Læserbrevsfejden 1899

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læserbrevsfejden 1899"

Transkript

1 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads til industrialiseret søfart med dampskibe af jern studeres. Kaptajn Peter Mærsk Møller ( ) var født på Rømø. Efter et forlis med sejlskibet Valkyrien bosatte han sig med familien i Svendborg i Peter Mærsk Møller erhvervede i 1886 damperen Laura, der fik hjemsted i Svendborg. P. Mærsk Møller var selv kaptajn på Laura frem til 1898, da han overlod broen til sin ældste søn Hans Nielsen Jeppesen Møller. Som pensionist kastede Peter Møller Mærsk sig ud i en voldsom agitation for dampskibe. Det blev til en lang række indlæg i Svendborg Amts Tidende. På det tidspunkt var flåden i Svendborg Toldsted provinsens største, men bestod primært af traditionelle sejlskibe. Det lykkedes Peter Mærsk Møller og hans ihærdige søn, Arnold Peter Mærsk, at få stiftet et dampskibsselskab i Svendborg den 16. april 1904 efter at have overbevist fremtrædende borgere om, at de skulle tegne aktier. Det blev starten på Mærsk et af verdens største rederier. J. Ring-Andersen ( ): Som ung mand fra Thurø havde Jørgen Ring-Andersen grundlagt det værft, der fortsat er i familiens eje og ligger på Frederiksøen. Fra 1867 til Jørgen Ring-Andersens død i 1901 blev der søsat 71 større fragtsejlskibe. Ring-Andersens værft fortsatte den skibsbygningstradition, der havde gjort Svendborgsund til et af Danmark største centre for skibsbygning, med mere end 20 værfter langs Sundet. Deres fejde i avisen handlede om træskibenes muligheder for at overleve i verdenshandlen. Læserbrevene blev bragt i Svendborg Amtstidende, grundlagt 1842 som Svendborgs første avis. Avisen havde i 1892 et oplag på ca eksemplarer I 1901 var det steget til ca eksemplarer, og bladet støttede partiet Højre

2 Svendborg Amtstidende Nr. 42, 18. Februar Om end Søen bringer Ængstelse og Sorg, naar Storme rase, saa bringer den dog ogsaa Lykke og Velstand til Mangfoldige, og en stor Del af Befolkningen i forskjellige Egne af vort lille Danmark, som ellers vilde være nødt til at udvandre paa Grund af Mangel paa lønnende Beskjæftigelse, finder paa Søen sit gode Udkomme for sig og sin Familie. Her i Svendborg og paa øerne heromkring ere hjemmehørende et Antal gode, tidssvarende Skibe, som tildels paa Grund af den billige Assurance, der er oparbejdet, og dygtige Skibsførere og Styrmænd, hidtil have givet et godt Udbytte. Imidlertid, vor Tid er Omvæltningens Tid. Telegrafen og Telefonen har helt forandret Handelsforholdene; den sætning, at Tid er Penge, bliver mere og mere Grundreglen for al Forretning, og naar de i tidligere Dage opdragne ældre Handlende trække sig tilbage, og yngre Kræfter blive de Styrende, vil Benyttelsen af Sejlskibe som en Faktor i Verdenshandelens Varetransport være et tilbagelagt Stadium i Verdensudviklingen, idet hverken Sælgere eller Kjøbere ville lade deres Varer ligge en ubestemt, ubegrændset Tid i Sejlskib for at transporteres fra en Havn til en anden. Dampen er et Fremskridt, dens Udvikling vil Ingen kunne standse, derfor fortrænges, som Erfaringen viser, Seilskibene mere og mere af Dampskibene, og selv Smaahavnene forbedres og indrettes mere og mere paa Dampskibsexpedition. Grunden er ikke, at Dampskibene sejle for en billigere Fragt end Sejlskibene, men at Dampskibenes Rejser ere hurtigere, mindre usikre end Sejlskibenes, at Varerne bringes frem til nogenledes bestemt Tid, og ere mindre Udsatte for Beskadigelse ved Opholdet i Skibsrummet paa Søen. Uagtet her findes mange Skibsrhedere og Skibsførere, som se, hvorledes Sejlskibene fortrænges fra den ene Havn efter den anden, er man vedbleven med Bygning af Sejlskibe, og denne er dreven til en tidssvarende Fuldkommenhed, som vækker Beundring, men det vilde dog vistnok have været bedre, om man for en Aar tilbage her paa Egnen havde begyndt saa smaat med Dampskibe, hvilke, naar Sejlskibene forældes, kunne afløse disse, og en vigtig Erhvervsgren vedblive at florere som hidtil, noget lignende som i Gøteborg. Dengang behøvedes ikke megen Kjendskab og Erfaring til at begynde med Dampskibe, kun en rimelig Omtanke og Sparsommelighed; nu er dette anderledes, og Konkurrencen er større, men det staar dog fast, at Verdenstransportmidlet, Skibene, altid ville give en rimelig Fortjeneste for de deri anbragte Kapitaler, naar de blive fornuftigt bestyrede. Kjøbenhavn har ligefrem haft en uheldig Indflydelse paa Provindsbyernes Anskaffelse af Dampskibe, thi blev der oparbejdet en Route, søgte Kjøbenhavn altid ved List eller Tvang at tilegne sig den, og resultatet er, at Kjøbenhavn har en stor Dampskibsflaade, som den høster fordelen af, medens Provindserne staa tilbage. Hvis Svendborg og Omegn for en Aar tilbage havde begyndt at anskaffe Dampskibe til Fragtfart ved Siden af Sejlskibene, og om end langsomt og med Forsigtighed var gaaet fremad, mon det er umuligt, at der da nu kunde have været Brug for Tørdok, Jernskibsværft eller lignende, mon der ikke blandt de Mænd, som ere udmærket dygtige til Bygning af Træskibe, kunde være nogle, som kunde have lært Jernskibsbygning, og mon der ikke vilde opblomstre en lønnende Industri til at træde istedet for Træskibsbygningen, naar den efterhaanden forældes? Vistnok har Forholdet her været dette, at naar en Mand havde en Søn paa Søen, da søgte Familien ved Venners Hjælp at faa bygget et skib til ham, dette kan vanskelige lade sig gjøre med Dampskib, men paa den anden Side er Dampskibsføreren i Reglen bedre lønnet end Seilskibsføreren, og dertil er der Plads for Maskinmestre, som staa ved Siden af Føreren, saa der er Plads for vore Børn ogsaa i Dampskibe. I en del Aar har min lille»laura«været det første Fragtdampskib fra Svendborg, og skjønt jeg fra Begyndelsen kun kjendte lidt til at være Dampskibsrheder og samtidig Fører, og senere indseer, at jeg kunde have anvendt Skibet mere fordelagtigt, end jeg har gjort, saa er min Erfaring dog den, at Dampskib betaler sig ligesaa godt og maaske ikke saa lidt bedre end Seilskib, naar der anvendes Omtanke og økonomi. At Varetransporten over Søen med Sejlskib snart vil være en forældet Transportmaade, vil næppe Nogen, som har Øje for Verdensudviklingen, nægte, og Sejlskibene ville derfor lidt før eller senere tabe deres væsentlige Værdi, derfor vilde det være gavnligt, om Nogen her vilde tage Dampskibssagen op, at de 2

3 Kapitaler, som aarlig i en Aarrække ere indvundne paa Søen, maa vedblive at tilflyde denne Egn ogsaa i Fremtiden til Gavn for alle heromkring Boende. Efter den Erfaring, jeg har, vil jeg imidlertid advare imod den Mening, at naar man forstaaer at slutte Fragter og holde Sejlskibe i Fart, da forstaaer man det ogsaa for Dampskibenes Vedkommende; ligeledes bør en Skibsfører, som fra Sejl vil gaa over til Damp, først være en Tid med Dampskib, det er min Erfaring som Rheder og Fører af Dampskib. Hvorvidt det nu er Tiden for Anskaffelse af Dampskibe, er et Spørgsmaal, som maaske af Flere opkastedes Aar tilbage og kan opkastes endnu. Er det daarlige Tider og Fragterne ere smaa, da frygter man, at de skulle gaa lavere endnu, og ere Fragterne gode og Sejladsen lønnende, da frygter man ogsaa, at de kunne gaa ned, og man tvivler altid, om det er den rette tid nu. Faktum er imidlertid, at de Rhederier, som have Dampskibe, anskaffer flere og flere, hvilket er et Tegn paa, at de, som ere allerbedst kjendt med denne Forretning, have Tillid til den, og dette gjælder ikke alene Aktieselskabers Bestyrelser, men ogsaa Selvejere som den store Wilson. Hermed vil jeg anbefale denne Sag til velvillig Overvejelse; finder man, at der er et Gran af Sandhed i, hvad jeg har søgt at bringe frem, og skulle Nogen føle Interesse for Spørgsmaalet hvad og hvorledes, skal jeg gerne oplyse, hvad min Erfaring er. P. M. Møller, Høje Bøge. Svendborg Amtstidende Nr. 44, 21. Februar Som Rheder og Skibsbygger mener jeg mig berettiget til at svare paa Hr. Møllers Artikel om»skibsfarten fra Svendborg og Omegn«. Hr. Møller udtaler sin Mening om Fremtidsudsigterne for vor Handelsflaade og betoner bl.a., at Sejlskibenes Undergang er nærforestaaende. Saa galt tror jeg dog ikke, det er. Hr. Møller paastaar til Begrundelse af sin Mening, at Dampskibene giver en rimelig Fortjeneste for de deri anbragte Kapitaler; dog dertil maa jeg bemærke, at det er mere fordelagtigt at være Rheder i Seilskibe end i Dampskibe, selv i daarlige Tider. Ganske vist ere Dampskibene mere rentable nu end før, hvilket har sin Grund i de stadig forbedrede (kulbesparende) Maskiner; dog er man vel nu paa dette Omraade naaet til Høidepunktet; skulde man alligevel kunne drive det videre, ville Kulpriserne sikkert stige i Forhold dertil. Sejlskibene kunne vel næppe forbedres stort mere, naar de skulle besidde en god Ladeevne og tillige være gode Sejlere. Dampskibene ere meget begunstigede paa næsten alle omraader, hvad Skibsmaaalinger angaa. Et Seilskib har visse Procent Afdrag for de forskjellige Rumbenævnelser, men hvormeget Afdrag har en Damper for Maskinrum og Kulbunker. Den Plads, som disse optage, er for en stor Del aaben og kan ikke trykke det Deplacement, som de optage. Men til Trods for, at Sejlskibene i denne som i mange andre Retninger (om det nu er lidt bedre, men langtfra ligeligt) ere stedmoderligt behandlede, saa klare de sig dog økonomisk bedre end Nord- og østersødamperne. Endvidere maa det huskes, at den dygtige Sømand faaes fra og uddannes kun paa Sejlskibene, ogsaa det er en Grund til, at Seilskibene ikke for det første, ville blive fortrængte. Hr. Møller maa ikke tro, at jeg er blind for Dampernes Betydning. Intet mindre, jeg har selv en Søn paa et Jernskibsværft, fordi jeg indseer, at det er nødvendigt at kunne bygge Dampere. Naar jeg tager Ordet, er det blot, fordi jeg føler Trang til at sige, at saa sørgeligt er det endnu ikke for Sejlskibene. Hr. Møller mener, at Svendborg forlængst burde have haft et Jernværft; jeg troer ikke, at Svendborg just er allerbedst beliggende for et saadant, i hvert fald troer jeg ikke, at Tiden endnu er inde dertil. Endvidere foreslaaer Hr. Møller Anlæggelsen af en Tørdok; det vilde blive for stor en Sten at løfte. Hvem skulde anlægge den? Havnen eller et Aktieselskab? I alle Tilfælde vilde Byen faae den største Indtægt. Ganske vist har Svendborg en stor Handelsflaade, men en Tørdok vilde, selv om den var besat tre Fjerdedele af Aaret, ikke kunne forrente sig. En Flydedok vilde være langt bedre, og det af flere Grunde: Den vilde ikke koste en Fjerdedel af, hvad en Tørdok vil koste, desuden staae Skibene i en saadan frit, udsatte for Sol og Vind, hvorimod de i en Tørdok staa som i en Hule, J. Ring Andersen. Svendborg Amtstidende Nr. 49, 27. Februar

4 Skibsfarten fra Svendborg og Omegn. Min Hensigt md Artiklen i»amtstid.«nr. 42 om Skibsfarten var at henlede Opmærksomheden paa de forandrede Handelsforhold, som foraarsage, at Sejlskibene mere og mere fortrænges af Dampskibene, og faae det Spørgsmaal drøftet, om det ikke vilde være heldigt ogsaa her paa Egnen at følge Tidens Udvikling og begynde med Anskaffelse af Fragtdampskibe istedetfor at vedblive med Anskaffelse af Sejlskibe. I Amtstidende Nr. 44 udtaler Hr. Ring Andersen, at efter hans mening som Seilskibsrheder ere Sejlskibene mere fordelagtige end Dampskibene, især paa Nord- og Østersøen, altsaa netop der, hvor de fleste danske Dampskibe have deres Sejlads. Nu er det jo muligt, at Hr. R. A. har været særlig heldig med sine skibe, og Enhver, som interesserer sig for Søfarten, kan ikke andet end glæde sig derover; men min Erfaring som Seil- og Dampskibsrheder er netop den modsatte, og at Dampskibene mere og mere tage Sejlskibenes Plads, er nærmest et Bevis for, at Dampskibene give bedst udbytte. Men hvorledes beregnes den saakaldte gode Fortjeneste med Seilskibe? Jeg hørte nylig om et Skib, som havde givet et godt Udbytte, 10 pct.; det var bygget i 97 for 44,000 Kr. og havde i 98 tjent 4400 Kr. Men er dette virkelig saa lønnende, som det ser ud? Skibet er nyt, vel udrustet, behøver ingen Sejl, Tougværk eller lignende, hvilket vil blive Tilfældet senere hen, og dertil komme to ting, som, ret betragtede, tage det Glimrende bort fra de 10 pct.: Den almindelige Rente, man kan faae af Kapitalen, og Skibets Forringelse. Med 4400 Kr.s Overskud er Skibet tjent frit i 10 Aar; men der fragaaer 4 pct. af 44,000 Kr. i 10 Aar lig med 17,600 Kr. og Skibets Forringelse; skal det sælges, faaer man maaske 15,000 Kr. for det. Istedetfor de 44,000 Kr., som anbragtes i Skibet, har man tilbage 41,400 Kr. Mon ikke man ofte regner lidt overfladisk? Hvilket Udbytte Dampskibene give, kan sees i»nationaltidende«, men først henlægges her for Forringelsetil Reservefond. At der imidlertid har været Dampskibe, som af en eller anden grund have ædt sig selv op og er gaaede tilgrunde, er sandt nok; det er gaaet Sejlskibe ligesaa. Hvad der har støttet Sejlskibene her, er, at man i Seilskibsfartens Blomstringsperiode begyndte med at opspare en Assurancefond, og det var ønskeligt, om den kunde blive bestaaende ogsaa i Fremtiden; men det er et Spørgsmaal, om de Unge ville følge i de Ældres spor. Lad os sige, at der er sammensparet 1/4 Million; tidligere vare Skibene smaa og mindre værdifulde; 20,000 Kr. var det Højeste, Assurancen kunde tabe ved et Skibs Forlis; nu er Risikoen forhøjet til 30,000 Kr.; men der agiteres for, at Risikoen skal forhøjes til 40,000 Kr. pr. Skib, og let vil da et Par uheldige Aar Ødelægge, hvad der i Aarrækker er arbejdet paa, thi naar Fonden efter 20,000 Kr.s Risiko var Dækning for 12 Skibe, er den efter 40,000 Kr. kun Dækning for 6 Skibe. Men naar Sejlskibene skulle assureres paa de almindelige Betingelser, hvorledes vil Fortjenesten da være? Skibsfarten har været en væsentlig Indtægtskilde paa denne Egn. Men kan den vedblive at være det uden at følge med Tidens Fremskridt? Hvis man her, ligesom der gjordes i Gøteborg, havde begyndt Aar tilbage, da kunde der vistnok have været Jernskibsværft, Tørdok eller Flydedok, hvilket der maatte være bedst passende her, hvortil der nu ikke for Tiden haves Behov, men det kunde være heldigt at begynde selv nu med Dampskibene først og det øvrige, naar det senere behøvedes begynde førend Nabobyerne; maaske det er tidsnok endnu. Det er ikke min Mening at kritisere, hvad man har gjort, eller hvad man maaske burde have gjort, kun synes Ingen at se fremad eller tage Hensyn til Skibsfartens Fremtid, og mon de Unge ikke løbe træt, saa de bedste søge til Kjøbenhavn til Dampskibene; thi at det er besværligt for Skibsførere og Styrmænd at holde Skibene i saa god orden, som de ere, med det Mandskab, de almindelig have ombord, forstaaer Enhver, som kjender lidt til Søen, og trættende er det med Sejlskib med Storm og Modvind at se Dampskibene styre deres Kurs imod Havn, naar man selv maa ligge derude. Skibsfarten, som med Sejlskibe her paa Egnen er hævet saa højt, at det vækker Beundring, burde holdes oppe. Hvad Hr. R. A. udtaler om Skibsmaalingen, er Sandhed; Skibsmaalet er ligefrem en Karikatur af et Maal; man kan bygge et Skib, som bliver mindre end Nul Registertons Netto. Med et Dampskib, som sejler mellem Wach og Orkneyøerne, skal dette være Tilfældet; Dampskibet»Sound Fischer«er 133 Registertons Netto og lader 530 Tons Kul. Saaledes kan nævnes mange Exempler; men det er engelske Dampskibe, som høster Fordelen, thi Maalingsautoriteterne i England gjøre alt for, at engelske Skibe blive saa smag som muligt, men derved er vistnok Intet at gjøre. P. M. Møller. 4

5 Svendborg Amtstidende Nr. 64, 16. Marts Skibsfarten fra Svendborg og Omegn. I Havnen ligger under Tiltakling en ny tremastet Skonnert, bygget paa Hr. Ring Andersens Værft, et saa smukt og vistnok saa fordelagtigt og godt Skib, som kan bygges, og dog allerede forældet, førend det gjør sin første Reise, idet det alene ved Hjælp af den fra Fortiden oparbejdede billige Assurance er muligt at faae noget Udbytte af den i Skibet anbragte Kapital, og nogle uheldige Aar med større forlis og Tab kunne foraarsage, at Assurancefondet reduceres, og skal da et saadant Skib betale den almindelige Assurancepræmie, gaaer Fortjenesten i Løbet. Erfaringen viser, at Seilskibene fortrænges af Dampskibene, og ligeledes, at Træ som Skibsbygnings-materiale mere og mere afløses af Jern. Det Spørgsmaal ligger derfor nær, om den Mand, som til Fuldkommenhed forstaaer at bygge gode, tidssvarende Træskibe, ikke med nogenlunde Lethed kan sætte sig ind i Jernskibsbygningen, og om Byen ikke burde støtte Overgangen fra Træ- til Jernskibsbygningen, for at den Erhvervskilde, som Skibsbygnings-Industrien har været, ogsaa maa vedblive i Fremtiden. Og der synes at være saa sjelden god Plads for et Jernskibsværft paa Holmen udenfor Havnen, saa nær Byen og dog afsondret derfra. At et nyt anlagt Jernskibsværft strax vil forrente sig, er vel tvivlsomt, og næppe magter eller vover vel Enkeltmand saa store Kapitaler, men om Byen til Exempel leiefrit i nogle Aar vilde give Plads dertil paa Holmen, og senere til en rimelig Leie garantere tilstrækkelig Plads, om fornødent, naar Foretagendet udvikler sig, hele Holmen, da vilde det vel ikke være umuligt at refise Kapitalen til et mindre Jernskibsværft at begynde med, selv med den Forudsætning, at et Par Aar vilde gaa hen, inden man kunde vente noget Udbytte, og fornuftigt begyndt og ledet kan der næppe være Tvivl om, at baade Byen og Aktionairerne vilde høste Fordel deraf. Man seer i Helsingør, hvor vigtigt et sligt Etablissement er for Byen, naar det først har overstaaet Børnesygdommene. Strax bygge Dampskibe, kan der vel ikke være Tale om, men Jernseilskibe og Pramme, hvoraf Nutiden bruger en Del, og siden Dampskibe, hvortil Maskiner kunde bygges andetsteds, hvilket ikke er noget Ualmindeligt. Interessen for Anskaffelsen af Fragtdampskibe vilde da ogsaa efterhaanden vækkes, især om et Par billige Leilighedskjøb af gode Dampskibe, hvilket ikke saa sjeldent haves, kunde bane Vejen, og Skibsfarten, som nu nærmest maa siges at gaa tilbage, igjen bringes til at florere til Gavn for Mange, som fra det store Verdenstransportmarked hjemhenter Kapitaler til By og Land. Hermed vil jeg anbefale denne Sag til velvillig Overvejelse af dem, som have Øie for Tidens Fremskridt og Interesse for, hvad der kan være gavnligt for de Mange, som have deres Erhverv ved Skibsfarten og hvad dertil hører. P. M. Møller. 5

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001

Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001 Lærlinge Spørgsmaalet Lærlingebevægelsen. Krav til Lærlingelovens Revision. Svend og Lærling. Udgivet af Lærlingenes Landsforbund i Danmark. Paa Lærlingenes Landsforbunds 2, Kongres i København i Paasken

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig.

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Aalborg Amtstidende 8. april 1951. Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Et besøg paa Poulsenseje ved Als, hvor maskiner klarer en stor del af arbejdet. Kan hesten undværes i et større landbrug?

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere