Diabetes. Hvad er diabetes?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes. Hvad er diabetes?"

Transkript

1 Diabetes 11 n Antallet af personer med kendt diabetes i Danmark i 2006 er ca n Omkring 2025 vil dette være steget til n Næsten lige så mange har diabetes uden at vide det. n Globalt var der 135 mio. med kendt diabetes i Dette vil stige til ca. 300 mio. i n Diabetes er en tilstand, hvor mange udvikler komplikationer fra hjerte-kredsløb, nyrer, øjne og nervebaner, f.eks. blodprop i hjerte eller hjerne, nyresvigt, nedsat syn eller blindhed, nedsat følesans og fodsår. n De fleste af disse komplikationer kan forebygges eller udsættes gennem tidlig opsporing og effektiv behandling. n Behandlingen af patienter med diabetes udgør mellem 8 og 10 % af de samlede sundhedsudgifter i Danmark. Diabetes er en kronisk sygdom, som ubehandlet kan føre til udvikling af såvel akutte, livstruende komplikationer som sendiabetiske komplikationer, der typisk opstår efter mange års sygdom. Disse kroniske komplikationer rammer nervebaner (neuropati), små kar i øjne og nyrer (mikrovaskulære komplikationer) og kroppens store kar inkl. kar i hjerte og hjerne. Diabetes (tidligere også kaldet sukkersyge) findes i flere former, hvor type 2-diabetes er den hyppigst forekommende (udgør ca % af alle kendte tilfælde af diabetes i Danmark). Hyppigheden af type 2-diabetes stiger med stigende alder. Type 1-diabetes udgør ca. 15 % af alle tilfælde af diabetes i Danmark. Risikoen for udvikling af sygdommen er højest hos børn og unge, men nye sygdomstilfælde kan forekomme i alle aldersgrupper. Diabetes kan også forekomme som følge af særlige genetiske forandringer (mutationer), sygdomme i andre dele af organismen (typisk i bugspytkirtel eller lever) eller som bivirkning til medicinsk behandling med eksempelvis binyrebark hormon. Hver for sig er disse tilstande sjældne, og samlet udgør disse diabetesformer under 5 % af samtlige diabetestilfælde. En nærmere beskrivelse af hvad diabetes er, og en uddybende beskrivelse af forskellene mellem de forskellige diabetesformer gives i et efterfølgende afsnit. Forekomsten af diabetes er steget kraftigt både nationalt og globalt gennem de seneste årtier, og der forventes en yderligere stigning over de kommende 20 år. WHO har således estimeret, at der i 1995 globalt set var 135 mio. mennesker med diabetes. I 2010 vil dette tal være steget til 215 mio. og i 2025 yderligere til 300 mio. mennesker (1). Denne fremskrivning repræsenterer dog et meget konservativt skøn, idet estimaterne er baseret på rent demografiske forhold som befolkningens størrelse, alderssammensætning og urbaniseringsgrad, mens der i fremskrivningerne ikke tages hensyn til de ændringer, der evt. måtte forekomme i væsentlige risikofaktorer for udvikling af diabetes, f.eks. udviklingen i kropssammensætning/fedme. Konsekvensen heraf diskuteres i det følgende. Stigningen er hurtigst i 3. verdens lande, men også i Danmark stiger forekomsten som beskrevet nedenfor. Hvad er diabetes? Diabetes er en tilstand, hvor blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger til værdier over det normale. Glukose er et nødvendigt brændstof for organismen, ikke mindst for 151 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Diabetes Kapitel 11 muskulatur og hjerne. Under normale forhold reguleres blodets indhold af glukose indenfor ganske snævre rammer. Stiger blodets glukosekoncentration til unormale højder, vil der opstå symptomer i form af tørst, træthed og hyppig vandladning. Tilstanden kan dog udvikles så langsomt (måneder til år), så symptomerne svækkes og ikke registreres af patienten (2). Dette forklarer, hvorfor nogle patienter kan have komplikationer til deres diabetes, allerede når diagnosen stilles (3). har type 2-diabetes uden at vide det (figur 11.1) (5). Hyppigheden af denne diabetesform tiltager med stigende alder, i hvert fald op til ca. 75-års alderen, og tilstanden er derfor ofte noget misvisende blevet betegnet aldersdiabetes eller gammelmandssukkersyge. Talrige studier har dog vist, at denne diabetesform forekommer helt ned i aldersgruppen år, og i lande med meget høj forekomst af fedme og diabetes ses type 2-diabetes endda i barne- og teenagealderen. 152 De to hyppigst forekommende diabetes typer kaldes type 1- og type 2-diabetes. Type 1-diabetes kendetegnes ved, at organismens evne til at danne hormonet insulin ophører helt eller næsten helt. Denne tilstand er livstruende, og patienter dør indenfor uger til få måneder, hvis der ikke påbegyndes behandling med insulin. Dette er den helt dominerende diabetestype blandt børn og unge, men også voksne og ældre kan udvikle denne diabetesform. I Danmark er der ca personer med type 1-diabetes, og disse er alle helt afhængige af insulinbehandling for livets opretholdelse (4). Den anden diabetestype kaldes type 2-diabetes og kendetegnes ved, at individets evne til at udnytte insulin svækkes (kaldet insulinresistens) ofte i kombination med en relativt nedsat insulin produktion. Der er i Danmark ca med kendt type 2-diabetes, mens næsten lige så mange Figur Forekomsten (%) af diabetes og forstadiet (nedsat glukosetolerance) i Københavns Amt i Procent Nedsat glukosetolerance Kilde: Glümer et al, Diabetes Care Diabetes fundet ved screening Kendt diabetes år år år 60 år Alder Statens Institut for Folkesundhed har ved gentagne spørgeskemaundersøgelse spurgt repræsentative udsnit af den danske befolkning, om de har diabetes (6). Disse undersøgelser bekræfter billedet af en sygdom i vækst i alle aldersgrupper, og viser samtidig (helt i overensstemmelse med andre danske og udenlandske undersøgelser), at stigningen er mest udtalt blandt mænd (figur 11.2). Det absolutte niveau vil være undervurderet ved denne metode. Årsager til diabetes Årsagerne til udvikling af type 1-diabetes kendes ikke. Selve sygdomsprocessen skyldes i de fleste tilfælde en såkaldt autoimmun proces, hvor organismens eget immunforsvar angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Denne proces kan sandsynligvis startes af flere forskellige mekanismer, hvor forskellige virusinfektioner, tidlig udsættelse for bestemte mælkeproteiner og tidlig ophør med amning af spædbarnet blot er nogle af en lang række forslag, der har været bragt på banen. Ingen af disse forhold kan dog alene forklare udviklingen af type 1-diabetes. På grund af denne manglende forståelse af årsagerne til diabetes er det heller ikke muligt at udvikle rationelle programmer til forebyggelse af sygdommens udvikling. Med hensyn til type 2-diabetes kendes nogle af de forhold, der bidrager til udvikling af sygdommen langt bedre, og det har derfor også været muligt i store studier at undersøge mulighederne for at forebygge tilstanden. Alder Alder er som allerede nævnt den enkeltfaktor, der har størst betydning for risikoen for udvikling af type 2-diabetes (se figur 11.1). Den negative effekt af aldring kan dog modificeres gennem intervention overfor en række af de øvrige risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 11 Diabetes Figur Udvikling i selvrapporteret diabetes i Danmark 1987 til Procent Procent Mænd år år år 65 år En liste med en række sygdomme, herunder diabetes, blev præsenteret for svarpersonerne, og for hver sygdom skulle de svare på, om de havde den på interviewtidspunktet. Kilde: Ekholm et al, Kvinder år år år 65 år stige endnu hurtigere i ikke-europæiske befolkningsgrupper (8). Betydningen af overvægt/fedme for udvikling af type 2-diabetes er stigende både i Danmark og internationalt, idet der overalt i verden er en stigende forekomst af overvægt/fedme, til et niveau hvor WHO omtaler det som en fedmeepidemi. Fysisk aktivitet Mangel på fysisk aktivitet er en tredje væsentlig risikofaktor. En række epidemiologiske studier har klart dokumenteret den beskyttende effekt af fysisk aktivitet, og selv moderat fysisk aktivitet som mindst en times aktiv idræt om ugen kunne i det tidligere nævnte amerikanske studie nedsætte risikoen for udvikling af diabetes med op mod 25 % (9). Den samfundsmæssige udvikling er dog generelt gået i retning af en reduceret fysisk aktivitet. Dette gælder både i arbejdslivet (hvor opgaver, der kræver tung fysisk aktivitet, i stor udstrækning automatiseres), under transport (hvor bilen i stigende grad anvendes som transportmiddel frem for cykel eller gang) og i fritiden/hjemmet, hvor en række af dagligdagens tidligere energikrævende aktiviteter i dag er automatiseret. Ikke overraskende er der påvist direkte sammenhænge mellem på den ene side, hvor mange timer om ugen børn ser fjernsyn, og på den anden side deres risiko for fedme eller for at udvikle forstadier til diabetes. Kosten Kosten spiller også en rolle. Dels vil for megen og for energitæt mad føre til overvægt og fedme, dels tyder meget på, at kostens sammensætning har betydning for risikoen for udvikling af diabetes. Højt fiberindhold, mange grøntsager og lavt fedtindhold i kosten bidrager således alle til forebyggelse af diabetes. 153 Overvægt/fedme Overvægt/fedme er en anden væsentlig risikofaktor. Det amerikanske Nurses Health Study har fulgt en stor gruppe kvinder over meget lang tid. Bl.a. med hensyn til risikoen for udvikling af type 2-diabetes. I forhold til udvikling af diabetes blandt slanke kvinder (Body Mass Index (BMI) < 22) var risikoen fem gange højere blandt kvinder med et BMI på 24-25, og for kvinder med BMI over 31 var risikoen mere end 40 gange forøget (7). Disse fund er bekræftet i en lang række andre studier, idet risikoen dog tenderer til at Arvelige forhold og lav fødselsvægt Ud over disse modificerbare risikofaktorer spiller arvelige forhold og lav fødselsvægt begge en rolle for risikoen for udvikling af diabetes. Hvad arvelighed angår, er denne komponent af særdeles stor betydning, selv om det ikke er lykkedes at isolere enkelt gener, som kan forklare forekomsten af diabetes. Betydningen af lav fødselsvægt er dokumenteret i en lang række studier, og der er næppe tvivl om, at lav fødselsvægt specielt kombineret med en hurtig vægtstigning i de første leveår medfører en form Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Diabetes Kapitel for programmering, som påvirker risikoen for udvikling af ikke blot diabetes men også en række andre kroniske sygdomme. Særlige risikogrupper Ud over de her nævnte risikofaktorer for udvikling af diabetes er der også særlige befolkningsgrupper, som er mere udsatte for at udvikle diabetes. Etnicitet påvirker således ikke blot risikoen for at udvikle diabetes, men også tidspunktet for hvornår man i givet fald udvikler diabetes. Indvandrere fra Asien, Mellemøsten og store dele af Afrika har således to til tre gange højere risiko for at udvikle diabetes, og samtidig udvikler de typisk diabetes år tidligere end etnisk danske borgere (1). Årsagerne hertil er flere, men dels er der nok tale om, at indvandrere fra disse områder rent genetisk er mere disponerede, dels spiller det ind, at effekten af andre kendte risikofaktorer som eksempelvis overvægt/fedme er forskellig for forskellige etniske grupper. Blandt etnisk danske stiger risikoen for at få diabetes med stigende Body Mass Index, men den væsentligste stigning ses ved BMI-niveauer over 27. Et nogenlunde tilsvarende billede ses hos eksempelvis japanere og visse kinesiske befolkningsgrupper, mens situationen er helt anderledes hos indere og pakistanere. Her ses specielt blandt kvinder en voldsom stigning i risikoen for at få diabetes i BMIintervallet fra 19 til 25 (det interval som hos etnisk danske definerer normalvægt), og der ses stort set ingen yderligere stigning i forekomsten af diabetes ved BMI-niveauer over 25 (8). Disse forhold har direkte konsekvenser i det forebyggende arbejde, jævnfør nedenfor. Et andet og ofte overset forhold er sammenhængen mellem diabetes og socialgruppe. Som det fremgår af tabel 11.1 er diabetesforekomsten næsten tre gange højere blandt uuddannede arbejdsløse end blandt erhvervsaktive med mindst et års erhvervsuddannelse. Diabetes er hermed i stil med en række andre kroniske sygdomme en sygdom, der vender den tunge ende nedad, hvilket igen har betydelige konsekvenser for det forebyggende arbejde. Det er netop i disse grupper, at de eksisterende forebyggelsesstrategier har mindst gennemslagskraft. Tabel Betydningen af socialgruppe for tilstedeværelse af diabetes (korrigeret for køn og alder). Arbejdsløs uden erhvervsuddannelse Arbejdsløs med erhvervsuddannelse I arbejde uden erhvervsuddannelse I arbejde med erhvervsuddannelse Sygdomsforløb, prognose og patientrettet forebyggelse Odds ratio 2.9 ( ) 1.9 ( ) 1.5 ( ) 1 (reference) Erhvervsuddannelse er her defineret som mindst 1 års erhvervsuddannelse. Kilde: Glümer et al. Diabetes Care, Diabetes er en kronisk, livslang tilstand. Det, der truer patientens livskvalitet og livslængde, er udviklingen af sendiabetiske komplikationer fra øjne, nyrer, nervebaner og hjerte-kredsløb. Komplikationerne i øjnene omfatter udvikling af en særlig diabetisk øjensygdom, som ubehandlet kan føre til blødninger på øjets nethinde og inde i øjets glaslegeme. Dette kan føre til blindhed eller stærkt nedsat syn. Tilstanden kan i de tidlige stadier opspores gennem screening for øjenforandringer og kan i givet fald behandles gennem optimering af blodglukose kontroller, sænkning af patientens blodtryk samt eventuelt laser-behandling. Tidlig opsporing og behandling er dog helt afgørende, idet behandlingseffekten er langt mindre i de sene stadier af sygdommen. Komplikationerne i nyrerne rammer ligeledes blodkarrene, hvor det er de små karnøgler i nyren (glomeruli), som er ansvarlige for rensningen af blodet, som udsættes for skader. Ubehandlet kan disse forandringer føre til totalt ophævet nyrefunktion og dermed behov for dialyse eller nyretransplantation. Også her er den tidlige opsporing gennem regelmæssig undersøgelse for spor af æggehvidestof i urinen helt afgørende. Intensiv blodtryksbehandling af disse patienter kan medføre, at udviklingen af det egentlige nyresvigt udsættes så længe, at patienter dør af andre naturlige årsager forinden. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 11 Diabetes Komplikationerne fra nervebanerne fører til, at følesansen nedsættes, og at patienten derfor løber en betydelig risiko for udvikling af fodsår, der kan være meget vanskelige at behandle. Specielt i situationer hvor der samtidig er nedsat blodomløb, vil dette føre til en betydelig risiko for, at patienter med sår risikerer at ende med en amputation. Igen er det forebyggende arbejde af afgørende betydning, og effektiv organisering af opsporing og behandling kan spare mange patienter for amputationer. Komplikationerne fra hjerte og kredsløb skyldes, hvad der bedst kan beskrives som en accelereret åreforkalkning blandt patienter med diabetes. Sygdommen ligner således fuldstændigt det, vi ser hos personer uden diabetes, men patienten med diabetes har to til seks gange større risiko for udvikling af eksempelvis blodpropper i hjerte og hjerne end personer uden diabetes. For alle komplikationerne gælder, at de i selv ganske fremskredne stadier ikke afgiver symptomer af nogen art. Den forebyggende indsats overfor sendiabetiske komplikationer er derfor helt afhængig af, at der etableres systemer og organisatoriske rammer, der sikrer regelmæssig og systematisk screening af alle diabetespatienter for symptomfri komplikationer. Kun herved kan de opspores i den tidlige fase og dermed gøres tilgængelige for behandling. I dag forefindes sådanne systematiske screeningsprogrammer i en række diabetesambulatorier, og da ofte understøttet af elektroniske patientjournaler eller andre IT-systemer, der sikrer, at behandleren påmindes om, at tiden er inde for en ny screeningsundersøgelse. Det er dog ikke alle ambulatorier, der har de nødvendige IT-systemer, og for patienter behandlet udenfor diabetesambulatorier foreligger ikke tilsvarende systematiske programmer. For fremover at understøtte at denne opsporing finder sted, er der dels i 2006 sket ændringer i de praktiserende lægers overenskomst, der understøtter denne opsporing, dels etableret nationale monitoreringsprogrammer, der løbende vurderer kvaliteten af diabetesbehandlingen indenfor rammerne af det Nationale Indikator Projekt (NIP), hvor diabetes har været inkluderet siden Udviklingen i diabetesforekomsten beskrives ofte både af sundhedsprofessionelle og af dagspressen som en diabetesepidemi. Baggrunden herfor er det hastigt stigende antal personer verden over, som har diabetes. Udtrykket epidemi er dog på mange måder misvisende. Når der i forbindelse med smitsomme sygdomme tales om epidemi, så er det udtryk for, at antal nye individer, der udvikler sygdommen, stiger efter et særligt mønster. Når det drejer sig om kroniske sygdomme som diabetes, er der dog mange faktorer, der spiller ind på, hvor mange personer, der på et givet tidspunkt har diabetes, nemlig: Tilgangen af nye sygdomstilfælde pr. år (incidensen) og afgangen fra gruppen af syge, som ved diabetes alene er dødeligheden, da tilstanden er kronisk og ikke kan helbredes. Dødeligheden blandt personer med diabetes er klart faldende i Danmark. Det nationale diabetesregister offentliggjorde i efteråret 2006 de første data (10), der viste, at ikke blot falder dødeligheden blandt personer med diabetes, men den falder også markant mere end i resten af befolkningen. I 1997 var dødeligheden blandt personer med diabetes 1,93 gange højere end i resten af befolkningen. I 2005 var dette faldet til 1,69 gange dødeligheden i den ikke diabetiske befolkning. Dette fald må i hvert fald delvist antages at skulle forklares ved en forbedring af den generelle diabetesbehandling i Danmark, og et sådant fald i dødeligheden vil bidrage markant til at øge antallet af personer med diabetes i Danmark. Antallet af nye sygdomstilfælde pr. år er også steget. For alle aldersgrupper under et var der i nye diabetestilfælde pr indbyggere. I perioden er det gennemsnitlige antal nye sygdomstilfælde steget til mere end 40o nye tilfælde pr indbyggere pr. år. Også denne stigning bidrager selvfølgelig til at øge det samlede antal personer med diabetes, men i Danmark er de to vigtigste bidragende faktorer til den øgede diabetesforekomst den faldende dødelighed og det forhold, at vi i gennemsnit lever længere og derved øger risikoen for at udvikle diabetes. Omkostning for patient og samfund 155 Den danske og globale diabetesepidemi Omkostningerne ved behandling af diabetes kan være vanskelige at gøre op, da en række af de komplikationer, der opstår og behandles, også kan opstå hos patienter uden diabetes. I vore nabolande Sverige og Finland er der gennemført omfattende sundhedsøkonomiske analyser, som peger på, at 8-10 % af de samlede sundhedsomkostninger Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Diabetes Kapitel går til behandling af patienter med diabetes (11). Af disse anvendes mellem 10 og 20 % til de ambulante kontroller og det komplikationsforebyggende arbejde, mens op mod 80 % af omkostningerne går til behandling af patienter med komplikationer (12). En nylig dansk undersøgelse bekræfter, at omkostningerne til diabetesbehandling er meget store, og at behandling af sendiabetiske komplikationer er den væsentligste drivende faktor for disse omkostninger (13). En systematisk intervention overfor enkeltstående komplikationer (øjne, nyrer og fødder) har i flere sammenhænge vist at kunne reducere omkostningerne markant. I midten af 1990 erne etableredes i samarbejde mellem sundhedsforvaltningen i Fyns amt og behandlere i såvel primær som sekundær sundhedssektor den såkaldte Fynske Diabetesmodel. Modellen indeholder en række delelementer som bl.a. etablering af diabetesskoler, hvortil patienter med type 2-diabetes kunne henvises, etablering af en elektronisk patientjournal og database (den fynske diabetesdatabase) og et sæt retningslinier for samarbejde mellem behandlere i primær og sekundærsektoren, som både omfatter retningslinier for behandling, henvisning til specialambulatorier og tilbagehenvisning til primærsektoren. Målet var at styrke den forebyggende indsats overfor sendiabetiske komplikationer gennem tidlig opsporing og hurtig, intensiv behandling af komplikationerne. De foreløbige erfaringer med modellen viser, at det forebyggende arbejde kan implementeres i en hel region med markant effekt på risikoen for udviklinger af komplikationer, og at indsatsen ikke blot er omkostningsneutral men yderligere medfører markante besparelser gennem en reduktion i risikoen for invaliderende komplikationer og reduceret behov for indlæggelser i sygehusvæsenet. I 2003 offentliggjorde Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering en MTV-rapport om type 2-diabetes (14). Rapporten gennemgik baseret på den samlede, eksisterende litteratur på området mulighederne for at nedbringe risikoen for tidlig død og for udvikling af sendiabetiske komplikationer gennem: - Screening og tidlig diagnostik. - Tidlig opsporing og intensiv behandling af komplikationer til diabetes. - Patientundervisning, herunder diabetesskoler. - Anden non-farmakologisk behandling (ikke-medicinsk behandling). En systematisk gennemgang af rapportens anbefalinger ligger uden for dette kapitels rammer, men hovedkonklusionerne fra rapporten var, at der ikke anbefales en generel, regelmæssig screening af alle for diabetes, men at udvalgte højrisikogrupper til gengæld SKAL tilbydes sådanne undersøgelser hvert tredje år, da dette kan få væsentlig betydning for behandling af andre ledsagende lidelser, specielt hjerte-kredsløbssygdom. Der anbefales systematiske screeningsprogrammer for sendiabetiske komplikationer omfattende alle patienter uanset behandlingssted, men hvor screeningshyppigheden er tilpasset patientens samlede risikoprofil. Med hensyn til såvel diabetesskoler som non-farmakologisk intervention er hovedkonklusionerne, at de foreliggende undersøgelser er for dårligt gennemført til at kunne give entydigt svar på nyttevirkningen af disse behandlingsformer. Fremtid og mulighed for borgerrettet forebyggelse Som beskrevet ovenfor tegner WHO et ganske dystert billede for den fremtidige udvikling indenfor diabetesområdet med voldsom vækst i diabetesforekomsten både nationalt og internationalt. Gennem de seneste 15 år er der dog gennemført flere studier, som har undersøgt muligheden for at forebygge progression fra forstadierne af diabetes til manifest diabetes. Det første studie blev gennemført i begyndelsen af 1990 erne i den nordøstlige del af Kina (15). Her blev personer med nedsat glukosetolerance (let forhøjet blodsukker uden at de endnu har udviklet diabetes) ved lodtrækning fordelt i fire grupper: Kostomlægning, motion, kostomlægning + motion eller en kontrolgruppe. I alle tre behandlingsgrupper så man et fald i risikoen for at udvikle diabetes på mellem 40 og 50 %. Tilsvarende studier er efterfølgende gennemført i Finland, USA, Canada og Indien (16-18). Princippet har alle steder været det samme fordeling ved lodtrækning til livsstilsintervention (kost, vægt og fysisk aktivitet) mod en kontrolgruppe. Alle studier har vist, at over en periode på tre til seks år kunne risikoen for udvikling af diabetes reduceres med mellem 50 og 60 %. Sammenfattende viser disse studier, at forebyggelse af type 2-diabetes er mulig gennem intensiv indsats rettet mod livsstilsmodifikation (kost, fysisk aktivitet og overvægt). Den forebyggende indsats vil i sin natur være rettet mod borgeren og må omfatte såvel kampagner som individuel rådgivning, der kan understøtte disse ændringer i livsstil. Desværre er den nuværende viden om, hvorledes disse ændringer mest effektivt opnås, meget begrænset. Ovennævnte studier har primært karakter af studier, som Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 11 Diabetes kan vise, at selve konceptet med livsstilsændring har en effekt, men den højt selekterede udvælgelse af deltagerne kombineret med de meget intensive behandlingstilbud, der er givet til deltagerne, gør, at studiernes metoder ikke direkte kan overføres på den generelle befolkning. I Danmark gennemføres aktuelt et stort studie, Inter99, der har til formål at undersøge, om en målrettet og mindre intensiv intervention fører til en reduktion i risikoen for udvikling af hjertekredsløbssygdom og diabetes. Interventionen består af systematiseret, gruppebaseret vejledning i livsstilsændringer omfattende tobak, kost og motion (19). Resultaterne af dette studie forventes offentliggjort i løbet af de kommende år. Litteraturliste 1. King H, Aubert RE, Herman WH. Global burden of diabetes, : prevalence, numerical estimates, and projections. Diabetes Care 1998;21(9): Colditz GA, Willett WC, Rotnitzky A, Manson JE. Weight gain as a risk factor for clinical diabetes mellitus in women. Ann Intern Med 1995;122(7): Harris MI, Klein R, Welborn TA, Knuiman MW. Onset of NIDDM occurs at least 4-7 yr before clinical diagnosis. Diabetes Care 1992;15(7): Klein R, Klein BE, Moss SE, Davis MD, DeMets DL. The Wisconsin epidemiologic study of diabetic retinopathy. III. Prevalence and risk of diabetic retinopathy when age at diagnosis is 30 or more years. Arch Ophthalmol 1984;102(4): Nakagami T, Qiao Q, Carstensen B, Nhr-Hansen C, Hu G, Tuomilehto J et al. Age, body mass index and Type 2-diabetes-associations modified by ethnicity. Diabetologia 2003;46(8): Manson JE, Nathan DM, Krolewski AS, Stampfer MJ, Willett WC, Hennekens CH. A prospective study of exercise and incidence of diabetes among US male physicians. JAMA 1992;268(1): Diabetes Atlas. 2. udg. International Diabetes Federation, Glümer C, Jørgensen T, Borch-Johnsen K. Prevalences of diabetes and impaired glucose regulation in a Danish population: the Inter99 study. Diabetes Care 2003;26(8): Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen. Det Nationale Diabetesregister Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 2007:21. København: Sundhedsstyrelsen, Kangas T. The FinnDiab Report: Health Care of People with Diabetes in Finland: Inpatient and Outpatient Care, Metabolic Control and Direct Costs of Care. Helsinki: National Research and Development Centre for Welfare and Health, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Diabetes Kapitel Diabetesforeningen. Sukkersyge - en sygdom i eksplosiv vækst. København: Diabetesforeningen, Green A, Emneus M, Christansen T, Björk S, Kristensen JK. The societal impact of Diabetes Mellitus and diabetes care. Report 3: Type 2 -diabetes in Denmark year Syddansk Universitet, Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling. Sundhedsstyrelsen; Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Pan XR, Li GW, Hu YH, Wang JX, Yang WY, An ZX et al. Effects of diet and exercise in preventing NIDDM in people with impaired glucose tolerance. The Da Qing IGT and Diabetes Study. Diabetes Care 1997;20(4): Ramachandran A, Snehalatha C, Mary S, Mukesh B, Bhaskar AD, Vijay V. The Indian Diabetes Prevention Programme shows that lifestyle modification and metformin prevent type 2-diabetes in Asian Indian subjects with impaired glucose tolerance (IDPP-1). Diabetologia 2006;49(2): Tuomilehto J, Lindström J, Eriksson JG, Valle TT, Hamalainen H, Ilanne-Parikka P et al. Prevention of type 2 diabetes mellitus by changes in lifestyle among subjects with impaired glucose tolerance. N Engl J Med 2001;344(18): Jørgensen T, Borch-Johnsen K, Thomsen TF, Ibsen H, Glümer C, Pisinger C. A randomized non-pharmacological intervention study for prevention of ischaemic heart disease: baseline results Inter99. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2003;10(5): Knowler WC, Barrett-Connor E, Fowler SE, Hamman RF, Lachin JM, Walker EA et al. Reduction in the incidence of type 2-diabetes with lifestyle intervention or metformin. N Engl J Med 2002;346(6): Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark den 8. april 2008 vil... 64 danskere få konstateret diabetes 28 danskere med diabetes dø diabetes koste det danske samfund over 86 mio. kr. Diabetes

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Økonomi - MTV spørgsmål Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår? Hvilke forhold vil være

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Den fynske model for diabetesbehandling

Den fynske model for diabetesbehandling Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Beskrivelse af rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom i Svendborg Kommune - med fokus på hjertekarsygdomme, KOL og diabetes

Beskrivelse af rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom i Svendborg Kommune - med fokus på hjertekarsygdomme, KOL og diabetes Handleplan: Beskrivelse af rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom i Svendborg Kommune - med fokus på hjertekarsygdomme, KOL og diabetes Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Edith Hovgaard,

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred.

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Danskernes sundhed Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Der er forskellige faktorer, som påvirker vores sundhedstilstand. Man kan groft dele disse faktorer i to hovedgrupper: 1. Faktorer,

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere