Diabetes. Hvad er diabetes?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes. Hvad er diabetes?"

Transkript

1 Diabetes 11 n Antallet af personer med kendt diabetes i Danmark i 2006 er ca n Omkring 2025 vil dette være steget til n Næsten lige så mange har diabetes uden at vide det. n Globalt var der 135 mio. med kendt diabetes i Dette vil stige til ca. 300 mio. i n Diabetes er en tilstand, hvor mange udvikler komplikationer fra hjerte-kredsløb, nyrer, øjne og nervebaner, f.eks. blodprop i hjerte eller hjerne, nyresvigt, nedsat syn eller blindhed, nedsat følesans og fodsår. n De fleste af disse komplikationer kan forebygges eller udsættes gennem tidlig opsporing og effektiv behandling. n Behandlingen af patienter med diabetes udgør mellem 8 og 10 % af de samlede sundhedsudgifter i Danmark. Diabetes er en kronisk sygdom, som ubehandlet kan føre til udvikling af såvel akutte, livstruende komplikationer som sendiabetiske komplikationer, der typisk opstår efter mange års sygdom. Disse kroniske komplikationer rammer nervebaner (neuropati), små kar i øjne og nyrer (mikrovaskulære komplikationer) og kroppens store kar inkl. kar i hjerte og hjerne. Diabetes (tidligere også kaldet sukkersyge) findes i flere former, hvor type 2-diabetes er den hyppigst forekommende (udgør ca % af alle kendte tilfælde af diabetes i Danmark). Hyppigheden af type 2-diabetes stiger med stigende alder. Type 1-diabetes udgør ca. 15 % af alle tilfælde af diabetes i Danmark. Risikoen for udvikling af sygdommen er højest hos børn og unge, men nye sygdomstilfælde kan forekomme i alle aldersgrupper. Diabetes kan også forekomme som følge af særlige genetiske forandringer (mutationer), sygdomme i andre dele af organismen (typisk i bugspytkirtel eller lever) eller som bivirkning til medicinsk behandling med eksempelvis binyrebark hormon. Hver for sig er disse tilstande sjældne, og samlet udgør disse diabetesformer under 5 % af samtlige diabetestilfælde. En nærmere beskrivelse af hvad diabetes er, og en uddybende beskrivelse af forskellene mellem de forskellige diabetesformer gives i et efterfølgende afsnit. Forekomsten af diabetes er steget kraftigt både nationalt og globalt gennem de seneste årtier, og der forventes en yderligere stigning over de kommende 20 år. WHO har således estimeret, at der i 1995 globalt set var 135 mio. mennesker med diabetes. I 2010 vil dette tal være steget til 215 mio. og i 2025 yderligere til 300 mio. mennesker (1). Denne fremskrivning repræsenterer dog et meget konservativt skøn, idet estimaterne er baseret på rent demografiske forhold som befolkningens størrelse, alderssammensætning og urbaniseringsgrad, mens der i fremskrivningerne ikke tages hensyn til de ændringer, der evt. måtte forekomme i væsentlige risikofaktorer for udvikling af diabetes, f.eks. udviklingen i kropssammensætning/fedme. Konsekvensen heraf diskuteres i det følgende. Stigningen er hurtigst i 3. verdens lande, men også i Danmark stiger forekomsten som beskrevet nedenfor. Hvad er diabetes? Diabetes er en tilstand, hvor blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger til værdier over det normale. Glukose er et nødvendigt brændstof for organismen, ikke mindst for 151 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Diabetes Kapitel 11 muskulatur og hjerne. Under normale forhold reguleres blodets indhold af glukose indenfor ganske snævre rammer. Stiger blodets glukosekoncentration til unormale højder, vil der opstå symptomer i form af tørst, træthed og hyppig vandladning. Tilstanden kan dog udvikles så langsomt (måneder til år), så symptomerne svækkes og ikke registreres af patienten (2). Dette forklarer, hvorfor nogle patienter kan have komplikationer til deres diabetes, allerede når diagnosen stilles (3). har type 2-diabetes uden at vide det (figur 11.1) (5). Hyppigheden af denne diabetesform tiltager med stigende alder, i hvert fald op til ca. 75-års alderen, og tilstanden er derfor ofte noget misvisende blevet betegnet aldersdiabetes eller gammelmandssukkersyge. Talrige studier har dog vist, at denne diabetesform forekommer helt ned i aldersgruppen år, og i lande med meget høj forekomst af fedme og diabetes ses type 2-diabetes endda i barne- og teenagealderen. 152 De to hyppigst forekommende diabetes typer kaldes type 1- og type 2-diabetes. Type 1-diabetes kendetegnes ved, at organismens evne til at danne hormonet insulin ophører helt eller næsten helt. Denne tilstand er livstruende, og patienter dør indenfor uger til få måneder, hvis der ikke påbegyndes behandling med insulin. Dette er den helt dominerende diabetestype blandt børn og unge, men også voksne og ældre kan udvikle denne diabetesform. I Danmark er der ca personer med type 1-diabetes, og disse er alle helt afhængige af insulinbehandling for livets opretholdelse (4). Den anden diabetestype kaldes type 2-diabetes og kendetegnes ved, at individets evne til at udnytte insulin svækkes (kaldet insulinresistens) ofte i kombination med en relativt nedsat insulin produktion. Der er i Danmark ca med kendt type 2-diabetes, mens næsten lige så mange Figur Forekomsten (%) af diabetes og forstadiet (nedsat glukosetolerance) i Københavns Amt i Procent Nedsat glukosetolerance Kilde: Glümer et al, Diabetes Care Diabetes fundet ved screening Kendt diabetes år år år 60 år Alder Statens Institut for Folkesundhed har ved gentagne spørgeskemaundersøgelse spurgt repræsentative udsnit af den danske befolkning, om de har diabetes (6). Disse undersøgelser bekræfter billedet af en sygdom i vækst i alle aldersgrupper, og viser samtidig (helt i overensstemmelse med andre danske og udenlandske undersøgelser), at stigningen er mest udtalt blandt mænd (figur 11.2). Det absolutte niveau vil være undervurderet ved denne metode. Årsager til diabetes Årsagerne til udvikling af type 1-diabetes kendes ikke. Selve sygdomsprocessen skyldes i de fleste tilfælde en såkaldt autoimmun proces, hvor organismens eget immunforsvar angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Denne proces kan sandsynligvis startes af flere forskellige mekanismer, hvor forskellige virusinfektioner, tidlig udsættelse for bestemte mælkeproteiner og tidlig ophør med amning af spædbarnet blot er nogle af en lang række forslag, der har været bragt på banen. Ingen af disse forhold kan dog alene forklare udviklingen af type 1-diabetes. På grund af denne manglende forståelse af årsagerne til diabetes er det heller ikke muligt at udvikle rationelle programmer til forebyggelse af sygdommens udvikling. Med hensyn til type 2-diabetes kendes nogle af de forhold, der bidrager til udvikling af sygdommen langt bedre, og det har derfor også været muligt i store studier at undersøge mulighederne for at forebygge tilstanden. Alder Alder er som allerede nævnt den enkeltfaktor, der har størst betydning for risikoen for udvikling af type 2-diabetes (se figur 11.1). Den negative effekt af aldring kan dog modificeres gennem intervention overfor en række af de øvrige risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 11 Diabetes Figur Udvikling i selvrapporteret diabetes i Danmark 1987 til Procent Procent Mænd år år år 65 år En liste med en række sygdomme, herunder diabetes, blev præsenteret for svarpersonerne, og for hver sygdom skulle de svare på, om de havde den på interviewtidspunktet. Kilde: Ekholm et al, Kvinder år år år 65 år stige endnu hurtigere i ikke-europæiske befolkningsgrupper (8). Betydningen af overvægt/fedme for udvikling af type 2-diabetes er stigende både i Danmark og internationalt, idet der overalt i verden er en stigende forekomst af overvægt/fedme, til et niveau hvor WHO omtaler det som en fedmeepidemi. Fysisk aktivitet Mangel på fysisk aktivitet er en tredje væsentlig risikofaktor. En række epidemiologiske studier har klart dokumenteret den beskyttende effekt af fysisk aktivitet, og selv moderat fysisk aktivitet som mindst en times aktiv idræt om ugen kunne i det tidligere nævnte amerikanske studie nedsætte risikoen for udvikling af diabetes med op mod 25 % (9). Den samfundsmæssige udvikling er dog generelt gået i retning af en reduceret fysisk aktivitet. Dette gælder både i arbejdslivet (hvor opgaver, der kræver tung fysisk aktivitet, i stor udstrækning automatiseres), under transport (hvor bilen i stigende grad anvendes som transportmiddel frem for cykel eller gang) og i fritiden/hjemmet, hvor en række af dagligdagens tidligere energikrævende aktiviteter i dag er automatiseret. Ikke overraskende er der påvist direkte sammenhænge mellem på den ene side, hvor mange timer om ugen børn ser fjernsyn, og på den anden side deres risiko for fedme eller for at udvikle forstadier til diabetes. Kosten Kosten spiller også en rolle. Dels vil for megen og for energitæt mad føre til overvægt og fedme, dels tyder meget på, at kostens sammensætning har betydning for risikoen for udvikling af diabetes. Højt fiberindhold, mange grøntsager og lavt fedtindhold i kosten bidrager således alle til forebyggelse af diabetes. 153 Overvægt/fedme Overvægt/fedme er en anden væsentlig risikofaktor. Det amerikanske Nurses Health Study har fulgt en stor gruppe kvinder over meget lang tid. Bl.a. med hensyn til risikoen for udvikling af type 2-diabetes. I forhold til udvikling af diabetes blandt slanke kvinder (Body Mass Index (BMI) < 22) var risikoen fem gange højere blandt kvinder med et BMI på 24-25, og for kvinder med BMI over 31 var risikoen mere end 40 gange forøget (7). Disse fund er bekræftet i en lang række andre studier, idet risikoen dog tenderer til at Arvelige forhold og lav fødselsvægt Ud over disse modificerbare risikofaktorer spiller arvelige forhold og lav fødselsvægt begge en rolle for risikoen for udvikling af diabetes. Hvad arvelighed angår, er denne komponent af særdeles stor betydning, selv om det ikke er lykkedes at isolere enkelt gener, som kan forklare forekomsten af diabetes. Betydningen af lav fødselsvægt er dokumenteret i en lang række studier, og der er næppe tvivl om, at lav fødselsvægt specielt kombineret med en hurtig vægtstigning i de første leveår medfører en form Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Diabetes Kapitel for programmering, som påvirker risikoen for udvikling af ikke blot diabetes men også en række andre kroniske sygdomme. Særlige risikogrupper Ud over de her nævnte risikofaktorer for udvikling af diabetes er der også særlige befolkningsgrupper, som er mere udsatte for at udvikle diabetes. Etnicitet påvirker således ikke blot risikoen for at udvikle diabetes, men også tidspunktet for hvornår man i givet fald udvikler diabetes. Indvandrere fra Asien, Mellemøsten og store dele af Afrika har således to til tre gange højere risiko for at udvikle diabetes, og samtidig udvikler de typisk diabetes år tidligere end etnisk danske borgere (1). Årsagerne hertil er flere, men dels er der nok tale om, at indvandrere fra disse områder rent genetisk er mere disponerede, dels spiller det ind, at effekten af andre kendte risikofaktorer som eksempelvis overvægt/fedme er forskellig for forskellige etniske grupper. Blandt etnisk danske stiger risikoen for at få diabetes med stigende Body Mass Index, men den væsentligste stigning ses ved BMI-niveauer over 27. Et nogenlunde tilsvarende billede ses hos eksempelvis japanere og visse kinesiske befolkningsgrupper, mens situationen er helt anderledes hos indere og pakistanere. Her ses specielt blandt kvinder en voldsom stigning i risikoen for at få diabetes i BMIintervallet fra 19 til 25 (det interval som hos etnisk danske definerer normalvægt), og der ses stort set ingen yderligere stigning i forekomsten af diabetes ved BMI-niveauer over 25 (8). Disse forhold har direkte konsekvenser i det forebyggende arbejde, jævnfør nedenfor. Et andet og ofte overset forhold er sammenhængen mellem diabetes og socialgruppe. Som det fremgår af tabel 11.1 er diabetesforekomsten næsten tre gange højere blandt uuddannede arbejdsløse end blandt erhvervsaktive med mindst et års erhvervsuddannelse. Diabetes er hermed i stil med en række andre kroniske sygdomme en sygdom, der vender den tunge ende nedad, hvilket igen har betydelige konsekvenser for det forebyggende arbejde. Det er netop i disse grupper, at de eksisterende forebyggelsesstrategier har mindst gennemslagskraft. Tabel Betydningen af socialgruppe for tilstedeværelse af diabetes (korrigeret for køn og alder). Arbejdsløs uden erhvervsuddannelse Arbejdsløs med erhvervsuddannelse I arbejde uden erhvervsuddannelse I arbejde med erhvervsuddannelse Sygdomsforløb, prognose og patientrettet forebyggelse Odds ratio 2.9 ( ) 1.9 ( ) 1.5 ( ) 1 (reference) Erhvervsuddannelse er her defineret som mindst 1 års erhvervsuddannelse. Kilde: Glümer et al. Diabetes Care, Diabetes er en kronisk, livslang tilstand. Det, der truer patientens livskvalitet og livslængde, er udviklingen af sendiabetiske komplikationer fra øjne, nyrer, nervebaner og hjerte-kredsløb. Komplikationerne i øjnene omfatter udvikling af en særlig diabetisk øjensygdom, som ubehandlet kan føre til blødninger på øjets nethinde og inde i øjets glaslegeme. Dette kan føre til blindhed eller stærkt nedsat syn. Tilstanden kan i de tidlige stadier opspores gennem screening for øjenforandringer og kan i givet fald behandles gennem optimering af blodglukose kontroller, sænkning af patientens blodtryk samt eventuelt laser-behandling. Tidlig opsporing og behandling er dog helt afgørende, idet behandlingseffekten er langt mindre i de sene stadier af sygdommen. Komplikationerne i nyrerne rammer ligeledes blodkarrene, hvor det er de små karnøgler i nyren (glomeruli), som er ansvarlige for rensningen af blodet, som udsættes for skader. Ubehandlet kan disse forandringer føre til totalt ophævet nyrefunktion og dermed behov for dialyse eller nyretransplantation. Også her er den tidlige opsporing gennem regelmæssig undersøgelse for spor af æggehvidestof i urinen helt afgørende. Intensiv blodtryksbehandling af disse patienter kan medføre, at udviklingen af det egentlige nyresvigt udsættes så længe, at patienter dør af andre naturlige årsager forinden. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 11 Diabetes Komplikationerne fra nervebanerne fører til, at følesansen nedsættes, og at patienten derfor løber en betydelig risiko for udvikling af fodsår, der kan være meget vanskelige at behandle. Specielt i situationer hvor der samtidig er nedsat blodomløb, vil dette føre til en betydelig risiko for, at patienter med sår risikerer at ende med en amputation. Igen er det forebyggende arbejde af afgørende betydning, og effektiv organisering af opsporing og behandling kan spare mange patienter for amputationer. Komplikationerne fra hjerte og kredsløb skyldes, hvad der bedst kan beskrives som en accelereret åreforkalkning blandt patienter med diabetes. Sygdommen ligner således fuldstændigt det, vi ser hos personer uden diabetes, men patienten med diabetes har to til seks gange større risiko for udvikling af eksempelvis blodpropper i hjerte og hjerne end personer uden diabetes. For alle komplikationerne gælder, at de i selv ganske fremskredne stadier ikke afgiver symptomer af nogen art. Den forebyggende indsats overfor sendiabetiske komplikationer er derfor helt afhængig af, at der etableres systemer og organisatoriske rammer, der sikrer regelmæssig og systematisk screening af alle diabetespatienter for symptomfri komplikationer. Kun herved kan de opspores i den tidlige fase og dermed gøres tilgængelige for behandling. I dag forefindes sådanne systematiske screeningsprogrammer i en række diabetesambulatorier, og da ofte understøttet af elektroniske patientjournaler eller andre IT-systemer, der sikrer, at behandleren påmindes om, at tiden er inde for en ny screeningsundersøgelse. Det er dog ikke alle ambulatorier, der har de nødvendige IT-systemer, og for patienter behandlet udenfor diabetesambulatorier foreligger ikke tilsvarende systematiske programmer. For fremover at understøtte at denne opsporing finder sted, er der dels i 2006 sket ændringer i de praktiserende lægers overenskomst, der understøtter denne opsporing, dels etableret nationale monitoreringsprogrammer, der løbende vurderer kvaliteten af diabetesbehandlingen indenfor rammerne af det Nationale Indikator Projekt (NIP), hvor diabetes har været inkluderet siden Udviklingen i diabetesforekomsten beskrives ofte både af sundhedsprofessionelle og af dagspressen som en diabetesepidemi. Baggrunden herfor er det hastigt stigende antal personer verden over, som har diabetes. Udtrykket epidemi er dog på mange måder misvisende. Når der i forbindelse med smitsomme sygdomme tales om epidemi, så er det udtryk for, at antal nye individer, der udvikler sygdommen, stiger efter et særligt mønster. Når det drejer sig om kroniske sygdomme som diabetes, er der dog mange faktorer, der spiller ind på, hvor mange personer, der på et givet tidspunkt har diabetes, nemlig: Tilgangen af nye sygdomstilfælde pr. år (incidensen) og afgangen fra gruppen af syge, som ved diabetes alene er dødeligheden, da tilstanden er kronisk og ikke kan helbredes. Dødeligheden blandt personer med diabetes er klart faldende i Danmark. Det nationale diabetesregister offentliggjorde i efteråret 2006 de første data (10), der viste, at ikke blot falder dødeligheden blandt personer med diabetes, men den falder også markant mere end i resten af befolkningen. I 1997 var dødeligheden blandt personer med diabetes 1,93 gange højere end i resten af befolkningen. I 2005 var dette faldet til 1,69 gange dødeligheden i den ikke diabetiske befolkning. Dette fald må i hvert fald delvist antages at skulle forklares ved en forbedring af den generelle diabetesbehandling i Danmark, og et sådant fald i dødeligheden vil bidrage markant til at øge antallet af personer med diabetes i Danmark. Antallet af nye sygdomstilfælde pr. år er også steget. For alle aldersgrupper under et var der i nye diabetestilfælde pr indbyggere. I perioden er det gennemsnitlige antal nye sygdomstilfælde steget til mere end 40o nye tilfælde pr indbyggere pr. år. Også denne stigning bidrager selvfølgelig til at øge det samlede antal personer med diabetes, men i Danmark er de to vigtigste bidragende faktorer til den øgede diabetesforekomst den faldende dødelighed og det forhold, at vi i gennemsnit lever længere og derved øger risikoen for at udvikle diabetes. Omkostning for patient og samfund 155 Den danske og globale diabetesepidemi Omkostningerne ved behandling af diabetes kan være vanskelige at gøre op, da en række af de komplikationer, der opstår og behandles, også kan opstå hos patienter uden diabetes. I vore nabolande Sverige og Finland er der gennemført omfattende sundhedsøkonomiske analyser, som peger på, at 8-10 % af de samlede sundhedsomkostninger Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Diabetes Kapitel går til behandling af patienter med diabetes (11). Af disse anvendes mellem 10 og 20 % til de ambulante kontroller og det komplikationsforebyggende arbejde, mens op mod 80 % af omkostningerne går til behandling af patienter med komplikationer (12). En nylig dansk undersøgelse bekræfter, at omkostningerne til diabetesbehandling er meget store, og at behandling af sendiabetiske komplikationer er den væsentligste drivende faktor for disse omkostninger (13). En systematisk intervention overfor enkeltstående komplikationer (øjne, nyrer og fødder) har i flere sammenhænge vist at kunne reducere omkostningerne markant. I midten af 1990 erne etableredes i samarbejde mellem sundhedsforvaltningen i Fyns amt og behandlere i såvel primær som sekundær sundhedssektor den såkaldte Fynske Diabetesmodel. Modellen indeholder en række delelementer som bl.a. etablering af diabetesskoler, hvortil patienter med type 2-diabetes kunne henvises, etablering af en elektronisk patientjournal og database (den fynske diabetesdatabase) og et sæt retningslinier for samarbejde mellem behandlere i primær og sekundærsektoren, som både omfatter retningslinier for behandling, henvisning til specialambulatorier og tilbagehenvisning til primærsektoren. Målet var at styrke den forebyggende indsats overfor sendiabetiske komplikationer gennem tidlig opsporing og hurtig, intensiv behandling af komplikationerne. De foreløbige erfaringer med modellen viser, at det forebyggende arbejde kan implementeres i en hel region med markant effekt på risikoen for udviklinger af komplikationer, og at indsatsen ikke blot er omkostningsneutral men yderligere medfører markante besparelser gennem en reduktion i risikoen for invaliderende komplikationer og reduceret behov for indlæggelser i sygehusvæsenet. I 2003 offentliggjorde Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering en MTV-rapport om type 2-diabetes (14). Rapporten gennemgik baseret på den samlede, eksisterende litteratur på området mulighederne for at nedbringe risikoen for tidlig død og for udvikling af sendiabetiske komplikationer gennem: - Screening og tidlig diagnostik. - Tidlig opsporing og intensiv behandling af komplikationer til diabetes. - Patientundervisning, herunder diabetesskoler. - Anden non-farmakologisk behandling (ikke-medicinsk behandling). En systematisk gennemgang af rapportens anbefalinger ligger uden for dette kapitels rammer, men hovedkonklusionerne fra rapporten var, at der ikke anbefales en generel, regelmæssig screening af alle for diabetes, men at udvalgte højrisikogrupper til gengæld SKAL tilbydes sådanne undersøgelser hvert tredje år, da dette kan få væsentlig betydning for behandling af andre ledsagende lidelser, specielt hjerte-kredsløbssygdom. Der anbefales systematiske screeningsprogrammer for sendiabetiske komplikationer omfattende alle patienter uanset behandlingssted, men hvor screeningshyppigheden er tilpasset patientens samlede risikoprofil. Med hensyn til såvel diabetesskoler som non-farmakologisk intervention er hovedkonklusionerne, at de foreliggende undersøgelser er for dårligt gennemført til at kunne give entydigt svar på nyttevirkningen af disse behandlingsformer. Fremtid og mulighed for borgerrettet forebyggelse Som beskrevet ovenfor tegner WHO et ganske dystert billede for den fremtidige udvikling indenfor diabetesområdet med voldsom vækst i diabetesforekomsten både nationalt og internationalt. Gennem de seneste 15 år er der dog gennemført flere studier, som har undersøgt muligheden for at forebygge progression fra forstadierne af diabetes til manifest diabetes. Det første studie blev gennemført i begyndelsen af 1990 erne i den nordøstlige del af Kina (15). Her blev personer med nedsat glukosetolerance (let forhøjet blodsukker uden at de endnu har udviklet diabetes) ved lodtrækning fordelt i fire grupper: Kostomlægning, motion, kostomlægning + motion eller en kontrolgruppe. I alle tre behandlingsgrupper så man et fald i risikoen for at udvikle diabetes på mellem 40 og 50 %. Tilsvarende studier er efterfølgende gennemført i Finland, USA, Canada og Indien (16-18). Princippet har alle steder været det samme fordeling ved lodtrækning til livsstilsintervention (kost, vægt og fysisk aktivitet) mod en kontrolgruppe. Alle studier har vist, at over en periode på tre til seks år kunne risikoen for udvikling af diabetes reduceres med mellem 50 og 60 %. Sammenfattende viser disse studier, at forebyggelse af type 2-diabetes er mulig gennem intensiv indsats rettet mod livsstilsmodifikation (kost, fysisk aktivitet og overvægt). Den forebyggende indsats vil i sin natur være rettet mod borgeren og må omfatte såvel kampagner som individuel rådgivning, der kan understøtte disse ændringer i livsstil. Desværre er den nuværende viden om, hvorledes disse ændringer mest effektivt opnås, meget begrænset. Ovennævnte studier har primært karakter af studier, som Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 11 Diabetes kan vise, at selve konceptet med livsstilsændring har en effekt, men den højt selekterede udvælgelse af deltagerne kombineret med de meget intensive behandlingstilbud, der er givet til deltagerne, gør, at studiernes metoder ikke direkte kan overføres på den generelle befolkning. I Danmark gennemføres aktuelt et stort studie, Inter99, der har til formål at undersøge, om en målrettet og mindre intensiv intervention fører til en reduktion i risikoen for udvikling af hjertekredsløbssygdom og diabetes. Interventionen består af systematiseret, gruppebaseret vejledning i livsstilsændringer omfattende tobak, kost og motion (19). Resultaterne af dette studie forventes offentliggjort i løbet af de kommende år. Litteraturliste 1. King H, Aubert RE, Herman WH. Global burden of diabetes, : prevalence, numerical estimates, and projections. Diabetes Care 1998;21(9): Colditz GA, Willett WC, Rotnitzky A, Manson JE. Weight gain as a risk factor for clinical diabetes mellitus in women. Ann Intern Med 1995;122(7): Harris MI, Klein R, Welborn TA, Knuiman MW. Onset of NIDDM occurs at least 4-7 yr before clinical diagnosis. Diabetes Care 1992;15(7): Klein R, Klein BE, Moss SE, Davis MD, DeMets DL. The Wisconsin epidemiologic study of diabetic retinopathy. III. Prevalence and risk of diabetic retinopathy when age at diagnosis is 30 or more years. Arch Ophthalmol 1984;102(4): Nakagami T, Qiao Q, Carstensen B, Nhr-Hansen C, Hu G, Tuomilehto J et al. Age, body mass index and Type 2-diabetes-associations modified by ethnicity. Diabetologia 2003;46(8): Manson JE, Nathan DM, Krolewski AS, Stampfer MJ, Willett WC, Hennekens CH. A prospective study of exercise and incidence of diabetes among US male physicians. JAMA 1992;268(1): Diabetes Atlas. 2. udg. International Diabetes Federation, Glümer C, Jørgensen T, Borch-Johnsen K. Prevalences of diabetes and impaired glucose regulation in a Danish population: the Inter99 study. Diabetes Care 2003;26(8): Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen. Det Nationale Diabetesregister Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 2007:21. København: Sundhedsstyrelsen, Kangas T. The FinnDiab Report: Health Care of People with Diabetes in Finland: Inpatient and Outpatient Care, Metabolic Control and Direct Costs of Care. Helsinki: National Research and Development Centre for Welfare and Health, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Diabetes Kapitel Diabetesforeningen. Sukkersyge - en sygdom i eksplosiv vækst. København: Diabetesforeningen, Green A, Emneus M, Christansen T, Björk S, Kristensen JK. The societal impact of Diabetes Mellitus and diabetes care. Report 3: Type 2 -diabetes in Denmark year Syddansk Universitet, Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling. Sundhedsstyrelsen; Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Pan XR, Li GW, Hu YH, Wang JX, Yang WY, An ZX et al. Effects of diet and exercise in preventing NIDDM in people with impaired glucose tolerance. The Da Qing IGT and Diabetes Study. Diabetes Care 1997;20(4): Ramachandran A, Snehalatha C, Mary S, Mukesh B, Bhaskar AD, Vijay V. The Indian Diabetes Prevention Programme shows that lifestyle modification and metformin prevent type 2-diabetes in Asian Indian subjects with impaired glucose tolerance (IDPP-1). Diabetologia 2006;49(2): Tuomilehto J, Lindström J, Eriksson JG, Valle TT, Hamalainen H, Ilanne-Parikka P et al. Prevention of type 2 diabetes mellitus by changes in lifestyle among subjects with impaired glucose tolerance. N Engl J Med 2001;344(18): Jørgensen T, Borch-Johnsen K, Thomsen TF, Ibsen H, Glümer C, Pisinger C. A randomized non-pharmacological intervention study for prevention of ischaemic heart disease: baseline results Inter99. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2003;10(5): Knowler WC, Barrett-Connor E, Fowler SE, Hamman RF, Lachin JM, Walker EA et al. Reduction in the incidence of type 2-diabetes with lifestyle intervention or metformin. N Engl J Med 2002;346(6): Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark den 8. april 2008 vil... 64 danskere få konstateret diabetes 28 danskere med diabetes dø diabetes koste det danske samfund over 86 mio. kr. Diabetes

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes

Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes Marie Kruse Jesper Nørregaard NOTAT / PROJEKT NOTAT MAJ 2012 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100 København

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Handlingsplan om diabetes

Handlingsplan om diabetes Handlingsplan om diabetes november 2003 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...2 2. Sygdommen diabetes og dens omfang...3 3. Status for den amtslige diabetesomsorg...5 4. Handlingsplanens indsatsområder og

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere