Dansk Branchekode 1993

Transkript

1 Dansk Branchekode Udgave 1996 Danish Industrial Classification of All Economic Activities 1993

2 2 Dansk Branchekode udgave Udgivet af Danmarks Statistik December 1995 ISBN Pris: Oplag: 2000 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Diskette Brancheoversigt og stikordsregister leveres på diskette. Prisen er? incl. 25% moms. Henvendelse tlf Forkortelser i.a.n. mv. o.l. fx intet andetsteds nævnt med videre og lignende for eksempel Redaktion Michael Feilberg Dorte Hansen Lili Britt Jacobsen Peter Larsen Kirsten Torma Inge Vulpius Carsten Zangenberg Danmarks Statistik 1995 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 3 Forord Dansk Branchekode 1993 () er en 6-cifret branchenomenklatur, der først og fremmest er udarbejdet med henblik på statistisk brug. giver regler og retningslinjer for branchetildeling af enheder, så det derved sikres at placeringen i erhvervsgrupper foretages på en ensartet måde. Ved en EU-rådsforordning af 9. oktober 1990 blev det besluttet, at EU- medlemslande skulle benytte en fælles branchenomenklatur NACE Rev.1 fra Den tidligere danske branchegruppering - Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode 1977 (DSE77) - var en underopdeling af FN's branchenomenklatur ISIC Rev.2. Den nye ISIC Rev.3 er ikke helt sammenfaldende med NACE Rev.1, men kan dog dannes herudfra. er fremkommet ved en underopdeling af NACE. 2. udgave er mere detaljeret end DSE77, idet den indeholder 810 brancher mod 579 i DSE77. Udvidelsen skyldes først og fremmest, at NACE Rev.1 indeholder langt flere grupper end ISIC Rev.2, men der er også lagt vægt på at afspejle branchestrukturen i de danske erhverv bedst muligt. Med henblik herpå blev en række brancheorganisationer og andre brugere anmodet om synspunkter vedrørende oprettelse af danske underopdelinger af NACE Rev.1. Efter udgivelsen af første udgave af er der foretaget justeringer af NACE Rev.1, der er grundlaget for. Bl. a. derfor udgives denne 2. udgave af. Ændringerne i NACE Rev.1 har betydet nedlæggelse af 10 NACE-grupper (på 4- cifret niveau). Disse ændringer er indarbejdet i 2. udgave. På grundlag af indhøstede erfaringer ved brugen af er desuden et mindre antal 6-cifrede danske underopdelinger nedlagt eller slået sammen i den nye udgave. Endvidere er der oprettet en række nye underopdelinger i hovedgruppe 65 (Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed). Der er udarbejdet en oversigt over -brancher, der er nedlagt og kommet til som nye fra 1. udgave til 2. udgave af. I denne 2. udgave er beskrivelserne af de enkelte brancher ajourført på grundlag af den endelige udgave af EU's produktnomenklatur, CPA, og på grundlag af konkrete brancheplaceringsbeslutninger fra EU's forvaltningskomite på området. Erfaringer fra den daglige brug af har også dannet grundlaget for ajourføringen af noteapparatet. Samtidigt er stikordsregistret ajourført og forbedret i den nye udgave. I 2. udgave er endvidere indføjet et nyt afsnit med Danmarks Statistiks forskellige standardaggregeringsniveauer, der har anvendelse ved publicering af officiel statistik fra Danmarks Statistik. Den nye udgave indeholder endvidere en oversigt over brancheteksterne på engelsk. Nøglerne mellem de gamle brancher fra DSE77 og de nye -brancher er udgået i 2. udgave, men en speciel oversigt på dette område kan rekvireres ved henvendelse til Danmarks Statistik. Fra EU ønsker man en tidsmæssig stabil branchenomenklatur. Derfor forventes inden for de nærmeste år ingen væsentlige ændringer i NACE Rev.1, der kan få indflydelse på. Jan Plovsing / Sven Egmose

4

5 5 Indholdsfortegnelse Side / side 1. Introduktion til Dansk Branchekode Indledning NACE-forordningen Arbejdet med opbygningen af Kodesystem og struktur Væsentlige forskelle mellem og DSE Klassifikationsregler for enheder Sammenhængen mellem aktivitets- og produktklassifikationer Sådan bruges bogen. En kort vejledning Forskelle mellem 1. og 2. udgave af Oversigt over hovedafdelinger / 6. Brancheoversigt / Branchebeskrivelser / 81 A Landbrug, jagt og skovbrug / 81 B Fiskeri / 87 C Råstofudvinding / 88 D Fremstillingsvirksomhed / 93 DA Nærings- og nydelsesmiddelindustri / 93 DB Tekstil- og beklædningsindustri / 102 DC Læderindustri / 109 DD Træindustri / 111 DE Papir- og grafisk industri / 114 DF Mineralolieindustri / 119 DG Kemisk industri / 120 DH Gummi- og plastindustri / 125 DI Sten-, ler- og glasindustri / 128 DJ Jern- og metalindustri / 133 DK Maskinindustri / 140 DL Elektronikindustri / 150 DM Transportmiddelindustri / 159 DN Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed / 163 E El-, gas-, varme- og vandforsyning / 168 F Bygge- og anlægsvirksomhed / 169 G Handel og reparationsvirksomhed / 174 H Hotel- og restaurationsvirksomhed / 198 I Transportvirksomhed / 201 J Pengeinstitutter / 208 K Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv / 212 L Offentlig administration, forsvar og socialforsikring / 229 M Undervisning / 233 N Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv / 238 O Organisationer, forlystelser, kultur mv / 245 P Private husholdninger med ansat medhjælp / 256 Q Internationale organisationer mv / 256 Bilag 1 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Bilag 2 Nøgle mellem 111-standardgruppering og 6-cifrede brancher 265 Bilag 3.1 Danish Industrial Classifications Bilag 3.2 Standard industrial groupings for publishing purposes Stikordsregister Diskette. Vejledning og recordbeskrivelse

6

7 7 1. Introduktion til Dansk Branchekode 1993 () Indledning Med publiceringen af branchenomenklaturen sluttede Danmark sig til den lange række af lande, der er gået over til en ny branchenomenklatur. Baggrunden for skal nemlig i første omgang findes i de internationale samarbejdsorganers arbejde på området. Især FN og EU udfører et stort arbejde med opbygning af internationale nomenklaturer. Dette er naturligt, da det er en forudsætning for at foretage meningsfulde sammenligninger på internationalt niveau. FN's standardaktivitetsgruppering, International Standard Industrial Classification of all economic activities (ISIC) blev således første gang udsendt i I 1958 (ISIC Rev.1) og i 1968 (ISIC Rev.2) blev reviderede versioner vedtaget af FN. Det er sidstnævnte version, der er det principielle udgangspunkt for den tidligere danske erhvervsgrupperingskode DSE77. Hvorfor revisioner? Men hvorfor disse revisioner af erhvervsgrupperingskoderne? For en revision taler en række forhold: Der finder over tiden ændringer sted i den måde hvorpå økonomiske aktiviteter organiseres. Nye typer økonomiske aktiviteter bliver betydningsfulde. Et eksempel herpå er de seneste årtiers kraftige ekspansion i såvel privat som offentlig tjenesteproduktion. Nye analytiske behov for specifikke aktivitetsklassifikationer opstår. Selve den praktiske anvendelse af en nomenklatur kan afsløre områder, hvor præciseringer eller forbedringer skal ske. Hvorfor ikke? ISIC Rev NACE 1970 Imod taler at indarbejdningen af en ny erhvervsgrupperingskode er en meget tidog omkostningskrævende operation. Ikke blot skal nomenklaturen udarbejdes. De statistiske enheder skal også omkodes til den nye nomenklatur, og nomenklaturen skal indarbejdes i statistikkerne på en sådan måde, at kontinuiteten over tid så vidt muligt bevares. Disse forhold bevirker, at ændringer sker med forholdsvis store intervaller. Der gik da også godt 20 år mellem udgivelsen af ISIC Rev.2 i 1968 og udgivelsen af den seneste version af ISIC, ISIC Rev.3, der blev vedtaget foråret 1989 og er publiceret i FN's Statistical Papers (series M, No. 4, Rev.3). Samtidig hermed pågik et arbejde inden for EU med at revidere EU's standarderhvervsgruppering, Nomenclature generale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). Denne blev udarbejdet i 1970, men var ikke omfattet af en forordning, hvorfor fællesskabsdata ofte blev indsamlet på grundlag af nationale nomenklaturer og transformeret ved hjælp af fordelingsnøgler. Dette gjorde sammenligninger mellem EU-landene vanskelige. Der var herudover praktisk talt ingen sammenhæng mellem NACE og ISIC Rev.2.

8 8 Internationalt samarbejde NACE Rev Læsevejledning En fælles FN/EUROSTAT arbejdsgruppe blev nedsat for at sikre en koordinering. Det var dog ikke muligt at opnå enighed om en fælles nomenklatur, idet EURO- STAT ønskede en betydelig mere detaljeret nomenklatur end FN, bl.a. begrundet i EU-landenes større homogenitet og udviklingsniveau. Men udgangspunktet for NACE Rev.1 blev taget i ISIC Rev.3. NACE Rev.1 blev fastlagt ved en rådsforordning, der gør den obligatorisk for medlemslandene fra 1. januar Vedtagelsen skete 9. oktober 1990, og rådsforordningen er offentliggjort (sammen med nomenklaturen) i de Europæiske Fællesskabers Tidende (L 293, bind 33, 24. oktober 1990). Ved en kommissionsforordning nr. 761/93 af 24. marts 1993 er et mindre antal undergrupper i nomenklaturen nedlagt. Det er derfor NACE Rev.1, der danner udgangspunkt for den nye danske aktivitetsnomenklatur. I det følgende afsnit omtales kort indholdet af NACE Rev.1 rådsforordningen. Derefter beskrives i afsnit 3, hvorledes arbejdet med at opbygge er foregået. I afsnit 4 omtales 's struktur og kodesystem. De væsentligste ændringer findes beskrevet i afsnit 5. Klassifikationsregler for de statistiske enheder beskrives i afsnit 6. I afsnit 7 gives en beskrivelse af sammenhængene mellem de danske og de internationale vare- og tjenestenomenklaturer og aktivitetsnomenklaturer NACE-forordningen Som tidligere nævnt er NACE Rev.1 ved en rådsforordning gjort obligatorisk for EU-medlemslandene fra 1. januar Udover selve nomenklaturen indeholder forordningen en række bestemmelser om nomenklaturens indførelse og anvendelse i medlemslandene. De væsentligste bestemmelser er følgende: Forordningen vedrører kun anvendelsen af NACE Rev.1 til statistiske formål. I princippet stiller forordningen som sådan ikke medlemslandene over for øgede krav mht. statistiske opgørelser. Hvilket indberetningsniveau, der skal anvendes i de enkelte tilfælde, skal fastlægges i de respektive retsakter eller aftaler, men»sproget«nace Rev.1 skal anvendes, således at der kan sammenlignes mellem landene og opgøres fællesskabstotaler. Medlemslandene skal anvende NACE Rev.1 i dens uforkortede form på 4 cifre som den nationale standardaktivitetsnomenklatur. Dog kan yderligere opdelinger indarbejdes; disse skal i så fald kunne aggregeres nøjagtigt til det højere NACE-niveau. Hvis der på et afgrænset område i et medlemsland er uoverensstemmelse mellem landets erhvervsstruktur og NACE Rev.1 underopdelingerne kan det pågældende land undtagelsesvis anvende et mere aggregeret niveau af NACE Rev.1. Kommissionen og en forvaltningskomite bestående af repræsentanter for medlemslandene under formandsskab af en repræsentant for Kommissionen overvåger indarbejdningen af NACE Rev.1 i landenes aktivitetsnomenklatur.

9 9 Forvaltningskomiteens opgaver er herudover bl.a. at behandle spørgsmål vedrørende NACE Rev.1 samt at træffe beslutninger om ændringer af nomenklaturen, således at der tages hensyn til den tekniske og økonomiske udvikling. NACE Rev.1 skal anvendes fra 1. januar 1993 i samtlige EU-lande, forstået således at al statistik indsamlet efter denne dato skal benytte denne nomenklatur. Dog kan kommissionen give tilladelse til en udsættelse på op til to år for visse data, hvis de tekniske eller operationelle forhold i et land nødvendiggør det. Denne overgangsperiode kan i særlige tilfælde forlænges yderligere Arbejdet med opbygning af Bindingerne til NACE Efter vedtagelsen af NACE Rev.1 forordningen startede arbejdet med opbygningen af den nye danske aktivitetsnomenklatur, der skal overholde de krav, der ligger formuleret i forordningen og som er omtalt i foregående afsnit. Det blev besluttet direkte at anvende NACE Rev.1 og dens kodestruktur som de første 4 cifre af den danske nomenklatur at yderligere, specielt danske underopdelinger foretages ved en underopdeling af NACE Rev.1 undergrupperne. De danske undergrupper identificeres som den 4-cifrede NACE Rev.1 kode tilføjet et 2-cifret løbenummer kun i enkelte tilfælde at udnytte forordningens mulighed for at anvende et mere aggregeret niveau af NACE Rev.1, hvor erhvervsstrukturen i Danmark og NACE Rev.1 strukturen ikke stemmer overens Ekstern høring Hvordan underopdeles? Homogenitet Størrelse For at få et bredere beslutningsgrundlag rettede Danmarks Statistik i efteråret 1990 henvendelse til ca. 150 brancheorganisationer og bad om forslag til underopdelinger. Dette affødte en række forslag til underopdelinger, som i betydeligt omfang er indarbejdet i den nye nomenklatur. En beslutning om at foretage en underopdeling er truffet udfra en kvalitativ vurdering. Der er således ikke stillet faste kriterier op, som en underopdeling skal opfylde. Sådanne kriterier kunne eksempelvis være mål for branchens homogenitet. Der blev heller ikke opstillet krav om et bestemt antal virksomheder eller en bestemt omsætning/beskæftigelse som en forudsætning for en underopdeling. I grænsetilfælde, hvor der har været tvivl om berettigelsen af en underopdeling, har størrelsen dog kunnet spille en rolle ved afgørelsen. Der er en grænse for, hvor specificeret en branchenomenklatur kan gøres, idet de enkelte virksomheder i størst muligt omfang entydigt bør kunne henføres til en enkelt branchekode. Den faktiske kombination af aktiviteten i et lands erhvervsvirksomheder er derfor den begrænsende faktor for, hvor langt en underopdeling kan gå. Kontinuitet Tilbageregning Hensynet til kontinuitet over tid, dvs. mulighederne for at kunne sammenligne DSE77 og nomenklaturerne, har også spillet en rolle for en række underopdelinger. Med overgangen til pr. 1. januar 1993 er det et problem at sammenligne den branchefordelte statistik bagud i tiden. Danmarks Statistik har derfor valgt at foretage en tilbageregning af de tal, der offentliggøres i Statistisk Tiårsoversigt,

10 10 Statistisk Årbog, Statistisk Månedsoversigt og de relevante tidsserier i databankerne. Tilbageregningen er sket efter ensartede principper, mens detaljeringsgraden i tilbageregningen afhænger af karakteren af den enkelte statistik Kodesystem og struktur Ved opbygningen af NACE Rev.1 blev det besluttet, at denne så vidt muligt skulle være harmoniseret med ISIC Rev.3, men dog være mere detaljeret. Fra ISIC Den generelle struktur i ISIC Rev.3 er ikke ændret markant i forhold til ISIC Rev.2. Dog er der sket en opdeling af kodestrukturen i to dele. En alfabetisk på etcifferniveau for definition af brede tabelleringskategorier og en numerisk for selve branchekodningen, på 2-, 3- og 4-cifferniveau. Denne struktur er indarbejdet i NACE Rev.1 på følgende måde: Til NACE NACE Rev.1's første niveau (bogstavniveauet kodet fra A til Q) er ført direkte over fra ISIC Rev.3 med en yderligere disaggregering inden for Råstofudvinding (C) og Fremstillingsvirksomhed (D) ved anvendelse af en kode bestående af to bogstaver (hovedafdelinger). NACE Rev.1's andet niveau (hovedgruppe) angivet ved de to første cifre i talkoden overføres direkte fra ISIC Rev.3. Tredje og fjerde niveau i NACE Rev.1 er en underopdeling af ISIC Rev.3, hvor hver 3- eller 4-cifret gruppe eller undergruppe i NACE Rev.1 entydigt kan henføres til den relevante 3- eller 4-cifrede kategori i ISIC Rev.3. For at kunne skelne mellem en 4-cifret NACE kode og en 4-cifret ISIC kode tilføjes der i NACE-koden et punktum efter de to første cifre, dvs. efter det identiske hovedgruppeniveau. har direkte overtaget såvel kodesystem som struktur fra NACE Rev.1, idet NACE Rev.1-koden indgår som de første 4 cifre i den nye danske 6-cifrede nomenklatur. Til De specifikke danske underopdelinger til en 4-cifret NACE Rev.1 position identificeres ved at tilføje et 2-cifret løbenr. Løbenumrene vil være med spring på 10, der gør nomenklaturen flexibel, så fremtidige ændringer nemt kan indpasses. Dog vil der være spring på 5 de 3 steder i den danske nomenklatur, hvor der er specielt mange underopdelinger til en 4-cifret NACE Rev.1 undergruppe. Det drejer sig om 51.47»Engroshandel med andre husholdningsartikler«, 52.48»Anden detailhandel fra specialforretninger«og 85.32»Sociale foranstaltninger uden institutionsophold«. Hvis en NACE undergruppe ikke underopdeles tilføjes 00 som løbenummer. En restgruppe inden for en undergruppe tildeles så vidt muligt løbenummer 90.

11 11 Et eksempel vil illustrere sammenhængene. Eksempel 1: branche Radio- og tv-forretninger. 52 Detailhandel, undtagen med biler mv.; reparationsvirksomhed 52.4 Anden detailhandel med nye varer fra specialforretninger Detailhandel med elektriske husholdningsapparater, radio- og tv-udstyr samt musikinstrumenter Radio- og tv-forretninger De to første cifre (52) identificerer hovedgruppen som værende detailhandel. Disse er identiske med såvel NACE Rev.1 som ISIC Rev.3. De tre første cifre (52.4) identificerer gruppen, der er 1 ud af 7 grupper under hovedgruppe 52. Denne er ikke identisk med ISIC Rev.3 gruppen 524, men udgør en del af ISIC Rev.3 gruppen 523, der i NACE Rev.1 er opdelt i 52.3 og De fire første cifre (52.45) identificerer undergruppen, der er 1 ud af 8 undergrupper under gruppe De to sidste cifre (20) markerer en dansk underopdeling af NACE Rev.1 undergruppen 52.45, der er opdelt i ialt 4 danske brancher identificeret ved det fulde 6- cifrede nummer. Ud over selve nomenklaturen er der som tidligere nævnt udarbejdet forklarende beskrivelser af -brancherne, jf. følgende eksempel: Eksempel 2: Beskrivelse af Reklamebureauvirksomhed Udformning af reklamer og gennemførelse af reklamekampagner Markedsføringsbureauer Trykning af reklamemateriale jf Markedsanalysevirksomhed jf Public relation-arbejde jf Reklamefotografering jf Produktion af reklameindslag til radio, tv og film jf Gak til noterne De forklarende noter til en branche kan indeholde 3 hovedtyper information. Under overskriften»omfatter«defineres generelt, hvad indholdet i branchen er (anvendes ikke hvis brancheteksten må anses for uddybende).

12 12 Og bliv viis! Stadig flere detaljer Under overskriften»herunder«nævnes aktiviteter, som er omfattet af branchen, men som måske ikke umiddelbart forventes at tilhøre den pågældende branche. Under overskriften»omfatter ikke«nævnes aktiviteter, som er beslægtede med den pågældende branches aktiviteter, men ikke er indeholdt i branchen. Detaljeringsgraden af den danske branchenomenklatur er vokset på alle niveauer, jf. tabel 1. På de højere niveauer som en konsekvens af den øgede detaljeringsgrad i ISIC Rev.3 og den yderligere disaggregering i NACE Rev.1 på 3- og 4- cifferniveau. På laveste niveau fordi selv denne kraftigt øgede detaljeringsgrad kun i begrænset omfang har mindsket behovet for specifikke danske underopdelinger. Tabel 1. Antal kategorier i, DSE77, NACE og ISIC Hoved- Grupper Grupper Undergrupper Danske brancher, 2. udgave , 1. udgave DSE NACE ISIC Rev ISIC Rev Det fremgår af tabel 1, at der er cifrede undergrupper i 2. udgave, mens der er 503 i NACE Rev.1. Forskellen skyldes, at Danmarks Statistik på to områder har benyttet NACE-rådsforordningens mulighed for at sammenslå 4- cifrede undergrupper, hvis de ikke er i overensstemmelse med Danmarks erhvervsstruktur. De to områder er: Her følges NACE ikke Tekstil Bygge- og anlæg Inden for hovedgruppe 17»Fremstilling af tekstiler«er gruppe 17.1»Forbehandling og spinding af tekstilfibre«i NACE Rev.1 underopdelt i 7 undergrupper efter art, og gruppe 17.2»Vævning af tekstiler«underopdelt i 5 undergrupper efter art. Disse underopdelinger er ikke foretaget i. De to grupper benævnes i henholdsvis »Forbehandling og spinding af tekstilfibre«og »Vævning af tekstiler«. Inden for hovedgruppe 45»Bygge- og anlægsvirksomhed«er der i NACE Rev.1 oprettet undergrupper for specifikke typer anlægsaktiviteter (45.23»Anlæg af veje, flyvepladser og sportsanlæg«og 45.24»Vandbygningsanlæg«). Disse er i slået sammen med den generelle anlægsaktivitet i undergruppe og tildelt koden »Bygge- og anlægsentrepenører«. Endvidere er undergrupperne 45.31»El-installationsarbejde«og 45.34»Anden installationsvirksomhed«slået sammen til én branche i »Elektroinstallationsforretninger«.

13 Væsentlige forskelle mellem og DSE77 Bortset fra den større detaljeringsgrad på næsten alle områder er de væsentligste ændringer i i sammenligning med DSE77 følgende: Hvilende selskaber Hovedafdeling A.»Landbrug, jagt og skovbrug«. Der foretages en opsplitning af det egentlige landbrug (11101»Landbrug«i DSE77) i de 3-cifrede grupper»planteavl«,»husdyravl«og»planteavl kombineret med husdyravl«. Disse grupper underopdeles dernæst yderligere, men således at det er muligt at danne de detaljerede 6-cifrede brancher ud fra den detaljerede landbrugstypologi, der anvendes i landbrugsstatistikken. Hovedafdeling D.»Fremstillingsvirksomhed«. Grundstrukturen er bevaret. Dog er der dannet en ny hovedgruppe 37»Genbrug af affaldsprodukter«, der omfatter genbrug af såvel metalaffaldsprodukter som ikke-metalholdige affaldsprodukter. Hovedafdeling G.»Handel- og reparationsvirksomhed«. Der er oprettet en ny hovedgruppe 50»Engros- og detailhandel med motorkøretøjer, reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer«. Denne gruppe indeholder aktiviteter, der i DSE77 lå placeret i henholdsvis engroshandel, detailhandel og serviceerhvervene. Inden for detailhandel (hovedgruppe 52) er»detailhandel med brugte varer fra forretninger«udskilt som en særskilt 3-cifret gruppe (52.5), det samme gælder»detailhandel, der ikke foregår fra butik«(52.6). Endvidere er»reparation af varer til personligt brug eller husholdningsbrug«overført fra serviceerhvervene til hovedgruppen for detailhandel som en særskilt 3-cifret gruppe (52.7). Hovedafdeling K.»Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv.«. En ny hovedgruppe 71 er dannet dækkende al udlejning og leasing (excl. finansiel leasing) af maskiner og udstyr. Disse aktiviteter var i DSE77 spredt over handel, transport og forretningsservice.»forskning og udvikling«er i placeret i hovedgruppe 73, mens forskning og udvikling i DSE77 var placeret i hovedgruppe 93»Undervisning og sundhedsinstitutioner mv.«. Det skal dog bemærkes, at de enheder, der henføres til denne hovedgruppe, kun omfatter den begrænsede del af forsknings- og udviklingsaktiviteten, der finder sted i selvstændige forskningsinstitutter o.l. Hovedafdeling L.»Offentlig administration, forsvar og socialforsikring«den offentlige administration er i kun opdelt efter typen af aktiviteten, dvs. hvorvidt det er generel eller specifik administration, medens DSE77 opdeler den offentlige administration efter sektorprincippet, dvs. skelner mellem statsadministration, amtskommunal administration og kommunal administration. I er der oprettet en position »Uoplyst«, der omfatter såvel hvilende selskaber - med mindre de har kunnet brancheplaceres - som enheder med uoplyst branchekode. I DSE77 var hvilende selskaber placeret som en særskilt branche under»bank- og finansieringsvirksomhed«.

14 Klassifikationsregler for enheder og andre aktivitetsklassifikationer er principielt en klassifikation af økonomiske aktiviteter. I praksis er dens væsentligste funktion at danne grundlag for en klassifikation af virksomheder efter disses hovedaktivitet. I tilknytning til aktivitetsinddelingen skal der derfor også findes definitioner af de statistiske enheder for hvilke, den skal anvendes. En detaljeret beskrivelse af de forskellige statistiske enhedstyper findes i indledningen til ISIC Rev.3 pp EU har desuden vedtaget en forordning vedrørende statistiske enheder (rådsforordning nr. 696/93 af 30. marts 1993). To basale enhedstyper Såvel arbejdssteder De to primære enhedstyper i Danmark er firmaet og arbejdsstedet. Et firma, der normalt er identisk med en juridisk enhed, udøver en eller flere økonomiske aktiviteter på et eller flere arbejdssteder. Et arbejdssted er en lokalt, organisatorisk og/eller fagligt afgrænset del af et firma. I definitionen på et arbejdssted indgår, at enheden skal være fagligt afgrænset, hvorved forstås, at den kun udøver én aktivitet eller flere forskellige men beslægtede aktiviteter. Da den faktiske kombination af aktiviteter på arbejdsstederne endvidere er anvendt som udgangspunkt for definitionen af de detaljerede brancher, vil en klassifikation af arbejdssteder normalt være uproblematisk. som firma aktivitetsklassificeres Et firma vil derimod ofte være vanskeligere at indpasse i en aktivitetsnomenklatur, idet det kan udføre en række forskellige aktiviteter, der skal henføres til hver sin branche i brancheklassifikationen. En klassificering af firmaer giver derfor dårligere dækningsgrad og lavere specialiceringsgrad end en klassifikation af arbejdssteder. Disse forhold er dog ikke tungtvejende nok til at opveje den statistiske nytte af også at klassificere firmaer på det mest detaljerede niveau. For at kunne henføre en given enhed til en vis branche er det nødvendigt at opstille regler for, hvorledes de aktivitetsarter, der forekommer hos enheden skal måles og sammenlignes med hinanden. Værditilvækst eller lignende find hovedaktiviteten Principielt er udgangspunktet for vurderingen af en aktivitets betydning størrelsen af den skabte værditilvækst. For en enhed som helhed vil værditilvæksten oftest kunne opgøres, hvorimod den normalt ikke kan fordeles på enhedens forskellige aktiviteter. I praksis er det derfor nødvendigt at arbejde med tilnærmede mål for værditilvæksten. Disse kan være såvel inputorienterede (fx løn/beskæftigelse) som outputorienterede (fx produktion/salg). Med fastlæggelsen af et størrelsesmål for de enkelte aktiviteter er grundlaget for klassifikationen til rådighed, idet en enhed henføres til den branche, der svarer til hovedaktiviteten, dvs. den aktivitet der giver virksomheden den største værditilvækst. Ofte vil en enhed entydigt henføres til den relevante branche, men i en række tilfælde vedrører store dele af aktiviteterne mere end én branche, fx på grund af horisontal eller vertikal integration. I sådanne tilfælde henføres enheden til slutproduktets branche. bestem eventuelle biaktiviteter Ud over den primære aktivitet, der bestemmer enhedens brancheplacering, kan en enhed også udføre sekundære aktiviteter, dvs. aktiviteter der falder i andre

15 brancher. Hvis disse sekundære aktiviteter er tilstrækkelig store kan det være relevant at registrere disse aktiviteters branche. Dette er tilfældet i Det Centrale Erhvervsregister, hvor der er mulighed for at registrere op til tre bibrancher for en enhed. 15 Hjælpevirksomhed Til hovedaktiviteten og biaktiviteterne er almindeligvis knyttet en række»hjælpeaktiviteter«, som fx regnskabsføring, transport, oplagring, indkøb, salgsfremme, reparation, vedligeholdelse mv.. Formålet med denne hjælpevirksomhed er udelukkende at støtte enhedens produktionsaktiviteter i form af ikke-varige goder eller tjenesteydelser til brug i den pågældende enhed. Der skal derfor ikke tages hensyn til en hjælpevirksomheds aktivitet, når en enheds branchetilhørsforhold skal bestemmes Sammenhængen mellem aktivitets- og produktklassifikationer Klassifikation er nødvendig Såvel af aktiviteter a. Generelt om klassifikationer Ved undersøgelser af de økonomiske forhold i samfundet er det ikke muligt at tage individuelt hensyn til samtlige de millioner af transaktioner, der foregår indenfor selv en begrænset periode. Information om disse forhold er ikke nyttige, før forskellene og sammenhængene mellem elementerne er klarlagt. Transaktionerne og transaktørerne skal klassificeres på en systematisk måde. Klassifikationer er så at sige det sprog, der benyttes, når der kommunikeres om de økonomiske processer. En aktivitetsklassifikation er en klassifikation af økonomiske aktiviteter. Det primære formål med en aktivitetsklassifikation er at danne grundlag for en klassificering af de økonomiske enheder - produktionsenhederne - på grundlag af den aktivitet, de udøver. En aktivitet kan defineres som en proces, hvori produktionsfaktorer (råvarer, fast realkapital og arbejdskraft) i en integreret proces fremstiller et output af varer og tjenester. Klassifikationen af virksomheder (aktiviteter) afhænger således af typen af en produktionsproces, dvs. af samspillet mellem produktionsfaktorerne, hvor dette skal have større lighed i virksomheder der klassificeres til en vis aktivitetsart end i virksomheder, der hører til andre aktivitetsarter (produktionsproceskriteriet). er en aktivitetsklassifikation. Som af produkter En anden klassifikationstype er produktklassifikationen, der er en klassifikation af varer og tjenester i udtømmende og gensidigt udelukkende kategorier. Kriterierne for opbygning af en produktklassifikation afhænger af anvendelsen af klassifikationen, men vil knytte sig til egenskaber ved varen (tjenesten) som fx anvendte materialer, forarbejdningsgrad, produktionsmåde, anvendelse, industriel oprindelse (fx -branche). Det er en klassifikation af output fra en produktionsproces, dvs. resultatet af en økonomisk aktivitet. Da ensartethed i produktionsproces også som regel indebærer ensartethed i output vil der normalt være en entydig sammenhæng mellem en proces og dens output, således at en aktivitetsart kan defineres ud fra de produkter, der produceres.

16 16 b. Aktivitetsklassifikationer I de foregående afsnit er sammenhængene mellem de internationale aktivitetsnomenklaturer indbyrdes og den nye danske aktivitetsnomenklatur,, blevet beskrevet. Sagt kort er disse: er den mest detaljerede. Ud fra kan NACE Rev.1 dannes på hvert niveau, og ud fra NACE Rev.1 kan ISIC Rev.3 dannes på hvert niveau. Der er ingen entydig sammenhæng mellem de nye aktivitetsnomenklaturer og deres foregående versioner. FN først med CPC Så kom EU med CPA PRODCOM klar til det indre marked Fra HS Til KN c. Produktklassifikationer Sideløbende med udviklingen af de internationale aktivitetsnomenklaturer har de internationale organisationer arbejdet med udvikling af dertil knyttede produktnomenklaturer. FN udviklede en ny generel vare- og tjenestenomenklatur, CPC (Central Product Classification), hvis kategorier er baseret på produkternes egne (fysiske) egenskaber. Men herudover er der tilstræbt en nær sammenhæng til ISIC Rev.3 og dermed til kriteriet om industriel oprindelse. På det mest detaljerede 5- cifrede niveau er der en reference til den ISIC Rev.3 branche, der er primær producent af det pågældende produkt. CPC blev vedtaget i 1989, men er for tjenesteydelsernes vedkommende foreløbig. Det mest detaljerede niveau indeholder 1780 kategorier. EU har også udarbejdet en ny vare- og tjenesteydelsesnomenklatur CPA (Central Product Classification by Activities). Den er 6-cifret og de 4 første cifre svarer til NACE Rev.1, mens de to næste cifre er underopdelinger. Hvert produkt (vare eller tjenesteydelse) er knyttet til én branche - den branche der er vigtigst for produktet. CPA består af 3900 kategorier. CPA er fastlagt ved rådsforordning nr. 3696/93 af 29. oktober Parallelt med disse aktivitetsrelaterede produktnomenklaturer har EU udarbejdet en vareliste til en harmoniseret industriel varestatistik PRODCOM, der består af ca positioner. Den er defineret ved en tilføjelse af 2 extra cifre til CPA. PRODCOM er således en 8-cifret nomenklatur. Den er i december 1991 blevet omfattet af en rådsforordning, der fastlægger dens anvendelse som grundlag for en harmoniseret industriel varestatistik inden for EU fra 1. januar I januar 1988 indførtes den nye detaljerede internationale toldadministrative nomenklatur»harmonized Commodity description and coding system«(hs), der indeholder 5019 primærgrupper identificeret ved en 6-cifret kode. Denne nomenklatur anvendes primært til toldformål og til udenrigshandelsstatistik. Med udgangspunkt i HS har EU udbygget sin udenrigshandelsnomenklatur, så den nu omfatter ca vareopdelinger, defineret ved et 8-cifret nummer, hvor de 6 første svarer til et HS-nummer. Denne nomenklatur benævnes den kombinerede nomenklatur (KN).

17 17 Til Brugstariffen Den danske brugstarif bygger på KN, og indeholder ca vareopdelinger. Også den danske varestatistik for industrien anvender KN som grundlag for varespecifikationen. Dog er der mindre forskelle. I princippet burde alle varenomenklaturerne kunne defineres ud fra den mest detaljerede nomenklatur, dvs. i EU-sammenhæng KN. Dette er ikke altid tilfældet i praksis, men på langt sigt kan man håbe herpå.

18 18 Sådan bruges bogen. En kort vejledning 2. Sådan bruges bogen. En kort vejledning Brancheoversigt Branchebeskrivelser Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Stikordsregister

19 Sådan bruges bogen. En kort vejledning 19 Brancheoversigt a b c d e f Sideoverskrift. Svarer til det højeste grupperingsniveau (bogstavniveau kodet fra A til Q). Betegnes som hovedafdelinger. Se s cifret opdeling. Betegnes som hovedgrupper. 3-cifret opdeling. Betegnes som grupper. 4-cifret opdeling. Betegnes som undergrupper og er den mest detaljerede opdeling, af EF's nomenklatur NACE Rev.1. 6-cifret opdeling. Betegnes som brancher og er den danske underopdeling af NACE Rev.1. Hvis der ikke er foretaget en underopdeling af NACE Rev.1 vil de to sidste - danske - cifre være 00. Se s. 25. Her er branchetitlen den samme på 4- og 6-cifret niveau. Det skyldes, at der ikke er foretaget en underopdeling af den 4-cifrede gruppe 15.12, og derfor bliver titlerne sammenfaldende. I tilfælde af sammenfaldende branchetitler er titlen altid angivet med den skrifttype, der svarer til det højeste grupperingsniveau. Branchebeskrivelser g h i j Det brancheniveau de følgende noter er knyttet til. De fleste af beskrivelserne vedrører de danske brancher, dvs. det 6-cifrede niveau, men der findes også mere generelle noter til 2-, 3- og 4-cifrede grupperinger. I»Omfatter«defineres generelt, hvad indholdet i brancher er. Det er ikke fundet nødvendigt at definere i alle tilfælde. I»Herunder«nævnes aktiviteter, som er omfattet af branchen, men som ikke umiddelbart fremgår af brancheoverskrifter eller»omfatter«. I»Omfatter ikke«nævnes aktiviteter, som er beslægtede med den pågældende branches aktiviter, men ikke er indeholdt i branchen Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering k l m n 9-grupperingen. En aggregering af samtlige 810 brancher til 9 grupper. 9- grupperingen angives ved en generel tekst. (Se bilag 1). 27-grupperingen. En aggregering af samtlige 810 brancher til 27 grupper. 27- grupperingen angives ved en 4-cifret kode samt en generel tekst. (Se bilag 1). 53-grupperingen. En aggregering af samtlige 810 brancher til 53 grupper. 53- grupperingen angives ved en 5-cifret kode samt en generel tekst. (Se bilag 1). 111-grupperingen. En aggregering af samtlige 810 brancher til 111 grupper grupperingen angives ved en 6-cifret kode samt en generel tekst. (Se bilag 1 samt bilag 2 for nøgle mellem 111-grupperingen og -brancher). Stikordsregister o Alfabetisk stikordsregister, der viser hvilken branche, den pågældende aktivitet er placeret i. Henvisningen er så vidt mulig til en 6-cifret branche. Hvor henvisningen er til en 2-, 3- eller 4-cifret gruppe er der enten tale om brancheoverskrifter til det højere niveau eller om aktiviteter, det kræver en nøjere gennemlæsning af det pågældende afsnit, førend de kan placeres.

20

21 21 3. Forskelle mellem 1. og 2. udgave af Denne oversigt viser alene de nye og nedlagte branchenumre med branchetitel. De med * markerede brancher har alene ændret nummer. Nye brancher * Engroshandel med fisk og fiskeprodukter * Engroshandel med brød, kager og biskuit * Engroshandel med helsekostprodukter * Anden specialiseret engroshandel med nærings- og nydelsesmidler * Ikke-specialiseret engroshandel med nærings- og nydelsesmidler * Brødudsalg * Chokolade- og konfektureforretninger Rederivirksomhed, fragtfart Rederivirksomhed, passagerfart Realkreditinstitutter Andre kreditinstitutter Kreditformidling af andre end kreditinstitutter Finansieringsselskaber Anden udlånsvirksonhed Investeringsselskaber Fondsmæglerselskaber Finansielle holdingselskaber Finansieringsvirksomhed i øvrigt Religiøse institutioner og foreninger Nedlagte brancher Servicevirksomhed i forbindelse med fiskeri Fremstilling af andre alkoholfrie drikkevarer Fremstilling af strikket eller hæklet yderbeklædning Fremstilling af strikket eller hæklet underbeklædning Fremstilling af andre trikotagevarer samt tilbehør Offsettrykkerier * Ikke-specialiseret engroshandel med nærings- og nydelsesmidler * Engroshandel med fisk og fiskeprodukter * Engroshandel med brød, kager og biskuit * Engroshandel med helsekostprodukter * Anden specialiseret engroshandel med nærings- og nydelsesmidler * Brødudsalg * Chokolade- og konfektureforretninger Rederivirksomhed, oceanfart Færge- og passagerfart Kystfart med gods Realkreditinstitutter mv Finansieringsfonde Anden kreditgivning Finansieringsvirksomhed i øvrigt Folkekirken Andre trossamfund

22

23 Hovedafdelinger Oversigt over hovedafdelinger Fordeling på hovedgrupper samt antal brancher. Hovedafdelinger Hoved- Antal grupper danske brancher A Landbrug, jagt og skovbrug B Fiskeri C Råstofudvinding CA Udvindning af energiråstoffer CB Anden råstofudvinding D Fremstillingsvirksomhed DA Nærings- og nydelsesmiddelindustri DB Tekstil- og beklædningsindustri DC Læderindustri DD Træindustri DE Papir- og grafisk industri DF Mineralolieindustri DG Kemisk industri DH Gummi- og plastindustri DI Sten-, ler- og glasindustri DJ Jern- og metalindustri DK Maskinindustri DL Elektronikindustri DM Transportmiddelindustri DN Møbelindustri og anden fremstillingsvirk E El-, gas-, varme- og vandforsyning F Bygge- og anlægsvirksomhed G Handel og reparationsvirksomhed H Hotel- og restaurationsvirksomhed I Transportvirksomhed mv J Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirk K Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv L Offentlig administration, forsvar og socialforsikring M Undervisning N Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv O Organisationer, forlystelser, kultur mv P Private husholdninger med ansat medhjælp Uoplyst Q Internationale organisationer mv I alt 810

24

25 5. Brancheoversigt Landbrug, jagt og skovbrug Landbrug, jagt mv Planteavl Agerbrug Kornavl Agerbrug i øvrigt Gartnerier og planteskoler Gartnerier Planteskoler Dyrkning af frugt og bær 01.2 Husdyravl Kvægavl Malkekvæghold Anden kvægavl Heste-, fåre- og gedeavl Stutterier Fåre- og gedeavl Svineavl Fjerkræavl Anden husdyravl Pelsdyravl Biavl Kenneler Opdræt af andre dyr Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift)

26 26 Landbrug, jagt og skovbrug 01.4 Landbrugsservice undtagen dyrlægevirksomhed Servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug Landbrugsmaskinstationer Anlægsgartnerier Servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug i øvrigt Servicevirksomhed i forbindelse med husdyravl undtagen dyrlægevirksomhed Jagt, fangst og servicevirksomhed i forbindelse hermed Skovbrug mv Skovbrug Servicevirksomhed i forbindelse med skovbrug

27 Fiskeri Fiskeri mv Fiskeri Dambrug og fiskeavl

28 28 Råstofudvinding 10 Kulminer, brunkulslejer og tørvegrave Kulminer Brunkulslejer Tørvegrave 11 Udvinding af råolie og naturgas mv Udvinding af råolie og naturgas Teknisk servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding Brydning af uran- og thoriummalme 13 Brydning af metalholdige malme Brydning af jernmalm Brydning af ikke-jernholdige metalmalme undtagen uran- og thoriummalme

29 Råstofudvinding Råstofudvinding i øvrigt 14.1 Brydning af sten mv Stenbrud og stenfiskeri Stenbrud Stenfiskeri Kalkbrud Skiferbrud 14.2 Grus-, sand- og lergravning Grus- og sandgrave, sandsugning Udvinding af ler og kaolin Udvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer Saltudvinding Anden råstofudvinding i øvrigt

30 30 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 15 Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer 15.1 Slagtning, forarbejdning og konservering af kød og kødprodukter Svine- og kreaturslagterier mv Svineslagterier Kreaturslagterier Tarmrenserier Destruktionsanstalter og benmelsfabrikker Fjerkræslagterier Fremstilling af kød- og fjerkrækødprodukter Fremstilling af færdigretter Kødforarbejdning i øvrigt Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter Fiskehermetik-, fiskefars- og fiskefiletfabrikker Røgning og saltning af fisk Fiskemelsfabrikker 15.3 Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager Forarbejdning og konservering af kartofler Fremstilling af frugt- og grønsagssaft Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager i øvrigt 15.4 Fremstilling af vegetabilske og animalske olier samt fedtstoffer Fremstilling af råolier og fedtstoffer Fremstilling af raffinerede olier og fedtstoffer Margarinefabrikker mv Fremstilling af mejeriprodukter Mejerier og mælkekondenseringsfabrikker Mejerier samt ostefremstilling Mælkekondenseringsfabrikker Fremstilling af konsumis

31 Nærings- og nydelsesmiddelindustri Fremstilling af mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter Fremstilling af mølleriprodukter Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter 15.7 Fremstilling af færdige foderblandinger Fremstilling af færdige foderblandinger undtagen til kæledyr Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrug og pelsdyravl Fremstilling af færdige foderblandinger til dam- og havbrug Fremstilling af færdigt foder til kæledyr 15.8 Fremstilling af andre næringsmidler Fremstilling af brød og andre friske bagervarer Brødfabrikker Bagerforretninger Fremstilling af kager og kiks Sukkerfabrikker og -raffinaderier Chokolade- og sukkervarefabrikker Fremstilling af pastaprodukter og lignende varer Forarbejdning af te og kaffe Krydderimøller, fremstilling af smagspræparater mv Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad Fremstilling af andre næringsmidler i øvrigt 15.9 Fremstilling af drikkevarer Fremstilling af spiritus Fremstilling af råsprit Fremstilling af vin Fremstilling af frugtvin undtagen fra druer Fremstilling af vermouth mv Bryggerier Maltfabrikker Mineralvandsfabrikker mv Tobaksfabrikker

32 32 Tekstil- og beklædningsindustri 17 Tekstilindustri Forbehandling og spinding af tekstilfibre Vævning af tekstiler Færdigbehandling af tekstiler Fremstilling af færdige tekstilvarer undtagen beklædningsartikler Sejlmagerier, flag- og teltfabrikker mv Fremstilling af boligtekstiler Anden fremstilling af færdige tekstilvarer 17.5 Fremstilling af andre tekstiler Tæppefabrikker Rebslagerier og fiskenetfabrikker (vodbindere) Rebslagerier Fiskenetfabrikker (vodbindere) Fremstilling af fiberdug og varer heraf undtagen beklædningsartikler Fremstilling af filt og andre tekstiler i øvrigt Fremstilling af trikotagestoffer 17.7 Fremstilling af strikkede eller hæklede varer Strømpefabrikker Fremstilling af pullovere, cardigans mv.

33 Tekstil- og beklædningsindustri Beklædningsindustri Fremstilling af læderbeklædning 18.2 Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør Fremstilling af arbejdsbeklædning Fremstilling af anden yderbeklædning Fremstilling af herre- og dameovertøj Fremstilling af jakker, bukser og anden yderbeklædning til herrer og drenge Fremstilling af kjoler, bukser og anden yderbeklædning til damer og piger Fremstilling af underbeklædning Skjortefabrikker Anden fremstilling af underbeklædning Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør Fremstilling af babytøj Beklædningsindustri i øvrigt Pelsberedning samt buntmagerier

34 34 Læderindustri 19 Læderindustri Garverier Fremstilling af tasker, kufferter mv Sko- og træskofabrikker Skotøjsfabrikker Træskofabrikker

35 Træindustri Træindustri Udsavning og høvling af træ, imprægnering af træ Savværker Træimprægneringsvirksomheder mv Fremstilling af krydsfiner, spånplader mv Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler Fremstilling af ramme- og møbellister Fremstilling af dele af træ til bygninger Fremstilling af præfabrikerede bygninger eller bygningselementer af træ Træemballagefabrikker 20.5 Fremstilling af andre træprodukter og fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer Fremstilling af andre træprodukter Trædrejere Ligkistefabrikker Fremstilling af andre træprodukter i øvrigt Fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer

36 36 Papir- og grafisk industri 21 Papirindustri 21.1 Fremstilling af papirmasse, papir og pap Fremstilling af papirmasse Fremstilling af papir og pap 21.2 Fremstilling af papir- og papvarer Fremstilling af bølgepap og emballage af papir og pap Fremstilling af husholdnings- og toiletartikler af papir og pap Fremstilling af kontorartikler af papir og pap Fremstilling af skrivepapir Fremstilling af andre kontorartikler af papir og pap Fremstilling af tapet Fremstilling af andre papir- og papvarer i.a.n. 22 Grafisk industri 22.1 Udgiver- og forlagsvirksomhed med/uden eget trykkeri Udgivelse af bøger, brochurer mv. med/uden eget trykkeri Udgivelse af bøger, brochurer mv. med eget trykkeri Udgivelse af bøger, brochurer mv. uden eget trykkeri Udgivelse af dagblade med/uden eget trykkeri Udgivelse af dagblade med eget trykkeri Udgivelse af dagblade uden eget trykkeri Udgivelse af uge-, distrikts- og annonceblade samt magasiner med/uden eget trykkeri Udgivelse af ugeblade og magasiner med eget trykkeri Udgivelse af ugeblade og magasiner uden eget trykkeri Udgivelse af distrikts- og annonceblade med eget trykkeri Udgivelse af distrikts- og annonceblade uden eget trykkeri Udgivelse af lydoptagelser Anden udgivervirksomhed

37 Papir- og grafisk industri Trykning og servicevirksomhed i forbindelse med trykning Avistrykkerier Andre trykkerier Bogtrykkerier og offsettrykkerier Serigrafiske trykkerier Andre trykkerier i øvrigt Bogbinderier Reproduktionanstalter og sætterier Reproduktionsanstalter Sætterier Anden virksomhed i forbindelse med trykning 22.3 Reproduktion af indspillede medier Reproduktion af lydoptagelser Reproduktion af videooptagelser Reproduktion af edb-medier

38 38 Mineralolieindustri 23 Mineralolieindustri mv Fremstilling af koks mv Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Oparbejdning af nukleart brændsel

39 Kemisk industri Kemisk industri 24.1 Fremstilling af basiskemikalier Fremstilling af industrigasser Fremstilling af farvestoffer og pigmenter Fremstilling af andre uorganiske basiskemikalier Fremstilling af andre organiske basiskemikalier Fremstilling af kunstgødning mv Fremstilling af basisplast Fremstilling af syntetisk gummi Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer 24.4 Fremstilling af farmaceutiske råvarer; medicinalvarefabrikker Fremstilling af farmaceutiske råvarer Medicinalvarefabrikker 24.5 Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler, parfume og toiletmidler Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt Sæbe- og vaskemiddelfabrikker Pudse- og rensemiddelfabrikker Fremstilling af parfume og toiletmidler 24.6 Fremstilling af andre kemiske produkter Fremstilling af sprængstoffer mv Limfabrikker Fremstilling af æteriske olier Fremstilling af fotokemiske produkter Fremstilling af uindspillede medier Fremstilling af andre kemiske produkter i øvrigt Fremstilling af kemofibre