Forældrenes holdning til daginstitutioner og dagpleje i Rudersdal Kommune. Del 1. Den samlede kommunale service

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældrenes holdning til daginstitutioner og dagpleje i Rudersdal Kommune. Del 1. Den samlede kommunale service"

Transkript

1 Forældrenes holdning til daginstitutioner og dagpleje i Rudersdal Kommune Del 1. Den samlede kommunale service En spørgeskemaundersøgelse Marts 2009

2 Undersøgelsen Forældrenes holdning til daginstitutioner og dagpleje i Rudersdal Kommune er gennemført af seniorkonsulent Susanne Pade og seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau Undersøgelsen er tilrettelagt i samarbejde med Rudersdal kommune. Eventuelle henvendelser vedr. det tekniske indhold af undersøgelsen kan ske til: Bureau 2000 Skråplanet Værløse Tlf

3 Indhold 1. Undersøgelsens hovedresultater Formål og metode Tilfredsheden med egen institution Valg af dagtilbud Den kommunale standard Rudersdal Kommunes dagtilbudspolitik Institutionernes struktur Sundhed og kost Tilfredshed med egen institution De fysiske rammer indendørs De fysiske rammer indendørs Arbejdet med læreplaner Generel tilfreds med institutionen/dagplejen Valg af dagtilbud Den kommunale standard Rudersdal kommunes dagtilbudspolitik Betydning for læring og udvikling Rummelighed Forældresamarbejde Mangfoldighed Hvad skal kommunen understøtte? Institutionernes struktur Åbningstiderne Ny ledelsesstruktur Overgange Sundhed og kost De nye madordninger Afsluttende kommentarer Metode

4 4

5 Forord Denne rapport præsenterer den første af de årlige undersøgelser af forældretilfredshed i daginstitutioner og dagpleje i Rudersdal Kommune. Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at den udvikling af den pædagogiske kvalitet, som vi ønsker, skal ske i samspil med brugerne. Derfor er det vigtigt med viden om, hvad forældre opfatter som kvalitet i dagtilbudene. Undersøgelsen viser, at 81 pct. af forældrene er tilfredse eller overvejende tilfredse med deres daginstitution og dagpleje. Det er glædeligt, at så stor en andel af forældrene er tilfredse med kvaliteten. Stort engagement Undersøgelsen viser også, at forældrene i Rudersdal Kommune er meget engagerede i deres børns liv. Bureau 2000, der har gennemført undersøgelsen, har konstateret, at der er skrevet usædvanlig mange uddybende kommentarer som tilføjelse til spørgsmålene i undersøgelsen. Forvaltningen har modtaget kommentarerne og vil efterfølgende drøfte dem med de relevante ledere. Vi vil gerne sige tak til de mange forældre, der har brugt tid på besvarelserne. Det store forældreengagement forpligter i det hele taget forvaltningen og Børne- og Skoleudvalget til at forholde sig til og arbejde videre med de tilkendegivelser, der er fra forældrene. Undersøgelsen må således give anledning til at dykke ned i de temaer, hvor tilfredsheden er knap så høj. Det gælder for eksempel i forhold til bygningsstandarden, hvor der fx er 33 pct., der er utilfredse med indeklimaet, og 29 pct., der er utilfredse med den indvendige vedligeholdelse. Svarene bekræfter, at det har været rigtigt af Kommunalbestyrelsen at sætte fokus på planlægning af daginstitutionernes fremtidige fysiske rammer og placering. Resultaterne fra undersøgelsen vil blive drøftet både politisk, i ledelsesfora og i Institutionsrådet, hvor alle bestyrelsesformænd for dagtilbudene sidder. Det giver os mulighed for at drøfte de forhold, forældrene finder er vigtige for deres børns hverdag i dagtilbudene, og det giver Kommunalbestyrelsen en mulighed for at inddrage forældrenes vurderinger, når vi skal foretage prioriteringer for dagtilbudsområdet. Rudersdal Kommune foretog i 2008 en stor organisatorisk ændring af alle kommunale daginstitutioner, da vi valgte at lægge husene sammen i en områdestruktur. Samtidig har vi afsat særlige midler til at implementere kommunens dagtilbudspolitik. På den måde er der nu skabt gode rammer for, at de prioriteringer Kommunalbestyrelsen beslutter sig for, slår igennem i det daglige arbejde og indgår i den udvikling den pædagogiske kvalitet, vi satser på. Den første undersøgelse af forældreholdninger har fokus på de fælles opgaver, som alle dagtilbud i kommunen skal løse. I efteråret 2009 følges denne undersøgelse op ad en mere decentral undersøgelse, hvor forældrene får mulighed for at svare i forhold til deres barns egen institution. Det skulle give ledere og bestyrelser et redskab til at drøfte det fremtidige pædagogiske arbejde i institutionerne. Jens Ive Formand for Børne- og Skoleudvalget 5

6 6

7 1. Undersøgelsens hovedresultater 1.1. Formål og metode Rudersdal kommune har besluttet, at der skal gennemføres årlige brugertilfredshedsundersøgelser på dagtilbudsområdet. Undersøgelserne tænkes tilrettelagt således, at der hvert andet år er fokus på den samlede kommunale service på området, og der de øvrige år sættes fokus på den service, der ydes i de enkelte dagtilbud og afdelinger heraf. Den første delundersøgelse præsenteres i nærværende rapport. Den har fokus på den kommunale service og kommunens daginstitutionspolitik. Der er dog også et mindre antal spørgsmål, som vedrører forældrenes oplevelse af servicen i deres egen institution. Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, som er udformet af Bureau 2000 i samarbejde med Rudersdal Kommune. Dataindsamlingen er gennemført i januar 2009, og forældrene har besvaret spørgeskemaet på internettet. Omkring en tredjedel af forældrene har modtaget en henvendelse på . Fra disse forældre og fra forældre med barn i dagplejen er der kommet svar fra halvdelen, hvilket er tilfredsstillende. De øvrige forældre har via deres institution modtaget et brev med en opfordring til at deltage via Bureau 2000 s hjemmeside og med anvendelse af et undersøgelsesnummer. Blandt disse forældre er svarprocenten kun ca. 15, men svarprocenten er i øvrigt forskellig fra institution til institution. Den samlede svarprocent er 28. En bortfaldsanalyse peger i retning af, at den lave svarprocent i nogle institutioner ikke giver anledning til skævheder, når det drejer sig om bedømmelsen af den kommunale standard og dagtilbudspolitik. Undersøgelsen må derfor anses for fuldt repræsentativ på kommunalt niveau. Derimod er der nogle institutioner, der har for få svar til, at man kan bedømme tilfredsheden i de pågældende institutioner. Ved næste delundersøgelse, hvor tilfredsheden i den enkelte institution er i fokus, må der derfor søges veje til at få svarprocenten op. Besvarelserne er i øvrigt præget af et usædvanlig stort antal tilskrevne kommentarer fra forældrene. De mange, ofte lange, besvarelser af de åbne spørgsmål vidner om, at forældrene har lagt et stort engagement i at formidle deres holdninger. Metoden gennemgås nærmere i Kapitel 9. 7

8 1.2. Tilfredsheden med egen institution I kapitel 2 gennemgås forældrenes svar vedr. tilfredsheden med egen institution. Ser vi på institutionerne er der større tilfredshed end utilfredshed, når det gælder følgende indendørs fysiske rammer. - Pladsforhold indendørs - Små rum og hyggekroge til mindre grupper af børn - Indeklima - Hyggelig, børnevenlig udnyttelse og udsmykning - Vedligeholdelse Til de fleste spørgsmål er der dog også omkring en fjerdedel, der er mindre tilfredse. Det store flertal opfatter institutionen som hyggelig. Det er desuden værd at bemærke, at et klart flertal er tilfreds med pladsforholdene generelt, men når det gælder værksteder er der flere utilfredse end tilfredse. Ser vi på de fysiske rammer udendørs er der en markant tilfredshed med pladsforholdene og overvejende tilfredshed med: - Mulighed for ophold i al slags vejr - Aktivitetstilbud til de mindste - Udfordringer for børn, der har behov for spænding og kropslig aktivitet - Legehuse, hyggekroge m.v. - Overskuelighed og sikkerhed - Vedligeholdelse Derimod er der flere utilfredse end tilfredse, når det gælder: - Sport og idræt - Nyttehaver for børn og lignende Det bemærkes, at der samtidig med den generelle tilfredshed med de fysiske rammer, hvis vi ser på hele kommunen, er et betydeligt antal forældre, som gerne ser deres egen institution udbedret i den ene eller den anden henseende. Når det gælder læreplaner, synes ca. halvdelen af forældrene, at de har fået god orientering om læreplanen. Resten har enten fået mangelfuld orientering, eller har svært ved at forholde sig til spørgsmålet. En stor del af forældrene synes, de har svært ved at bedømme, hvordan læreplanen præger det pædagogiske arbejde. Blandt medlemmer af forældrebestyrelser og forældreråd er der dog 68 pct., som føler sig orienteret om læreplanerne. Læreplanerne synes således overvejende at være et bestyrelsesanliggende. Endelig er stillet en række spørgsmål, som belyser tilfredsheden med egen institution/dagpleje. Svarene for såvel institutioner som dagpleje fremgår af Figur 1. 8

9 Figur 1 Det ses, at den helt overvejende del af forældrene er glade for og trygge ved deres egen institution/dagpleje og med personalet. Omkring læreplaner har en betydelig del af forældrene dog ikke noget klart indtryk. På de fleste områder er tilfredsheden højere i dagplejen end i institutionerne Valg af dagtilbud Når forældrene skal vælge et dagtilbud er det vigtigste for langt de fleste det indtryk de har af personalets holdning og engagement. Dernæst kommer de fysiske rammer og den pædagogiske linje. Langt de fleste forældre ønsker derfor også at danne sig et indtryk af institutionen ved selvsyn, før de beslutter sig for, hvilken institution, de skal foretrække. Oplysninger på internet m.v. er kun et supplement. Undersøgelsen viser, at 64 pct. af forældrene har fået den institution/dagpleje, de havde prioriteret først. 82 pct. havde fået et dagtilbud, som var på deres ønskeliste. Der er overvejende tilfredshed med betjeningen i pladsanvisningen også blandt forældre, der ikke har fået det tilbud, de havde ønsket. Næsten halvdelen tror, de ville have foretrukket en institution, hvor man i særlig grad vægter bestemte aktiviteter eller en bestemt pædagogik, hvis de havde haft mulighed for at vælge dette (nogle 9

10 af disse forældre har dog fået en skovbørnehave). Der er især stor interesse for skovbørnehaver og lignende, men også for institutioner med vægt på idræt eller musik/rytmik Den kommunale standard Også når det gælder de rammer, kommunen har fastsat for arbejdet i institutionerne, er der flere tilfredse end utilfredse forældre. Når det gælder personalenormeringen (antal børn pr. voksen), er der dog omtrent lige så mange utilfredse, som der er tilfredse, jf. Figur 2. Figur 2 Det ses i øvrigt, at et klart flertal er tilfreds med åbningstiderne. Et flertal er tilfredse med uddannelse, udflugter og fysiske rammer. På de fleste af spørgsmålene er der en betragtelig gruppe af forældre, som ikke er tilfreds uden at de utilfredse dog udgør noget flertal Rudersdal Kommunes dagtilbudspolitik Forældrene er blevet spurgt om deres holdning til de centrale værdier og mål i Rudersdal Kommunes dagtilbudspolitik, som er samlet omkring fire temaer: - Institutionen som udgangspunkt for læring og udvikling - Rummelighed - Forældresamarbejde - Mangfoldighed 10

11 Figur 3 viser, hvordan tilslutningen er til disse værdier/mål. Figur 3 Det ses, at der er massiv tilslutning til de værdier, som ligger til grund for kommunens dagtilbudspolitik. Figur 4 viser, hvor godt forældrene mener, det lykkes at virkeliggøre de forskellige mål. 11

12 Figur 4 Det ses, at der er klare flertal, som mener, at målene om forældresamarbejde og om dagtilbud som udgangspunkt for læring og udvikling lykkes. Når det gælder målene om rummelighed og mangfoldighed, er det langt flere, der mener, det lykkes at opfylde disse mål, end der mener det modsatte. Men en stor del af forældrene mener, de har svært ved at bedømme disse indsatser. Adspurgt om, hvad forældrene mener, kommunen bør understøtte, peges på en lang række mål, men arbejdet med børnenes sociale færdigheder kommer på en klar førsteplads Institutionernes struktur Forældrene er blevet bedt om at give deres mening til kende om institutionernes åbningstider, den nye ledelsesstruktur og om overgange i institutionssystemet. Det ses, at 89 pct. af forældrene ingen problemer har med institutionens åbningstider 12

13 Figur 5 Rudersdal Kommune gennemførte i 2007 en ny ledelsesstruktur for de kommunale institutioner, således at et mindre antal institutioner blev samlet under en fælles områdeleder med fælles forældrebestyrelse. De enkelte huse under dette dagtilbud har dog fortsat sin egen daglige leder. Den nye ledelsesmodel svarer til ledelsesstrukturer, som er gennemført i en række andre kommuner de senere år. I første omgang omfattede den nye struktur kun de kommunale institutioner, men et tilsvarende dagtilbud med flere selvejende huse (Ruderen) er netop startet. Forældrene er blevet bedt om at forholde sig til den nye struktur. Svarene er præget af mange, der svarer ved ikke eller hverken enig eller uenig. Men blandt dem, der forholder sig til den nye struktur, er der overvejende skepsis. Det er dog kun ca. 20 pct., der mener, at den nye struktur har nogen særlig betydning for børnenes hverdag. Der er en høj grad af tilfredshed med tilrettelæggelsen af overgange, både når det gælder overgang inden for institutionssystemet, og når det gælder overgang fra institution til skole. 13

14 1.7. Sundhed og kost Rudersdal Kommune iværksatte i 2008 et projekt om børnesundhed Gør vi det vi ved er sundt? med fokus på bl.a. bevægelse. 61 pct. af forældrene mener, at institutionerne arbejder målrettet med bevægelse, og der er 70 pct., som mener, at institutionen arbejder målrettet med børnesundhed i øvrigt. Kendskabet til det specifikke projekt er imidlertid ikke så stort. En ny lov betyder, at der senest fra 1. januar 2010 skal tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn under skolealderen i daginstitutioner. Det har derfor været naturligt at spørge forældrene, hvad de lægger vægt på i forbindelse med gennemførelsen af den nye lov. Svarene viser, at det helt overvejende flertal lægger stor vægt på, at børnene faktisk bliver mætte og ikke er sultne, når de hentes, fx ved at man sikrer, at der også serveres frugt/mad om eftermiddagen. Et stort flertal lægger vægt på, at maden er sund: Salat, grønt, mælkeprodukter, økologiske produkter. Derimod er det kun en mindre del af forældrene, der lægger vægt på, at børnene kan vælge mellem forskellige retter. Det fremgår af en række tilskrevne kommentarer fra forældrene, at mange forældre er skeptiske over for den nye ordning, og at mange gerne vil bevare en madmor i institutionen. 14

15 2. Tilfredshed med egen institution Selv om der i første delundersøgelse først og fremmest er fokus på institutionsforholdene på kommunalt niveau, kommer man i en undersøgelse af forældretilfredshed ikke uden om også at spørge forældrene om deres vurdering af deres egen institution/dagpleje. Samtidig har man fra kommunens side har ønsket tilbagemeldinger fra forældrene, som kan anvendes, når kommunen skal prioritere de midler, som er afsat til forbedringer af de fysiske rammer De fysiske rammer indendørs Figur 6 sammenfatter forældrenes besvarelser, når det gælder vurdering af de indendørs fysiske rammer. 1 Figur 6 1 Det bemærkes, at denne figur og de øvrige figurer i dette afsnit angiver svarene som pct. af børn. Det betyder, at svar fra forældre, der fx har to børn i samme institution, tæller dobbelt, fordi de vedrører de fysiske rammer m.v. for to børn. Denne vægtning er mest korrekt, når det gælder belysning af børnenes forhold, men vægtningen giver ikke den store forskel i resultaterne. Der henvises i øvrigt til metodeafsnittet. 15

16 Det ses, at der når der ses bort fra værksteder - er større tilfredshed end utilfredshed, når det gælder de indendørs fysiske rammer. Til de fleste spørgsmål er der dog også omkring en fjerdedel, der er mindre tilfredse. Det store flertal opfatter institutionen som hyggelig. Det er desuden værd at bemærke, at et klart flertal er tilfreds med pladsforholdene. Ud over disse lukkede spørgsmål har forældrene haft mulighed for selv at formulere, hvad de er glade for i forbindelse med de fysiske rammer, hvad de synes, der skal forbedres, og hvilke kommentarer de i øvrigt har til dette punkt. Der er indkommet 380 sådanne bemærkninger om forhold, der ønskes forbedret, 253 bemærkninger om forhold vedr. indendørs forhold, man er glad for, og 170 kommentarer i øvrigt om de indendørs fysiske rammer. Disse bemærkninger vedrører imidlertid typisk helt specifikke spørgsmål vedr. den enkelte institution. De vil derfor ikke blive refereret i denne rapport, men videregivet til institutionerne. Figur 7 viser forældrenes bedømmelse af de indendørs fysiske rammer i dagplejen. Figur 7 Det ses, at der generelt er en høj grad af forældretilfredshed i dagplejen, når det gælder de indendørs fysiske rammer. 16

17 2.2. De fysiske rammer indendørs Figur 8 viser tilfredsheden med de fysiske rammer udendørs. Figur 8 Det ses, at langt de fleste børn har forældre, der er tilfredse med pladsforholdene. En del har imidlertid kritik på et eller flere områder. I lighed med de indendørs pladsforhold har forældrene haft mulighed for at tilføje bemærkninger og kommentarer. 456 forældre har benyttet lejligheden til at fortælle, hvad de er glade for m.h.t. til de udendørs faciliteter (typisk pladsforholdene), 381 forældre har forbedringsforslag, og 145 forældre har kommentarer i øvrigt vedr. de udendørs fysiske forhold. Disse bemærkninger vil blive givet videre til de enkelte institutioner. Figur 9 viser bedømmelsen af de fysiske rammer i dagplejen. 17

18 Figur 9 Også her er et flertal tilfredse, men der kan være ønsker om forbedringer i forhold til det enkelte hjem. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at føre disse bemærkninger tilbage til det enkelte dagplejehjem. 18

19 2.3. Arbejdet med læreplaner Figur 10 viser, hvordan forældrene bedømmer arbejdet med læreplaner i deres egen institution. Figur 10 Det ses, at halvdelen af forældrene synes, de har fået god orientering om læreplanen. Resten har enten ikke fået ret meget orientering, eller har svært ved at forholde sig til spørgsmålet. Det kan i den forbindelse bemærkes, at læreplaner jo også primært er et redskab for institutionen og dens personale. Derfor er det ikke så mærkeligt, at en stor del af forældrene synes, de har svært ved at bedømme, hvordan læreplanen præger det pædagogiske arbejde. 218 forældre har benyttet sig af muligheden for selv at kommentere læreplansarbejdet. Mange har positive kommentarer: Der er en fantastisk ånd hos personalet og et fantastisk samarbejde personale og forældre imellem, herunder et højt informationsniveau Fantastisk opfølgning på de pædagogiske lærerplaner. For nylig er der kommet medarbejdere, der har været med til at højne den høje standard. De er rigtig gode til at orientere os om hvad der sker i løbet af måneden samt den enkelte dag. 19

20 Personalet arbejder målrettet med både formulering og anvendelse af planerne. Det giver stor tryghed og glæde som forældre at vide og mærke, at der er mening med aktiviteterne. Jeg vil give personalet et kæmpe klap på skulderen. Der foregår intet i Ellesletten, som ikke har et pædagogisk sigte eller formål. De er helt fantastiske. Knap halvdelen af kommentarerne går på, at de ikke ved hvad læreplaner er eller ikke rigtig har hørt om dem. Eksempler: Vi aldrig hørt læreplaner omtalt i nogen som helst sammenhæng. Det har undret os, men da vi ikke har et egentligt behov, har vi ikke følt anledning til at tage det op med lederen. Jeg kender ikke til læreplan. Vi fik den måske udleveret, da vores barn startede, men personalet har aldrig talt om den. Jeg har intet hørt om emnet og det er ikke synligt i hverdagen at der arbejdes med temaer. Men det er nok fordi jeg ikke har fået informationen. Mit barn går i vuggestue - der er vist ikke læreplaner? 18 forældre har skrevet kommentarer om, at læreplaner ikke er vigtige. Eksempler: For mig er det primære, at vi har tillid til de voksne som mennesker og fagpersoner. Læreplanen er for mig fuldstændig ligegyldig. Det uddannede personale ved udmærket, hvad de har med at gøre. Jeg har ikke beskæftiget mig med læreplanerne. Er egentlig også ligeglad, så længe at pædagogerne sørger for at der sker aktiviteter som stimulerer mit barn, og at de har tid til at være kreative. Jeg oplever, at pædagogerne gør hvad de kan, men at der ikke altid er mulighed for at gøre det optimale. Læreplanen afspejler det som personalegruppen altid har gjort og er dermed blot en beskrivelse af virkeligheden. Læreplaner betyder ikke så meget for mig. Bare børn og pædagoger har det godt og er glade, så er jeg også glad. Figur 11 viser, hvordan forældrene bedømmer læreplansarbejdet i dagplejen. 20

21 Figur 11 Der er ikke nogen signifikant forskel mellem svarene fra dagplejeforældrene og svarene fra institutionsforældrene, når det gælder læreplansarbejdet. 1/5 af svarpersonerne er medlemmer af en forældrebestyrelse, af et forældreråd eller har en ægtefælle, der er det. Figur 12 viser, hvordan disse svarpersoner oplever arbejdet med læreplaner. 21

22 Figur 12 Det ses, at bestyrelsesmedlemmerne er bedre orienteret om læreplansarbejdet end de øvrige forældre. De har på den baggrund også i højere grad en oplevelse af en sammenhæng mellem læreplan og personalets arbejde. 22

23 2.4. Generel tilfreds med institutionen/dagplejen Figur 13 viser, hvordan forældrene generelt bedømmer deres egen institution. Figur 13 Det ses, at selv om en vis del af forældrene som det fremgår andre steder i denne rapport har forbehold i forhold til fysiske rammer, personalenormering m.v., så er den helt overvejende del tilfredse, hvis man tager udgangspunkt i den kvalitet, de oplever i deres egen institution. 90 pct. er således helt eller overvejende enige i, at børnene altid får god omsorg og tryghed. 86 pct. er helt eller overvejende enige i, at institutionen har en god atmosfære. 85 pct. er helt eller overvejende enige i, at personalet er dygtigt og engageret. Derimod er bedømmelsen af læreplansarbejdet, som vi tidligere har set, mere blandet. Det skal også bemærkes, at bedømmelsen kan være forskellig fra institution til institution. De institutioner, hvor svarprocenten er mindst 40, og der er svar for mindst 20 børn, vil modtage tabeller med et indhold svarende til Figur 13, men alene med svar fra institutionens egne forældre. Disse institutioner vil desuden modtage tabeller, der viser forældrenes bedømmelse af de fysiske rammer. 23

24 Figur 14 viser, hvordan dagplejeforældrene svarer på de tilsvarende spørgsmål samt en række spørgsmål, der specielt vedrører dagplejen. Figur 14 Det ses, at tilfredsheden med den enkelte dagpleje er endnu mere udtalt, end man ser i forhold til institutionerne. Et flertal er også tilfredse, når det gælder de ting, der ligger uden for det enkelte dagplejehjem: Legestuen, gæsteplejen og dagplejepædagogens virke. 2 2 Det forhold, at der er størst forældretilfredshed i dagplejen, er ikke usædvanligt, men viser sig også i tilfredshedsundersøgelser fra fx KL og Finansministeriet. 24

25 3. Valg af dagtilbud Forældrene er blevet bedt om at oplyse om deres valg af dagtilbud og deres tilfredshed med pladsanvisningen. Forældrene har kunnet markere, at de har anvendt en eller flere af følgende metoder til at finde den rigtige plads. - Jeg bad pladsanvisningen om at finde en egnet plads - Institutionen bruges/har været brugt af barnets søskende - Jeg kender andre, der har brugt institutionen - Jeg aflagde institutionen et besøg - Jeg orienterede mig på institutionens hjemmeside Som det fremgår af Figur 15, er de fleste forældre gået flere veje for at finde ud af, hvilket dagtilbud, de skulle ønske. Figur 15 Figur 16 viser, hvilke metoder forældrene anvender. 25

26 Figur 16 Samlet ses, at forældrene overvejende orienterer sig om valgmulighederne personligt enten ved selvsyn eller gennem andre forældre. Man benytter også den vejledning, kommunen tilbyder via pladsanvisningen eller på internettet, men den spiller en mindre rolle. Det er fx meget få, der kun anvender hjemmesiden. De forældre, som har anvendt hjemmesiden, er blevet bedt om at vurdere, om hjemmesiden indeholdt de oplysninger, de havde brug for. Svarene fremgår af Figur

27 Figur svarpersoner har nærmere kommenteret hjemmesiden: - 58 svarpersoner skriver, at der ikke er en hjemmeside eller at de ikke kender den - 53 svarpersoner skriver, at hjemmesiden ikke opdateres ordentligt - 31 svarpersoner er kritiske overfor hjemmesidens indhold eller efterlyser en mere personlig udformning, typisk med billeder - 12 svarpersoner har rosende bemærkninger, eksempelvis: Jeg synes det er en stor succes med de nyhedsmails, som lederen sender ud med jævne mellemrum. De viser gode overvejelser og afspejler engagement, og de giver rigtig godt overblik over aktiviteter. Nyhedsbrevene som bliver sendt flittigt - fantastisk at få nyt om sit barns hverdag ind pr. mail!! Figur 18 viser, hvad forældrene lagde vægt på, da de skulle finde frem til deres ønskeinstitution. 27

28 Figur 18 Figuren forklarer, hvorfor de fleste forældre foretrækker at bedømme institutionen ved selvsyn: Det vigtigste for dem er indtrykket af personalets holdning og engagement og de fysiske rammer. Især det første kan man bedst bedømme ved et besøg. Ser vi alene på forældre, der faktisk har barn i en selvejende institution, er der 12 pct., der angiver, at det havde stor betydning, at institutionen var selvejende. 18 pct. angiver, at det havde betydning. 32 pct. oplyser, at det ikke havde større betydning, mens 39 pct. finder spørgsmålet irrelevant. 3 Tilsvarende er der stillet uddybende spørgsmål til forældre med barn i privatinstitution for at få belyst, hvilken årsag, der er til deres valg. Der er imidlertid for få svar til, at man med sikkerhed kan vurdere, hvorfor man har valgt den private løsning. 4 Samlet må det dog vurderes, at ejerforhold i sig selv kun spiller en rolle for få forældre. Figur 19 viser, hvordan forældrene har oplevet den betjening, de fik i pladsanvisningen. 3 Måske fordi de ikke selv ved, at deres institution er selvejende. 4 Eksempelvis har kun 11 forældre forholdt sig til spørgsmålet, om standarden i de kommunale tilbud havde betydning for deres valg. 3 svarpersoner siger, det havde stor betydning, 3 siger det havde betydning, mens 5 svarpersoner siger, det ikke havde større betydning. 28

29 Figur 19 Figuren viser, at det store flertal har en positiv oplevelse af pladsanvisningen. Kun et lille mindretal har haft direkte negative oplevelser. Som det fremgår af Figur 20 har langt de fleste forældre fået den institution/dagpleje, de har udtrykt ønske om. 29

30 Figur 20 Man kunne nu tænke sig, at det navnlig var de forældre, der havde fået opfyldt deres ønsker, der var tilfredse med pladsanvisningen. Men også blandt de forældre, der ikke har fået opfyldt deres ønsker, er et flertal tilfredse med betjeningen fra pladsanvisningens side, om end tilfredsheden ikke er helt så stor som blandt forældre, der har fået deres ønsker opfyldt. Selv om de fleste forældre har fået deres 1. prioritet, er der mange, der svarer ja til spørgsmålet: Tror du, at du ville have foretrukket en institution, hvor man i særlig grad vægter bestemte aktiviteter eller en pædagogisk retning, hvis der havde været en sådan institution i rimelig nærhed? (Der kunne fx være tale om en skovbørnehave, udflytterbørnehave, idrætsbørnehave, musik/rytmikbørnehave) 49 pct. svarer ja, hertil. 27 pct. svarer nej, mens 24 pct. svarer ved ikke. 320 forældre har benyttet sig af muligheden for i stikordsform at angive, hvilken type af institution, de gerne havde haft mulighed for at vælge. Nogle har angivet flere stikord, fx både skovbørnehave og idræt. Blandt de 320, der har skrevet stikord, er der: - 66 pct., der udtrykker ønske om en skovbørnehave eller lignende. Heraf angiver flere dog, at de allerede har fået plads i en institution af denne type pct., der ønsker en idrætsbørnehave - 32 pct., der ønsker en institution med vægt på musik/rytmik. 30

31 Der er enkelte forældre, som angiver, at de gerne havde set en institution med en bestemt pædagogisk retning, fx Rudolf Steiner- eller Montessori-pædagogik. Det er dog forholdsvis få forældre, der udtrykker denne type ønsker. 31

32 4. Den kommunale standard Forældrene er blevet bedt om deres bedømmelse af standarden i Rudersdal kommunes dagtilbud. Den overordnede svarfordeling fremgår af Figur 21. Figur 21 Det ses, at der er en høj grad af tilfredshed med åbningstiderne. Når det gælder personalets uddannelse, mulighederne for udflugter og ture samt de fysiske rammer, er et flertal af forældrene enten er meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse. 31 pct. er dog overvejende eller meget utilfredse med mulighederne for udflugter/ture. Ser vi endelig på personalenormeringen (antal voksne i forhold til børnetallet), er gruppen tilfredse forældre knap så stor som gruppen af utilfredse. Figur 22 viser den tilsvarende svarfordeling blandt forældre med barn i dagpleje. 32

33 Figur 22 Det ses, at forældretilfredshed i dagplejen er endnu mere udtalt end forældretilfredsheden blandt forældre med barn i institution. Endelig viser Figur 23, hvordan tilfredsheden tegner sig, hvis vi alene ser på forældre med institutionsbørn, der er medlemmer af en forældrebestyrelse, et forældreråd, eller som har en ægtefælle, der er det. 33

34 Figur 23 Sammenligner man figuren med Figur 21 ses det, at holdningerne til standarden blandt bestyrelsesmedlemmer og holdninger blandt forældregruppen som helhed ligger meget på linje med hinanden. 34

35 5. Rudersdal kommunes dagtilbudspolitik Forældrene er blevet bedt om at forholde sig til Rudersdal kommunes dagtilbudspolitik, som er sammenfattet i fire værdier: - Dagtilbuddets betydning for læring, udvikling og dannelse - Rummelighed - Forældresamarbejde - Mangfoldighed For hver af disse værdier er forældrene blevet bedt om at tage stilling til: - hvor stor vægt de tillægger disse værdier/mål - i hvor høj grad de præger personalets arbejde - i hvor høj grad det lykkes at virkeliggøre dem. Endelig har forældrene haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer omkring arbejdet med de enkelte værdier. Et usædvanligt stort antal forældre 5 har benyttet denne mulighed. Det vidner om en forældregruppe med et stort engagement i det pædagogiske arbejde, ligesom svarene giver en værdifuld nuancering af de øvrige besvarelser. Det skal dog bemærkes, at sådanne tilskrevne kommentarer ikke nødvendigvis er repræsentative for forældregruppen som helhed. Skal man bedømme, hvad flertallet mener, må det ske med udgangspunkt i de lukkede spørgsmål Betydning for læring og udvikling I spørgeskemaet uddybes dette tema med et citat fra Dagtilbudspolitikken, hvor der bl.a. står, at institutionerne skal understøtte børnenes lyst til leg, læring og kreative tænkning og udfoldelse. Institutionerne skal etablere et fysisk og psykisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at udvikle sig og lære. Projekter og pædagogiske aktiviteter skal tage udgangspunkt i barneperspektivet. De ansatte skal tilrettelægge en hverdag for børnene præget af glæde, livslyst, omsorg, nærvær og tryghed Figur 24 viser, hvordan forældrene forholder sig hertil. 5 Sammenlignet med tilsvarende undersøgelser i andre kommuner. 35

36 Figur 24 Det ses, at langt de fleste forældre (95 pct.) er helt eller overvejende enige i, at denne værdi må tillægges stor vægt. ¾ mener, det præger personalets arbejde, mens kun 56 pct. mener, det lykkes godt at virkeliggøre denne målsætning. Man skal dog være opmærksom på, at de forældre, der ikke kan skrive under på, at det lykkes godt, overvejende har svaret ved ikke. Disse svar er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at forældrene er kritiske overfor det pædagogiske arbejde, men en betragtelig del af forældrene mangler øjensynlig tilstrækkelig viden til, at de synes, de kan bedømme det. 185 forældre har skrevet uddybende kommentarer om arbejdet med denne værdi/mål. Omkring halvdelen af disse svar handler om, at målene kan være gode nok, men at de personalemæssige ressourcer er for ringe til, at det rigtig kan lade sig gøre. Det skal bemærkes, at forældrene i den forbindelse ikke blot hæfter sig ved selve personalenormeringen, men nok så meget ved, at der i de pågældende institutioner mangler uddannet personale eller er stor personaleudskiftning/vikaranvendelse. Eksempler: Mht personalets indsats skal "karaktererne" overvejende ses i lyset af den kæmpemæssige udskiftning og de store vanskeligheder ved at rekruttere uddannet personale - der har i lange perioder manglet kontinuitet, overskud og kompetencer - trods personalets og lederens gode vilje og indsats. For at tage fat på de sidstnævnte: omsorg, nærvær og tryghed så vil det kræve flere hænder - så det er et mål som med nuværende antal hænder ikke kan opfyldes helt 100 %. Dog er personalet altid glade og engageret selvom de måske ikke altid lige har hænder nok - og det er flot! 36

37 De fysiske rammer og særligt personalenormeringen vanskeliggør opfyldelsen af mål og værdier. Vi oplevede en mere velfungerende institution og bedre opfyldelse af de nævnte mål og værdier, da personalenormeringen var højere. Rudersdal Kommune bør også overveje tiltag til fastholdelse og rekruttering af stærke pædagogiske kræfter - der er mange dygtige pædagoger, som ikke har råd til at bosætte sig her, og der er altså stor forskel på det pædagogisk uddannede personale og pædagogmedhjælperne. Der skal derfor ikke alene være mere kvantitet, men også mere kvalitet i personalenormeringen. Jeg tænker at normeringen af voksne (og sygdom, ferie mv.) gør at det kan være svært for personalet at gøre nok i hverdagen. Men jeg synes de gør hvad de kan. Hvis der er meget brug af vikarer, kan det også påvirke deres evne til at få børnene ud. Det at kunne give nærvær og omsorg tror jeg også er ganske vanskeligt i institutionerne i dag, hvor det kan være svært at fastholde personale, så det er de samme som tager sig af børnene. Og at der er tiden til omsorg og nærvær. Derfor bliver glæde og tryghed noget af det vigtigste, fordi det i hvert fald er noget man kan tænke ind også selvom man ikke altid er nok til at give omsorg og nærvær. De værdier stemmer helt perfekt med mit tankesæt. Men det kræver langt flere ressourcer. Det er beskæmmende, at vi ikke bruger flere penge på løn og efteruddannelse til personalet og investering og vedligeholdelse i de fysiske rammer. Det er ligegyldigt pladder, som hverken har betydning for børn, forældre eller personale. Det, der interesserer os, er, at der ansættes et tilstrækkeligt antal pædagoger, med interesse og engagement i deres arbejde. Min erfaring er at når der er ordentligt bemandet altså 2 helst 3 voksne til 10 vuggestuebørn, så kan man beskæftige sig med værdier, leg og læring. Når der er sygdom, ferie og ikke fuldt bemandet, så er personalet kun overvågende og konfliktløsende, der er naturligvis ikke resurser til at igangsætte noget væsentligt. En del forældre har rosende bemærkninger, navnlig til personalets indsats: Personalegruppen er som helhed præget af optimisme og faglig stolthed og nysgerrighed. Det giver børnene livslyst. Personalet er meget dygtige til at tage udgangspunkt i ovennævnte værdier. Der er tid til at børnene for lov at fordybe sig i deres egen leg, men også fælles aktiviteter Konkylien udmærker sig ved i særdeles høj grad at lægge vægt på disse 4 værdier og virkeliggøre dem i hverdagen, hvilket lykkes. Mange børn som ellers ville "drukne" i store institutioner ville have det som blommen i et æg her. Jeg synes ovenstående ret præcist beskriver hvad som foregår i vores institution. Den linje personalet arbejder efter fremmer netop barnets evner i forskellig retning og dette understøttes af de fysiske rammer. At læreplanstanken opfattes forskelligt er disse udsagn eksempler på: 37

38 Navnlig "læring" på vuggestue/børnehave niveau er stort tabu, herunder blandt forældre, hvor mange straks tænker i boglig læring. Der har været alt for meget fokus på blot at fordrive tiden ofte med de samme aktiviteter og næsten intet fokus på læring. Der spores dog bedring med den nye ledelse. Måske mangler der lidt på læring, men resten er virkelig godt. Lange de fleste kritiske kommentarer vedrører de kommunale rammer for det pædagogiske arbejde. Der skal dog også gives eksempler på andre kritiske bemærkninger: Jeg synes nemt, at det er drengene der udfolder sig fysisk, og pigerne der lærer at være kreative og udvikle sig psykisk, hvorfor jeg savner at der bliver gjort mere ud af at lære drengene at være kreative og udvikle det psykiske og for pigerne udvikle det fysiske. Synes generelt at der er problemer med, at der accepteres for meget drilleri og for grimt sprog. Det har indflydelse på om miljøet opfattes som trygt af børnene. Jeg synes ikke der laves mange aktiviteter med børnene, der udvikler dem i kreativitet. Det er mest præget af fri leg. Skyldes muligvis den manglende leder der kunne sætte ting i gang. Jeg syntes godt personalet kan udfordre børnene noget mere og overraske med nye tiltag så alt ikke, hver eneste dag er som det plejer. I (institutionsnavn) forløber dagen som følger: Fra kl. 7-8 kan man som forældre slet ikke aflevere sit barn, selv om institutionen teknisk set har åbent Åben betyder at en eller anden fra hvor som helst i institutionen tager imod i fællesrummet. Det kan man ikke tilbyde min datter. Hun bliver totalt ulykkelig og græder hjerteskærende, hvis det ikke er en hun kender. Der er kun en person fast medarbejder som er tilknyttet vores stue fra kl. 8 og ca. 9 så da er det bare børne-opbevaring. Det samme gælder timen fra 16-17, da kan alt personalet også sagtens være gået, så der ikke er nogen min datter kender og da bliver hun igen helt ulykkelig. Det betyder i praksis at institutionen kun er åben fra 8 til 16 for os og ikke fra 7 til Rummelighed I kommunens dagtilbudspolitik understreges bl.a., at børn med særlige behov skal kunne forblive i lokalområdet og normalmiljøet, så længe det er til gavn for barnet, og under hensyntagen til børnegruppen. Og at institutionerne og husene skal indgå i tværfagligt samarbejde til gavn for det enkelte barn Figur 25 viser, hvordan forældrene forholder sig hertil. 38

39 Figur 25 Det ses, at ¾ af forældrene lægger vægt på rummelighed. De fleste forældre mener imidlertid, at de ikke kan bedømme, hvor godt denne målsætning lykkes, antagelig fordi de ikke selv har den inde på livet. Der er 118 forældre, der har skrevet uddybende kommentarer om dette emne. De mest udbredte er kommentarer om, at problemstillingen ikke er relevant for svarpersonernes egen institution eller for deres egne børn. En gruppe forældre (28 svar) udtrykker bekymring for, om virkeliggørelse af princippet om rummelighed kan komme til at ske på bekostning af de børn, der ikke har særlige problemer. Eksempler: Jeg syntes det er i orden at tage børn ind i "normale" institutioner men det skal ikke være på bekostning af at personalet bliver hæmmet overfor de andre børn. Det kan være til stor frustration for personalet hvis der går for meget tid til barnet med særlige behov i forhold til de andre børn Rummelighed vil man jo gerne have, så længe der ikke går for meget tid og fokus fra ens eget barn, og det er jo svært at kontrollere. Det er en klassiker at de børn, der er ustyrlige får opmærksomheden og de artige børn må passe sig selv i højere grad (institutionsnavn) har en del tospogede børn. Også børn der ikke taler dansk. Der bliver brugt mange ressourcer på denne opgave. Ressourcer der ikke er til rådighed og går ud over de andre børn. Meget utilfredstillende 39

40 Hvis børn med særlige behov eksempelvis er voldelige, bør der allokeres ekstra personale, så det ikke går ud over de andre børn. Det er vores opfattelse at "særlige behov" fra tid til anden forveksles med alm. dårlig opdragelse hjemmefra, og at "bulderbasser" derved får lov at fylde for meget. De positive kommentarer hæfter sig typisk ved, at normalbørnene har gavn af at omgås børn, der er anderledes: Det er godt, at børnene får lov til på helt tæt hold at opleve at alle ikke er ens - men at alle har værdi som de mennesker de nu engang er. Jeg ser et behov for mere åbenhed i forhold til at få disse børn med særlige behov ordentligt integreret i børnegruppen. Det at få skabt en dialog vedr. forskellige behov o.s.v. hos den øvrige børnegruppe, så de bedre kan forstå og rumme barnet. Fint at "normale børn" fra starten lærer at omgås alle "typer" Forældresamarbejde I kommunens dagtilbudspolitik understreges bl.a., at der skal.etableres et respektfuldt og tæt samarbejde mellem ansatte og forældre om børnenes trivsel og udvikling. Der skal sikres en dialog og klar forventningsafstemning, så forældre ved, hvilke aktiviteter og tilbud, institutionen kan tilbyde deres barn. Figur 26 viser, hvordan forældrene forholder sig hertil. 40

41 Figur 26 Det ses, at forældresamarbejde er en værdi, som prioriteres højt af næsten alle forældre. 71 pct. mener også det præger personalets arbejde, og 64 pct. mener, forældresamarbejdet lykkes godt. Der er 13 pct., som erklærer sig direkte uenige i, at man har et godt forældresamarbejde. 119 svarpersoner har benyttet lejligheden til at kommentere forældresamarbejdet nærmere. Det er en blanding af ris og ros, og der er næppe tvivl om, at forældresamarbejdet fungerer forskelligt fra institution til institution. Eksempler på kritik: På grund af pædagomangel er der ikke meget tid til dialog eller for den sags skyld mulighed for det, da pædagomedhjælperne kun har ringe indblik og interesse i børnene. Synes forældresamarbejdet er noget af det dårligste ved institutionen. De synes selv de er gode til at informere, men alt for mange informationer går tabt. Man skal som forælder orientere sig på flere forskellige tavler dagligt, og de faste pædagoger er der sjældent i hente/aflevere situationer. De søde og velmenende pædagogmedhjælpere forstår ikke, hvad man som forælder har brug for. Flot mål, men det er der ikke nok personale til i institutionen Da der er stor udskiftning i personalegruppen er der mangelfuld dialog mellem hjem og institution. Ofte er en besked fra forældre om barnet, som er givet til en ansat på stuen, ikke givet videre til resten af personalegruppen. Her tænkes bla. på bleafvænning, problemer med for få bleskift(rød bagdel som følge) og sutteafvænning. Omvendt skal man selv opsøge og spørge personalet direkte om daglig trivsel mm. 41

42 Eksempler på ros: Pædagogerne er rigtig gode til at fortælle om vore datters dag, og de glade eller sjove øjeblikke, eller hvis der har været problemer. Det er rigtigt vigtigt som forældre, at personalet engagerer sig og deler disse oplevelser med os forældre, så vi kan støtte vore børn i deres udvikling. Det er helt klart min fornemmelse, at alle forældre får denne samme behandling. Det gode samarbejde har vi i Skovlytoften. P.g.a. at der kun er 20 børn kender børn og forældre hinanden på kryds og tværs. Det er klart en fordel i de situationer hvor man har brug for dialog og måske løsning af konflikter. Der er en fantastisk dialog personale og forældre imellem. Blandt de forbedringsforslag, der går igen, er et ønske hos flere om, at samtaler om det enkelte barn ikke skal være noget, man skal bede særskilt om, men afholdes pr. automatik og ikke for sjældent. Den daglige forældre/barn/pædagog dialog er god nok, men jeg savner samtaler om barnet med pædagogerne. Vi har endnu ikke haft en sådan om vores ældste barn der har været i huset i næsten to år!!! Det er for dårligt. Det skal ligge helt fast, hvilken uge disse foregår i (fremgå af årsplan udleveret efter nytår). Der bør være mere fokus på forældresamtalerne, jeg ved godt at det er tidskrævende, men jeg synes ikke rigtig der er mulighed for i hverdagen at få vendt ens barns trivsel, fordi der ikke er tid og fordi man ved aflevering og afhentning har barnet i nærheden, og derfor ikke kan snakke om det. Såfremt vi forespørger på en samtale om børnene, så får vi det også, men jeg kunne godt tænke mig, at det var fastlagt, at hvert barn bliver vurderet og kommenteret via samtale/møde en gang årligt. Vi oplever, at der ikke er tid og det er derfor svært at 'kræve' dette møde, når vi nu ved, at pædagogerne har svært ved at få tiden til at hænge sammen i forvejen Mangfoldighed Ser vi endelig på princippet om mangfoldighed, betegnes mangfoldighed i kommunens dagtilbudspolitik som en styrke. Der skal eksistere forskellige typer af pædagogiske tilbud i kommunen for at sikre en mangfoldighed i pædagogik, åbningstider og pasningsformer. Dagtilbudene skal sikres råderum til at udvikle egen praksis og til at anvende forskellige anerkendte pædagogiske metoder. Figur 27 viser, hvordan forældrene forholder sig hertil. 42

43 Figur 27 Det ses, at ¾ af forældrene i princippet lægger vægt på mangfoldighed, men flertallet har ikke nogen mening om, hvorvidt det lykkes at virkeliggøre dette princip. 9 pct. erklærer sig uenige i, at det lykkes at virkeliggøre dette princip. 101 forældre har skrevet kommentarer om dette princip. Kommentarerne er overvejende kritiske. Flere fremhæver, at der ikke er den store variation i åbningstiderne: Jeg synes der mangler 'alternative' børneinstitutioner, som har en åbningstid, der kan passe almindeligt fuldstidarbejdende forældre i Bistrupområdet. Jeg ville vældig gerne have en montesori/steiner/skovbørnehaver i Bistrup med almindelige åbningstider, således at man kunne vælge disse lidt alternative tilbud. Fsva åbningstider er der absolut ingen fleksibilitet her i kommunen. Alle åbner tidligt og ingen har sent åbent. Vi valgte institutionen som en af de eneste med åbent til med Rudersdalsammenlægning dog indskrænket til Det er vanskeligt at se, hvorledes man kan have en forhåbning om at opnå at færre kvinder m/k bliver tvunget til at gå på nedsat tid med den åbningstidspolitik. Flere forældre finder, at man i praksis har en anden kurs end mangfoldighed, når man har nedlagt skovgrupper, helst ikke vil have små institutioner eller indfører områdeledelse. Skovgrupperne er nedlagt. Det stemmer ikke overens med ovenstående. 43

44 Jeg mener ikke Rudersdal Kommune arbejder for at kunne tilbyde differentierede pasningsformer. Det er en sej kamp at få lov til at eksistere som lille institution. Det forekommer mig, at man med områdereformen er i gang med at ensrette, og det er ærgerligt, for desværre ensretter man tilsyneladende ikke efter bedste fællesnævner. Jeg synes også godt om muligheden for mangfoldige dagtilbud, men jeg synes egentlig ikke, at Rudersdal Kommune tilbyder den store varians i tilbuddene. Snarere oplever jeg indskrænkning af frihed i institutionerne Kommunen har gennem længere tid forsøgt at ensrette institutionerne ved bl.a. områdeledelse mm. Det er meget synd og giver ikke mulighed for mangfoldighed i samme grad som tidligere. De enkelte ledere i de små selvejende institutioner bliver kvalt i administrative opgaver udstukket fra kommunen. Selv om der er kritiske kommentarer må man sige, at svarene samlet tegner et billede af, at forældrene slutter op om de principper, som ligger til grund for Rudersdal kommunes dagtilbudspolitik. Navnlig lægges der vægt på daginstitutionens betydning for barnets udvikling og på forældresamarbejde. Et klart flertal mener, det lykkes at virkeliggøre disse mål/værdier. En del forældre giver dog udtryk for, at de mangler viden til at kunne bedømme dette Hvad skal kommunen understøtte? Det er den enkelte forældrebestyrelse, der fastlægger det nærmere indhold af læreplan m.v., men kommunen har mulighed for at understøtte nogle tværgående temaer. Forældrene har fået mulighed for at prioritere, hvilken indsats fra kommunens side, de kunne tænke sig i den forbindelse. Det er sket ved, at de har kunnet give fra 0 til 10 point til følgende temaer, hvor 10 point udtrykker, at det skal have maksimal prioritet. - Børnenes sproglige udvikling og forståelse af begreber - Børnenes kreative udvikling - Børnenes sociale færdigheder - Børnenes personlighedsmæssige udvikling - Arbejde med krop, bevægelse, idræt - Naturoplevelser Figur 28 viser, hvordan svarene fordeler sig. 44

45 Figur 28 Det fremgår, at der for alle temaerne er mellem 69 og 90 procent, der giver 8-10 point til det pågældende tema. Det store flertal mener, at de alle er vigtige. Når det er sagt, er det imidlertid også klart, at børnenes sociale færdigheder er det tema, som flest forældre gerne ser i fokus. 181 forældre har skrevet nærmere kommentarer om, hvad de gerne ser understøttet af kommunen. En del af disse kommentarer er understregning af de prioriteringer, man har anført, fx: Børnenes sociale færdigheder er ekstrem vigtig. Specielt i vores samfund som bygger på viden, der er det særdeles vigtigt at kunne færdes i forskellige miljøer og skabe nætværk. 17 svar handler om, at alle de angivne områder er vigtige. 20 svar handler om, at kommunen bedst kan støtte det pædagogiske arbejde gennem flere ressourcer. 8 svar fremhæver, at der skal sættes fokus på skoleparathed, ex: Skoleforberedende aktiviteter så som læring af bogstaver og tal Men der er også forældre, der har den modsatte holdning, fx: Der skal omgående laves om på at børn SKAL starte i skole i det år de bliver 6. Der er så mange børn der ikke er skoleparate og det går ud over dem selv og dem der er skoleparate. Det har altid 45

46 været sådan at mange drenge bliver senere klar til skole end piger og i dag er der dog også mange piger der er umodne til at starte i skole. 36 svar handler om betydningen af sund kost. 5 forældre ønsker fokus på mobning. 12 forældre fremhæver ønsket om musik/rytmik De resterende svar er meget forskellige, fx ønsker om mere svømning, om disciplin allerede i børnehaven, om stisystemer til naturen, om bedre kommunal indgriben, hvis der er klager, om kultur og teater, om fokus på trafiksikkerhed m.v. 46

47 6. Institutionernes struktur Spørgeskemaet belyser også forældrenes holdning til en række strukturelle forhold på institutionsområdet: - åbningstider - ledelse - overgange i institutionssystemet 6.1. Åbningstiderne Forældrene er blevet spurgt, om de har problemer med åbningstiderne. Svarfordelingen fremgår af Tabel 1. Tabel 1. Forældre fordelt efter, om de har problemer med åbningstiderne. Kun forældre med barn i daginstitution. Hvornår er der evt. problemer med åbningstiderne Er svarpersonen enlig eller gift/samlevende Kun om morgenen Eftermiddage på hverdage Kun fredag eftermiddag Både morgen og eftermiddag Ingen problemer Antal svarpersoner I alt Pct. af svarpersoner Enlig 2,7 10,8 10,8 5,4 70, Gift/samlevende 0,8 4,4 3,0 1,6 90, I alt 0,9 4,7 3,4 1,8 89, Note: Tabellen omfatter kun de svarpersoner, der har oplyst om de er enlige eller gifte/samlevende. Der er yderligere 69 svarpersoner, som har besvaret spørgsmålet om problemer med åbningstiden, men som ikke har oplyst deres familiemæssige status. Disse svar forrykker dog ikke det samlede billede. Det ses, at 89 pct. af forældrene ingen problemer har med institutionens åbningstider. De der har problemer mærker dem typisk om eftermiddagen. Andelen er formentlig højere blandt enlige forældre, men resultatet her må tages med forbehold, idet der kun er få svarpersoner i denne gruppe. 22 pct. af svarpersonerne oplyser, at enten de selv eller deres ægtefælle/samlever udfører en stor del af deres arbejde hjemme. Man kunne tænke sig, at disse svarpersoner havde færre problemer med åbningstiderne, fx fordi de kunne hente barnet og fortsætte hjemmearbejdet. Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem hjemmearbejde og besvarelserne, når det gælder problemer med åbningstiderne. 47

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Forældretilfredshed 2016

Forældretilfredshed 2016 Forældretilfredshed 016 Antal svar: 5, svarprocent: 79% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 016 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden

Læs mere

Køge Kommune Filter: Filtrer på spørgsmål: 9. Hvilket dagtilbud går dit barn i? [ answer:troldehøjen ]

Køge Kommune Filter: Filtrer på spørgsmål: 9. Hvilket dagtilbud går dit barn i? [ answer:troldehøjen ] Køge Kommune Filter: Filtrer på spørgsmål: 9. Hvilket dagtilbud går dit barn i? [ answer:troldehøjen ] Udførelsestidspunkt: 15-03-2012 17:15:22 Antal besvarelser: 34 2 3 4 5 6 7 8 13 12. Hjælp os med at

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Undersøgelse af tilfredshed blandt forældre til børn i daginstitutioner og dagpleje

Undersøgelse af tilfredshed blandt forældre til børn i daginstitutioner og dagpleje Undersøgelse af tilfredshed blandt forældre til børn i daginstitutioner og dagpleje september 2006 1 Forord Er forældrene virkelig så tilfredse med deres børns daginstitutioner og dagpleje, som blandt

Læs mere

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0% Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Fredensborg gæstelokale

Fredensborg gæstelokale Fredensborg gæstelokale Dagplejens karakteristika bibeholdes i det daglige Fra projektets start ønskede dagplejerne, at gæstelokalet skulle ligge i deres legestue, hvilket blev imødekommet. Det kan konstateres,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op. Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Kohavehuset Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Velkommen i Dagplejen Åby

Velkommen i Dagplejen Åby Velkommen i Dagplejen Åby Århus Kommune Dagtilbuddet Gl. Åby En pjece til nye forældre Forældrerådet i Dagplejen Åby vil bidrage med at få etableret en god kontakt mellem dagpleje og hjem. Derfor er der

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

Forældretilfredshed 2013

Forældretilfredshed 2013 Antal svar: 51, svarprocent: 75% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2013 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud 26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Opsummering af trivselsundersøgelsen

Opsummering af trivselsundersøgelsen Opsummering af trivselsundersøgelsen Den første tid på KG Kun 6% af eleverne oplevede IKKE, at de blev modtaget godt ved skoleårets begyndelse. I kommentarfeltet er det særlig introturene, som bemærkes

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovstjernen Dato: 18. juni 2012 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets praksisplan.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue.

Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue. Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue. Økonomisk bæredygtighed. Det er klart, som leder af Jættehøj Vuggestue, er jeg godt klar over at det ikke er økonomisk bæredygtig med sådan

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie. Kære Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie. Vi vil gerne have besøg af jer, inden du starter. Så kan I se

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 121 Svarprocent: 53,30% Side 1 ud af 16 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Børnehaven Filuren Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Børnehaven Filuren Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Samlet tilfredshed...4 Barnets hverdag i institutionen...5 Kontakten og samarbejdet med personalet...6

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Nyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER

Nyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER Nyhedsbrev Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER fra bestyrelsen Vi er kommet forbi de mørke og kolde vintermåneder og går en lysere og varmere tid i møde. Foråret har givet sig tidligt til kende og der

Læs mere

Grævlingehulen Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Grævlingehulen Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Samlet tilfredshed...4 Barnets hverdag i institutionen...5 Kontakten og samarbejdet med personalet...6

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Antal besvarelser: 317 Svarprocent: 80% FORÆLDRETILFREDSHED 2012 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN Lyngby-Taarbæk Kommune har i perioden november-december 2012 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Spirrevippen

Velkommen til Børnehuset Spirrevippen Velkommen til Børnehuset Spirrevippen Rigtig hjerteligt velkommen til vores Børnehus! Her har vi samlet en folder med de vigtigste praktiske informationer om vores Børnehus, så I kan få et indblik i Spirrevippens

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Kongebroen Frejasvej Dato: 6.nov. 2013 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Evaluering af sproggrupperne

Evaluering af sproggrupperne Evaluering af sproggrupperne Evalueringsrapport udarbejdet af Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion Evalueringens formål, fokus områder og metoder Struktur

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Om undersøgelsen. God service er kun et smil borte. Under dette slogan søsatte Langeland Kommune en brugertilfredshedsundersøgelse

Om undersøgelsen. God service er kun et smil borte. Under dette slogan søsatte Langeland Kommune en brugertilfredshedsundersøgelse Indholdsoversigt Om undersøgelsen Side 3 Konklusion Side 3 Resultater: Køn Side 4 Alder Side 5 Hvad drejer henvendelsen sig om Side 6 Jeg fik ordnet hvad jeg kom for Side 7 Jeg oplevede jeg blev behandlet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Pusterummet på Sengeløse Skole

Pusterummet på Sengeløse Skole Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Velkommen til vuggestuen

Velkommen til vuggestuen Velkommen til vuggestuen I Børnehuset kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på og Skal være

Læs mere

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:

Læs mere