Åbent referat. fra. Udvalget for Børn og Undervisning

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat fra Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Tirsdag den 8. marts 2016 Mødetidspunkt: 13:00-16:10 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 3, Bytoften Per Rask Jensen, Keld Jacobsen, Stig Leerbeck, Marianne Bruun Kristiansen, Tina Agergaard Hansen Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Birthe Laustrup Carstensen

2 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Side 365. Godkendelse af dagsorden Orientering om budgetprocedure for Budgetoverførsel til Udvalget for Børn og Undervisning Regnskab Udvalget for Børn og Undervisning Renovering af Brorsonskolen: Frigivelse af rådighedsbeløb Prioritering af anlægs- og renoveringspuljen Turboforløb for elever i folkeskolen - herunder Ungecamp EUD 10: Prognose og nyt koncept Status vedr. erhvervstilbud - februar Fremadrettet organisering af basisundervisning i dansk i folkeskolen Evaluering af forsøgsprojekt med digital 1:1 løsning på udvalgte skoler/klasser Status - Årgang Udvikling af området for udsatte børn, unge og deres familier Fælles lukkedage og nødpasning mellem Skovbrynet og Ølgod SFO Ansøgning om fritidshjemstilbud i Kvong private Børnehave Oplæg til kvalitetsrapport for dagtilbud Afgivelse af høringssvar - Strategi for fysisk tilgængelighed i forhold til handicap, psykiatri og udsatteområdet Evaluering af aftalestyring Tippen Evaluering af aftalestyring Børn, Trivsel og Sundhed Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 812

3 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: bilc Åben sag Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Godkendt. Side 813

4 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Orientering om budgetprocedure for 2017 Dok.nr.: Sagsid.: 16/2719 Initialer: JEPO Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Økonomi og Erhverv godkendte den 24. februar 2016 budgetproceduren og tidsplanen for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene. Endvidere har Udvalget for Økonomi og Erhverv besluttet at der i de stående udvalg skal gives en orientering og en gennemgang af budgetprocessen. Der er 4 store usikkerhedsfaktorer i forhold til budget 2017 og overslagsårene: Tilbageløb på statens omprioriteringsbidrag (1 %) Andelen af tilbageløbsmidler fra finansieringstilskuddet Størrelsen af den varslede reduktion af anlægsrammen De økonomiske forhold omkring modtagelse og integration af flygtninge. For 2018 øges usikkerheden, hvilket hænger sammen med, at resultatet på kommunens likviditet falder, omprioriteringsbidraget stiger endnu 1 % og der forventes en udligningsreform, hvor konsekvenserne ikke er kendt. Budgetproceduren indeholder en række forslag til delprocedurer for: Økonomiske målsætninger og formaliserede aftaler omkring budgettet Udarbejdelse af basis driftsbudget Udarbejdelse af beredskabskatalog Høringer og inddragelse af HovedMED-udvalget Temamøder Tidsplan. Endvidere traf Udvalget for Økonomi og Erhverv beslutning om, at der skal udarbejdes et råderumskatalog på 26 mio. kr., som kan imødegå de økonomiske usikkerheder på området, og som kan sikre Varde Kommune en budgetusikkerhedspulje, hvis de økonomiske rammevilkår og forudsætninger ændrer sig. Besparelser som følge af strukturændringer på skole- og dagtilbudsområdet indgår ikke i råderumskataloget, da dette forhold - jf. politiske aftaler - behandles næste år. Udvalget for Økonomi og Erhverv bemærker, at der i nuværende budget er faldende likviditet over overslagsårene. Det bør være et fokus for fremtidig budgetlægning og for en genvurdering af behovet for økonomisk råderum. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vil på udvalgsmødet gennemgå budgetproceduren og tidsplanen for budgetlægningen. Retsgrundlag Økonomiregulativet Side 814

5 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Tidsplan for budgetlægningen i Udvalget for Børn og Undervisning 32720/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen og gennemgangen af budgetproceduren tages til efterretning, at tidsplanen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Taget til efterretning. Side 815

6 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Budgetoverførsel til Udvalget for Børn og Undervisning Dok.nr.: Sagsid.: 15/14470 Initialer: JEPO Åben sag Sagsfremstilling Principperne for overførsel af mindre- og merforbrug til senere budgetår fremgår af principperne for aftalestyringsmodellen. Driftsbudgettet Oversigt over forbrug 2015 Udvalget for Børn og Undervisning: Korrigeret Forbrug 2015 Restbudget budget 2015 Samlet for udvalget Indenfor rammen Udenfor rammen Udenfor rammen med 100% overførsel Indenfor rammen og udenfor rammen med 100% overførsel I henhold til aftalestyringsmodellen er aftaleholdernes (de budgetansvarlige decentrale ledere) budget opdelt i indenfor rammen og udenfor rammen. Indenfor rammen er typisk udgifter til løn, undervisningsmidler og lignende. Udenfor rammen er typisk relateret til opgaver, som er mere snævert lovreguleret, eksempelvis tilskud til privat pasning, befordring af elever eller skatter og afgifter. Principper for overførsel: Der er fuld overførselsret for aftaleholderne for budgetposter indenfor rammen Ved merforbrug, der overstiger 5% af budgettet, skal der foreligge en redegørelse til den politiske behandling vedrørende tilbagebetaling Ved mindreforbrug, der overstiger 5% af budgettet, skal der foreligge en redegørelse for formålet med opsamlingen, og en plan for hvordan midlerne tænkes anvendt. Der overføres i alt kr. fra 2015 til Budgetoverførslen kan opdeles i: Bevillinger i forbindelse efteruddannelse på skoleområdet (løber til år 2020) 3,9 mio.kr. Igangværende projekter skoler og dagtilbud 1,8 mio. kr. - uddannelsesforløb finansieret af trepartsmidler, projekter Kompas (kompetenceudviklingsprojekt), NUSSA (tilbud til sekundært traumatiserede børn) og Inklusion som læringskultur. Skole IT, 4,5 mio. kr., der venter investeringer i hardware (bl.a. bærbar enhed til alle elever) og hensættelser til vedligehold/udskiftning af det trådløse net. Børn og forebyggelse 3,9 mio. kr. midlerne skal anvendes til finansiering af foranstaltninger på børne- og ungeområdet. Restbudget vedr. renovering- og anlægspuljen 2015 på 0,8 mio. kr. overføres til færdiggørelse af projekterne i Side 816

7 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Anlægsbudgettet Ikke forbrugte rådighedsbeløb på i alt kr. til anlægsprojekter overføres til forbrug i Anlægsoverførslen kan opdeles: Lykkesgårdskolen - renovering og nybyggeri 2,9 mio. kr. Ny børnehave i Tistrup 5,9 mio. kr. Renoveringspuljen skoler og dagtilbud 0,7 mio. kr. Øvrige anlægsudgifter 1,4 mio. kr. Af vedhæftede oversigt over overførsler fremgår status på anlægsprojekterne ved udgangen af Forvaltningens vurdering Overførslerne er opgjort i henhold til reglerne om aftalestyring. Redegørelser vedr. mer-/mindreforbrug vil fremgå af de specifikke bemærkninger i forbindelse med behandling af regnskabet for Retsgrundlag Styrelsesloven, Økonomiregulativet og principper for aftalestyring. Økonomi Budgetoverførslerne bevilges formelt som tillægsbevillinger. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Budgetoverførsler fra 2015 til Udvalget for Børn og Undervisning 14887/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at der overføres kr. fra 2015 til 2016 på driftsbudgettet og at der overføres uforbrugt anlægsbudget med kr. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Forelægges Byrådet med anbefaling. Side 817

8 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Regnskab Udvalget for Børn og Undervisning Dok.nr.: Sagsid.: 15/14470 Initialer: JEPO Åben sag Sagsfremstilling Regnskab 2015 for udvalgets område fremsendes til behandling og indstilling overfor Udvalget for Økonomi og Erhverv. Det regnskabsmæssige resultat Tekst: kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger vedr. budgetoverførsler fra tidligere år Øvrige tillægsbevillinger i 2015 incl. refusioner fra barselsog langtidsfraværspulje, ejendomsvedligeholdelse m.v Korrigeret budget incl. overførsel Regnskab Mindre/forbrug i forhold til bevilling Af mindre forbruget på 46,2 mio. kr. udgør 44,3 mio. kr. overførsel fra 2015 til Udover budgetoverførsler er der et mindre forbrug på 1,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes: Mindre udgift vedr. folkeskoler på 0,3 mio. kr. Dagtilbud mindre udgift på 0,5 mio. kr. Heraf 0,3 mio. kr. vedr. kørsel af børn til Solsikken på grund af ændret kontering, hvorved der indhentes statsrefusion og 0,2 mio. kr. i merindtægt vedr. efterregulering af fripladstilskud Refusion vedr. tidligere år vedr. kørsel af børn til Solsikken, merindtægt 1,1 mio. kr. Forslag til udvalgsbemærkninger Udvalgsbemærkningerne er en overordnet redegørelse for hvert udvalg, som indgår i kommunens årsberetning. Forslag til specielle bemærkninger Specielle bemærkninger fungerer som regnskab for de meddelte bevillinger, og herunder forklaring på afvigelser mellem de faktiske og de forventede forhold. Oversigt over afsluttede og igangværende anlægsprojekter Der er vedlagt en oversigt over afsluttede og igangværende anlægsprojekter pr. 31. december For afsluttede anlægsprojekter over 2 mio. kr. er der vedlagt et særskilt anlægsregnskab. For igangværende anlægsprojekter over 2 mio. kr. er der vedlagt en statusbeskrivelse. Retsgrundlag Styrelsesloven og Økonomiregulativet. Side 818

9 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Økonomi ---- Høring Ingen Bilag: 1 Åben Udvalgsbemærkninger 2015 Udvalget for Børn og Undervisning.docx 32645/16 2 Åben Specielle bemærkninger regnskab 2015, Udvalget for Børn - og 26144/16 Undervisning 3 Åben Regnskabsoversigt Udvalget for Børn og Undervisning 2015.pdf 32519/16 4 Åben Regnskab Anlæg - Fordelt på samtlige udvalg /16 Igangværende anlæg / Afsluttede anlæg 5 Åben Anlægsregnskab vedr. Oksbøl Masterplan.pdf 30924/16 6 Åben Anlægsregnskab vedr. Næsbjerg bvh.pdf 30923/16 7 Åben Anlægsregnskab vedr. Hedevang.pdf 30921/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Udvalget for Økonomi og Erhverv, at udvalgsbemærkningerne godkendes, at de specielle bemærkninger godkendes, at opgjort mindre forbrug på 1,9 mio.kr. godkendes, at de afsluttede anlægsregnskaber for 2015 godkendes, og at redegørelsen vedrørende igangværende anlæg godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Forelægges Udvalget for Økonomi og Erhverv med anbefaling. Side 819

10 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Renovering af Brorsonskolen: Frigivelse af rådighedsbeløb Dok.nr.: Sagsid.: 15/12189 Initialer: labj Åben sag Sagsfremstilling Byrådet har ved budgetlægningen for 2016 afsat rådighedsbeløb på 4 mio. kr. i 2017 og 13 mio. kr. i 2018 til renovering af oprettende vedligehold udvendigt (udskiftning af tage og facader) på Brorsonskolen. Da behovet for renoveringen er alarmerende nødvendigt, ønskes rådighedsbeløbene fremrykket, således at der frigives 0,5 mio. kr. i 2016 og 16,5 mio. kr. i Forvaltningens vurdering Brorsonskolen er bygget i 1969 og består af en række sammenbyggede fløjbygninger. Bygningerne er dels opført i gule mursten og dels betonsøjler med udfyldning af lette facadepartier. Bygningerne har saddeltage med gule tagsten. De gule tagsten er i en meget ringe kvalitet, som ikke udgør en tæt klimaskærm. Undertaget fra 1969 er mange steder nedbrudt og uden funktion. Disse forhold tilsammen betyder, at det regner ind mange steder på skolen, hvilket medfører vandskader med risiko for nedbrydning af primære bygningsdele samt risiko for råd- og svampeangreb. Forvaltningen har gennem årene været i gang med udskiftning af tagene på Brorsonskolen og der er nye tage med nye undertage på ca. halvdelen af bygningerne. Når tagene udskiftes, efterisoleres taget efter gældende krav i bygningsreglementet. Samtidig etableres der et separat ventilationsanlæg i hver bygningsfløj. Ventilationsanlægget placeres i loftrummet. Facadepartierne er lette facadefyldninger uden nævneværdig isolering. Facadepartierne er mange steder nedbrudt og angrebet af råd, med den virkning at vinduerne ikke kan åbnes. I 2015 blev en række udvalgte vinduer udskiftet (ikke facadepartiet), da de fungerer som redningsåbninger og skal kunne åbnes. Sokkelmuren ved flere bygninger er angrebet af opstigende fugt og der bør drænes langs facaderne, således at murerne ikke opfugtes, frostsprænges og forvitrer. For at sikre den optimale ressourceanvendelse foreslås at renoveringen af de forskellige bygninger sker etapevis, således at en bygnings renovering af såvel tag, facade og sokkelmur udføres i en og samme omgang og gøres færdig, inden renovering af de øvrige bygninger igangsættes. Forvaltningen vil udarbejde en konkret plan for den etapevise renovering af klimaskærmen. Man skal være opmærksom på, at skolen indvendigt mange steder fremstår autentisk fra 1969 og derfor mange steder er nedslidt og utidssvarende. Samtidig har skolen store bygningsmæssige udfordringer med at leve op til moderne pædagogik. Der vil derfor inden for kort tidshorisont være behov for en genopretning og opgradering af den indvendige skole. Retsgrundlag Økonomiregulativet Side 820

11 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Økonomi Der søges om anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2016 og 16,5 mio. kr. i 2017 samt frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af Brorsonskolen. Da rådighedsbeløbet i budgetlægningen for 2016 er placeret i overslagsårene 2017 og 2018, skal anlægsbevillingen fremrykkes. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der indstilles til Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på kr. i 2016 og 16.5 mio. kr. i 2017 til renovering af Brorsonskolen, og at det afsatte rådighedsbeløb fremrykkes og frigives. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Forelægges Byrådet med anbefaling. Side 821

12 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Prioritering af anlægs- og renoveringspuljen 2016 Dok.nr.: Sagsid.: 15/12267 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Der er afsat 3 mio.kr. i 2016 til små anlægs- og renoveringsprojekter på dagtilbuds- og skoleområdet. Projekter, der finansieres af anlægs- og renoveringspuljen, skal godkendes i Udvalget for Børn og Undervisning forud for iværksættelse. Puljen anvendes til små anlægs- og renoveringsprojekter. Ifølge kriterierne for prioritering af midlerne vil akut opstående anlægs- og renoveringsbehov som følge af påbud fra Arbejdstilsynet blive prioriteret højest, jf. de godkendte tildelingskriterier. Efter ansøgningsrundens deadline foreligger nu en række ansøgninger om puljemidler. Sagen forelægges med henblik på udvalgets prioritering af de modtagne ansøgninger. Forvaltningens vurdering Der er udarbejdet oversigt med forslag til hvilke projekter, der foreslås prioriteret i 2016 se dok.nr Der foreslås anvendt i alt kr. (markeret med gult). De ansøgte projekter er gennemgået og estimatet på udgifterne er verificeret af Center for Anlæg og Ejendomme. Hele puljen disponeres ikke nu, således at der er mulighed for at finansiere eventuelt akut opståede renoveringsopgaver senere på året. Retsgrundlag Økonomiregulativet Økonomi Byrådet har den 2. februar 2016 givet en anlægsbevilling på 3 mio.kr. til mindre anlægsog renoveringsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet. Der overføres beløb fra 2015 til 2016 vedr. renovering- og anlægspuljer. Heraf er kr. ikke disponeret. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Kriterier for anvendelse af anlægs - og renoveringspuljer for skoler /12 og dagtilbud 2 Åben Ansøgninger til anlægs- og renoveringspuljen /15 Side 822

13 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at forslaget om prioritering af de i dok.nr beskrevne anlægs- og renoveringsprojekter godkendes. I alt foreslås anvendt kr. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Forslaget blev godkendt. Side 823

14 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Turboforløb for elever i folkeskolen - herunder Ungecamp Dok.nr.: Sagsid.: 15/3117 Initialer: siko Åben sag Sagsfremstilling Varde kommune har som en del af det igangsatte Erhvervsskoleprojekt gennemført 2 turboforløb for udvalgte drenge i folkeskolens klasse Drengecampen i august 2015 for klasses elever og senest Ungecampen i februar 2016 for klasses elever. Målgruppen har været fagligt udfordrede drenge. Herudover arbejdes der med turboforløb i regi af Ungdomsskolen. Ungecampen blev afholdt i uge 5 og 6 på Skovlund efterskole. Campen er målrettet fagligt udfordrede drenge og er inspireret af LøkkeFondens gode resultater fra projekt Drengeakademiet. I alt deltog 25 drenge fra 7., 8. og 9. klasse. På Ungecampen har der været fokus på at finde drengenes bedste strategier til læring, troen på egne evner og styrker. Og der er arbejdet med det drive og den fokuserede energi, der skal til for at accelerere deres læreproces. Drengenes faglige udvikling Samlet har drengene læst sider og løst matematikopgaver på campen. De samlede resultater viser en markant faglig progression: Læsning + 3,5 læringsår Stavning + 2,1 læringsår Matematik + 3,0 læringsår Drengenes personlige udvikling: Som en del af drengenes personlige udvikling er 7 karaktertræk et bærende element gennem hele Ungecampen: Tæl til 10 - Selvkontrol Brænd for det du vil Engagement Giv aldrig op - Vedholdenhed Bedst sammen Social intelligens Bare sig tak - Taknemmelighed Tro på det Optimisme Prøv, Se og Lær Nysgerrighed Helt overordnet er der en samlet positiv progression ved alle karaktertrækkene fra starten af Ungecampen til slutningen. Forældreopbakning For at understøtte drengenes udvikling fremadrettet deltog forældrene i et forældrekursus på campens første og sidste dag, ligesom drengenes lærere var inviteret ud på efterskolen en eftermiddag for at få større viden om konceptet og principperne bag. For hver dreng er der udarbejdet en individuel beskrivelse til lærerne af den faglige og personlige udvikling, ligesom der er synliggjort særlige opmærksomhedspunkter, der skal arbejdes videre med. Side 824

15 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Til maj afholdes en opfølgningscamp for drengene med henblik på at fastholde de gode resultater. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at der er et stort potentiale i at lave flere og andre typer af turboforløb, hvor elevernes motivation boostes og udnyttes. Der bør derfor overvejes at ansøge om at deltage i det satspuljeprojekt, som Undervisningsministeriet informerer om på deres hjemmeside: DK/Content/News/Udd/Folke/2016/Feb/ Gode-erfaringer-med-turboforloeb-iskolen Målgruppen er elever i udskolingen med faglige, personlige og sociale udfordringer. Disse elever er ofte erklæret ikke uddannelsesparate, og der skal derfor lave en målrettet indsats for at få gruppen videre i uddannelsessystemet. Der vil være en egenfinansiering på 20 % ved eventuel deltagelse i projektet. I forhold til den afholdte Ungecampen vurderer Forvaltningen, at campen er med til at styrke de deltagende drenges faglighed og troen på sig selv. Drengene skal, med forældre og skole som vigtige medspillere, nu bruge de nye vaner og viljer til at fortsætte den positive udvikling. Campen vurderes at være et relevant supplement til folkeskolens tilbud, idet der er andre muligheder for læring, når der er tale om 24-7 samvær, drengene selv har søgt om at deltage og normeringen af lærere og pædagoger er højere set i sammenligning med folkeskolen. Konsekvens i forhold til visionen Som en del af både den faglige og personlige udvikling fylder udendørs fysisk aktivitet og bevægelse i naturen meget på de afholdte camps, ligesom der også er fokus på sund kost og søvns betydning på læring og trivsel. Retsgrundlag Det samlede lovgrundlag for folkeskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne herunder ny folkeskolereform og erhvervsskolereform. Økonomi Initiativet finansieres af afsatte midler til erhvervsskoleprojektet til at støtte konkrete initiativer, der fremmer udvikling af nye samarbejdsformer og metoder. Det endelige regnskab for Ungecampen er endnu ikke afsluttet men et camp-forløb koster ca kr. pr. deltagende dreng. Der er afsat kr. i 2015, 2016 og 2017 til projektet. Høring Ingen Bilag: 1 Åben BU-udvalget : Projekt til fremme af unges valg af erhvervsuddannelse 74552/14 Side 825

16 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen om afholdelse af Ungecampen tages til efterretning og at anvendelsen af turboforløb i folkeskolen drøftes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Drøftet og taget til efterretning. Udvalget ser gerne turboforløb udbredt til andre mål- og aldersgrupper gerne i samarbejde med Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Side 826

17 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning EUD 10: Prognose og nyt koncept Dok.nr.: Sagsid.: 14/3247 Initialer: begr Åben sag Sagsfremstilling EUD 10 er et særligt forløb for 10. klassetrin, hvor der indgås et samarbejde mellem folkeskolen og erhvervsuddannelser. Formålet med denne konstruktion er at give unge i 10. klasse styrket mulighed for at vælge en erhvervsuddannelse og blive bekendt med de krav, der stilles til at blive optaget på en erhvervsuddannelse og de krav, der stilles til arbejdsindsats i en erhvervsuddannelse. Der er pågået et samarbejde mellem Varde og Esbjerg Kommune omkring fælles drøftelser med følgende erhvervsuddannelser: Rybners Tekniske Skole, Social og Sundhedsskolen Esbjerg, Riber Kjærgaard Landbrugsskole, Rybners Handelsskole/Varde Handelsskole. Det lykkedes ikke i Varde Kommune i skoleåret at skabe fornøden elevinteresse for EUD 10. Der har i løbet af skoleåret været arbejdet på at skabe interesse for EUD10 og i øvrigt i samarbejde med Esbjerg Kommune forbedre EUD 10 tilbuddet, således at de erfaringer positive og negative er indgået i en ny udformning af EUD10, som er fælles for Esbjerg og Varde Kommune. På dette grundlag foreslås det, at det hidtidige samarbejde fortsætter med følgende koncept for uddannelsen: Der etableres samarbejde om 18 elever fra Varde Kommune Der gennemføres 10 ugers uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelser, som vil pågå med 1-2 dage om ugen på de dage, hvor 10iCampus i forvejen har planlagt linjedage. De 10 uger gennemføres som 6 ugers brobygningsaktivitet inden for erhvervsskolernes budget og 4 ugers aktiviteter inden for 10i Campus budget. Det er et underliggende krav, at der indgår aktiviteter fra alle erhvervsuddannelser. Dette kan i nogen grad påvirke inetressen negativt hos elever, som i særlig grad er motiveret for en enkelt uddannelse. Det er derfor en del af konceptet, at aktiviteterne foregår, som læringsaktiviteter med særlig fokus på de kompetencer, som kræves i ethvert job uanset om det er social- og sundhedsassistent eller tømrer. Forvaltningens vurdering Det foreslåede nye koncept vil kunne realiseres i Varde Kommune. UU Varde har således oplyst, at der vurderes at der pt. er ca unge, som har vist interesse for EUD10 Konsekvens i forhold til visionen Alle erhvervsuddannelser, som indgår i EUD10, tilbyder uddannelser, som fremmer erhverv og erhvervsudvikling inden for rammerne af kommunens vision Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK 1534 af BEK om EUD10 nr af Side 827

18 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Økonomi 6 uger finansieres gennem brobygningsloven 4 uger finansieres gennem 10iCampus almindelige driftsmidler Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at den foreslåede nyordning af konceptet for EUD10 tiltrædes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Tiltrådtes. Side 828

19 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Status vedr. erhvervstilbud - februar 2016 Dok.nr.: Sagsid.: 13/5651 Initialer: begr Åben sag Sagsfremstilling Projektet erhvervstilbud og udvidet brobygning finder sted på Lykkesgårdskolen og Ølgod Skole med henblik på at fremme kontakten til erhvervslivet og styrke motivationen hos elever, som har udbytte af praktiske læringssituationer. For alle elever i folkeskolen er det et mål at opnå uddannelsesparathed i forhold til den uddannelse, som eleven ønsker og har baggrund for at kunne gennemføre. Erhvervstilbuddet lægger sig derfor tæt op ad den daglige undervisning og vejledningsaktiviteterne i 8. og 9. klasse. For nuværende er der følgende elevtal på de 2 skoler i erhvervstilbuddet: Ølgod Skole: Lykkesgårdskolen: 6 elever 8 elever Detaljeret status fremgår af dok.nr (Ølgod Skole) og dok.nr (Lykkesgårdskolen). Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at aktiviteten er i god tråd med skolereformens krav om styrket kontakt mellem erhvervsliv og skolen, at elever gennem aktiviteter motiveres for indsats i skolen med henblik på at blive uddannelsesparate, at elever som ikke har udsigt til uddannelsesparathed, får baggrund for at se sig selv på en arbejdsplads, at aktiviteten har positiv indflydelse på skolekulturen. Dette gælder i særlig grad Ølgod Skole, som har udarbejdet et særligt erhvervskoncept, som alle skolens elever har mulighed for at deltage i. Dette koncept fremgår af dok.nr Konsekvens i forhold til visionen Det søges at tilknytte erhverv med særlig tilknytning til visionen Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK 1534 af Økonomi Ingen Høring Ingen Side 829

20 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Bilag: 1 Åben status ølgod skole erhvervstilbud udviddet brobygning 22370/16 2 Åben erhvervstilbud status 2016 lykkesgårdskolen 23279/16 3 Åben Erhvervstilbud - Ølgod Skole 34120/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orientering om status tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Taget til efterretning. Fremtidig organisering af erhvervstilbud vil indgå i de kommende strukturdrøftelser og samtidig inddrage viden om socioøkonomiske faktorer. Side 830

21 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Fremadrettet organisering af basisundervisning i dansk i folkeskolen Dok.nr.: Sagsid.: 16/2786 Initialer: lora Åben sag Sagsfremstilling Inspireret af en række andre kommuner såsom Jammerbugt og Hørsholm foreslås, at der igangsættes et udviklingsarbejde i forhold til hvordan basisundervisningen i dansk som andetsprog for folkeskoleelever skal organiseres i fremtiden under hensyntagen til, hvad vi ved, der virker på området og økonomien på området. Pt. tilbydes elevgruppen undervisning i modtageklasse på Brorsonskolen eller på modtagehold i Nr. Nebel eller Outrup. En del forskning og viden peger imidlertid på, at børn og unge bedst tilegner sig sprog og kultur i det almene læringsmiljø, hvor de har mulighed for at få venner, gå til fritidsaktiviteter og blive en del af lokalsamfundet. Udviklingsarbejdet foreslås gennemført ved nedsættelse af en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentation fra medarbejdere og ledere, der arbejder på området. Arbejdsgruppen har til opgave at fremlægge et forslag til organisering af en mere decentral indsats, der bygger på viden om, hvad der virker samt en ressourcetildelingsmodel for området. Ikrafttræden af en eventuel ændret organisering af området foreslås at ske pr. 1. januar Retsgrundlag Folkeskoleloven Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et oplæg, der beskriver fremtidig organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog og ressourcetildelingen på området, og at oplæg til fremtidig organisering af området forelægges udvalget i juni Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Udvalget ønsker der hurtigst muligt nedsættes den beskrevne arbejdsgruppe, og at en ny model for organisering af området kan træde i kraft pr. 1. august Side 831

22 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Evaluering af forsøgsprojekt med digital 1:1 løsning på udvalgte skoler/klasser Dok.nr.: Sagsid.: 15/9665 Initialer: bjlc Åben sag Sagsfremstilling På udvalgsmøde den 20. august 2015 blev det, som opfølgning på vedtagelsen af visionsstrategi for IT og digitalisering Børn og Unge, besluttet at igangsætte et forsøgsprojekt med en digital 1:1 løsning på Thorstrup Skole, Nordenskov Skole, Agerbæk Skole (overbygningen) samt én klasse på Sct. Jacobi Skole. På mødet blev det udarbejdede forslag til evalueringsdesign for forsøgsprojektet ligeledes godkendt. Forsøgsprojektet indebærer, at alle elever på de pågældende skoler/afdelinger/klasser har fået udleveret en personlig enhed, der populært kan beskrives som en digital enhed (en HP x G2), der kombinerer mulighederne i en PC og en tablet. Udover afprøvning af dette hardware har forsøgsprojektet indebåret afprøvning af en webløsning baseret på Office 365. Ved vedtagelsen af evalueringsdesignet blev det besluttet at Ansager Skole skulle inddrages i evalueringen i forhold til sammenligning mellem forskellige enheder, platforme og styresystemer, da Ansager Skole anvender en 1:1 løsning baseret på ipads. Forsøgsperioden blev planlagt fra medio september til ultimo december 2015 og evalueringen heraf blev planlagt til at skulle behandles i Udvalget for Børn og Undervisning i januar Da leverancen af de bestilte digitale enheder blev forsinket, blev forsøgsprojektet først igangsat i november Forsøgsperioden har kørt fra medio november 2015 til medio februar 2016, hvorefter der er lavet evaluering På baggrund heraf forelægges udvalget en kortfattet evalueringsrapport om forsøgsprojektet i overensstemmelse med ovenstående. Forvaltningens vurdering Evalueringen har som aftalt været gennemført dels omkring de tekniske områder for enheden (fx holdbarhed, servicebehov, belastning af netværkskapacitet, og hastighed) og af de pædagogiske aspekter og muligheder ved enheden (samarbejde, kommunikation, anvendelsesgrad, motivation, undervisning, omfang etc.). Henset til at afprøvningsperioden har været relativ kort indeholder evalueringsrapporten i sagens natur ikke en dybdegående vurdering af alle aspekter i projektet. Evalueringen er gennemført dels som fokusgruppeinterview med skolebestyrelser og elevråd og dels med skoleledere og undervisere i erfa-grupper. Derudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt berørte elever, forældre, og undervisere. Evalueringsrapporten opsamler de overordnede konklusioner i disse evalueringer. Rapporten foreligger til udvalgets møde den 8. marts Side 832

23 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Retsgrundlag Intet Økonomi Udgiften til forsøgsprojektet er afholdt indenfor det nuværende budget. En udrulning af en 1:1 løsning på alle kommunens folkeskoler vil, under forudsætning af at den enhed der vælges er i samme prisniveau som den i forsøgsprojektet afprøvede streambook, ligeledes kunne afholdes indenfor det afsatte budget. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Kortfattet evalueringsrapport 1:1 løsning på Thorstrup, Nordenskov, 34858/16 Agerbæk og Sct. Jacobi Skole 2 Åben Bilag 1: Samling af gennemsnitsscorer 34793/16 3 Åben Bilag 2 : Samling af indkomne kommentarer 35228/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der på baggrund af den udarbejdede evalueringsrapport tages stilling til om den afprøvede digitale enhed ( streambook ) skal udleveres til alle kommunens folkeskoleelever som en samlet 1:1 løsning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Evalueringsrapporten blev taget til efterretning. Inden for den afsatte økonomi iværksættes en 1:1 løsning og det aktuelle bud er den afprøvede streambook. Sagen forelægges Byrådet til orientering. Side 833

24 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Status - Årgang 14 Dok.nr.: Sagsid.: 14/7529 Initialer: krgr Åben sag Sagsfremstilling Projekt Årgang 14 opstod ud fra et behov for at kunne tilgodese en større gruppe af udsatte vordende forældre med termin forår og sommer Projektet løber over en 2- årig periode fra juni 2014 med afslutning juni Der er opstillet følgende foreløbige evalueringspunkter for Årgang 14: 1. Evaluering af projektets indhold og udviklingen hos børn og familier (effekten af projektets indsats) herunder definering af fælles dokumentationsværktøj for projektet 2. Evaluering af organisering i forhold til metodeanvendelse, samarbejdsrelationerne, og rollefordelingen blandt medarbejdere, eksterne aktører og familierne selv. 3. Økonomien sammenlignet med alternative tilbud til familierne. I dokumentet Status Årgang 14 (dok.nr ) er en statusgennemgang på punkt 1 baseret på betragtninger fra projektlederen og projektmedarbejderne i Børn, Trivsel og Sundhed. Dernæst gennemgås de foreløbige resultater fra evalueringen af del 2 og del 3. Disse dele er gennemført af konsulenter fra Politik og Analyse samt Børn og Forebyggelse. Den endelige evaluering af alle punkterne færdiggøres efter projektafslutning juni Foreløbig konklusion: Ved statusgennemgang et halvt år inden projektafslutning imødekommes stort set alle de operationelle mål. Dernæst er udviklet et dokumentationsværktøj, som har været anvendt af projektmedarbejderne som dokumentation i opfølgningsarbejde herunder arbejdet med handlingsplanmålene ude ved familierne. Ved den foreløbige evaluering af punkt 2 kan følgende konklusioner fremhæves: Muligheden for at projektmedarbejderne kan arbejde mere fleksibelt i familien og efter borgerens behov opleves bedre end i andre tilbud. Den helhedsorienterede tilgang og det tværgående samarbejde i projektet oplevedes af medarbejderne at være i godtråd ICS-metoden, som blev anvendt som grundlag for dokumentationen. Der blev dog også oplevet udfordringer i forhold til hektisk opstartsproces (projektet skulle hurtigt i gang, børnene blev født), og det er vigtigt at de forskellige faggruppers roller er klare. Familiekonsulenten opleves som vigtig brobygger mellem familierne og øvrige aktører. Der opleves stærke relationer mellem familierne og familiekonsulenterne, hvilket understøttede empowerment tilgangen som defineret i projektet. Sundhedsplejersken opleves som vigtig aktør i samarbejdet, og der skal sikres stabilitet i indsigten. Side 834

25 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Der opleves et godt samarbejde med dagtilbud. Jo flere informationer dagtilbuddene får desto bedre kan der tilrettelægge et konkret tilbud til barnet og familien. Det kan ikke endegyldigt konkluderes, at den økonomiske effekt af Årgang 14 er mere fordelagtig end ved andre indsatser. Derudover kan der være en længerevarende effekt ved denne tidlige indsats, der ikke kan ses ud fra denne evaluering, og som derfor vil kræve yderligere fremadrettet undersøgelse for at blive klarlagt. Forvaltningens vurdering Det anbefales på baggrund af erfaringerne i Årgang 14, at der fremadrettet etableres et spæd- og småbørnstilbud i sammenhæng med kommunens øvrige tilbud. Herunder anbefales det, at: der indtænkes en høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen lignende den i Årgang 14. den helhedsorienterede tilgang, herunder det tværfaglige samarbejde indtænkes og opprioriteres. der samtidig med udvikling af tilbuddet udvikles tværfagligt dokumentationsværktøj med udgangspunkt i erfaringerne fra Årgang 14. der er et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem myndighed og leverandør med udgangspunkt i opgaveløsningens kompleksitet. der opsættes kriterier for, hvornår et barn/en familie kan være en del af tilbuddet. Retsgrundlag Serviceloven Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Lukket 2 Åben Beskrivelse af spæd- og småbarnstilbud, BTS 31529/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at den foreløbige status på projekt Årgang 14 tages til efterretning og at forslag til spæd- og småbørns tilbud, dok.nr , godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Status på projekt Årgang 14 tages op på udvalgets næste temamøde. Forslaget til spæd- og småbørnstilbud blev godkendt. Side 835

26 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Udvikling af området for udsatte børn, unge og deres familier Dok.nr.: Sagsid.: 15/11077 Initialer: lcor Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Børn og Undervisning besluttede den 15. september 2014 at igangsætte en undersøgelse af potentialet for at indføre principperne i Den svenske model i Varde Kommune, og at der skulle udvælges 1-2 skoledistrikter, hvor modellen i givet fald skulle afprøves. Der fremlægges på denne baggrund forslag til, hvordan principperne med fordel kan indarbejdes i praksis for området i Varde Kommune. Kort om den svenske model: En række undersøgelser viser ifølge Socialstyrelsen, at svenske kommuner har haft succes med at investere i forebyggende indsatser, herunder også en tættere og hyppigere opfølgning fra sagsbehandler med positive effekter for børnene samtidig med, at det har nedbragt de samlede udgifter på området. I Danmark har nogle kommuner også opnået erfaringer med modellens principper, mest kendt er nok Herning Kommune og i øjeblikket er mange flere ved at indføre principperne. Modellen indebærer: Hyppigere og mere målrettet opfølgning på sagsbehandlingsniveau, hvilket udgør den største del af investeringen, idet modellen arbejder med et sagsantal på 25 sager pr. rådgiver mod Varde Kommunes ca Øget fokus på effekt af indsatserne for barnet både på kort og længere sigt Øget fokus på, at barnet forbliver i normalområdet og tilbagevenden til normalområdet, hvis der er brug for specialiserede indsatser i en periode. Der arbejdes med at komme ned ad indsatstrappen. Tættere lokalt og tværfagligt samarbejde om både den tidlige indsats og i alle indsatser generelt herunder både fagprofessionelle, barnets netværk, civilsamfundet m.m. Potentialer for området i Varde Kommune: I undersøgelsen af potentialerne for Varde Kommune er der set på, hvilke potentielle gevinster, der kan være i forhold til økonomi, effekten af indsatserne/fagligt og for borgeren. Området er derfor undersøgt i forhold til forskellige nøgletal og sammenlignet med andre kommuner. Økonomiske potentialer: Der har de senere år været et økonomisk pres på området, hvor udgifterne er svagt stigende. Der er derfor løbende et stort fokus på styring af økonomien sammenholdt med antallet og karakteren af anbringelser, de forebyggende foranstaltninger samt efterværn. De økonomiske potentialer i en svensk model ligger i at kunne gå ned af indsatstrappen. Det vil sige at sikre, at barnet vender tilbage til normalområdet og i sidste ende opnår at fastholde uddannelse og/eller beskæftigelse. Potentialet har i eksempelvis Herning Kommune i høj grad ligget i at ændre anbringelsesprofilen fra Side 836

27 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning døgnanbringelser og opholdssteder til plejefamilier og slægtsanbringelse, ligesom antallet af anbringelser er nedbragt og erstattet af andre typer af foranstaltninger, der blandt andet også inddrager dagtilbud/skole, netværk osv. Budgetoverholdelse i Varde Kommune hænger i høj grad sammen med, at der i de seneste 5 år allerede har været arbejdet meget intensivt med anbringelsesprofilen, hvilket betyder, at Varde Kommune har en meget høj grad af anvendelse af plejefamilier og især slægtsanbringelser, sammenlignet med andre kommuner. Der er samtidig en lav udgift pr. barn sammenlignet med andre kommuner (KL s nøgletal). Det må derfor konkluderes, at der ikke på kort sigt kan findes økonomiske gevinster ved generelt at indføre den svenske model. Dog vil den hyppigere opfølgning samt en bedre udnyttelse af det tværfaglige samarbejde og inddragelse af netværket forventeligt føre til generelt kortere forløb (både hvad angår anbringelser og andre typer foranstaltninger), som vil effektvisere sagsbehandlernes tidsanvendelse, samt at flere børn vil nyde godt af en ressourcemæssig mindre tung indsats. Der er her tale om en form for effektivisering af området, som det er vanskeligt at vurdere omfanget af. Dog vurderes det, at der på et kort sigt kan hentes et økonomisk potentiale indenfor målgruppen af unge mellem 15 og 18 år og med virkning indenfor børne- og ungeområdets samlede budget. Dette vil kunne bidrage til at sikre fortsat budgetoverholdes og en opbremsning af udgifterne. Potentialet i forhold til effekt og faglighed: Principperne i den svenske model er allerede i høj grad en del af den faglige tilgang og kultur i Varde Kommune og et øget fokus på at gå videre i dette spor opleves som en videreudvikling af en allerede eksisterende Varde-model. Der er bred faglig enighed om, at principperne om en hyppigere opfølgning fra sagsbehandler, der indebærer flere samtaler og mere kontakt med både børn, forældre, netværk og de øvrige professionelle omkring barnet vil give bedre mulighed for både at dosere den rigtige indsats, og at sagsbehandleren i højere grad selv derved bliver en del af den positive virkning. Varde Kommune har erfaringer fra et 1-årigt inklusionsprojekt (med eksternt tilførte midler), hvor principperne fra den svenske model anvendes. Her ses, at der kommer færre underretninger fra skolen, da der er så tæt et samarbejde med rådgiver, at problemer tages op meget tidligt og i samarbejde med forældrene, før de vokser sig større. Der ses en tendens til, at indsatsernes forløb kan forkortes. Der er også bred faglig enighed om, at der med større effekt for øje kan udvikles indsatser, der er mere fleksible og målrettede i forhold til barnets og familiens behov. Her har Varde Kommune allerede positive erfaringer fra tilbuddene Årgang14 og Ung i bevægelse, som er eksempler på denne mere fleksible indsats. Potentialet i forhold til borgerperspektivet: Set fra et borgerperspektiv vil en bedre mulighed for at kunne følge op fra sagsbehandlerens side kunne opleves positivt i forhold til, at sagsbehandleren er tilgængelig og har bedre kendskab til familien, samt at der opleves en bedre sammenhæng mellem de forskelige fagpersoner, der er omkring familien. Desuden vil mulig forkortelse af forløbene være positivt både for barnet og familien. Forslag til opstart på indførelse af principperne i den svenske model: Principperne i den svenske model ses at være en forlængelse og videreudvikling af den eksisterende faglige retning på området i Varde Kommune. Der er stort fokus på borgerperspektivet og en målrettet indsats i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse og i udviklingen af handleplaner mm. Samtidig er der et stort fokus på forebyggende Side 837

28 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning foranstaltninger, anvendelse af plejefamilier og slægtsanbringelse samt involvering af netværket. På denne baggrund og da der ikke ses en positiv økonomisk gevinst på kort sigt ved generelt at indføre den svenske model - ses en afprøvning i 2 skoledistrikter ikke at kunne give tilstrækkelige økonomiske gevinster. Det foreslås alternativt, at der i stedet tages anvendes en tilgang, hvor der tages udgangspunkt i konkrete sager og børn og unge, som udvælges og følges tæt for at måle effekten. Det foreslås, at der begyndes på ungeområdet, som gennemgås i forhold til at vurdere potentialet for at opnå en effekt i forhold til at fastholde den unge i videre uddannelse og/eller beskæftigelse. Der er forholdsvis flere anbragte unge frem for børn i yngre aldersgrupper. Ved gennemgang af sagsområdet ses en mulighed for at en del af anbragte unge i alderen år samt enkelte unge i efterværn (anbragte unge, unge med drop-out problematikker, kriminalitetstruede mfl.) kan hjælpes af en øget indsats fra sagsbehandlerside bl.a. ved hjælp af anvendelse af mere fleksible løsninger på indsatssiden i overensstemmelse med den svenske model så de kan bringes ud af anbringelse. Alle anbringelsessager på ungeområdet undtaget sager på specialområdet skal på denne baggrund gennemgås med henblik på at vurdere effekten af en indsats efter principperne i den svenske model. For at sikre en rigtig vurdering i den enkelte sag og den tætte og hyppige opfølgning inddrages de konkrete sagsbehandlere og de medarbejdere, der er involveret på indsatssiden, der har ansvar for udvalgte unge i det videre arbejde med at beskrive både de konkrete indsatser samt, hvordan principperne fra den svenske model præcist indarbejdes i praksis. Vurdering af det økonomiske potentiale: Hvis 10 unge skal bringes ud af anbringelse vurderes det, at der skal ansættes ekstra 3 årsværk socialrådgivere. Dette vurderes at kunne finansieres indenfor det samlede børne- og ungeområde ved hjælp af omlægning dels omlægning fra konto 5 til konto 6 og indenfor konto 6 gennem effektiviseringer. Der skal løbende følges op på den enkelte unge med en tidshorisont frem til og med 2018 i forhold til en vurdering af, om både det økonomiske potentiale og effekten for barnet reelt opnås. I 2017 og frem vil målgruppen ved gennemgang af de konkrete sager for enkelte børn og familier blive udvidet til yngre børn og børn med andre problemstillinger. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at det er vigtigt, at der tilføres yderligere ressourcer til myndighedsarbejdet i Børn og Forebyggelse med henblik på at få sagsantallet pr. rådgiver reduceret. Det er vigtigt af hensyn til såvel faglig kvalitet i arbejdet som arbejdsmiljøet. For at sikre den mest hensigtsmæssige implementering af principperne fra den svenske model inviteres Dansk Socialrådgiver Forening, der har erfaring hermed, til en drøftelse. Retsgrundlag Lov om Social Service. Side 838

29 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Økonomi Finansiering af ekstraudgifter til højere normering af socialrådgivere på 3 årsværk foreslås finansieret af det nuværende budget. Der laves en omlægning af midler svarende til 1 årsværk fra konto 5 til konto 6 i Børn og Forebyggelse, og der flyttes midler svarende til 2 årsværk fra konto 5 i Børn, Trivsel og Sundhed til konto 6 i Børn og Forebyggelse. Der regnes med en gennemsnitlig udgift til et årsværk (en socialrådgiver) på kr. årligt, i alt kr./årligt for 3 årsværk. I 2016 sker omlægningen pr. 1. august svarende til 5/12 af Overførsel fra konto 5 til konto 6: 2016: kr og frem: kr./året Herved vurderes at kunne opnås besparelse fra 2017 som følge af, at unge bringes ud af anbringelse. Omfanget af besparelsen vil afhænge af, hvilke tilbud og foranstaltninger den unge skal have. Høring Ingen. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Udvalget for Økonomi og Erhverv, at der pr. 1. august 2016 overføres midler fra konto 5 til konto 6 svarende til udgifter til 2 årsværk (konkret betyder det, at der pr. 1. august 2016 flyttes kr. fra konto 5 i Børn, Trivsel og Sundhed til konto 6 i Børn og Forebyggelse) og at der laves en konkret implementeringsplan for det videre arbejde med den svenske models principper i en Varde kontekst. Beslutning Direktionen den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Forelægges Udvalget for Økonomi og Erhverv med anbefaling. Side 839

30 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Fælles lukkedage og nødpasning mellem Skovbrynet og Ølgod SFO Dok.nr.: Sagsid.: 16/2471 Initialer: ANBR Åben sag Sagsfremstilling Skovbrynet samt Ølgod Skole og SFO ønsker at udvide deres samarbejde til også at omhandle lukkedage og nødpasning således: Nu Nu Fremtidigt ønske Dato: Skovbrynet Ølgod SFO Skovbrynet og Ølgod SFO Den 23. december Lukket Åbent Lukket Fra 24.december indtil 31. december Lukket Lukket Lukket De tre dage før påske Nødpasning 2 pædagogiske dage Lukket onsdag inden påske Lukket Dagen efter Kr. Himmelfart Lukket. Nødpasning i Varde Uge 29 Åbent Lukket. Nødpasning i Oksbøl Uge 30 Åbent Lukket. Nødpasning i Oksbøl. Nødpasning i Skovbrynet Lukket Nødpasning i Skovbrynet Nødpasning i Skovbrynet I modellen følger der en ansat med fra SFO en til Skovbrynet på nødpasningsdagene. Det er oplyst, at det alene er SFO-børnene, der skal betale for nødpasning svarende til øvrige i SFO-børn i kommunen, modellen finansieres lokalt, og modellen er efterspørgselsstyret i det øjeblik, der ikke er nogen, der efterspørger tilbuddet, så sættes der ingen medarbejder på, at der er en forventning om, at omkring 5 børn vil gøre brug af ordningen. Forvaltningens vurdering På baggrund af det indsendte forslag fra Skovbrynet og Ølgod Skole anbefaler forvaltningen ønsket imødekommet. For daginstitutioner i Varde Kommune gælder, at der maksimalt er 9 årlige lukkedage i de kommunale daginstitutioner (0-5 år) Der er etableret nødpasning: De 3 hverdage i påskeugen i Fredag efter Kr. Himmelfartsdag i 1 institution i Varde by 23. december i en institution i Varde by Hverdage mellem jul og nytår Side 840

31 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning december De 3 dage før påske er der nødpasning i 5 institutioner spredt geografisk i kommunen. På de øvrige lukkedage er der nødpasning i en aldersintegreret institution i Varde by. Der er ikke nødpasning: Lørdage og søndage. Grundlovsdag lukkes der kl december Institutioner i områder med tyndere belægning kan ved samarbejde med naboinstitutioner etablere lukning i sommerperioden efter behov. Der er ingen ekstra forældrebetaling forbundet med nødpasningen. For SFO i Varde Kommune gælder, at der er lukket følgende dage: Lørdage og søndage 14 dage i sommerferien (uge 29 og 30) Onsdag i påskeugen Fredag efter Kr. Himmelfartsdag Den december 2 årlige pædagogiske udviklingsdage (planlægges af den enkelte SFO). Der er nødpasning i miniklubben i Blåvandshuk i ugerne 29 og 30. Taksten for nødpasning er i 145 kr. pr. dag i Retsgrundlag Folkeskoleloven og dagtilbudsloven Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Ansøgning om fælles lukkedage og nødpasning Ølgod SFO & 29209/16 Skovbrynet 2 Åben Retningslinier for nødpasning i Varde Kommunes dagtilbud /12 3 Åben Retningslinjer for optagelse i dagtilbud pr /12 4 Åben Retningslinjer for SFO /12 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at ønsket om udvidelse af samarbejdet mellem Børnehaven Skovbrynet og Ølgod Skole om lukkedage og nødpasning imødekommes, som beskrevet. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Side 841

32 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Ansøgningen imødekommes. Udvalget forventer at der lokalt er opmærksomhed på, at SFO en fremover er lukket den 23. december. Side 842

33 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Ansøgning om fritidshjemstilbud i Kvong private Børnehave Dok.nr.: Sagsid.: 16/499 Initialer: ANBR Åben sag Sagsfremstilling Forvaltningen fik den 18. januar 2016 i opdrag at undersøge, om der kan udarbejdes dispensationskriterier for optagelse af SFO-børn i Kvong private Børnehave ud fra en konkret individuel vurdering. De 3 forældre, der konkret har forespurgt om pasning af SFO børn i Kvong private Børnehave, er kontaktet af forvaltningen og spurgt til begrundelserne for deres ønske. Forældrene angiver samstemmende, at deres børn ikke har særlige behov, men at de som forældre synes de små 0.klasses børns dag i SFO/skole bliver for lang, de bliver for trætte og mangler overskud til andre aktiviteter. En forælder giver udtryk for, at prisen for SFO er for høj i forhold til antallet af timer, barnet er der. Bestyrelsen i Kvong private Børnehave har drøftet sagen efter sidste udvalgsbehandling og meddelt forvaltningen, at de har valgt at stoppe planen om SFO børn i børnehaven. Forvaltningens vurdering Ifølge dagtilbudsloven kan kommunerne ikke fastsætte retningslinjer, der udelukker grupper af børn fra at få en plads i et dagtilbud. Retningslinjerne for optagelse må ikke være i strid med almindelige retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn, religion og lignende. Selvejende og udliciterede daginstitutioner og private dagplejere kan ikke afvise at optage børn, medmindre der ikke er plads i dagtilbuddet. Kommunen skal sikre, at privatinstitutioner gennem deres optagelsesregler sikrer samme rummelighed som i kommunens institutioner. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler eller udvikles en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse i en privat institution. På baggrund af lovgivningen er det således ikke muligt at fastsætte dispensationskriterier. Alternativt kan institutionen, såfremt bestyrelsen anmoder herom, godkendes til et antal fritidshjemspladser (en normering), hvorefter forældrene kan søge optagelse efter kommunens gældende retningslinjer. Da bestyrelsen har besluttet at stoppe sagen, anbefaler forvaltningen, at sagen afsluttes. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi Ingen Høring Ingen Side 843

34 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Bilag: 1 Åben Mail fra Kvong private børnehave vedr. SFO børn 31941/16 2 Åben LBKG nr /16 3 Åben Evt. godkendelse til SFO børn i Kvong private børnehave 9438/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at anmodningen ikke imødekommes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Anmodningen blev ikke imødekommet. Side 844

35 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Oplæg til kvalitetsrapport for dagtilbud Dok.nr.: Sagsid.: 15/6512 Initialer: mamh Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med regeringens aftale med Kommunernes Landsforening (KL) i 2010 blev der indført lovkrav om kvalitetsoplysninger i dagtilbud. Kommunerne skulle indgive den første kvalitetsrapport inden udgangen af Herefter bortfaldt lovkravet, da regeringen ikke kunne sikre den lovede it-understøttelse af læringshjulet, som redskab til kvalitetsoplysningerne. I bestræbelserne på den fortsatte kvalitetsudvikling blev det på udvalgsmøde den 2. juni 2015 besluttet, at der skulle udarbejdes oplæg til en kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. På den baggrund har forvaltningen undersøgt forskellige alternativer til udformning, datatræk samt tidsperspektiv og blandt andet søgt inspiration i forskellige kommuner, herunder Ringkøbing-Skjern Kommunes. Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet 2014 i Ringkøbing-Skjern Kommune ses i dok nr Med afsæt heri fremlægges oplæg til kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet i Varde kommune. I kraft af indkøbte moduler fra Rambølls dataindsamlingsværktøj og it-platform Hjernen og Hjertet, har Varde Kommune allerede nu en mængde data, der er med til at beskrive hvorledes de politiske mål nås på dagtilbudsområdet; at sikre læring, trivsel og chancelighed for børn og unge. Udover disse data indsamles andre understøttende data som fx brugertilfredshedsundersøgelsen fra Rambølls dokumentationsværktøj kvalitetsrapport giver mulighed for at trække rapporter på kommunalt samt afdelingsniveau. Forvaltningen foreslår politisk afrapportering på kommuneniveau og, at afdelingsrapporterne drøftes lokalt i MEDudvalg og bestyrelser til brug for intern læring og kvalitetssikring i det enkelte dagtilbud. Endvidere åbner værktøjet op for at forvaltningen selv, på sigt, kan komme med udvalgte databaserede input, der viser den evidensbaserede og effektstyrede måde, der arbejdes på. Forvaltningens vurdering Idet der ingen lovgivningsmæssige krav er, vil det være muligt at målrette de eksisterende data således de støtter op om de politiske mål for dagtilbudsområdet i Varde kommune. Denne rapport vil rumme børnenes kompetencer, organisatorisk kvalitet, en introduktion til dagtilbudsområdet i Varde kommune (herunder de politiske rammer), resultater, det pædagogiske læreplansarbejde samt KL s kvalitetstrekant. Ved at vælge denne metode får vi et bredt og præcist dataoverblik, en vis genkendelighed fra skoleområdet, sammenlignelighed med andre kommuner, genkendelighed for medarbejderne idet de har arbejdet med data og fremgangsmåde før gennem Rambølls Hjernen og Hjertet Dialogprofiler, pædagogiske læreplaner, leg Side 845

36 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning og læringsmiljø vurdering mv. Samtidig lægges der ikke en ekstra arbejdsopgave ud til dagtilbuddene, løsningen er indkøbt, og det giver god mening i forhold til tilsyn, idet afdelingsrapporterne vil kunne danne et evidensbaseret grundlag for tilsyn. Endelig vil brugen af data fra allerede brugte metoder sikre sammenhæng mellem data og praksis. De data der lægges op til i oplægget til kvalitetsrapport er i udgangspunktet ikke forbundet med meromkostninger. Der kan dog blive tale om ekstraudgifter, såfremt der skal trækkes databehandling her udover. Skolernes seneste kvalitetsrapport udkom primo Det er på skoleområdet besluttet, at der udarbejdes kvalitetsrapport hvert år, hvor rapporten er en light udgave i de ulige år og en fuld rapport i de lige år. Ift. anbefalingen om, at kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet får samme udarbejdelsesfrekvens som på skoleområdet, vurderer forvaltningen at det er mest hensigtsmæssigt, at rapporten offentliggøres i en light version primo 2017 og efterfølgende i 2018 i en mere omfattende udgave, lig skolernes. Det foreslås, at kvalitetsrapporten i 2017 skal baseres på data fra Rambølls Hjernen og Hjertet alene, og først i 2018 suppleres med forvaltningens egne indsamlede data. Uddybende skabelon med indhold findes i dok nr Retsgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Oplæg til kvalitetsrapport, foreløbigt indhold /15 2 Åben Kvalitetsrapport_for_dagtilbud_2014 rambøl Ringkøbing Skjern.pdf /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Rambølls skabelon til kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet, tilpasset Varde Kommunes politiske mål, anvendes, at der tages stilling til tidspunkt for udarbejdelse og offentliggørelse af kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Anbefalingen blev tiltrådt. En light version af rapporten offentliggøres primo 2017 og efterfølgende i 2018 i en mere omfattende udgave. Side 846

37 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Afgivelse af høringssvar - Strategi for fysisk tilgængelighed i forhold til handicap, psykiatri og udsatteområdet Dok.nr.: Sagsid.: 15/7688 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Byrådet vedtog i juni 2015 Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik - herunder, at der skulle udarbejdes en strategi for tilgængelighed. Tilgængelighed for mennesker på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet handler i vid udstrækning om, at der skal være fysisk tilgængelighed for alle. Strategi for tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet er kommunens sigtelinje for arbejdet med tilgængelighed fra Strategien fokuserer på at skabe universelle løsninger, når der etableres nye bygninger, veje og områder i naturen, således, at alle borgere kan færdes de samme steder. Strategien er udarbejdet af Social- og Sundhedsafdelingen i samarbejde med Plan, Kultur og Teknik. Strategien skal i fremtiden indgå i arbejdet med Kommuneplanen og lokalplaner. Strategien anbefaler, at Varde Kommune satser på universelle løsninger, så alle kan følges ad (i naturen) uanset funktionsnedsættelser. Derudover anbefaler strategien, at der på kommunens hjemmeside skal være mulighed for at pege ud på et kort, hvor der er problemer i forhold til tilgængelighed, således at det bliver nemt for kommunen at ændre og forbedre forholdene. Derudover anbefaler strategien, at der tænkes løsninger ind som kan hjælpe fx svagtseende og blinde ved fodgængerfelter og lignende. Endelig anbefaler strategien, at Handicaprådet inddrages, når der bygges nye veje, pladser, anlæg og bygninger for at sikre, at der tages hensyn til tilgængelighed for alle. Udvalget for Social og Sundhed har den 9. februar 2016 besluttet at sende strategien i høring. Forvaltningens vurdering Strategi for tilgængelighed vil give et godt grundlag for arbejdet med at sikre fysisk tilgængelighed både i naturen, på gader, veje og pladser samt i bygninger for alle borgere i kommunen, uanset hvilke udfordringer borgerne måtte have. Konsekvens i forhold til visionen Strategi for tilgængelighed vil være med til at sikre, at visionen Vi i Naturen også er levende for borgere med forskellige handicap eller andre fysiske eller psykiske udfordringer. Retsgrundlag Kommunens Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik Side 847

38 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Økonomi Ingen Høring Handicaprådet, Virksomheds-MED hos Samstyrken, Bo- og Genoptræningscentret Lunde, Socialpsykiatrien og Center Bøgely. Desuden høres alle kommunens fagudvalg/stående udvalg. Bilag: 1 Åben Strategi for Tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der tages stilling til, om der skal afgives et høringssvar fra Udvalget for Børn og Undervisning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Der afgives ikke et høringssvar. Side 848

39 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Evaluering af aftalestyring Tippen Dok.nr.: Sagsid.: 15/13597 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Hermed forelægges evaluering af Tippens aftalemål for Evaluering af Tippens aftalemål Aftalen har dok.nr : Tippen har evalueret på følgende aftalemål fra 2015: Udvidelse af tilbud med botræning (efterværn) og forældreinddragelse Udvikling af skoledelen efter folkeskolereformen STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) samspil mellem uddannelsesmål, effektmål og dokumentation. Konklusioner på evalueringen er: Der er et stort fokus på forældreinddragelse, og på døgnafdelingerne har der været arbejdet særligt med dette, blandt andet i forbindelse med samvær og ved netværksarbejdet i hjemmet. En løbende kvantitativ evaluering af de enkelte statusmøder og-beskrivelser viser høj tilfredshed med samarbejdet blandt både forældre og myndighedsrådgivere. Der er igangsat et udviklingsarbejde i forhold til at udvikle det fulde potentiale i anvendelsen af det elektroniske dokumentationssystem: Dagbogsprogrammet med fokus på anvendelse af handleplaner fra myndighedsrådgiverne. Dette arbejde fortsætter i 2016 med yderligere implementering. Der er et stort fokus på fravær/fremmøde i skoledelen og generelt ses ikke et bekymrende fravær for eleverne. Dog er der ca. 4 elever, hvor iværksatte indsatser ikke ser ud til at have effekt, hvorfor der fortsat er et særligt fokus på disse elever. Der er et stort fokus på, at eleverne i skoledelen gennemfører folkeskolens afgangseksamener. Der er dog fortsat behov for at arbejde tydeligere med mål og målopfyldelse i forhold til læring for den enkelte elev. Der er iværksat et tættere og mere formaliseret samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. I STU-tilbuddet er fraværet ikke højere end for andre ungdomsuddannelser med en fremmødeprocent på 86 %. Der er flotte eksamensresultater for de STU-elever, der har været til afgangseksamener (9. og 10. klasse - afgangsprøver). Eksamensresultater for prøverne har været fra 02 til 12 med vægt på 10 og 12-taller. Der er udarbejdet et evalueringsnotat for de nævnte aftalemål, som gennemgår resultaterne for de enkelte succeskriterier. Evalueringsnotatet kan ses i dok. nr Side 849

40 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, er der i aftaleperioden er arbejdet med øget systematik og dokumentation af resultaterne samt at der i de kommende år skal arbejdes yderligere hermed. Retsgrundlag Serviceloven Folkeskoleloven Lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Evaluering - Tippen /16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at evaluering af aftalen for Tippen 2015 godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Godkendt. Side 850

41 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Evaluering af aftalestyring Børn, Trivsel og Sundhed Dok.nr.: Sagsid.: 15/13597 Initialer: memn Åben sag Sagsfremstilling Hermed forelægges evaluering af Børn, Trivsel og Sundheds aftalemål for Børn, Trivsel og Sundhed har fungeret som organisatorisk enhed fra august I Børn, Trivsel og Sundhed er faggrupper indenfor Tandplejen, Sundhedsplejen, Fysio- og ergoterapeuterne, Psykologerne, Familiekonsulenterne og Støttekontaktpersonerne organiseret, og det er målene for disse faggruppers indsatser, der er evalueret. Dette års evaluering fra Børn, Trivsel og Sundhed omhandler derfor evaluering af mål fra 3 tidligere aftaler. Der er udarbejdet et evalueringsnotat for aftalemålene, som gennemgår resultaterne for de enkelte succeskriterier. Evalueringsnotatet kan ses i dok. nr Bilag: 1 Åben Evaluering Børn, Trivsel og Sundhed /16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at evalueringen af 2015-mål for det nuværende Børn, Trivsel og Sundhed godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Godkendt. Side 851

42 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Gensidig orientering Dok.nr.: Sagsid.: 15/15208 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Orientering ved formanden: KL inviterer fagudvalget til politiske møder i 2016 dok.nr Borgmesterbrev vedr. realisering af folkeskolereformen dok.nr Besigtigelsestur og temamøde den 30. marts Orientering ved direktøren: Status på integrationsområdet dok.nr Opfølgning på spørgsmål vedr. plejefamiliers ansættelsesvilkår mv dok.nr Hands on forløb Orientering ved udvalgets medlemmer: Bilag: 1 Åben KL inviterer fagudvalget til politiske møder om folkeskole og 28782/16 dagtilbud 2 Åben Statusnotat på Integrationsområdet i Børn og Unge 27672/16 3 Åben Borgmesterbrev vedr. realisering af folkeskolereformen 30803/16 4 Åben Retningslinjer for plejefamilier - Godkendelse, tilsyn og ansættelse 31492/16 5 Åben Folder : Hands on (Din Forsyning & Rybners) 35373/16 6 Åben Folder : Hands on forløb (Elev version) 35367/16 Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Taget til efterretning. Udvalgets besigtigelsestur og temamøde den 30. marts aflyses. Side 852

43 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Bilagsliste 366. Orientering om budgetprocedure for Tidsplan for budgetlægningen i Udvalget for Børn og Undervisning (32720/16) 367. Budgetoverførsel til Udvalget for Børn og Undervisning 1. Budgetoverførsler fra 2015 til Udvalget for Børn og Undervisning (14887/16) 368. Regnskab Udvalget for Børn og Undervisning 1. Udvalgsbemærkninger 2015 Udvalget for Børn og Undervisning.docx (32645/16) 2. Specielle bemærkninger regnskab 2015, Udvalget for Børn - og Undervisning (26144/16) 3. Regnskabsoversigt Udvalget for Børn og Undervisning 2015.pdf (32519/16) 4. Regnskab Anlæg - Fordelt på samtlige udvalg - Igangværende anlæg / Afsluttede anlæg (16423/16) 5. Anlægsregnskab vedr. Oksbøl Masterplan.pdf (30924/16) 6. Anlægsregnskab vedr. Næsbjerg bvh.pdf (30923/16) 7. Anlægsregnskab vedr. Hedevang.pdf (30921/16) 370. Prioritering af anlægs- og renoveringspuljen Kriterier for anvendelse af anlægs - og renoveringspuljer for skoler og dagtilbud (811203/12) 2. Ansøgninger til anlægs- og renoveringspuljen 2016 (139911/15) 371. Turboforløb for elever i folkeskolen - herunder Ungecamp 1. BU-udvalget : Projekt til fremme af unges valg af erhvervsuddannelse (74552/14) 373. Status vedr. erhvervstilbud - februar status ølgod skole erhvervstilbud udviddet brobygning (22370/16) 2. erhvervstilbud status 2016 lykkesgårdskolen (23279/16) 3. Erhvervstilbud - Ølgod Skole (34120/16) 375. Evaluering af forsøgsprojekt med digital 1:1 løsning på udvalgte skoler/klasser 1. Kortfattet evalueringsrapport 1:1 løsning på Thorstrup, Nordenskov, Agerbæk og Sct. Jacobi Skole (34858/16) 2. Bilag 1: Samling af gennemsnitsscorer (34793/16) 3. Bilag 2 : Samling af indkomne kommentarer (35228/16) 376. Status - Årgang (Lukket bilag) 2. Beskrivelse af spæd- og småbarnstilbud, BTS (31529/16) 378. Fælles lukkedage og nødpasning mellem Skovbrynet og Ølgod SFO 1. Ansøgning om fælles lukkedage og nødpasning Ølgod SFO & Skovbrynet (29209/16) 2. Retningslinier for nødpasning i Varde Kommunes dagtilbud (145825/12) 3. Retningslinjer for optagelse i dagtilbud pr (876448/12) 4. Retningslinjer for SFO1 (671406/12) 379. Ansøgning om fritidshjemstilbud i Kvong private Børnehave 1. Mail fra Kvong private børnehave vedr. SFO børn (31941/16) Side 853

44 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning LBKG nr 167 (29337/16) 3. Evt. godkendelse til SFO børn i Kvong private børnehave (9438/16) 380. Oplæg til kvalitetsrapport for dagtilbud 1. Oplæg til kvalitetsrapport, foreløbigt indhold (177571/15) 2. Kvalitetsrapport_for_dagtilbud_2014 rambøl Ringkøbing Skjern.pdf (169996/15) 381. Afgivelse af høringssvar - Strategi for fysisk tilgængelighed i forhold til handicap, psykiatri og udsatteområdet 1. Strategi for Tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet (129684/15) 382. Evaluering af aftalestyring Tippen 1. Evaluering - Tippen 2015 (33561/16) 383. Evaluering af aftalestyring Børn, Trivsel og Sundhed 1. Evaluering Børn, Trivsel og Sundhed 2015 (31479/16) 384. Gensidig orientering 1. KL inviterer fagudvalget til politiske møder om folkeskole og dagtilbud (28782/16) 2. Statusnotat på Integrationsområdet i Børn og Unge (27672/16) 3. Borgmesterbrev vedr. realisering af folkeskolereformen (30803/16) 4. Retningslinjer for plejefamilier - Godkendelse, tilsyn og ansættelse (31492/16) 5. Folder : Hands on (Din Forsyning & Rybners) (35373/16) 6. Folder : Hands on forløb (Elev version) (35367/16) Side 854

45 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Underskriftsblad Per Rask Jensen Keld Jacobsen Stig Leerbeck Susanne Bergmann Marianne Bruun Kristiansen Tina Agergaard Hansen Arne Lindberg Callesen Side 855

46 Bilag: Tidsplan for budgetlægningen i Udvalget for Børn og Undervisning Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32720/16

47 Dok.nr Sag nr. 15/2459 Tidsplan for budgetlægningen i 2016 Budget 2017 og overslagsårene Udvalget for Børn og Undervisning 24. februar Udvalget for Økonomi og Erhverv godkender budgetprocedure og tidsplan for budget marts Udvalget for Børn og Undervisning orienteres om budgetproceduren og godkender egen proces og godkender, at der: holdes budgetmøder, jf. nedenfor laves høring efter 1. behandlingen og inden Uge 11 budgetseminaret Udsendelse af materiale til institutioner/aftaleholdere og bestyrelser i Børn og Unge. 30. marts Udvalget for Økonomi og Erhverv behandler regnskabet for april Byrådet behandler regnskabet for april Ordinært møde i Udvalget for Børn og Undervisning: Drøftelse af visioner og fokuspunkter indenfor udvalgets område i forhold til den langsigtede planlægning frem til 2020 mht. drift og anlæg samt i relation til budget Udvalget beslutter, hvad forvaltningen skal arbejde videre med herunder opdrag til institutioner og bestyrelser. 29. april 2016 Frist for at indsende budgetforslag til udvalget fra bestyrelser og råd 2. maj (kl ) Dialogmøde med BTS, Tippen og Ungdomsskolen 9. maj (kl ) Dialogmøde med Dagplejen, Go mad til børn og Ungerådet 10. maj Ordinært møde i Udvalget for Børn og Undervisning: Drøftelse af budgetforslag 18. maj (kl ) Budgetdialogmøde med Dagtilbud 19. maj (kl ) Budgetdialogmøde med Skoler 26. maj (kl ) FællesMED Børn og Unge: Orientering om tidsplan for budget juni Ordinært møde i Udvalget for Børn og Undervisning: Behandling af almindelige sager 14. juni Ordinært møde i Udvalget for Børn og Undervisning: Indstilling til budget 2017 på baggrund af indkomne forslag. Herefter får institutionerne tilbagemelding om, hvorvidt indsendte forslag indgår i den videre budgetproces. 16. juni Frist for udvalgets behandling af nye ønsker til drift og anlæg, omprioriteringer samt tekniske ændringer. 16. juni Frist for udvalgenes udarbejdelse af råderumskatalog.

48 Dok.nr Sag nr. 15/ juni Byrådet orienteres om økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, udviklingstendenser, nøgletal m.v. 9. august Ordinært møde i Udvalget for Børn og Undervisning, og fortsat drøftelse af budget. 11. august kl Byrådet orienteres om budgetmaterialet til budgetseminaret og basisbudgettet for perioden august kl Møde i Udvalget for Børn og Undervisning: Behandling af almindelige sager 17. august Udvalget for Økonomi og Erhverv indstiller budgettet til 1. behandling i byrådet 23. august Byrådets 1. behandling af budgetforslag 2017 august Møde mellem Udvalget for Økonomi og Erhverv og HovedMED 25. august-7. september Høring ved alle MED-udvalg, råd og bestyrelser 7. september kl Høringsfrist for brugerbestyrelser, MED-udvalg og råd september Budgetseminar for byrådet. Uge 37 september Gruppeformandsmøde med henblik på indgåelse af budgetforlig for 2017 og budgetoverslagsårene Møde mellem HovedMED og Udvalget for Økonomi og Erhverv 23. september Frist for indsendelse af ændringsforslag til budgettet (til borgmesteren). 28. september Udvalget for Økonomi og Erhverv behandler budgetforslaget 4. oktober Byrådets 2. behandling og vedtagelse af budget 2017

49 Bilag: Budgetoverførsler fra 2015 til Udvalget for Børn og Undervisning Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14887/16

50 Budgetoverførsler fra 2015 til 2016 Udvalg: Børn og Undervisning Drift Aftaleholder/område: Konto (sted) Korr. budget 2015 Regnskab 2015 Budgetoverførsel fra 2015 til 2016 * Overførsel over 5% af budget Overført fra 2014 til 2015 Dok. nr: + = overskud, - = underskud Indenfor rammen: 201 Dagplejen Børneh. Regnbuen, Horne Oksbøl Børnehave Børneh. Møllehuset, Tistrup * Børneh. Højgårdsparken Søndermarken S/I Varde Vest Firkløveret Børneuniverset Blåbjergegnens dagtilbud Daginst. Ved Vesterhavet * Daginst. Skovbrynet Institution ØST Institution Nord-ØST Go mad til børn * Agerbæk Skole Agerbæk SFO Agerbæk Juniorklub Alslev Skole * Alslev SFO * Alsev Juniorklub * Ansager Skole * Ansager SFO * Ansager Juniorklub * Billum Skole Billum SFO Billum Juniorklub Billum børnehave Blåvandshuk Skole Samuelsgårdens SFO Samuelsgårdens SFO 2 og Brorsonskolen Brorsonskolen SFO Brorsonskolen Juniorklub Horne Skole Horne SFO Horne Juniorklub Janderup Skole Janderup SFO Janderup Juniorklub Lunde-Kvong Skole * Lunde-Kvong SFO * Lunde-Kvong Juniorklub * Lykkesgårdskolen Specialklasserk., Lykkesgårdsk Sagsnr _Doknr _v1_Budgetoverførsler fra 2015 til Udvalget for Børn og Undervisning.XLS e]

51 Aftaleholder/område: Konto (sted) Budgetoverførsel fra 2015 til 2016 * Overførsel over 5% af budget Overført fra 2014 til 2015 Dok. nr: Korr. budget 2015 Regnskab Lykkesgårdskolen SFO Lykkesgårds. Juniorklub Nordenskov Skole * Nordenskov SFO * Nordenskov Juniorklub * Næsbjerg Skole * Næsbjerg Skole taleklassen * Næsbjerg SFO * Næsbjerg Juniorklub * Nørre Nebel Skole Nørre Nebel SFO Nørre Nebel Juniorklub Outrup Skole Outrup SFO Outrup Juniorklub Sct. Jacobi Skole * Sct. Jacobi 10iCampus * Jacobi SFO * Jacobi, Juniorklubben * Starup Skole * Starup SFO * Starup Juniorklub * Thorstrup Skole Thorstrup SFO Thorstrup Juniorklub Tistrup Skole Tistrup Skole Akt. Specifikke Tistrup SFO Tistrup Juniorklub Ølgod Skole Ølgod Skole SFO Ølgod Juniorklub Årre Skole * Årre SFO * Årre Juniorklub * Ungdomsskolen IT afdeling 301 m. fl * Personale - Pau-elever * Staben Skoler 301 m. fl * Staben Skoler specialundervisning 301 m. fl * Staben Skoler - overføres ikke * Staben Skole 100% overførsel Staben Dagtilbud 510 m. fl * Sekretariatet Børn og Unge Sekretariatet Børn og Unge Borgerservice * Børn og Forebyggelse: 605 Centrale refusioner Plejefamilier og opholdssteder m.v Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner m.m. for børn 605 og unge Sagsnr _Doknr _v1_Budgetoverførsler fra 2015 til Udvalget for Børn og Undervisning.XLS e]

52 Aftaleholder/område: Konto (sted) Korr. budget 2015 Regnskab 2015 Budgetoverførsel fra 2015 til 2016 * Overførsel over 5% af budget Overført fra 2014 til 2015 Dok. nr: 605 Sikrede døgninstitutioner Plejevederlag og hjælp til 605 sygeartikler o. lign Botilbud for personer med særlige sociale problemer Kontaktpersoner og ledsagerordninger Sociale formål - merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Heraf berigtigelser tidl. År som ikke overføres Tippen - skoledel * Tippen - Døgndel * Tippen - Entreén * Varde STU-Center * Familiehuset Lysningen/Ungerefleksen Børn, Trivsel og Sundhed: 608 Psykologernen (PPR) * Fysio- og ergoterapeuter * Tandplejen * Børn, Trivsel og Sundhed adm * Sundhedsplejen * Familiekonsulenter * Støttekontaktpersoner * Projekt "Årgang 2014" * Prep-kursus * "Projekt De utrolige År" * Bus * Budgetoverførsel i alt Hertil rest på driften som overføres til anlæg Vedr. renovering- og anlægspuljen 2015 Budgetoverførsel i alt Sagsnr _Doknr _v1_Budgetoverførsler fra 2015 til Udvalget for Børn og Undervisning.XLS e]

53 Budgetoverførsel fra 2015 til anlæg Udvalg: Børn og Undervisning Anlæg Sted nr. Anlægsprojekter Korr. budget 2015 Regnskab 2015 Budgetoverførsel fra 2015 til = overskud, - = underskud Lykkesgårdskolen - udgifter i fbm evt skimmelsvamp Renovering - og anlægspulje skoler og dagtilbud (2014) Ungehuset Tistrup Børnehave Vuggestuepladser Nr. Nebel, anlægsudgift Årre Børnecenter Anlæg i alt Renovering- og anlægspulje 2015 overført på driften Anlæg i alt Sagsnr _Doknr _v1_Budgetoverførsler fra 2015 til Udvalget for Børn og Undervisning.XLS 4

54 Bilag: Udvalgsbemærkninger 2015 Udvalget for Børn og Undervisning.docx Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32645/16

55 Udvalget for Børn og Undervisning Udvalget varetager opgaver indenfor områderne: Skole og uddannelse Dagtilbud Børn og unge med særlige behov Flere skal vælge erhvervsuddannelser Ifølge erhvervsskolereformen skal 25 % flere vælge en erhvervsuddannelse i Derfor har Varde Kommune iværksat et nyt projekt, der skal etablere nye samarbejdsformer på tværs af forvaltninger, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og andre aktører. Det skal bidrage til, at flere unge fremover vælger den erhvervsfaglige vej gennem uddannelsessystemet. Drenge- og UngeCamp Varde Kommunes læringscamps er en ekstraordinær indsats for drenge i henholdsvis klasse (DrengeCamp) og klasse (UngeCamp), der halter efter i skolen. Fokus for disse læringsophold har været at genstarte drengenes læringsproces ved hjælp af nye metoder til læring. Hver enkelt camp samt efterfølgende opfølgningsarrangementer er gratis for de nogle og tyve deltagende drenge og deres forældre. Testresultater har vist, at drengene over en til to uger udvikler sig flere læringsår inden for både dansk og matematik. Drengenes folkeskolelærere får desuden et grundigt indblik i de metoder, drengene har lært på opholdet. På den måde kan erfaringerne fra de to camps overføres til drengenes normale læringsmiljø og hjælpe dem godt videre. Indsats for piger Der er ligeledes igangsat et projekt for kommunens piger, som forventes at kunne gennemføres i løbet af Dette projekt vil have særligt fokus på at styrke pigernes robusthed, idet undersøgelser viser, at mange piger i udskolingen er udfordrede på deres trivsel og selvværd.

56 Vi i Naturskolen Projektet Vi i Naturskolen blev sat i gang i august 2015 og understøtter arbejdet med kommunens vision, Vi i Naturen. Formålet med Vi i Naturskolen er, at børn i kommunens daginstitutioner og folkeskoler opnår en større viden om den lokale historie og natur, og derfor har hver årgang mindst én obligatorisk aktivitet om året. Vi i Naturskolen er blevet til i samarbejde med Din Forsyning, NaturKulturVarde samt Museet for Varde By og Omegn, der hver især byder ind med faglig ekspertise på netop deres område. I skoleåret 2015/16 og 2016/17 implementeres følgende obligatoriske læringsforløb, som alle kommunens dagtilbud og folkeskoler deltager i: Dagtilbud Gamle dage 15/16 Børnehaveklasser Tværfagligt tilbud, vinter 16/17 1. klasse Kend din lokale forsyning 16/17 2. klasse Kend din Nationalpark Vadehavet 15/16 3. klasse Kend dit lokale museum 16/17 4. klasse Genbrugskørekortet 15/16 5. klasse Naturfagsmaraton 16/17 Kend dit nærområde 16/17 6. klasse Naturpark Vesterhavet (Filsø) 16/17 7. klasse Vandets vej 16/17 8. klasse Oksbøl : Den tyske Flygtningelejr 15/ klasse Varmens vej (tilbud) 16/17 Nationalparken og verdensarv (tilbud) 16/17

57 MindSpring forældrekursus for nytilkomne flygtninge I 2015 har Varde Kommune etableret et nyt tilbud kaldet MindSpring i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Tilbuddet er et kursusforløb for nyankommne flygtninge med børn. På kurset drøftes forældrerollen i Danmark, og emner som eksempelvis identitetsforandring, stresshåndtering og traumer berøres. Desuden er der mulighed for, at deltagerne kan stille spørgsmål, som vedrører de mere praktiske sider af det danske samfunds indretning, og hvordan det konkret er at være forælder i Danmark. Underviseren er en frivillig træner, der selv har været flygtning. Vedkommende vil være støttet af en medarbejder fra Børn og Forebyggelse. Der har været to hold i efteråret 2015, og i 2016 etableres der hold efter behov. Deltagerne henvises af familieguider fra Borger og Arbejdsmarked, når kommunen modtager nye flygtninge. (CASE) Samskabelse I december 2015 blev en uledsaget flygtning boligplaceret i Sig på baggrund af lokalområdets opfordring. Interessen blev spottet via det lokale udviklingsråds annoncering efter frivillige kræfter til flygtningeindsatsen i det lokale sogneblad. Forskning viser, at frivillige har stor betydning for vellykket integration af flygtninge, fordi de er med til at fremme social trivsel, inklusion i samfundslivet og sprogtilegnelse blandt flygtninge. De frivillige i Sig har taget et stort ansvar i opgaveløsningen, eksempelvis i forhold til praktiske opgaver, daglige besøg, sprogundervisning og guidning i lokalsamfundet. Processen er stadig meget ny ved udgangen af 2015, men indtil videre tyder det på, at processen giver gode resultater. Eksempelvis kunne den unge klare indskrivningsmødet uden tolk og lå i skolen to niveauer over normalen på grund af de frivilliges lektiehjælp. Undervejs er endnu en ung flygtning kommet til, og begge har givet udtryk for, at de føler sig trygge og hjemme i Sig, der med deres egne ord er et paradis.

58 Digital udvikling For at skabe større sammenhæng mellem dagtilbud og skoler er der kommet ny fokus på digital udvikling. Målet er at fremme digitalisering blandt kommunens børn og unge, så de er i stand til at udforske den digitale verden og lærer at bruge dens muligheder til at tilegne sig viden. (CASE) Forsøg med digitale enheder Som led i strategien for den digitale udvikling har kommunen iværksat et forsøg, hvor en række elever har fået udleveret en digital enhed, der på én gang fungerer som både computer og tablet. Det drejer sig om alle elever på Thorstrup Skole, Nordenskov Skole og overbygningen på Agerbæk Skole. Derudover er også en enkelt klasse på Sct. Jacobi Skole med i forsøgsordningen, hvor eleverne har den digitale enhed til rådighed både i skolen og derhjemme. Forløbet bliver evalueret i marts 2016, og herefter bliver det besluttet, om ordningen skal udvides til kommunens samlede skolevæsen.

59 Junior- og ungdomsklubber I august 2015 var der oprettet juniorklubtilbud ved alle skoler i Varde Kommune. Undtaget herfra er Blåvandshuk Skole, hvor tilbuddet på Samuelsgården fortsætter som et SFO-tilbud. Juniorklubtilbuddet er et eftermiddagstilbud målrettet elever i klasse, og hver enkelt skolebestyrelse har mulighed for at tilpasse de gældende rammer og regler, så de tilgodeser lokale ønsker og behov. Der blev i uge 36 gennemført en undersøgelse af antallet af tilmeldte og fremmødet i juniorklubberne. Undersøgelsen viste, at to ud af tre unge var tilmeldt en juniorklub, og at rundt regnet halvdelen af de tilmeldte benyttede tilbuddet dagligt. Udover juniorklubtilbud var der i sommeren 2015 ungdomsklubber ved alle overbygningsskoler i kommunen - dog kun en enkelt i Varde by. Der er således otte ungdomsklubber i Varde Kommune. Billum Børneby Efter lokalt ønske om etableringen af Billum Børneby lykkedes det at have organisationen helt på plads pr. 1. oktober Organisationsændringen indebærer, at der i Billum etableres fælles ledelse for børnehave, skole, SFO og juniorklub, hvor såvel ledelse og bestyrelse er placeret under Blåvandshuk Skole.

60 Udvikling af medarbejdere og ledere i folkeskolen I skoleåret 2015/16 tilbydes lærere og pædagoger kompetenceudvikling indenfor følgende tre områder: Folkeskolens fag (linjefag). Pædagogik med fokus på læringsmålstyret undervisning samt teamsamarbejde. Uddannelse af vejledere og ressourcepersoner. Der er i år især fokus på undervisningsfagene dansk, matematik og tysk. Med hensyn til vejlederuddannelser er der især fokus på matematik, naturfag og IT. Flere skoler har arbejdet videre med temaerne lokalt med støtte fra enten kommunale eller eksterne konsulenter. Databaseret skoleledelse Med den landsdækkende folkeskolereform blev fokus ændret fra elevernes undervisning til den enkelte elevs læring. Det ændrede fokus gør, at den enkelte skole og ikke mindst skolens ledelse i langt højere grad tager udgangspunkt i de data, der er tilgængelige i forhold til elevernes læring og trivsel. For at øge skoleledelsernes kompetencer i at aflæse og anvende egne data, er der igangsat et projekt med titlen Databaseret skoleledelse, hvor alle medlemmer af skolernes ledelsesteams deltager. Kompetenceforløbet afvikles som en vekselvirkning mellem fælles temadage og konkrete sparringsforløb på den enkelte skole med udgangspunkt i egne data. Projektet løber frem til 2017 og er finansieret af AP Møller Fonden.

61 Nyt naturvidenskabeligt projekt i samarbejde med Esbjerg Kommune I løbet af fire år skal der uddannes 41 naturfagsvejledere med særlige kompetencer inden for naturvidenskab. Derudover vil en række af skolernes lærere og pædagoger enten lære at undervise på området eller som minimum få en generel faglig opdatering. Målet med det fireårige projekt er at skabe en ny kultur i de to kommuners folkeskoler med fokus på naturvidenskabelige, tekniske og innovative arbejdsmetoder. Undervisningen vil foregå i autentiske læringsmiljøer på tværs af kommuner, skoler, netværk og aktører i det omkringliggende samfund. Projektet er finansieret gennem A.P. Møller Fonden og gennemføres i samarbejde med University College og Aalborg Universitet.

62 Mere pædagogisk personale til de mindste Det daværende ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold oprettede i 2015 en pulje med det formål at sikre mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. Herfra kunne kommunerne selv vælge, hvordan man ville fordele de ekstra midler ud på dagpleje og daginstitutioner. I Varde Kommune blev puljen anvendt til styrkelse af indsatsen for de mindste med en øget tildeling til personale i vuggestue (0-2 årige). Blandt andet tilrettelagde man et særligt forløb for samtlige dagplejere i kursusprogrammet ICDP, der er en metode til at styrke udsatte børns læring og udvikling. Puljen blev ligeledes brugt til øget personale i form af gæstedagpleje. 9 ud af 10 er tilfredse med børnepasningen I efteråret 2015 gennemførte kommunen en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i kommunens dagtilbud. Resultatet var, at 91 % af forældrene i Varde Kommune enten er tilfredse (44 %) eller meget tilfredse (47 %) med kommunens dagtilbud. I følgende fem kategorier er der størst tilfredshed: 1) Afstanden til daginstitutionen/dagplejen 2) Personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad 3) Åbningstiderne 4) Personalets omsorg for det enkelte barn 5) Aktiviteterne i dagligdagen Undersøgelsen viser samtidig, at den største utilfredshed blandt forældrene i Varde Kommune handler om app-funktionen i IT-systemet Tabulex. Selve indholdet, som forældrene modtager gennem Tabulex, er der dog generel tilfredshed med. De enkelte dagtilbud vil hver især bruge undersøgelsens resultater til at udvikle tiltag, der kan øge tilfredsheden hos netop dem.

63 Renovering af Lykkegårdskolen I sommeren 2013 besluttede byrådet at afsætte 82 mio. kr. til en gennemgribende renovering og genopbygning af Lykkegårdskolen på grund af indeklimaproblemer. Ombygningen startede i 2014, og eftersom arbejdet skrider planmæssigt frem, forventes det at blive afsluttet i august Årre Børnecenter I forbindelse med budgetaftalen for blev der bevilget et beløb til en ny børnehave i Årre. Sidan da har der været en samskabelsesproces med deltagere fra blandt andet dagtilbud, skole og borgere i Årre, og på baggrund heraf har Byrådet besluttet at udvide projektet, som nu i stedet går under navnet Årre Børnecenter. Med Årre Børnecenter skabes et attraktivt sted for børn og øvrige borgere i Årre med aktivitetsmuligheder på området både inden og uden for børnecenterets åbningstider.

64 Bilag: Specielle bemærkninger regnskab 2015, Udvalget for Børn - og Undervisning Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26144/16

65 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 00 Byudvikling bolig- og miljøforanstaltninger 25 Faste ejendomme Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel 0 Overført til kommende budgetår 0 Netto mer-/mindre forbrug 0 Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korrigeret Budget Andre faste ejendomme I alt regnskab Hele kroner Beskrivelse af området: Drift af følgende ejendomme som anvendes inden for Børn- og Undervisningsudvalgets regi: Møllegårdsvej 9, Tistrup Ejendommen er nedrevet i forbindelse med opførelse af ny børnehave i Tistrup, og budgetbeløbet er overført til børnehaven til dækning af ejendomsudgifter i forbindelse med genhusning. Udgifterne vedrører årsopgørelse fra 2014 samt udgifter til rengøring i 2015.Desuden er der afholdt a contoudgifter til varme som efterreguleres i

66 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 03 Undervisning og kultur 22 Folkeskoler, mm. Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korrigeret Budget Folkeskoler Fælles udgifter for kommunens skolevæsen 03 Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning, mv Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 17 Specialpædagogisk bistand til voksne I alt regnskab Hele kroner 01 Folkeskoler Beskrivelse af området Folkeskoleområdet omfatter udgifter vedr. 16 folkeskoler, 4 filialskoler og 10iCampus: Børnehaveklasser Undervisningstimer i klasse efter Varde Kommunes timetildelingsplan Drift af specialklasser Sprogundervisning Pædagogisk Central Skole-IT Fællesudgifter og indtægter herunder mellemkommunal afregning 2

67 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Elevtal pr. 5. september 2011 Elevtal pr. 5. september 2012 Elevtal pr. 5. september 2013 Elevtal pr. 5. september 2014 Elevtal pr. 5. september 2015 Elevtal bhv. Klasser Antal klasser Elevtal klasse Antal klasser Elevtal klasse Antal klasser Elevtal 10. klasse Antal klasser I alt bhv. kl. 10. kl Elevtal specialklasser/enkeltintegrerede * pr. 1. august ny tildelingsmodel vedrørende specialundervisning. (enkeltintg. elever ikke talt med i elevtal i specialklasser). Samlede driftsudgifter: ** *** 2015 Udgifter i alt Antal elever i alt Gennemsnitsudgift pr. elev **ændret tildelingsmodel pr. 1. august 2012 jævnfør beslutning i forbindelse med indførelse af sparekatalog *** ændret tildelingsmodel pr. 1. august 2014 som følge af folkeskolereformen. Mellemkommunale betalinger. Tekst Regnskab antal 2011 Regnskab antal 2012 Regnskab antal 2013 Regnskab antal 2014 Regnskab antal 2015 Betaling fra andre kommuner, normalklasser Betaling til andre kommuner, normalklasser Støttetimer - normalklasser - bet. Til kommuner 6,0 5,42 1,84 3,92 3,0 Specialklasser - betaling til kommuner* 3,44 7,42 7,32 4,69 6,00 Støttetimer normalklasser - bet. Fra kommuner 17,23 13,55 8,60 8,00 8,42 Specialklasser - betaling fra kommuner 13,58 9,90 11,49 9,98 9,53 Støttetimer - specialklasser bet. fra kommuner 1,76 1,00 0,00 0,00 1,00 * fra 2012 er der bogført udgifter vedr. specialklasser her. Tidligere har dette været under Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Efter budgetoverførsel er der et samlet merforbrug på kr. på hele folkeskoleområdet. Der er et merforbrug vedr. mellemkommunale betalinger på kr., da der er flere elever i andre kommuner end oprindelig budgetteret. Dette modsvares, at et mindre forbrug på demografikontoen på kr. På specialundervisningsområdet er der et mindre forbrug på kr. 02 Fælles udgifter for kommunens skolevæsen Beskrivelse af området Udgifter vedrørende skolernes brug af idræts- og svømmeundervisning, herunder betaling for livreddertimer. I henhold til beslutning i Økonomiudvalget den 30. september 2014 overføres over-/underskud hvert år til Udvalget for Kultur og Fritid. I 2015 er der overført kr. til Kultur og Fritid. 3

68 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Syge- og hjemmeundervisning Beskrivelse af området Udgifter til syge- og hjemmeundervisning, bl.a. udgifter til undervisning af børn indlagt på sygehuse både indenfor regionen og udenfor regionen. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Udgifterne til børn indlagt på sygehuse udenfor regionen været kr. mindre end budgetteret. Den endelige afregning for børn indlagt indenfor regionen er kr. mindre end budgetteret, og udgifter til undervisning af børn indlagt udenfor regionen er kr. mindre end budgetteret. 04 Pædagogisk psykologisk rådgivning, mv. Beskrivelse af området Virksomheden PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har et personale bestående af psykologer, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Indtil 1. august 2015 omfattede området også tale-hørekonsulenter og læsekonsulenter. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Skolefritidsordninger Beskrivelse af området Varde Kommune driver 20 skolefritidsordninger. Derudover er der SFO 2 og 3 i Oksbøl. Indmeldte børn: 5. september september september september september 2015 Heldagsmodul: Morgenmodul Eftermiddagsmodul I alt - SFO Special-SFO 1) SFO 2 2) ) Fra 1. august 2014 er er indført heldagsskole i specialklasserne på Lykkesgårdskolen. 2) Fra 1. august 2015 er kun SFO 2 i Oksbøl. Indtil denne dato indeholder tallene også SFO 2 i Varde By. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Der er samlet set et mindre forbrug på kr. på skolefritidsordninger. Mindreforbruget skyldes flere indtægter vedr. efterregulering vedr. fripladstilskud. 4

69 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Befordring af elever i grundskolen Beskrivelse af området Befordring af elever mellem skolen og hjemmet. Pr. 1. august 2012 er skolekørslen i forbindelse med udbud blevet væsentligt omlagt. Flere busruter, der tidligere har kørt i regi af kollektiv trafik, er blevet omlagt til lukket skolekørsel. Kørslen koordineres sammen med kommunens øvrige kørsel, fx lægekørsel og ældrekørsel. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Der er et merforbrug vedr. skolekørsel på i alt kr. Merforbruget skyldes øgede udgifter vedr. kørsel til modtagerklasser på grund af flere elever. Desuden var udgifter vedr. garantitid skønnet for lavt. Som følge af skolereformen er hjemtransporten mere sammenpresset på kortere perioder som dermed betyder udgifter til garantitid. Garantitiden for skoleåret 2014/2015 er udbetalt i Garantitiden for skoleåret 2015/2016 afregnes i Specialundervisning i regionale tilbud Beskrivelse af området Udgifter til specialundervisning til elever i den undervisningspligtige alder på lands- og landsdelsdækkende institutioner der varetages af regionerne. Udgiften dækker betaling for undervisning af 2,57 helårspersoner. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Merforbruget skyldes, at der har været lidt flere elever. Der var budgetteret med 2,3 helårspersoner. 08 Kommunale specialskoler Beskrivelse af området Udgifter til specialundervisning til elever i den undervisningspligtige alder på kommunale specialskoler samt udgifter vedrørende skoledelen på Tippen. På Tippens skoledel har der i 2015 været 25,08 elever i gennemsnit. Der var oprindelig budgetteret med 22 elever. For kommunale specialskoler viser regnskabet et forbrug på kr. Forbrug samt afvigelsen i kr. og antal i forhold til budgettet er sammensat på følgende måde: 5

70 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Tekst Materiale- og aktivitetsudgifter Regnskab 2012 antal elever Regnskab 2013 antal elever Regnskab 2014 antal elever Regnskab 2015 antal elever Betaling til kommuner eksterne 37,93 31,66 33,59 28,37 Betaling til kommuner - interne (Tippen) 6,72 4,45 3,54 5,79 I alt 44,65 36,11 37,13 34,16 Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Mindre forbruget på kr. efter budgetoverførsel skyldes, at indtægterne vedr. salg af pladser på Tippen har været højere end budgetteret, idet der har været flere elever end oprindelig forventet. 09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Beskrivelse af området Udgifter vedrørende efter- og videreuddannelse af lærere i folkeskolen og kommunale specialskoler, og efter- og videreuddannelse af pædagoger, der medvirker i folkeskolen og kommunale specialskolers fagopdelte undervisning eller deltager i den understøttende undervisning. Der tildeles midler til kompetenceudvikling fra staten. Der er afsat en samlet pulje som løber frem til Derudover er der i overførselen fra 2015 til 2016 en rest fra lock out-midlerne som skal anvendes til kompetenceudvikling. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Bidrag til statslige og private skoler Beskrivelse af området Bidrag til staten for elever på frie grundskoler, statslige og private skoler, samt bidrag til staten for elever i skolefritidsordninger ved frie grundskoler. Taksten fastsættes af staten, særskilt for undervisning og skolefritidsordning, og kommunerne betaler efter det antal elever/sfo-børn, der var pr. 5. september året i forvejen. Der var budgetteret med 498 skoleelever og 168 elever i skolefritidsordninger. Elevtal pr. 5. september 2010 (udgift 2011) Elevtal pr. 5. september 2011 (udgift 2012) Elevtal pr. 5. september 2012 (udgift 2013) Elevtal pr. 5. september 2013 (udgift 2014) Elevtal pr. 5. september 2014 (udgift 2015) Elever i private * skoler Skolefritidsordninger ved private skoler

71 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 *Der er etableret 2 nye friskoler pr. 1. august 2012 i Varde Kommune. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Der er et samlet mindre forbrug på kr. Der er sendt regninger til andre kommuner for kr. modsvarende er der ikke modtaget regninger fra andre kommuner. 12 Efterskoler og ungdomskostskoler Beskrivelse af området Bidrag til staten for elever på efterskoler. Taksten fastsættes af staten, og kommunerne betaler efter det antal elever under 18 år, der var pr. 5. september året i forvejen. Kommunalt tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner, mm. Taksten bliver fastsat af staten, og kommunerne betaler efter det antal elever under 18 år, der var pr. 5. september året i forvejen. Der var budgetteret med 505 efterskoleelever og 12 elever i selvejende uddannelsesinstitutioner. Elevtal pr. 5. september 2010 (udgift 2011) Elevtal pr. 5. september 2011 (udgift 2012) Elevtal pr. 5. september 2012 (udgift 2013) Elevtal pr. 5. september 2013 (udgift 2014) Elevtal pr. 5. september 2014 (udgift 2015) Efterskoler Ungdomshøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler* * Før 2011 er udgiften afholdt under kommunalt tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner. Desuden var der i 2015 afsat kr. vedr. støtte til efterskoleophold for ordblinde. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Der er i alt et mindre forbrug på kr. Udgifterne vedr. støtte til efterskoleophold for ordblinde blev i kr., hvilket er kr. mindre end det korrigerede budgetteret. Der er desuden sendt regninger til andre kommuner for kr. 14 Ungdommens Uddannelsesvejledning Beskrivelse af området UU er organisatorisk placeret i arbejdsmarkedsregi. ederne i UU Sydvestjylland kan vejlede i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv, vis man: Der er under Skoleafdelingen afsat kr. til sikring af sammenhæng i indsatsen mellem skole- og arbejdsmarkedsområdet. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til

72 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Beskrivelse af området Udgifter vedrørende specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndt skolegangen. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Der har ikke været afholdt udgifter i 2015 vedr. specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen. 17 Specialpædagogisk bistand til voksne Beskrivelse af området Udgifter vedr. undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk eller psykisk handicap efter undervisningspligtens ophør. Der har i 2015 været 4 elever der har deltaget i kursusforløb. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til

73 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 03 Undervisning og kultur 30 Ungdomsuddannelser Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: 44 Produktionsskoler 46 Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov Regnskab Regnskab Korrigeret Budget I alt regnskab Hele kroner 44 Produktionsskoler Beskrivelse af området Kommunens udgifter vedrørende produktionsskoler. Der er afholdt udgifter til et grundbidrag samt bidrag pr. elev - jf. nedenstående: 2011 (elevtal 2010) 2012 (elevtal 2011) 2013 (elevtal 2012) 2014 (elevtal 2013) 2015 (elevtal 2014) Under 18 år Over 18 år Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Mindre forbruget på kr. er indtægter fra andre kommuner vedrørende elever, der var bosiddende i Varde Kommune, men hvor en anden kommune er betalingskommune. Der er sket opkrævning for elever vedr og Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Beskrivelse af området Udgifter vedrørende uddannelses- og aktivitetstilbud, mv. der gives i henhold til lov nr. 564 af 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov. Udgifter og indtægter til uddannelses- og aktivitetstilbud, mv. for unge med særlige behov. 9

74 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 årselever Antal 2011 Antal 2012 Antal 2013 Antal 2014 Antal 2015 CSV-Esbjerg 2,58 1,42 2,42 2,86 2,49 Asserbølgård 2,32 0,42 1,42 2,08 TV-Glad 2,92 2,74 1,00 1,00 0,41 Kost- og Tekstilskolen Rødding 1,16 0,84 4,10 6,42 5,58 Skovlunden, STU Lundvej 2,59 4,42 5,58 5,72 5,33 AspIT Esbjerg 2,25 5,67 8,45 9,14 7,70 Det gamle Mejeri 2,41 3,00 2,00 0,58 0,83 Bøgevangskolen 3,83 3,83 2,00 0,58 Varde STU-Center (Varde kommunes elever) 7,88 20,80 22,16 32,91 Andre skoler 12,47 10,67 10,33 10,20 12,34 I alt 28,70 40,47 58,94 61,50 70,25 Derudover har der været 5,74 elever på Varde STU-Center hvor der er sendt regninger til andre kommuner. Der er afholdt kørselsudgifter for kr. vedrørende transport til uddannelsesstederne. Varde STU-Center er etableret i Gårde fra 1. august Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til 2016, vedrørende Varde STU-Center. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: På ungdomsuddanneler for unge med særlige behov (STU) har der været et merforbrug på kr., idet der har været flere elever end budgetteret. 10

75 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 03 Undervisning og kultur 38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: 75 Fritidsaktiviteter udenfor Folkeoplysningsloven 76 Ungdomsskolevirksomhed 78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner Regnskab Regnskab Korrigeret Budget I alt regnskab Hele kroner 75 Fritidsaktiviteter udenfor Folkeoplysningsloven Beskrivelse af området Driftsudgifter vedrørende Ungehus samt udgifter vedrørende Ungeråd Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Ungdomsskolevirksomhed Beskrivelse af området Udgifter vedrørende aktiviteter m.v. afholdt efter Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK 375 af 4. april Der drives 8 Ungdomsklubber for årige og indtil 1. august 2015 eksisterede 12 juniorklubber. Fra 1. august 2015 er der etableret juniorklubber for klasse ved alle folkeskoler. Ved Blåvandshuk Skole er tilbuddet etableret som SFO 2. Juniorklubberne tildeles et fast beløb pr. barn i 2015 var beløbet kr. pr. tilmeldt. Minimumstildelingen er kr. pr. juniorklub. Der var pr. 1. august 2015 indmeldt 953 børn i juniorklubberne. Der sker en regulering pr. 5. marts og 5. september i forhold til det faktiske antal fremmødte. Herudover er Ungeguiden administrativt tilknyttet Ungdomsskolen. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til 2016 vedr. Ungdomsskolen, desuden er der søgt om overførsel af kr. vedr. juniorklubberne. 11

76 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner Beskrivelse af området Der var afsat kr. vedrørende befordring af midlertidig syge til ungdomsuddannelserne. Der er afholdt kr. i Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til 2016 vedr. befordring af midlertidig syge til ungdomsuddannelserne. 12

77 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 04 Sundhedsområdet 62 Sundhedsudgifter, mv. Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: 85 Kommunal tandpleje 89 Kommunal sundhedstjeneste Regnskab Regnskab Korrigeret Budget I alt regnskab Hele kroner 85 Kommunal tandpleje Beskrivelse af området Området dækker udgiften til vederlagsfri tandpleje for børn og unge under 18 år (Sundhedslovens kapitel 37). Det gælder således forebyggelse, undersøgelse og behandling, herunder også tandregulering for alle kommunens børn, uanset om der benyttes en kommunal klinik eller privat praksis, som Varde Kommune har indgået aftale med. Desuden omfatter området også de børn, der benytter fritvalgsordningen, med en delvis egenbetaling. Kommunal tandpleje omfatter endvidere Omsorgstandpleje og Specialtandpleje, som hører under Udvalget for Social, Sundhed og Beskæftigelse. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2014 til Kommunal sundhedstjeneste Beskrivelse af området Området dækker udgifter til sundhedsplejen. Varde Kommunes sundhedspleje arbejder med sundhed og trivsel blandt kommunens børn og unge. Kommunes børn følges fra fødsel og op gennem skolealderen. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til

78 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 22 Sociale opgaver og beskæftigelse Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug 0 Hele kroner Specificeret regnskab: 07 indtægter fra den centrale refusionsordning Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korrigeret Budget I alt regnskab Hele kroner Beskrivelse af området Refusion fra staten i forbindelse med dyre enkeltsager Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Merindtægten på kr. skal ses i sammenhæng med mindre udgifter under tilbud til børn og unge med særlige behov. Desuden sker der endelig afregning i

79 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 25 Dagtilbud til børn og unge Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korrigeret Budget Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 17 Særlige dagtilbud Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner I alt regnskab Hele kroner 10 Fælles formål Beskrivelse af området Området omfatter udgifter vedrørende: Tilskud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn Udgifter vedrørende søskendetilskud Inklusions- og uddannelsespulje Udgifter til PAU-elever (pædagogiskassistent elever) Udgifter til sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen, samt udgifter til startpakke. Driftsudgifter og -indtægter vedr. Go mad til børn. Digitalisering på dagtilbudsområdet Fælles demografikkonto for hele dagtilbudsområdet Udgifter vedr. tale- hørekonsulenter (fra 1. august 2015) 15

80 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Antal børn i privat pasning* Tilskud til pasning af egne børn ** Sprogstimulering til to-sprogede børn i førskolealderen (genn.) Antal personer (i alt) Antal flygtningebørn som har fået startpakke 5 43 *Gennemsnit pr. år. ** Antal børn som har modtaget tilskud i max. ½ år. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Merudgiften på kr. skyldes, at der på fællesområdet er der en fælles demografikonto for hele dagtilbudsområdet, hvorfra budgetbeløbene fordeles til øvrige områder vedr. dagtilbud. Merudgiften modsvares af mindre udgift på dagplejen, daginstitutioner og tilskud til private institutioner og puljeordninger. Samlet set er der på dagtilbudsområdet et mindre forbrug på kr. 11 Dagpleje Beskrivelse af området Udgifter vedr. den kommunale dagpleje. Desuden indeholder beløbene udgifter og indtægter vedrørende fripladstilskud, forældrebetaling samt mellemkommunale betalinger. Antal passede børn I alt Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Efter budgetoverførsel er der et mindre forbrug på kr. hvilket skyldes mindre udgifter vedr. fripladstilskud, merindtægt vedr. forældrebetaling samt merindtægter vedr. mellemkommunale betalinger. Desuden er lederudgifterne mindre end budgetteret. Samlet set er der på dagtilbudsområdet et mindre forbrug på kr. 16

81 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Vuggestuer Beskrivelse af området Udgifterne på området vedrørende betaling for børn i andre kommunes vuggestuer. 13 Børnehaver Beskrivelse af området Fra 1. januar 2015 skal alle udgifter registreres under 14 (daginstitutioner kun for børn indtil skolealderen). 14 Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolealderen) Beskrivelse af området Der er 8 fælles ledede institutioner og 5 selvejende institutioner. Desuden indeholder beløbene udgifter og indtægter vedrørende fripladstilskud, forældrebetaling samt mellemkommunale betalinger. Antal passede børn 2010/ / / / /2015 Børnehavebørn Vuggestuebørn Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Der er et mindre forbrug på kr. på området vedr. daginstitutioner. Det skyldes mindre udgifter til fripladstilskud. Samlet set er der på dagtilbudsområdet et mindre forbrug på kr. 16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Beskrivelse af området Udgifter vedrørende Juniorklubben Søndermarken indtil 31. juli 2015, samt udgifter til børn i andre kommuners klubber. 17 Særlige dagtilbud Beskrivelse af området Driftsudgifter vedrørende specialbørnehaven Solsikken samt støtte til handicappede børn i egne institutioner Der har i 2015 været 7 børn i gennemsnit i Solsikken. Overførsel mellem årene 17

82 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Der er i alt et mindre forbrug på kr. efter overførsel til På mellemkommunale betalinger er der en merudgift på kr. vedr. betalinger til andre kommuner, mens der på kørsel af børn til Solsikken er et mindre forbrug på kr. Mindre forbruget skyldes, at kørsel til Solsikken fremover bevilges som merudgiftsydelse, hvilket betyder at der kan hjemtages statsrefusion. Samlet set er der på dagtilbudsområdet et mindre forbrug på kr. 19 Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner Beskrivelse af området Driftstilskud til private institutioner efter Servicelovens 36, 38 og 25a stk. 4 og puljeordninger efter Servicelovens 102. Der er følgende puljeordninger/private institutioner: Antal børn i 2011 Antal børn i 2012 Antal børn i 2013 Antal børn i 2014 Antal børn i Puljeordninger dagpleje Puljeinstitutioner: Børnehavebørn SFO-børn (slut ) 33 Kvong Børnehave Naturbørnehaven Engen, Mejls Blåbjerg Børnehave Skovlund Børnehus Bhv.: 26 SFO: 31 Vuggestue: 7* Andre kommuner (omregnet til børnehavebørn) * Vuggestueafdeling fra 1. august ** Der er i 2013 modtaget regning fra tidligere år. Bhv.: 26 Vuggestue: 17 Bhv.: 28 Vuggestue: 17 Bhv.: 29 Vuggestue: 12 Bhv.: 30 Vuggestue: ** Desuden er der afholdt udgifter til fripladstilskud til private institutioner og puljeordninger. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Tilskud til private institutioner har været kr. mindre end det korrigerede budget, og tilskud til puljeordninger har været kr. mindre. Samlet set er der på dagtilbudsområdet et mindre forbrug på kr. 18

83 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 28 Tilbud til børn og unge med særlige behov Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korrigeret Budget plejefamilier og opholdssteder, mv. for børn og unge 21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 23 Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner, mv. for børn og unge I alt regnskab Hele kroner 20 Plejefamilier og opholdssteder, mv. for børn og unge Beskrivelse af området Familiepleje og opholdssteder, mv. omfatter betaling for anbringelse af børn og unge efter servicelovens 52, stk. 3 nr. 7, efterværn efter Servicelovens 76 stk. 3 nr. 1 og 76, stk. 4 i plejefamilie, netværksplejefamilie, kommunal plejefamilie, opholdssteder, kost-/efterskole, skibsprojekter og eget værelse. I regnskabsåret 2015 har der været følgende fordeling mellem de forskellige anbringelsestyper: Tekst Regnskab kr. (1.000) Regnskab antal Korr. Budget kr. (1.000) Opr- Budget antal Afvigelse kr. (1.000) Afvigelse antal Familiepleje , , ,51 Netværksplejefamilie , , ,85 Opholdssteder , , ,25 Kommunal plejefamilie , , Kost-/efterskole 262 1, , ,40 Eget værelse , , ,65 Advokatbistand, betaling, supervision, uddannelse, socialt tilsyn, øvrige udgifter og statsrefusion I alt , , ,66 Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til

84 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Der har været en samlet afvigelse mellem budgettet og regnskabet på kr. I forbindelse med budgetopfølgninger er der tilført kr. fra andre områder under tilbud til børn og unge til finansiering af flere anbringelser end oprindelig budgetteret. Der har i 2015 været 13,66 flere anbringelse end budgetteret. Mindre forbruget skyldes: Lønudgifter til plejefamilier mindre forbrug 0,5 mio. kr. Engangsydelser plejefamilier mindre udgift på 0,5 mio. kr. Beløbet var skønnet i forhold til forbruget tidligere år. Opholdssteder mindre udgift 0,3 mio. kr. bl.a. med baggrund i endelige afregninger. Eget værelse mindre udgift 0,1 mio. kr. 21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Beskrivelse af området Forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Forbruget i 2015 på de enkelte foranstaltninger fremgår af nedenstående tabel: Tekst Regnskab kr. (1.000) Budget kr. (1.000) Afvigelse kr. (1.000) 52, stk. 3 nr. 2 Praktisk/pædagogisk støtte inkl. interne Familiebehandling inkl. interne tilbud 52, stk. 3 nr , stk. 3 nr. 5 Aflastningsophold , stk. 3 nr. 6 / 76, stk. 2 og stk. 3 nr. 3 / kontaktpersoner inkl. interne kontaktpersoner stk. 3 nr. 6 Fast kontaktperson til hele familien Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge og andre medlemmer af familien 52 stk. 3 nr. 8 Formidling af praktikophold stk. 3 nr. 9 Anden hjælp a Økonomisk støtte Støtteperson til forældremyndighedsindehaver i forbindelse med anbringelse samt 54a koordinator Børnehuse til undersøgelse ved overgreb 50a, stk Tværgående Rådgivning 11 stk. 3 skole- og dagtilbudsrådgivere Øvrig rådgivning (familievejledning, prep-kursus, åben rådgivning) Projekt Fritidspas Lysningen Bus Statsrefusion flygtningeudgifter I alt Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: 20

85 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Afvigelsen mellem budgettet og regnskabet på de forskellige områder kan forklares med følgende forhold: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet: Samlet viser regnskabet et mindre forbrug på kr. Mindre forbruget indgår i takstberegning for Aflastning: Afvigelsen på kr. kan forklares med, at der er forbrugt færre aflastningsdøgn end budgetteret. Familiebehandling: Det er hovedsageligt flere udgifter til køb af interne ydelser samt færre indtægter, hvilket indgår i takstberegningen for Økonomisk støtte: Der har i 2015 været et mindre forbrug på kr. i forhold til det budgetterede. Dette skyldes, at udgifter vedr først er afregnet i Statsrefusion - flygtningeudgifter: Der har i 2015 været en merindtægt på kr. i forhold til det budgetterede. 23 Døgninstitutioner Beskrivelse af området Døgninstitutioner for børn og unge, samt udgifter og indtægter vedrørende Døgninstitution Tippen. Døgninstitutioner for børn og unge: Regnskab kr. (1.000) Regnskab antal Korrigeret Budget kr. (1.000) Oprindelig Budget antal Afvigelse kr. (1.000) Afvigelse antal 5.23 Døgninstitutioner for børn og unge , , ,59 Døgninstitution Tippens driftsudgifter har i 2015 udgjort 21,7 mio. kr. Belægninger for Tippen: Antal 2011 Antal 2012 Antal 2013 Antal 2014 Antal 2015 Døgninstitution Tippen ,8 Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Sikrede døgninstitutioner, mv. for børn og unge Beskrivelse af området Udgifterne omfatter betaling for ophold på de sikrede institutioner eller Kriminalforsorgens institutioner i forbindelse med varetægt eller dom, samt sociale pladser på de sikrede institutioner. 21

86 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Betaling for ophold i forbindelse med varetægt eller dom sker dels via en grundtakt efter faktisk forbrug og dels via objektiv finansiering. Da grundtaksten kun delvist dækker driften af de sikrede pladser, opkræves resten af udgifterne efter objektive kriterier. Den objektive andel fordeles blandt kommunerne efter deres respektive andel af årige året forud - det vil sige i år 2014 efter antallet pr. 1. januar Betaling for sociale pladser på sikrede institutioner sker med den fulde takst. I år 2015 er der betalt for 148 døgn vedrørende ophold på sikrede institutioner i forbindelse med en ungdomssanktion og surrogatfængsling. De 148 døgn er fordelt med: 115 døgn til grundtakst kr. pr. døgn i forbindelse med ungdomssanktion 33 døgn til kr. pr. døgn i forbindelse med ungdomssanktion og Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til

87 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 32 Tilbud til ældre og handicappede Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel 0 Overført til kommende budgetår 0 Netto mer-/mindre forbrug 0 Hele kroner Specificeret regnskab: 37 Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler ved pasning af døende i eget hjem Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korrigeret Budget I alt regnskab Hele kroner Beskrivelse af området Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler o. lign. ved pasning af handicappede, alvorligt syge og døende i eget hjem under 18 år. 23

88 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 35 Rådgivning Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel 0 Overført til kommende budgetår 0 Netto mer-/mindre forbrug 0 Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korrigeret Budget Rådgivning og rådgivningsinstitutioner I alt regnskab Hele kroner Beskrivelse af området Udgifterne er flyttet til forebyggende foranstaltninger. 24

89 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 38 Tilbud voksne med særlige behov Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug 0 Hele kroner Specificeret regnskab: 42 Kvindekrisecentre 53 Kontaktperson- og ledsagerordning Regnskab 2014 Regnskab Korrigeret Budget I alt regnskab Hele kroner Beskrivelse af området Betaling for ophold på kvindekrisecentre efter Servicelovens 109, udgifter til psykologsamtaler til børn og familierådgivning i forbindelse med opholdet. Nettoudgiften på kr. omfatter betaling for i alt 318 døgn på kvindekrisecentre samt psykologsamtaler/familierådgivning til 1 barn. Desuden udgifter til ledsageordninger bevilget efter servicelovens 45 til unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der har været 4 personer, som har haft ledsagerordning. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til

90 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 57 Kontante ydelser Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korrigeret Budget Sociale formål I alt regnskab Hele kroner Beskrivelse af området Området omfatter udgifter vedrørende merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (servicelovens 41), hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (servicelovens 42) og udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning (servicelovens 32, stk. 8) Staten yder 50 % refusion af udgifterne til servicelovens 41 og 42. Udgifterne er fordelt på følgende måde: Dækning af merudgifter efter servicelovens 41: kr. Dækning af udgifter til tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42: kr. Dækning af udgifter vedrørende hjemmetræning efter servicelovens 32, stk. 8: kr. 50 % statsrefusion: kr. Overførsel mellem årene Der er søgt om overførsel af kr. fra 2015 til Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Mindre forbruget skyldes, at der er indhentet refusioner vedr. tidligere år for kørsel af børn til Solsikken, idet disse udgifter bevilges efter servicelovens 41 hvor der er 50% refusion. 26

91 Bilag: Regnskabsoversigt Udvalget for Børn og Undervisning 2015.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32519/16

92 Regnskabsspecifikationer hæfte :17:15 1 Tekst Korr. budget Regnskab 2014 Korr. budget Regnskab 2015 Mer /mindrefor brug i Udvalget for Børn og Undervisning Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 25 Faste ejendomme Andre faste ejendomme Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 03 Syge og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 05 Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen 07 Specialundervisning i regionale tilbud 08 Kommunale specialskoler, jf folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk Efter og videreuddannelse i folkeskolen 10 Bidrag til statslige og private skoler 12 Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 17 Specialpædagogisk bistand til voksne 30 Ungdomsuddannelser Produktionsskoler Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 76 Ungdomsskolevirksomhed Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv. 04 Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Sociale opgaver og beskæftigelse Central refusionsordning Indtægter fra den centrale refusionsordning 25 Dagtilbud m.v til børn og unge Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Integrerede institutioner (institutioner som omfatter mindst to af følgende: Daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud) 14 Daginstitutioner (Institutioner kun for børn indtil skolestart)

93 Regnskabsspecifikationer hæfte :17:15 2 Tekst Korr. budget Regnskab 2014 Korr. budget Regnskab 2015 Mer /mindrefor brug i Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger 28 Tilbud til børn og unge med særlige behov 20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 23 Døgninstitutioner for børn og unge 24 Sikrede døgninstitutioner m.v for børn og unge 32 Tilbud til ældre og handicappede Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem 35 Rådgivning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 38 Tilbud til voksne med særlige behov 42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) 53 Kontaktperson og ledsageordninger ( 45,97 99) 57 Kontante ydelser Sociale formål Total ('Udgift') Total ('Indtægt') Total ('Netto')

94 Bilag: Regnskab Anlæg - Fordelt på samtlige udvalg - Igangværen de anlæg / Afsluttede anlæg Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16423/16

95 Udvalget for Økonomi og Erhverv Igangværende anlæg Anlæg Økonomi og Erhverv Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Køb af Torvegade 10, Varde - Shell grunden Igangværende Salg af ejd til selskaber under Varde Forsyning A/S Igangværende Køb af Slotsgade 17, Varde - Den gl. Handelsskole Igangværende Energibesp.foranst. - Tilskud til energibesparelser Igangværende Pulje til bygninger/ældreboliger - som skal afvikles Igangværende Salg af tandklinikker i Agerbæk og Ølgod Igangværende Udbud Lerpøtvej 8, Varde Igangværende Salg af Søndergade 38, Tistrup (tidligere Plejehjem) Afsluttes i Nedrivning af 4 boliger Skolegade 27 A-D, Lunde Afsluttes i Salg af Slotsgade 5, Varde Igangværende Salg af Laboratiorievej 16, Varde Igangværende Energibesparende foranst - Stadion og idrætsanlæg Igangværende Administrationsbygning - projekt 7-2, fælles udgifter Afsluttes Administrationsbygning - projekt 7-2, Borgercenter Afsluttes Projekt 7-2, Bytoften Afsluttes Energipuljen Igangværende Standardisering af infrastruktur Igangværende Fortællinger i "Naturpark Vesterhavet" - Nordea Afsluttes i 2016 Total Sag / Dok

96 Udvalget for Økonomi og Erhverv Afsluttede anlæg Anlæg Økonomi og Erhverv Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Køb af arealer - mellem Skadehøjvej og Søndermarksvej Køb af 3 udstykkede byggegrunde i Næsbjerg by Salg af matr. Nr. 1 p, Gammelgård, Ølgod - Tamhøjvej 31, Gårde Sag / Dok Køb af Tranemosevej 9, Nørre Nebel Køb og nedrivning af Kirkegade 1, Oksbøl Energibesparende foranstaltninger Energibesp. foranst. - Fælles for energikonti Energibesp.foranst. - Andre faste ejendomme Salg af Torvet 14, Ølgod Bygninger på Vangsgade 31, Ølgod - nedrivning/udstyk Opkøb af faldefærdige bygninger Tilbygning til Lægehuset i Oksbøl Salg af Søndervang 10 A-F, Tistrup Køb og salg af Langgade 64, Kvong Energibesparende foranstaltninger - Materielgårde Energibesparende foranstaltninger - skolerne Energibesparende foranst. - Skolefritidsordninger Energibesparende foranst. - Idrætsfaciliteter børn/unge Energibesparende foranst. - Ungdomsuddannelse Energibesparende foranst. - Biblioteker Tirpitz - Køb af jord Energibesparende foranst. - Museum Energibesparende foranst. - Fritidsaktiviteter Energibesp. foranstaltner - Kommunal tandpleje mv

97 Energibesparende foranstaltninger - børnehaverne Engergibesp. foranst. - Integrerede daginstitutioner Energibesp.foranst. - Særlige dagtilbud/klubber Energibesparende foranst. - Ældreboliger Energibesparende foranst. - Botilbud til midl.ophold Energibesparende foranst. - Aktivitets- og samværst Energibesparende foranst. - Rådhuse Total Sag / Dok

98 Udvalget for Plan og Teknik Igangværende anlæg Anlæg Plan og Teknik Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Pulje til byfornyelser/byudviklings-planer i diverse byer Fortsætter i Landsbyfornyelse Fortsætter i Landsbyfornyelse Afsluttes i Puljebeløb til områdefornyelse Varde Midtby Fortsætter i Varde Midtby - Projekter - bosætnings- og turistby Fortsætter i Shellgrundens offentlige del - opholdstorv ned til Varde Å Fortsætter i Områdefornyelse varde Midtby - oplevelsesloop Fortsætter i Områdefornyelse Varde Midtby - Minibyen Fortsætter i Områdefornyelse Varde Midtby - Drikkeskur Er indviet - afsluttes i Områdefornyelse Varde Midtby - Kulturelle aktiviteter på Torvet Områdefornyelse Varde Midtby - Forskønnelse af gader, veje, stier, m.v Fortsætter i Fortsætter i Bygningsfornyelse Varde Midtby - del af byforny.projekt Fortsætter i Oksbøl Bypark. Temalegeplads og omstr. af parken Er afsluttet Naturcenter Blaavand Overføres til (NaturKultur projekt nyt naturcenter i Blåvand) Midler til projekter inden for Grøn vækst puljen Fortsætter i Etablering af sti langs Ansager Kanal Afsluttes i HolmeÅ - genopretning Fortsætter i Energibesparende foranst. - Gadebelysning Renovering fortsætter i Anlæg af P-plads - Ølgod Asfaltering af p-plads Cykelsti langs Fåborgvej mellem Fåborg og Agerbæk Afsluttes og indvies i Varde Bymidte Restpuljebeløb overføres til 2016 Sag / Dok

99 Cykelsti Nymindegabvej Små mangler Optimering af krydset Vestre Landevej/Ndr. Boulevard Mangler slidlag Udskiftning af jernbanebroen ved Viadukvej, Ølgod Færdiggøres i Cykelsti Vejers Havvej - Delvis af Puljen fra Staten Opretning af rabatgrus i Fodgængertunnel under banen Plantagevej, Varde Projektering pågår Brovedligeholdelse - Tarphagebroen Afsluttes i 2016 restbeløb sættes tilbage på brovedligeholdelsespuljen Projektændring, adgangsvej til ny grusgrav i Kjelst Mangler sti m.m Cykelsti Toftnæs-Alslev Ekspropriation pågår Cykelsti Hodde-Tistrup 1. etape Færdiggøres i Renovering af broer - Budgetbeløb Bruges til de broer, der skal renoveres i Separering af kloak ved kommunale ejendomme Fortsætter i Udskiftning af vejafvanding fbm kloakserarering Fortsætter i Afledte byforskønnelser - kloakseparering diverse byer Fortsætter i 2016 Total Sag / Dok

100 Udvalget for Plan og Teknik Afsluttede anlægsprojekter Anlæg Plan og Teknik Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Toiletfaciliteter i Houstrup Ølgod - friareal omkring Storegade og Torvet i Ølgod (Apotekerhaven) Ølgod - områdefornyelse i Ølgod by Godkendt PT Bygningsfornyelse - Varde Kommune, generel Ølgod - Bygningsfornyelse (del af områdefornyelse) Godkendt PT Bygningsfornyelse (byfornyelse) generel Støtte fra indsatspuljen Varde Torv - belægning på tidligere p-areal Bro fra Arnbjerg til Varde Sommerland Hvidbjerg Strand Pier Tages med i Områdefornyelsenes samlede regnskab Projekt - Genopretning af Varde Ådal Projekt - "Planlægning af plejeprojekt i Varde Ådal" Projekt - "Planlægning af plejeprojekt i Alslev Ådal" Tilskud til aktiaviteter efter ordning Anlæg af P-plads, Henne Strand Trafiksikkerhed handleplan Pengene betales tilbage - P- fond Cykelsti Næsbjerg - Varde Cykelsti Ringkøbingvej fra Viadukten til Ndr. Boulevard Prioritering af cykelstiprojekter Cykelbaner langs Houstrupvej, Nr. Nebel Total Sag / Dok

101 Udvalget for Børn og Undervisning Igangværende anlæg Anlæg Børn og Undervisning Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Lykkesgårdskolen - udgifter i fbm evt skimmelsvamp Igangværende Renovering - og anlægspulje skoler og dagtilbud Igangværende Renovering - og anlægspulje skoler og dagtilbud Igangværende Ungdomshus Igangværende Tistrup Børnehave Igangværende Vuggestuepladser Nr. Nebel, anlægsudgift Igangværende Ny børnehave i Årre Igangværende Total Sag / Dok

102 Udvalget for Børn og Undervisning Afsluttede anlægsprojekter Anlæg Børn og Undervisning Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Årre Skole, direkte udgange fra 4 klasselokaler, renovering af lokaler samt genopbygning af underkendt legeplads Afsluttet Jacobi skole, udearealer Afsluttet IT forsøgsprojekt på 3 overbygningsskoler Afsluttet Renoverings-og anlægspulje, skoler og dagtilbud Afsluttet Tistrup SFO, skurbygggeri og klogetrappe Afsluttet SFO 2 og SFO 3 i Varde By mm Afsluttet Sct Jacobi SFO, renovering af legeplads Afsluttet Sct Jacobi SFO, indretning af ny SFO 2 og Afsluttet Ansager, Skolen ved Tippen, tilbygning af fælleslokale mm Afsluttet Udvidelse af bhv. Hedevang, Alslev Afsluttet Næsbjerg børnehave til- eller ombygning Afsluttet Oksbøl Børnehave, etablering af legeplads Afsluttet Oksbøl masterplan (børnepasning) Afsluttet Tippen, udskiftning af vunduer og døre Afsluttet Tippen, udskiftning af oliefyr Afsluttet Total Sag / Dok

103 Udvalget for Kultur og Fritid Igangværende anlæg Anlæg Kultur og fritid Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Områdefornyelse Varde midtby - Kulturspinderiet Fortsætter i Ny bogbus Overføres til 2016 Total Udvalget for Kultur og Fritid Afsluttede anlægsprojekter Anlæg Kultur og fritid Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Kunststofbane i Varde Tilskud til energirigtig renovering - idrætsanlæg Biblioteket - Indretning af mødelokaler m.v Projekt Stålværks- og Trådspinderigrunden (flyttet til byfornyelse) Total Sag / Dok

104 Udvalget for Social og Sundhed Igangværende anlæg Anlæg Social og sundhed Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Servicearealer, Helle Plejecenter Starup Afsluttes i Køb af servicearealer, 8 boliger Baunbo, Lunde Afsluttes i Etablering af P-plads ved Hybenbo Afsluttes i Krogen, udendørsfaciliteter på Jægumsvej Afsluttes i Renovering af hovedbygning Tueslund, Alslev Afsluttes i Ombygning af Baunbo Afsluttes i Hjemmepleje Midt/Vest, ombygning af Hybenbo Gennemføres i Lunden, Trådløst kaldeanlæg og telefonanlæg Afsluttes i Køb af Dalgasvej 35 - til Psykiatrien Afsluttes i 2016 Total Sag / Dok

105 Udvalget for Social og Sundhed Afsluttede anlægsprojekter Anlæg Social og sundhed Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Servicearealer, Æblehaven, Næsbjerg Afsluttet Servicearealer, Bo Østervang Varde Afsluttet Servicearealtilskud, boliger ved Bo Østervang Afsluttet Hensat beløb - Bo Østervang, Varde Afsluttet Ansager Områdecenter - Syns- og skønssag Ekstraudgift vedr. afsluttet anlægssag Netto komm.tab v/nedlæggelse af boliger Afsluttet almene handicapboliger ved Bo Østervang Afsluttet Salg af grund og bygninger Tistruplund, Tistrup Renov. af lokaler til sygepl.gruppen - Tistruplund Afsluttet Lunden, Living Lab Afsluttet Køb og renovering af Vidagerhus, Janderup Afsluttet Udvidelse af Skovlunden - beskæftigelse Afsluttet Total Overført til Plan og Teknik Sag / Dok

106 Anlæg Byggemodning, bolig- og erhvervsformål Bevilling Salgsindtægter Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Fælles udgifter og indtægter Rønnevænget, Ølgod Højgårdsparken, Varde - 15 grunde Skallingvej, Billum Sofievej, Sig Uranusvej, Alslev Kastanjevangen i Sig Skorrehovej, Tofterup Åbrinken, etape 3, Varde Åbrinken, etape 4, Varde Mejlvangvænget, Ølgod Hegnsgårdsvej, Årre Etape Skovkanten, Ølgod Frejasvej - Etape 2, Oksbøl Tranebærvej, Agerbæk - Etape Vangsgade 31A, 31B og Solvænget Torvevænget, Tofterup Energivej/ Viaduktvej, Ølgod Jeppe Skovgaards Vej, Varde Total Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Sag / Dok

107 Anlæg Byggemodning, bolig- og erhvervsformål Bevilling Udstykninger Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Statusbeskrivelse Fælles udgifter og indtægter, boligformål Fortsætter i "Højgårdsparken" - Varde 15 parcelhusgrunde Fortsætter i Kastanjevangen i Sig Fortsætter i Kærhøgevej, Varde Fortsætter i Færdiggørelse eksisterende områder Fortsætter i Rammebeløb til byggemodning - Vedtaget Budget Fortsætter i Skorrehovej, Tofterup Fortsætter i Areal ved Holmevej, Billum Fortsætter i Hovedgaden 62A, 62B og 62D, Næsbjerg Fortsætter i Fælles udgifter og indtægter, erhvervsformål Fortsætter i Energivej/Viaduktvej, Ølgod Fortsætter i Jeppe Skovgaards Vej, Varde Fortsætter i Vadehavsvej, Billum Fortsætter i "Havrevænget/Nørremarken" Skovlund Fortsætter i Sti/fortov ved Viaduktvej i Ølgod Fortsætter i 2016 Total Sag / Dok

108 Økonomiafdelingen Tilslutningsbidrag hvor kontoen står i forskud og bliver nedbragt efterhånden som grundene sælges. Tilslutningsbidrag Budget Forbrug Restbudget Højgårdsparken - Varde 15 parcelhusgrunde Kastanjevangen i Sig Åbrinken - etape Hjørngårdsvej - Kvong Bjælkager Stadionvej etape 1+2, Outrup Frejasvej - Oksbøl Degnevænget - Tistrup Amalievej - Sig Hegngårdsvej - Årre, Etape 1 og Udstykningsområdet "Skovkanten" Udstykningsområdet "Frejasvej - etape 2" Udstykningsområdet "Tranebærvej - etape 2" Udstykningsområdet Vangsgade 31A og 31B og Solvænget Udstykningsområdet "Hovedgaden 62A, 62B og 62D Overførsel til 2016 I alt Tilslutningsbidrag Total Byggemodning + tilslutningsbidrag Sag / Dok

109 Total - anlægsprojekter pr Igangværende anlægsprojekter Total Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Økonomi og Erhverv Plan og Teknik Børn og Undervisning Kultur og Fritid Social og Sundhed Bolig/erhverv - salgsindtægter Byggemodning Tilslutningsbidrag, hvor kontoen står i forskud Total anlæg Afsluttede anlæg Total Bevilling Akk. forbrug Korr. Budget 2015 Regnskab Uforbrugt beløb Overførsel fra 2015 til 2016 Økonomi og Erhverv Plan og Teknik Børn og Undervisning Kultur og Fritid Social og Sundhed Bolig/erhverv - salgsindtægter Bolig/erhverv - udstykning Total anlæg Sag / Dok

110 Bilag: Anlægsregnskab vedr. Oksbøl Masterplan.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30924/16

111 Varde Kommune Anlægsregnskab Side :29:24 (i hele kr.) Børn og Undervisning a Oksbøl masterplan (børnepasning) Omkostningssted: Anlægsbevillinger: Bevilget År Udgifter Indtægter Kommentar kr Godkendt budget kr Indefrosne frigivet i 2013 (t/renovering af nu Skovhytten) I alt kr Total Bevilling/Forbrug Oksbøl masterplan (børnepasning) Oksbøl masterplan (børnepasning) Anlægsbevillinger Forbrug Afvigelse Anlægsbevillinger Forbrug Afvigelse 800 Anlæg 102 Bygninger 001 Projektering kr Omkostninger kr Byggetilladelse kr Rådgivning kr Reproduktion kr Håndværkerudgifter kr Murerentreprise kr Tømrer/snedker entreprise kr VVS, smed og ventilationsentreprisen kr Tagdækningsentreprise kr Malerentreprise kr Gulvbelægningsentreprise kr Ventilationsentreprise kr El entreprise kr Uforudsete håndværkerudgifter kr I alt udgift kr I alt indtægt kr. I alt netto kr

112 Varde Kommune Anlægsregnskab Side :29:24 Dato Underskrift

113 Bilag: Anlægsregnskab vedr. Næsbjerg bvh.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30923/16

114 Varde Kommune Anlægsregnskab Side :28:23 (i hele kr.) Børn og Undervisning a Næsbjerg Børnehave til eller ombygning Omkostningssted: Anlægsbevillinger: Bevilget År Udgifter Indtægter Kommentar kr Godkendt budget kr Flytning af budgetbeløb fra vedligeh.pulje jf aftale Martin I alt kr Total Bevilling/Forbrug Næsbjerg Børnehave til eller ombygning Anlægsbevillinger Forbrug Afvigelse 800 Anlæg 102 Bygninger 001 Projektering 050 Rådgivning kr Omkostninger kr Byggetilladelse kr Geotekniske undersøgelser kr Håndværkerudgifter kr Budgetkonto kr I alt udgift kr I alt indtægt kr. I alt netto kr Dato Underskrift

115 Bilag: Anlægsregnskab vedr. Hedevang.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30921/16

116 Varde Kommune Anlægsregnskab Side :27:24 (i hele kr.) Børn og Undervisning a Udvidelse af bhv. Hedevang, Alslev Omkostningssted: Anlægsbevillinger: Bevilget År Udgifter Indtægter Kommentar kr Godkendt budget kr Flyttet beløb til Hedevang byggeri kr Dok.nr Budgetbeløb flyttet til Hedevang I alt kr Total Bevilling/Forbrug Udvidelse af bhv. Hedevang, Alslev Anlægsbevillinger Forbrug Afvigelse 800 Anlæg 102 Bygninger 002 Omkostninger 050 Rådgivning kr Byggetilladelse kr Lystryk, fotokopiering, indbinding m.v. kr Geotekniske undersøgelser kr Diverse omkostninger kr Håndværkerudgifter kr Budgetkonto kr I alt udgift kr I alt indtægt kr. I alt netto kr Bemærkninger 6. januar 2016 Telefon med Inga Holm Jensen Projektet har kostet kr. plus kr. vedr. kloak, som er betalt via en central vedligeholdelseskonto Niels Væver, Økonomiafdelingen Dato Underskrift

117 Bilag: Kriterier for anvendelse af anlægs - og renoveringspuljer for skoler og dagtilbud Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

118 Dato Dok.nr Sagsnr. 09/13037 Ref. Anette Brodde Kriterier for anvendelse af anlægs - og renoveringspuljer for skoler og dagtilbud Byrådet frigav den 21. december anlægs- og renoveringspuljer (2010) på hver 3 mio.kr. for henholdsvis skoleområdet og daginstitutionsområdet.. Hver pulje udgør 3 mio. kr. hvert år i 2010 samt overslagsårene. Puljebeløbene skal primært anvendes til akut opståede renoverings- og anlægsbehov, - f.eks. som følge af påbud fra Arbejdstilsynet. Projekter der finansieres af puljerne skal godkendes i Udvalget for Børn og Undervisning forud for iværksættelse. Det er henholdsvis skolechefen og dagtilbudschefen der, i samarbejde med Team Ejendom, indstiller til Udvalget for Børn og Undervisning, - på baggrund af konkret individuel vurdering. Puljerne anvendes jf. nedenstående figur og det tilstræbes, at alle områder hvert år tilgodeses.

119 Påbud/ Akutte anlægseller renoverings behov Drifts- og energi besparende tiltag Mindre bygningsmæssige ændringer med pædagogisk sigte (krone til krone princip) Lovkrav Puljeudløste anlægs- og renoverings opgaver

120 Bilag: Ansøgninger til anlægs- og renoveringspuljen 2016 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

121 Ansøgninger til anlægs- og renoveringspuljen 2016 Dok nr Sag 15/12267 Ansøger Leder Projekt Beløb excl. moms Bemærkninger Dok.nr. S/I Højgårdsparken Kirsten Stage Omlægning af fliser kr Etablering af sti langs hegn kr BLAABJERGEGNENS DAGTILBUD: Ulla Nonbo Vad Outrup Børnehave Renovering af væksthus kr ansøg. opretholdt Outrup Børnehave Belægning af p-pladser kr Lundparken Renovering af børnebadeværelse kr , Mælkevejen Halvtag på legeplads kr , , VARDE VEST: Pia Kehlet Renovering af hytte (bjælkehus)&nyt bord/bænkesæt kr Susanne Fast: Tilstand , Renovering af ude-spiseplads & bålplads kr er ikke god , Go' mad til børn Anne-Mette Kræn Nyt køle- og fryseanlæg kr Ansøgt kr Agerbæk-Starup Skole Kenneth Bjerre Agerbæk Skole Vindfang, elektroniske døre kr ansøg. opretholdt , , Agerbæk Skole Opstregning leg&læring i skolegården kr Agerbæk Skole Gardiner til madkundskabslokale kr Agerbæk Skole Renov. af personalekøkken & nye tæpper kr , Agerbæk Skole Nye tæpper kr , , Starup Skole Overdækning af cykelparkering kr , Agerbæk-Starup Skole Stiforbindelse ml. skole og børnehave kr , Agerbæk-Starup Skole Etablering af madordning kr , , Ansager Skole Helene Dalsgaard Renov. af gymn.sals omklæd. og bad kr ansøg. opretholdt , bilag

122 Outrup Skole Lone Vendelbo Renovering af aulaens gulv kr ansøg. opretholdt Renovering af sløjdlokale incl. nyt gulv kr Nyt gulv i sløjdlokale kr Flisebelægning v. bålhytte og udekøkken kr , , Nye legeredskaber kr Legepladsrapport Brorsonskolen Mads Peder Poulsen Etablering af toiletter i vaskerum kr Blåbjergskolen: Morten Møller Jensen Lunde-Kvong Skole Renovering af loftslokaler til juniorklub kr Ansøgt kr Næsbjerg Skole Ditte Nørskov Varmt vand på personaletoiletter kr , Billum Skole Karin Gersøe Udskiftning af toiletter kr Udskiftning af vinduer og dør kr Horne-Tistrup Skolerne: Ole Holm Johansen Horne Skole Akustikdæmpende loft i gymnastiksal kr Tistrup Skole Linoleumsgulv i helhedsskolen kr , Tistrup Skole Renovering af madkundskabslokale kr Ølgod Skole Lene Jeppesen Renovering af trappe kr Sct. Jacobi Skole Inger Marie Kristensen Opgradering af ventilationsanlæg kr Rørbro v. Kongsgård Bæk kr Gulv i bl.a. kantinekøkken, hjemkundskab kr Mørklægningsgardin i sfo kr Janderup Skole Charlotte Rasmussen Udskiftning af jerndøre og vinduespartier kr Gulv i gymnastiksal kr kr. forsikring Akustiske plader i gymnastiksal kr Blåvandshuk Skole Karin Gersøe Renovering af gulv på gang kr Renovering af 2 toiletter kr Renovering af 1 toilet kr Renovering af 2 toiletter kr Renovering af skolekøkken kr

123 Forslag til prioritering - sum 'gul og 'grøn'

124 kr

125 Bilag: BU-udvalget : Projekt til fremme af unges valg af erhvervsuddannelse Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74552/14

126 Projekt til fremme af unges valg af erhvervsuddannelse Dok.nr.: 5318 Sagsid.: 14/3053 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I konsekvens af ny erhvervsskolereform: Faglært til fremtiden vedtog fagudvalgene Udvalget for Børn og Undervisning, Udvalget for Arbejdsmarked og Integration samt Udvalget for Social og Sundhed i marts måned 2014, at igangsætte et tværorganisatorisk projekt i Varde Kommune, der skal imødekomme intentionerne i reformen og fremme unges valg af erhvervsuddannelser. Der er udarbejdet projektplan doknr v2, hvoraf følgende fremgår: Formål: Det overordnede formål er at fremme unges valg af de erhvervsfaglige uddannelser både ungdomsuddannelser samt korte og lange videregående uddannelser med henblik på, at Varde Kommune i 2020 opfylder målsætningen om, at 25 % af en ungdomsårgang har gennemført en erhvervsuddannelse. Samtidig er formålet at sikre kvalificeret arbejdskraft for virksomhederne i fremtiden. En del af projektet består i at skabe nye og fremtidssikrede samarbejdsformer mellem de forskellige aktører på uddannelsesområdet, som både nu og fremadrettet kan fremme de unges valg af erhvervsuddannelser og erhvervsrettede uddannelser. Målgruppe: Målgruppen er generelt elever i folkeskolerne (på alle trin), unge på ungdomsuddannelserne og unge uden uddannelse efter folkeskolen. Derudover er en særlig målgruppe, de unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, som i dag enten er erklæret uddannelsesparate eller skal modnes til at tænke videre i uddannelsesmuligheder. Projektets indhold: Projektet skal i samarbejde med interne og eksterne parter - udvikle og gennemføre konkrete og nye aktiviteter og tilbud, både for folkeskoleelever, forældre, unge samt professionelle. Det kunne eksempelvis være: Deltagelse i skoleskills Fremme af erhvervsvalgfag i folkeskolen Toninger i overbygningen i folkeskolen Fælles kompetenceudviklingsforløb om nye pædagogiske tilgange for lærere/undervisere i folkeskolerne og på erhvervsuddannelserne Øget brobygning herunder under nye former Etablering af motiverende EUD10-tilbud Udbygning af mentorordninger og evalueringer heraf Elevrådsrepræsentanter fra folkeskolerne som rådgivende organ Forældrebestyrelsesrepræsentanter som rådgivende organ Brugerundersøgelser hos de unge og deres forældre Netværk af unge, der har valgt, der kan rådgive om indsatser Nye tiltag/uddannelser/elementer af uddannelser på Campus Industriens dag (fælles kommunalt) 1

127 Hands on-undervisning Videndeling (konferencer mm.) Tilpasning og udvikling af Produktionsskolens tilbud Fokus på mere alsidig vejledning af de unge Yderligere brug af partnerskabsaftaler og andre værktøjer med henblik på fremme af lærlingeuddannelser. Projektet foreslås at løbe over en 3-årig periode. Organisering: Der nedsættes en styregruppe bestående af: Formændene for fagudvalgene Arbejdsmarked og Integration, Social og Sundhed samt Børn og Undervisning Formanden for den administrative styregruppe på ungeområdet Direktørerne for Børn og Unge samt Social, Sundhed og Beskæftigelse Ledelsesrepræsentanter fra EUC Vest, SOSU-skolen, Produktionsskolen og Handelsskolen i Varde samt Kjærgaard Landbrugsskole. Da der er mange og forskelligartede typer af aktører og interessenter på området, fastlægges den endelige organisering af projektets styregruppe, ligesom der skal arbejdes med forskellige typer af inddragelse og involvering undervejs i projektperioden. Projektplanen er drøftet i den politiske styregruppe for ungeindsatsen den 7. maj 2014 og behandles igen den 28. maj og den 2. juni i henholdsvis den administrative og politiske styregruppe for ungeindsatsen med henblik på yderligere kvalificering af projektet. Direktionen anbefaler projektplanen godkendt vedlagt beslutning fra Direktionen den 8. maj Da projektet vedrører indsatser på tværs af udvalgsområder, behandles sagen i udvalgene Social og Sundhed, Arbejdsmarked og Integration samt Børn og Undervisning. Retsgrundlag Det samlede lovgrundlag for folkeskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne herunder ny folkeskolereform og erhvervsskolereform. Økonomi I forbindelse med budgetlægningen for budget 2015 overvejes evt. prioritering af midler til at støtte konkrete initiativer, der fremmer udvikling af nye samarbejdsformer og metoder. Høring Ingen. Bilag: 1 Åben Projektplan - Erhvervsskolereform - Varde Kommune 46908/14 2 Åben Projekt til fremme af unges valg af erhvervsuddannelse 62715/14 2

128 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at projektplan for projekt til fremme af unges valg af erhvervsuddannelse godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Forelægges Byrådet med anbefaling. Udvalget betoner vigtigheden af en formel inddragelse af erhvervslivet i de kommende indsatser. 3

129 Bilag: status ølgod skole erhvervstilbud udviddet brobygning Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22370/16

130 Erhvervstilbud/Status /februar 2016 Ølgod Skole På 9. klassetrin har 6 elever skolegang i erhvervstilbuddet i en kombi af undervisning og praktik. Derudover har 9 elever været i brobygning. Elevgruppen består af elever, som har vanskeligt ved at motivere sig til tilstrækkelig indsats og passende arbejdsform i den almindelige undervisning. For alle elever er det praktiske arbejde midlet til at styrke den skolemæssige indsats og fremme den alsidige udvikling. Elev Praktiksted Læringsfokus i praktikken S Bounum Maskinstation Fokus på hvad det vil kræve/hvad der forlanges af en sådan uddannelse Er eleven vurderet foreløbigt uddannelsesparat Nej I hvilket omfang vurderer skolen at erhvervstilbuddet har fremmet elevens uddannelsesparathed Søren er blevet bevidst om, hvad der kræves K M Hoven Smede- og Maskinforretning Børnehaven Skovbrynet, Ølgod Mødestabilitet Samarbejde Ansvar Mødestabilitet Ansvar Initiativ Ja Ja Ken møder op, samarbejder og tager ansvar, og alle dele tager han med i tilbage i skolearbejdet Mette er bevidst om, at der skal et forarbejde til i forhold til at kunne komme videre J Praktisk arbejde på skolen Samarbejde Initiativ (Kobling mellem teori og praksis) Ja Begynder at vise initiativ i forhold til egen læring F Praktisk arbejde på skolen Samarbejde Initiativ (Kobling mellem teori og praksis) Ja Begynder at vise initiativ i forhold til egen læring C Praktisk arbejde på skolen Samarbejde Initiativ (Kobling mellem teori og praksis) Ja Begynder at vise initiativ i forhold til egen læring

131 Skolens øvrige bemærkninger til erhvervstilbuddet i skoleåret : Eleverne vurderes uddannelsesparate, men ved ikke hvad der kræves af dem, og ville falde fra uddannelsen, hvis ikke de var blevet introduceret for kravene. Én elev yderligere har været i erhvervstilbud og i praktik, men er fraflyttet skolen efter nytår Praktisk arbejde foregår som en kobling mellem teori og praksis med en lærer, som har en tømreruddannelse. Målet er her tillige at bevidstgøre eleverne om, at man nødvendigvis skal have nogle faglige kompetencer for at kunne begå sig inden for en håndværksmæssig uddannelse. Hvilke øvrige initiativer har skolen iværksat/planlagt i forhold til fremme af uddannelsesparathed for erhvervsuddannelser feks udvidet brobygning Aktivitet Antal elever Periode Skolens evaluering Brobygning 9 Uge På 9. årgang havde Ølgod Skole 11 ikkeuddannelsesparate elever i efteråret, og status p.t. er 2 ikkeuddannelsesparate. (Det skal bemærkes at de sidste 2 elevers problem i fht. uddannelsesparathed er bunde op på karaktererne)- Derudover er skolen i gang med samtaler om praktikmulighed, personlig udviklingsplan og mentorforløb for 5 elever på 7. årgang og 2 elever på 8. årgang. Ovenstående skal ses som et udtryk for, at skolen allerede nu er i gang med at lægge skinnerne ud og forberede eleverne grundigt på at starte op i disse tiltag fra august Der udarbejdes flyers om de forskellige tilbud inden for erhverv, og derudover en samlet beskrivelse og tidsplan som et værktøj til faglærerne.

132 Bilag: erhvervstilbud status 2016 lykkesgårdskolen Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23279/16

133 Erhvervstilbud/Status /februar 2016 Lykkesgårdskolen. elever på 9. klassetrin har skolegang i erhvervstilbuddet. Elevgruppen består af elever, som har vanskeligt ved at motivere sig til tilstrækkelig indsats og passende arbejdsform i den almindelige undervisning. For alle elever er det praktiske arbejde midlet til at styrke den skolemæssige indsats og fremme den alsidige udvikling. Elev Praktiksted Læringsfokus i praktikken F Den kommunale tandpleje Sprog, arbejdsmarkedet generelt, F Carstens MC Tilvænning til arbejdsmarkedet, punktlighed, engagement, sammenhæng mellem teori og praksis, erkende nytten af skolegang Er eleven vurderet foreløbigt uddannelsesparat Nej - mangler sproglige forudsætninger men er ihærdig Nej I hvilket omfang vurderer skolen at erhvervstilbuddet har fremmet elevens uddannelsesparathed F. s sproglige udbytte af at omgås dansktalende voksne i arbejdssammenhæng kan næppe overvurderes. Vi forventer at hun kan tage en afgangsprøve i dansk efter 10. klasse Det er et skridt i den rigtige retning, men det går langsomt. F. har brug for at prøve et andet praktiksted. S Lykkesgårdskolen s IT Engagement, selvtillid, overblik, punktlighed Delvist S. begynder i uge 8. O Brix og Langgård Sammenhæng mellem teori og praksis, erkende nytten af teoretisk viden, M Vrøgum købmand Selvtillid, stabilitet, arbejdsmarkedets krav og forventninger Ja - efter 10. kl. Nej O. er meget glad for praktikken hvilket medfører øget engagement i skoletiden og større forståelse for nødvendigheden af denne = god fremgang i forhold til udd.parathed. Mere selvtillid og større omgangskreds hjælper også O. på vej. M. har meget svært ved at leve op til praktikstedets rimelige forventninger. N Minkavler Sammenhæng mellem teori og praksis, nødvendigheden af at opgaver bliver løst, erhverv og økonomi, samarbejde, koncentration Delvist N. har stort udbytte at den nære sammenhæng mellem arbejdsopgaver og rimelige krav samt den meget tætte kontakt til en respekteret voksen. Det smitter tydeligt af på skolegangen.

134 C Landmand + Tinghøj motorservice (via TB) Tryghed, selvtillid, troværdig voksenkontakt, erkende nytten af skolegang, S Fysioterapeut Afklaring af jobmuligheder, selvtillid. S. har cerebral parese og er meget usikker på sig selv og sin uddannelsesmæssige fremtid. Nej Nej C. har stort udbytte af praktisk arbejde hvor han roses for sit humør og engagement. Det er godt for selvtilliden og troen på at han kan få en uddannelse. Det har vist sig vanskeligt at finde en praktikplads - vi arbejder stadig på sagen. Skolens øvrige bemærkninger til erhvervstilbuddet i skoleåret : Hvilke øvrige initiativer har skolen iværksat/planlagt i forhold til fremme af uddannelsesparathed for erhvervsuddannelser f.eks. udvidet brobygning Aktivitet Antal elever Periode Skolens evaluering DM i Skills 12 5/2 Særdeles godt arrangement. Vi planlægger at tage af sted med hele 8. årgang i Oplæg ved Lars fra Designfordi i forbindelse med Matematikkens dag Oplæg ved Lars Agerskov Andersen, Nordea, i forbindelse med Pengeugen. For alle klasser i udskolingen /11 Rigtigt fint arrangement. Lars fortalte om sit arbejde, firma, sin drøm og viste muligheder for vores overbygningselever. 135 Uge 10 Afventer

135 Bilag: Erhvervstilbud - Ølgod Skole Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34120/16

136 ERHVERVSTILBUD

137 INDHOLDSFORTEGNELSE Erhvervstilbuddene på Ølgod Skole Praktik...4 Elevens arbejdsopgaver...4 Forældresamarbejde...4 Forudsætninger Praktisk arbejde...5 Elevens arbejdsopgaver...5 Forældresamarbejde...5 Forudsætninger Hands-on...6 Elevens arbejdsopgaver...6 Forældresamarbejde...6 Forudsætninger Talentspejderne...7 Elevens arbejdsopgaver...7 Forældresamarbejde...7 Forudsætninger Mentor...8 Elevens arbejdsopgaver...8 Forældresamarbejde...8 Forudsætninger...8

138 ERHVERVSTILBUDDENE PÅ ØLGOD SKOLE - 3 Med starten af skoleåret er der indført optagelseskrav til alle ungdomsuddannelser i Danmark. Forudsætningen for at blive optaget på en ungdomsuddannelse er, at unge vurderes uddannelsesparate fagligt, socialt og personligt. Unge, som ikke fagligt og personligt vurderes uddannelsesparate har herefter ikke adgang til ungdomsuddannelser med mindre de sikrer sig en mesterlæreplads. Dette betyder, at nogle unge uddanner sig til erhverv gennem ungdomsuddannelserne på erhvervsskoler og andre unge, som ikke optages på ungdomsuddannelse, arbejder praktisk på de arbejdspladser, hvor den kan finde job. En god uddannelse og praktiske erhvervskompetencer er grundlaget for et godt liv. Ølgod Skole tilbyder derfor en række tiltag, som sigter mod at fremme alle elevers forudsætninger et fremtidigt arbejdsliv både gennem ungdomsuddannelser og gennem praktiske erhvervskompetencer. Ølgod Skole tilbyder følgende muligheder: Praktik i erhvervsvirksomhed årg. Praktisk arbejde på skolen årg. Hands-on årg. Talentspejderne årg. Mentor årg. Det enkelte erhvervstilbud tilrettelægges individuelt for den enkelte elev i et samarbejde mellem elev, forældre, skole og en ekstern samarbejdspartner. Erhvervstilbuddene sigter mod at fremme elevens muligheder for optagelse på en erhvervsuddannelse eller baggrund for at udføre praktisk erhvervsarbejde. Det er et grundlag, at optagelse på en erhvervsuddannelse altid vil give den unge flest fremtidige erhvervsmuligheder. Det er for alle tilbuddene et mål at fremme chancelighed og deltagelse i uddannelse og fælleskab for alle elever.

139 PRAKTIK - 4 Nogle elever lærer bedst på en konkret arbejdsplads. Derfor tilbyder Ølgod skole praktikophold, hvor eleven, som en del af den almindelige skolegang, tilbydes mulighed for at løse praktiske opgaver på en arbejdsplads. Praktikophold kan sigte mod at styrke elevens motivation for gode præstationer i skolen eller sigte mod at give eleven konkrete erhvervsrettede kompetencer. Konkrete erhvervsrettede kompetencer opnås bedst på rigtige arbejdspladser, hvor eleven indgår i et arbejdsfælleskab og har mulighed for at se et resultat af arbejdsindsatsen. I et praktikophold flytter undervisningen ud på arbejdspladsen. Skolen og eleven indgår i et samarbejde med arbejdspladsen, hvor eleven får mulighed for, gennem praktisk arbejde, at udvikle sine faglige, personlige og sociale kompetencer. Målgruppen for praktik er i særlig grad elever, hvor det foreløbigt må forventes, at eleven ved afslutningen af 9. klasse ikke vil blive vurderet uddannelsesparat. Det er herudover et mål at fremme chancelighed. Elevens arbejdsopgaver Skolen udarbejder for hver enkel elev i samarbejde med arbejdspladsen en praktikplan for eleven, hvoraf elevens arbejdsopgaver og faglige, personlige og sociale udviklingsmål fremgår. Eleven kan løse mange typer af opgaver, afhængig af arbejdspladsens behov og elevens forudsætninger og mål. Omfanget og varigheden af praktikken aftales individuelt. Forældresamarbejde Ølgod Skole vægter et tæt samarbejde med forældrene højt. Forældrenes indsats for elevens alsidige og erhvervsrettede udvikling er vigtig, derfor udarbejder Ølgod Skole og forældrene en fælles aftale om det særlige samarbejde omkring praktik, herunder evaluering af elevens motivation, præstationer og opfyldelse af mål. Praktikken målsættes og evalueres i elevens elev-/uddannelsesplan. Elevens forudsætninger for praktik Enhver arbejdsplads stiller krav om en række helt grundlæggende personlige forudsætninger hos elever i praktik, det betyder, at elever, som ønsker praktik, opfylder følgende forudsætninger: Mødestabilitet eleven møder til tiden eleven melder afbud ved sygdom Ansvar og initiativ eleven ønsker at blive selvkørende og levere kvalitet Samarbejde eleven ønsker at løse opgaver i et arbejdsfælleskab Kommunikation eleven stiller passende spørgsmål og overleverer opgaver hensigtsmæssigt Selvtillid og selvværd eleven har realistisk billede af egne evner og præstationer Disse grundlæggende personlige forudsætninger er herudover en del af uddannelsesparathedsvurderingen i forhold til senere optagelse på ungdomsuddannelse og et vellykket arbejdsliv i øvrigt.

140 PRAKTISK ARBEJDE PÅ SKOLEN - 5 Nogle elever lærer bedst gennem praktiske opgaver. Ølgod Skole tilbyder derfor praktisk arbejde på skolen, hvor skolefagene pædagogisk er kombineret med praktiske arbejdsopgaver. Dette tilbud omfatter et antal ugentlige timer, hvor eleven får mulighed for at løse praktiske opgaver på skolen, med henblik på udvikling af de faglige, personlige kompetencer og sociale kompetencer, som indgår i uddannelses- parathedsvurderingen. Praktisk arbejde på skolen sigter mod at omsætte teorien fra den fagrettede undervisning, således at elevens læring bliver konkret og anvendelsesorienteret. Nogle elever vil blive tilbudt dette med nogle ugers varighed, mens andre vil blive tilbudt dette som et længere forløb. Ølgod Skole vurderer løbende i samarbejde med forældrene, hvorvidt tiltaget har tilstrækkelig læringseffekt, herunder hvorvidt det skal fortsætte. Målgruppen for praktisk arbejde på skolen er elever med motivationsvanskeligheder med behov for et læringsmiljø, hvori indgår praktisk opgaveløsning, som stiller krav til andre arbejdsformer end klassens almindelige. Det er herudover et mål at fremme chancelighed. Elevens arbejdsopgaver Skolen udarbejder inden for rammerne af elevplanen en praktikplan, hvoraf elevens arbejdsopgaver og udviklingsmål fremgår. Elevens arbejdsopgaver bliver tilrettelagt i forhold til elevens behov for faglig, personlig og social udvikling. Praktikopgaverne tilpasses den enkelte elevs individuelle forudsætninger og arbejdsopgaverne justeres løbende i forhold til elevens udvikling. Det er et mål at eleven udviser engagement og ansvar for arbejdsopgaverne og den fælles trivsel i tilbuddet. Omfanget og varigheden af praktisk arbejde i skolen aftales individuelt. Forældresamarbejde Ølgod Skole vægter et tæt samarbejde med forældrene højt. Forældrenes indsats for elevens alsidige og skolemæssige udvikling er vigtig, derfor udarbejder Ølgod Skole og forældrene en fælles aftale om det særlige samarbejde omkring praktisk arbejde på skolen, herunder evaluering af elevens motivation, præstationer og opfyldelse af mål. Praktikken målsættes og evalueres i elevens elev-/uddannelsesplan. Elevens forudsætninger for praktisk arbejde i skolen Praktisk arbejde på skolen stiller krav til eleven om i samarbejde med skolen og forældrene om at ønske at blive i stand til at opfylde følgende forudsætninger: Mødestabilitet Ansvar for sig selv og fælleskabet Hensigtsmæssige arbejdsformer Disse grundlæggende personlige forudsætninger er ligeledes en del af uddannelsesparathedsvurderingen i forhold til senere optagelse på ungdomsuddannelse

141 HANDS-ON - 6 Nogle elever ved tidligt hvilken ungdomsuddannelse, de ønsker og kan derfor have vanskeligt ved at udvise motivation i de skolefag, som ikke umiddelbart forekommer at være en forudsætning for denne uddannelse. Ølgod Skole tilbyder i samarbejde med Rybners Tekniske Skole i Esbjerg projektet Hands-on. Her får eleverne mulighed for i et udvidet brobygningsforløb at komme på Rybners Tekniske Skole og opleve, hvad der fagligt, personligt og socialt kræves for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Forløbet på Rybners Tekniske Skole er koblet sammen med undervisningsaktiviterne på Ølgod Skole, således at eleven oplever Hands on som et samlet tilbud. Hands on har en varighed af 7 uger, hvor eleven er på Rybners Tekniske Skole i 2 dage hver uge og 3 dage på Ølgod Skole. Eleven vælger sig efter interesse og fremtidsmål ind på et særligt forløb inden for Rybners forskellige erhvervsuddannelsesretninger håndværk, transport, service, gastronomi. Arbejdsformerne er projektorienterede og forløbet giver eleven styrket motivation for at udvikle positiv uddannelsesparathed og en konkret oplevelse af præstationskravene i erhvervsuddannelse. Målgruppen for Hands on er alle elever, som har behov for at opleve de faglige, personlige og sociale krav, som er en forudsætning for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er herudover et mål at fremme chancelighed Elevens arbejdsopgaver Ølgod Skole udarbejder inden for rammerne af elevplanen en Hands-on -plan, hvoraf elevens udviklingsmål fremgår. Arbejdsopgaverne på Rybners Tekniske Skole og den opfølgende undervisning på Ølgod Skole udgør en helhed. Forældresamarbejde Ølgod Skole vægter et tæt samarbejde med forældrene højt. Der udarbejdes individuelle aftaler med forældrene om, hvorledes forældre kan fremme elevens motivation og styrke elevens krav til egne præstationer, således eleverne får en realistisk oplevelse af de krav, der stilles i en erhvervsuddannelse. Elevens målopfyldelse evalueres i elevplanen som et samarbejde mellem Ølgod Skole, forældrene, eleven og Rybners Tekniske Skole Elevens forudsætninger for deltagelse i Hands on Hands on stiller krav til eleven om: Realistisk fagligt niveau i forhold til optagelse på en erhvervsuddannelse Realistisk niveau i forhold til personlig og social uddannelsesparathed Stabilitet i præstationer og fremmøde Disse grundlæggende personlige forudsætninger er ligeledes en del af uddannelsesparathedsvurderingen i forhold til senere optagelse på ungdomsuddannelse

142 TALENTSPEJDERNE - 7 Talentspejderne er et tilbud til enkelte elever, som har behov for en mentor til fremme af den alsidige og sociale udvikling. Mentoren er en erfaren voksen med tilknytning til Talentspejderne og det lokale erhvervsliv, som vejleder og støtter på bagrund af egne erfaringer fra uddannelse og arbejdsliv. Eleven og mentoren mødes en gang ugentligt over 24 uger med henblik på at elev og mentor gennemfører en samtale om de emner, som eleven har behov at drøfte i forhold til at fremme sin uddannelsesparathed, arbejdsliv, selvtillid og personlige udvikling. Mentoren samarbejde med Ølgod Skole i forhold til, hvorledes elevens læring bedst fremmes og eleven får samtidigt sin ugentlige gang på den arbejdsplads i nærområdet, hvor mentoren også arbejder. Målgruppen for Talentspejderne er alle elever, som har behov for tæt voksenguidning i de faglige, personlige og sociale krav, som er en forudsætning for at et godt liv midt i fællesskabet med uddannelse, arbejde, chancelighed og fritid. Herunder fremme af deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter. for rammerne af elevplanen en indsatsplan, hvoraf elevens udviklingsmål fremgår. Indsatsplanen har fokus på de områder i elevens liv, præstationer og øvrige forhold, som fremstår som en barriere i forhold til gennemsnitlig faglige, personlige og social adfærd i skole. Forældresamarbejde Ølgod Skole vægter et tæt samarbejde med forældrene højt. Forældrenes indsats for elevens alsidige og skolemæssige udvikling er vigtig, derfor udarbejder Ølgod Skole og forældrene en fælles aftale om det særlige samarbejde omkring Talentspejderne, herunder evaluering af elevens motivation, præstationer og opfyldelse af mål. Erhvervsdelen målsættes og evalueres i elevens elev-/uddannelsesplan. Elevens forudsætninger for deltagelse i forløb med Talentspejderne Elevens forudsætninger vurderes individuelt i samarbejde mellem Ølgod Skole, forældrene, Talentspejderne og eleven. Eleven skal selv have et ønske om at forbedre de personlige kompetencer for, at et sådant forløb vil være givende Elevens arbejdsopgaver Ølgod Skole udarbejder i samarbejde med forældre, mentor og eleven inden

143 MENTOR - 8 Mentor tilbuddet er et tilbud med en varighed af en kortere periode, hvor elever, der har brug for at udvikle personlige kompetencer, tilbydes en mentor, som gennem særlige aktiviteter arbejder på at udvikle elevens alsidige kompetencer. Indsatsområderne for mentorens fokus kan eksempelvis være lavt selvværd, dårlig selvtillid, dårlig trivsel og socialisering, særlige psykiske vanskeligheder. Tilbuddet vil tage udgangspunkt i den enkelte elev, samt dennes forudsætninger og udviklingsmål. Målgruppen for mentortilbuddet er alle elever, som har behov for tæt voksenguidning inden for de personlige og sociale krav, som er en forudsætning for at et godt liv midt i fællesskabet med uddannelse, arbejde, chancelighed og fritid. Herunder fremme af deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter Elevens arbejdsopgaver Ølgod Skole udarbejder i samarbejde med forældre, mentor og eleven inden for rammerne af elevplanen en indsatsplan, hvoraf elevens udviklingsmål fremgår. Indsatsplanen har fokus på de områder i elevens liv, præstationer og øvrige forhold, som fremstår som en barriere i forhold til gennemsnitlig faglige, personlige og social adfærd i skole. Forældresamarbejde Ølgod Skole vægter et tæt samarbejde med forældrene højt. Forældrenes indsats for elevens alsidige og skolemæssige udvikling er vigtig, derfor udarbejder Ølgod Skole og forældrene en fælles aftale om det særlige samarbejde med mentoren, herunder evaluering af elevens motivation, præstationer og opfyldelse af mål. Mentorforløbet målsættes of evalueres i elevens elev/uddannelsesplan. Elevens forudsætninger for deltagelse i forløb med mentor Elevens forudsætninger vurderes individuelt i samarbejde mellem Ølgod Skole, forældrene, mentoren og eleven. Eleven skal selv have et ønske om at forbedre de personlige kompetencer for, at et sådant forløb vil være givende

144 Bilag: Kortfattet evalueringsrapport 1:1 løsning på Thorstrup, Nordenskov, Agerbæk og Sct. Jacobi Skole Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34858/16

145 sag nr 15/9665, dok nr /16 3. marts 2016 Kortfattet evalueringsrapport vedr. forsøgsprojekt med 1:1 løsning på Thorstrup (alle elever), Nordenskov (alle elever), Agerbæk (overbygningen) og Sct. Jacobi Skole (en 8. klasse). Efter beslutning i Udvalget for Børn og Undervisning den 20. august 2015 blev der iværksat et forsøgsprojekt med 1:1 digital løsning på ovenstående skoler. Der foreligges udvalget følgende evalueringsrapport for projektet. Efter beslutning i udvalget indgår Ansager Skole som referenceskole i det man her har haft 1:1 løsning med ipads gennem flere år. Den udleverede enhed er en HP X360 G2, som populært sagt er en hybrid mellem pc og tablet. Rapporten bygger dels på kvantitative data indsamlet via spørgeskemaundersøgelser hos berørte elever, lærere og forældre, dels på kvalitative data gennem erfa-samtaler med berørte ledere, it vejledere og lærere. Resultaterne af de gennemførte spørge skemaundersøgelser vedlægges som bilag. I spørgeskemaet er laveste score 1 og højeste score 5. Tekniske erfaringer Spørgeskemaundersøgelserne viser at enhedens funktionalitet, herunder batterilevetid, hastighed og anvendelighed vurderes positivt hos alle 3 grupper af respondenter. Spørgsmålet vedr. samlet tilfredshed med enheden opnår en samlet score på 4,17 hos lærerne, 4,14 hos forældre og 4,41 hos eleverne. Enheden vurderes til at være brugervenlig med en score på 3,96 hos lærerne, 4,43 hos forældre og 4,23 hos elever. I forhold til netværk og den trådløse infrastruktur viser spørgeskemaundersøgelsen at dette er fuldt ud dækkende på testskolerne, hvor den samlede score for lærerne er 3,73, forældre 3,86 og eleverne 3,35. Dette forventes også at være gældende for kommunens øvrige skoler. På Thorstrup har den nuværende placering af acces punkter vist sig at være uhensigtsmæssigt noget som vil blive rettet ved en flytning, så de bliver bedre placeret i forhold til dækningsgraden. Tekniske udfordringer Især overbygningseleverne ændrer i opsætningen på pc en, så den passer til deres private behov. Dette kan skabe udfordringer i forhold til sikkerhed og enhedens anvendelse i undervisningssituationen. Af andre tekniske udfordringer, er der peget på eks. skærme der fryser, hurtig afladning af batteri, problemer med jackstik(lyd) og log on. Disse udfordringer har været i forhold til enkeltstående enheder. 1

146 Det vurderes, at flere af disse udfordringer kan afhjælpes med forskellige opdateringer, som ikke er installeret på alle maskiner endnu. I forhold til print har testperioden vist en udfordring og der er endnu ikke fundet den optimale løsning. Det må forudses at behovet for print minimeres betragteligt i fremtiden gennem implementeringen af Office35 og Brugerportalsinitiativet Skader Thorstrup 9 skærme hvoraf de 6 smadrede skærme er taget ud ad brug 3 er i brug, men med skader 12 skadet i alt! Elevtal: 113 = 10,6 % skader Agerbæk 6 i alt 5 lagt til side som ubrugelige Elevtal: 117 = 5,13% skader Nordenskov Skole 7 skærme smadret 1 med hængsel (garanti sag) 1 med løst stik til touch (garanti sag) Elevtal: 124 = 5,64 % skader Skader i alt 7,06% Udfordringen er skrøbeligheden på skærmen, som ikke kan klare en tur på gulvet. Der er en klar overvægt af skader sket i hjemmet og under transport. Samtidigt er største parten af skaderne sket i de alleryngste årgange. De senere indkøbte og udleverede covers har tilsyneladende betydet færre skader på skærmene. (Til sammenligning har Ansager Skole i 2015 kasseret 18 ipads 2 og repareret skærme på 20 stk. ipads) Pædagogiske erfaringer Spørgeskemaundersøgelsen viser at 1:1 løsningen har medført et øget anvendelse af it i undervisningen, hvor respondenterne svarer med en score på 4,30 for elever og forældrene 3,98. På spørgsmålet om det er en fordel at eleverne har samme enhed til rådighed i undervisningen viser undersøgelsen blandt lærere en score på 4,54. I undersøgelsen vurderer eleverne at det er nemmere at løse skoleopgaver med en score på 4,01, lærerne scorer 3,94 og forældrene 3,68. Lærerne vurderer at 1:1 løsningen giver nye muligheder i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering med en score på 3,98 og i forhold til understøttelse af undervisningen med en score på 4,02. I forhold til lettere kommunikation viser undersøgelsen en score på 3,56 for lærere og 3,28 for elever. 2

147 Pædagogiske udfordringer Arbejdet med Office365 giver nogle udfordringer for IT vejlederne, da mange af deres kollegaer ikke har de nødvendige kompetencer endnu. Bevægelsen fra analog til digital læring/tænkning er stadigvæk en udfordring for dele af det pædagogiske personale. Dette giver et øget arbejdspres på it vejlederne, da der hele tiden efterspørges hjælp. Den korte testperiode har ikke givet mulighed for etablering af længerevarende kompetenceudviklingsforløb som naturligt skal indtænkes i det videre forløb. Klasserumsledelsen udfordres også ved 1:1 løsningen, da eleverne ofte er meget fokuseret på skærmen og glemmer at kigge op. Yderligere er der udfordringer med at eleverne koncentrerer sig om undervisningen og ikke er på facebook, youtube eller en spilside. Andre erfaringer Spørgeskemaundersøgelsen viser at der er behov for tydelig fokus på så vel elever, lærere og forældre ved udlevering af enheden både i forhold til enhedens anvendelse, transport og forsikring. Gennemsnitsscoren for forældre på spørgsmålene om tilstrækkelig information er på 3,84. På Nordenskov Skole er scoren på 4,23, hvilket sandsynligvis kan tilskrives prioriteringen af et fælles informations og forældremøde inden udlevering. Forældrene bekymring omkring transport og opbevaring af enheden udtrykkes med en score på 2,29. Afslutning Det er væsentlig at henlede opmærksomheden på at testperiode har været kort og det kan derfor ikke udelukkes at alle muligheder og udfordringer endnu ikke er afdækket. 3

148 Bilag: Bilag 1: Samling af gennemsnitsscorer Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34793/16

149 Sag nr 15/9665, dok nr 34793/16 Marts 2016 Bilag 1 til kortfattet evalueringsrapport forsøgsprojekt 1:1 løsning på Thorstrup, Nordenskov, Agerbæk og Sct. Jacobi skole Samling af gennemsnitsscorer - ELEVER Fik du vejledning og hjælp til at bruge enheden, da du fik den? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" Opdelt på: Hvilken skole går du på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 2,69 36 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,45 56 Nordenskov Skole 1,00 5,00 3, Sct. Jacobi Skole 3,00 5,00 3,89 19 Thorstrup Skole 1,00 5,00 4,12 98 Anden skole I alt 1,00 5,00 3, Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Kan enheden holde strøm til en hel skoledag? Opdelt på: Hvilken skole går du på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 4,48 40 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,75 57 Nordenskov Skole 2,00 5,00 4, Sct. Jacobi Skole 1,00 5,00 3,58 19 Thorstrup Skole 1,00 5,00 4, Anden skole I alt 1,00 5,00 4, Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Er enheden brugervenlig? Opdelt på: Hvilken skole går du på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 4,32 41 Agerbæk Skole 2,00 5,00 3,96 57 Nordenskov Skole 1,00 5,00 4, Sct. Jacobi Skole 1,00 5,00 3,85 20 Thorstrup Skole 2,00 5,00 4,23 104

150 Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Anden skole I alt 1,00 5,00 4, Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Er netværket på skolen stærkt nok? Opdelt på: Hvilken skole går du på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 3,56 41 Agerbæk Skole 1,00 5,00 2,79 57 Nordenskov Skole 1,00 5,00 3, Sct. Jacobi Skole 2,00 5,00 3,70 20 Thorstrup Skole 1,00 5,00 3,17 89 Anden skole I alt 1,00 5,00 3, Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Er enheden hurtig og stærk nok til de programmer skolen bruger? Opdelt på: Hvilken skole går du på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 3,73 41 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,18 56 Nordenskov Skole 1,00 5,00 4, Sct. Jacobi Skole 1,00 5,00 3,45 20 Thorstrup Skole 2,00 5,00 3, Anden skole I alt 1,00 5,00 3, Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Bliver enheden brugt mere i undervisningen end den gamle løsning? Opdelt på: Hvilken skole går du på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 4,20 40 Agerbæk Skole 1,00 5,00 4,32 57 Nordenskov Skole 1,00 5,00 4, Sct. Jacobi Skole 1,00 5,00 4,53 19 Thorstrup Skole 1,00 5,00 4, Anden skole I alt 1,00 5,00 4,30 332

151 Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Gør enheden det nemmere at kommunikere med lærere og elever? Opdelt på: Hvilken skole går du på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 3,82 40 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,15 55 Nordenskov Skole 1,00 5,00 2,51 95 Sct. Jacobi Skole 1,00 5,00 3,58 19 Thorstrup Skole 1,00 5,00 4,03 72 Anden skole I alt 1,00 5,00 3, Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Gør enheden det nemmere at løse skoleopgaver? Opdelt på: Hvilken skole går du på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 4,12 41 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,47 57 Nordenskov Skole 1,00 5,00 4,24 99 Sct. Jacobi Skole 1,00 5,00 3,95 19 Thorstrup Skole 1,00 5,00 4,06 97 Anden skole I alt 1,00 5,00 4, Er du samlet set tilfreds med 1:1-løsningen? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" Opdelt på: Hvilken skole går du på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 4,27 41 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,71 56 Nordenskov Skole 1,00 5,00 4, Sct. Jacobi Skole 1,00 5,00 4,44 18 Thorstrup Skole 2,00 5,00 4, Anden skole I alt 1,00 5,00 4,41 327

152 Samling af gennemsnitsscorer - FORÆLDRE Fik du tilstrækkelig information om projektet og enheden inden dit barn modtog denne? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 3,66 95 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,55 44 Nordenskov Skole 1,00 5,00 4,23 70 Sct. Jacobi Skole 2,00 5,00 3,62 8 Thorstrup Skole 1,00 5,00 3,94 52 I alt 1,00 5,00 3, Fik du tilstrækkelig information om vilkårene for at dit barn modtog enheden (forsikringsregler o.lign)? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 3,79 96 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,56 45 Nordenskov Skole 1,00 5,00 4,06 70 Sct. Jacobi Skole 2,00 5,00 3,62 8 Thorstrup Skole 1,00 5,00 3,67 52 I alt 1,00 5,00 3, I hvor høj grad, giver den individuelle enhed dig bekymringer i forhold til transport, opbevaring og lignende? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 2,24 96 Agerbæk Skole 1,00 5,00 2,43 46 Nordenskov Skole 1,00 5,00 2,13 69 Sct. Jacobi Skole 1,00 4,00 1,75 8 Thorstrup Skole 1,00 5,00 2,55 51 I alt 1,00 5,00 2,29 270

153 Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Kan enheden holde strøm til en hel skoledag? Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 4,59 88 Agerbæk Skole 1,00 5,00 4,25 32 Nordenskov Skole 1,00 5,00 4,65 62 Sct. Jacobi Skole 3,00 5,00 4,40 5 Thorstrup Skole 3,00 5,00 4,76 49 I alt 1,00 5,00 4, Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Er enheden brugervenlig? Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 4,52 93 Agerbæk Skole 1,00 5,00 4,12 33 Nordenskov Skole 2,00 5,00 4,40 63 Sct. Jacobi Skole 4,00 5,00 4,40 5 Thorstrup Skole 3,00 5,00 4,54 46 I alt 1,00 5,00 4, Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Er netværket på skolen stærkt nok? Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 3,98 48 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,19 27 Nordenskov Skole 2,00 5,00 3,89 19 Sct. Jacobi Skole 2,00 4,00 3,60 5 Thorstrup Skole 2,00 5,00 4,31 29 I alt 1,00 5,00 3, Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Er enheden hurtig og stærk nok til de programmer skolen bruger? Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 3,72 61 Agerbæk Skole 2,00 5,00 4,00 26 Nordenskov Skole 2,00 5,00 4,07 27 Sct. Jacobi Skole 2,00 5,00 3,75 4 Thorstrup Skole 3,00 5,00 4,48 29

154 Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter I alt 1,00 5,00 3, Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Giver enheden dig større indsigt i dit barns skoledag? Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 2,35 89 Agerbæk Skole 1,00 5,00 2,08 36 Nordenskov Skole 1,00 5,00 2,30 64 Sct. Jacobi Skole 1,00 4,00 2,83 6 Thorstrup Skole 1,00 5,00 2,85 48 I alt 1,00 5,00 2, Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Oplever du, at der bliver brugt mere IT i skolen efter eleverne fik individuelle enheder? Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 4,11 83 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,82 33 Nordenskov Skole 1,00 5,00 3,73 63 Sct. Jacobi Skole 2,00 5,00 3,67 6 Thorstrup Skole 2,00 5,00 4,26 47 I alt 1,00 5,00 3, Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Oplever du, at enheden gør det nemmere for dit barn at løse skoleopgaver? Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 3,72 88 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,71 38 Nordenskov Skole 1,00 5,00 3,58 62 Sct. Jacobi Skole 1,00 5,00 4,14 7 Thorstrup Skole 1,00 5,00 3,65 48 I alt 1,00 5,00 3, Er du samlet set tilfreds med 1:1-løsningen? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" Opdelt på: Hvilke af følgende skoler går dit barn/dine børn på? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter

155 Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 3,99 94 Agerbæk Skole 1,00 5,00 4,25 40 Nordenskov Skole 1,00 5,00 4,04 69 Sct. Jacobi Skole 4,00 5,00 4,62 8 Thorstrup Skole 3,00 5,00 4,39 51 I alt 1,00 5,00 4, Samling af gennemsnitsscorer - LÆRERE Fik du tilstrækkelig vejledning og hjælp til at bruge 1:1-løsningen, inden den blev introduceret? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 3,35 17 Agerbæk Skole 1,00 4,00 2,43 7 Nordenskov Skole 2,00 5,00 3,86 14 Sct. Jacobi Skole 3,00 5,00 4,00 3 Thorstrup Skole 3,00 5,00 4,00 11 I alt 1,00 5,00 3,54 52 Bruger du digitale lærermidler mere end før 1:1-løsningen blev introduceret? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 1,00 5,00 4,38 16 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,00 7 Nordenskov Skole 1,00 5,00 3,79 14 Sct. Jacobi Skole 4,00 5,00 4,33 3 Thorstrup Skole 2,00 5,00 3,91 11 I alt 1,00 5,00 3,92 51 Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Kan enheden holde strøm til en hel skoledag? Opdelt på: På hvilken skole er du lærer?

156 Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 4,00 5,00 4,47 15 Agerbæk Skole 3,00 5,00 3,75 4 Nordenskov Skole 2,00 5,00 3,82 11 Sct. Jacobi Skole 4,00 5,00 4,33 3 Thorstrup Skole 3,00 5,00 4,40 10 I alt 2,00 5,00 4,21 43 Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Er enheden brugervenlig? Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 3,00 5,00 4,38 16 Agerbæk Skole 2,00 4,00 3,00 7 Nordenskov Skole 2,00 5,00 3,91 11 Sct. Jacobi Skole 4,00 4,00 4,00 3 Thorstrup Skole 2,00 5,00 4,00 11 I alt 2,00 5,00 3,96 48 Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Er netværket på skolen stærkt nok til at alle bruger deres enhed samtidig? Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 4,07 15 Agerbæk Skole 2,00 5,00 3,17 6 Nordenskov Skole 1,00 5,00 3,80 10 Sct. Jacobi Skole 4,00 5,00 4,67 3 Thorstrup Skole 2,00 5,00 3,20 10 I alt 1,00 5,00 3,73 44 Hvordan vurderer du det tekniske på disse områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Er enheden hurtig og stærk nok til de programmer du skal bruge? Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 3,88 16 Agerbæk Skole 1,00 5,00 3,00 6 Nordenskov Skole 3,00 5,00 4,27 11 Sct. Jacobi Skole 4,00 5,00 4,33 3 Thorstrup Skole 2,00 5,00 3,82 11 I alt 1,00 5,00 3,87 47

157 Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Giver de individuelle enheder nye muligheder i forhold til planlægning, gennemførsel og evaluering af din undervisning? Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 3,00 5,00 4,07 15 Agerbæk Skole 3,00 5,00 3,86 7 Nordenskov Skole 3,00 5,00 3,91 11 Sct. Jacobi Skole 4,00 4,00 4,00 3 Thorstrup Skole 2,00 5,00 4,00 10 I alt 2,00 5,00 3,98 46 Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Gør enheden det nemmere at kommunikere med lærere og elever? Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 3,94 16 Agerbæk Skole 2,00 5,00 3,57 7 Nordenskov Skole 1,00 5,00 3,00 10 Sct. Jacobi Skole 3,00 3,00 3,00 3 Thorstrup Skole 2,00 5,00 3,67 9 I alt 1,00 5,00 3,56 45 Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Oplever du, at enheden understøtter undervisningen? Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 4,19 16 Agerbæk Skole 2,00 5,00 3,71 7 Nordenskov Skole 2,00 5,00 4,00 11 Sct. Jacobi Skole 3,00 5,00 4,00 3 Thorstrup Skole 3,00 5,00 4,00 11 I alt 2,00 5,00 4,02 48 Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Oplever du at det er lettere og smartere for eleverne at løse opgaver med enheden? Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 3,00 5,00 4,06 16 Agerbæk Skole 3,00 5,00 4,14 7 Nordenskov Skole 3,00 5,00 3,64 11

158 Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Sct. Jacobi Skole 3,00 5,00 4,33 3 Thorstrup Skole 3,00 5,00 3,82 11 I alt 3,00 5,00 3,94 48 Hvordan vurderer du enheden på følgende områder? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" - Er der en pædagogisk/didaktisk fordel i at alle elever har samme enhed? Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 4,38 16 Agerbæk Skole 3,00 5,00 4,43 7 Nordenskov Skole 4,00 5,00 4,55 11 Sct. Jacobi Skole 5,00 5,00 5,00 3 Thorstrup Skole 3,00 5,00 4,73 11 I alt 2,00 5,00 4,54 48 Er du samlet set tilfreds med 1:1-løsningen?? Du skal svare på en skala fra 1-5, hvor 1 "i meget lav grad" og 5 er "i meget høj grad" Opdelt på: På hvilken skole er du lærer? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Ansager Skole 2,00 5,00 4,31 16 Agerbæk Skole 3,00 5,00 4,00 7 Nordenskov Skole 3,00 5,00 4,00 11 Sct. Jacobi Skole 4,00 5,00 4,67 3 Thorstrup Skole 3,00 5,00 4,09 11 I alt 2,00 5,00 4,17 48

159 Bilag: Bilag 2 : Samling af indkomne kommentarer Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35228/16

160 Sag 15/9665, dok nr /16 marts 2016 Bilag 2 til kortfattet evalueringsrapport forsøgsprojekt 1:1 løsning på Thorstrup, Nordenskov, Agerbæk og Sct. Jacobi Skole. Samling af indkomne kommentarer ved spørgeskemaundersøgelse: ELEVER: Har du yderligere kommentarer til enheden og 1:1-løsningen? nej jeg er bange for at der skal ske noget for computeren. Fx at jeg taber den for den er jo dyr at reparere den jeg kan ikke lige det er touch i for så går den hurtigere i stykker jeg ville godt lære at skrive pænt, men nu skal vi hele tiden bruge computer. Og så er jeg bange for at den går i stykker fordi at de koster så mange penge. det koster al for meget vis man taber den eller smadrer den men jeg synes det er en god ide ellers jeg synes ikke det er så godt for så får man ikke en pænere skrift og jeg er også lidt bange for at den skal gå i stykker for jeg ved at den koster mange penge og jeg synes også at det er lidt svært at læse på computeren. Jeg ville hellere bare skrive på papir for så er det nemmere at snakke med lærerene. jeg vil ikke hele tiden bruge computeren, fordi jeg vil gerne lære at skrive pænere. Jeg er også bange for at der sker noget med computeren Man kan ikke øve sig i at skrive pæn når man skal bruge computeren. Man er også bange for at den skal gå i stykker, fordi den koster mange penge. Det er også træls at læse på en computer jeg vil gerne have en flottere skrift og det kan jeg ikke få vis jeg skriver på computeren Jeg synes det er fedt at vi har fået computere på skolen. Men jeg er også bange for at jeg skal tabe den. Vi lære heller ikke at skrive pænere. jeg syntes at det er irriterende for jeg vil gerne have en pænere håndskrift men det er der ikke mulighed for det når vi har fået computere... Positiv Ting Den har touch Den er hugiht Negative Mister internettet jeg Næsten Hver gang Nå Jeg lokker på positive ting. - den starter mega hurtigt op - den har touch skærm. - den er hurtig til at komme ind på programmer. - den gemmer ting i office 365 i word når i skriver noget. Negative ting. - alle kikker på den i timen. - vi skal til at downloade ting hele tiden. - den driller med ting med programmer. jeg synes at det er dejligt at der er touch skærm på computeren. Det er også dejligt at der er tablettilstand. Computeren er fantastisk til skole brug. det er dejligt at der er touchskærm og den starter op meget hurtigere end de gamle computere jeg synes det er godt at have nogle computer som har noget touch skærm og man har nogle gode fordele med windows10 mvh 4a elev nordenskov positiv: den starter hurtigt op. den er hurtig. Den er touch. Skærm kan bøje langt. Den mester den har strøm i lang tidnegativt: min pc hade aldrig wi-fi positive ting: jeg syntes det er en meget god computer og vi er glade for touch-skærm og den starter hurtigt op det tar ikke så lang tid som vores gamle computer 1

161 negative ting: den mister hurtigt strøm og der er ellers ikke flere ting jeg vil sige Positiv: Der er touch skærm og man kan gøre den til en ipad og vende skærmen som en i pad computeren rigtig god til skole arbejde Negativt: Den håber nogle gange af internet positiv: hurtige til at starte op, touch skærm, nemmere at lave lektier hjemme, god størrelse. positiv touchskærm hurtig til at starte 0p end de gamle positiv: touch, hurtig til at lokke på, ikke for store og ikke for små. positiv. touchskarm.egde hurtiger negativt.strøm går ned hurtigt driller med at gå en på ting. positivt de er meget bedre end de gamle og det fede er også at de har touch skærm negativ de er meget skrøbelige og dejlig computer elsker touch skærm det gør det meget nemmere, dejlig at man også kan tage billeder med den :), syntes godt den kunne blive lidt bedre ende på word den " Lagger " meget der inde når man skriver og når man sletter, rigtig dejligt den starter hurtigt op det gør sådan vi får mere ud af skole tiden :), dejligt tastatur :> Positiv.. Den kan starte meget hurtigere op end de gamle computere. Det er også blevet nemmere nå der er kommet touch skærm. Og den er hurtig på internettet. Nææ godt at den kan gøres til touchskærm Jeg syntes at knapperne/tastaturet går hurtigt i stykker. Tasterne sætter sig fast og, den er ikke så hurtigt som jeg havde forventet. Ellers fint. Nej. Jeg synes det virker meget fint nej Jeg synes det er en god måde at arbejde på, og vi kan også flere ting med pc`en Nej Det er træls at nogle elever ser skolecomputerne som en spillecomputer - også i timerne! nope nej NEJ nej Den er lidt langsom på nogen punkter. Men ellers er den fin nok Den er rigtig langsom til at starte så det tager længere tid og komme igen med det man nu skal Jeg syntes at det er lidt irriterende at sidde foran en computer og løse opgaver. Jeg vil godt skrive en opgave på den men at læse direkte ned i en computer det kan jeg ikke have jeg synes computeren er god men jeg vil stadig læse i en rigtig bog, og jeg synes også man skal skrive på computeren, men jeg vil også skrive i hånden så man lære at skrive på papir Det er svært at køre internet eller word sider ned og op med fingrene, for så zoomer den bare ind. den er god, jeg er glad for den det er nemmere at lave tingene hjemme 1:1 løsningen er ikke kun godt skole set, men jeg får også en personlig følelse. på en måde ment som at jeg synes det giver mere mulighed og spreder sig på den måde at jeg ikke SKAL være i skole for at lave noget på den. jeg elsker computerne jeg synes den er lidt langsom til de fleste ting. men det er rigtig godt med touch screen der er fedt at vi har få en ny pc den nye computer som vi har fået er rigtig rar at bruge fordi at så skal vi ikke vente på at vores lære har bukket de andre computer tak for jeres dejlige computer den kan man bruge meget mere på den her computer den er sjov man kan spil og lave lektier men har altid sterm men nogen gange er pc dum det er fedt fordi at så kan man tage dem med hjem og så skal man ikke sende det til sig selv. der er også nogen der ikke har en pc hvis man nu skal lave en hjemme opgave det er fedt nok 2

162 det er fedt at vi har fået de her computere.de kan jo nemlig bøjes om til ligsom en ipad. Tak fordi vi fik de her computere. det er fedt at man kan spille på den. at man kan tage den med hjem og man kan lave lektie der hjemme. det er fedt at få en pc og at vi ikke skal booke emn pc mere, for nu har vi vores egen Jeg synes det er vildt at få pc`er på sådan en lille skole.det kan også engang imellem drille lidt feks når vi skal ha en ny app eller vi skal på 365 og skrive.jeg synes også at det er dejligt at lærerne ikke skal tænke på at bukke pc`en og IPad`s. det er rart at vi har fået vores nye computer jeg bruger den meget den er god at ha vi må tage med hjem det er fedt der er super fedt at have pc det er jo meget fedt at vi på nordenskovskole har fået nogen nye computer det er meget ledt end det var før. Det er så fedt at få vores egen computer. Men den kan også drille super fedt Skralde pc computeren kan godt kunne trække mere og være hurtige. PS Computeren skal være beder til at bruge internettet beder. NopeXD Nej :) Hvis jeg måtte vælge ville jeg hellere bruge min egen computer, og så er der mange af os som heller ikke kan finde ud af at bruge one drive Hurtigere computer, efter det før halve år bliver den langsommer. mere vejledningen i brugen og formålet med computeren. Den er meget langsom Næ måske en længere oplader kabel, så den kan nå rundt til forlængerledningerne så den kan få strøm. tak til alle politiken hilsen Rune Gier ventzelsen det er godt at få en komputer.det gør det nemer at komme rundt på google det er så godt at have min egen computer den er god det var godt at få en taske til Jeg er glad for at vi var prøveskolen hilsen Petrea vorfor køber i norn comyoder der er dyrer jeg synes at det er smadder godt skærmen er meget skrøbelig og går tit i stykker skærmen er meget at flække Enhedens skærm er meget skrøbelig så den gør let i stykker Den har en meget skrøbelig skærm. Den går i stykker uden nogen grund. Og når der ikke er noget netværk går hele computeren ned, næsten. Den kan ikke holde til så meget modstand. skærmen er virkelig tynd skærmen er meget skrøbelig skærmen er mega skrøbelig skærmen er for tynd, og det er et problem når netværket er i stykker skærmen er meget skrøbelig skærmen er meget tynd så den går let i stykker. computerne fryser meget let og så skal du til at slukke computeren skærmen er meget tynd og går derfor let i stykker. skærmen er alt for tynde og knapperne kan godt falde af men jeg syndes de er gode skærmen er for skrøbelig. Den skal kunne trække lidt mere. men i det hele taget er de fine skærmene er alt for tynde så de går hurtigt i stykker og knapperne falder af men de er gode den er god nok 3

163 skærmen er meget skrøbelig, Nogle gange går den i sort skærm, og den går nogle gange ud af strøm nor der 30 min tilbage god jeg kan godt lide at vi har fået en pc jeg syns den driller nogle gange, når vi skal på nettet. den gør hvad jeg siger. jeg er glad for min computer computer er da fin den er meget langsom når man spiller eller bare er på nettet ;) kage Jeg synes det har været super fedt at have sin egen pc, det sparer en masse tid så vi kan få lavet mere i undervisningen. Det har været skønt at kunne lave opgaver derhjemme og gemme alle sine filer på en pc. det super godt Hvorfor er det ik mackbook??? Nej det har jeg ikke. den gør vad jeg siger men den er ikke stæke nøk på internetet lidt mere lagerplads nej nej det er nemt og dejligt nej Skærmen er meget skrøbelig. Så hvis man taber den på en bestemt måde så går skærmen i stykker skærmene er skøblige Jeg syntes at det er super fedt at vi alle har fået en computer. nej enheden er god Enheden er god at bruge og har et godt tastatur. Det er super med touchskærm. det er dejligt at den har touchskærm. Den går nogen gange i stå men ellers er den god, og kan man gøre sådan at man får den til at ikke lukke ned så hurtigt? hilsen Sander ThorstrupSkole :-) jeg har det godt med cumputeren den er god computer er god og jeg kan godt lide touchskærm det er sjovt at man kan trykke på skærmen. Tak for computerne. Den er god nogle gange er den lidt langsom Den er meget god Den er mega god og jeg synes det er godt at der er Touch - skærm den er mega god at bruge Det er dejligt med touchskærm. Men den virker lidt ustabil computeren. Den skal somtider genstartes fordi der er problemer med lyd og tastatur jeg syntes at computeren har rigtig god plads til programmer, der er dejligt med en touchskærm for så er det nemlig nemt at trykke, det er fedt vi har de nye computere men de er lidt ustabile heldigvis er min ikke gået i stykker =) hvis man bruger musen på computeren er det ikke altid den virker men ellers virker computeren rigtig godt og jeg er glad for den. den er lidt langsom til at starte men det er dejligt med touch skærmen er god men den bliver hurtigt fedtet Det er rart man kan gøre den til en form for en tablet, det er også rart den har touch skærm for hvis man ikke har nogen mus, så det rart. jeg er rigtig glad for computeren men det er ikke altid den gider at skrive og så skal man lige til at genstarte den Den er god at bruge. det er meget godt det er meget god der ligt boblemer 4

164 ja, men nettet er nogle gange i udu. Men ellers ingenting :-) det er sjovt at man kan bruge den til 365. det er godt Det er dejligt at computeren ikke ret stor. Det gør det nemmere at flytte den fra sted til sted. Det er rart at have touch skærm, den skal en gang imellem problemer med at skrive så man skal genstarte så mange gange Jeg elsker tastaturet og skærmen. Men den skal nogle gange genstartes Det er fedt at have computer i timen. LÆRERE: Har du yderligere kommentarer til enheden og 1:1-løsningen? Om enheden kan holde strøm er oplevet varierende. Om netværket er stærkt nok har været svært at vurdere. Det gør det lettere at kommunikere mellem lærere og elever i pædagogisk og didaktisk øjemed. Fx ved feedback på opgaver med fokus på progression ved aflevering og skriftlig fremstilling - både med og uden hjælp af skrivestøtteværktøjer. Fordele er at alle elever har ens forudsætninger på hardware og computere, der alle kan køre de programmer, der anvendes i undervisningen - dog bør chancelighed revurderes i sin tanke for hardware - nu handler chancelighed mere om kompetencer hos pæd. personale. Jeg kunne ikke forestille mig, at løsningen blev rullet tilbage, da hele forberedelsesdelen, undervisningsdelen samt evalueringsdelen sker på et niveau. Børnene har et stort ønske om at kunne printe. Enheden opleves af nogle børn for følsom når der er nationale tests, som gerne skulle være så rigtigt lavet som muligt. Børnene giver udtryk for at det er svært at have overblik når man arbejder på pc. Det er dejligt, at børnenes arbejder ligger på deres egne pcere, så der ikke skal bookes én bestemt for at kunne arbejde videre, og børnene er blevet bedre til at finde gemte dokumenter på en pc, de kender godt. Skærmene er meget skrøbelige Det er vanskeligt for de elever, der ikke har tilladelse fra hjemmet til at tage deres pc med hjem, de kan ikke lave de samme hjemmeopgaver som de andre elever. Det er et meget stort problem, at det er blevet så bøvlet/vanskeligt at printe ud, nogle ting SKAL man bare bruge i papirform. Hvis elever glemmer deres pc, eller har glemt at lade den op hjemmefra, kommer de i klemme, når meget af undervisningen er tilrettelagt således at pc er en nødvendighed. Det kan være vanskeligt, at få elevernes hele fokus, når de sidder med skærmen væk fra læreren, jeg har f.eks oplevet at nogle elever pludselig var på facebook og youtube, eller sad og kommunikerede (ikke undervisningsrelateret)i timerne på Skype eller andre chat-sider Positivt, at alle har samme opsætning, når der skal løses fælles opgaver. Der er af og til tekniske problemer, når eleverne skal gemme på Onedrive. Enkelte elevers Onedrive virker ikke optimalt. Jeg brugte computere hele tiden før vi fik enhederne, men det er en lettelse at alle har samme type maskiner - meget lettere at vejlede. Vi fik computerne for sent, så jeg har ikke de store erfaringer med at bruge OneDrive - det bliver vist noget af en tilvendelses sag at rette opgaver online - det er vanskeligt og tidskrævende, så... med 31 elever i klassen, foretrækker jeg den gammeldags metode med ud print ved siden af computeren. Computeren er lidt skrøbelig og går derved let i stykker. Samlet set er jeg meget tilfreds, men der selvfølgelig nogle udfordringer som følger med... F.eks. netetik i forhold til at børnene nu har computeren i frikvartererne og hvad de vælger at se på her ved vi jo 5

165 reelt ikke og selvom vi fortæller dem hvad de må og ikke må, så kan vi jo ikke håndhæve det...?... Vi oplever at børnene glemmer computeren hjemme og hvad så...? Det er også et nyt(irriterende)problem Computerens evne til at holde til hele dagen...ved ikke om det er fordi de ikke har fået ladet op hjemmefra... Print er virkelig en udfordring og frustrerende ind imellem...!! Men, men tænker det er tilpasningsbump som løses hen ad vejen. Gevinsten ved at have enheden i klassen hele tiden. Det er lynhurtigt at komme på.. og de digitale undervisningsmidler og hjælpemidler giver rigtig god mening når de er lige ved hånden.. Selvom jeg er stor tilhænger af 1:1 løsningen har den dog trods alt sin begrænsning på nogle områder, og det er derfor ofte en fordel med en kombination! kræver meget individuel hjælp til de yngste årgange - da de nemt bliver usikre på koder/store/små bogstaver i uni login ect. Er pædagog Undervisningen er meget sårbar i forhold til om enheden er ladet op hjemmefra, husket, virker - der har undervejs været en del tekniske knuder. Der er brug for ekstra enheder til elever, der af den ene eller anden grund ikke har en enhed til rådighed. Hvis undervisning er lagt an på, at alle har en enhed, falder planlægningen nærmest til jorden, hvis bare en enkelt elev mangler sin enhed eller høretelefoner.undervisningen er derfor også sårbar i forhold til om eleven har husket høretelefoner/ om de virker osv. Der er for lang ventetid på at en enhed kan blive klar til nye elever. Det er helt uacceptabelt besværligt eller nærmest umuligt at printe. Det er en stor mundfuld at introducere både 1-1 løsningen og office 365 på én gang. Eleverne passede meget godt på enhederne i begyndelsen, det aftager lidt efterhånden. Det kan derfor også blive en stor belastning for skolens budget med enheder, der skal repareres eller fornyes. Til det økonomiske aspekt hører også, at det kræver enormt megen lærertid at klargøre, opsætte, vejlede, fejlfinde osv. Det er uacceptabelt at give et så smal svarfelt til yderligere kommentarer!!!!!!!!! Skærmen er for sårbar. Pc er sårbare. Holder ikke til meget. Som lærer er det blevet mere bøvlet at arbejde da nogen ting skal gøres af flere gange. Alt er mere bøvlet og tager længere tid og at printe er for lærere nærmest ikke muligt uden kabelforbindelse. Enheder virker lidt sårbare. Glasset på skærmene er ikke robust Maskinerne er desværre skrøbelige, mange er gået i stykker eller har skader. Vi kan næppe forvente at alle maskiner er opladet hjemmefra, det giver problemer ved brug på klassen. Tilsvarende med glemte hovedtelefoner. Som lærer kan man dårligt kontrollere elevernes arbejde f.eks. på historiefaget, nogle elever arbejder har overfladisk og alt for hurtigt. Eleverne har efter et par måneder ikke samme omsorg for deres PC som i de første uger/dage. Tilsvarende tager vi flere og flere elever i brug af ikke relevante programmer i UV-tiden, når de ikke overvåges. Denne problematik tages ellers op regelmæssigt fra både ledelse og lærere. Appwriter FORÆLDRE: Har du yderligere kommentarer til enheden og 1:1-løsningen? Mit barns pc har været til reparation de seneste 2 1/2-3 uger, fordi touchfunktionen holdt op med at fungere. Hun har manglet muligheden for en lånecomputer på skolen imens. Det er en rigtig god løsning at hvert barn har en computer. Og dejligt de også fik en taske til den så de bedre kan passe på den. Godt initiativet Det er klart en fordel, at eleven har ansvar for egen enhed. synes det en rigtig god løsning. 1:1 enheden er ganske udemærket, men vi er som forældre noget bekymret, da vores datter oftere giver udtryk for, at meget af undervisningen foregår via computer. Hvor er den kreative undervisning blev af? Hvad med de forskellige læringsstile og Cooperative Learning? Kan og bliver de stadig brugt? Hvad med en undervisning hvor børnene ikke skal sidde med hovedet nede i en skærm? Vi kommer ikke af med 1:1 enheden, men det burde være muligt at kombinere forskellige undervisningsmetoder. 6

166 Jeg oplever mit barn meget ofte er frustreret over at lyd ikke virker, at programmer hakker, låser. Jeg oplever at han alt for ofte helleer vil skrive på pc end skrive i hånden. Jeg er på sigt bekymret over at skolen ikke har den økonomiske rådighedsbeløb til andet end reparerer pc'er. fint tiltag, dog tidligt at skulle lærer det også i o.kl rigtig godt for bedre undervisnings diferentiering Vigtigt at læren kan formidle hvad der laves på pc, så forældre kan se og følge med. Det oplever jeg mangler i høj grad god løsning for både barn, lærere og forældre Synes det er et spændende projekt og vejen frem for de unge. Har været sjovt at følge med i hvor hurtig de lærer at bruge de forskellige programmer. Også godt de lære ansvar. Vi fik at vide at 1:1 løsningen skulle erstatte IT-rygsækken, som vores barn skulle have, da han havde scoret 72 i ordblindetesten. Det har vi ingen information fået omkring! De skulle have haft taskerne ved udlevering af PC. Vi har selv købt 2 tasker til 400 kr., der nu bare ligger! Det er ikke meningen at eleven skal printe. Men plancher og lignende er nok en smule trælse at hænge op, når de ikke er på papir. Det er noget frygteligt bøvl at printe på skolen via 1:1. Efter udsagn fra mit barn kunne hastigheden godt være bedre. Det undrer mig, at IT ikke er blevet mere implementeret i undervisningen, end tilfældet er, nu hvor der er blevet brugt så meget "krudt" på denne 1:1 løsning. Det havde været rart at vide at der blev udleveret et cover, inden vi havde investeret i en selv. nej nej Meget "sarte" tynde skærme, som ikke holder til ret meget "Sart" skærm det kan som forældre, være svært at følge med i forhold til lektier, da det er svære at følge med jv som tidligere bøger/opgaver, hvor det er tydeligere hvad der mangles eller skal øves. Omvendt opleves også at det er smart og nødvendigt, at de, vores børn i de tidelige klasser lærer nutidens teknologi/e-learning. jeg tænker en kombination af blyant/computer kombination er nødvendig...så begge kundskaber beherskes- De eneste problemer vi har oplevet er et par gange hvor der skal gemmens opgaver, hvor systemet låser, hvorved en opgave mistes og det hele skal skrives om, men ellers har det været en rigtig positiv oplevelse med værktøjet til vores datter. Mvh Jan F Hansen Er lidt i tvivl om min søn i 3. for lært at skrive en nogenlunde håndskrift. Børnene specielt ham i 3. er rigtig glad for den, jeg kan dog overhoved ikke hjælp med noget som helst, da jeg ikke kan finde rundt i programmerne og ikke ved hvor de ting de skal bruge/lære er henne. Tror det gør noget af skolearbejdet mere interessant at lave. Mine børn (2. og 5. klasser) oplyser at de ikke synes at pc'en bliver brugt særlig meget i undervisningen. Jeg har svært ved at se formålet 1:1 lige i 0 klasse Dejligt hvis lærer og elever havde fået er kursus i brugen af enheden. Særlig for børn med it-rygsæk var der ingen hjælp til at bruge det nye system, da ingen kunne undervise i brugen. 7

167 Bilag: Beskrivelse af spæd- og småbarnstilbud, BTS Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31529/16

168 Doknr Spædbørns- og småbørnsindsats En støtte via spædbarn-og småbørnsindsatsen har til formål at skabe kontinuitet, stabilitet og alderssvarende udvikling for barnet. Samarbejdet med forældrene tager afsæt i familiernes ressourcer kombineret med barnets behov for omsorg, sådan at støtten fuldt ud er tilstrækkelig til at sikre barnets opvækst. Målgruppe Vordende forældre og forældre med børn i alderen 0-2 år. 1. Familier, hvor den børnefaglige undersøgelse viser, at forældrenes evne til at drage omsorg for barnets udvikling og trivsel er åbenlys utilstrækkelig dog uden faglig grundlag for anbringelse af barnet. 2. Familier, hvor den børnefaglige undersøgelse viser, at forældrenes evne til at drage omsorg for barnets udvikling og trivsel er udfordret. Det vil ofte dreje sig om forældre med en eller flere af følgende problematikker: Forældre med umoden adfærd Forældre med psykosociale problematikker Forældre med sindslidelse det forudsættes, at den sindslidende forælder har sygdomserkendelse Forældre med intellektuelle udfordringer og svagt netværk Forældre med misbrugsproblemer - det forudsættes, at forældrene er indstillet på ophør af misbrug Forældre i subkulturer eks. kriminalitetsmiljøer det forudsættes af forældrene er indstillet på dannelse af nyt netværk. Formål At sikre barnets trivsel At sikre, at forældrene med støtte kan tilgodese barnets behov. Udredning af forældrenes faktiske formåen på kort og på lang sigt via udarbejdelse af forældreevne undersøgelse. At bevare familien samlet I situationer, hvor der ikke kan skabes tilstrækkelig udvikling eller sikring af forældreevnen, at barnet anbringes indenfor barnets første leveår. Indhold En individuel tilrettelagt støtte til vordende forældre, eller forældre der lige har fået barn. Indsatsen er fleksibel og kan variere fra døgndækning til ugentlige besøg i familien. Omfanget af indsatsen varierer med udgangspunkt i den enkelte families behov. Indsatsen kan sidestilles med anbringelse af forældre og barn sammen på institution. Udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelse vil i disse situationer være en obligatorisk del af indsatsen. Et krav er derfor, som en del af udredningen, at familien deltager i et ophold udenfor hjemmet. Der vil således altid foreligge en udredning af forældrenes ressourcer og barrierer, med det formål at etablere en støtte, som direkte modsvarer forældrenes behov. Ligeledes vil en udredning sikre, at der handles rettidigt og formålstjenstligt på barnets behov for sikker udvikling og trivsel. Dok.nr Sag.nr

169 Indholdet i støtten til forældrene kan eksempelvis være: Undervisning i og støtte til barnets udvikling. Undervisning i og støtte til sund tilknytning forældre/barn i mellem Undervisning i og støtte til strukturelle behov (bolig, økonomi, indkøb mv.) Undervisning i og støtte til løsning af praktiske opgaver omkring pleje af barnet, søvnrytme, mad, hygiejne mv. Undervisning i og støtte til forældrenes kontakt til andre samarbejdspartnere (jobcenter, sygehus, dagtilbud m.m. Undervisning i og støtte til deltagelse i eller anvendelse af tilbud i almenområdet, eks deltagelse i sundhedsplejens tilbud Familieiværksætterne, forældre/barn svømning eller lign. tiltag. Støtten retter sig mod forældreopgaven- herunder især at sikre struktur og overblik i hverdagen. Samarbejdet kan i høj grad omhandle løsning af praktiske dagligdags opgaver kombineret med behandling af forældrene psykosociale problematikker. Ofte er der behov for, at medarbejderne agerer rollemodeller, dvs., direkte viser, hvordan praktiske opgaver kan løses eller i særlige tilfælde løser dem for familien. Dvs. at den kompenserende støtte udelukkende kan omhandle praktiske opgaver og altså ikke den følelsesmæssige omsorg og sikkerhed for barnet. Fokus er dermed på, at supplere forældrene i de praktiske situationer forældrene ikke slår til. I andre situationer, kan hjælpen ydes som en vedholdenhed af forældrene i at udøve deres forældreopgave. Opgaverne er mangeartede, idet det er den enkelte families behov, der er bestemmende for hvilke indsatser der etableres og hvordan disse bliver løst. En væsentlig del af indsatsen vil være udvidet samarbejde og koordinering fagpersoner og familie imellem. Eks. ved overgange i barnets liv fra hjem til dagpasning m.v. Særligt for målgruppe 1., familier, hvor den børnefaglige undersøgelse viser, at forældrenes evne til at drage omsorg for barnets udvikling og trivsel er åbenlys utilstrækkelig, kan indsatsen sidestilles med anbringelse af forældre og barn sammen på institution. Udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelse vil i disse situationer være en obligatorisk del af indsatsen. En mulighed er derfor, som en del af udredningen, at familien deltager i et ophold udenfor hjemmet. Der vil således altid foreligge en udredning af forældrenes ressourcer og barrierer, med det formål at etablere en støtte, som direkte modsvarer forældrenes behov. Ligeledes vil en udredning sikre, at der handles rettidigt og formålstjenstligt på barnets behov for sikker udvikling og trivsel. Opfølgning Når der ydes spædbarns- og småbørnsindsats, er der i særlig høj grad behov for tæt opfølgning. Medarbejderne i spæd og småbørnsindsatsen foretager i samarbejde med familien, opfølgning 1 x ugentligt med kort statusnotat til myndighed. I samarbejde med forældre og involverede fagpersoner vurderer socialrådgiveren løbende, om der sker tilstrækkelig udvikling og forandring i retning af de fælles mål for barnets trivsel. Prognosen for hvorvidt forældrene enten besidder eller kan udvikle tilstrækkelig forældreevne på kort og lang sigt, vil være et særligt fokuspunkt i opfølgningen. Socialrådgiveren vurderer dermed løbende og med baggrund i status fra de involverede fagpersoner, om barnet udvikler sig i retning af handleplanens formulerede mål, og dette er bestemmende for varigheden af forløbet. Indsatsen kan forløbe indtil barnet er fyldt 2 år med udslusning til familiekonsulentstøtte. Socialrådgiverens opfølgning sker første gang 1 uge efter barnets fødsel, herefter minimum hver 6. uge. Lovgrundlag. Lov om Social Se Service Dok.nr Sag.nr

170 Lokalitet. Støtten ydes primært i familiens hjem Personale. Indsatsen fordrer en flerfaglig sammensat medarbejdergruppe af eksempelvis familiekonsulenter, sundhedsfaglig uddannet personale, psykolog og pædagogisk personale m.v. (Børn, Trivsel og Sundhed). Visitation. Visitation sker på baggrund af indstilling fra socialrådgiveren som behandles på visitationsmøde i Myndighed og Rådgivning (Børn og Forebyggelse). Dok.nr Sag.nr

171 Bilag: Ansøgning om fælles lukkedage og nødpasning Ølgod SFO & Skovbrynet Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29209/16

172 Dato 4. februar 2016 Sag.nr Dok.nr Direktør Louise Raunkjær Skolechef Karen Mortensen Dagtilbudschef Anette Brodde Ansøgning om lokal aftale om fælles lukkedage og nødpasning mellem Skovbrynet og Ølgod SFO. Skovbrynet og Ølgod Skole og SFO har et tæt samarbejde, bl.a. har vi førskoleordning, hvor kommende skolebørn starter i SFO en medio maj. Vi vil gerne udvide dette samarbejde til også at omhandle lukkedage og nødpasning. Vi er flere gange blevet kontaktet af forældre, som stiller sig uforstående overfor, at to institutioner i samme by, og med en beliggenhed i umiddelbar nærhed af hinanden, ikke har samme lukkedage, ligesom de efterspørger mulighed for at lave samarbejde mellem Skovbrynet og SFO omkring nødpasning på lukkedage. Nu Nu Fremtidigt ønske Dato: Skovbrynet Ølgod SFO Skovbrynet og Ølgod SFO Den 23. december Lukket Åbent Lukket Fra 24.december Lukket Lukket Lukket indtil 31. december De tre dage før påske Nødpasning 2 pædagogiske dage Lukket onsdag inden påske Lukket Dagen efter Kr. Himmelfart Lukket. Nødpasning i Varde Uge 29 Åbent Lukket. Nødpasning i Oksbøl Uge 30 Åbent Lukket. Nødpasning i Oksbøl. Nødpasning = at begge forældre skal på arbejde Nødpasning i Skovbrynet Lukket Nødpasning i Skovbrynet Nødpasning i Skovbrynet 1/2

173 Nødpasning koster 145 kr. pr. dag for SFO børnene (takst for 2016). Tilmelding til nødpasning: 1 måned før påskeferien. Inden 1. maj vedr. sommerferien. Der følger en ansat med fra SFO en til Skovbrynet på nødpasningsdagene Vi har et stort ønske om at kunne samarbejde på den ovenfor beskrevne måde omkring lukkedage/nødpasning, og forstår fuldt ud forældrenes undren over, at det ikke allerede sker. Samtidig vurderer vi, at det har væsentlig pædagogisk betydning, at de børn som har brug for nødpasning kan blive passet i et område, de kender i forvejen. Med venlig hilsen Inger Marie Petersen Souschef Skovbrynet Trine Dalgas Leder Ølgod SFO 2/2

174 Bilag: Retningslinier for nødpasning i Varde Kommunes dagtilbud Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

175 Retningslinier for nødpasning på lukkedage i Varde Kommunes daginstitutioner Indledning I bemærkningerne til Dagtilbudslovens 23 fremgår det, at lukkedage i dagtilbud ikke er et brud på pasningsgarantien, hvis kommunalbestyrelsen stiller et alternativt pasningstilbud til rådighed. Endvidere står der, at kommunen med fordel kan forsøge at sikre, at forældre og børn kender til de nødpasningsinstitutioner, som bliver stillet til rådighed ved lukkedage. De forældre, der måtte have behov for pasning til deres børn på kommunens lukkedage, skal således tilbydes alternativ pasning. Udvalget for Børn & Undervisning i Varde Kommune har valgt at kalde det nødpasning. Kriterier for lavt fremmøde I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2009 er det aftalt, at løsrevne lukkedage afskaffes. Løsrevne lukkedage defineres som lukkedage på dage, hvor pasningsbehovet er stort og fremmødet blandt den pågældende institutions børn derfor er højt. Det er således fortsat muligt at holde lukkedage placeret på dage, hvor fremmødet blandt institutionens børn er lavt. Den enkelte kommune definerer selv, hvad der er lavt fremmøde i kommunens institutioner og skal fastsætte generelle kriterier. I Varde Kommune defineres lavt fremmøde som værende dage, hvor 1/3 del af børnene er tilmeldt. Formål Formålet med retningslinier for nødpasning er, at efterleve Dagtilbudsloven og Varde Kommunes Dagtilbudspolitik og dermed sikre forældre i Varde Kommunes dagtilbud et alternativt pasningstilbud til deres børn på kommunens lukkedage. I Dagtilbudspolitikken for Varde Kommune er det et mål, at nødpasning foregår under trygge former. Succeskriterierne er: at der er udarbejdet fælles retningslinier for nødpasning at der er taget hensyn til afstande Trygge rammer Dokumentnavn:Retningslinier for gæstepasning i Varde Kommunes dagtilbud Dokumentnr: / sags.nr Forfatter-ID: ANBR

176 Trygge rammer for børn og forældre defineres i Varde Kommune således: Nødpasningsstedet oplyses på tilmeldingsskemaet Børn og forældre får en god modtagelse (f.eks. en voksen der tager imod, et velkomstskilt hvor børnenes navne er nævnt, en garderobeplads der står klar) God normering (bedre end i dagligdagen, da ikke alle børn og voksne kender hinanden) Kompetente voksne Evt. støttepædagog til støttekrævende børn Åbningstider Åbningstiden i nødpasningen følger de tilmeldte børn. Det vil sige den åbningstid disse har behov for, inden for egen institutions almindelige åbningstid. Afstande Udvalget for Børn & Undervisning i Varde Kommune har besluttet, at nødpasning for samtlige børn i Varde Kommunes daginstitutioner foregår i én 0-6 års institution (evt. 2 institutioner, såfremt der er flere tilmeldte end institutionen kan rumme). Forældrene tilbydes taxa, hvis transport er et problem. Nødpasningen foregår i den samme institution for et år ad gangen. Turnusordning for nødpasning fremgår af Dok Pasning af 0-2 års børn og SFO børn Dagplejebørn og SFO børn passes i eget regi. Procedure Forud for lukkedage 2 måneder før lukkedagene sender pladsanvisningen brev til institutionslederen med forældrebrev, tilmeldingsskema og oplysningsskema Institutionslederen udleverer eller hænger forældrebrevet op, hvor alle kan se det Institutionslederen udleverer tilmeldingsskemaet og oplysningsskemaet til forældrene på deres forespørgsel Hvis der opstår et akut behov for nødpasning efter tilmeldingsfristen, er det op til institutionslederen at give dispensation 2/4

177 Tilmelding Senest 1 måned før lukkedagene udfylder og afleverer forældrene tilmeldingsskemaet og oplysningsskemaet til institutionslederen Institutionslederen sender tilmeldingsskemaet og oplysningsskemaet til pladsanvisningen Efter tilmeldingsfristen fordeler pladsanvisningen de tilmeldte børn på nødpasningsstederne Brev til nødpasningsinstitutionen Pladsanvisningen sender tilmeldingsskemaer samt oversigts og evalueringsskema (dok ) til nødpasningsinstitutionen Evaluering af nødpasningen Efter nødpasningen udfylder nødpasningsinstitutionen felterne vedrørende fremmødte børn i oversigts og evalueringsskemaet som herefter sendes til pladsanvisningen Besked til økonomi Efter tilmeldingsfristen sender pladsanvisningen oversigts og evalueringsskema (dok ) til Jette Poulsen Jette Poulsen overfører penge til nødpasningsstedet jf. afsnittet om finansiering Finansiering af nødpasning Minimumsudgift i 2007 priser: 7,4 timer/dag x 4 ansatte = 29,60 timer x 174,41 kr. = 5162,53 kr./dag/nødpasningssted Differencen mellem minimumsudgiften og udgiften for faktisk tilmeldte børn, finansieres af puljen for fleksible åbningstider. Udgiften for faktisk tilmeldte børn i 2007 priser: (antal børn over 20) kr./barn/år = 194,82 kr. x antal børn/pr. arbejdsdag Finansieres af merindskrivningskontoen. 3/4

178 Finansieringen prisfremskrives hvert år. Udgift for udvidelse af nødpasningsstedets åbningstid Hvis nødpasningsstedet må udvide åbningstiden kompenseres med 2 ansatte x antal timer åbningstiden er udvidet (eksempel: 2 ansatte x 174,41kr. x 1 time = 348,82 kr.) Det er den enkelte leders ansvar, at der er det nødvendige personale. Breve og skemaer Breve og skemaer revideres hvert år og beholder samme dokumentnummer. Turnusordning Dok / 12 Brev til dagtilbudslederne Dok / 12 Brev til forældre vedrørende alle lukkedage (nye forældre) Dok / 12 Brev til forældre vedr. Påske og fredag Efter Kr. Himmelfartsdag Dok / 12 Tilmeldingsskema vedr. Påske og fredag efter Kr. Himmelfartsdag Dok / 12 Brev til forældre vedr. Jul Dok / 12 Tilmeldingsskema vedr. Jul Dok / 12 Oplysningsskema Dok / 12 Oversigts - og evalueringsskema har forskellige nr. 4/4

179 Bilag: Retningslinjer for optagelse i dagtilbud pr Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

180 Retningslinjer for optagelse i dagtilbud i Varde Kommune Retningslinjer pr. 1. januar 2013 Pladsanvisningen Borgerservice Frisvadvej 35, 6800 Varde Tlf /10

181 Indhold: FORORD...3 HVAD BETYDER PASNINGSGARANTIEN?...4 OPSKRIVNINGSREGLER...4 OPTAGELSE...5 SØSKENDEHENSYN...5 PROCEDURE FOR OVERFLYTNING...5 PASNINGSMULIGHEDER...6 UDMELDELSE...8 GARANTIORDNING VED ORLOV FOR BØRN I DAGTILBUD FOR 0-5 ÅRIGE...8 FORÆLDREBETALING/EGENBETALING...8 KLAGEVEJLEDNING...8 ORDBOG...9 RETNINGSLINJER FOR MODULPLADSER...9 RETNINGSLINJER FOR 25 TIMERS MODUL....9 ÅBNINGSTIDER I DE KOMMUNALE DAGTILBUD...10 LUKKEDAGE I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE (0-2 ÅR.)...10 LUKKEDAGE I DE KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER (0-5 ÅR)...10 OVERSIGT OVER VARDE KOMMUNES DAGTILBUD /10

182 Forord Det er i Varde Kommune politisk besluttet, at alle børn fra 26 uger og til og med SFO 3. klasse skal tilbydes plads i et dagtilbud i kommunen i løbet af 3 måneder. Jf. Dagtilbudsloven ( 23) indebærer pasningsgarantien, at kommunen har pligt til at anvise plads i et dagtilbud til alle børn i aldersgruppen fra 26 uger og indtil barnets skolestart. Kommunen fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud 3/10

183 Hvad betyder pasningsgarantien? Alle børn fra 26 uger og til og med SFO 3. klasse skal tilbydes plads i et dagtilbud i kommunen i løbet af 3 måneder til den 1. eller 16. i måneden - efter de retningslinjer byrådet har vedtaget for pasningsgarantien. Forældre, der ikke har deres barn/børn passet, er garanteret en plads i et dagtilbud i kommunen i løbet af 3 måneder. Med en garantiplads er dit barn sikret plads til en bestemt dato - ikke til et bestemt dagtilbud eller et bestemt område. Dit barn optages i kommunens dagtilbud efter garantidato og opskrivningsdato. Du har mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i et bestemt dagtilbud. Som hovedregel anvises børnene til deres første prioritet, men grundet efterspørgslen til enkelte dagtilbud kan første prioriteten ikke altid opfyldes. Får du ikke opfyldt dit ønske kan dit barn fortsat stå på venteliste til en ønskeplads i et bestemt dagtilbud. Ønsker du kun plads i et bestemt område eller i et bestemt dagtilbud og siger nej tak til garantipladsen, falder pasningsgarantien bort. Opskrivningsregler Dit barn kan tidligst skrives op til dagtilbud ved dets fødsel. Opskrivning skal ske på pladsanvisningens hjemmeside Pladsanvisningen døgnet rundt På kommunens hjemmeside findes link til pladsanvisningen. Når den digitale opskrivning er modtaget skrives dit barn op til vuggestue/dagpleje og børnehave. Bopælsadressen er udgangspunkt for dagtilbuddet, med mindre andet ønskes. Opskrivning til SFO skal ligeledes ske på pladsanvisningens hjemmeside. Opskrivningen skal være indgået rettidigt dvs.: Børn under 26 uger: For at kunne tilbyde jeres barn plads i et dagtilbud, når det er 26 uger, er ansøgningstidspunktet senest 1 mdr. efter fødsel. Barnet får således en garantidato på 26 uger eller en senere behovsdato, såfremt det er jeres ønske. Ved overskridelse af fristen på 1 mdr. forlænges garantidatoen med en periode svarende til overskridelsen dog max. 1 måned efter barselsorlov. 4/10

184 Børn over 26 uger: Garantidatoen er tidligst 3 måneder fra opskrivningstidspunktet - til den 1. eller 16. i måneden. Adoption: Garantidatoen er tidligst 26 uger efter barnet er modtaget. Børn fra andre kommuner: Dit barn er omfattet af samme retningslinjer som Varde Kommunes egne børn. Tilflyttere: Garantidatoen er tidligst 1 mdr. fra opskrivningstidspunktet. Optagelse Dit barn optages i dagtilbud den 1. eller den 16. i den aktuelle måned. Det forventes at du vil få tilbudt plads senest 1 mdr. før optagelse i dagtilbuddet. Søskendehensyn Er det muligt optages søskende i samme dagtilbud, hvis de kan have en fælles periode sammen. Procedure for overflytning Dit barn overflyttes fra dagpleje/vuggestue til børnehave i den måned barnet fylder 3 år. Der kan evt. tilbydes plads fra 2 år og 9 mdr., hvis der er behov for at opfylde pasningsgarantien. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde og alle parter skal være enige (forældre, dagplejepædagog og børnehave). Ligeledes kan der være pædagogiske grunde til at udsætte barnets start i børnehave. Udsættelse kan ske efter aftale med de relevante parter. Overflytning fra børnehave til SFO/skole sker ved skoleårets begyndelse i august måned, medmindre andet er aftalt lokalt i samarbejde med ledelse og bestyrelser i børnehave og skole. Starup skole har rullende skolestart med skolestart den 1. i den måned hvor barnet fylder 6 år. Tilmeldes dit barn ikke til SFO er barnet automatisk udmeldt 31. juli xx. 5/10

185 Pasningsmuligheder Aldersgruppe Kommunale dagtilbud Beskrivelse 0 år 2 år Dagpleje og vuggestue Der optages børn i alderen 0-2 år. Kun i særlige tilfælde kan der i dagplejen være mere end 2 børn under 1 år. I vuggestuen optages primært de yngste for at sikre en aldersmæssig fordeling. I særlige tilfælde kan børn over 2 år optages i vuggestue. 3 år 5 år Børnehave Der optages børn fra 3-5 år, jfr. procedure for overflytning til SFO/skole. 0-5 år Aldersintegreret daginstitutioner Der optages børn fra 0-5 år. Skolebørn til og med 3. kl. SFO (Skolefritidsordning) Der optages børn fra skolestart til og med 3. klasse. Optagelse kan ske fra april oktober i det år, barnet skal starte i skole, jfr. procedure for overflytning til SFO/ skole. Børnene udmeldes automatisk d. 31/7 det år de skal i 4. klasse, hvis forældrene ikke selv har udmeldt inden. 4. kl. 6. kl. Skoleklub Børn kan optages fra 4. klasse til og med 6. klasse. Pasningsgarantien gælder ikke for klubber. 6/10

186 Aldersgruppe Øvrige dagtilbud Beskrivelse 0-2 år 3-? År Puljeordninger ( 120) Anvisning af plads sker efter aftale med pladsanvisningen. Dagplejelignende pasningsordninger, hvor en eller flere passer op til 5 børn i deres eget hjem. Børnehavelignende pasningsordninger med tilhørende SFO afdeling. 3-5 år Privat daginstitution ( 20) Privat børnehave. Egen visitering. 24 uger 2 år og 3-5 år. Frit valg. Tilskud til privat pasningsordninger ( 78) Egen visitering. Der ydes tilskud jf. lovens minimums krav (Lov om social service). Du kan søge tilskud til privat pasning (f.eks. ung pige ), fra dit barn er mellem 26 uger og indtil barnet begynder i børnehaveklasse. Ansøgningsskema findes på pladsanvisningens hjemmeside. 0- Frit valg over kommunegrænser Som forældre skal du orienteres om muligheden for at beholde den plads du har, hvis du flytter til en anden kommune. Du kan blive skrevet op til et dagtilbud i en anden kommune, hvis du ønsker det. Barnets 2. leveår Tilskud til pasning af egne børn ( 86) Varde Kommune giver tilskud til pasning af eget barn i barnets 2. leveår Tilskuddet kan søges for en samlet periode af minimum 8 uger og maksimalt ½ år. Du søger pladsanvisningen om tilskud til pasning af eget barn via ansøgningsskema, som findes på kommunens hjemmeside, hvor du også finder pjecen Pasning af egne børn med oplysninger om ordningen. 7/10

187 Udmeldelse Børn kan med en måneds varsel udmeldes digitalt til den 15. eller den sidste dag i måneden. Dette gøres ved at logge ind på pladsanvisningens hjemmeside Pladsanvisning døgnet rundt Udmeldelse af SFO/Klubber skal ligeledes ske digitalt på ovennævnte hjemmeside. Her er der også mulighed for at ændre SFO-moduler(takstkategorier). Garantiordning ved orlov for børn i dagtilbud for 0-5 årige Udmelder du dit barn af et dagtilbud under orlov eller andet, kan man kun garantere den samme plads, når barnet kommer tilbage, hvis det gælder en daginstitution ikke i dagplejen. Udmeldelsesperioden skal være på minimum 8 uger med gældende opsigelsesvarsler. Forældrebetaling/egenbetaling Betalingen opkræves i henhold til bekendtgørelse om forældrebetaling/egenbetaling for ophold i dagtilbud til børn. Betaling for ophold i dagtilbud opkræves månedsvis forud ved udsendelse af girokort. Opkrævningen er fordelt over 11 måneder juli måned er betalingsfri. Betaling kan tilmeldes PBS. Ved overskridelse af betalingsfristen, opkræves gebyr på 250 kr. Barnets alder afgør taksten. Søskendetilskud ydes automatisk til familier med mere end et barn i dagtilbud efter gældende regler. Tilskuddet udgør 50% af den billigste plads. Til nedsættelse af betalingen kan der søges fripladstilskud (økonomisk eller socialpædagogisk). Nærmere oplysninger kan fås på pladsanvisningens hjemmeside(vedr. økonomisk friplads) eller hos familierådgiver (vedr. socialpædagogisk friplads). Ansøgning om/ændring af økonomisk fripladstilskud foregår digitalt på pladsanvisningens hjemmeside. Klagevejledning Hvis man ønsker at klage over retningslinjerne for optagelse i dagtilbud, kan man skrive til: Udvalget for Børn og Undervisning Varde kommune Bytoften Varde 8/10

188 Ordbog Pasningsgaranti: Garanti for pasning i alderssvarende dagtilbud til alle børn i alderen 26 uger til og med SFO 3. kl. Behovsdato: Den dato du har behov for pasning. Garantidato: Datoen hvor dit barn senest skal have tilbudt plads. Garantiplads: Den plads i dagtilbud dit barn kan tilbydes senest til garantidatoen. Ønskeplads: Den plads i det dagtilbud, du ønsker dit barn optaget. (Åbnings)norm: Indenfor det tidsrum som dagtilbuddet kan holde åbent. (Åbnings)ramme: Det ugentlige antal timer dagtilbuddet kan holde åbent. Retningslinjer for Modulpladser I de kommunale daginstitutioner (0-5 års) er det muligt at vælge mellem 3 pasningsmoduler: 25 timers modul, som frit indenfor daginstitutionens åbningstid kan fordeles over 5 eller færre hverdage i løbet af en uge. Er en uge på mindre end 5 hverdage, reduceres modulet med 5 timer pr. dag. Fuldtidsmodul, svarende til den enkelte daginstitutions fulde åbningstid. Udvidet åbningstid i daginstitutionen Søndermarken, Varde. Institutionen har åbent mandag fredag fra kl : Retningslinjer for 25 timers modul. 25 timers modulerne kan udgøre op til 10% af pladserne i den enkelte daginstitution. Forældrebetalingen for et 25 timers modul udgør 80% af et fuldtidsmodul. Ressourcetildelingen til daginstitutionen svarer til 80% af, hvad der gives til et fuldtidsmodul. Opskrivning til et 25 timers modul kan ske på pladsanvisningens hjemmeside Pladsanvisningen døgnet rundt - eller ved henvendelse til pladsanvisningen. Anvisning af plads sker efter gældende regler for optagelse i dagtilbud. Har den ønskede daginstitution udnyttet alle sine 25 timers modulpladser, kan barnet opskrives på en venteliste. Opsigelse af en 25 timers modulplads skal ske efter gældende regler for optagelse i dagtilbud dvs. med én måneds varsel inden den 1. og den 15. i en måned. Efter anvisning af et 25 timers modul, henvender forældrene sig til daginstitutionen for at lave aftaler om, hvordan man ønsker at fordele timerne. Ændringer i forhold til de aftaler som er indgået mellem forældrene og daginstitution, skal som hovedregel varsles 2 uger før. Med indførelse af modulpladser betragtes tidsrummet fra kl som et pædagogisk modul, et tidsrum hvor børn som hovedregel ikke kan afleveres eller hentes. Der vil være mulighed for at lave særaftaler i den enkelte daginstitution. Såfremt det viser sig, at et 25 timers modul ikke er tilstrækkeligt til at dække forældrenes pasningsbehov, har daginstitutionen ret til at anvise til et fuldtids modul. 9/10

189 Åbningstider i de kommunale dagtilbud Normen i dagpleje og daginstitutioner (0-5 år) er en åbningstid på hverdage indenfor tidsrummet Dagplejen har en ramme på 48 åbningstimer. Daginstitutionerne har en ramme på 52,5 åbningstimer, dog har Søndermarken i Varde og Skovbrynet i Ølgod udvidet åbningstid se nærmere ud for det enkelte dagtilbud. Lukkedage i den kommunale dagpleje (0-2 år.) Med nødpasning: De 3 hverdage i påskeugen. Fredag efter Kr. himmelfartsdag. Hverdage mellem jul og nytår. Uden nødpasning: Lørdage og søndage. 1 årlig pædagogisk udviklingsdag Grundlovsdag lukkes der kl og 31. december Lukkedage i de kommunale daginstitutioner (0-5 år) Med nødpasning: De 3 hverdage i påskeugen. Fredag efter Kr. himmelfartsdag. 23. december Hverdage mellem jul og nytår. 31. december Uden nødpasning: Lørdage og søndage. Grundlovsdag lukkes der kl december Institutioner i områder med tyndere belægning kan ved samarbejde med naboinstitutioner etablere lukning i sommerperioden efter behov. Oversigt over Varde Kommunes dagtilbud Oversigt over Varde Kommunes dagtilbud ses på hjemmesiden for Varde Kommune eller 10/10

190 Bilag: Retningslinjer for SFO1 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

191 Dok. nr.: Rikn Retningslinjer vedr. SFO1 SFO1 er et dagtilbud, der optager børn fra skolestart til og med 3. klasse, i henhold til Folkeskolelovens 3 stk. 4 samt Folkeskolelovens VEJ nr. 16 af 09/03/1999. Det er i Varde Kommune politisk besluttet, at alle børn fra 26 uger til og med SFO i 3. klasse, skal tilbydes plads i et dagtilbud i kommunen i løbet af 3 måneder. Den samlede åbningstid for skole/sfo er maksimalt 52,5 timer/ugen, indenfor tidsrummet (på skolefridage inkl. skoletiden), med mulighed for lokale forskelle efter beslutning af skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen har ansvar for en forsvarlig planlægning i både skole og SFO. Der kan dispenseres, så børn i 4. klasse efter visitation, har mulighed for at være i SFO. Der ansøges efter gældende minimumskriterier for 4. klasses dispensationer (dokument nr ). Ansøgningsskemaet er at finde på dokument nr Der føres kontrol med fremmøde og tilsynet med børn i SFO sker i henhold til Folkeskolelovens VEJ nr. 10 af 10/01/1995. Ud fra disse rammer har skolebestyrelsen kompetence til at fastsætte principper for tilsynet. Der udarbejdes Mål- og Indholdsbeskrivelser, jf. Folkeskolelovens BEK nr. 550 af 18/06/2009. Der ansættes fortrinsvis pædagogisk udannet personale. Den økonomiske tildeling sker efter indmeldte børn pr. 05. september hvert år. Taksten for forældrebetaling sendes ud fra pladsanvisningen hvert år. Der tilbydes 3 moduler: Morgenmodul Eftermiddagsmodul Fuldtidsmodul Fra institutionens åbningstid til skoletids begyndelse Fra skoletids ophør til institutionens lukketid Morgenmodul + eftermiddagsmodul Alle 3 moduler er inklusiv pasning på skolefridage (normal skoletid). Ændringer i valgt modul: - Op i tid med dags varsel og med betaling fra dags dato. - Ned i tid med 1 måneds varsel til den 15. eller den sidste dag i måneden. - Børn kan med 1 måneds varsel udmeldes skriftligt til den 15. eller den sidste dag i måneden. Lukkedage: Lørdage og søndage 14 dage i sommerferien (uge 29 og 30) Onsdag i påskeugen Fredag efter kr. himmelfartsdag Den december

192 2 årlige pædagogiske udviklingsdage (planlægges af den enkelte SFO). Dok. nr.: Rikn

193 Bilag: Mail fra Kvong private børnehave vedr. SFO børn Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31941/16

194 From: Kvong Børnehave Sent: 29 Feb :06: To: Anette Brodde Subject: SFO børn Importance: Normal Til Anette Brodde. Bestyrelsen har valgt at stoppe planen med fritter børnene. Med venlig hilsen Ulla Tromborg Kvong Børnehave

195 Bilag: LBKG nr 167 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29337/16

196 Dok LBKG nr 167 Dagtilbudsloven ) Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter 19, stk. 2-4, og 21, stk. 2 og 3,121) herunder for ansøgning om optagelse, jf. dog 27 a. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud. Stk ) Selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence, jf. 26, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet. Stk ) Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i institutionen. Stk ) Privatinstitutioner kan kun afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i institutionen. Noter: 120) Bestemmelsen er en videreførelse af servicelovens 26, stk. 2 og 5, med redaktionelle ændringer og med den tilføjelse, at der er indført en pligt for kommunalbestyrelsen til at offentliggøre de fastsatte retningslinjer for optagelse af børn. Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre borgernes kendskab til formalia, frister m.v., der gælder i forhold til ansøgning om en plads i dagtilbud. Fastsættelse og offentliggørelse af retningslinjer er yderligere nødvendig, idet de fastsatte frister har betydning i forbindelse med forældrenes ret til en plads i forbindelse med pasningsgaranti. Den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud ud fra lokale forhold og træffer afgørelse om anvisning af en plads i et konkret dagtilbud ud fra forældreønsker, familiens tidsmæssige behov, kapacitetshensyn m.v. Retningslinjerne fastsættes ud fra lokale forhold og kan inden for rammerne af pasningsgarantien tage hensyn til eksempelvis, forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige forældre, der får arbejde og forældre, som er under uddannelse, at kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revalidender m.fl., der ikke umiddelbart kan komme i ordinært job, kan få tilbud om aktivering m.v. og dermed støttes i en indslusning på arbejdsmarkedet, børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra andre afdelinger/dagtilbud i kommunen, at søskende kan komme i samme dagtilbud, børn der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller astma/allergi har behov for en plads i et specielt indrettet dagtilbud, sammensætning af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet, og dagtilbuddets geografiske placering i forhold til familiens bopæl, arbejdsplads m.v.

197 Kommunerne kan ikke fastsætte retningslinjer, der udelukker grupper af børn fra at få en plads i et dagtilbud. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud, men ventetiden kan blive lidt længere for nogle børn, dog med den øvre grænse, der følger af pasningsgarantien. Kommunen har mulighed for at foretage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov for et dagtilbud og tilbyde barnet en deltids- eller en fuldtidsplads i overensstemmelse hermed. Kommunalbestyrelsen kan ikke beslutte generelt at tilbyde f.eks. børn af forældre på overførselsindkomst en deltidsplads, idet det enkelte barn kan have et pædagogisk eller socialt behov for en fuldtidsplads. Muligheden for at tilkendegive ønsker om konkrete dagtilbud gælder ligeledes dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen. Optagelsen og opskrivningen sker efter den pågældende kommunes retningslinjer for dette. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte i retningslinjerne for optagelse, hvorledes disse situationer håndteres i kommunen, herunder kan der indgå retningslinjer for forældre, der i sådanne tilfælde afviser et tilbud. Kommunalbestyrelsen opfylder i disse tilfælde pasningsgarantien, selvom forældrene afviser pladsen. 121) Retningslinjerne kan med fordel indgå som en del af kommunalbestyrelsens mål og rammer efter ) Efter ændringen ved L fastsætter og offentliggør udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence selv retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet efter samme retningslinjer som selvejende daginstitutioner og private dagplejere. Retningslinjerne skal fastsættes indenfor og i tråd med kommunalbestyrelsens retningslinjer, jf. 27, stk. 1, ligesom retningslinjerne for optagelse ikke må være i strid med almindelige retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn, religion og lignende. Selvejende og udliciterede daginstitutioner og private dagplejere kan ikke afvise at optage børn, medmindre der ikke er plads i dagtilbuddet. Selvejende og udliciterede daginstitutioner og private dagplejere kan reservere pladser i henhold til deres vedtægter eller aftalen med kommunalbestyrelsen. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis der er tale om en selvejende eller udliciteret daginstitution eller privat dagpleje, der er opført efter et særligt formål, f.eks. i tilknytning til en bestemt virksomhed. Dette skal fremgå af daginstitutionens vedtægter og af aftalen med kommunalbestyrelsen. 123) Retningslinjerne for optagelse i privatinstitutioner må ikke være i strid med almindelige retsgrundsætninger, jf. note til stk. 2. Privatinstitutioner kan være oprettet med et specielt formål, der gør, at der kan gives fortrinsret til bestemte grupper af børn, f.eks. virksomhedsbørnehaver. Dette skal fremgå af vedtægterne, ligesom det skal fremgå, hvordan pladserne tildeles i institutionen. Kommunen skal sikre, at privatinstitutioner gennem deres optagelsesregler sikrer samme rummelighed som i kommunens institutioner. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler eller udvikles en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse i en privatinstitution. 124) Ønsker forældrene til et barn med behov for støtte, at barnet optages i en privatinstitution, og har privatinstitutionen ledige pladser, er denne som udgangspunkt forpligtet til at optage barnet. Barnets opholdskommune skal vurdere, om barnet bør tilbydes støtte efter 4, stk. 2, til at kunne trives og udvikle sig i privatinstitutionen, og i så tilfælde yde støtten ved enten selv at stille den til rådighed eller ved at betale eksempelvis institutionskommunen for at yde støtten. Vurderer kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune, at barnet heller ikke med sådan støtte vil kunne trives og udvikle sig i privatinstitutionen, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at tilbyde barnet en plads i et dagtilbud med støtte i kommunen eller i et særligt dagtilbud efter serviceloven og således afslå at yde tilskud til en plads i en privatinstitution.

198 Bilag: Evt. godkendelse til SFO børn i Kvong private børnehave Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9438/16

199 Evt. godkendelse til SFO børn i Kvong private børnehave Dok.nr.: Sagsid.: 16/499 Initialer: ANBR Åben sag Sagsfremstilling Kvong private børnehave har fået en forespørgsel fra 3 forældre om pasning af SFO børn i Kvong børnehave morgen og eftermiddag. Ifølge lederen af børnehaven er dette ikke noget den private børnehave på sigt vil satse på, men børnehaven har plads og vil gerne imødekomme de konkrete ønsker. Børnehaven er godkendt til 0-5 årige børn og vil derfor skulle godkendes til børn i alderen 0-10 år for at kunne modtage SFO-børn. Udover godkendelsen af det det pædagogiske indhold, de fysiske rammer m.v. skal det sikres, at forældrene er repræsenteret i bestyrelsen. For uddybning heraf henvises til vedlagte bilag. Forvaltningens vurdering Byrådet kan godkende private fritidshjem jf. dagtilbudslovens 52. Her vil der dog være tale om, at fritidshjemmet drives sammen med børnehaven, hvorfor der ved godkendelsen skal sikres, at børnehaven fortsat vil kunne opfylde betingelserne for børnehavedrift, og ligeledes at fritidshjemmet kan opfylde betingelserne for drift af fritidshjem. I Varde Kommune findes der ikke andre lignende ordninger. Der er et SFO-tilbud ved Lunde-Kvong Skole, som børnene benytter sig af/kan benytte sig af. Retsgrundlag Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven Økonomi Tildelingen til skolefritidsordningen ved Lunde-Kvong Skole svarer i skoleåret 2015/2016 til minimumstildelingen svarende til 2 stillinger. Såfremt der er 3 børn mindre indmeldt i Lunde-Kvong SFO sker der derfor ingen reduktion i tildelingen, da de vil komme under minimumstildelingen. Indmeldes børnene i Kvong Børnehave vil kommunen få en årlig merudgift på kr. netto efter forældrebetalingen. Der sker udbetaling af tilskud til Kvong Børnehave i henhold til de godkendte takster. Høring Ingen 1

200 Bilag: 1 Åben Notat vedr. Kvong Børnehave (fritterbørn) 6820/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der tages stilling om forespørgslen fra Kvong Børnehave skal imødekommes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Marianne Bruun Kristiansen, Tina Agergaard Hansen Udvalget besluttede at arbejde for at imødekomme forældreønsket via dispensation til fritidshjemstilbud i Kvong Børnehave ud fra en konkret, individuel vurdering af hvert enkelt barns sag. Forvaltningen fremlægger udkast til dispensationskriterier ved udvalgsmødet den 8. marts Arne Callesen (Ø) stemte imod. 2

201 Bilag: Oplæg til kvalitetsrapport, foreløbigt indhold Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

202 Forslag til indhold i kvalitetsrapport opdelt i overskrifter Dato Dok.nr Sagsnr Ref. Maria Moesgaard Nedenstående forslag er på kommuneniveau. Det er muligt at få kvalitetsrapporter på afdelingsniveau også, uden meromkostning 1. Forord Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Introduktion til dagtilbudsområdet i Varde kommune De politiske rammer Børne og Ungepolitikken og Visionsstrategi for dagtilbudsområdet Strukturen på dagtilbudsområdet Resultater Børnenes kompetencer (Rambøll) Børnenes trivsel (Rambøll) Børnenes sundhed (Rambøll) Det pædagogiske læreplansarbejde (Rambøll) Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Læreplansfokus, prosa (forvaltning) Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddenes vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Mål for børnenes alsidige personlige udvikling (Rambøll) Mål for børnenes sociale kompetence (Rambøll) Mål for børnenes sproglige udvikling (Rambøll) Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse (Rambøll) Mål for læreplanstemaet naturen og naturfænomener (Rambøll) Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier (Rambøll) Sammenfatning for arbejdet med læreplanstemaerne Arbejdet med børn med særlige behov Kvalitetsoplysninger ud fra kvalitetstrekanten (KL s) Faglig kvalitet (Rambøll) Medarbejdernes uddannelsesniveau...5 1/5

203 Medarbejdernes efteruddannelse Ledernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling Organisatorisk kvalitet (Rambøll) Økonomiske rammer Regnskabstal Bruttodriftsudgifter og udgifter til fripladser Beskrivelse af ressourcetildelingsmodel Sygefravær og personaleomsætning Konklusion Forord 2. Indledning 3. Sammenfattende helhedsvurdering Kort gennemgang af rapporten 4. Introduktion til dagtilbudsområdet i Varde kommune 4.1. De politiske rammer Børne og Ungepolitikken og Visionsstrategi for dagtilbudsområdet Kort beskrivelse af vores børne- og unge politik og henvisning til visionsstrategien på dagtilbudsområdet, der kan findes i dok. nr Kort beskrivelse af de politisk fastsatte mål Strukturen på dagtilbudsområdet Beskrivelse af tilbudsstrukturen på 0 6 årsområdet. 5. Resultater 5.1. Børnenes kompetencer (Rambøll) Herunder vil dialogprofilernes resultater fremgå. Børnenes kompetencer indeholder en vurdering af barnets kunnen ud fra de 6 overordnet læreplanstemaer. Børnene bliver vurderet af både deres forældre samt pædagoger, ud fra følgende kriterier; Kan ikke endnu, Kan med hjælp, Kan næsten selv, Kan. Alle 5 årige, der ikke skal skoleudsættes er således blevet vurderet i Varde kommune. Mange børn under 5 år, er ligeledes blevet vurderet, men pga. inkonsekvens i svarraten, kan data fra dette ikke medtages. (Her kunne det være givtigt for det hurtige overblik og 2/5

204 læsevenligheden at indsætte spindelvævet (fra Hjernen og hjertet; Dialogprofiler ) Børnenes trivsel (Rambøll) Ligeledes er det resultaterne fra dialogprofilerne der her vil indgå. Her har det pædagogiske personale vurderet barnets trivsel på en skala fra; Slet ikke I høj grad. En gennemsnitlig score vil bliver præsenteret, delt op på; Generel trivsel, Generel trivsel i institutionen, relation til de voksne på stuen Børnenes sundhed (Rambøll) Fra dialogprofilerne, vil der her være data, omhandlende børnenes sundhed. Disse data er baseret på to spørgsmål til det pædagogiske personale omhandlende børnenes sundhed; Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt?, Er barnet glad for fysisk aktivitet?. 6. Det pædagogiske læreplansarbejde (Rambøll) 6.1. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Hvordan arbejdes der med pædagogiske læreplaner? Fra Rambølls side indsættes et afsnit af dagtilbudsloven 8-10, og der skrives lidt om at der anvendes SMTTE til evaluering Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Dagtilbuddene bedes svare på hvorledes der prioriteres i arbejdet med læreplaner. Her vil fremkomme en gennemsnitsvisning fra samtlige dagtilbud. Ydermere vil der også fremkomme data på, under hvilke læreplanstemaer børnene vurderes at have rykket sig mest Fokus i den kommende læreplansperiode Her vil blive indsat en graf, hvor dagtilbuddene er blevet bedt om at vurdere hvor de vil lægge fokus i den kommende læreplansperiode. 3/5

205 Læreplansfokus, prosa (forvaltning) Hvis vi vil kommentere på fokusset, sker det her, muligvis som en overgang til aftalestyring Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Her vil være en graf over pædagogiske værktøjer der er anvendt i dokumentationsarbejdet Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Her har Rambøll angivet og beskrevet de enkelte metoder: TRAS, Eccers, LP, Kompetencehjul, SMTTE, Læringshistorier. En graf viser hvilke pædagogiske metoder der så rent faktisk er anvendt Dagtilbuddenes vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Dette afsnit viser institutionernes evaluering af, i hvor høj grad målene for arbejdet med læreplanstemaet har stået mål med indsatsen. Under hvert læreplanstema er der et skema, der oplister dagtilbuddenes mål for det pågældende læreplanstema. De fleste af dagtilbuddene angiver flere mål under hvert læreplanstema, og det vil fremgå af skemaet, hvor mange af dagtilbuddene, der har beskrevet målet. Der vil også være en kolonne hvor der er anført et eller flere kendetegnede citater, der illustrerer dagtilbuddenes besvarelser indenfor målet. Afslutningsvis sammenfattes afsnittet af forvaltningen. Ved de enkelte mål vil der være en opgørelse af hvor godt målet er nået og om det står mål med indsatsen Mål for børnenes alsidige personlige udvikling (Rambøll) Mål for børnenes sociale kompetence (Rambøll) Mål for børnenes sproglige udvikling (Rambøll) Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse (Rambøll) Mål for læreplanstemaet naturen og naturfænomener (Rambøll) Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier (Rambøll) 6.7. Sammenfatning for arbejdet med læreplanstemaerne 6.8. Arbejdet med børn med særlige behov Her er en tabel med en opgørelse over fordelingen af børn i kategorier efter børnelinealen. Fra forvaltningens side kan der evt. her skrives noget generelt om hvordan vi arbejder med inklusion og specialpædagogik. 7. Kvalitetsoplysninger ud fra kvalitetstrekanten (KL s) 7.1. Faglig kvalitet (Rambøll) Herunder opstiller Rambøll de nøgletal, som forvaltningen har indhentet. 4/5

206 Medarbejdernes uddannelsesniveau Medarbejdernes efteruddannelse Ledernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling 7.2. Organisatorisk kvalitet (Rambøll) På basis af indhentet nøgletal fra forvaltningen, præsenteres nøgletal med kommentarer Økonomiske rammer Regnskabstal Bruttodriftsudgifter og udgifter til fripladser Beskrivelse af ressourcetildelingsmodel Sygefravær og personaleomsætning 8. Konklusion 5/5

207 Bilag: Kvalitetsrapport_for_dagtilbud_2014 rambøl Ringkøbing Skjern.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

208 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 Kvalitetsrapport for dagtilbud

209 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET INDLEDNING SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE De politiske rammer Beskrivelse af området herunder de inkluderende tilbud og dagplejen Struktur RESULTATER Børnenes kompetencer Børnenes trivsel Børnenes sundhed Forældrenes vurdering Børnenes sprog Sammenfatning for sprogarbejdet Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Fokus i den kommende læreplansperiode Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Mål for børnenes alsidige personlige udvikling Mål for børnenes sociale kompetencer Mål for børnenes sproglige udvikling Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse Mål for læreplanstemaet naturen og naturfænomener Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier Sammenfatning for arbejdet med læreplanstemaerne Arbejdet med børn med særlige behov Arbejdet med pædagogiske læreplaner målrettet børn med særlige behov Metoder anvendt til den forebyggende og støttende indsats ØVRIGE KVALITETSOPLYSNINGER Medarbejdernes uddannelsesniveau Medarbejdernes efteruddannelse Ledernes uddannelsesniveau Skoleudsættelser Dagtilbudstyper Økonomiske rammer Forældrebetaling Regnskabstal Bruttodriftsudgifter og udgifter til fripladser Beskrivelse af ressourcetildelingsmodel Sygefravær Timer og udgifter fordelt på medarbejdergrupper Åbningstid Forældretilfredshed KOMMUNALE UDVIKLINGSTILTAG

210 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET INDLEDNING Som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2010 blev kommunerne pålagt at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet hvert andet år, og der blev på et fælles initiativ fra Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Finansministeriet udarbejdet forskellige værktøjer til indsamling af faglige kvalitetsoplysninger. Siden er kravet om offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger bortfaldet igen. Interessen for dagtilbuds betydning i forhold til børns læring og udvikling herunder betydning for inklusion, brydning af den sociale arv mv. er dog uformindsket. Som følge heraf vil Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Denne kvalitetsrapport er den første, som er udarbejdet på grundlag af Hjernen og Hjertet. Hjernen og Hjertet er en IT-platform udarbejdet af Rambøll Management, som blandt meget andet giver mulighed for at indsamle og bearbejde faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet herunder fra dialogprofiler, sprogvurderinger, pædagogiske læreplaner og tilsynsrapporter. Hjernen og Hjertet er først taget i brug i 2014 og i første omgang kun i daginstitutionerne. Senere vil Hjernen og Hjertet også blive taget i anvendelse i dagplejen. Kvalitetsrapporten bærer præg af, at den hviler på anvendelse af et nyt system. Introduktionen af Hjernen og Hjertet har været en stor opgave for personalet i dagtilbuddene. Det er således en ny opgave for mange at udarbejde dialogprofiler på børnene og drøfte dem med forældrene. På trods af det er det indtrykket, at ledere og medarbejdere har taget godt imod systemet, og at det har givet et godt redskab både til kommunikationen med forældre og administrationen og et godt grundlag for refleksion over pædagogisk praksis. De indsamlede data til kvalitetsrapporten dækker imidlertid kun en del af børnene og som følge heraf skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Nogle institutioner er kommet sent i gang med at udarbejde IT-understøttende dialogprofiler og sprogvurderinger på børnene. Der er kun data for de 0-2 årige i vuggestueafdelinger men ikke for børn i dagpleje. Det utilstrækkelige datagrundlag er også årsag til, at der ikke i denne kvalitetsrapport offentliggøres data på institutionsniveau. Kvalitetsrapporten indeholder også en opsamling af institutionernes evalueringer af deres pædagogiske læreplaner. Ifølge dagtilbudsloven skal der udarbejdes pædagogiske lærerplaner inden for 6 temaer, og evalueringen af læreplanerne skal politisk behandles hvert andet år. I 2013 godkendte Byrådet således, at Børne- og Familieudvalget fremover bemyndiges til at drøfte evalueringerne og tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunens side. 3

211 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Dagtilbudsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune har taget godt imod Hjernen og Hjertet som kommunikationsplatform og som platform for systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og pædagogiske læreplaner. Hjernen og Hjertet er blevet en del af hverdagen. Som i alle kommuner er der børn, som er udfordret på den ene eller anden måde, og som har svært ved at blive en del af fællesskabet. Det overordnede indtryk er dog, at langt de fleste børn er sunde, trives og udvikler sig og at dagtilbuddene på grundlag af det Fælles børne- og ungesyn arbejder seriøst med at udvikle deres lege- og læringsmiljøer, så alle børn kan blive en del af fællesskabet. Ønsket om udvikling giver stor aktivitet på efteruddannelsesområdet og medfører et tættere netværksbaseret samarbejde mellem dagtilbuddene. Når det er nævnt, skal det også nævnes, at der på områder er plads til fortsat udvikling. Dagtilbuddene i Ringkøbing-Skjern Kommune er først begyndt på at gennemføre Byrådets mål på inklusionsområdet. Det vil sige at beskrive metoder og modeller samt udarbejde handleplaner for, hvordan inklusionsindsatsen skal gennemføres i de enkelte dagtilbud. I arbejdet med børnenes sproglige udvikling har fokus i 2014 i højere grad været på implementering af IT-understøttelsen til sprogvurderingerne, og på at alle dagtilbud skal sprogvurdere alle børn og i mindre grad på den systematiske sprogpædagogiske opfølgning. Selv om arbejdet med pædagogiske læreplaner fylder meget og er en vigtig del af udviklingen af den pædagogiske praksis på den enkelte institution, så kan evalueringskulturen fortsat udvikles. Der kan også være behov for i højere grad at samstemme pædagogernes vurderinger af børnenes trivsel, sundhed og kompetencer således at man med større sikkerhed kan sammenligne faglige kvalitetsoplysninger fra forskellige dagtilbud. På kommunalt plan er det fortsat svært at sammenfatte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner på en måde, så det kan danne grundlag for politisk handling. 3. INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 3.1 De politiske rammer Dagtilbud hører under Børne- og Familieudvalgets område. 3.2 Beskrivelse af området herunder de inkluderende tilbud og dagplejen Pasningen af 0 6 årige i Ringkøbing-Skjern Kommune varetages i dag på følgende måde (normering 2015) 0 2 årige 3 6 årige Kommunale og selvejende dagtilbud Private daginstitutioner Den kommunale dagpleje Tilskud til privat pasning Specialbørnehaven i Skjern med 12 pladser er det eneste specialtilbud på dagtilbudsområdet. 4

212 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 Det faldende børnetal og stigningen i antallet af pladser i privat regi (privat pasning og private daginstitutioner) har igennem de sidste 3 år givet en kraftig reduktion i antallet af normerede pladser i dagplejen og i de kommunale og selvejende dagtilbud. For de 0 2 årige var normeringen i 2012 i de kommunale og selvejende dagtilbud og i den kommunale dagpleje på henholdsvis 72 børn og børn. Antallet af normerede pladser i private institutioner og privat pasning var i 2012 på henholdsvis 0 børn og 75 børn. Med det nuværende fødselstal for 2014 ser det ud til, at det samlede behov for pladser til 0 2 årige vil være stabilt i de kommende år. For de 3 6 årige var normeringen i 2012 i henholdsvis de kommunale og selvejende dagtilbud og i de private daginstitutioner på børn og 195 børn. Det samlede behov for pladser til 3 6 årige vil falde yderligere i de næste 3 år med gennemsnitlig 100 børn pr. år. 3.3 Struktur Dagtilbudsområdet hører under Børne- og Familieudvalgets område. Administrativt hører det under fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. Kommunale dagtilbud er enten organiseret under fællesledelse, helhedsledelse eller enhedsledelse. Der er indført fællesledelse efter folkeskolelovens 24a i 4 af kommunens lokalområder. Fællesledelse indebærer, at en skole og et dagilbud har fælles leder og bestyrelse men hvert sit budget. Helhedsledelse er betegnelsen, når et dagtilbud og en skole i et lokalområde, har samme leder med hver sin bestyrelse og hvert sit budget. Der er helhedsledelse i 9 lokalområder. Helhedslederen refererer til fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. Enhedsledelse er betegnelsen, når ledelsen kun har ansvar for enten dagtilbud eller skole. En enhedsleder på dagtilbudsområdet kan være leder for ét, to eller tre dagtilbud med hvert sit budget og forældrebestyrelse. 11 dagtilbud er omfattet af enhedsledelse. Enhedslederen har også reference til fagchefen. Der er desuden 5 selvejende institutioner i kommunen. Deres forhold til kommunen er styret af en driftsoverenskomst. Lederen referer til forældrebestyrelsen. 4. RESULTATER I dette kapitel vises udvalgte resultater fra det løbende arbejde med børnene i kommunens institutioner. I kapitlet indgår resultater fra følgende vurderinger af børnene: Vurdering af børnenes kompetencer Vurdering af børnenes generelle trivsel Vurdering af børnenes generelle sundhed Resultater fra gennemførte sprogvurderinger 4.1 Børnenes kompetencer I forbindelse med afholdelse af forældresamtaler i dagpleje og dagtilbud foretager forældre og 5

213 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013 pædagoger en vurdering af barnets kompetencer inden for de seks læreplanstemaer. De seks læreplanstemaer er: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Forældre og pædagoger vurderer barnet med tre spørgsmål for hvert læreplanstema, ud fra følgende skala: Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan betyder, at barnet hverken selv eller med aktiv støtte og hjælp fra en anden mestrer læringsmålet. Barnet viser en meget begrænset aktiv interesse og overlader initiativet til en anden eller opgiver, fordi det ikke kan. fra en anden betyder, at barnet er afgørende afhængigt af, at nogen hjælper det. Det kan være et andet barn eller en voksen som vejleder, holder, støtter, inspirerer eller hjælper aktivt til. betyder, at barnet i kraft af egen indsats er på vej til at nå læringsmålet. Barnet træner og øver sig og har i den forbindelse ikke brug for hjælp fra andre. betyder, at barnet mestrer læringsmål et sikkert. Som nævnt i indledningen er arbejdet med at udarbejde kompetencevurderinger først begyndt i Arbejdet har koncentreret sig om børn på godt 5 år, som skal starte i skole i august 2015, hvis de ikke får skoleudsættelse. Institutionerne har dog grebet arbejdet lidt forskelligt an. Der er således institutioner, som endnu ikke har fået kompetencevurderet de 5 årige. Tabel 1 viser det samlede antal dialogvurderinger, som pædagogerne i kommunen har foretaget. Tabel 1 Antal dialogvurderinger i Ringkøbing-Skjern Kommune mdr., begynder i dagpleje/vuggestue Godt 2 år, på vej mod børnehave Godt 5 år, på vej mod skole Total Figur 1 viser et gennemsnit af alle de kompetencevurderinger af børn, som er foretaget af pædagogiske medarbejdere i kommunen i 2014 for aldersgrupperne godt 2 år og godt 5 år. Aldersgruppen godt 2 år omfatter børn, som lige er startet i børnehave. Det vil sige børn, som er knap 3 år gamle. I gennemsnit vurderer pædagogerne, at børnenes kompetenceniveau ligger på godt 3. Det vil sige, at børnene kan næsten selv og er på vej til nå læringsmålene. Rambølls datamateriale giver desværre ingen oplysninger om spredningen i børnenes kompetenceniveau. Vi ved med andre ord ikke, om en gennemsnitlig score på godt 3 dækker 6

214 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 over, at så godt som alle børnene indplaceres på enten 3 eller 4 eller om der eventuelt er en mindre gruppe, som indplaceres meget lavere. Det bemærkes, at den gennemsnitlige vurdering af børnenes kompetencer er lavere for de 5 årige end for de godt 2 årige på de fleste områder. Forklaringen på dette kan være, at kompetencemålene er højere for de ældste børn. De gennemsnitlige vurderinger for alle dagtilbud i figur 1 dækker over rimeligt store forskelle i de gennemsnitlige vurderingerne mellem de forskellige dagtilbud. Det står endnu ikke klart, om disse forskelle primært skyldes reelle forskelle i børnenes kompetenceniveau eller om de blot skyldes forskelle i bedømmelsen. I det fremtidige arbejde vil der blive fokuseret på, at pædagogerne så vidt muligt kompetencevurderer børnene ud fra samme kriterier. Som følge af blandt andet datamaterialets ufuldstændige karakter bliver der ikke i denne rapport offentliggjort data på institutionsniveau. Den enkelte institution kan imidlertid trække en rapport, hvor institutionens resultater sammenlignes med resultaterne for hele kommunen. Figur 1 De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer 4.2 Børnenes trivsel I forbindelse med kompetencevurderingerne i dagplejen og daginstitutionerne vurderer de pædagogiske medarbejdere børnenes trivsel ved at svare på følgende spørgsmål: Oplever du, at barnet trives godt alt i alt? Har du indtryk af, at barnet er glad for at være i dagtilbuddet? Er der en god relation mellem børn og voksne? De pædagogiske medarbejdere besvarer spørgsmålene ud fra følgende skala: 7

215 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET ) Slet ikke 2) I ringe grad 3) I nogen grad 4) I høj grad Figur 2 viser de pædagogiske medarbejderes gennemsnitlige vurdering af børnenes trivsel for året Generelt vurderer de pædagogiske medarbejdere børnenes trivsel meget højt, men som det er tilfælde for vurderingen af børnenes kompetencer, er det ikke muligt at se spredningen i datamaterialet. Figur 2 De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes trivsel 4.3 Børnenes sundhed I forbindelse med kompetencevurderingerne i dagplejen og daginstitutionerne vurderer de pædagogiske medarbejdere børnenes sundhed ved at svare på følgende spørgsmål: Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt? "Er barnet glad for fysisk aktivitet?" De pædagogiske medarbejdere besvarer spørgsmålene ud fra følgende skala: 1) Slet ikke 2) I ringe grad 3) I nogen grad 4) I høj grad Figur 3 viser de pædagogiske medarbejderes gennemsnitlige vurdering af børnenes sundhed for året Børnenes sundhed vurderes i gennemsnit meget højt. 8

216 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 Figur 3 De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes sundhed 4.4 Forældrenes vurdering Forældrene afgiver også deres vurdering af børnenes kompetenceniveau, sundhed og trivsel. I gennemsnit vurderer forældrene børnenes kompetenceniveau, sundhed og trivsel lige så højt eller lidt højere end pædagogerne. 4.5 Børnenes sprog Lovgivningsmæssigt skal børn omkring 3 år sprogvurderes, hvis der er formodning om at barnet har behov for sprogstimulering. Alle to-sprogede børn sprogvurderes i Ringkøbing- Skjern Kommune. Alle børn, som ikke er optaget i dagtilbud, skal desuden sprogvurderes ved 3 år. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering. I Ringkøbing-Skjern Kommune får alle forældre til børn i dagtilbud tilbud om en sprogvurdering af deres barn både som 3-årig og inden skolestart. I praksis gennemføres sprogvurderingen oftest, hvis der er usikkerhed om børnenes sproglige udvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune benytter Rambøll Sprog som sprogvurderingsredskab. Resultaterne i kapitlet baserer sig på alle sprogvurderinger foretaget for et barn i det pågældende år. Børn som sprogvurderes flere gange forekommer således flere gange og med flere resultater i de viste resultatopgørelser. Det nationale sprogvurderingsmateriale tester børnenes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner: Talesproglige kompetencer Lydlig opmærksomhed Generelle sproglige kompetencer Kommunikative kompetencer På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100 for barnets samlede sprogformåen. På baggrund af den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier: 9

217 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Generel indsats - omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. - Fokuseret indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. - Særlig indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR. Tabel 2 Antal sprogvurderinger i kommunen Antal sprogvurderinger årige Inden skolestart 91 Total Tabel 2 viser antal sprogvurderinger i kommunen fordelt på aldersgrupper for årene 2014 og Det bemærkes, at der først er med indførslen af Hjernen og Hjertet i 2014, at der gennemføres en central registrering af antallet af sprogvurderingen. Der er også gennemført sprogvurderinger i stor stil i 2012 og De 361 børn for hvem, der i 2014 er gennemført en sprogvurdering, er derfor ikke repræsentative. Man må forvente, at der i det mindste i gruppen af sprogvurderede 3-årige børn er en overrepræsentation af børn, som har brug for en særlig indsats eller en fokuseret indsats. Der kan også godt være børn, der har behov for en særlig eller en fokuseret indsats, blandt de børn, som ikke sprogvurderes. Det vurderes dog, at der ikke er mange. Figur 4 og 5 viser resultater for 3-årige børn og børn inden skolestarten for Ringkøbing-Skjern Kommune opdelt på indsatsgrupper. Figurerne viser fordelingen på indsatsgrupper for kommunens børn. Figur 4 Sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper for 3-årige børn Figur 5 Sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper for børn inden skolestart På landsplan skønnes 5% af børnene at falde i gruppen med behov for en særlig omfattende sproglig indsats. 10% falder i gruppen, hvor der er behov for en mindre, men dog stadig fokuseret 10

218 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 indsats. 85% af børnene, falder i gruppen, som blot har behov for en generel normal sproglig indsats. Da alle børn ikke sprogvurderes i Ringkøbing-Skjern Kommune, kan man ikke udtale sig om, hvor stor andelen af børn med behov for en særlig eller en fokuseret indsats er her i kommunen. Da der pr. 1. januar 2014 var årige børn i Ringkøbing-Skjern Kommune, kan man imidlertid beregne 1, at andelen af børn med behov for en særlig indsats er mindst 6,5 %, og andelen med behov for en fokuseret indsats er mindst 3,9 %. Gruppen af sprogvurderede børn inden skolestart udgør en forholdsvis lille andel af årgangen. Det er derfor næppe muligt at konkludere, at færre børn end på landsplan har behov for en særlig eller fokuseret indsats inden skolestart, selv om det kunne se sådan ud. Blandt de årige, der er blevet sprogvurderet i 2014, er der 21 to-sprogede børn. 16 af disse er vurderet til at have behov for en særlig indsats. Der er nogenlunde lige mange piger og drenge i gruppen af børn med behov for en særlig indsats, hvorimod der er ca. dobbelt så mange drenge som piger, der vurderes at have behov for en fokuseret indsats. Børnene med behov for en særlig indsats fordeler sig på stort set alle kommunale og selvejende institutioner i kommunen. De fleste steder er der 1 eller 2 børn i denne gruppe. Enkelte institutioner har flere end 2 børn med behov for en særlig indsats. Det gælder således Børnehuset i Borris, Bækkehøj Børneunivers, Klatretræet, Klittens børnehus, Lærkereden og Børnehaven Solstrålen i Tarm. Det er ikke muligt på det eksisterende datagrundlag at udtale sig om, hvorvidt denne fordeling afspejler et mønster i befolkningssammensætningen eller blot er udtryk for en tilfældighed. De næste figurer viser resultater for de fire sproglige dimensioner for hhv. 3-årige børn og børn inden skolestart for året Figur 6 Sprogvurderingsscore opdelt på de fire sproglige dimensioner for 3-årige børn for året Det forudsættes her, at antallet af børn, som sprogvurderes mere end én gang, kun udgør en ubetydelig andel. 11

219 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013 Figur 7 Sprogvurderingsscore opdelt på de fire sproglige dimensioner for børn inden skolestart for året 2014 De næste figurer viser børnenes resultater for de fire dimensionsscore for året Figur 8 Samlet sprogvurderingsscore opdelt på de fire sproglige dimensioner for 3-årige børn Figur 9 Samlet sprogvurderingsscore opdelt på de fire sproglige dimensioner for børn inden skolestart 4.6 Sammenfatning for sprogarbejdet Datamaterialet i Hjernen og Hjertet er endnu for spinkelt til, at man kan udlede håndfaste konklusioner. Det er imidlertid klart, at der er en pæn stor gruppe af børn, som har behov for en særlig indsats, og at gruppen er rimeligt jævnt fordelt over hele kommunen. Særligt interessant kunne det være, om man af datamaterialet kunne aflæse virkningerne af den indsats, som institutionerne leverer på sprogområdet. Det vil sige, om man kunne følge en gruppe børn, og eventuelt aflæse en udvikling. Det kræver dog, at der er data for flere år til rådighed, og at en større andel af børn inden skolestart bliver sprogvurderet. 12

220 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 Alle kommunale og selvejende institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune har en sprogansvarlig, som skal sikre, at der følges op, hvis sprogvurderingen viser, at der er behov for en særlig eller en fokuseret indsats. De sprogansvarlige/sprogvejlederne indgår i et netværk. Det giver også mening at satse generelt på at udvikle børnenes sprog. Det er en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. I gruppen af børn med behov for generel indsats er der også børn, som på enkelte områder har sproglige problemer, og som kunne have gavn af, at der arbejdes målrettet med at udvikle sproget. Arbejdet med sprog indgår også i de pædagogiske læreplaner, og flere institutioner arbejder systematisk med f.eks. dialogisk læsning, hvor man aktivt inddrager børnene i en samtale om læsningen. Institutionerne i Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder dog ikke med fælles sprogprogrammer så som TIT (tidlig sproglig indsats) eller SPELL (Structured Preschool Effort for Language and Literacy), således som det er tilfældet i visse andre kommuner. DET PÆDAGOGISKE LÆREPLANSARBEJDE Dette afsnit omhandler dagtilbuddenes arbejde med de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Det siger Dagtilbudsloven om pædagogiske læreplaner 8 Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til de seks læreplanstemaer. Læreplanen skal desuden beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der værksættes for at nå målene, samt hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå, hvilke metoder, aktiviteter og eventuelt særlige mål, der opstilles i forhold til børn med særlige behov. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. 9 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet, at den er offentligt tilgængelig og at den evalueres mindst hvert andet år. Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål, og inden for de seks temaer angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne af evalueringen. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10 Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner og skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Kommunen anvender SMTTE-modellen til evaluering af læreplanerne, og dagtilbuddene har 13

221 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013 beskrevet sammenhæng (S), mål (M), tiltag (T), tegn (T) og evaluering (E) i forhold til hvert af de seks læreplanstemaer. Byrådet besluttede på sit møde den 19. februar 2013, at Børne- og Familieudvalget fremover bemyndiges til at drøfte evalueringerne og tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere behandling. 4.7 Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Dagtilbuddene har prioriteret arbejdet med de enkelte læreplanstemaer med udgangspunkt i en procentangivelse, som i alt for de seks læreplanstemaer skal kunne summeres til 100 %. Procentangivelsen vises i grafen som "Prioritering i perioden". Dernæst har de besvaret spørgsmål "Uanset den tidligere prioritering på hvilke læreplanstemaer vurderer du, at I har flyttet børnene mest i deres udvikling i den forløbne periode?". Procentangivelsen for dette svar vises i grafen som "Værdi for børnene". Figur 10 Dagtilbuddenes prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 0-2-årige Figur 10 omfatter kun vuggestueafdelinger i aldersintegrerede institutioner. Figur 11 Dagtilbuddenes prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 3-6-årige Det overordnede indtryk er at dagtilbuddene prioriterer de 6 læreplanstemaer nogenlunde lige højt, og at arbejdet har haft nogenlunde lige stor værdi for børnene. Temaerne Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer har dog en lidt lavere prioritering og værdisættes også lidt lavere. Det kan skyldes, at de øvrige temaer anses for at være mere centrale for børnenes udvikling, men også at det kan være forbundet med praktiske eller økonomske udfordringer at få adgang til kulturelle oplevelser og til naturoplevelser. Det er således ikke alle dagtilbud, som har let adgang til skov eller strand. 14

222 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Fokus i den kommende læreplansperiode Dagtilbuddene er blevet bedt om at vurdere, inden for hvilke læreplanstemaer de vil lægge fokus i den kommende læreplansperiode. Nedenstående graf viser dagtilbuddenes angivelser. Figur 12 Dagtilbuddenes fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 0-2- årige Figur 13 Dagtilbuddenes fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 3-6- årige 4.9 Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddene har i de pædagogiske læreplaner angivet, hvilke værktøjer de anvender til dokumentation af arbejdet med læreplanerne i forhold til hele børnegruppen. Dernæst har de i forbindelse med evalueringen af de pædagogiske læreplaner angivet i hvor høj grad, værktøjerne benyttes. 15

223 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013 Figur 14 Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 0-2-årige Figur 15 Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 3-6-årige Andet kan f.eks. være brug af plancher eller opslag på tavler i institutionens opholdsarealer. Figur 16 Anvendelse af værktøjerne 4.10 Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddene har i de pædagogiske læreplaner angivet, hvilke metoder de anvender til evaluering af arbejdet med læreplanerne i forhold til hele børnegruppen. Dernæst har de i 16

224 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 evalueringen af læreplanerne angivet, i hvor høj grad metoderne anvendes. De følgende figurer viser, hvilke pædagogiske metoder dagplejen og institutionerne har anvendt til evaluering af arbejdet med læreplanerne. Figur 17 Primært anvendte metoder til evaluering af læreplaner for 0-2-årige TRAS står for Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. SMTTE er en reflektionsmodel: Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Figur 18 Primært anvendte metoder til evaluering af læreplaner for 3-6-årige LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. SWOT står for Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats. Figur 19 Anvendelse af metodernes resultater 17

225 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013 Figur viser, at en stor andel af institutionerne kun i nogen grad anvender metodernes resultater. Forklaringen kan være, at resultaterne ikke altid er entydige, og at det i hverdagen kan være svært at finde tid til fordybelse Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Dette afsnit viser institutionernes evaluering af, i hvor høj grad målene for arbejdet med læreplanstemaerne er nået, og i hvilken grad resultaterne af arbejdet med læreplanstemaet har stået mål med indsatsen Mål for børnenes alsidige personlige udvikling Figur 20 Resultater for alsidig personlig udvikling, 0-2-årige Figur 21 Resultater for alsidig personlig udvikling, 3-6-årige Mål for børnenes sociale kompetencer Figur 22 Resultater for sociale kompetencer, 0-2-årige 18

226 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 Figur 23 Resultater for sociale kompetencer, 3-6-årige Mål for børnenes sproglige udvikling Figur 24 Resultater for sproglig udvikling, 0-2-årige Figur 25 Resultater for sproglig udvikling, 3-6-årige Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse Figur 26 Resultater for krop og bevægelse, 0-2-årige Figur 27 Resultater for krop og bevægelse, 3-6-årige 19

227 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Mål for læreplanstemaet naturen og naturfænomener Figur 28 Resultater for natur og naturfænomener, 0-2-årige Figur 29 Resultater for natur og naturfænomener, 3-6-årige Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier Figur 30 Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2-årige Figur 31 Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 3-6-årige 4.12 Sammenfatning for arbejdet med læreplanstemaerne Arbejdet med de pædagogiske læreplaner har stor betydning for dagtilbuddene i Ringkøbing- Skjern Kommune. Udtalelser fra dagtilbudslederne og evalueringer fra tidligere år tyder på, at arbejdet med læreplanerne er centralt for udvikling af den pædagogiske praksis. De pædagogiske læreplaner er således tænkt som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken 20

228 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 i det daglige arbejde. De anvendes som grundlag for refleksion og diskussioner om det pædagogiske arbejde. Figur 20 til 31 viser da også, at dagtilbuddene vurderer, at man i høj grad har nået målene, og at resultaterne står mål med indsatsen. Evalueringerne af de pædagogiske læreplaner giver dog ikke i sig selv en viden, som kan danne grundlag for at anbefale ændringer i de overordnede økonomiske og strukturelle rammer for dagtilbuddene. Det skyldes, at dagtilbuddene selv fastsætter målene i de pædagogiske læreplaner og selv planlægger de pædagogiske aktiviteter. Som følge heraf tager dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner ofte udgangspunkt i den daglige praksis med alle dens forskellige udfordringer. Det gør det vanskeligt at udlede erfaringer, som kan generaliseres og danne grundlag for styringstiltag på politisk eller administrativt plan. Hvis evalueringerne af de pædagogiske læreplaner skal kunne bruges til at opsamle viden, som kan danne grundlag for politisk handling, er der brug for i højere grad at koordinere arbejdet f.eks. gennem fastsættelse af fælles mål og brug af samme evalueringsmetoder Arbejdet med børn med særlige behov Tabellen nedenfor viser en samlet opgørelse over fordelingen af børn med særlige behov i kategorier. Der er tale om en skønsmæssig fordeling af børnene ud fra institutionsledere og dagplejepædagogers vurdering af børnene. Tabel 3 Fordeling af børn efter kategorier Drenge Piger Antal Procent Antal Procent Kompetente børn med alderstypiske problemstillinger % % Kompetente børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer 77 13% 46 10% Børn med specifikke behov for særlig støtte 62 11% 37 8% Børn med væsentligt behov for særlig støtte 22 4% 10 2% Børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade 3 1% 0 0% Handikappede med let til svær nedsat funktionsevne 1 0% 3 1% Langt de fleste børn vurderes som kompetente med alderstypiske problemstillinger. Ikke desto mindre er der en del børn, som vurderes at have specifikke eller væsentlige behov for særlig støtte med en klar overvægt af drenge. At et barn har behov for særlig støtte betyder ikke nødvendigvis, at det er uden for fællesskabet blot at det er ekstra vigtigt at have fokus på udvikling af læringsmiljøet, således at alle børn inkluderes Arbejdet med pædagogiske læreplaner målrettet børn med særlige behov Flere eller færre timer til børn med særlige behov Dagtilbuddene har vurderet, om de i den kommende periode vil anvende flere eller færre timer 21

229 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013 på den forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov. Der er kun svar fra to dagtilbud med børn mellem 0 og 2 år. Begge har vurderet, at de i den kommende periode vil anvende nogenlunde det samme antal timer. Når det gælder de 3-6 årige vurderer de fleste dagtilbud, at de i den kommende periode vil anvende nogenlunde det samme antal timer. Der er imidlertid 8 svarende til en tredjedel, som vurderer, at der vil være behov for at bruge flere timer. Figur 32 Resultater for de 0-2-årige Figur 33 Resultater for de 3-6-årige 4.15 Metoder anvendt til den forebyggende og støttende indsats Dagtilbuddene har angivet, at de har anvendt følgende metoder til den forebyggende og støttende indsats over for børn med særlige behov 22

230 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 Figur 34 Resultater for de 0-2-årige 23

231 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013 Figur 35 Resultater for de 3-6-årige 24

232 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET ØVRIGE KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Medarbejdernes uddannelsesniveau Tabel 4 viser hvorledes medarbejderne i de kommunale og selvejende institutioner fordeler sig på uddannelseskategorier. Tabel 4 Uddannelsesniveau - Pædagogisk personale Pædagoger Kort pæd. udd. Ingen relevant udd. Praktikanter Pæd. medarb. i alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Børnehave % 22 8% 86 31% 8 3% 274 Integreret institution 49 57% 9 11% 25 29% 2 2% 86 Total % 31 9% % 11 3% 360 Medarbejdere med kort pædagogisk uddannelse er blandt andre pædagogiske assistenter, fritidspædagoger, medarbejdere med pædagogisk grunduddannelse m.fl. 31 % af medarbejderne har ingen pædagogisk uddannelse. 5.2 Medarbejdernes efteruddannelse Tabel 5 Efteruddannelse - Medarbejdere Relevant diplomudd. Påbegyndt diplom. Enkelt moduler diplom. Pæd. medarb. i alt Antal % Antal % Antal % Antal Børnehave 11 4% 7 3% 38 14% 274 Integreret institution 4 5% 1 1% 13 15% 86 Total 15 4% 8 2% 51 14% 360 Tabel 5 viser, hvor mange af medarbejderne som har taget eller er i gang med en diplomuddannelse. Tabellen giver dog ikke et dækkende billede af efteruddannelsesniveauet, idet en række medarbejdere har gennemført kortere efteruddannelsesforløb eller indgår i forløb med henblik på at løfte kompetence-niveauet. Blandt andet bliver der afholdt lærings- og reflektionsdage for AKT-vejledere og sprogvejledere. Medarbejdere med kort eller ingen pædagogisk uddannelse har desuden gennemgået et uddannelses-forløb med fokus på inklusion. 25

233 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Ledernes uddannelsesniveau Tabel 6 Efteruddannelse - Ledere Ledere Antal % Diplomuddannelse 12 40% I gang med diplomuddannelse eller tilsvarende 7 23% Anden formel eller relevant lederuddannelse 7 23% Ingen formel relevant lederuddannelse 4 13% Total % Procentsatsen angiver hvor stor en del af den pågældende ledergruppe (personaleledere eller faglige ledere), der har det pågældende uddannelsesniveau. Hovedparten af lederne på de kommunale og selvejende institutioner har en relevant lederuddannelse eller er i gang med en sådan. Nogle få har ikke på undersøgelsestidspunktet en relevant lederuddannelse. Det skyldes i nogle tilfælde udskiftninger på lederposterne. 5.4 Skoleudsættelser Tabel 7 Skoleudsættelser Børn der fylder 6 i kaldenderåret Skoleudsættelser drenge Skoleudsættelser piger Skoleudsættelser i alt Drenge Piger Antal % Antal % Antal % Børnehave % 12 5% 33 7% Integreret institution % 1 2% 6 5% Total % 13 4% 39 7% Det fremgår af tabel 7, at dobbelt så mange drenge som piger skoleudsættes. Da drenge generelt modnes senere end piger, er resultatet ikke overraskende. 5.5 Dagtilbudstyper Tabel 8 Dagtilbudstyper Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede dagtilbud Antal enheder i alt Kommunal Selvejende Privat Total I de senere år er der etableret adskillige private institutioner i kommunen. I 2014 var der således 9 private institutioner. De 9 institutioner havde tilsammen ca. 15 % af alle pladserne til børn i alderen 3 6 år. 26

234 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 De fleste private institutioner har en tilknytning til en friskole, og er ofte oprettet i forbindelse med, at en kommunal skole og eventuelt også et børnehus er blevet nedlagt. 2 private institutioner har tidligere været selvejende med driftsoverenskomst med kommunen. 5.6 Økonomiske rammer Forældrebetaling Tabel 9 Forældrebetaling pr. år Forældrebetaling fuldtidsplads Betaling for frokost Forældrebetalingsandel ekskl. frokost Dagpleje % Vuggestue % Børnehave % Frokostmåltidet er fuldt forældrefinansieret, men forældrebestyrelsen har mulighed for at fravælge et frokostmåltid i institutionen. Der er kun ganske få forældrebestyrelser, som ikke har fravalgt frokostmåltidet. Tabel 10 Privat pasning Kommunalt tilskud pr. barn 2014 Privat dagpleje 0 Privat vuggestue Privat børnehave Privat børnepasning (0-2) Privat børnepasning (3-6) Det kommunale tilskud pr. barn i privat vuggestue og privat børnehave svarer til de gennemsnitlige nettoudgifter for aldersvarende kommunale tilbud. Tilskud til privatbørnepasning udgør 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning Regnskabstal Tabel 11 Regnskabstal pr. institutionstype Regnskab løn Regnskab drift Regnskab total Regnskab total opgjort pr. fuldtidsbarn Dagpleje 0 0 Børnehave Integreret institution

235 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013 Regnskab løn Regnskab drift Regnskab total Regnskab total opgjort pr. fuldtidsbarn Total Bruttodriftsudgifter og udgifter til fripladser Tabel 12 Pasning af egen børn og søskendetilskud Tilskud i alt Søskendetilskud Beskrivelse af ressourcetildelingsmodel Vuggestueafdelinger og børnehave tildeles henholdsvis 10 og 4,85 timer pr. barn. Lønudgiften til pædagogisk assistentelever dækkes fuld ud af en central konto og med 50 % for pædagogstuderende. Hertil kommer ledelsestid fastsat primært på baggrund af antallet af ansatte i institutionen. Der afsættes herudover beløb til øvrige driftsudgifter på baggrund af diverse nøgletal. 5.7 Sygefravær Tabel 13 Sygefravær Sygefravær % Hele kommunen Dagtilbudsområdet Fraværsprocent 4.5% 5.1% Sygefraværet på dagtilbudsområdet er lidt højere end for kommunen set under ét. Sygefraværet er på niveau med sygefraværet på landsplan inden for den pædagogiske sektor. 5.8 Timer og udgifter fordelt på medarbejdergrupper Børnetal pr. institutionstype Tabel 14 Børnetal Børn (0-2 år) Dagpleje 825 Børn (3-6 år) Pæd. medarbejdere Børn pr. pæd. medarb Børnehave ,3 Integreret institution ,3 Private institutioner Total

236 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 Børn (0-2 år) Børn (3-6 år) Pæd. medarbejdere Børn pr. pæd. medarb. Med pædagogiske medarbejdere forstås ansatte hvis primære arbejdsopgaver er af pædagogisk karakter - uanset deres uddannelsesniveau. Dagplejere er ansat til at passe 4 børn. Som følge af udskiftninger mv. er det gennemsnitlige antal børn pr. dagplejer dog mindre end 4. Ved budgetlægningen forudsættes det, at en dagplejer i gennemsnit har 3,85 børn. Integrerede institutioner er både 0-6 års institutioner og 3 10 års institutioner. 5.9 Åbningstid Tabel 15 Åbningstid Gns. åbningstid i en normal uge Gns. antal lukkedage pr. år Dagpleje 48 0 Børnehave 50,5 9,4 Integreret institution 50,2 5,3 Når børnehaver og integrerede institutioner afholder lukkedage på dage med lavt fremmøde, sker det efter beslutning i forældrebestyrelsen, og efter at forældrene har haft mulighed for at gøre indsigelse. Hvis der er behov, skal der tilbydes pasning i en naboinstitution Forældretilfredshed Tabel 16 Er dit barn glad for at komme i børnehave/vuggestue/dagpleje? Respondenter Procent Hver dag ,1% Hyppigt ,9% Nogle gange 26 4,4% En gang i mellem 8 1,3% Sjældent 4 0,7% Aldrig 1 0,2% Ved ikke 3 0,5% I alt ,0% I forbindelse med deltagelse i et projekt om inklusionsudvikling, som Undervisningsministeriet har igangsat, har forældrene til børn i dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune besvaret et spørgeskema. 595 har besvaret ovenstående spørgsmål. 29

237 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET KOMMUNALE UDVIKLINGSTILTAG I de senere år er der gennemført forskellige udviklingsinitiativer med betydning for dagtilbudsområdet. Med etableringen af den nye afdeling Dagtilbud og Undervisning i 2011 blev det muligt i langt højere grad at yde støtte og rådgivning til dagtilbuddene først og fremmest fordi den nye afdeling råder over pædagogiske udviklingskonsulenter. I 2013 blev der gennemført en større reform af ledelsesstrukturen i Dagtilbud og Undervisning, som også fik stor betydning for dagtilbudsområdet. Reformen betød blandt andet at ledelsen af dagplejen blev lagt ud til dagtilbudslederne i de enkelte områder, og at det i landområdet blev indført helhedsledelse og i byområder enhedsledelse. Et vigtigt mål med reformen var at sikre bedre muligheder for helhed i børn og unges liv, og at skabe en tættere kobling mellem praksis og det politiske niveau. Med henblik på at inkludere flere børn i almene tilbud er der nedlagt nogle specialdagtilbudspladser. Udviklingen af inkluderende læringsmiljøer støttes gennem efteruddannelse og opbygning af faglige netværk. Hertil kommer at Byrådet har besluttet, at alle skoler og dagtilbud skal beskrive metoder og modeller samt udarbejde handleplaner for, hvordan inklusionsindsatsen skal gennemføres. Dette arbejde er i fuld gang med støtte fra administrationen. Introduktionen af Hjernen og Hjertet er også et vigtigt udviklingstiltag, som man endnu ikke har set det fulde udbytte af. Først og fremmest giver Hjernen og Hjertet en fælles ramme og et fælles sprog, der udgør en platform for pædagogisk udvikling. Hertil kommer deltagelse i andre projekter. Feedback som didaktisk metode er et forskningsprojekt, som involverer 6 dagtilbud. Formålet med projektet er at udvikle praksisnær viden om, hvordan anvendelsen af løbende feedbackkommunikation kan lede til forbedringer af læring for alle børn og unge. Ringkøbing-Skjern Kommune indgår sammen med en række andre kommuner, der ønsker at styrke og kvalificere deres inklusionsindsats i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, i et forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling, der er en udgående enhed under Ministeriet for Børn og Undervisning. I samarbejdet er der særligt fokus på samarbejdet mellem ressourcepersoner og sparring til at udnytte ressourcerne bedst muligt på grundlag af evidensbaseret viden. 30

238 Bilag: Strategi for Tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

239 Dato November 2015 Dok.nr Sagsnr. 15/7688 Ref. Sanne Schroll Strategi for fysisk tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. Byrådet vedtog i juni 2015 Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik og herunder at der skulle udarbejdes en strategi for tilgængelighed. I FNs Handicapkonvention er tilgængelighed netop et af de bærende principper, ligesom uafhængighed af andre mennesker er det. Som deltagerstat er vi i Danmark netop forpligtiget til at virkeliggøre disse grundlæggende principper Tilgængelighed for mennesker på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet handler i vid udstrækning om at der skal være tilgængelighed for alle. Varde Kommune ønsker derfor med denne strategi for tilgængelighed at sætte fokus på at der skal tænkes i universelle løsninger, når der etableres nye bygninger, veje og områder i naturen, således at alle borgere kan færdes de samme steder. Ved om- og tilbygninger af eksisterende anlæg og bygninger handler det om at skabe forbedringer også når det ikke er muligt at nå den perfekte løsning. Vi i Naturen Varde Kommunes vision Vi i Naturen skal naturligvis gælde for alle borgere også borgere med forskellige handicap eller andre fysiske eller psykiske udfordringer. Naturen virker helbredende og helende på os som mennesker og det er derfor af stor betydning for vores fysiske og psykiske sundhed og rehabilitering, at vi tilbyder mulighed for at komme udenfor, uanset hvilke udfordringer vi måtte have. Det er ofte ikke de helt store ændringer, der skal til for, at alle kan benytte en facilitet. Det kan fx være at der tænkes på niveaufri overgang eller et støttegreb, så man har noget at støtte sig til hvis man fx skal fra en kørestol til et shelter eller ned i en kano. Når der etableres toilet ved forskellige faciliteter i naturen, er det naturligvis også vigtigt, at der her tænkes på handicaptoilettet. Når der tænkes i universelle løsninger er det samtidig vigtigt, at forskellige handicap tænkes ind så det ikke kun er gangbesværede, der etableres løsninger for. Det er naturligvis særlig afgørende at tænke universelle løsninger ind i områder, hvor der fx er institutioner for handicappede, således at borgerne fra disse kan benytte deres nærområde. Når faciliteterne er til stede har personalet også langt større mulighed for at tænke friluftsliv ind som en naturlig del af borgernes hverdag, ligesom det er for mange andre mennesker. Udover etablering af universelle løsninger er det selvfølgelig afgørende, at vi sørger for at vedligeholde disse faciliteter, så borgerne ikke oplever at komme til fx stranden, hvor strandmåtterne for kørestolsbrugere så ikke er vedligeholdt og derfor ikke fungerer. Varde Kommune ønsker at være en handicapvenlig turistkommune og der arbejdes derfor på et samskabelsesprojekt om dette. En del af dette er, at det er vigtigt, at borgerne på internettet kan se, hvilke muligheder Varde Kommune tilbyder borgere med handicap, således at man hjemmefra kan planlægge sin ferie. Her bør det naturligvis også være muligt at finde, hvilke faciliteter i naturen, der er lavet så alle kan anvende dem. Kommunens handicapparkeringspladser skal desuden også være at finde på kommunens hjemmeside. Veje og pladser Vejdirektoratets vejledninger følges i forhold til at sikre adgangsforhold for alle i byrummet og på veje. Opføres der nye parkeringspladser sikres der altid handicapparkering efter de nationale retningslinjer. Desuden bør der tænkes løsninger ind som kan hjælpe fx svagtseende og blinde ved fodgængerfelter og lignende. På hjemmesiden skal der være mulighed for at pege ud på et kort, hvor der er problemer i forhold til tilgængelighed. Og det skal være nemt at finde på hjemmesiden, således at borgerne nemt kan give Varde Kommune denne information. 1/2

240 Bygninger Når der bygges gælder der national lovgivning, bygningsreglementet, som sikrer tilgængelighed. Bygningsreglementet sikrer bl.a. niveaufri adgang til alle døre, således at der er mulighed for at komme ind og ud af bygningen hele vejen rundt. Der er dog visse undtagelser i bygningsreglementet for bl.a. enfamilieshuse. Der kan søges om dispensation i forhold til bygningsreglementet. I Varde Kommune bør der ikke gives dispensation, når der er tale om nybygning. I helt særlige tilfælde fx den gamle bydel af Varde kan der dog være enkelte nybygninger, hvor der kan gives dispensation til fx ikke at overholde kravet om niveaufri adgang til alle døre. Allerede godkendte bygninger efter bygningsreglementet kan kommunen ikke kræve ændret. I eksisterende bygninger kan der være behov for at give dispensation men her er det naturligvis vigtigt, at der kun gives dispensation i helt særlige tilfælde. Samtidig er det afgørende, at man overvejer, hvad bygningen skal bruges til, således at der ikke senere kan opstå behov for eller krav om at der fx etableres elevator. Dette kunne fx være hvis der i eksisterende bygninger etableres faciliteter for børn og unge på en første sal uden elevator. Ved at træffe de rigtige beslutninger fra starten vil det også betyde besparelser på længere sigt, da man undgår at skulle løse problemet med dyrere løsninger efterfølgende. Handicaprådet skal inddrages, når der er overvejelser om dispensation. Det anbefales, at bygningsejer tager kontakt til Handicaprådet, som kan være behjælpelig med at besigtige og afprøve nye faciliteter. Handicaprådet skal inddrages, når der bygges nye veje, pladser, anlæg og bygninger, således at der tages hensyn til tilgængelighed allerede inden bygninger, veje, pladser eller anlæg etableres. Det er vigtigt, at tilgængelighed tænkes ind i arbejdet med kommuneplanen og lokalplaner, således at tilgængelighed bliver tænkt ind i planlægningens startfase. Tekstbokse til brug i grafisk opsætning: Vi i Naturen er for alle borgere! Derfor satser Varde Kommune på universelle løsninger, så alle kan følges ad uanset funktionsnedsættelse. Handicaprådet inddrages når der bygges nye veje, pladser, anlæg og bygninger for at sikre at der tages hensyn til tilgængelighed for alle! Tilgængelighed til alle bygninger prioriteres højt. Derfor giver Varde Kommune som udgangspunkt ikke dispensation fra bygningsreglementet. Der bør tænkes løsninger ind som kan hjælpe fx svagtseende og blinde ved fodgængerfelter og lignende. Tilgængelighed tænkes ind i kommuneplanen og lokalplaner. På hjemmesiden skal der være mulighed for at pege ud på et kort, hvor der er problemer i forhold til tilgængelighed. Vejdirektoratets vejledning sikrer tilgængelighed i byrummet for alle ved etablering af veje og pladser. Bygningsreglementet sikrer tilgængelighed når der bygges nyt og bygges om. 2/2

241 Bilag: Evaluering - Tippen 2015 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33561/16

242 Evaluering af aftalestyring for Tippen 2015 Ved organisationsændringen i Børn og Unge pr. 1. august 2015, har Tippen fået tilført Familiebehandlingen Lysningen, som før hørte under Børn, Unge og Familieafdelingen. Dermed består Tippen af Døgnafdelingerne i Ansager herunder skoletilbud, STU-tilbud i Gårde og Familiebehandlingen Lysningen i Varde. Aftalen for 2015 har dok. nr Evaluering af Tippens aftale Døgnafdelingerne Efterværn og botræning Tippen har det sidste år haft flere af de ældste børn, der er flyttet ud i egne lejligheder. Tippen er i 3 tilfælde blevet valgt til at bestå med efterværn for disse unge mennesker. I 2016 er yderligere to unge udsluset med efterværn en til Esbjerg og en til Varde. Derudover har der været god benyttelse af botræningslejlighederne som er tilbygninger på to af afdelingerne. Den ene unge der er flyttet i egen lejlighed var først 6 måneder i den ene, hvor hun øvede sig i selvstændigt at lave mad og købe ind mm. Den anden lejlighed er blevet brugt til at afklare hvorvidt en ung kunne sluses ud i egen bolig eller skulle have tilbud om et mere støttet miljø. Her er det i samarbejde med kommunen aftalt, at der skal findes et tilbud under social og handicap og ikke udsluses til egen lejlighed. Tilbuddet udbygges fremover, så der kan tilbydes efterværn eller støtte i hjemmet - også for børn der ikke i dag er i Tippen regi. Forældreinddragelse i forældrearbejdet Der er nedsat en arbejdsgruppe i november 2014 bestående af repræsentanter fra ledelse og medarbejdere fra de 4 døgnafdelinger, der har arbejdet med indsatsen. Tippens nuværende metodebrug er beskrevet og tilføjet Tippens hjemmeside og tilbudsportalen. Der arbejdes ud fra at tilrettelægge meget individuelle tilbud og der er i den forbindelse i efteråret udarbejdet koncept omkring familiearbejde og behandling i samarbejde med Familiebehandlingen Lysningen. Tilbygningerne er taget i brug i forbindelse med udvidet og støttet samvær til forældre, der har børn anbragt på Tippen. Arbejdsgruppen har udarbejdet spørgeskema til forældre, børn og myndighedsrådgivere i anbringende kommune som er taget i brug fra den 9. april 2015 og fremover benyttes efter alle opfølgningsmøder, statusmøder samt efter netværksmøder i hjemmet. Ud fra de kvantitative spørgeskemaer, som er udarbejdet til forældrene ses også meget positive tilbagemeldinger, fx i forhold til, at forældrene via statusmøder og statusbeskrivelser føler sig hørt har fået et godt kendskab til det, der arbejdes med og kan genkende de beskrivelser, der er af deres børn. 1/4

243 Doknr Sagnr Resultaterne for 2015 viser på en skala fra 1-6 (hvor 1 er meget uenig og 6 er meget enig), at forældrene erklærer sig enten enig eller meget enig i en række spørgsmål, der går på, om de føler sig inddraget, hørt osv., og at tendensen er den samme i Ud fra tilbagemeldinger fra forældre og myndighedsrådgivere kan det konkluderes, at der er en god effekt af de nye tiltag: udvidet samvær og netværksarbejdet i hjemmet. Dokumentation og måling af effekt Med udgangspunkt i de indsatsområder som er beskrevet i den kommunale handleplan, skal der oprettes konkrete målsætninger for barnet/den unge. Tippens døgnafdelinger har et elektronisk dokumentationssystem: Dagbogsprogrammet, hvor der både kan føres løbende logbog og derudover arbejdes med en såkaldt udviklingsprofil. I udviklingsprofilen opstilles succeskriterier på de enkelte udviklingsområder for at synliggøre barnets udvikling og effekten af den pædagogiske indsats. Der er i 2015 arbejdet med at kvalificere dette arbejde gennem følgende proces: 1. Afdelingerne fastsætter procedure for at udviklingsprofilerne bliver gennemgået i personalegruppen på den enkelte afdeling. 2. Fortløbende gennemgås udviklingen med barnet/den unge. 3. I Juni 2015 blev to af udviklingsprofilerne fra hver døgnafdeling gennemgået på lederniveau for at sikre ensartet brug af dokumentationen. 4. Der arbejdes videre med dokumentation i 2016, hvor et udsnit af myndighedsrådgiverne i anbringende kommuner, omkring brugen af dokumentationen i afrapporteringerne. På Mælkevejen benyttes udviklingsprofilen fuldt ud i dagbogsprogrammet. Valhalla er i februar 2016 blevet introduceret til bruges af udviklingsprofilen og de har udarbejdet udviklingsprofiler på afdelingens børn. De øvrige afdelinger vil i løbet af marts 2016 ligeledes gå i gang med at udnytte det fulde potentiale i udviklingsprofilerne. En temadag for ledelsen blev udsat på grund af sygdom og er i stedet afholdt i januar 2016, hvor der var drøftelser af, hvordan man fremadrettet kan arbejde videre med at udnytte Dagbogsprogrammet endnu bedre. I løbet af marts 2016 vil der blive udarbejdet udviklingsprofiler på alle børn på Tippen. Et fokuspunkt er her fælles sprog og forståelse, så der opnås ensartethed på tværs af afdelinger. Der etableres ny struktur for behandlingskonferencer og rutiner for evaluering af udviklingsprofilerne i den forbindelse og der udpeges udviklingsagenter til sikring af faglig sparring. Dette foregår med ekstern konsulenthjælp. Der opleves en tydelig udvikling i kvaliteten i arbejdet i forhold til tydelighed i behandlingsarbejdet: alle medarbejdere kender målene, og det er tydeligt, hvordan der dagligt skal evalueres på, om målene nås. Faglig trivsel blandt eleverne på Tippens interne skole Der er et stort fokus at arbejde med at udmønte den nye folkeskolelov i skoletilbuddet. 2/4

244 Doknr Sagnr Der er arbejdet med følgende mål: 1. Der skal kunne ses en forbedring i mødestabiliteten hos de elever, der er udfordret på denne del. 2. De elever der skal til nationale test har forsøgt at gennemfører testen for den årgang, de tilhører. Eleverne i 9. og 10. klasse skal gennemfører afgangseksamen i minimum dansk og matematik med karakteren 02. Eleverne har en adfærd, der afspejler, at de kan se betydningen af den læring, de modtager. 3. Der skal gennemføres fire formaliserede lærer/elevsamtaler om året for at sikre elevens inddragelse og involvering i egen læring Der har været et øget og tæt samarbejde mellem skole og døgnafdelinger i forhold til at øge mødestabiliteten for de elever, der er udfordret på dette. Der er arbejdet med at tilpasse læring og krav til den enkelte elev i endnu højere grad, end det allerede bliver gjort. Det er forsøgt at gennemføre nationale test på de årgange, hvor testen skal udføres. Ved de elever der gennemfører nationale test ligger testresultatet under landsgennemsnittet, men når vi kigger på de ministerielle tal der indikerer, hvad der forventes af vores elever, klarer vi os godt for målgruppen. I udvalgte skolegrupper er lærer/elevsamtalerne iværksat. I disse skolegrupper arbejdes der systematisk med fastsættelse af faglige mål for den enkelte elev for dansk, engelsk og matematik. Der udarbejdes tillige mål for elevens sociale udvikling. Det er eleven selv der udtrykker ønsker i forhold til faglige og sociale mål. Der er fokus på at skabe viden om egen læring og udvikling hos den enkelte elev. Mål for eleverne evalueres hver 3. måned ved samtaler med eleverne. Der ses ikke et bekymrende højt fravær for eleverne, dog er der 4 elever, der har et meget højt fravær, der må betragtes som bekymrende på trods af, at der er iværksat særlige indsatser for disse elever. Der er endnu ingen målbar effekt af arbejdet med at skabe forbedring omkring mødestabiliteten for de elever, der er udfordret på denne del, så her skal der arbejdes med at udvikle indsatsen. Alle tre elever i 9. og 10. kl. i Tippens skoledel har været til eksamen i skriftlig dansk og matematik samt mundtlig dansk. En af de tre elever har ikke gennemført problemregning og skriftlig fremstilling. De gennemførte eksamener har alle været med eksamensresultater over 02. I Entreen har 5 elever ud af 8 gennemført eksamen. Udskolingseleverne har specifikt set effekten og betydningen af den læring, de har modtaget. Der skal generelt arbejdes tydeligere med mål og målopfyldelse i forhold til læring for den enkelte elev på skolen ved Tippen. Målet om at gøre udskolingseleverne uddannelsesparate Der er arbejdet med følgende mål: Det målrettede arbejde med elevens faglige, sociale og personlige kompetencer skal kunne ses i forhold til hvor mange af vores udskolingselever, vi får sendt i brobygningsforløb på ungdomsuddannelserne og i erhvervspraktik. Skolen skal aktivt opsøge virksomheder i lokalområdet med henblik på at etablere mulighed for praktikforløb der tilgodeser elevens ønsker om afprøvning af arbejdsområder. 3/4

245 Doknr Sagnr Der har været kontakt til virksomheder i lokalområdet med henblik på at etablere praktikaftaler. Der er planlagt øget og mere formaliseret samarbejde mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i kommende skoleår 2015/16. Dette med henblik på at sikre, at eleverne får de tilbud om brobygning der udbydes. Ligesom elevens uddannelsesplan skal afspejle, at der tages hensyn til de særlige vilkår, STU-elever har. Der er interesse for praktikforløb, og der har været gennemført praktik for enkelte elever med succes. Vores udskolingselever udtrykker ønske om fritidsarbejde, og enkelte elever har været i stand til at finde det. Det øgede formaliserede samarbejde med UU har afstedkommet at vores udskolingselever har deltaget i formaliserede brobygningsforløb på erhvervsskolerne. Der har tillige været yderligere praktikker og brobygningsforløb, der har haft til formål at afdække uddannelsesvalg efter endt skolegang på Tippen. Samspillet mellem uddannelsesplan, Effektmål/dokumentation for at optimere muligheden for beskæftigelse STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) Der arbejdes meget individuelt med eleverne med udgangspunkt i uddannelsesplanen. For at kunne følge, hvordan det går med udviklingen på et mere generelt plan, arbejdes der fortsat med at opbygge en baseline for forskellige indikatorer, hvor der særligt er fokus på fravær og den boglige undervisning. I øjeblikket er fraværet ikke højere end for andre ungdomsuddannelser med en fremmødeprocent på 86 %. Der har i 2015 været elever til eksamen på Ansager Skole og VUC Vest i Esbjerg (9. og 10. klasses afgangsprøver). Eksamensresultater for prøverne har været fra 02 til 12 med vægt på 10 og 12-taller. Der har været et overvældende gå-på-mod hos eleverne, som også har vist sig i den boglige undervisning. Her har været et særligt fokus på læsning, skrivning og mundtlighed i de forskellige fag. I matematik har der været arbejdet med at lægge budget og med ude-matematik. 4/4

246 Bilag: Evaluering Børn, Trivsel og Sundhed 2015 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31479/16

247 Evaluering af aftalestyring for Børn, Trivsel og Sundhed 2015 Børn, Trivsel og Sundhed har fungeret som organisatorisk enhed fra august I Børn, Trivsel og Sundhed er faggrupper indenfor Tandplejen, Sundhedsplejen, Fysio- og ergoterapeuterne, Psykologerne, Familiekonsulenterne og Støttekontaktpersonerne organiseret, og det er målene for disse faggruppers indsatser, der er evalueret i nærværende notat. Denne evaluering indeholder afsnit fra 3 forskellige aftaler for PPR eksisterer ikke længere som organisatorisk enhed, og medarbejdergrupperne i det tidligere PPR er nu fordelt mellem Børn og Læring og Børn, Trivsel og Sundhed. På sammen måde er også en del af det tidligere Børn, Unge og Familie nu organiseret i Børn, Trivsel og Sundhed, mens en anden del er organiseret i Børn og Forebyggelse. Tandplejen er forblevet som en enhed nu blot organiseret under Børn, Trivsel og Sundhed. Dette års evaluering fra Børn, Trivsel og Sundhed omhandler derfor evaluering af mål fra 3 tidligere aftaler. Evaluering af Tandplejens aftale 2015 Aftalen har dok. nr Mindre caries Tandplejen følger via SCOR-opgørelsen over cariestallene hvert år. SCOR-opgørelsen for 2015 har dok. nr Det fremgår af notatet, at Varde Kommune stadig har væsentlig dårligere tandsundhed end landsgennemsnittet og også dårligere tandsundhed end gennemsnittet i Region Syddanmark. Der er dog stærke positive tendenser, idet andelen af cariesfri unge 17-årige i Varde Kommune steg med 2,5 % (fra 24,5 % i 2014 til 27,0 % i 2015) andelen af cariesfri unge 18-årige i Varde Kommune steg med 8,2 % (fra 17,5 % i 2014 til 2,70 % i 2015) Bedre start i Tandplejen Der er gennemført et pilotprojekt 2 steder i kommunen til forældre med børn på ca. 6 måneder med det formål at nedsætte mængden af caries blandt børn og unge ved en god start. Evalueringen af pilotprojektet ses i dok. nr Der deltog ca. 60 % af de inviterede familier, hvilket ikke opfyldte målet. På baggrund af de positive tilbagemeldinger fra de familier der deltog, har Tandplejen tilpasset indsatsen, så den nu rettes mod alle førstegangs-forældre til børn i 6 måneders alderen i samarbejde med Sundhedsplejen, hvor det er blevet en integreret del af Familieiværksætterne. 1/4

248 Evaluering af det tidligere PPR s aftale 2015 Aftalen har dok.nr Relevant rådgivning/vejledning om læring og trivsel til kolleger ii dagtilbud og skoler Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres i maj 2016, således at de seneste ændringer i konsekvens af organisationsændringen kan indgå i evalueringen herunder det elektroniske indstillingsskema. Spørgeskemaundersøgelsen målrettes lederne og mellemledere i Børn og Unge, jf. de har ansvar for indstillingen til eksterne kompetencer som fx psykologerne. Understøttelse af overgangen fra dagtilbud til skole I forbindelse med den igangværende revision af retningslinjer for overgange har der været lavet forskellige evalueringsdrøftelser, som har indgået i den nedsatte arbejdsgruppes arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres i efteråret 2016 med henblik på at kvalitetsudvikle med afsæt i de nye retningslinjer og omfatter alle rådgivende faggrupper på børne- og ungeområdet (psykologer, talehørekonsulenter, sundhedsplejersker og fysio- og ergoterapeuter). Understøttelse af læring i dansk og matematik for elever, der ikke er i progression Evalueringen foretages i 2016 af de nye læsevejledere efter at de har været i funktion i et års tid. Evalueringen ses i sammenhæng med den igangsatte kompetenceudvikling for bl.a. matematikvejledere. Netværk for såvel læsevejledere som matematikvejledere evalueres naturligt ved skoleårets afslutning i forhold til at kvalificere netværkenes videre udvikling og praktisk planlægning af møder m.v. i skoleåret 2016/2017. Evaluering af BUFs aftale 2015 Aftalen har dok.nr Øget fokus på tidlig indsats og sundhedsfremme betyder fald i antallet af forebyggende foranstaltninger Oprindeligt var der aftalt evaluering i form af bl.a. optælling af antal forebyggende foranstaltning og optælling af, hvor mange koordineringsmøder, der resulterer i en børnefaglig undersøgelse. Det har imidlertid vist sig, at det ikke er valide indikatorer for, at den tidlige indsats virker. Der er i stedet evalueret via iværksættelse af sagsgennemgangen ved KLK. Resultatet heraf er behandlet ved udvalgsmøde i udvalget for Børn og Undervisning den 9. februar Familieiværksætterne har endnu ikke kørt det første hold forældre helt igennem programmet, der strækker sig over 14 gange, men der foreligger data over deltagelsesprocenten for de første 2 hold på de 2/4

249 12 gange, der indtil nu er gennemført. Det første hold har indtil videre en deltagelsesprocent på knap 70 %, mens Hold 2 når op på lige over 80 %. Der er et vedvarende fokus på at tilbuddet får et indhold og en kvalitet, så forældrene vælger at deltage. Der samles derfor data, som viser, hvor mange forældre, der tager imod tilbuddet, og hvor mange der afslår. Da det første hold endnu ikke er gennem programmet, foreligger der endnu ikke data på brugertilfredsheden. Evaluering af udviklingen i brugen af fritidspas og børnenes gennemførelse af en aktivitet i en periode Siden maj 2015, hvor tilbuddet startede langsomt op er der i alt bevilliget 81 fritidspas, fordelt på 53 danske børn (heraf er der aldrig faktureret for de 11) og 21 flygtningebørn (heraf er der aldrig faktureret for de 7). Der er ikke gennemført en evaluering af børnenes gennemførelse, men at der er børn, hvor der ikke faktureres tyder på, at en del af børnene aldrig møder op. Umiddelbart vurderes tallet at være lavt, hvorfor det undersøges, hvilke årsager, der kan være til det. Det skal huskes, at forældrene selv skal ønske at søge. Pr. 1. september 2015 skal flygtninge på lave integrationsydelse ikke søge Fritidspas, men en national pulje: Fritidspuljen, som det er familieguiderne, der hjælper familien med at ansøge. Lokalt forankrede løsninger baseret på helhedstækning og sammenhængskraft øger chanceligheden hos børn og unge Der henvises til Status Projekt Årgang 14, som fremgår af dokument Denne foreløbige status behandles på udvalgsmøde den 8. marts 2016 i udvalget for Børn og Undervisning. 3/4

250 Den endelige evaluering af projektet sker i sensommeren Der er igangsat en brugertilfredshedsundersøgelse i forbindelse med udarbejdelse af de børnefaglige undersøgelser og i samarbejde med Ålborg Universitet. Denne forventes færdig med udgangen af Effektfulde indsatser For at sikre kvalitetsudviklingen i arbejdet mod mere effektive indsatser fortsætter samarbejde med BDO om udvikling af dokumentationsindsatserne i såvel Børn og Forebyggelse som Børn, Trivsel og Sundhed. Flere og flere dele af DUBU tages i brug og bidrager ligeledes til effektdokumentationen. Erfaringerne fra projekt årgang 14 vil indgå i den videre kvalitetsudvikling Berit Østergaard Nielsen Chef for Børn, Trivsel og Sundhed 4/4

251 Bilag: KL inviterer fagudvalget til politiske møder om folkeskole og dagtilbud Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28782/16

252 Til det politiske udvalg med ansvar for folkeskole og dagtilbud Kære udvalgsmedlemmer Tak for et godt Børn & Unge Topmøde og for jeres aktive deltagelse i forhold til at dele viden om det store udviklingsarbejde, der foregår på hele 0-18 års området. I kan finde oplæg fra konferencen, herunder publikationen Læring for alle det starter i dagtilbud via dette link: Vi er nu halvvejs inde i folkeskolereformens andet år. Omstillingen af skolen kræver vedholdende høj politisk og faglig prioritering i kommunerne og i KL. Dato: 16. februar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 KL er gået i tæt dialog med de nationale politikere om arbejdet med at realisere reformen. På møder med ministeren, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og med forligskredsen har KL understreget behovet for, at politikerne på Christiansborg tydeligt bakker op om reformens mål og indsatser, anerkender kommunernes enorme indsats for at omstille skolen og giver kommunerne arbejdsro i form af stabile lovgivningsmæssige rammer. Vi har på møderne haft stor gavn af resultaterne fra den undersøgelse, som gennemføres i alle forvaltninger om arbejdet med reformen. Tak for jeres deltagelse her. Den giver os bl.a.et billede af, hvor vi er udfordret, og hvor vi mest har brug for at samarbejde om de næste skridt. Debatten i forligskredsen og i medierne om skoledagens længde fylder fortsat en del. Ét eksempel på elever, der får sent fri, skaber støj for alle skoler, og præger forældre og omverdens syn på kommunernes evne til at implementere reformen. Minister Ellen Trane Nørby og forligskredsen bag reformen har flere gange præciseret rammerne for skoledagen, og har bl.a. peget på muligheden for at gøre skoledagen lidt kortere ved at konvertere understøttende undervisning til fagundervisning med to voksne. Det er et lokalt politisk ansvar at tage stilling til, hvordan man vil udnytte disse muligheder. På møder med forligskredsen har vi dog fra KL s side advaret mod, at man nationalt lægger et massivt pres på kommunerne i forhold til at fjerne store dele af den understøttende undervisning. Det gør det vanskeligt at nå reformens ambitiøse mål. Med kort tid til understøttende undervisning kan det blive en stor udfordring for skolerne at skabe en mere motiverende og varieret skoledag, hvor man drager nytte

253 af pædagogernes faglighed, hvor der er tid til motion og bevægelse, den åbne skole og faglig fordybelse. Men vi er ikke i mål med skoledagen, og vi skal have fjernet unødig støj. Eleverne og deres organisation opfordrer os til at sikre, at skoledagen bliver mere varieret og motiverende, og at eleverne i højere grad inddrages. KL afholder i marts to konferencer og udgiver et inspirationsmateriale om en mere varieret skoledag. KL s Børne- og Kulturudvalg opfordrer alle kommuner til at sætte fokus på udvikling af skoledagen og dele erfaringer forud for planlægning af næste skoleår. Vi har også fortsat et stort uudnyttet potentiale, når det gælder samarbejde med forældrene om deres børns læring og trivsel, bedre inddragelse af pædagogernes kompetencer og bedre inddragelse af digitale læringsformer. Der er derfor god grund til, at vi fortsat arbejder tæt sammen på tværs af kommuner både på politisk og administrativt niveau. Dato: 16. februar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: AAU@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 Indbydelse til politiske møder KL s Børne- og Kulturudvalg har hidtil mødtes med udvalgsformændene og et udvalgsmedlem to gange om året. I 2016 udvider vi deltagerkredsen i disse politiske møder til at omfatte hele udvalget. Forårets møde holdes følgende fire steder i landet, så transporttid minimeres: Torsdag d. 14. april kl i Herning Mandag d. 18. april kl i Kolding Tirsdag d. 3. maj kl i Svendborg Onsdag d. 25. maj kl i Roskilde Indhold og form for møderne tilrettelægges sammen med værtskommunen. Møderne kommer til at handle om hele 0-18 årsområdet dvs. både dagtilbud, skole, fritidstilbud og overgang til ungdomsuddannelser. På møderne i foråret vil repræsentanter fra KL s Børne- og Kulturudvalg bl.a. lægge op til debat om udvalgets og KL s mål på 0-18 års området. Vi ønsker desuden at drøfte god ledelse af 0-18 års området herunder samspillet mellem det politiske niveau, forvaltningerne og ledelserne i skoler og dagtilbud, når læring og trivsel skal ledes frem. Link til tilmelding findes på kl.dk. Vi håber meget, at alle kommuner vil bidrage til samarbejdet. Med venlig hilsen Formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev

254 Bilag: Statusnotat på Integrationsområdet i Børn og Unge Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27672/16

255 Notat til orientering Status på integrationsområdet i Børn og Unge Status til marts mødet 2016 baseret på opgørelse pr. 26. februar 2016 Dette notat indeholder en status for integration pr. 29. februar 2016 med følgende emner: Antal flygtningebørn på dagtilbudsområdet & Indsatser på dagtilbudsområdet Antal børn i modtageklasser (skoleområdet) Antal familier og børn (Børn og Forebyggelse) Indsatser i Børn og Forebyggelse Øvrige indsatser Dagtilbudsområdet Antal flygtningebørn på dagtilbudsområdet & indsatser på dagtilbudsområdet Alle flygtningebørn kommer i dagtilbud senest 1 mdr. efter de er kommet til Varde og alle får Startpakke. Det forsøges fortrinsvis at placere søskende i samme dagtilbud. I februar 2016 er der kommet 3 ny ankomne flygtningebørn i alderen 3 6 år: Der er kommet 2 barn i 0 3 års alderen. I Varde Kommune er der 202 tosprogede børn i alderen 3 6 år. Børnene er fordelt i samtlige dagtilbud i kommunen med hovedparten i: Dagtilbud November 2015 Antal børn 3-6 årige December 2015 Antal børn 3-6 årige Januar 2016 Antal børn 3-6 årige Februar 2016 Antal børn 3-6 årige Børnehuset Lysningen Skovbrynet Vestervold Outrup

256 Indsatser på dagtilbudsområdet Indsatser Januar- November 2015 Antal børn December 2015 Antal børn Januar 2016 Antal børn Juni 2016 Antal børn 0,5 timers sprogstimulering ugentligt timers sprogstimulering ugentligt timers sprogstimulering ugentligt Alle tosprogede får visiteret sprogstimulering. Antal sprogstimuleringer opgøres 2 gange årligt hhv. januar og juni måned. Indsatser Januar- November 2015 Antal børn December 2015 Antal børn Januar 2016 Antal børn Februar 2016 Antal børn Startpakker Ressourcer fra dagtilbuds- og handicappuljen Det er kun flygtningebørn, der bliver visiteret til startpakke. Skoleområdet Antal børn i modtageklasser Modtageklasse* November 2015 Antal elever December 2015 Antal elever Januar 2016 Antal elever Februar 2016 Antal elever Lille modtageklasse (LMO) klasse Mellem modtageklasse (MMO) klasse Stor modtageklasse (SMO) (15)

257 klasse 10iCampus (10+) Satellit grupper ** I alt (67) *Elever i modtageklasserne er både flygtninge og børn af anden nationalitet fra andre lande i Europa ** Der er som forsøgsordning etableret satellit grupper på Outrup Skole og på Nr. Nebel Skole. Elever i Tistrup og Ølgod indgår i en 4-1 model, dvs. 4 dages undervisning i modtageklasse og 1 på distriktsskolen. Pt. indgår to elever i denne model. Børn og Forebyggelse Antal familier og børn Der er indskrevet 22 familier med i alt 37 børn (under 18 år) med indsatser eller foranstaltninger efter Serviceloven eller hvor der er en børnefaglig undersøgelse i gang. Af de 37 børn er 3 uledsagede. Indsatser i Børn og Forebyggelse Tilgangen til flygtningebørn er den samme som for alle andre børn, der har brug for hjælp efter Servicelovens 11 og 52 eksempelvis: Familiekonsulenter (Børn, Trivsel og Sundhed) Støtte- og kontaktpersoner (Børn, Trivsel og Sundhed) Samtale og/eller behandlingsforløb for den enkelte og/eller familien (Børn og Forebyggelse) DUÅ (Børn og Forebyggelse/Børn, Trivsel og Sundhed) Økonomisk støtte til efterskole (Børn og Forebyggelse) Særlige indsatser på integrationsområdet: NUSSA (Børn og Unge) ATT (henvisning gennem egen læge til afdelingen for trauma og torturofre, Vejle) Frivillige kontaktpersoner fra lokalområdet Familieguides (Organisatorisk placeret i Borger og Arbejdsmarked) MindSpring (Børn og Forebyggelse i samarbejde med Arbejdsmarked og Borger) Integrationsnetværk (Dansk Flygtningehjælp, hvor vi køber ydelser) Fritidspas (for alle børn og familier, der har økonomisk behov) 3

258 Fritidspuljen (for flygtningebørn, hvor forældrene er på lav integrationsydelse og dermed er ankommet efter 1. september 2015) Øvrige indsatser Generelt er der i Varde Kommune forskellige samskabelsesprocesser i gang, der skal bedre integrationen. Samskabelsen er mellem borgere i lokalområderne, flygtninge, kommunale medarbejdere og andre aktører. Formålet er at drage nytte af de gode kræfter, der er på tværs af sektorerne. P.t. er der blandt andet projekter i gang på følgende områder: På dagtilbudsområdet planlægges kompetenceudvikling til de pædagoger, der ikke tidligere har haft flygtningebørn i form af brug af mesterlærerkonceptet. Der er udarbejdet et materiale, der kan anvendes til at få daginstitutioner der ikke har haft tosprogede før opkvalificerede til opgaven. Der er en samskabelsesproces i gang i forhold til at etablere lokalt netværk i Nr. Nebel. På familieområdet er der iværksat et samskabelsesprojekt i forhold til etablering af foranstaltninger for 2 uledsagede flygtninge. På kommuneniveau arbejdes der på at lave en involverende konference d. 12. marts, hvor der skal arbejdes med konkrete tiltag, hvor alle aktører får mulighed for at engagere sig. Samarbejde på tværs i kommunen: Dagtilbudsafdelingen, Børnebiblioteket, Lær Dansk skolen og Kompetencecenteret havde d. 27. januar et arrangement for syriske forældre på biblioteket vedrørende brug af biblioteket i forbindelse med sprogstimulering i hjemmet. 4

259 Bilag: Borgmesterbrev vedr. realisering af folkeskolereformen Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30803/16

260

261

262

263

264 Bilag: Retningslinjer for plejefamilier - Godkendelse, tilsyn og ansættelse Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31492/16

265 Doknr Notat Orientering til Udvalget for Børn og Undervisning den 8. marts 2016: Beskrivelse af retningslinjer for plejefamilier herunder procedurer for godkendelse, ansættelsesvilkår og tilsyn. Godkendelse af plejefamilier Opgaven som plejefamilie betinger en godkendelse. Der er tale om enten en generel godkendelse eller en konkret godkendelse. Den generelle godkendelse er for den familie der generelt ønsker at blive plejefamilie for et barn eller en ung. Denne godkendelse varetages af Socialtilsyn Syd som dækker Varde Kommune. Den konkrete godkendelse er for den familie, der ønsker at blive plejefamilie for et konkret barn eller en konkret ung indenfor rammen netværk eller slægt, eller andet i forvejen kendskab til barnet. Denne godkendelse varetages af Varde Kommune. Om Socialtilsynets rolle Siden 2014 har Socialtilsyn Syd varetaget ansvaret for at godkende plejefamilier (generelle godkendelser) og for at føre det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier. Tilsynet fører både et varslet samt uvarslet tilsyn i plejefamilierne. Hvis tilsynet fratager en plejefamilie sin godkendelse bliver Varde Kommune orienteret. Om godkendelsen Det Sociale tilsyn anvender en kvalitetsmodel til vurdering af plejefamilier ved godkendelse og ved det driftsorienterede tilsyn. Kvalitetsmodellen omfatter 7 temaer. Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgruppe, metoder og resultater Familiestruktur og familiedynamik Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Kvalitetsmodellen skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for tilsynets samlede faglige vurdering af plejefamilierne og munder ud i en samlet vurdering, der offentliggøres på Tilbudsportalen med angivelse af antal børn/unge samt målgruppens alder og sværhedsgrad. Om konkrete godkendelser Side 1 af 8

266 Doknr I Varde Kommune forestår anbringelseskonsulenterne godkendelse samt tilsynet ved konkret godkendte plejefamilier. Der udarbejdes forinden en godkendelse efter samme kvalitetsmodel som anvendes af Socialtilsyn Syd. Dertil undersøges barnets og plejefamiliens relation, og hvorvidt denne vurderes tilstrækkelig til en eventuel godkendelse. Et af de øvrige forhold, som anbringelseskonsulenterne lægger vægt på i sin vurdering, er plejeforældrenes alder. Uanset familiens øvrige egenskaber kan alder selvstændigt stå i vejen for en plejetilladelse. Hvis en anbringelse eksempelvis vurderes at være langvarig, er det et selvstændigt formål, at reducere sandsynligheden for at plejeforældrene svækkes eller dør i plejebarnets barndom. Der skal således foretages et konkret skøn, hvor alder blot er et blandt flere kriterier. Generelle retningslinjer for plejefamilier Folkeregister Når et barn eller en ung flytter ind hos en plejefamilie, skal det registreres i folkeregisteret på plejefamiliens adresse og det er socialrådgiverens ansvar og pligt at tilmelde barnet/den unge plejefamiliens adresse. Det skal ske digitalt indenfor de første 5 dage efter indflytning. Forsikringsforhold Det forudsættes, at plejefamilien har en kombineret ansvars/ulykkesforsikring der dækker personskader, forvoldt af plejebarnet på plejefamilien eller tredjemand eller tingskader forvold at plejebarnet på tredjemands ejendom. Når man får et barn i pleje opfordres man til at kontakte sit forsikringsselskab og oplyse, at man har et plejebarn så barnet også er forsikret. Udover familiens egen forsikring har Varde kommune tegnet en forsikring for alle plejeanbragte børn og børn i aflastning, der dækker, hvis barnet ødelægger familiens ejendom. Børn og Forebyggelse (myndighed og rådgivning) forpligter sig til at tage eventuelle skader op til vurdering i de tilfælde, hvor plejefamilien eller forældremyndighedsindehaverens forsikring ikke dækker. Plejefamilien har pligt til at tegne fornøden rejseforsikring, i forbindelse med udlandsrejser, så barnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke og hjemtransport indenfor EU. Børn og Forebyggelse (myndighed og rådgivning) skal forinden enhver udrejse til udlandet underskrive barnets udrejsedokument. Tavshedspligt Plejefamilier har tavshedspligt. Tavshedspligten betyder, at plejefamilien ikke må videregive fortrolige oplysninger om hverken barnet eller barnets families forhold. Sådanne oplysninger kan for eksempel være informationer om barnets sociale problemer, misbrugsproblemer, seksuelle og strafbare forhold og oplysninger om religion og politisk tilhørsforhold. Side 2 af 8

267 Doknr Det er strafbart, at bryde tavshedspligten. Tavshedspligten gælder også efter kontraktens ophør. Skærpet underretningspligt Plejefamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og det betyder, at man skal underrette kommunen, hvis man som plejefamilie får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, eller at et barn eller ung under 18 år har været udsat for overgreb. Trivsel på de sociale medier og internettet Vi lever i en digital kultur, hvor det er meget normalt, at dele billeder og oplevelser på sociale medier. Som plejefamilie er det ikke tilladt at offentliggøre billeder af plejebørn uden et skriftligt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Man skal overveje om man som plejefamilie skal være venner med barnets biologiske familie/netværk på de sociale medier. Det er en god ide, at overveje om dette er i barnets interesse eller om det kan forårsage unødige konflikter for barnet. Det er vigtigt, at plejefamilier husker, at tavshedspligt også omfatter brug af sociale medier. Tavshedspligten skal ses som middel til også at beskytte plejeforældre, dette kan være hvis et samarbejde går fra at være positivt og konstruktivt til at være problematisk og konfliktfyldt. Anbringelseskonsulenterne i Varde Kommune oplyser kommende plejeforældre om ovenstående. Magtanvendelse Det er efter straffeloven forbudt at anvende mangt overfor plejebarnet, det være sig i form af f.eks. nedværdigende behandling, psykisk/fysisk vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis der i forbindelse med en konfliktsituation er anvendt magt overfor plejebarnet, skal plejeforældrene straks orientere anbringelseskonsulenten eller barnets socialrådgiver. Kurser, efteruddannelse og supervision for plejefamilier Alle plejefamilier er efter Lov om Social Service forpligtet til at gennemføre efteruddannelse hvert år. Anbringelseskonsulenterne afholder løbende kurser for alle med henblik på efteruddannelse af plejefamilier og forventer at familier tilmelder sig minimum to kurser om året. Emnerne er vidt forskellige og vedrører mange af de aspekter og udfordringer, man møder som plejefamilie. Varde Kommunes anbringelseskonsulenter er alle uddannede supervisorer og yder supervision til alle plejefamilierne. Side 3 af 8

268 Doknr Råd og vejledning til plejefamilier Alle plejefamilier, som indgår en kontrakt med Varde Kommune, får alle tilknyttet en fast kontaktperson (anbringelseskonsulent) fra Børn og Forebyggelse. Anbringelseskonsulenten har en række opgaver i samarbejde med plejefamilien. Først og fremmest er det anbringelseskonsulentens opgave at sørge for løbende rådgivning og vejledning til plejefamilien. Råd og vejledning tager afsæt i den handleplan, som er godkendt for barnet eller den unge. I handleplanen optræder en række mål, som plejefamilien sammen med andre professionelle aktører (barnets socialrådgiver, lærer, pædagog mfl.) skal hjælpe barnet til at opnå. Det vil være mål om barnets trivsel, skolegang, fritidsliv osv. Anbringelseskonsulenten har som minimum 4 årlige besøg i plejefamilien. Derudover mødes partnerne til møder og andre begivenheder om barnet eller den unge. Derudover vil der typisk være en tæt kontakt mellem anbringelseskonsulenten og plejefamilien via mail eller telefon. Ved siden af den løbende rådgivning og samtaler om barnets trivsel og plejefamiliens opgaver og udfordringer, er det anbringelseskonsulentens opgave at tage stilling til andre henvendelser fra plejefamilien, eller behandle fælles overvejelser. F.eks. en stillingtagen til supplerende supervision til plejefamilien eller andre tiltag. Endelig skal anbringelseskonsulenten være bindeled mellem forvaltningen (barnets socialrådgiver) og plejefamilien ved øvrige spørgsmål, evt. ansættelsesvilkår mv. Anbringelseskonsulenten skriver en rapport efter hvert besøg i plejefamilien, som arkiveres elektronisk. Økonomi Plejefamilier får ikke løn, men honoreres i vederlag og ydelser til dækning af plejefamiliens omkostninger (kost, logi og daglige fornødenheder). Plejefamilien skal betale skat af plejevederlaget, mens godtgørelsen for plejefamiliens omkostninger er skattefri. Varde Kommune baserer fastlæggelsen af ydelser på KL s vedledning, som ligger offentlig tilgængelig på KL s hjemmeside. det-specialiserede-borneomrade1-id163054/ Fastlæggelse af vederlag. Der er ingen konkrete retningslinjer for, hvor mange vederlag der bør ydes for forskellige typer af plejeforhold. To plejeforhold er aldrig ens, og fastlæggelse af vederlag i hvert enkelt tilfælde bygger på såvel et fagligt skøn som en forhandling mellem plejefamilien og Varde Kommune (Myndighed og Rådgivning). Side 4 af 8

269 Doknr Udgangspunktet er barnets ressourcer, snarere end barnets vanskeligheder. Dvs., at et antal af vederlag ikke skal vurderes snævert på baggrund af barnets problemstillinger, men på baggrund af en samlet vurdering af, hvad plejefamilien kan opnå sammen med barnet. Varde Kommune opererer med en gennemsnitsaflønning, som varer plejeforholdet ud, medmindre der sker væsentlige ændringer af barnets forhold. Det vil sige. at Varde Kommune ikke gennemfører årlige forhandlinger med plejefamilierne. Ved fastlæggelse af vederlagets størrelse skal der tages udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse ( 50 undersøgelsen), barnets handleplan og eventuel andre dokumenter vedr. barnet. Fastlæggelse af antal vederlag vurderes på baggrund af: Barnets ressourcer, potentialer og muligheder Barnets behov for pleje, omsorg og behandling Barnets behov for stabilitet, kontinuitet, forudsigelighed og struktur Anbringelsens forventede varighed Karakteren af forældresamarbejdet Krav til samarbejde med kommunale og eksterne ressourcepersoner og eksperter Plejeforholdets krav til plejefamiliens andre forpligtelser (omfang af erhvervsarbejde, fritidsbeskæftigelse, fritidsliv mv.) Plejeforældrenes ressourcer og kompetencer i forhold til barnets problemstilling Fastsættelse af antallet af vederlag sker på baggrund af en konkret vurdering af plejeforholdets karakter, herunder plejebarnets situation, samt graden af påvirkning i familielivet i plejefamilien, og efter forhandling med plejefamilien. Antal vederlag Pr. døgn Pr. måned 1 133, , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag, men holdes udgiftsneutrale. Det vil sige, at der sker udbetaling til kost, beklædning og lommepenge, og at øvrige udgifter dækkes med udgangspunkt i netværksfamiliens eksisterende levestandard. Dokumentation af supplerende udgifter Revisionen kræver, at udgifter skal kunne dokumenteres. Derfor har Børn og Forebyggelse (Myndighed og Rådgivning) følgende praktiske regler for dokumentation af supplerende ydelser: Side 5 af 8

270 Doknr Når der bevilges et tilskud til en konkret ydelse, skal plejefamilien kunne fremvise dokumentation for, at tilskuddet er anvendt til sit formål i 1 år. Når der bevilges fuld dækning af udgifter, skal Myndighed og Rådgivning modtage de originale bilag. Hvis der sendes kopi af de originale bilag, skal plejefamilien opbevare de originale bilag i 1 år. Når der bevilges ydelser, hvor regningen sendes til og betales direkte af Myndighed og Rådgivning (f.eks. bleer og medicin) opbevarer Myndighed og Rådgivning bilagsdokumentationen. Når der bevilges befordringsgodtgørelse, skal kørslen altid registreres og udfyldes korrekt med alle oplysninger på den godkendte blanket. Barnepige og lektiehjælp Som udgangspunkt bevilges der hverken pasning/barnepige, men i særlige tilfælde kan dette bevilges efter konkret ansøgning. Eventuelt behov for lektiehjælp anses for at være plejeforældrenes opgave og i høj grad opfyldt med den nuværende skolereform. Det forventes, at ikke kun den primære omsorgsperson, men at hele familien tager del i plejen af barnet. Dette indebærer også, at plejeforældrene skal inddrage deres netværk i støtten til barnet, herunder også til at varetage tilfældigt forekommende behov for barnepasning. Tilfældigt forekommende behov for pasning løses således af plejefamilie og en eventuel betaling kan udredes indenfor rammerne af beløbet til kost og logi. Hvis der er et mere kontinuerligt behov for udvidet pasning (f.eks. hele døgn) bør aflastning altid overvejes (evt. som aflastning i plejehjemmet). Ansættelsesforhold og ret til ferie Plejefamilier tilknyttet Varde Kommune er omfattet af ferieloven. Dog er der visse undtagelser som er beskrevet nedenfor. Plejefamilier, der indgår aftale med en kommune om formidlet døgnophold, er som udgangspunkt omfattet af ferieloven og dennes beskyttelse. Aftaler om, at ferieloven ikke gælder for denne personkreds er ugyldige. Dog forventes det, at en plejefamilie holder 5 ugers ferie årligt, og at al ferie er afholdt før udgangen af ferieåret. Varsling af ferie I overensstemmelse med ferieloven varsler Børn og Forebyggelse om ferieafholdelse, men da praksis er, at en plejefamilie afholder ferie sammen med deres plejebarn, er varslingen primært en påmindelse om proceduren ved ferieafholdelse. (Varde Kommune forventer, at det anbragte barn indgår i plejefamiliens familieliv og betragtes som en del af familien). Plejefamilien skal altid aftale ferie med barnets socialrådgiver og anbringelseskonsulenten. Optjening af afholdelse Side 6 af 8

271 Doknr En plejefamilie optjener som udgangspunkt ret til betalt ferie i en 5-dages uge efter lovens almindelige hovedregel. Selv om en plejefamilie har plejebarnet med sig under ferien, kan en plejefamilie ikke afholde mere en 5 feriedage i en uge. Arbejde i ferien På grund af de særlige socialpædagogiske forhold omkring plejefamilier, er der langvarig praksis for at acceptere, at plejefamilien holder ferie sammen med plejebarnet. Det forhold, at barnet er med på ferie, betyder ikke, at plejefamilien har krav på dobbelt vederlag under ferien, eller at feriegodtgørelse fra et feriebevis, kan udbetales samtidig med lønnen. Plejeforhold gennem hele optjeningsåret Har ansættelsesforholdet som plejefamilie varet hele optjeningsåret, har plejefamilien i det følgende ferieår ret til det sædvanlige og fast påregnelige plejevederlag under ferien. Derudover har plejefamilien ret til et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret, der senest skal udbetales samtidig med, at den dertil optjente ferie holdes. Udbetaling af ferietillægget er uafhængig af, om ferien afvikles med eller uden plejebarnet. Ferie med feriekort eller ferie uden vederlag. Hvis plejefamilien har et feriekort eller feriekontobevis fra tidligere beskæftigelse i optjeningsåret, er arbejdsgiveren ikke længere forpligtet til at underskrivelse eller attestere feriekortet. Hvis plejefamilien holder ferie med feriegodtgørelse eller ønsker at holde ferie, som plejefamilien ikke har optjent ret til betaling for, skal kommunen fradrage 4,8 pct pr. feriedag i det månedlige vederlag i en 5 dages uge. Plejefamiliens ret til feriepenge under ferie fra kommunen er uafhængigt af, om plejefamilien holder ferie med eller uden plejebarnet. Feriegodtgørelse ved fratræden Ved plejeforholdets ophør skal kommunen beregne feriegodtgørelse på 12,5 pct. på baggrund af det løbende optjeningsår og den del af det tidligere optjeningsår, som plejefamilien ikke har holdt ferie for endnu. Beløbet skal indbetales til FerieKonto. Flere ansættelsesforhold Har en plejefamilie indgået plejeforhold med flere kommuner, er der tale om et ansættelsesforhold i relation til hver enkel kommune. I disse tilfælde kan plejefamilien holde særskilt ferie i forhold til hver af kommunerne. Hvis et af plejeforholdene ophører, skal der afregnes feriegodtgørelse for dette plejeforhold. Hvis samme kommune har anbragt flere børn hos samme plejefamilie med hver sin kontrakt, er der som udgangspunkt tale om flere ansættelsesforhold. Hvis plejefamilien derimod har flere plejebørn på kontrakt, er der som udgangspunkt tale om et ansættelsesforhold. Hvis et af plejeforholdende ophører, er der således kun tale om en ændring i arbejdets omfang. (eks. Side 7 af 8

272 Doknr søskende par, hvor et barn flyttes til institution eller anden anbringelsestype, eller hvis et af børnene hjemgives). Ferie sammen med plejebarnet Det er ikke ualmindeligt at plejebørn holder ferie med deres plejefamilie udenfor Danmark, derfor er det vigtigt, at barnets pas og (når nødvendigt) opholdstilladelse er i orden. Børn og Forebyggelse (Myndighed og Rådgivning skal altid sikre, at der udstedes en tilladelse til barnets udrejse via en rejseblanket). Disse retningslinjer gælder også for rejser i Norden. Side 8 af 8

273 Bilag: Folder : Hands on (Din Forsyning & Rybners) Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35373/16

274 Praktiske detaljer I foråret 2016 strækker forløbet sig over perioden XX XX, hver mandag til fredag kl Eleverne møder ind i Den Gamle Kedelhal, Lundgade 14, 6800 Varde (offentlig transport er inden for gåafstand). Undervisningen varetages af to faglærere fra Rybners Teknisk Skoles brobygningscenter (vil I have jeres navn på?) Forløbet afsluttes med en fernisering for familie, lærere og venner, d. XX. maj Ved spørgsmål, kontakt: HP Lauridsen, tlf

275 Et tværfagligt hands-on forløb Rybners Teknisk Skole i Esbjerg præsenterer i samarbejde med DIN Forsyning et hands-on læringsforløb, der bl.a. bygger på de kreative og innovative kompetencer inden for håndværk og design. Forløbet er målrettet 8. klasses elever i Varde Kommune og vil tage afsæt i Den Gamle Kedelhal i centrum af Varde. Her vil eleverne prøve kræfter med at udvikle produkter ud fra egne ideer, understøttet af faglærere fra Rybners Teknisk Skoles brobygningsforløb, inden for et af de valgfrie temaer genbrug og energi (se næste side). Street art i Den Gamle Kedelhal Temaet vil tage udgangspunkt i et oplæg om genbrug samt en tur på den lokale genbrugsplads, hvor eleverne vil få mulighed for at finde genbrugsmaterialer til at kreere (brugbar) kunst. Inden for dette tema får eleverne mulighed for at sætte deres præg på DIN Forsynings store driftshal, f.eks. ved at dekorere væggene eller indrette med møbler de selv fremstiller. En opgave, hvor kun fantasien sætter grænser. Husets opbygning Fagene dansk, engelsk og matematik vil være gennemgående elementer i den undervisning eleverne modtager, og der vil foruden oplæg fra relevante fagpersoner fra DIN Forsyning, være progressionstests og samspil med de digitale læringsmedier. Arrangørerne lægger ligeledes op til et tæt samarbejde med elevernes folkeskolelærere både før og efter, så der før kommer en fælles forståelse af hvilket omfang og hvilken retning den enkelte elev har behov for at rykke sig, og efterfølgende følges op på hvorledes det er sket. Gennem virkelighedsnære hands-on øvelser får eleverne indsigt i den måde vi opbygger vores huse på, med fokus på energibesparelser. Hvordan opvarmer vi f.eks. vores huse bedst muligt? Og hvorfor isolerer vi? I dette tema smager eleverne på nogle af forsyningens håndværk, og de får mulighed for at udfordre gængse løsninger med deres egne opfindelser.

276 Bilag: Folder : Hands on forløb (Elev version) Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 08. marts Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35367/16

277 Ansøgning til forløbet. Navn: Skole: Forældres navn: Skriv nedenunder hvorfor du skal deltage. Med min underskrift giver jeg hermed samtykke om at jeg vil deltage aktivt i forløbet. Navn: Underskrift

278 Er du kreativ. Og kan du godt lide at se tingene fra en anden vinkel. Så læs videre her. I ugerne 21, 22, 23 Laver Din forsyning i Varde og Rybners Tekniske skole i Esbjerg et samarbejde for dig. Det bliver tre spændende uger hvor vi skal lave skrot om til kreativ Streetart, vi skal på tur til produktionsskolen og Rybners i Esbjerg. Vi skal lære omkring hvordan et hus bliver til og vi skal bruge hænderne sammen med vores hoved. Er du stadig interesseret. Så se bagsiden. Forløbet bliver tilbudt til følgende 3 skoler Agerbæk skole, Tistrup skole og Blåbjergskolen. Der er 18 pladser, altså 6 fra hver skole. Hvad med min almindelige skole tænker du. Vi kommer fagene rundt, så du kommer ikke bagud, du kommer til at skulle bruge Dansk, Matematik og Engelsk. For at komme i betragtning skal skemaet på bagsiden udfyldes og afleveres til kontaktlæren på skolen. Praktiske detaljer Ved spørgsmål, kontakt: HP Lauridsen, tlf Hvad kan jeg Lære. Du vil komme til at lære noget om hvordan du kan tænke ud af boksen, Når Aleksander kommer og holder et oplæg omkring det at lave lave kunst. Mødetid: kl hver dag. Vi går til de to besøg i Varde.

279 Du vil også komme til at lære omkring arbejdsmiljø, når?( Helle sætter du navn ind her), kommer og holder et oplæg omkring det. Du vil komme til at lære noget omkring hvilken opgave genbrugspladserne har når Jens kommer og holder et oplæg omkring dette. Hvad skal jeg bruge det til, tænker du? Det du kommer til at bruge dette forløb til er blandt andet at få en på opleveren, du vil finde ud af at det du lære i skolen i dansk, engelsk og matematik kan bruges på en ny måde når vi skal læse arbejdstegninger, tage mål og lave beregninger. Eller beskrive dagens arbejde på Engelsk. Og sidst men ikke mindst vil du lære nye mennesker at kende. Hvem kommer du til at møde. Du vil møde HP Lauridsen som er uddannet tømrer og underviser ved Rybners i Esbjerg. Du vil møde Helle Hovmand Rasmussen som står for bygningerne vi kommer til, at skulle arbejde i. Du vil møde? Som kommer og laver et oplæg omkring arbejdsmiljø. Du vil møde Aleksander som er kunstner og kommer og fortælle om hvilke tanker han gør sig inden han går i gang med at lave kunst. Du vil møde Jens som står for genbrugspladerne. I varde kommune.