trivsel i liv og arbejde

Transkript

1 trivsel i liv og arbejde perspektiver på den sunde arbejdsplads Ta et kort og få gang i dialogen

2 Udgiver: BAR FOKA, Studiestræde 3, 2. sal, 1455 København K. Oplag: Udgivet: August Redaktion: Tine Mark Jensen, Modus Kommunikation. Projektleder: Morten W. Andersen, Arbejdsmiljøsekretariatet, tlf Design: Manometer Grafisk Design. Foto: Hans Søndergård. Fotolocations: Danske Bank og Arbejdsskadestyrelsen. Tryk: Als Offset. ISBN: EAN

3 trivsel i liv og arbejde perspektiver på den sunde arbejdsplads Hvordan skaber man en sund arbejdsplads, hvor medarbejderne trives? Handler sundhed og trivsel kun om sund kost og motion? Eller er glæde ved at gå på arbejde, fordi man føler sig anerkendt, og fordi der er plads og forståelse for ens fritids- og familieliv lige så vigtige elementer for trivsel i liv og arbejde? Og er sundhed kun et valg for det enkelte individ eller er det i lige så høj grad bestemt af indholdet i arbejdet, kollegerne, ledelsen og de rammer, der er for sundhed på arbejdspladsen? Der findes ikke nogen generel opskrift på sundhed, da det er et valg, der kun træffes af medarbejderne og ledelsen på den enkelte arbejdsplads. Dette hæfte giver en række bud på, hvad der kan skabe sundhed og trivsel i liv og arbejde. Og stiller en række spørgsmål, som I kan diskutere på jeres arbejdsplads.

4 få gang i dialogen Hæftet indeholder fem perspektiver på trivsel og sundhed: - Anerkendelse i arbejdslivet - Det brede sundhedsbegreb - Balance mellem arbejds- og privatliv - Bevægelse på arbejdspladsen - Ledelse og trivsel Hæftet giver ingen færdige løsninger, men er tænkt som oplæg til dialog og debat om trivsel i liv og arbejde. Hæftet kan bruges som start eller som led i en proces, hvor I har trivsel og sundhed på dagsordenen. Siderne i hæftet kan rives ud, så de kan fungere som kort. Kortene kan bruges på mange forskellige måder, fx: Som afsæt for debat i mindre grupper. Deltagerne kan på skift trække et kort og ud fra kortet fortælle om sin holdning til emnet, hvorefter det kan debatteres. Deltagerne i et møde kan hver især vælge et kort med et tema, de synes er vigtigt. De kan derefter begrunde valget til de andre medarbejdere/ledere. Kortene kan hænges op på tavler og inspirere til uformel dialog i kantinen eller andre steder. Kortene kan bruges som afsæt for mus-samtaler. Kortene kan bruges på visions- eller temadage om sundhed og trivsel. Man kan som medarbejder/leder læse i hæftet og rive de kort ud, man særligt kan lide og evt. hænge dem op.

5 aner kend else Anerkendelse Man skal se på det, der virker det styrker trivslen på arbejdspladsen

6 Anerkendelse er at respektere den andens version af virkeligheden den andens perspektiv. I stedet for at se forskellige perspektiver som en mulig konflikt, så undersøger man dem og ser på mulighederne. Anerkendelse handler også om at anerkende den andens bidrag. På en arbejdsplads kan man styrke en anerkendende kultur ved at give plads til at anerkende hinandens bidrag og fejre fælles succeser. Ledere og medarbejdere kan gøre det tydeligt, hvad de synes, der er positivt på arbejdspladsen. De kan undersøge, hvorfor noget fungerer og bruge den viden i arbejdet. Det er desuden afgørende at arbejde med sproget. Mange virksomheder har et problemsprog og en fejlfinderkultur. Man kan med nytte udvikle et ressourcesprog, og se på det der virker det styrker trivslen på arbejdspladsen. Charlotte Dalsgaard, direktør, Harbohus Er der plads til flere ideer og perspektiver på din arbejdsplads? Hvordan fejrer I succeser på din arbejdsplads? Fortæl om en situation, hvor du har følt dig anerkendt aner kend else Læs mere på

7 Anerkendelse Som leder er jeg anerkendende, ved at jeg har tillid til medarbejderne og deres ansvarsfølelse aner kend else

8 Jeg synes, det er vigtigt at arbejde med tingene i et anerkendende perspektiv. Man skal se på i hvilke processer, det går godt og hvor man kan bruge de erfaringer noget mere. Som leder er jeg anerkendende ved at have tillid til medarbejderne og deres ansvarsfølelse. Det skal jeg signalere løbende, så de ved, hvor de har mig. Anerkendelse er at være tydelig i handlinger og tale. Jeg giver øjeblikkelige tilbagemeldinger både individuelt og i gruppen. Og så prøver jeg med almindelig venlighed og engagement at skabe en god stemning, som jeg håber, er med til at skabe en større lydhørhed over for at justere de ting, der ikke fungerer så godt. Jane Pade, kontorchef, Kulturministeriet Hvad er anerkendelse for dig? På hvilken måde viser din ledelse anerkendelse? aner kend else Hvordan synes du, man kan tale om problemer på en anerkendende måde? Læs mere om Kulturministeriets AI-proces på

9 aner kend else Anerkendelse Der kommer meget godt ud af at fortælle positive historier

10 En anderkendende proces er en sjovere tilgang til at løse problemerne end brok. Der kommer meget godt ud af at fortælle positive historier og ha fokus på, hvad der fungerer. I dagligdagen er anerkendelse, at man fra ledelsens side tager medarbejdernes arbejde alvorligt og forholder sig til de problemer, der opstår. Det er afgørende for ens handlinger, at en leder viser anerkendelse ved at give respons på det, man laver. Min nærmeste leder er god til at anerkende og markere, når vi er kommet igennem en stor proces hun er synlig. Det styrker trivslen. Mads Flyvholm, medarbejder, Kulturministeriet aner kend else Hvad kunne du godt tænke dig mere af på din arbejdsplads, hvis trivslen og sundheden skal styrkes? Hvordan viser du anerkendelse over for dine kolleger og din leder? Hvilke muligheder ser du i at fokusere på det der virker frem for problemer? Læs mere om Kulturministeriets AI-proces på

11 Sundhed sund hed Et positivt sundhedsbegreb rummer livskvalitet og velvære det handler ikke kun om fravær af sygdom

12 Et bredt sundhedsbegreb betyder, at sundhed ikke kun kan ses i forhold til individets egen adfærd. Sundhed er også levevilkår hvilke rammer lever og arbejder vi under. Et positivt sundhedsbegreb rummer livskvalitet og velvære det handler ikke kun om fravær af sygdom. Med det brede sundhedsbegreb må man se på de rammer folk arbejder indenfor. Man må inddrage medarbejderne i en diskussion af, hvad sundhed er. Når de selv er med til at formulere det, vil de bruge det og få det på dagsordenen. Jeg synes, arbejdspladsernes tilgang er ret snæver og sygdomsfikseret. Der er ikke mange eksempler på, at man inddrager folk i at lave forslag til, hvordan en arbejdsplads kan blive sundere. Bjarne Bruun Jensen, professor, Danmarks Pædagogiske Universitet sund hed Hvordan bliver sundhed og trivsel prioriteret på din arbejdsplads? Hvem definerer, hvad der er sundt eksperterne eller dig? Hvordan er medarbejderne blevet inddraget i arbejdspladsens sundhedstiltag? Hvordan har det fungeret? Læs mere på

13 Sundhed At man kan høre folk griner er jo også et tegn på, at folk trives sund hed

14 Der er meget fokus på sundhed og trivsel på vores arbejdsplads. Vi har mange forskellige tilbud som fx massage, fitness, frugt mm. Men vi har også stor indflydelse på vores arbejde. Vi har frihed under ansvar. Og det trives jeg godt med. Lederne tager også hånd om folks problemer. Man kan gennemføre mange undersøgelser uden at det ændrer noget. Men her i Vejle har man været gode til at handle og gøre noget konkret for sundhed og trivsel. Hvis jeg skal ønske noget mere, så skal vi have nogle tilbagevendende begivenheder, hvor vi laver noget fysisk aktivt sammen. Det skaber nogle gode oplevelser mellem medarbejderne, og vi kan grine det skaber også trivsel. Dorte Slæbo, medarbejder, Vejle Kommune sund hed Har din arbejdsplads fokus på sundhed og trivsel? Hvordan? Hvad kunne du ønske dig mere af for at styrke jeres sundhed og trivsel? Hvor meget griner I på din arbejdsplads? Læs mere om Vejle Kommunes arbejde med sundhed på

15 Sundhed på en arbejdsplads er vilkår, der skaber trivsel, udviklingsmuligheder, kompetenceudvikling og fysisk aktivitet sund hed Sundhed

16 Sundhed på en arbejdsplads er vilkår, der skaber trivsel, udviklingsmuligheder, kompetenceudvikling og fysisk aktivitet. Det er at ha det godt. Man skal kunne kombinere arbejde med et familieliv. Og man skal have lov til at prøve noget nyt. Vi har fokus på både den fysiske og psykiske sundhed og begge dele er lige vigtigt for at kunne være i balance. Vi har tilbud om massage, frugtordning, coaching, krisehjælp, fittnesstilbud mm. og det bliver brugt. I forbindelse med kommunalreformen har vi arbejdet med kompetenceudvikling. De fleste blev mere opmærksomme på deres eget værd. Jeg tror, det er med til at øge trivslen og sundheden. Kirsten Poulsen, leder, Vejle Kommune sund hed Hvad giver dig fysisk trivsel? Hvad giver dig psykisk trivsel? Hvad betyder udviklingsmuligheder for din trivsel? Læs mere om Vejle Kommunes arbejde med sundhed på

17 ba lan ce Balance Kollektivets præstationsnorm gør det sværere at sige fra

18 Kollektivets præstationsnorm gør det sværere at sige fra og dermed få balance mellem arbejdsliv og familieliv. Derfor har flere og flere det også psykisk dårligt på arbejdspladsen. Der hersker også en vældig synlighedskultur i vores arbejde det jeg kalder OL i pælesidning. Hvis man arbejder hjemme skal man helst sprøjte mails ud for ikke at blive beskyldt for at holde fri. Vi skal hellere vise hinanden tillid og selv tilrettelægge vores arbejde. Det giver luft til at skabe balance og mindre stress. Camilla Kring, forfatter og konsulent. Phd. i Arbejdsliv og familieliv get a balance Hvordan er præstationsnormen på din arbejdsplads? Er det vigtigt at være synlig på din arbejdsplads? ba lan ce Hvordan kan du påvirke præstationsnormen på din arbejdsplads? Læs mere på

19 ba lan ce Balance Vi har lært at mærke vores egne behov og er blevet bedre til at sige til og fra. Det gør det nemmere at bevare balancen

20 Jeg har frihed til at planlægge min dag. Der bliver taget hensyn til, at man har en familie derhjemme, der også skal fungere. Hvis det ikke fungerer det ene sted, fungerer det heller ikke det andet sted. Så selvom jeg er meget ansvarlig, skal jeg også kunne gå hjem. Vi har været på selvledelseskursus, NLP kursus, stresshåndteringskursus og kurser i selvværd, empati og indføling. Vi har lært at mærke vores egne behov og er blevet bedre til at sige til og fra. Det gør det nemmere at bevare balancen. Der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved de valg, jeg tager. Der er en stor grad af tillid mellem kolleger og kolleger og ledere det skaber trivsel. Helle Lund Gregersen, medarbejder, Middelfart Sparekasse Er frihed til selv at tilrettelægge sin dag kun positivt? Hvad skal der til, for at du kan skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv? Tjekker du arbejds s hjemme? ba lan ce Læs mere om Middelfart Sparrekasses arbejde med balance på

21 ba lan ce Balance Målet er at gøre medarbejderne stærkere personligt også til at sige fra

22 Vi har haft fokus på balance mellem arbejdsliv og familieliv i lang tid. Det er individuelt, hvor den enkeltes balance er. Vi har selvledelse, og derfor kan folk indrette sig efter deres situation. Og vi tør godt vise omsorg for hinanden, hvis en ser ud at have det svært. Vi har afholdt mange forskellige kurser, hvor målet er at gøre medarbejderne personligt stærkere også når det gælder at sige fra. Lige nu arrangerer og afholder vi et kursus, hvor medarbejderne kommer afsted fire dage med deres ægtefælle. De vælger selv deres fokusområde/tema. På dette kursus er der en gennemgående opgave i balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi ønsker glade, velfungerende medarbejdere, der oplever, at der er plads til dem og sjældent er syge. Randi Rude, leder, Middelfart Sparekasse Hvad gør I på din arbejdsplads, hvis en kollega ser ud til at have det svært, fx pga. for meget arbejde? ba lan ce Hvad gør din nærmeste leder for at skabe balance mellem privatliv og familieliv? Slukker du arbejdsmobilen, når du er hjemme? Læs mere om Middelfart Sparrekasses arbejde med balance på

23 Bevægelse Fysisk aktivitet betyder noget for velvære, livskvalitet og energibalance be væg else

24 Fysisk aktivitet betyder noget for velvære, livskvalitet og energibalance. Fysisk aktivitet er afstressende og forebygger sygdom. Arbejdspladser skal beslutte sig for at prioritere fysisk aktivitet. Man skal lave en politik på arbejdspladsen, og både medarbejdere og ledere skal involveres. Konkret kan man fx lave walk and talk, hvis man skal diskutere noget med en kollega. Man kan kigge på kulturen og vedtage, at man henvender sig personligt i stedet for at sende s. Man kan lave fittnes-rum, lave cykel på arbejde kampagner mv. Der er masser af muligheder. I længden er det en god investering og går ikke ud over effektiviteten, tværtimod. Bente Klarlund, professor, Rigshospitalet Hvor meget bevæger I jer på din arbejdsplads? Har I særlige tiltag for fysisk aktivitet? Hvad kan få dig op af kontorstolen og ud at bevæge dig? be væg else Læs mere på

25 Vi har lavet walk and talk på programmøder og temadage. Folk får lidt frisk luft, får trukket vejret og gang i kroppen be væg else Bevægelse

26 Vi har lavet walk and talk på programmøder og temadage. Jeg synes, det har været rigtig godt. Man snakker på en anderledes måde, når man går rundt. Det er mere frit, og det er lettere at få sagt nogle ting. Folk får lidt frisk luft, får trukket vejret og gang i kroppen. Man kan sagtens bruge meget mere af det. Ellers har vi prøvet med Gå, gnask og gossip hver mandag går vi en tur og spiser og snakker. Derudover har vi stavgang en halv time om ugen. Og så er der 10 minutters pausegymnastik tirsdag og torsdag det foregår på gangen, hvor der er et plateau, hvor vi samles. Det varierer med tilslutningen, men man har det godt, når man har været med i aktiviteterne. Og vi gør noget for at få flere medarbejdere til at deltage. Annette Grønkær, medarbejder, Københavns Kommune Kan I bruge walk and talk på dit arbejde? be væg else Hvordan kan du få mere fysisk aktivitet i dit daglige arbejde? Hvordan tror du, arbejdsdagen vil være, hvis du får bevæget dig mere? Læs mere på

27 Bevægelse Man kan faktisk putte fysisk aktivitet ind mange steder i dagligdagen det behøver ikke være så stort be væg else

28 Vi har pausegymnastik to gange ugentligt, gå, gnask og gossip en gang om ugen, stavgang og walk and talk er der mulighed for at bruge på møder, der egner sig fx hvor vi skal diskutere ting igennem. Vi deltager også i DHL-stafetten og vi cykler-på-arbejde kampagnen. Min primære opgave som leder er at bakke op og give aktiviteterne plads. Det at bevæge sig fysisk er også vigtigt, når man skal bruge sit hoved. Undersøgelser tyder på, at det fremmer intellektuelt arbejde, men også nogle gode kollektive dynamikker. Og det er vigtigt på en udviklingsarbejdsplads. Det forebygger desuden fysiske skavanker som dårlig ryg mm. Man kan faktisk putte fysisk aktivitet ind mange steder i dagligdagen det behøver ikke være så stort. Her sidder vi på enmandskontorer, så vi kommer ud af vores huller og laver noget sammen. Det giver gode grin og aktivitet. Jette Jul Bruun, Folkesundhedschef, Folkesundhed København Kan du mærke, at du tænker bedre, når du har dyrket motion? be væg else Ville mere motion på arbejdspladsen styrke sammenholdet på din arbejdsplads? Tror du ledelsen på din arbejdsplads vil bakke op om fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen? Læs mere på

29 Ledelse led else Ledere har en afgørende indflydelse på medarbejdernes engagement og trivsel

30 Ledere har et meget stort personaleansvar. Derfor spiller de en vigtig rolle, uanset om man taler om jobbets udformning, kompetencedvikling, karriere eller på livets skyggeside: dårlig kommunikation, stress, udbrændthed og mobning. Ledere påvirker hvis de kan, vil og erkender det disse rammevilkår og har derfor en afgørende indflydelse på medarbejdernes engagement og trivsel. En helt central ledelsesopgave er at matche medarbejderens kompetence med de kompetencekrav, der stilles, samt at matche medarbejderens forventninger med dét, som arbejdspladsen kan og vil tilbyde. Hvis det lykkes, betyder det, at virksomheden kan holde på de gode medarbejdere og tiltrække nye. Henrik Holt Larsen, professor, Copenhagen Business School led else Hvordan påvirker din leder dit engagement og din trivsel? Taler din leder med dig om din sundhed og trivsel? Fortæl om en situation, hvor din leder har fremmet trivsel og sundhed Læs mere på

31 Som leder skal jeg være synlig i mål og forventninger, og i mindre grad kontrollere led else Ledelse

32 I Ny Hjørring Kommune tror vi på indflydelse og dialog frem for kontrol som en vej til trivsel på arbejdspladsen. Som leder skal jeg være synlig i mål og forventninger og i mindre grad kontrollere. Uklare forventninger giver stress i sig selv. Jeg leder ikke ved kommandoer, instrukser og skemaer. Ledelsen skal have målet for øje, og ressourcerne skal være afpasset den opgavemængde, som medarbejderne har. Indholdet overlader vi til den enkelte medarbejder. Der er selvfølgelig forskel på medarbejderne der skal tages individuelle hensyn. Det stiller krav til mellemlederne de skal lave situationsbestemt og menneskebestemt ledelse. Men medarbejderne skal også være tydelige i deres ønsker og behov. Derfor er dialogen vigtig. Jesper Christensen, kommunaldirektør, Ny Hjørring Kommune led else Hvor meget indflydelse giver din ledelse dig i arbejdet? Hvor synlig er din ledelse? Hvad betyder det positivt/negativt? Hvordan kan ledelse og medarbejdere tackle forandringsprocesser på en konstruktiv måde? Læs mere på

33 Ledelse Lederen skal sørge for, at medarbejderen har indflydelse på sit eget arbejde og planlægningen af det led else

34 En kompetent leder er en der ved sin adfærd og udstråling kan skabe en god stemning, er synlig, tydelig i sine krav og god til dialog. Medarbejderne skal behandles individuelt der skal være plads til den enkelte. Lederen skal sørge for, at medarbejderen har indflydelse på sit eget arbejde og planlægningen af det. Og så skal han skabe et godt arbejdsmiljø kollegerne imellem. God ledelse betyder, at man trives. Det giver energi, og man får lyst til at dyrke sport, og man bliver ikke syg. Man tænker simpelthen anderledes, når man trives. Annette Riis, medarbejder, Ny Hjørring Kommune led else Hvad betyder ledelsen for trivslen på din arbejdsplads? Hvad kan ledelsen gøre for at fremme gode samarbejdsrelationer på arbejdspladsen? Hvad skal ledelsen gøre for at forebygge stress? Læs mere på

35 læs mere Anerkendelse Anerkendende toner, BAR FOKA 2007 ( Sundhed En sundere arbejdsplads idékatalog, Nationalt Center for Sundhedsfremme 2005 ( Balance mellem arbejde og fritid Livsnavigatøren, Camilla Kring, Børsens Forlag 2006 Bevægelse (se Viden og metoder ) Ledelse Otte ledelsesværktøjer fra BAR FOKA, se God energi i ledelse (2004) og de syv andre værktøjer på Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration (BAR FOKA) består af repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeninger indenfor finansområdet, stat, regioner og kommuner. De samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk, og samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven. BAR FOKA kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem, bl.a. gennem informationsmateriale, temamøder og udvikling af kurser. I BAR FOKA deltager repræsentanter for følgende organisationer: - Finansministeriet/SKAT - KL - Danske Regioner - Finanssektorens Arbejdsgiverforening - AC - Finansforbundet - Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening - Dansk Socialrådgiverforening - Kommunale Organisationers Samarbejde - Statsansattes Kartel - HK/Kommunal - HK/Stat

36 Hvordan skaber man trivsel i liv og arbejde? Tag et kort og få inspiration Dette hæfte giver en række bud på, hvad der skaber sundhed og trivsel i liv og arbejde. Og stiller en række spørgsmål, som I kan diskutere på jeres arbejdsplads. Hæftet indeholder fem perspektiver på trivsel og sundhed: - Anerkendelse i arbejdslivet - Det brede sundhedsbegreb - Balance mellem arbejds- og privatliv - Bevægelse på arbejdspladsen - Ledelse og trivsel. Hæftet giver ingen færdige løsninger, men er tænkt som oplæg til dialog og debat om trivsel i liv og arbejde. Siderne i hæftet kan rives ud, så de kan fungere som kort. Kortene kan bruges på mange forskellige måder prøv jer frem! Køb materialet i Varenr Prisen er 25 kr. Hent opdateringer samt pdf-version på Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på