Mitokondriel diabetes i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mitokondriel diabetes i Danmark"

Transkript

1 Mitokondriel diabetes i Danmark Studiestartopgave på Medicin efterår 2006 Gruppe: B2 Supervisor: Kirsten Ohm Kyvik, IST Epidemiologi

2 Mitokondrial diabetes i Danmark Vedlagt oversigtsartikel fra ugeskrift for læger af 9 august 2004 beskriver en sjælden form for arvelig diabetes, mitokondriel diabetes. På baggrund af denne ønskes det at gruppen formulerer en problemstilling om mitokondriel diabetes i Danmark. Foruden problemstillingen skal der udformes en ansøgning omhandlende et projekt der belyser emnet. Ansøgningen kan både være begrundet i behovet for beskrivelse af forekomst, bestemmelse af ætiologi eller forslag til strategi for særlig opsporing eller behandling af disse patienter

3 Formål Ansøgningens formål er at give et overblik over sygdommen Maternally Inherited Diabetes and Deafness, MIDD. Lægevidenskaben har fastslået, at det er defekter i mitokondrierne, som via respirationskæden er ansvarlige for cellernes energiproduktion, der er årsag til den arvelige sygdom MIDD. Det er dog stadig uvist hvor mange patienter der reelt findes i Danmark, samt hvilke forebyggelses- og behandlingsmuligheder MIDD patienter kan tilbydes. Vi ønsker med denne opgave at belyse omfanget af MIDD, for derigennem at synliggøre nødvendigheden i videre opsporing, såvel som forskning i forebyggelses- og behandlingsmuligheder af MIDD. Indledning Maternally Inherited Diabetes and Deafness (MIDD) er en sjælden form for type 2 diabetes, der ifølge udenlandske studier udgør % af alle diabetestilfælde. Patienter med MIDD udvikler ofte sygdommen i alderen af 25 til 30 år. I modsætning til patienter med almindelig type 2 diabetes, kræver MIDD patienter insulin for at kontrollere deres blodsukkerniveau i en tidligere alder end type 2 diabetikere. Ca. 60 % af MIDD patienterne udvikler desuden en mild form for døvhed.(1,2) Forskere har fulgt en kinesisk familie med MIDD igennem fire generationer. Seks ud af otte familiemedlemmer udviklede diabetes. Sygdommen debuterede i alder fra 15 år til 33 år, med et gennemsnit på 26 år. To af de af seks udviklede desuden også svækket hørelse. Molekylær analyse af mitokondriel DNA (mtdna) viste en tilstedeværelse af heteroplasmisk trna Lue(UUR) A3243G mutation, som varierede fra 35 % til 58 % af mutation i celler. Man fandt hurtigt ud af det, at debuttidspunktet og sværhedsgraden af symptomerne varierede fra individ til individ.(2,3,6) MIDD er kun arveligt via moderen. Ægcellens cytoplasma indeholder mange mitokondrier, mens mandens sæd kun indeholder mitokondrierne i sædcellens hale, som knækker ved befrugtigelsen, hvorfor mennesket arver deres mitokondrier mtdna fra moderen. Man mener at en afficeret moder vil videreføre mutationen til næsten alle sine børn, og af disse vil op mod 60 % få diabetes inden de bliver 70 år.(1,2) Forskere er endnu usikre på antallet af MIDD patienter, men man antager, at der i alt fødes ét barn med en mitokondriesygdom for hver fødsler. Hvor stor en andel af dem, der skyldes mutationer i mitokondriet selv, er usikkert.(5) Problemformulering Hvad forårsager sygdommen MIDD, hvilke behandlings- og forebyggelsesmetoder har vi kendskab til, og hvilke videre opsporings- og forskningsmuligheder findes der til behandling af MIDD? Metode For at belyse vores problemformulering valgte vi at benytte os af databaser, tidsskrifter, faglitteratur og professionelle eksperter inden for MIDD. Vi benyttede os mest af PubMed, dels indeholder databasen mange tidsskrifter og dels havde vi mulighed for, at søge på de nyeste artikler. Til at begynde med søgte vi på Mitochondriel Diabetes, hvilket gav os mange artikler at vælge imellem, og derfor blev vi nødt til at begrænse vores søgning med flere ord. I næste søgning valgte vi at fokusere søgningen på MIDD og gener, hvilket gav få hits. Derefter skimmede vi artiklens abstract. Artiklen Genes can cause MIDD (1) havde de rigtige informationer som vi kunne bruge i ansøgningen, hvor de andre artikler ikke havde samme relevans i forhold til problemformuleringen.

4 Vores næste søgning Maternally transmitted diabetes gav os 34 hits. Vi kunne bruge artiklen (3) til vores ansøgning, da den både indeholder oplysninger om mutation og nedarvet diabetes. De resterende artikler kunne vi ikke bruge pga. mindre relevans, idet de fleste primært omhandlede diabetes mellitus. For at benytte os af flere forskellige kilder og dermed gøre omfanget af litteraturlisten indholdsrig, søgte vi på tidsskriftet Ugeskrift for Læger. Her fandt vi artiklen Mitokondriesygdomme, som beskriver meget nøje hvad mitokondrier er, hvilke sygdomme der kan forekomme og prævalens. Desuden fandt vi yderligere en artikel i tidsskriftets gamle udgivelser fra 2004, nr. 24, kort nyt. (7) Under sdu.dk fandt vi artiklen Behandling af genetisk betingede mitokondrielle sygdomme (MIDD) ved stimulering af respirationskæde. Da denne korte artikel giver en kort præsentation af forskellige forskningsmuligheder på basis af MIDD, valgte vi at benytte den. Vi har desuden benyttet os af bøger som Genetik Grundbog og Biologiske Termer. De var nødvendige for vores forståelse af emnet. Hvad er mitokondrier og nedarvning? Den eukaryote celle består af cytoplasma og nukleus. Cytoplasmaet indeholder cellens organeller. De vigtigste organeller er det endoplasmatiske retikulum, golgi apparat, peroxisomer, ribosomerne samt mitokondier der er cellernes kraftværk. Hver celle kan have op til ca mitokondrier og hver mitokondrie indeholder flere eksemplarer af mtdna. Nogle organer er mere afhængige af energien fra mitokondrierne end andre; det drejer sig om hjertet, musklerne og hjernen. Derfor vil man med en mitokondriesygdom også primært have symptomer fra disse organer. Dog kan andre organer, som f.eks. lever, øjne, bugspytkirtel og tarme være involveret.(2,6,9) Mitokondria er et ovalt organel, hvori den aerobe respiration foregår. Mitokondrier har en længde mellem 2 um. Den yderste membran er glat, mens den indre har en række indposninger, cristae, som trænger ind i den indre matrix. Membranen i cristae rummer enzymerne for den oxidative fosforylering og er det sted, hvor cellens ATP dannes. Det har sit eget genom, som er lukket dobbeltstrenget struktur bestående af basepar, der koder for 13 polypeptider i respirationskæden, to ribosomal RNA og 22 transfer RNA.(2,10) mtdna er særligt velegnet til slægtskabsundersøgelser. Det er af to grunde. Den ene er, at mtdna muterer op til 10 gange hyppigere end ndna. Det betyder en større forskellighed, dvs. høj mutationsrate pga. svage DNA-reparationsmekanismer, i mtdna fra individ til individ sammenlignet med individernes ndna.(2) Den anden grund er, at mitokondrier forholdsvis er selvstændige enheder i cellen. F.eks. de deler sig uafhængigt af celledelingen i øvrigt. Hos sædceller er kromosomerne placeret i cellernes hoved, mens mitokondrierne ligger i mellemstykket. Ved befrugtning af en ægcelle er det kun hovedet som trænger ind; mellemstykket med mitokondrier og halen bliver udenfor. Dvs. mtdna i en befrugtet ægcelle stammer kun fra ægget, dvs. fra moderen. Deraf kommer navnet Maternally inherited diabetes and deafness, MIDD.(9) Hvad er mitokondrielle DNA-defekter? Mitokondrielle syndromer opstår, når mitokondrierne ikke danner al den energi (ATP), der er nødvendig for, at kroppen kan fungere optimalt. Årsagen kan enten ligge i mtdna eller i ndna som begge koder for proteiner til mitokondrierne. Når årsagen ligger i mtdna, kaldes det for en mt DNA-defekt. Der er forskel på de sygdomme, som skyldes en defekt i mtdna. De inddeles efter hvor fejlen er placeret f.eks. rækken af kompleks defekter (I-V).(4)

5 Mitokondrierne indeholder mange enzymsystemer såsom pyruvatdehydrogenese-komplekset, betaoxidationssystemet og krebs cyklus, som er koblet til respirationskæden. Respirationskæden er en form for 5-trins-proces-trinene fra kompleks I til kompleks V, hvor nedbrydningsprodukterne omdannes til energi, ATP. Denne 5-trins-proces kaldes for oxidativ fosforylering. Det er fejl i en eller flere af disse komplekser, der lægger navn til kompleks-defekterne.(4,6) Ved kompleks V sker der en punktmutation kaldes A3243G. Denne mutation laver en transfer RNA (trna) en molekyle der videre hjælper med at replicere DNA-sekvens til protein. Denne mutation tager plads ved 3243 position i genet, derfor kaldes A3243G.(1,3,8) Der sker en vilkårlig fordeling af muteret mtdna, når celler deler sig. Derfor kommer nogle til at indeholde et stort antal muterede mtdnaer, og dermed påvirker de mtdna-kodede komplekser i respirationskæden, hvilket bl.a. resulterer i reduceret ilt-optagelse samt reduceret oxidativ fosfurylering med reduceret ATP-produktion til følge.(2,4) Der er store variationer i den enkelte mutation, derfor vil symptomerne også være forskellige. Symptomgivende væv vil således have ofte høj heteroplasmicitetsgrad, f.eks. en blanding af mtdna og muteret mtdna, hvor en stor procentdel af muteret mtdna er overskredet. Selvom forskerne er sikre på, at genmutation A3243G er ansvarligt for MIDD, er det dog uvist, hvordan mutationen kan forårsage diabetes, senkomplikationer og symptomer.(1,2,3,8) Behandling og forebyggelse Først og fremmest skal det tydeliggøres, at der endnu ikke findes nogen (helbredende) behandling af mitokondriesygdomme. Patienterne behandles oftest med diæt og peroral antibiotika. (6) Forskerne på Centralsygehuset Esbjerg har udarbejdet en hypotese, hvor man ved stimulation af respirationskæden med thyreoideahormoner T 3 /T 2 i syge mitokondrier, kan øge patienternes insulinsekretion. Effekten af T 3 kan forventes indenfor dage til uger og effekten af T 2 indenfor nogle timer. Man håber på, at man på den måde vil kunne øge aktiviteten i respirationskæden.(5) Indtil videre ser det kun ud til at være en hypotese. Vi har ikke kunne finde nogle forsøgsresultater som indikerer, at hormonbehandling har en klar positiv virkning. Der er hos nogle patienter beskrevet en gavnlig effekt af Coenzym Q10 på med henblik på bedre insulinsekretion og hæmning af hørenedsættelse. Q10 gør respirationskæden færdig ved at transportere elektroner fra kompleks I til kompleks III.(8) Vi er forholder os dog skeptiske overfor denne metode. Q10 gør respirationskæden færdig ved at transportere elektroner fra kompleks I til kompleks III, men vi ved at punktmutation A3243G findes ved kompleks V. Nogle forskere fra Harvard Medical School i Boston og H:S Rigshospitalet har i 2004 undersøgt den mtdna-sekvens på en enkel person, som har arvet faderens mtdna. De har fundet ud af, at paternel mtdna har forbundet sig med maternel mtdna. Lars Bolund, Instituttet for Human Genetik, Århus Universitet, mener dog ikke, at observationen vil få direkte betydning for den genetiske rådgivning. Dog mener han, at tilfældet viser, at en rekombination mellem mtdna i mitokondriekromosomerne kan give mulighed for forebyggelse og behandling, da mtdna ellers har en meget lav rekombinationsrate.(2,7) Ud fra ovenstående artikel om rekombinationen, udarbejdede vi en hypotese, med rekombination mellem maternelt og paternelt mtdna som en mulig løsning til forebyggelse af MIDD, ved at nedsætte sandsynlighed for udvikling af MIDD. Ideen er, at donationen ikke stammer fra fremmede, men at man ved kunstig befrugtigelse med sæd fra faderen og den afficeret moderens oocyt kan nedsætte sandsynlighed for MIDD fra 60 % til ca. 30 %.

6 Vi er, efter telefonisk kontakt med læge Elsebet Østergaard, blevet klar over, at vores hypotese kan give anledning til forskellige komplikationer. Særligt spørgsmålene om hvordan man skal kunne inducere rekombination et bestemt sted i mtdna, eller hvordan man kan frasortere det muterede sekvens i mtdna, og derefter komme mtdna tilbage i oocytten.(læge, Elsebeth Østergaard arbejder dagligt med mitokondrielle mutationsundersøgelser på Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet) Ægdonation kan være aktuelt for de familier, hvor syndromerne optræder i en arvelig form. Vi har kunne læse os frem til en ny metode og som lægen Elsebet Østergaard også fortalte om, hvor det måske er muligt at sortere de af kvindens ægceller fra, der indeholder muteret mtdna. Derefter kan de raske ægceller befrugtes, og sættes tilbage i livmoderen.(6) Heller ikke her har det været muligt at opspore nogle forsøgsresultater for ægdonation hos mennesker. Elsebeth Østergaard oplyste os dog, at forskere har overvejet, og til dels også foretaget, PDG (ægsortering) og cytoplasma- eller kerne-transfer på dyr. Der har dog været en del komplikationer med denne metode, da nogle af dyreungerne blev født med misdannelser. Etiske overvejelser: Netop PDG forsøg på dyr indikerer, at vi beskæftiger os med et forskningsområde som indeholder komplicerede etiske problemstillinger. Forsøg med ægdonation på dyr, resulterede i misdannede dyreunger. Spørgsmålet er så, hvornår er et forsøg etisk korrekt? Tager vi udgangspunkt i filosofiens normative etik, vil vi finde to forgreninger som begge beskæftiger sig med den moralske vurdering af en handling, nemlig deontologi og utilitarisme. Hvis vi skal vurdere om forskningssituationen er moralsk rigtig, vil vi ud fra konsekvensetikken (utilitarismen) være nødt til at opstille en såkaldt nyttekalkule, hvorved lyst og smerte på matematisk vis gøres op. Hvis udfaldet bliver positivt, vil handlingen eller i dette tilfælde dyreforsøgene være moralsk rigtige, da de er i overensstemmelse med utilitarismens definition af en moralsk handling, nemlig størst mulig lykke for det størst mulige antal. Dette vil i princippet sige, at hvis dyreforsøgene resulterer i opdagelsen af en ny teknik som kan behandle patienter med MIDD (= konsekvensen af handlingen), vil utilitaristerne sige at forsøget er etisk korrekt, da det har bragt større lykke end smerte. Deontologer vil vurdere forsøget som etisk korrekt, blot ud fra det moralske motiv der ligger til grund for forsøget. Det synes dog at være en kompliceret etisk problemstilling, da udfaldet af forsøget vil være vanskeligt at fastslå på forhånd. Utilitaristerne, som også beregner dyrs lyst og smertefølelser, vil jo netop vurdere forsøget som amoralsk, hvis dyrene har lidt overlast og der desuden ikke er kommet nogen nyttig viden ud af forsøget. Opsporing af MIDD patienter: Det er ikke let at opspore mitokondriesygdomme og MIDD. Mitokondriesygdomme er generelt eget vanskelige at diagnosticere. Den laboratoriemæssige udredning omfatter bl.a. metabolisk screening, enzymundersøgelser, mikroskopi af muskel væv og mutationsundersøgelser. Der er som sagt ingen behandling til MIDD, og vi kan derfor forestille os, at man endnu ikke har afsat økonomiske ressourcer til opsporing af bærer af MIDD. Hos diabetespatienterne med hørenedsættelse vil maternel disposition for diabetes og/eller hørenedsættelse styrke formodningen om MIDD. Derfor mener vi, at det er vigtigt netop at udrede disse patienter for A3243G mutationen med henblik på forebyggelse. På nuværende tidspunkt foretages der mutationsundersøgelser af mtdna på molekylærgenetisk laboratorium på Rigshospitalet og enzymundersøgelser af muskel- og hudbiopsier på John F. Kennedy Instituttet. Der er stadig meget viden om de genetisk forhold, som vi ikke kender til. Vi håber på, at vi igennem denne opgave har tydeliggjort nødvendigheden i at opspore patienter med MIDD. Dels så det bliver

7 muligt at indkapsle MIDD patienterne, og dels så vi ud fra fremtidig forskning bliver i stand til at behandle patienter, såvel som udvikle forebyggelsesmetoder til sygdommen MIDD. Vi vil udarbejde en standardmodel for en diagnostisk kriterier for praktiserende læger, hvor man gør opmærksom på MIDD symptomer. Hvis kriterierne opfyldes, bør patienten henvises videre til Rigshospitalet eller/og John F. Kennedy Instituttet. Vi mener, at vi over en 5-års periode vil være i stand til at opspore alle MIDD patienter i Danmark, hvilket vil være en afgørende faktor i forebyggelsen af arvelig diabetes. Over 5-årspeioden vil vi løbende forske i nye behandlingsteknikker, hvorved vi med tiden håber at kunne frasortere de muterede mtdna i oocytten, for dermed at nedsætte sandsynligheden for udviklingen af MIDD. Referencer Artikler: 1. Genes can cause MIDD : Amy Adams, MS, Genetic Health, Last updated October 10, Mitokondriel diabetes med fokus på maternally inherited diabetes and deafness : Reservelæge Anja Lisbeth Frederiksen, lektor Kirsten Ohm Kyvik & overlæge Per Heden Andersen, Ugeskrift for læger, 9 august Maternally transmitted diabetes mellitus associated with the mitochonrial trna Leu(UUR) A3243G mutation in a four-generation Han Chinese family :Jianxin Lu, Dawang Wang, Ronghua Li, Weixing Li, Jingzhang Ji, Jing Zhau, Wei Ye, Li Yang, Yaping Qian, Yi Zhu and Min-Xin Guan, Zhejiang Provincial Key Laboratory of Medical Genetics School of life Sciences. Received 29 june 2006, available online 13 july Mitokondriesygdomme : Klinik, udredning og genetic, Ugeskrift for læger 2003; 165 (07): 663, Elsebeth Østergaard, cand.scient. Flemming Wibrand, lic. Pharm, Nina Horn & Karen Brøndum-Nielsen 5. Behandling af genetisk betingede mitokondrielle sygdomme (MIDD) ved stimulering af respirationskæden : Jan Kvetny & Anja Frederiksen, endokrinologisk afsnit, medicinsk center, Centralsygehuset Esbjerg Varde Internet 6. tokondrie/mitoalt.pdf 7. Paternel og maternel mitokondriel DNA kan rekombinere : Kraytsberg Y, Schwartz M, Brown TA et al. Recombination of human mitochondrial DNA, Science 2004;304:981 Andet materiale 8. User s Manual: mtdna Population Database : Access the Release Notes, Published in the issue of Forensic Science Communications 9. Genetik Grundbog : Annette B. Sørensen, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Gunnar S. Jensen og Systime A/S, 2002 Biologisk fagtermer : Ole Rasmussen, Gads forlag, 2005

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Biolog

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Exiqons cloud-løsning hjælper forskere med at analysere og forstå genomics og big data Hvad er genomics? Genomics er

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Mitokondrie-sygdomme

Mitokondrie-sygdomme Juni 2001 Mitokondrie-sygdomme Indholdsfortegnelse Introduktion.......2 Forekomst - Resume Mitokondrie-sygdomme, der skyldes mtdna-defekter.... 3 Hvad er mitokondrielle DNA-defekter?......3 CPEO (Chronic

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse Danish Consortium for Neuromuscular Diseases Genomsekventering klinisk anvendelse Odense, 2. september, 2013 Jens Michael Hertz, MD, DMSc Professor, consultant Phone: +45 6541 3191 (dir.), or +45 2027

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2010

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2010 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2010 > Sæsonplan for efterår 2010 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. oktober Kl. 20.00 Alm. prakt. læge Mikkel Vass Tænk dig

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033. www.vhl-danmark.dk

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033. www.vhl-danmark.dk Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033 www.vhl-danmark.dk Indholdsfortegnelse: Introduktion... 4 Om kromosomer og gener... 7 Hvilke symptomer

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere