Fakta om type 1-diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om type 1-diabetes"

Transkript

1

2 Fakta om Fakta om type 1-diabetes 1 type 1 Fakta om type 1-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 1-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt skyldes det, at hormonet insulin, som du sikkert ved, spiller en central rolle i sygdommen. Hormonsystemet er faktisk et signalsystem, og hormonerne er stoffer, der fremstilles og frigøres fra hormon kirtlerne til blodbanen. Blodet er med andre ord de skinner, hvorpå hormonerne - dvs. signalstofferne - "kører" fra den ene afkrog af din krop til den anden. Det følgende eksempel illustrerer denne signalvirksomhed: Din kulhydrat- eller sukkerstofskifte afhænger af samtlige cellers arbejde og forbrug. Kravet til cellernes arbejde varierer i løbet af døgnet med hensyn til søvn, hvile, arbejde, måltider, aggression, glæde osv. Det varierer også livet igennem, f.eks. stilles der større krav til sukkerstofskiftet under vækst, graviditet, stress etc. Men hvordan er det nu muligt for organismen at tilpasse sig så vidt forskellige situationer? Svaret er bl.a., at hormonsystemet knokler døgnet rundt for at holde kroppen i balance. Bag denne fortløbende regulering af sukkerstofskiftet står især en bestemt kirtel. Det er bugspytkirtlen, og den udfører dette vigtige hverv ved hjælp af netop signalstoffer - dvs. hormoner. Et af bugspytkirtlens hormoner hedder således insulin, og er netop det hormon der indgår i regulationen af "brændselsleverancen" til cellerne. Det mest almindelige brændsel er druesukker eller glukose. Figur 1. Insulin er blot et af mange hormoner i kroppen. Der er hormoner knyttet til kønsorganerne, binyrerne, bugspytkirtlen, brislen, skjoldbruskkirtlen og endelig dannes der hormoner i hypofysen på hjernens underside.

3 2 v/ Kjeld Bruun-Jensen Hulvenen Aorta Binyre Nyre Bugspytkirtlen Urinlederen Navlens omtrentlige niveau Tolvfingertarmen Figur 2. Ovenstående figur viser bugspytkirtlens placering i maven. Indlejret i bugspytkirtlen finder man de såkaldte Langerhansske celleøer, der faktisk er små hormon kirtler. Figur 3. Figuren til højre viser en skitse af bugspytkirtlen. De sorte pletter spredt i kirtlens væv skal illustrere de Langerhansske celle-øer. I den store cirkel er en af disse celleøer forstørret op, således at blodforsyningen kan ses. Det er til denne blodforsyning, at den Langerhansske celleø afgiver insulin. Celleøerne indeholder bl.a. Beta-celler. Ved type 1-diabetes beskadiges disse celler, hvorved de ophører med deres produktion af insulin. Mekanismen bag ødelæggelsen er såkaldte autoimmune processer. Autoimmunitet indebærer at kroppens forsvar vender sig imod kroppen selv, i dette tilfælde de insulin-producerende Beta-celler. Langerhanssk celleø med tilhørende blodkar Omrids af bugspytkirtlen

4 Fakta om type 1-diabetes 3 Før sukkeret kan hældes på de små energiproducerende enheder i cellen, skal det passere cellens væg (cellemembranen). Det er bl.a. her, insulin har sin funktion ved at hjælpe glukosen igennem væggen. Ved sukkersyge svigter denne transport, "fyret mangler brændstof", og cellerne befinder sig i en slags fastesituation. Ved type 1-diabetes er det altså produktionen af insulin der svigter. Man kan sige at cellerne kommer til at mangle insulinets signal om at åbne sukkersluserne. Det er klart, at et sådant svigt får alvorlige konsekvenser for den hårfine regulering af sukkerstofskiftet. Figur 4. Insulinets vigtigste virkning er at "beordre" glukose igennem slusen og ind i cellen. Ved type 1-diabetes svigter produktionen af insulin. Populært kan man sige, at cellerne ikke kan åbne deres sluser, fordi insulinets signal mangler. Insulin er altså hormonet, der regulerer kulhydratstofskiftet. Insulinets vigtigste virkning er at øge glukoseoptagelsen (glukose = druesukker) i bl.a. muskel- og fedtceller. Når glukoseoptagelsen til disse celler øges, medfører det, at glukosemængden i blodet falder, hvilket er lig med faldende blodsukker. Omvendt vil mangel på insulin betyde stigende blodsukker, hvilket netop er et centralt symptom på en ubehandlet sukkersyge. Inde i cellerne bruges glukose normalt til forbrænding (energifrigørelse), eller til opbygning af energidepoter (glykogen). Ved type 1-diabetes mangler insulins virkning på cellerne, hvilket får en række uheldige konsekvenser.

5 4 v/ Kjeld Bruun-Jensen Man har kunnet beregne, at type 1 patienten har mindre end 10 % af det normale antal insulinproducerende celler (Beta-celler) i de Langerhansske celleøer. Man har således kunnet konstatere en øget mængde af autoimmunt virkende antistof rettet mod Beta-cellerne hos diabetes type 1 patienten. Tilstedeværelsen af mange forsvarsceller, i de syge Langerhansske celleøer, bekræfter ligeledes den autoimmune teori. Antistofferne og/eller forsvarscellerne ødelægger således de celler der fabrikerer insulin. Historie Sukkersyge (diabetes mellitus) har været kendt i tusinde år. De første beskrivelser af sygdommen findes på ægyptisk papyrus og stammer fra år 1500 før Kristus. Inderne havde også iagttaget den rigelige vandladning og urinens søde smag hos den sukkersyge, men gode behandlere af sygdommen var de ikke. De anbefalede en diæt, bestående af kulhydrater i store mængder suppleret med adskillige lægemidler indeholdende honning og har på denne måde med stor sandsynlighed afkortet mange diabetikeres liv. Figur 5. Viser en læge fra 1600-tallet i færd med at undersøge en urinprøve. Datidens læger havde en højt udviklet viden om urinens farve og lugt. Men til tider var det nødvendigt også at smage på urinen, med henblik på at stille diagnosen diabetes.

6 Fakta om type 1-diabetes 5 Betegnelsen diabetes mellitus er græsk og betyder noget i retning af "honningsødt gennemløb". Navnet blev først hæftet på sygdommen mange år senere (omkring begyndelsen af vor tidsregning). Benævnelsen udspringer af sygdommens to karakteristiske symptomer, hvoraf den ene er rigelig vandladning (polyuri), mens den anden er sukker i urinen (glukosuri). Først i 1841 opfinder Carl August Trommer en metode til bestemmelse af sukker i urinen. Indtil da måtte man smage sig frem til diagnosen! Forekomst af type 1-diabetes Sukkersyge (diabetes mellitus) er en af de hyppigste kroniske sygdomme overhovedet. I Danmark bruges der årligt flere milliarder kr. på diabetesområdet. Årsagen til dette kæmpebudget er primært de sendiabetiske komplikationer, der kræver megen pleje og behandling. Man taler om to typer sukkersyge, hvoraf den ene typisk starter i barndommen eller ungdommen og benævnes type 1-diabetes. Hen ved danskere har denne sygdom. Den anden type kaldes type 2-diabetes - tidligere benævnt aldersdiabetes. Der findes ca danskere med type 2-diabetes. Diabetes er en sygdom, der tiltager i hyppighed. Det gælder også for type 1-diabetes, som er i kraftig vækst blandt især børn og unge. Vi har i løbet af de sidste 10 år set en stigning i type 1-diabetes på omkring 50 % i gruppen under 19 år. Man har ikke kunnet finde nogen entydig forklaring på denne udvikling, men de fleste hypoteser peger på miljøfaktorer som den mest sandsynlige forklaring. Sukkersyge inddeles i to hovedtyper: Type 1- og type 2-diabetes. Ca har diagnosen type 1-diabetes Hvert år vokser gruppen af patienter med sygdommen. Denne vækst er størst i gruppen under 19 år, hvor der har været en stigning på ca. 50% de sidste 10 år.

7 6 v/ Kjeld Bruun-Jensen Fortidens insulinproduktion For år tilbage udtog man hvert år verden over bugspytkirtler fra ca slagtedyr med det formål at udtrække insulinet. Denne praksis er nu historie, idet man i dag fremstiller insulin ved hjælp af gensplejsningsteknik. Ved at ændre de arvelige anlæg i en bakterie eller en gærsvamp er det muligt at snyde den til at lave insulin. Diabetikere kan altså sprøjte sig med insulin fremstillet af f.eks. gensplejset bagegær. Disponerende faktorer ved type 1-diabetes Har en enægget tvilling type 1-diabetes, er der op til 50 % risiko for, at den anden tvilling også får sygdommen. Men 9/10, af type 1-diabetikerne har ingen nære slægtninge med sukkersyge. Type 1-diabetes kan være en arvelig sygdom. Man kan således arve tendensen til at udvikle sukkersyge, hvilket imidlertid ikke er ensbetydende med, at det sker. Undersøgelser har vist, at når en enægget tvilling har type 1-diabetes, er der op til 50 % risiko for, at den anden tvilling også får det. Det lyder umiddelbart voldsom, men tager man risikoen for at et barn af en forælder med type 1-diabetes selv får sygdommen, så er den kun ca. 5 %. Dette skal sammenholdes med risikoen for type 1 diabetes for børn uden forældre med diabetes, der er på ca. 0,5 %. Langt hovedparten, dvs. 9/10, af type 1-diabetikerne har ingen nære slægtninge med sukkersyge. Det, at sygdommen kan være arvelig, betegnes også genetisk disposition..autoimmune reaktioner er som sagt tidligere en mulig forklaring på den specifikke ødelæggelse af Beta-cellerne. En alt for god hygiejne, som fører til at kroppens forsvar understimuleres, kan resulterer i en øget risiko for sådanne autoimmune processer..infektion med det såkaldte enterovirus under svangerskabet eller i de første leveår øger muligvis risikoen for at udvikle type 1 diabetes.

8 Fakta om type 1-diabetes 7.En medfødt infektion med røde hunde har vist sig at kunne øge risikoen for type 1-diabetes.Blandt personer der har været i behandling med interferon, ses en øget forekomst af type 1-diabetes.Hos det genetisk disponerede individ har kostfaktorer (f.eks. D-vitamin mangel), kemiske stoffer eller stress måske en udløsende virkning. Symptomer ved type 1-diabetes Ved mangel på insulin, kan blodsukkeret (glukosen) ikke få adgang til primært muskel- og fedtceller. Derfor hober glukosen sig op i blodet. Den anden side af sagen er, at cellerne mangler "brændsel" og derfor "fyrer op" med protein fra musklerne og fedt fra fedtdepoterne. Ved en ubehandlet type 1-diabetes vil patienten derfor svinde ind til et skelet, der altid er sultent og tørstigt. Et billede man så før 1922, hvor man ikke havde fundet insulinet endnu. Følgende symptomer er karakteristiske:.sygdommen begynder som regel ret pludseligt, idet sygdomsbilledet er fuldt udviklet i løbet af få dage eller uger. Ofte debuterer sygdommen efter en infektion eller en periode med stress. Symptomerne ved type 1-diabetes udvikler sig hurtigt, typisk i løbet a dage eller uger..de første symptomer er øget vandladning (polyuri) og som følge deraf stærk tørst, der medfører, at patienten drikker meget (polydipsi). Insulinmanglen afstedkommer nemlig, at blodsukkermængden stiger mere, end nyrens filterenheder formår at holde tilbage. Dette fremkalder sukker i urinen, der trækker store mængder vand med sig, med stor vandladning til følge. Den store vandladning skaber selvfølgelig dehydrering.

9 8 v/ Kjeld Bruun-Jensen.Normalt hjælper insulin blodsukkeret (glukose) ind i cellerne, hvor det virker som brændstof i cellens energistofskifte. Er der insulinmangel, er cellerne tvunget til at faste. Ved faste bruges fedtstof og protein som brændsel i cellens stofskifte. Patienten taber sig derfor, er plaget af sult og spiser mere end normalt (polyfagi). Patienten befinder sig paradoksalt nok i "hungersnød" midt i en overflod af mad..af almene symptomer ses: Hudkløe, især omkring kønsorganerne, sløret syn og symptomer fra nervesystemet i form af prikkende fornemmelser i tæer og fingre samt krampe og smerter i benene..øget infektionstendens, især i form af hudinfektioner. En ubehandlet type 1- diabetes fører altid til ophobning af ketoner og syreforgiftning. Langvarige høje blodsukkerværdier kan gøre det samme..på grund af den fastelignende situation dannes der ketonstof i kroppen, og patienten kan udvikle en syreforgiftning (acidose). I starten viser denne sig måske blot som rosafarvede kinder, kvalme, opkastning og døsighed. Læs mere herom under akutte komplikationer. Komplikationer Man opdeler i akutte komplikationer og senkomplikationer. De indledende symptomer ved insulinchok kaldes samlet for insulinføling. Akut komplikation En klassisk, akut komplikation er insulinchokket. Normalt indebærer det ikke problemer at behandle patienten med insulin. Men ved fejlberegning af insulinbehovet eller dårlig regulation, kan patienten få et overskud af insulin. Sker dette, udvikler der sig en akut tilstand, der skyldes faldende blodsukker. Det faldende blodsukker giver en række symptomer fra nervesystemet. Først ses typisk mathed, koldsved, sultfølelse og hovedpine - symptomer, der samlet kaldes insulinføling. Falder blodsukkeret yderligere, tiltræder måske uforståelig tale, ag-

10 Fakta om type 1-diabetes 9 gression, manisk fremtoning, og til sidst bevidstløshed og kramper. Insulinchokket skal behandles med tilførsel af sukker, hvilket hos den bevidstløse patient foregår ved injektion, eller ved at smøre gummerne med sukkergel eller honning. Injektion af glukagon er en anden mulighed. Senkomplikationer Ved senkomplikationer forstås komplikationer, der udvikles efter, at man har haft sygdommen i mange år. Hos diabetikeren vil blodsukkeret i perioder være forhøjet. Den forhøjede blodsukkerværdi er formentlig årsag til de nævnte senkomplikationer. Dette understreger betydningen af at være velreguleret, dvs. at insulin, kost eller motion er afpasset på en sådan måde, at blodsukkerværdien ideelt set bliver indenfor normalområdet. Den centrale mekanisme i senkomplikationernes udvikling er; forandring og beskadigelse af blodkarrene. Disse forandringer forefindes i to typer. Den første type rammer de helt små blodkar, og den anden type rammer de store blodkar. Ved fejlberegning af insulinbehovet i forhold til f.eks. kost, fysisk aktivitet eller anden adfærd, kan blodsukkeret falde så kraftigt, at man bliver bevidstløs. Det kaldes insulinchok. Senkomplikationer kan føres tilbage til forandringer i blodkarrene. Forandringer i de små blodkar (mikroangiopati) Ved diabetiske senkomplikationer sker der bl.a. en langsom beskadigelse af de mindste blodkar (hårkar mm.) i form af forandringer af karvæggen med forsnævring, nedsat blodgennemløb eller utæthed til følge. Disse karforandringer benævnes småkarlæsioner (mikroangiopati) og har følgende konsekvenser:.de små fine blodkar i nethinden bliver utætte og småblødninger opstår. Med tiden kan dette forhold påvirke synet. Øjenlidelsen kaldes for diabetisk retinopati, og er en af de hyppigste årsager til nedsat syn og blindhed i Danmark..I nyrerne kan lignende forandringer, over en lang årrække føre til kronisk nyresvigt (diabetisk nefropati). Diabetisk nyresygdom er den hyppigste årsag til nyresvigt i Danmark. Diabetisk øjensygdom = diabetisk retinopati. Diabetisk nyresygdom = diabetisk nefropati.

11 10 v/ Kjeld Bruun-Jensen Figur 6. Viser et iskæmisk sår på storetåen, præget af vævsdød (nekrose). Såret har udviklet sig og hele storetåen er nu ramt af koldbrand (gangræn). De iskæmiske sår ender oftere med amputation sammenlignet med de neuropatiske sår. Neuropatiske sår kan nemlig hele op igen ved omhyggelig sårpleje. Diabetisk sygdom i nervebanerne = diabetisk neuropati. Diabetisk neuropati ses både som en perifer neuropati og en autonom neuropati..forsnævringer i de små blodkar, der forsyner de perifere nerver (de nerver, der ligger ude i arme, ben, fingre og tæer), kan medføre, at nervernes isolationsmateriale går i stykker (diabetisk neuropati). Dette kan betyde alt fra sovende fornemmelser til regulære lammelser, nedsat følsomhed og ikke mindst smerter. Tab af følsomhed i fødderne giver ofte sår, simpelthen fordi man ikke mærker, når noget gnaver (neuropatiske sår). De samme forandringer kan ramme det automatiske eller autonome nervesystem, og kaldes da autonom diabetisk neuropati. Symptomer i den forbindelse er f.eks. forstyrrelser i svedproduktion, blæretømning og hjerterytme. Et fænomen som blodtryksfald når man rejser sig fra siddende el. liggende stilling (ortostatisk hypotension), kan også udløses af autonom neuropati. Forandringer i de store kar (makroangiopati) Desuden har diabetikeren en øget tendens til åreforkalkning, der rammer de større kar (pulsårerne). Dette benævnes storkarlæsioner (makroangiopati), hvor især hjertets kransårer, benenes og hjernens arterier er udsat. Symptomerne er i den forbindelse:.nedsat blodforsyning i benene. Viser sig tidligt som kolde fødder og svag pulsation i benenes pulsårer. Senere kan ses nedsat gangdistance, fordi benmusklerne ikke får ilt nok.

12 Fakta om type 1-diabetes 11.Manglende iltforsyning til huden, giver sårdannelse på fødder og underben. Sår betinget af iltmangel er mere alvorlige, end de neuropatiske sår, omtalt på foregående side (se figuren på næste side)..forkalkning i hjertets kransårer, der ses 5-10 gange så ofte hos diabetikeren, kan give brystsmerter (angina pectoris). Desuden øges risikoen for blodprop i hjertet. Halvdelen af alle dødsfald iblandt sukkersyge skyldes hjertesygdom..åreforkalkning i hjernens kar med øget risiko for hjerneblødning. Om sukkerhæmoglobin i diabeteskontrollen Et mål for, hvor velreguleret patienten er, har man i det såkaldte sukkerhæmoglobin (HbA1c). En lille del af blodsukkeret binder sig nemlig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer, hvorved sukkerhæmoglobin opstår. Koncentrationen af sukkerhæmoglobin giver derfor et billede af blodsukkerniveauet i de sidste seks-otte uger og kan derfor bruges som mål for, hvor velreguleret diabetikeren har været i perioden. Behandling.En diæt baseret på langsomt optagelige kulhydrater, fordelt på små, hyppige og regelmæssige måltider. Det giver nemlig de mindste udsving i blodsukkerværdierne. Kontrol med kulhydrat indholdet i kosten..regelmæssig undersøgelse samt uddannelse og træning af patienten. Formålet er, at hindre alt for store udsving i blodsukkerværdierne, med henblik på at holde senkomplikationerne stangen. Der er meget gode erfaringer med at uddanne mennesker med diabetes til at tage vare på eget helbred.

13 12 v/ Kjeld Bruun-Jensen.ACE-hæmmere, bedst kendt som blodtrykssænkende medicin, har vist sig at kunne forebygge diabetisk nyresygdom og måske også de andre former for småkarlæsioner..diabetisk øjensygdom kan delvist forebygges med laser. Princippet er, at man med stor præcision via pupillen sender laser lys ind på nethinden. De små forandringer i nethindens blodkar kan på denne måde fjernes, hvilket begrænser retinopatien..insulinbehandling: Meget anvendt er kombinationen af et hurtigtvirkende (typisk handelsnavn = Actrapid), og dels et langsomtvirkende insulin (typisk handelsnavn = Insulatard). Begge leveres i praktiske penne, der gør injektionen nem. Den måske ældre patient med begrænset sygdomsindsigt tager 1-2 injektioner dagligt (f.eks. ½ t. før hovedmåltid) af den langsomtvirkende type. Den typiske yngre patient, med god sygdomsforståelse, tager f.eks. langsomtvirkende insulin før sengetid og ellers hurtigtvirkende før hovedmåltiderne. Dette sker i kombination med flere blodsukkermålinger i løbet af dagen, hvorudfra doseringen af insulinet tilrettelægges. Flere og flere, især børn og unge, får en såkaldt insulinpumpe. En lovende behandlingsform, der kan bedre sygdommens regulering. Figur 7. De klassiske steder for insulininjektion er på lårernes for- og ydersider. Men mange diabetikere bruger også mavens forside. På billedet til venstre, er injektionstederne vist. Til højre ses det, hvordan injektion på maven, let kan ske med en insulinpen.

14 Fakta om type 1-diabetes 13.Regelmæssig livsrytme: F.eks. vil frokoster og store middage med alkoholindtagelse øge behovet for insulin. Hvor meget større behovet bliver af den grund, kan være svært at regne ud, og resultatet bliver ofte, at patienten er dårligt reguleret. Regelmæssighed med hensyn til fysisk aktivitet er at anbefale. Her gælder nemlig, at skiftende aktivitet vil få insulinbehovet til at svinge. Patienter. med stor forståelse for egen sygdom, kan dog lære at tilpasse insulinbehandlingen til livsførelsen, i stedet for at leve regelmæssigt på en fast behandlingsplan..ved diagnosen henvises patienten til et diabetesambulatorium. Indledningsvis er formålet at etablere oplæring og egenomsorg, og efterfølgende er målet forebyggelse af senkomplikationer. Den velregulerede diabetiker har begrænsede udsving i blodsukkeret, opnået ved regelmæssig levevis og afstemt insulinbehandling Insulinets opdagelse Det var den 16. maj 1921, at de første forberedelser blev truffet. På det tidspunkt vidste Banting ikke, at han snart skulle stå overfor en af lægevidenskabens største opdagelser. For at få råd til at gennemføre eksperimentet, som ingen rigtig troede på, havde han været nødt til at opgive sin praksis og sælge konsultationsmøblerne og sine instrumenter. Her stod han med 10 hunde og penge til 8 uger. Han havde også fået en assistent, en medicinsk student ved navn Best, en ung mand, der lige var fyldt 21. På nogle af hundene underbandt Banting udførselsgangen fra bugspytkirtlen til tolvfingertarmen. Med denne metode var det meningen at ødelægge de celler i bugspytkirtlen, der lavede fordøjelsesenzym, således at de Langerhansske celleøer kunne isoleres og indsprøjtes i bugspytkirtelløse hunde, der lå for døden af sukkersyge. Efter et forkludret forsøg, var det først muligt at gennemføre eksperimentets højdepunkt om morgenen den 27. juli. Banting var løbet tør for penge, tidsfristen på de 8 uger var overskredet - nu måtte det virke. Lynhurtigt fjernede Banting den degenererede bugspytkirtel med de isolerede Langerhansske celleøer fra den æterbedøvede hund. Han gav den til Best, der skar den i stykker, mosede vævet og lavede en suppe af det med en smule koldt saltvand, for til sidst at filtrere og opvarme det forsigtigt til legemstemperatur. Suppen blev suget op i en sprøjte, og den dødsdømte sukkersyge hund fik resterne af den anden hunds bugspytkirtel sprøjtet ind i blodbanen. Efter to timer rejste hunden sig og logrede med halen. Banting ænsede hverken tid eller sted, han befandt sig i en rus af lykke: Han havde fundet Insulinet.

15

Fakta om type 2-diabetes

Fakta om type 2-diabetes Fakta om Fakta om type 2-diabetes 1 type 2 Fakta om type 2-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 2-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker. USTABILT BLODSUKKER Vejledning om observation og handlemuligheder ved borgere med ustabilt blodsukker Definition: ustabilt blodsukker er når værdien gentagne gange afviger fra det normale. Konstateres

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er..

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes blodtrykket, blodsukkeret, blodstørkning, blodstrømningen Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Normalt, Øget,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Behandling med insulinpumpe

Behandling med insulinpumpe Patientinformation Behandling med insulinpumpe Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Diabetes ambulatorium Nyremedicinsk Klinik 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor behandling med insulinpumpe? 2.

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Hvordan skal du som leder eller medarbejder forholde dig, når der er et barn med type 1-diabetes i din daginstitution eller skole? Undersøgelser

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

Ny behandling af diabetisk øjensygdom Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Opdag diabetes før det er for sent Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes Det kan du gøre for at

Læs mere

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Der skal være et klart formål med at måle blodsukker.

Der skal være et klart formål med at måle blodsukker. er undervist i måling og tolkning af Side 1 af 6 Hvilke patienter skal / må der måles blodsukker på er undervist i måling og tolkning af blodsukker Der skal være et klart formål med at måle Du skal overveje

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 UNDGÅ BLODPROP I BENET DET KAN DU SELV GØRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 UNDGÅ BLODPROP I BENET INDHOLD SIDE 4 Hævede ben, der gør ondt, kan vise sig at være en tidsindstillet

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Sandostatin LAR, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, 10 mg, 20 mg og 30 mg.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Sandostatin LAR, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, 10 mg, 20 mg og 30 mg. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Sandostatin LAR, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, 10 mg, 20 mg og 30 mg Octreotid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere