Åben referat Børne- og Undervisningsudvalget Direktionssekretariat

Transkript

1 Åben referat Børne- og Undervisningsudvalget Direktionssekretariat Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 14:00 Mødet afsluttet: kl Mødested: Mødelokale e, 4. sal Codanhus Fraværende: Følgende sager behandles: Pkt. Tekst 1 Regnskab Overførsel Helhedsplan på specialundervisningsområdet i 16 4 Forslag til ny dagtilbudsstruktur 26 5 Vurdering af trafikfarlighed af skolevej ved Bagterp-Rakkeby 32 Skolecenter. 6 Etablering af børnehaveklasser 2011/ Overdragelse af ejendommen Chr.Ludvigsvej Forvaltningen orienterer 39 9 Orientering fra formanden Orientering fra medlemmerne 39 Side

2 Side S Regnskab 2010 Resumé Børne- og Undervisningsudvalget behandler regnskabet for 2010 Sagsfremstilling Hermed fremsendes regnskabet for 2010 til Børne- og Undervisningsudvalgets behandling. Regnskabet generelt: Det samlede regnskabsresultat for Børne- og Undervisningsudvalget afviger med et merforbrug på 6,160 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget Afvigelsen svarer til 0,6 % af det korrigerede budget og er fordelt på følgende Sektorer: Sektor Undervisning: 2,407 mio. kr. Sektor PPR:-0,590 mio. kr. Sektor Dagtilbud: -6,392 mio. kr. Sektor Børne- og Familie: -1,585 mio. kr Samlet resultat: -6,160 mio. kr. Regnskabsresultatet og opfølgning på mål og indsatsområder i 2010 er beskrevet i regnskabsbemærkninger for Børne- og Undervisningsudvalget, der pt. er under udarbejdelse. I det følgende beskrives de væsentligste afvigelser på de enkelte Sektorer. Sektor Undervisning: Mindreforbruget på 2,407 mio. kr. svarer til 0,4 % af budgetrammen. I forbindelse med økonomirapport 3 i 2010 fik Sektoren tilført 14,191 mio. kr. i tillægsbevilling, idet forventningen her var et merforbrug på 14,191 mio. kr. Midlerne blev finansieret via budgettet for Når mindreforbruget på de 2,407 mio. kr. overføres til 2011 bliver den økonomiske konsekvens i 2011 dermed (- 14,191+2,407) = -11,784 mio. kr.

3 Merforbruget på 11,784 mio. kr. fordeler sig primært på følgende punkter: 1. Merforbrug decentrale institutioner Sektor Undervisning: -13,907 mio. kr. 2. Merforbrug solidarisk ordning vedr. langtidssyge: -2,992 mio. kr. 3. Regninger vedr bogført i 2011: 2,877 mio. kr. 5. Øvrige overskud diverse centrale konti: 2,200 mio. kr. Side 3. Ad. 1. Merforbrug decentrale enheder Sektor Undervisning Regnskabet for Skoler, SFO er, Specialklasser, Specialskolen for Voksne, Musisk skole og Ungdomsskolen afviger fra det korrigerede budget 2010 med 13,907 mio. kr. i merforbrug. Alle institutioner har i 2010 udarbejdet handleplaner for finansiering af det underskud, der blev overført fra 2009 på samlet 17,9 mio. kr. Som udgangspunkt skal underskuddene være finansieret med udgangen af I forhold til det overførte underskud fra 2009 har institutionerne dermed i løbet af 2010 afviklet ca. 4 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af, at institutionerne samlet har finansieret 9,8 mio. kr. af den bufferpulje på 15. mio. kr., der blev etableret på Børne- og Undervisningsudvalgets område for at imødekomme udgiftspres på Børne- og Familieområdet. På skoleområdet blev der i forbindelse med etableringen af bufferpuljen for skoleåret dispenseret fra undervisning i det vejledende timetal, således at skolerne kun har skulle leve op til ministeriets minimumstimetal. Derudover blev det i efteråret 2010 besluttet, at skolerne skulle være tilbageholdende med hensyn til brug af vikarer. Børne- og Undervisningsudvalget behandler den 14. marts 2010 opfølgning på, hvilket timetal, der for skoleåret har været undervist. Det samlede underskud på de decentrale institutioner i 2010 på 13,9 mio. kr. overføres indenfor de respektive institutioner til 2011, hvor der fortsat arbejdes på at få afviklet underskuddet. Ad. 2. Solidarisk ordning vedr. langtidssyge Der er på Sektor Undervisning etableret en fælles forsikringsordning vedr. langtidssyge, hvor alle institutioner kompenseres med en vikarløn i tilfælde af langtidssyge. Ordningen blev etableret for at imødekomme de økonomiske udfordringer, især mindre institutioner kan få ved langtidssygemeldinger, idet kompensation ved sygedagpenge ikke er tilstrækkelig til aflønning af en vikar. Jævnfør de vedtagne principper for etablering af forsikringsordninger for langtidssyge skal underskuddet fordeles på de institutioner, der er med i

4 ordningen efter normeringen. Underskuddet er for 2010 på 2,992 mio. kr. Underskuddet forventes overført til 2011 og her udmøntet på institutionerne. Side 4. Ad. 3. Regninger vedr bogført i 2011 Der er i 2011 bogført regninger for samlet 2,887 mio. kr., der vedrører Grunden til, at regningerne ikke er bogført i 2010, skyldes at regninger først er kommet efter udgangen af supplementsperioden for 2010 og det har derfor været nødvendigt at bogføre dem i Det resterende budget fra 2010 skal derfor overføres til 2011 for at kompensere for udgiften. Ad. 4. Overskud øvrige centrale konti: I forbindelse med besparelsesrunderne og øvrig tilbageholdenhed for at beskytte likviditeten og herunder regnskabet for Børne- og Undervisningsudvalgets område viser en række kontoområder på de centrale konti et overskud på samlet 2,2 mio. kr. Overskuddet fremkommer primært på IKT, uddannelses- og udviklingsområdet samt konto til mødeaktiviteter mv. Udover de ovenfor nævnte områder, er der i 2010 ligeledes blevet gennemført besparelser på bl.a. vedligehold, skolebibliotekssystemer, specialklasser og støtteforanstaltninger som kompensation for det udgiftspres, der i 2010 har været på kommunal specialundervisning. Sektor Dagtilbud Det samlede regnskabsresultat for Sektor Dagtilbud afviger med 6,392 mio. kr. i merforbrug. I forbindelse med økonomirapport 3 i 2010 fik Sektoren tilført 0,202 mio. kr. i tillægsbevilling, idet forventningen her var et merforbrug på 0,202 mio. kr. Midlerne blev finansieret via budgettet for Den økonomiske konsekvens i 2011 bliver dermed (-6,392-0,202) = -6,594 mio. kr. Merforbruget på de 6,6 mio. kr. vedr. primært følgende: 1. Merforbrug på dagplejen: - 10 mio. kr. 2. Øvrige decentrale institutioner: 2,800 mio. kr. 3. centrale kontoområder: 1,570 mio. kr. 4. Solidarisk ordning vedr. langtidssyge: -0,885 mio. kr. Ad. 1. Merforbrug på dagplejen: Årsager til underskud på dagplejen Årsagerne til underskuddet kan udspecificeres som følgende:

5 a Merforbrug i forhold til budget eksklusiv rulning fra 2009 b Overført underskud fra 2009 Samlet Side 5. A) Merforbrug i forhold til budget eksklusiv rulning fra 2009 Budgettet for dagplejen, når overførelserne fra tidligere år ikke indregnes ligger på 85,7 mio. kr. i forhold hertil har Dagplejen forbrugt samlet 89,7 mio. kr. altså ca. 4 mio. kr. mere. Forklaringen på de 4 mio. kr. skal primært findes i, at dagplejen i 2010 bidrog med 0,830 mio. kr. til bufferpuljen samt den markante søgning til private pasningstilbud. Bufferpuljen blev etableret på Børne- og Undervisningsudvalgets område og skulle finansieres ved, at alle institutioner skulle bidrage med 1,7 % af den budgetterede bruttoramme. Dagplejens bidrag hertil var ca. 0,830 mio. kr. Dagplejen har pga. udfordringerne på udnyttelsesgraden ikke haft mulighed for at hente de 0,830 mio. kr. Merforbruget på de resterende 3,2 mio. kr. skal ses i lyset af, at udnyttelsesgraden i 2010 har været mindre end forudsat i budgettet. Den lavere udnyttelsesgrad skyldes både tyndtbefolkede områder samt opsigelser i forbindelse med at flere forældre har valgt private pasningsordninger. Dette har medført ekstraudgifter til dagplejen, idet det gennemsnitlige antal børn en dagplejer passer bliver mindre end forudsat, det er dermed nødvendigt at ansætte flere dagplejere for at passe det samme antal børn. Merforbruget skyldes også øgede udgifter til fratrædelsesgodtgørelse. I 2010 har der på grund af den stigende søgning mod private pasningstilbud været afskediget en lang række dagplejere for at få tilpasset antallet af dagplejere til de børn, der passes i offentlig regi. På den måde vil det gennemsnitlige antal børn pr. dagplejer igen stige. Denne tilpasning sker primært via afskedigelser, men det økonomiske gennemslag heraf vil ikke vise sig med det samme, idet der skal tages højde for opsigelsesvarsler samt udbetaling af feriegodtgørelse. Det koster ca kr. at afskedige en dagplejer.

6 Side 6. Der har på dagplejen i 2010 været et stort fokus på planlægningen og at sikre en bedre ressourceudnyttelse for at optimere udnyttelsesgraden mest mulig. Der er da også i 2010 bremset op i forhold til akkumuleringen af underskuddet, idet dette, når bidraget til bufferpuljen ikke regnes med, kun er vokset med 3,2 mio. kr. Til sammenligning voksede underskuddet i løbet af 2009 med ca. 5,2 mio. kr. Ad. 2. Øvrige decentrale institutioner dagtilbudsområdet. Samlet set udviser regnskabet for daginstitutioner, integrerede institutioner, klubber, særlige dagtilbud samt vuggestuer et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Der er enkelte institutioner, hvis regnskabsresultat afviger med et underskud, der er større end 3 % af budgetrammen og disse har udarbejdet afviklingsplaner. Grunden til, at institutionerne samlet har overskud i 2010, skyldes primært at de er blevet bedt om at udvise stor tilbageholdenhed mht. større vedligeholdelsesprojekter og indkøb for at beskytte likviditeten. De øvrige institutioner har i 2010 samlet bidraget med ca. 3 mio. kr. til bufferpuljen. Ad. 3. Centrale konti dagtilbudsområdet. Samlet viser regnskabet for de centrale kontoområder et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært besparelser og tilbageholdenhed i forbindelse med de sparerunder, udvalget har gennemført i Besparelserne har primært vedrørt vedligeholdelses- og kvalitetsudviklingsområdet. Ad. 4. Solidarisk ordning vedr. langtidssyge Jævnfør de vedtagne principper for etablering af forsikringsordninger for langtidssyge skal et evt. merforbrug fordeles efter normeringen på de institutioner, der er med i ordningen. I 2010 viser ordningen vedr. langstidssyge et merforbrug på 0,885 mio. kr., der skal overføres til 2011 og udmøntes på institutionerne. Sektor PPR Det samlede regnskab for Sektor PPR viser et merforbrug på 0,590 mio. kr. Tillægges det forventede merforbrug på 0,224 mio. kr., der i forbindelse med økonomirapport 3 blev overført til 2011, ligger det reelle merforbrug for Sektoren på 0,814 mio. kr. Merforbruget på de 0,814 mio. kr. skyldes primært en overført årsløn for administrativ bistand fra konto 6. Derudover er underskuddet fremkommet ved, at

7 der har været centralt aftalte overenskomstmæssige lønstigninger i personalegruppen, herunder at en række psykologer i løbet af 2010 har opnået autorisation. Denne gruppe er således gået fra lavt omkostningsniveau til et noget højere. Derudover har PPR bidraget med 0,224 mio. kr. til bufferpuljen. Side 7. Sektor Børne- og Familie Det samlede regnskabsresultat for Børne- og Familieområdet afviger med 1,585 mio. kr. fra det korrigerede budget for Regnskabet for Tandplejen og Sundhedsplejen viser en afvigelse på samlet 0,261 mio. kr. i merforbrug. Begge institutioner holder sig indenfor den automatiske overførelsesadgang mellem budgetår på 3 % for merforbrug. Døgnopholds- og døgninstitutionsområdet viser tilsammen et merforbrug på 1,586 mio. kr. Merforbruget er primært relateret til en opdrift i antallet af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder. Der er konkret tale om fire nye anbringelser på opholdssteder og fire forlængelser af allerede igangværende anbringelser. Herudover har der været en opdrift i antallet af anbragte i plejefamilier, hvor yderligere fire børn er blevet anbragt. Det forventes, at underskuddet på de 1,586 mio. kr. overføres til Børne- og Familieområdet i 2011 og udmøntes via justering af serviceniveauet. Justeringen sker primært som led i arbejdet med helhedsplanen på Børne- og Familieområdet. På serviceområdet forebyggende foranstaltninger viser regnskabet et overskud på en række statsfinansierede projekter. Projekterne og herunder økonomistyringen heraf skal ses over en årrække og overskuddene på projekterne på samlet ca. 0,400 mio. kr. skal derfor overføres særskilt til Lovgrundlag Administrativ styring i Økonomi Det samlede regnskabsresultat for Børne- og Undervisningsudvalgets område viser et merforbrug på 6,160 mio. kr. Sektorerne Undervisning, Dagtilbud og Børne- og Familie holder sig indenfor den definerede overførelsesadgang på 3 % i merforbrug for Sektorer, mens Sektor PPR viser et merforbrug, der er større end 3 %. Sektor PPR udarbejder afviklingsplan til politisk godkendelse.

8 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Intet at bemærke. Side 8. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Intet at bemærke. Direktøren for Børne- og Kulturområdet indstiller at regnskabet for 2010 tages til efterretning. Beslutning Indstillingen tiltrædes

9 Side S Overførsel Resumé Børne- og Undervisningsudvalget behandler drifts- og anlægsoverførsler fra Sagsfremstilling Driftsoverførsel Regnskabet for Børne- og Undervisningsudvalget udviser en afvigelse på 6,160 mio. kr. i merforbrug, der skal overføres til budget Af administrativ styring i fremgår det, at overførselsadgangen for sektorområder fastsættes til +5/-3 % af det korrigerede nettobudget. Sektorerne Undervisning, Dagtilbud og Børne- og Familie holder sig indenfor den definerede overførselsadgang, mens Sektor PPR's regnskab afviger med mere end 3 %. Der er for Sektor PPR udarbejdet afviklingsplan til politisk godkendelse, der er vedlagt denne sagsfremstilling. Overførsel Sektor Undervisning Regnskabet på Sektor Undervisning afviger med 2,4 mio. kr. i mindreforbrug., der foreslås overført til 2011 med følgende fordeling: 1. Merforbrug decentralt niveau: -13,907 mio. kr. 2. Langtidssygepuljen: -2,992 3: Kompensation vedr. regninger overført fra 2010: 2,877 mio. kr. 4. IKT - området: 1,000 mio. kr. 5. Øvrigt overskud centrale konti: 1,212 mio. kr. 6. Tillægsbevilling vedr. økonomirapport 3 for 2010: 14,191 mio. kr. 1. Merforbrug decentralt niveau: Det samlede merforbrug på de decentrale institutioner på 13,907 mio. kr. foreslås overført til de respektive skolecentre, musikskolen, ungdomsskolen og Specialskolen for Voksne sådan som det er beskrevet i bilag 1. For skolecentrene fremgår det af administrativ styring, at opgørelse af budgetoverførsler mellem budgetårene skal ske som et samlet resultat for de institutioner, som centerlederen er budgetansvarlig for indenfor sektoren. Der

10 overføres dermed ét beløb pr. skolecenter, der herefter af skolecenterlederen skal udmøntes på institutionerne indenfor skolecenteret. Side 10. Samtlige institutioner med underskud har til udvalget udarbejdet afviklingsplaner, der blev forelagt til politisk behandling i efteråret Institutionerne holder sig samlet set indenfor for den forventede overførelse til 2011, der var beskrevet som led i afviklingsplanen. 2. solidarisk ordning vedr. langtidssygepuljen Merforbruget på 2,995 mio. kr. vedr. den solidariske ordning for langtidssyge foreslås jf. de vedtagne regler for oprettelse af puljer overført til 2011 og finansieret af institutionerne efter normeringen. 3. kompensation vedr. regninger fra Som kompensation for regninger bogført i 2011, men som vedrører 2010, foreslås 2,887 mio. kr. overført til IKT- området Det foreslås, at 1 mio. kr. overføres til IKT-området i De 1. mio. kr. blev tilbageholdt i 2010 som led i sparerunder under forudsætning om, at midlerne kunne overføres til 2011 og udmøntes på IKT-området. 5. Overskud øvrige centrale konti: Det øvrige overskud på 1,2 mio. kr. på de centrale konti som følge af besparelser i 2010 foreslås overført til 2011 og her bidrage til finansieringen af den økonomiske udfordring på specialundervisningsområdet. 6. Tillægsbevilling vedr. økonomirapport 3 i I forbindelse med økonomirapport 3 i 2010 var forventningen, at den samlede Sektor Undervisnings regnskab ville afvige med 14,191 mio. kr. i merforbrug. Der blev derfor tilført 14,191 mio. kr. til Sektoren for at have budgetmæssig dækning for udgifterne i Samtidig blev budgettet for 2011 nedjusteret med samme beløb. Tillægsbevillingen vedrører primært underskud på de decentrale institutioner, men midlerne blev ikke lagt ud, idet det ville skævvride institutionernes reelle regnskabstal. I stedet blev midlerne placeret på centrale konti og den tilsvarende nedjustering i 2011 skete ligeledes på centrale konti. De 14,191 mio. kr. skal dermed overføres til 2011 for at finansiere reduktionerne på de centrale konti.

11 Sektor Dagtilbud Regnskabet for Sektor Dagtilbud afviger med et underskud på 6,392 mio. kr., der foreslås overført til 2010 med følgende fordeling: 1. decentrale institutioner: -1,500 mio. kr. 2. centrale kontoområder: 1,570 mio. kr. 3. solidarisk ordning vedr. langtidssyge: -0,885 mio. kr. 4. tillægsbevilling vedr. økonomirapport 3 i 2010: -5,578 mio. kr. Side Decentrale institutioner: På decentralt niveau viser regnskabet et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr. Opsplittet vedr. de 1,5 mio. kr. et merforbrug på dagplejen på 4,3 mio. kr. mens de øvrige institutioner samlet udviser et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Dagplejen Regnskabet for dagplejen afviger med 4,3 mio. kr., der foreslås overført til dagplejen i Lægges de 4,3 mio. kr. sammen med det underskud på 5,7 mio. kr., der forlods blev overført i forbindelse med økonomirapport 3 bliver det reelle overførte underskud 10 mio. kr. Dagplejen har udarbejdet revideret handleplan med det sigte at kunne afvikle ca. 5 mio. kr. i løbet af Afviklingsplanen er vedlagt denne sagsfremstilling som bilag 4. Øvrige decentrale institutioner Samlet set udviser regnskabet for daginstitutioner, integrerede institutioner, klubber, særlige dagtilbud samt vuggestuer et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Der er enkelte institutioner, hvis regnskabsresultat afviger med et underskud, der er større end 3 % af budgetrammen og disse har udarbejdet afviklingsplaner. Følgende institutioner har udarbejdet afviklingsplan: Vuggestuen i Hirtshals (9 % af budgettet) Specialgruppen Viben (14 % af budgettet) Ane Maries Hus i Vrensted (51 % af budgettet) Myretuen i Sindal (6 % af budgettet) Vejlund i Astrup (8 % af budgettet) Pilehuset (4 % af budgettet) Afviklingsplanerne for de nævnte institutioner fremgår af bilagene centrale kontoområder dagtilbudsområdet

12 De centrale kontoområder på dagtilbudsområdet viser et mindreforbrug på 1,570 mio. kr. Midlerne foreslås som nævnt i månedsopfølgningen for januar måned overført til 2011 og her bidrage til at imødekomme økonomiske udfordringer i Side Solidarisk ordning vedr. langtidssyge Merforbruget på 0,885 mio. kr. vedr. den solidariske ordning for langtidssyge foreslås jf. de vedtagne regler for oprettelse af puljer overført til 2011 og finansieres af institutionerne efter normeringen. 4. Tillægsbevilling vedr. økonomirapport 3 I forbindelse med økonomirapport 3 fik Sektor Dagtilbud tilført 0,202 mio. kr. fordelt med en tilførsel til dagplejen på 5,870 mio. kr. og en reduktion på 5,578 på de øvrige institutioner og centrale konti. I forbindelse med økonomirapport 3 i 2010 var forventningen, at regnskabet for de decentrale institutioner (eksklusiv dagplejen) og centrale konti ville vise et mindreforbrug på samlet 5,578 mio. kr. Rammen for de nævnte områder blev derfor i 2010 reduceret med de 5,578 mio. kr. Samtidig blev budgettet for 2011 opjusteret med samme beløb. I det tillægsbevillingen tildels vedrørte mindreforbrug på de decentrale institutioner er det valgt ikke at foretage reguleringen direkte i institutionernes budgetter, idet det ville skævvride institutionernes reelle regnskabstal. I stedet skete reduktionen på centrale konti og den tilsvarende opjustering i 2011 skete ligeledes på centrale konti. Reduktionen på de 5,578 mio. kr. skal dermed overføres til 2011 for at blive finansieret her. For dagplejen, der fik tilført 5,780 mio. kr., skete reguleringen direkte i dagplejens budget, i det dagplejen udgør sit eget serviceområde. Den tilsvarende nedjustering i 2011 er ligeledes sket direkte på dagplejens budget. Sektor PPR Regnskabet for Sektor PPR viser et merforbrug på 0,590 mio. kr., der foreslås overført til PPR i Tillægges det forventede merforbrug på 0,224 mio. kr., der i forbindelse med økonomirapport 3 blev overført til 2011, ligger det reelle merforbrug for Sektoren på 0,814 mio. kr.

13 Det samlede merforbrug forventes overført til 2011 og der er udarbejdet afviklingsplan til politisk godkendelse, idet merforbruget udgør mere end 3 % af budgettet. Side 13. Afviklingsplanen er vedlagt denne sagsfremstilling som bilag nr. 3 Sektor Børne- og Familie Det samlede regnskab for Børne- og Familieområdet afviger fra det korrigerede budget med 1,585 mio. kr. Det foreslås, at den samlede afvigelse vedr. serviceområderne Handicap, Døgnophold, Døgninstitutioner, Forebyggende samt Sundhedsplejen på 1,523 mio. kr. overføres til Børne- og Familieområdet i 2011 og udmøntes via justering af serviceniveauet. Justeringen sker primært som led i arbejdet med helhedsplanen på Børne- og Familieområdet. Merforbruget på Serviceområdet Tandplejen på 0,062 mio. kr. foreslås overført til Tandplejen i 2011, der nu ligger under Sektor Sundhed på Sundhed, Ældre- og Handicapudvalget. Samlet økonomisk konsekvens for budget 2011 I nedenstående skema fremgår de økonomiske konsekvenser for budget 2011, når både reguleringerne i forbindelse med økonomirapport 3 i 2010 samt rulningen ses samlet. Som det fremgår af skemaet er den samlede konsekvens ved de foreslåede rulninger 36,037 mio. kr. når den forlods overførelsen på 29,877 mio. kr. ved økonomirapport 3 tillægges. De 36,037 mio. kr. forventes dog reduceret med 8 mio. kr. på Sektor Undervisning som følge af Byrådets beslutning vedr. ny skolestruktur. Derudover bliver udfordringen reduceret med de 3,7 mio. kr., der tildeles Børne- og Undervisningsudvalgets område som følge af overskud på forsikringsområdet.

14 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på sit møde den 28. februar den første månedsopfølgning for 2011 og der blev heri redegjort for, hvordan budgetudfordringen på de respektive sektorer tildels kunne håndteres i Side 14. Anlæg På anlæg foreslås overført 55,753 mio. kr. På undervisningsområdet foreslås overført 50,922 mio. kr. mens de øvrige 4,831 mio. kr. vedrører dagtilbudsområdet. Rulningerne er udspecificeret i bilag 2 til denne sagsfremstilling. Lovgrundlag Administrativ styring i. Økonomi Drift Det foreslås, at den samlede afvigelse ved på 6,160 mio. kr. i merforbrug overføres til 2011 på de i bilag 1 nævnte centrale konti og institutioner. For Sektorerne Undervisning, Dagtilbud og Børne- og Familie holder overførslerne sig indenfor den definerede overførselsadgang på +5/-3 % af nettobudgettet. På Sektor PPR overføres et underskud på 4,5 % af budgettet og overførslen kræver dermed særskilt politisk behandling. PPR har udarbejdet afviklingsplan. Anlæg På anlæg foreslås 55,753 mio. kr. overført. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Intet at bemærke. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Intet at bemærke Bilag: 1. Oversigt over driftsoverførsler mellem budget 2010 og budget Oversigt over anlægsoverførsler mellem budget 2010 og budget Afviklingsplan for Sektor PPR

15 4. Afviklingsplan for Dagplejen 5. Afviklingsplan for Vuggestuen i Hirtshals 6. afviklingsplan for Specialgruppen Viben 7. Afviklingsplan for Institutionen Ane Maries Hus i Vrensted 8. Afviklingsplan for Institutionen Myretuen i Sindal 9. Afviklingsplan for Institutionen Vejlund i Astrup 10. Afviklingsplan for Institutionen Pilehuset Side 15. Direktøren for Børne- og Kulturområdet indstiller at de i bilag 1 og bilag 2 anførte drifts- og anlægsoverførsler behandles, at sagen oversendes til Økonomiudvalg og Byråd med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkninger og med anbefaling af, at der til Sektor Undervisning vedrørende budgetoverførsel meddeles en udgiftstillægsbevilling på 2,407 mio. kr. i budget 2011 at der til Sektor Undervisning vedr. Byrådets beslutning af 24. november 2010 om eftergivelse af gæld meddeles en udgiftstillægsbevilling på 8 mio. kr. i budget 2011 at der til Sektor Dagtilbud vedrørende budgetoverførsel meddeles en negativ udgiftstillægsbevilling på 6,392 mio. kr. i budget 2011 at der til Sektor PPR vedrørende budgetoverførsel meddeles en negativ udgiftstillægsbevilling på 0,590 mio. kr. i budget 2011 at der til Sektor Børne- og Familie vedrørende budgetoverførsel meddeles en negativ udgiftstillægsbevilling på 1,523 mio. kr. i budget 2010, at der til Sektor Sundhedsområdet vedrørende budgetoverførsel for Tandplejen meddeles en negativ udgiftstillægsbevilling på 0,062 mio. kr. i budget 2011, og at der på anlæg samlet overføres 55,753 mio. kr. til budget Oversigt over anlægsoverførsler fremgår af det til sagsfremstillingen vedhæftede bilag 2. Beslutning Indstillingen tiltrædes

16 Side P Helhedsplan på specialundervisningsområdet i Resumé Hjørring Byråd sendte 26. januar 2011 forslag til helhedsplan på specialundervisningsområdet i høring hos skolebestyrelser, sektor-med Undervisning, Handicaprådet samt Integrationsrådet. Efter endt høringsperiode behandles helhedsplanen af Hjørring Byråd. Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund Parallelt med arbejdet med helhedsplanen på almenområdet i og ændringer af skolestrukturen, har der fra politisk side været et ønske om at foretage en analyse af hele specialundervisningsområdet med henblik på anbefalinger og evt. ændringer af området. Der er i Budget 2011 og overslagsårene vedtaget væsentlige rammereduktioner på specialundervisningsområdet, hvilket yderligere lægger op til en analyse af området. Det overordnede mål med arbejdet har været at tilvejebringe et gennemarbejdet grundlag for, at der kan træffes kort- og langsigtede politiske beslutninger i forhold til specialundervisningsområdet. 2. Sagens indhold Forslaget til helhedsplan præsenteres (Bilag 1) blev d. 26. januar 2011 behandlet af Hjørring Byråd og sendt i høring hos skolebestyrelser, sektor-med Undervisning, Handicaprådet samt Integrationsrådet. Høringsperioden sluttede 18. februar Helhedsplanen er bygget op omkring 4 hovedemner: Struktur Serviceniveau Finansiering Kvalificering af læringsmiljøet i almenundervisningen

17 2.1. Høringssvar Der er i alt modtaget 21 høringssvar, der i varierende grad udtaler sig om de 4 hovedemner i forslaget til helhedsplan på specialundervisningsområdet. Side 17. I bilag 2 præsenteres en sammenskrivning af de modtagne høringssvar. Sammenskrivningen tager udgangspunkt i de 4 hovedemner suppleret af et afsnit med øvrige generelle betragtninger og forslag. Bilag 3 rummer samtlige høringssvar i uredigeret form Ændringer af indstillinger på baggrund af høringssvarene På baggrund af høringssvarene fremlægger undervisningsområdet enkelte ændringer af indstillingerne i helhedsplanen på specialundervisningsområdet. I det følgende kommenteres de enkelte emner i forhold til høringssvarene. Derudover fremgår undervisningsområdets anbefalinger om evt. ændringer i forhold til de oprindelige indstillinger inden for hvert af de 4 hovedemner Struktur I forhold til de oprindelige indstillinger vedr. overskriften struktur, indeholder høringssvarene generelt positive udtalelser i forhold til en udflytning af fase 1 ( klasse) og 2 ( klasse)på G1-området fra skoleåret (specialklassetilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder). Der, hvor der er de fleste tilkendegivelser og den største divergens i høringssvarene, er i forhold til den fremtidige placering af en fælles fase 3 ( klasse) på G1-området. Der tilkendegives bl.a., at flere elever ved en samling af fase 3 på Muldbjergskolen fra skoleåret risikerer en del skoleskift. Undervisningsområdet tager disse tilkendegivelser til efterretning og vil sammen med skoleledelserne arbejde hen mod en indfasning af den kommende struktur med en samlet fase 3, således at elever eksempelvis ikke skal skifte skole i 8. eller 9. klasse, hvis de trives i det lokale tilbud. Der udtrykkes tilfredshed med forslaget om oprettelse af nyt tilbud på Højene Skole pr. august 2011 til den målgruppe, der pt. bliver visiteret til Egebakken i Aalborg Kommune (børn med autismespektrumforstyrrelse og mental retardering). I forhold til det fremlagte serviceniveau vedr. kørsel af specialklasseelever er der generelt positive tilkendegivelser i forhold til at optimere ressourceanvendelsen.

18 Dog er der foretaget en enkelt ændring vedr. beskrivelse af serviceniveauet for specialklassekørsel pr. august 2011 (bilag 4). I forhold til antallet at hjemkørsler fra de enkelte specialklassetilbud er formuleringen ændret, således at der i det vedlagte står "i videst mulige omfang" 10 hjemkørsler om ugen. Dette begrundes i, at enkelte specialklassetilbud vil have meget vanskeligt ved at kunne imødekomme dette krav bl.a. pga. af pres på faglokaler, jf. høringssvarene. Side 18. På baggrund af høringssvarene vedr. emnet STRUKTUR, anbefales det, at: De oprindelige indstillinger vedr. emnet struktur bevares med den justering, der er beskrevet i forhold til serviceniveauet på kørselsområdet (bilag 4) Serviceniveau Generelt tilkendegives det i høringssvarene, at det er beklageligt med ændringer i personalenormeringerne i specialklassetilbuddene. Det nævnes bl.a., at det vil kunne give et øget pres på personalet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Samtidig er der høringssvar, der udtrykker forståelse for nødvendigheden af reduktion af serviceudgifterne. Enkelte høringssvar udtrykker konkrete forslag til justeringer af indstillingerne vedr. serviceniveauet (se bilag 4). På baggrund af høringssvarene vedr. emnet SERVICENIVEAU, anbefales det, at: De oprindelige indstillinger vedr. emnet serviceniveau bevares Finansiering Det tilkendegives i en overvejende del af høringssvarene, at økonomi, ansvar og kompetence til visitation til specialklassetilbud bør følges ad, hvilket den skitserede model for decentralisering af specialundervisningsressourcerne lægger op til. Dog udtrykkes der i mange af høringssvarene et stort behov for at få foretages konkrete beregninger af forskellige modeller for udlægning af ressourcerne, hvor der tages højde for evt. konsekvenser for de enkelte skolecentre. Der udtrykkes i flere høringssvar en frygt for en skævvridning, hvor enkelte skolecentre som konsekvens af udlægningsmodellen på forhånd vil have et stort budgetmæssigt

19 underskud, mens andre vil have et forholdsmæssigt tilsvarende stort overskud fra starten af Budget Side 19. Der ønskes endvidere tydelige procedurer og retningslinjer i forhold til modellen for finansiering af tilbuddet til de enkelte elever, således at kompetence og økonomi følges ad i videst mulige omfang. Det foreslås, som følge af høringssvarene, at der i løbet af marts og april 2011 foretages de nødvendige konsekvensberegninger ved forskellige udlægningsmodeller samt beskrivelser af de nødvendige procedurer og retningslinjer i forbindelse med finansieringsmodellen. På baggrund af høringssvarene vedr. emnet FINANSIERING, anbefales det, at: Der udarbejdes forslag til økonomistyringsmodel, hvor både de nuværende inklusionsmidler på ca. 30 mio. kr., og midlerne til kommunale specialklasser ses som én samlet ramme til inkluderende undervisning. Udlægnings- og finansieringsmodel konkretiseres og behandles efterfølgende af Børne- og Undervisningsudvalget i slutningen af april/primo maj Kvalificering af læringsmiljøet Generelt udtrykkes det i høringssvarene, at der er brug for en massiv indsats i forhold til kompetenceudvikling af personalet i folkeskolen for at kunne håndtere de store udfordringer, der ligger i relation til at udvikling langt mere inkluderende læringsmiljøer på skolerne. Det foreslås endvidere i enkelte høringssvar, at den allerede eksisterende viden hos f.eks. PPR anvendes i højere grad til kompetenceudvikling af personalet i almenundervisningen Der sås tvivl om, hvorvidt de afsatte centrale ressourcer vil være tilstrækkeligt til at kunne løfte kompetenceudviklingsopgaven. På baggrund af høringssvarene vedr. emnet KVALIFICERING AF LÆRINGSMILJØET, anbefales det, at: De oprindelige indstillinger vedr. emnet kvalificering af læringsmiljøet bevares Forklaringstekst til de forskellige typer af specialklassetilbud, der efterfølgende nævnes i indstillingerne via fagrelaterede forkortelser:

20 Side 20. G1: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder G2: Elever med særligt alvorlige udviklingsmæssige vanskeligheder. Der er tit tale om sammensatte vanskeligheder og omfattende funktionshæmninger. (Muldbjergskolen) Tf-klasser: Elever med alvorlige vanskeligheder med følelsesmæssig tilknytning til andre mennesker. (Holmegaardskolen) ADHDklasser: Elever med alvorlige vanskeligheder med opmærksomhed/impulshæmning/ hyperaktivitet. (Bagterpskolen) Kontaktklasser (K1:Elever med vanskeligheder indenfor områderne: Socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne (Autisme Spektrum Forstyrrelse) (Højene Skole) K2: Elever som både har en ASD, og som derudover har en betydelig mental retardering, betydelige følelsesmæssige eller adfærdsmæssige problematikker som, i kombination med autismen, gør, at eleven vil være særligt ressourcekrævende. (Højene Skole) Ny Start: Elever med store adfærdsmæssige vanskeligheder, særlig ud - agerende, meget forstyrrende adfærd. Der ses ofte store socio - emotionelle vanskeligheder, impulsivitet og faglige vanskeligheder. (Holmegaardskolen) Lovgrundlag Folkeskoleloven Økonomi

21 I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010 og Budget 2011 blev det besluttet, at der i 2011 og 2012 i forbindelse med helhedsplansarbejdet skal findes 11,8 mio. kr. stigende til 16,8 mio. kr. i 2013 og 21,8 mio. kr. i Der er via arbejdet med helhedsplanen søgt at udmønte disse besparelser. Side 21. Helhedsplanen vil fra og med budgetåret 2012 finansiere de reduktionsblokke, der er indlagt i Budget 2011 og frem, og som netop skulle udmøntes i forbindelse med arbejdet med helhedsplanen. Imidlertid vil målet for 2011 ikke kunne nås med de nævnte initiativer og indsatsområder. Dette skyldes primært, at en stor del af de nævnte initiativer først træder i kraft den 1. august 2011 og dermed ikke vil nå at få helårsvirkning i Derudover vil der, som nævnt, vedrørende oprettelsen af K2 klasserne på Højene Skole ikke kunne hentes et økonomisk rationale før 2013 og der udestår derfor en restfinansiering på 5,6 mio. kr. Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på sit møde den 28. januar 2010 den første økonomiopfølgning vedr og herunder udfordringen på specialklasseområdet. Jf. månedsopfølgningen forventes de 5,6 mio. kr. fundet via overført overskud på de centrale konti fra 2010 med 1,4 mio. kr. 3,3 mio. kr. skal finansieres via den pulje, der i forbindelse med rulningssagen forventes tilført Sektor Undervisning jf. beslutning om ny skolestruktur. Den resterende manko på ca. 1 mio. kr. skal findes på diverse centrale konti i En væsentlig forudsætning for, at budgettet for undervisningsområdet holdes i med de vedtagne rammereduktioner på specialundervisningsområdet, er, at det lykkes med ambitionen om at udvikle inkluderende læringsmiljøer, der bl.a. skal være med til at reducere antallet af elever i specialklassetilbud med ca. 67 elever i Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Helhedsplanens forslag om ændringer i personalenormeringer på specialklassetilbuddene betyder en samlet reduktion på 8,3 lærerstillinger i skoleåret 2011/2012, forudsat at elevtallet pr. august 2011 svarer til det nuværende elevtal. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger

22 Side 22. Bilag: Bilag 1. Forslag til helhedsplan på specialundervisningsområdet (Tidligere udsendt). Bilag 2. Kondensering af høringssvar vedr. helhedsplan på specialundervisningsområdet Bilag 3. Samlede høringssvar vedr. helhedsplan på specialundervisningsområdet Bilag 4. Serviceniveau pr. 1. august 2011 for skolekørsel til specialklasser Direktøren for Børne- og Kulturområdet indstiller 3.1 Struktur a) Generelt ved fremtidig struktur og placering Det indstilles, at Specialklassetilbud i fortsat placeres på folkeskoler, hvor der foregår almenundervisning. b) Vedrørende G1-strukturen Det indstilles, at Der i skoleåret påbegyndes et arbejde med at etablere inklusionsklasser for G1-eleverne i deres nærmiljø, således at den samlede struktur på G1-området pr. skoleåret indebærer, at der på hvert af de nye skolecentre er etableret inklusionsklasser for fase 1 og 2 på G1-området. At der pr. skoleåret er etableret ét fælles fase 3-tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Muldbjergskolen i Hjørring. c) Vedrørende skolebegyndere Det indstilles, at: Skolebegyndere i som udgangspunkt skal starte deres skolegang i almindelig børnehaveklasse, med mindre PPR, forældre, distriktsskole og dagtilbud alle er enige i, at barnet har så store behov for en særlig indsats, at det bør visiteres til et specialklassetilbud fra skolestart. d) Vedrørende Indskolingsklassen på Tornby-Vidstrup Skole Det indstilles, at

23 Indskolingsklassen på Tornby-Vidstrup Skole nedlægges som selvstændigt tilbud pr. august 2011, hvorefter tilbuddet indgår som et led i 0. årgang på Hirtshals Skolecenters G1-tilbud. Side 23. e) Vedrørende oprettelse af nyt autisttilbud pr. august 2011 Det indstilles, at Der på Højene Skole pr. august 2011 etableres et nyt skoletilbud til den beskrevne målgruppe. Det endelige budget for det kommende skole- og SFO tilbud udarbejdes umiddelbart efter beslutningen om oprettelse af tilbuddet. Visitationskompetencen til dette tilbud lægges i det centrale visitationsudvalg og finansieringen findes ved en reduktion i udgifterne til specialundervisning i andre kommuner, således at et evt. under- og overskud fordeles solidarisk mellem folkeskolerne i. f) Kørsel af elever i specialklassetilbud Det indstilles, at: Det beskrevne serviceniveau og retningslinjer for skolekørsel af specialklasseelever tilsluttes (se bilag 4 serviceniveau pr. august 2011 for skolekørsel til specialklasseelever) og træder i kraft fra og med skoleåret Serviceniveau Vedrørende personalenormeringerne: Det indstilles, at: Tildelingen af lærertimer pr. elev i Kontaktklasserne reduceres med 10 %. Tildelingen af lærertimer pr. elev i ADHD-klasserne og G2 reduceres med 8 %. Tildelingen af lærertimer pr. elev i de øvrige specialklassetilbud reduceres med 4 %. Tildelingen af praktisk medhjælp pr. elev i G2 ændres fra 0,119 til 0,140 stilling pr. elev. Stillingerne til praktisk medhjælp i G2 indgår i tildelingen af ledelsestid fremover. De 800 timer, der har været tildelt G2 til fokustimer bortfalder.

24 Der indføres en garantinormering på Ny Start på 1,9 stilling ved et elevtal på 7 elever, mens der ved et mindre elevtal end 7 sker en forholdsvis nednormering. Ungdomsskolens Heltidsundervisning overgår til en fast budgetramme svarende til 34 elever. Rammen ændres ikke ved et elevtal fra 30 til 38 elever. Den kommende takst pr. elev fra skoleåret er reduceret med 4 % i forhold til skoleåret Betalingen for elever fra andre kommuner til Ungdomsskolens Heltidsundervisning tilfalder Undervisningsområdet i. Der fortsat er lønsumsstyring; også på specialklasseområdet. Side 24. Vedrørende driftsudgifterne: Det indstilles, at: Der sker en 15 % reduktion i midler til elevaktiviteter og undervisningsmidler til hhv. ADHD-klasserne, Kontaktklasserne, G2 og TF-klasserne. Der sker 40 % reduktion i midler til elevaktiviteter og undervisningsmidler til sprogklasserne. midlerne til kontorhold ændres fra 1,5 % af det samlede driftsbudget til 0,75 % af driftsbudgettet på hhv. ADHD-klasserne, Kontaktklasserne og G Finansiering Det indstilles, at: Der udarbejdes forslag til økonomistyringsmodel, hvor både de nuværende inklusionsmidler på ca. 30 mio. kr., og midlerne til kommunale specialklasser ses som én samlet ramme til inkluderende undervisning. Udlægnings- og finansieringsmodel konkretiseres og behandles efterfølgende af Børne- og Undervisningsudvalget i slutningen af april/primo maj Kvalificering af læringsmiljøet i almenundervisningen Det indstilles, at Der afsættes 0,5 mio. kr. i hvert budgetår frem til 2014 til de beskrevne anbefalinger vedrørende henholdsvis kompetencecentre, evaluering og intern kompetenceudvikling.

25 Undervisningsområdet udarbejder en langsigtet strategi for inkluderende initiativer, der imødekommer de udfordringer, folkeskolen står over for i relation til kvalificering af læringsmiljøerne. Side 25. Beslutning Indstillingen tiltrædes. Der foretages en analyse af omkostniveauet for special SFO erne, som fremlægges Børne- og Undervisningsudvalget i 2011.

26 Side A Forslag til ny dagtilbudsstruktur Resumé Sektor dagtilbud fremsender forslag til ny dagtilbudsstruktur mhp. at etablere fagligt og økonomisk bæredygtige enheder, der matcher den nye skolestruktur. Sagsfremstilling Sagens baggrund Baggrunden for denne sagsfremstilling er Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning den 30. november 2009 om udarbejdelse af en ny dagtilbudsstruktur med økonomisk og fagligt bæredygtige institutioner i perioden frem til I forbindelse med vedtagelse af ny skolestruktur i november 2010 blev det vedtaget at genoptage arbejdet med ny dagtilbudsstruktur med udgangspunkt i den vedtagne skolestruktur. De mange små institutioner på området udfordrer den faglige og økonomiske bæredygtighed og det fremtidsscenarium, der tegner sig i perioden viser et tydeligt behov indgreb for at sikre økonomisk robusthed, der håndterer udfordringen med faldende børnetal og dermed færre ressourcer til området. Forud for denne sagsfremstilling er Byrådet tidligere orienteret om notaterne Viden om dagtilbudsområdet, Anbefalinger til ny dagtilbudsstruktur og "Helhedsplan, forslag til ny dagtilbudsstruktur", som udgør fundamentet i fremstillingen af det reviderede forslag til ny dagtilbudsstruktur. Sagens indhold På baggrund af det faldende børnetal er der behov for at sikre et fagligt og økonomisk råderum gennem en ny struktur, der sikrer driften fremadrettet. Et alternativ til en ny struktur på dagtilbudsområdet kunne være at yde et driftstilskud til institutioner på under 40 børn. Behovet for et sådant tilskud er beregnet til 4,4 mio. kr. i 2011-tal. Dagtilbudslovens krav skal overholdes og fagligheden bevares, selvom børnetallet og bloktilskuddet er faldende. Den nuværende dagtilbudsstruktur med de mange små institutioner, sammenholdt med udviklingen i børnetallet, kan ikke fortsat sikre, at de enkelte enheder vil være i stand til at leve op til krav om bl.a. åbningstider, uddannelse og indsatsområder. Dertil kommer et behov for set i

27 lyset af udgifterne til det specialiserede område en langt højere inklusion og forbedret tidlig indsats. Side 27. For at styrke den tidlige indsats søges det at opnå et økonomisk råderum gennem en strukturtilpasning via færre udgifter til bygningsdrift og færre lederlønninger. En nøgle til at opnå de pædagogiske mål er endvidere at sikre økonomisk robusthed via et tilstrækkeligt antal børn i de enkelte institutioner. Strukturforslaget tager udgangspunkt i følgende overordnede målsætninger: høj faglighed økonomisk robusthed og råderum styrket inklusion nærhedsprincippet familievenlige åbningstider De overordnede mål for strukturen er lagt til grund for udarbejdelsen af forslaget. I forslaget er alle målene forsøgt tilgodeset, og resultatet er en samlet afvejning af, hvorledes målene tilsammen kan opnås bedst muligt. Principper for strukturforslaget Strukturforslaget tager udgangspunkt i en række principper for strukturen, der skitseres nedenfor. Principperne er udarbejdet på baggrund af målene for strukturen og de anbefalinger, der er udarbejdet som et led i processen, Den overordnede problemstilling på området er primært af faglig karakter, hvorfor det også er muligheden for at styrke fagligheden, der vægtes højt i det efterfølgende. Der er endvidere skitseret et perspektiv med udnyttelse af stordriftsfordele, såfremt Byrådet beslutter at bevilge de nødvendige anlægsmidler. De gældende principper for det udarbejdede strukturforslag er: Sikring af enhedernes forudsætninger for at leve op til lovkravene Sikring af fagligheden i enhederne Sikring af den økonomiske robusthed i enhederne Sikring af enhedernes mulighed for at styrke og udvikle inklusionen Sikring af nærhedsprincippet således at der findes dagtilbud i de forskellige centrale byområder i kommunen Herudover er der taget udgangspunkt i centrale anbefalinger, som understøtter de ovenstående principper:

28 Side 28. Min. 40 børn pr. enhed Tilstræbt min. 60 børn pr. enhed Institutioner på tilstødende matrikler er samlet under én ledelse Der er tilstræbt 10 m2 pr. barn Det skal tilstræbes at etablere 12 pladser i en vuggestuegruppe. Dette strukturforslag er tilpasset strukturen på skoleområdet ift. distriktsopdelingen med henblik på at styrke samarbejdet mellem skoler og dagtilbud. Daginstitutioner og SFO har tidligere flere steder været drevet samlet og på den måde etableret et bæredygtigt driftsgrundlag hvad angår såvel pædagogik som økonomi. Derfor betyder skolelukning, at daginstitutionen mister driftsgrundlaget, og derfor ligeledes foreslås lukket. Desuden er strukturforslaget tilpasset skoleområdet således, at der bevares daginstitutioner i de områder, hvor skolerne bevares, så den naturlige fødekæde fra daginstitution til skole fastholdes, og brobygningsarbejde mellem skole og daginstitution understøttes. Strukturforslaget omfatter vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger og klubber på dagtilbudsområdet. Den fremadrettede struktur på det øvrige 0-2 års område er afhængigt af de beslutninger, der træffes på dagtilbudsområdet, hvorfor der efterfølgende fremsendes et delforslag til fremtidig dagplejestruktur. Lovgrundlag Dagtilbudsloven. Økonomi Konsekvenser af manglende initiativer ift. strukturen på Dagtilbud I Budgetaftalen for blev følgende vedtaget: Med baggrund i et mål om yderligere reduktion af udgifterne på dagtilbudsområdet sættes der øget fokus på stordriftsfordele og forenkling af ledelsesstrukturen. Målsætningen skal realiseres med respekt for muligheden for fortsat samarbejde med selvejende institutioner. Der indarbejdes en målsætning om en reduktion på 3 mio. kr. fra 2013 og frem.

29 Mulighederne for at udbygge børnehaverne til aldersintegrerede institutioner skal vurderes nærmere. Der udarbejdes i den forbindelse forslag til en Helhedsplan for 0-2 års området. Forligskredsen er enige om, at der ved stillingtagen til en ny dagtilbudsstruktur skal sigtes efter at sikre at åbningstiden i yderområderne tilgodeses. I lyset af dette er der enighed om at tilføre sektoren kr. i 2011, således at udvidet åbningstid bevares. Side 29. Alternativet til lukning af institutioner er at give institutionerne et tilskud, således at de kommer op på et minimumsbudget svarende til 40 heltidspladser: Institution Børnetal Budget 2011 Beregnet tilskud Hyttefadet, Løkken 35,58 0,194 mio. kr. Søløven Skallerup 32,5 0,329 mio. kr. Pyramiden, Mosbjerg 22,75 0,756 mio. kr. Skovager, Poulstrup 25,75 0,625 mio. kr. Myretuen, Hørmested 31,08 0,391 mio. kr. Mariehuset, Lørslev 24,17 0,394 mio. kr. Ane Maries Hus, Vrensted 23,75 0,712 mio. kr. Solstrålen, Rakkeby 23,33 0,731 mio. kr. I alt 4,432 mio. kr. Dertil kommer et årligt tilskud på 0,700 mio. kr. i forhold til bevarelse af udvidet åbningstid fra 2012 og frem. Hvis der ikke vedtages en ny dagtilbudsstruktur, er konsekvensen, at der i 2011 vil være et underskud på 1,846 mio. kr., og at der skal tilføres sektoren 5,132 mio kr. i 2012, hvis serviceniveauet skal bevares. Desuden vil sektoren ikke kunne leve op til den vedtagne målsætning om en reduktion på 3 mio. kr. i Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Der vil i forbindelse med strukturændringen være samme antal personaletimer indenfor området, men der kan forekomme konsekvenser i enkelte ansættelsesforhold. Dagtilbudsområdet har indgået tryghedsaftaler i forbindelse med leder- og personaleforhold med BUPL og FOA.

30 Side 30. Forvaltningen har udarbejdet en implementeringsplan, hvis overordnede mål det er at sikre, at den store strukturforandring bliver så tålelig for den samlede personalegruppe som overhovedet muligt. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Intet at bemærke. Bilag: 1. Børnetalsprognose Notat vedr. struktur på langt sigt 3. Notat vedr. områdeinstitutioner med stordriftsfordele 4. Notat vedr. etablering af integrerede institutioner 5. Notat vedr. Vrejlev-Harken problematikken 6. Notat vedr. Mosbjerg-Hørmested problematikken 7. Notat vedr. forpligtende samarbejde mellem skoler og daginstitutioner 8. Strukturforslag - fortroligt bilag kun til udvalgets medlemmer. 9. Økonomiske konsekvenser - fortroligt bilag kun til udvalgets medlemmer. Direktøren for Børne- og Kulturområdet indstiller at Børne- og Undervisningsudvalget udarbejder forslag til ny dagtilbudsstruktur til fremsendelse til Økonomiudvalget og Byrådet. Beslutning At der etableres en institution Emmersbæk til afløsning for børnehaverne Ulvkær, Nejstdalen og Terpet med kvaliteterne fra de tre institutioner. At der udarbejdes et anlægsprojekt på grunden ved Ulvkærskolen med forventet ibrugtagning pr. 1. august At Børnehaven Ane Maries Hus i Vrensted lukkes pr. 1. august At Børnehaven Stjernehuset i Vrå lukkes pr. 1. august At Sindal Børnehave, Møllehusene udbygges med forventet ibrugtagning pr. 1. august At der oprettes en aldersintegreret institution (0-6 år) ved Børnenes Hus, Lendum pr. 1. januar At Pyramiden, Mosbjerg lukkes pr. 1. august At Myretuen, Hørmested lukkes pr. 1. august At Mariehuset, Lørslev lukkes pr. 1. august At Børnehaven Skovager, Poulstrup flyttes til lokaler og drives sammen med SFOen på Vrejlev-Hæstrup skole pr. 1. august 2011.