisering på efterskole er interessant, men det var for omfattende at inddrage i denne undersøgelse. En anden opmærksomhed kan være, at EF har øje for lignende organisationers arbejde med internationalisering. Højskolerne har mange års erfaring med optag af udenlandske elever, og har et sæt etiske retningslinjer for dette. Desuden har de et verdenskort over relaterede institutioner på verdensplan og information om regler m.m. Se deres hjemmeside for mere information 20. Opsummering Analysen viser, at mangel på viden om, hvordan man kan arbejde med internationale aktiviteter, afholder nogle skoler fra at komme i gang. Samtidig er der meget viden tilstede hos de skoler, som har erfaring, hvor en del af denne viden ser ud til at cirkulere blandt et mindre antal skoler. Generelt set har skolerne et differentieret behov for rådgivning. Viden og netværk: Flere vil gerne dele ud af deres viden og mange vil gerne have mere viden. Dette behov for koordinering af vidensdeling mellem skolerne er i tråd med forslag 4, der fremhæver koordinering. Det skolerne efterspørger mere specifikt, er at der gøres brug af de ressourcer der allerede ligger gemt i skuffer og skabe i efterskolelandet. EF kan her støtte op om udvikling af netværk og vidensdeling. Nogle informanter fortalte, at de havde været med til arrangementer afholdt af EF om internationalisering (den nuværende Europakonsulents arbejde). Flere fremhævede netop det positive ved, at de her kunne møde andre at dele erfaringer med (se også Cleaver 2011). Viden kan også være fx undervisningsmateriale, som et par stykker fremhævede, at der ikke var meget af. Netværk omfattede også samarbejdspartnere. Hvor finder man dem? spurgte flere og efterlyste hjælp til at finde frem til organisationer, samt til skoler i udlandet. Rådgivning til ansøgninger, samt til juridiske spørgsmål: En jungle var en vending som gik igen, når emnet faldt på at søge støtte til midler og fonde. Uanset erfaringsgrundlag var det noget, mange informanter fremhævede som svært. Nogle skoler efterspurgte også rådgivning om regler/juridiske spørgsmål vedrørende ind/udrejse af landet, fx i forhold til visumregler etc. Det kan også være et symptom på, at skolerne i højere grad vil rejse udenfor Europa. Andre opmærksomheder: Der blev gennemgået forskellige opmærksomheder ift. forslag 4. Sidst men ikke mindst en opfordring til at ikke kun skolerne netværker, men at EF også søger inspiration hos lignende organisationer, der arbejder med internationalisering, som fx Højskolernes forening hentet d

19 6. INTERESSER I FORHOLD TIL FORENINGENSLIVET: DET INTERNATIONALE OMRÅDE I EN FORENINGSSAMMENHÆNG Dette afsnit vil skabe et indblik i skolernes interesser i det internationale område som en del af foreningens rådgivningstilbud. Det er relevant at have øje for den foreningspolitiske sammenhæng, ift. fx model for, og finansiering af, en eventuel international sekretariatsfunktion. 1. Spørgeskema resultater I spørgeskemaet er de sidste to spørgsmål direkte om forslag 4 (se bilag 4 for figurer). For at undersøge om skolerne opfattede de opgaver, som forslag 4 indeholdt, som relevante, blev de spurgt: I forslag 4 (årsmødet) blev der foreslået, at en international sekretariatsfunktion i Efterskoleforeningen kunne varetage nedenstående opgaver. Er der nogle af dem, som du forestiller dig kan være relevante i forhold til din skoles fremtidige arbejde? (Fig. 10). Analysen i forrige afsnit viste, at skolerne primært valgte: koordinere ansøgninger og sponsorstøtte (47 %), mens 34 % af skolerne forestillede sig at ingen af opgaverne var relevante (se i øvrigt s. 14 for tal på de sidste svarmuligheder). Igen bekræfter dette, at skolerne er opdelte ift. relevansen og prioriteringen af det internationale område. Samlet set, så forestiller 34 % sig ikke at nogle af opgaverne er relevante for deres skoles fremtid, mens de resterende 66 % ser en eller flere af opgaverne som relevante, og/eller svaret andet. De blev efterfølgende spurgt: Hvis Efterskoleforeningen skal øge rådgivningen i forhold til internationale aktiviteter på efterskolerne, hvordan vurderer du så, at det bedst muligt finansieres? (Fig. 11). De svarede: den enkelte skoler betaler selv for ydelsen via en abonnementsordning (43 %), en sekretariatsfunktion finansieres af eksterne fonde OG kontingentpenge til foreningen (30 %) 21. Denne prioritering ift. finansieringsmuligheder er, som i flere af de andre besvarelser, delt i to. Dem som ønsker at aktiviteterne delvist understøttes af medlemmernes kontingentpenge, og dem som mener at det er skolerne selv, der skal betale for ydelsen. Årsager til at skolerne vælger disse prioriteringer, kan interviewene medvirke til at skabe en forståelse af. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at skolerne er delte ift. om de ser opgaverne i forslag 4 som relevante for deres skole. De er også delte i ift. om en fremtidig rådgivning skal finansieres af en abonnementsordning, eller en kombination af eksterne fonde og kontingentpenge. 2. Perspektiver fra interviews Uanset i hvilken grad skolerne arbejdede med internationale aktiviteter var der forskellige opfattelser af, hvordan en fremtidig rådgivning burde være og hvorfor. Flere gjorde opmærksom på, at de havde megen glæde af den nuværende rådgivning (europakonsulenten), og et par stykker pointerede, at der ville blive mere behov for rådgivning på området fremover. Nogle af dem med kendskab til den nuværende rådgivning pointerede også, at den pt. er sårbar, da den bæres af eksterne midler. 21 De sidste valgmuligheder var: Andet 11 %, en sekretariatsfunktion finansieres udelukkende af eksterne fonde (9 %), en sekretariatsfunktion finansieres af medlemmernes kontingentpenge til foreningen (6 %). 18

20 I forhold til at EF skulle stå for en rådgivning fremhævede nogle få informanter, at de så det som problematisk, at det ikke var et emne, der var relevant for alle skoler og at EF måtte tage dette i betragtning ift. finansiering. Fx om det skulle være en abonnementsordning, eller en kombination af abonnement og kontingentpenge. Internationale aktiviteter blev opfattet som ét tema ud af mange, som skolerne arbejdede med, ligesom fx idræt, natur osv. Disse kommentarer åbnede op for, at der til en international sekretariatsfunktion for nogles vedkommende var knyttet et principielt spørgsmål om hvorvidt, internationalisering var alment relevant for alle skoler, eller et tema som kun var relevant for nogle skoler. Som ovenstående har gjort opmærksom på, må den generelle positive stemning overfor både internationale aktiviteter og rådgivning, som informanterne giver udtryk for, sættes i forhold til hvilke model og finansieringsform der vælges for en eventuel rådgivning. Andre opmærksomheder Der er et par kommentarer at knytte til en eventuel sekretariats model og indhold. I forhold til forslag 4 vedrørende Cambridge engelsk må det medtænkes, at Skals efterskole er moderskole herfor (se evt. hjemmeside 22 ). Europakonsulenten gør i øvrigt opmærksom på, at Comenius (EU-program) står til at blive ændret til Erasmus for All 23, og at disse ændringer måske kan spille ind på, hvordan skolerne kan søge om midler. Derfor må der være opmærksomhed på, hvornår og hvordan disse ændringer træder i kraft, og om de evt. vil påvirke en eventuel sekretariatsfunktions arbejde. Opsummering Nogle informanter giver udtryk for, at de ønsker en mere permanent rådgivning, da den nuværende ordning er sårbar, fordi den er funderet på eksterne midler. I denne sammenhæng må det også overvejes, hvordan EF vil forholde sig til den mængde af viden, der allerede ligger ude i efterskolelandet og i den nuværende rådgivning, så vidensdeling og videns opsamling sikres på sigt. Andre informanter gav udtryk for, at det internationale område var et tema blandt mange andre, og sidestilles med fx idræt, musik og friluftsliv. Dette leder til en overvejelse over, om nogle af en eventuel sekretariatsfunktions opgaver vil være af mere almen karakter, mens andre mere henvender sig til skolernes individuelle behov? Beslutningen om form, indhold og finansiering af en eventuel sekretariats funktion kan fremstå som af principiel karakter, og derfor kan man medtænke, hvordan man arbejder med andre indsatsområder og temaer i EF Se fx: hentet d