Fakta om type 1-diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om type 1-diabetes"

Transkript

1

2 Fakta om Fakta om type 1-diabetes 1 type 1 Fakta om type 1-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 1-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt skyldes det, at hormonet insulin, som du sikkert ved, spiller en central rolle i sygdommen. Hormonsystemet er faktisk et signalsystem, og hormonerne er stoffer, der fremstilles og frigøres fra hormon kirtlerne til blodbanen. Blodet er med andre ord de skinner, hvorpå hormonerne - dvs. signalstofferne - "kører" fra den ene afkrog af din krop til den anden. Det følgende eksempel illustrerer denne signalvirksomhed: Din kulhydrat- eller sukkerstofskifte afhænger af samtlige cellers arbejde og forbrug. Kravet til cellernes arbejde varierer i løbet af døgnet med hensyn til søvn, hvile, arbejde, måltider, aggression, glæde osv. Det varierer også livet igennem, f.eks. stilles der større krav til sukkerstofskiftet under vækst, graviditet, stress etc. Men hvordan er det nu muligt for organismen at tilpasse sig så vidt forskellige situationer? Svaret er bl.a., at hormonsystemet knokler døgnet rundt for at holde kroppen i balance. Bag denne fortløbende regulering af sukkerstofskiftet står især en bestemt kirtel. Det er bugspytkirtlen, og den udfører dette vigtige hverv ved hjælp af netop signalstoffer - dvs. hormoner. Et af bugspytkirtlens hormoner hedder således insulin, og er netop det hormon der indgår i regulationen af "brændselsleverancen" til cellerne. Det mest almindelige brændsel er druesukker eller glukose. Figur 1. Insulin er blot et af mange hormoner i kroppen. Der er hormoner knyttet til kønsorganerne, binyrerne, bugspytkirtlen, brislen, skjoldbruskkirtlen og endelig dannes der hormoner i hypofysen på hjernens underside.

3 2 v/ Kjeld Bruun-Jensen Hulvenen Aorta Binyre Nyre Bugspytkirtlen Urinlederen Navlens omtrentlige niveau Tolvfingertarmen Figur 2. Ovenstående figur viser bugspytkirtlens placering i maven. Indlejret i bugspytkirtlen finder man de såkaldte Langerhansske celleøer, der faktisk er små hormon kirtler. Figur 3. Figuren til højre viser en skitse af bugspytkirtlen. De sorte pletter spredt i kirtlens væv skal illustrere de Langerhansske celle-øer. I den store cirkel er en af disse celleøer forstørret op, således at blodforsyningen kan ses. Det er til denne blodforsyning, at den Langerhansske celleø afgiver insulin. Celleøerne indeholder bl.a. Beta-celler. Ved type 1-diabetes beskadiges disse celler, hvorved de ophører med deres produktion af insulin. Mekanismen bag ødelæggelsen er såkaldte autoimmune processer. Autoimmunitet indebærer at kroppens forsvar vender sig imod kroppen selv, i dette tilfælde de insulin-producerende Beta-celler. Langerhanssk celleø med tilhørende blodkar Omrids af bugspytkirtlen

4 Fakta om type 1-diabetes 3 Før sukkeret kan hældes på de små energiproducerende enheder i cellen, skal det passere cellens væg (cellemembranen). Det er bl.a. her, insulin har sin funktion ved at hjælpe glukosen igennem væggen. Ved sukkersyge svigter denne transport, "fyret mangler brændstof", og cellerne befinder sig i en slags fastesituation. Ved type 1-diabetes er det altså produktionen af insulin der svigter. Man kan sige at cellerne kommer til at mangle insulinets signal om at åbne sukkersluserne. Det er klart, at et sådant svigt får alvorlige konsekvenser for den hårfine regulering af sukkerstofskiftet. Figur 4. Insulinets vigtigste virkning er at "beordre" glukose igennem slusen og ind i cellen. Ved type 1-diabetes svigter produktionen af insulin. Populært kan man sige, at cellerne ikke kan åbne deres sluser, fordi insulinets signal mangler. Insulin er altså hormonet, der regulerer kulhydratstofskiftet. Insulinets vigtigste virkning er at øge glukoseoptagelsen (glukose = druesukker) i bl.a. muskel- og fedtceller. Når glukoseoptagelsen til disse celler øges, medfører det, at glukosemængden i blodet falder, hvilket er lig med faldende blodsukker. Omvendt vil mangel på insulin betyde stigende blodsukker, hvilket netop er et centralt symptom på en ubehandlet sukkersyge. Inde i cellerne bruges glukose normalt til forbrænding (energifrigørelse), eller til opbygning af energidepoter (glykogen). Ved type 1-diabetes mangler insulins virkning på cellerne, hvilket får en række uheldige konsekvenser.

5 4 v/ Kjeld Bruun-Jensen Man har kunnet beregne, at type 1 patienten har mindre end 10 % af det normale antal insulinproducerende celler (Beta-celler) i de Langerhansske celleøer. Man har således kunnet konstatere en øget mængde af autoimmunt virkende antistof rettet mod Beta-cellerne hos diabetes type 1 patienten. Tilstedeværelsen af mange forsvarsceller, i de syge Langerhansske celleøer, bekræfter ligeledes den autoimmune teori. Antistofferne og/eller forsvarscellerne ødelægger således de celler der fabrikerer insulin. Historie Sukkersyge (diabetes mellitus) har været kendt i tusinde år. De første beskrivelser af sygdommen findes på ægyptisk papyrus og stammer fra år 1500 før Kristus. Inderne havde også iagttaget den rigelige vandladning og urinens søde smag hos den sukkersyge, men gode behandlere af sygdommen var de ikke. De anbefalede en diæt, bestående af kulhydrater i store mængder suppleret med adskillige lægemidler indeholdende honning og har på denne måde med stor sandsynlighed afkortet mange diabetikeres liv. Figur 5. Viser en læge fra 1600-tallet i færd med at undersøge en urinprøve. Datidens læger havde en højt udviklet viden om urinens farve og lugt. Men til tider var det nødvendigt også at smage på urinen, med henblik på at stille diagnosen diabetes.

6 Fakta om type 1-diabetes 5 Betegnelsen diabetes mellitus er græsk og betyder noget i retning af "honningsødt gennemløb". Navnet blev først hæftet på sygdommen mange år senere (omkring begyndelsen af vor tidsregning). Benævnelsen udspringer af sygdommens to karakteristiske symptomer, hvoraf den ene er rigelig vandladning (polyuri), mens den anden er sukker i urinen (glukosuri). Først i 1841 opfinder Carl August Trommer en metode til bestemmelse af sukker i urinen. Indtil da måtte man smage sig frem til diagnosen! Forekomst af type 1-diabetes Sukkersyge (diabetes mellitus) er en af de hyppigste kroniske sygdomme overhovedet. I Danmark bruges der årligt flere milliarder kr. på diabetesområdet. Årsagen til dette kæmpebudget er primært de sendiabetiske komplikationer, der kræver megen pleje og behandling. Man taler om to typer sukkersyge, hvoraf den ene typisk starter i barndommen eller ungdommen og benævnes type 1-diabetes. Hen ved danskere har denne sygdom. Den anden type kaldes type 2-diabetes - tidligere benævnt aldersdiabetes. Der findes ca danskere med type 2-diabetes. Diabetes er en sygdom, der tiltager i hyppighed. Det gælder også for type 1-diabetes, som er i kraftig vækst blandt især børn og unge. Vi har i løbet af de sidste 10 år set en stigning i type 1-diabetes på omkring 50 % i gruppen under 19 år. Man har ikke kunnet finde nogen entydig forklaring på denne udvikling, men de fleste hypoteser peger på miljøfaktorer som den mest sandsynlige forklaring. Sukkersyge inddeles i to hovedtyper: Type 1- og type 2-diabetes. Ca har diagnosen type 1-diabetes Hvert år vokser gruppen af patienter med sygdommen. Denne vækst er størst i gruppen under 19 år, hvor der har været en stigning på ca. 50% de sidste 10 år.

7 6 v/ Kjeld Bruun-Jensen Fortidens insulinproduktion For år tilbage udtog man hvert år verden over bugspytkirtler fra ca slagtedyr med det formål at udtrække insulinet. Denne praksis er nu historie, idet man i dag fremstiller insulin ved hjælp af gensplejsningsteknik. Ved at ændre de arvelige anlæg i en bakterie eller en gærsvamp er det muligt at snyde den til at lave insulin. Diabetikere kan altså sprøjte sig med insulin fremstillet af f.eks. gensplejset bagegær. Disponerende faktorer ved type 1-diabetes Har en enægget tvilling type 1-diabetes, er der op til 50 % risiko for, at den anden tvilling også får sygdommen. Men 9/10, af type 1-diabetikerne har ingen nære slægtninge med sukkersyge. Type 1-diabetes kan være en arvelig sygdom. Man kan således arve tendensen til at udvikle sukkersyge, hvilket imidlertid ikke er ensbetydende med, at det sker. Undersøgelser har vist, at når en enægget tvilling har type 1-diabetes, er der op til 50 % risiko for, at den anden tvilling også får det. Det lyder umiddelbart voldsom, men tager man risikoen for at et barn af en forælder med type 1-diabetes selv får sygdommen, så er den kun ca. 5 %. Dette skal sammenholdes med risikoen for type 1 diabetes for børn uden forældre med diabetes, der er på ca. 0,5 %. Langt hovedparten, dvs. 9/10, af type 1-diabetikerne har ingen nære slægtninge med sukkersyge. Det, at sygdommen kan være arvelig, betegnes også genetisk disposition..autoimmune reaktioner er som sagt tidligere en mulig forklaring på den specifikke ødelæggelse af Beta-cellerne. En alt for god hygiejne, som fører til at kroppens forsvar understimuleres, kan resulterer i en øget risiko for sådanne autoimmune processer..infektion med det såkaldte enterovirus under svangerskabet eller i de første leveår øger muligvis risikoen for at udvikle type 1 diabetes.

8 Fakta om type 1-diabetes 7.En medfødt infektion med røde hunde har vist sig at kunne øge risikoen for type 1-diabetes.Blandt personer der har været i behandling med interferon, ses en øget forekomst af type 1-diabetes.Hos det genetisk disponerede individ har kostfaktorer (f.eks. D-vitamin mangel), kemiske stoffer eller stress måske en udløsende virkning. Symptomer ved type 1-diabetes Ved mangel på insulin, kan blodsukkeret (glukosen) ikke få adgang til primært muskel- og fedtceller. Derfor hober glukosen sig op i blodet. Den anden side af sagen er, at cellerne mangler "brændsel" og derfor "fyrer op" med protein fra musklerne og fedt fra fedtdepoterne. Ved en ubehandlet type 1-diabetes vil patienten derfor svinde ind til et skelet, der altid er sultent og tørstigt. Et billede man så før 1922, hvor man ikke havde fundet insulinet endnu. Følgende symptomer er karakteristiske:.sygdommen begynder som regel ret pludseligt, idet sygdomsbilledet er fuldt udviklet i løbet af få dage eller uger. Ofte debuterer sygdommen efter en infektion eller en periode med stress. Symptomerne ved type 1-diabetes udvikler sig hurtigt, typisk i løbet a dage eller uger..de første symptomer er øget vandladning (polyuri) og som følge deraf stærk tørst, der medfører, at patienten drikker meget (polydipsi). Insulinmanglen afstedkommer nemlig, at blodsukkermængden stiger mere, end nyrens filterenheder formår at holde tilbage. Dette fremkalder sukker i urinen, der trækker store mængder vand med sig, med stor vandladning til følge. Den store vandladning skaber selvfølgelig dehydrering.

9 8 v/ Kjeld Bruun-Jensen.Normalt hjælper insulin blodsukkeret (glukose) ind i cellerne, hvor det virker som brændstof i cellens energistofskifte. Er der insulinmangel, er cellerne tvunget til at faste. Ved faste bruges fedtstof og protein som brændsel i cellens stofskifte. Patienten taber sig derfor, er plaget af sult og spiser mere end normalt (polyfagi). Patienten befinder sig paradoksalt nok i "hungersnød" midt i en overflod af mad..af almene symptomer ses: Hudkløe, især omkring kønsorganerne, sløret syn og symptomer fra nervesystemet i form af prikkende fornemmelser i tæer og fingre samt krampe og smerter i benene..øget infektionstendens, især i form af hudinfektioner. En ubehandlet type 1- diabetes fører altid til ophobning af ketoner og syreforgiftning. Langvarige høje blodsukkerværdier kan gøre det samme..på grund af den fastelignende situation dannes der ketonstof i kroppen, og patienten kan udvikle en syreforgiftning (acidose). I starten viser denne sig måske blot som rosafarvede kinder, kvalme, opkastning og døsighed. Læs mere herom under akutte komplikationer. Komplikationer Man opdeler i akutte komplikationer og senkomplikationer. De indledende symptomer ved insulinchok kaldes samlet for insulinføling. Akut komplikation En klassisk, akut komplikation er insulinchokket. Normalt indebærer det ikke problemer at behandle patienten med insulin. Men ved fejlberegning af insulinbehovet eller dårlig regulation, kan patienten få et overskud af insulin. Sker dette, udvikler der sig en akut tilstand, der skyldes faldende blodsukker. Det faldende blodsukker giver en række symptomer fra nervesystemet. Først ses typisk mathed, koldsved, sultfølelse og hovedpine - symptomer, der samlet kaldes insulinføling. Falder blodsukkeret yderligere, tiltræder måske uforståelig tale, ag-

10 Fakta om type 1-diabetes 9 gression, manisk fremtoning, og til sidst bevidstløshed og kramper. Insulinchokket skal behandles med tilførsel af sukker, hvilket hos den bevidstløse patient foregår ved injektion, eller ved at smøre gummerne med sukkergel eller honning. Injektion af glukagon er en anden mulighed. Senkomplikationer Ved senkomplikationer forstås komplikationer, der udvikles efter, at man har haft sygdommen i mange år. Hos diabetikeren vil blodsukkeret i perioder være forhøjet. Den forhøjede blodsukkerværdi er formentlig årsag til de nævnte senkomplikationer. Dette understreger betydningen af at være velreguleret, dvs. at insulin, kost eller motion er afpasset på en sådan måde, at blodsukkerværdien ideelt set bliver indenfor normalområdet. Den centrale mekanisme i senkomplikationernes udvikling er; forandring og beskadigelse af blodkarrene. Disse forandringer forefindes i to typer. Den første type rammer de helt små blodkar, og den anden type rammer de store blodkar. Ved fejlberegning af insulinbehovet i forhold til f.eks. kost, fysisk aktivitet eller anden adfærd, kan blodsukkeret falde så kraftigt, at man bliver bevidstløs. Det kaldes insulinchok. Senkomplikationer kan føres tilbage til forandringer i blodkarrene. Forandringer i de små blodkar (mikroangiopati) Ved diabetiske senkomplikationer sker der bl.a. en langsom beskadigelse af de mindste blodkar (hårkar mm.) i form af forandringer af karvæggen med forsnævring, nedsat blodgennemløb eller utæthed til følge. Disse karforandringer benævnes småkarlæsioner (mikroangiopati) og har følgende konsekvenser:.de små fine blodkar i nethinden bliver utætte og småblødninger opstår. Med tiden kan dette forhold påvirke synet. Øjenlidelsen kaldes for diabetisk retinopati, og er en af de hyppigste årsager til nedsat syn og blindhed i Danmark..I nyrerne kan lignende forandringer, over en lang årrække føre til kronisk nyresvigt (diabetisk nefropati). Diabetisk nyresygdom er den hyppigste årsag til nyresvigt i Danmark. Diabetisk øjensygdom = diabetisk retinopati. Diabetisk nyresygdom = diabetisk nefropati.

11 10 v/ Kjeld Bruun-Jensen Figur 6. Viser et iskæmisk sår på storetåen, præget af vævsdød (nekrose). Såret har udviklet sig og hele storetåen er nu ramt af koldbrand (gangræn). De iskæmiske sår ender oftere med amputation sammenlignet med de neuropatiske sår. Neuropatiske sår kan nemlig hele op igen ved omhyggelig sårpleje. Diabetisk sygdom i nervebanerne = diabetisk neuropati. Diabetisk neuropati ses både som en perifer neuropati og en autonom neuropati..forsnævringer i de små blodkar, der forsyner de perifere nerver (de nerver, der ligger ude i arme, ben, fingre og tæer), kan medføre, at nervernes isolationsmateriale går i stykker (diabetisk neuropati). Dette kan betyde alt fra sovende fornemmelser til regulære lammelser, nedsat følsomhed og ikke mindst smerter. Tab af følsomhed i fødderne giver ofte sår, simpelthen fordi man ikke mærker, når noget gnaver (neuropatiske sår). De samme forandringer kan ramme det automatiske eller autonome nervesystem, og kaldes da autonom diabetisk neuropati. Symptomer i den forbindelse er f.eks. forstyrrelser i svedproduktion, blæretømning og hjerterytme. Et fænomen som blodtryksfald når man rejser sig fra siddende el. liggende stilling (ortostatisk hypotension), kan også udløses af autonom neuropati. Forandringer i de store kar (makroangiopati) Desuden har diabetikeren en øget tendens til åreforkalkning, der rammer de større kar (pulsårerne). Dette benævnes storkarlæsioner (makroangiopati), hvor især hjertets kransårer, benenes og hjernens arterier er udsat. Symptomerne er i den forbindelse:.nedsat blodforsyning i benene. Viser sig tidligt som kolde fødder og svag pulsation i benenes pulsårer. Senere kan ses nedsat gangdistance, fordi benmusklerne ikke får ilt nok.

12 Fakta om type 1-diabetes 11.Manglende iltforsyning til huden, giver sårdannelse på fødder og underben. Sår betinget af iltmangel er mere alvorlige, end de neuropatiske sår, omtalt på foregående side (se figuren på næste side)..forkalkning i hjertets kransårer, der ses 5-10 gange så ofte hos diabetikeren, kan give brystsmerter (angina pectoris). Desuden øges risikoen for blodprop i hjertet. Halvdelen af alle dødsfald iblandt sukkersyge skyldes hjertesygdom..åreforkalkning i hjernens kar med øget risiko for hjerneblødning. Om sukkerhæmoglobin i diabeteskontrollen Et mål for, hvor velreguleret patienten er, har man i det såkaldte sukkerhæmoglobin (HbA1c). En lille del af blodsukkeret binder sig nemlig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer, hvorved sukkerhæmoglobin opstår. Koncentrationen af sukkerhæmoglobin giver derfor et billede af blodsukkerniveauet i de sidste seks-otte uger og kan derfor bruges som mål for, hvor velreguleret diabetikeren har været i perioden. Behandling.En diæt baseret på langsomt optagelige kulhydrater, fordelt på små, hyppige og regelmæssige måltider. Det giver nemlig de mindste udsving i blodsukkerværdierne. Kontrol med kulhydrat indholdet i kosten..regelmæssig undersøgelse samt uddannelse og træning af patienten. Formålet er, at hindre alt for store udsving i blodsukkerværdierne, med henblik på at holde senkomplikationerne stangen. Der er meget gode erfaringer med at uddanne mennesker med diabetes til at tage vare på eget helbred.

13 12 v/ Kjeld Bruun-Jensen.ACE-hæmmere, bedst kendt som blodtrykssænkende medicin, har vist sig at kunne forebygge diabetisk nyresygdom og måske også de andre former for småkarlæsioner..diabetisk øjensygdom kan delvist forebygges med laser. Princippet er, at man med stor præcision via pupillen sender laser lys ind på nethinden. De små forandringer i nethindens blodkar kan på denne måde fjernes, hvilket begrænser retinopatien..insulinbehandling: Meget anvendt er kombinationen af et hurtigtvirkende (typisk handelsnavn = Actrapid), og dels et langsomtvirkende insulin (typisk handelsnavn = Insulatard). Begge leveres i praktiske penne, der gør injektionen nem. Den måske ældre patient med begrænset sygdomsindsigt tager 1-2 injektioner dagligt (f.eks. ½ t. før hovedmåltid) af den langsomtvirkende type. Den typiske yngre patient, med god sygdomsforståelse, tager f.eks. langsomtvirkende insulin før sengetid og ellers hurtigtvirkende før hovedmåltiderne. Dette sker i kombination med flere blodsukkermålinger i løbet af dagen, hvorudfra doseringen af insulinet tilrettelægges. Flere og flere, især børn og unge, får en såkaldt insulinpumpe. En lovende behandlingsform, der kan bedre sygdommens regulering. Figur 7. De klassiske steder for insulininjektion er på lårernes for- og ydersider. Men mange diabetikere bruger også mavens forside. På billedet til venstre, er injektionstederne vist. Til højre ses det, hvordan injektion på maven, let kan ske med en insulinpen.

14 Fakta om type 1-diabetes 13.Regelmæssig livsrytme: F.eks. vil frokoster og store middage med alkoholindtagelse øge behovet for insulin. Hvor meget større behovet bliver af den grund, kan være svært at regne ud, og resultatet bliver ofte, at patienten er dårligt reguleret. Regelmæssighed med hensyn til fysisk aktivitet er at anbefale. Her gælder nemlig, at skiftende aktivitet vil få insulinbehovet til at svinge. Patienter. med stor forståelse for egen sygdom, kan dog lære at tilpasse insulinbehandlingen til livsførelsen, i stedet for at leve regelmæssigt på en fast behandlingsplan..ved diagnosen henvises patienten til et diabetesambulatorium. Indledningsvis er formålet at etablere oplæring og egenomsorg, og efterfølgende er målet forebyggelse af senkomplikationer. Den velregulerede diabetiker har begrænsede udsving i blodsukkeret, opnået ved regelmæssig levevis og afstemt insulinbehandling Insulinets opdagelse Det var den 16. maj 1921, at de første forberedelser blev truffet. På det tidspunkt vidste Banting ikke, at han snart skulle stå overfor en af lægevidenskabens største opdagelser. For at få råd til at gennemføre eksperimentet, som ingen rigtig troede på, havde han været nødt til at opgive sin praksis og sælge konsultationsmøblerne og sine instrumenter. Her stod han med 10 hunde og penge til 8 uger. Han havde også fået en assistent, en medicinsk student ved navn Best, en ung mand, der lige var fyldt 21. På nogle af hundene underbandt Banting udførselsgangen fra bugspytkirtlen til tolvfingertarmen. Med denne metode var det meningen at ødelægge de celler i bugspytkirtlen, der lavede fordøjelsesenzym, således at de Langerhansske celleøer kunne isoleres og indsprøjtes i bugspytkirtelløse hunde, der lå for døden af sukkersyge. Efter et forkludret forsøg, var det først muligt at gennemføre eksperimentets højdepunkt om morgenen den 27. juli. Banting var løbet tør for penge, tidsfristen på de 8 uger var overskredet - nu måtte det virke. Lynhurtigt fjernede Banting den degenererede bugspytkirtel med de isolerede Langerhansske celleøer fra den æterbedøvede hund. Han gav den til Best, der skar den i stykker, mosede vævet og lavede en suppe af det med en smule koldt saltvand, for til sidst at filtrere og opvarme det forsigtigt til legemstemperatur. Suppen blev suget op i en sprøjte, og den dødsdømte sukkersyge hund fik resterne af den anden hunds bugspytkirtel sprøjtet ind i blodbanen. Efter to timer rejste hunden sig og logrede med halen. Banting ænsede hverken tid eller sted, han befandt sig i en rus af lykke: Han havde fundet Insulinet.

15

Fakta om type 2-diabetes

Fakta om type 2-diabetes Fakta om Fakta om type 2-diabetes 1 type 2 Fakta om type 2-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 2-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi...

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... Indhold Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... - 7 - Kost... - 9 - Ved udskrivelse skal følgende udleveres...-

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Fakta om voksendiabetes

Fakta om voksendiabetes 7 Diabetes Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om voksendiabetes: Videnskabelig baggrundsinformation Dr. Raths anbefalinger vedrørende cellesundhed -

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Neuropati og diabetes

Neuropati og diabetes Neuropati og diabetes Vejledning om diabetisk nervesygdom DIABETESFORENINGEN Neuropati og diabetes Diabetesforeningen, 2007 1. oplag, februar 2007 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at hente? 7 7 8 8 9 11 12 Hvis du vil

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

guide Diabetes - en bombe under din sundhed DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider 750.000 er i farezonen - hvad med dig?

guide Diabetes - en bombe under din sundhed DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider 750.000 er i farezonen - hvad med dig? guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Diabetes - en bombe under din sundhed 750.000 er i farezonen - hvad med dig? Test dig selv Kost og motion Forebyg i tide En tikkende bombe i

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen,

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen, Kald det kærlighed Må jeg komme til kaffe? Det spurgte diabetesprofessor Henning Beck-Nielsen 19 personer med type 1-diabetes om. De sagde alle sammen ja, og professoren lærte en masse nyt. Nu har han

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker NOTER KÆRE LÆSER Denne patientvejledning om type 1-diabetes er udarbejdet som et supplement til den information, du får hos

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere