Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes"

Transkript

1 Vitenskapelig artikkel Vitenskapelig artikkel Siemens Hovedkontor Internationalt Siemens Healthcare Hovedkontor Internationalt Siemens AG Wittelsbacherplatz 2 D Munich Germany Siemens AG Healthcare Sector Henkestrasse 127 D Erlangen Germany Telephone: Lokal kontaktinformation Siemens Healthcare Diagnostics Borupvang Ballerup Danmark Telefon: NextLevel Siemens Healthcare Diagnostics 5. udgave. Sommer 2012 Answers for life Siemens Healthcare Diagnostics. Issue no 36. Trykt i Danmark Siemens Healthcare Diagnostics Inc. tilbyder et bredt udvalg af resultatorienterede instrumentløsninger, som er effektive hjælpemidler ved diagnostisering, overvågning og behandling af sygdomme. Vores produkter og tjenester kombinerer videnskab, teknik og praktisk anvendelighed, samt giver læger de vigtige oplysninger de har brug for til at give patienter bedre behandling overalt i verden. Alle associerede mærker er mærkevarer registreret af Siemens Healthcare Diagnostics. Alle andre varemærker tilhører det firma, som har registreret varemærket som sit eget. Global Division Siemens Healthcare Diagnostics Inc Deerfield Road Deerfield, IL USA Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes Profil Endokrinologisk afdeling på Viborg Sygehus On the Road Changing Diabetes bussen 2 - NextLevel 3 - NextLevel

2 Leder Historie I følge Diabetesforeningen udgør Type 2 diabetikere ca. 80% af den samlede gruppe diabetikere. Kære Læser Velkommen til det 5. nummer af vores Temamagasin, NextLevel. Dette nummer har fokus på Diabetes, hvor emner lige fra oplysning og diagnosticering til patientbehandling bliver berørt. Kalender Webinars Tilmelding til webinarer foregår via invitation udsendt pr. mail eller post fra Siemens. Er du interesseret i at modtage en invitation til webinars, så send os en mail på siemens.com. Afholdte webinars kan findes i arkivet via linket på under E-learning og Webinar. I januar 2012 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en ny anbefaling efter drøftelser i Diabetesstyregruppen og høring i relevante videnskabelige selskaber, om at HbA1c fremover anvendes til diagnosticering af Type 2 Diabetes i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO og EASD. Med den nye metode til at diagnosticere Type 2 Diabetes undgår man, at patienten skal faste før målingen. Endvidere er der ingen døgnvariation i måleresultaterne, og patienten kan i mange tilfælde få resultatet af undersøgelsen med det samme. I følge Diabetesforeningen udgør Type 2 diabetikere ca. 80% af den samlede gruppe diabetikere. Det svarer til ca Danske og internationale arrangementer 19th int. Symp. on Regulatory Peptides august, KU LIFE Bioanalytikersymposium september. Middelfart DEKS september, Kolding Medicoteknisk årsmøde september, Brædstrup danskere, og man regner med, at lige så mange går rundt med en uopdaget Type 2 Diabetes. Siemens markedsfører HbA1c-metoden på flere forskellige analyseplatforme inklusiv på POC-instrumentet DCA Vantage. God læselyst. Med venlig hilsen Birgit Eskildsen Direktør Immunkemi/Klinisk Kemi/IDD Brugermøde september 2012, Kolding FSAIO Efterårstemadag 5. oktober, København FS Kis oktober, Faaborg Lægedage november LSB Kongres november, Middelfart NextLevel udgives af: Siemens Healthcare Diagnostics, Danmark Redaktion: Merete Askestad, Rikke Pedersen Artiklerne i NextLevel afspejler ikke nødvendigvis Siemens Healthcare Diagnostics holdninger. Diabetes Chef, cand.scient., ph.d. Malene Bagger, Diabetesforeningen, Forskning & Viden Der findes flere forskellige typer diabetes. De to mest almindelige er type 1-diabetes og type 2-diabetes. Derudover findes type 1½-diabetes (udgør ca. 10% af alle diabetestilfælde), graviditetsdiabetes og forskellige ekstremt arvelige typer, som udgør en meget lille del af det totale antal diabetikere. Alle typer diabetes har det tilfælles, at sukkerindholdet i blodet er forhøjet, fordi glukosen i blodet - af forskellige omstændigheder - ikke kan optages i muskelcellerne. I Danmark har mennesker fået diagnosen diabetes. Ca. 10 % af disse har type 1-diabetes og resten primært type 2-diabetes. Ydermere peger studier på, at omkring danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, og at ca danskere har prædiabetes. På verdensplan er forekomsten af diabetes voldsomt stigende og i dag er 366 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes størstedelen af disse i lande som bl.a. Afrika og Indien. I Afrika dør flere mennesker af diabetes end af HIV/ aids, malaria og tuberkulose tilsammen. Diabetes er ikke kun en stor byrde for den ramte person og familien, men også for alle landes sundhedsbudgetter. Type 1-diabetes Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor de insulinproducerende betaceller i pancreas går til grunde. Type 1-diabetes debuterer typisk i barne- og ungdomsårene, men man ser dog også enkelte tilfælde af debut i en højere alder. Årsagen til type 1-diabetes kendes ikke, og sygdommen kan derefter ikke forebygges. Der er forskellige hypoteser om årsagen til sygdommen. En af disse hypoteser Insulinproducerence Beta celle er D-vitaminmangel. Denne hypotese skyldes bl.a., at prævalensen af sygdommen stiger med afstanden fra ækvator. Man har også set, at det gennemsnitlige D-vitaminniveau i nogle diabetespopulationer er lavere end i gennemsnitsbefolkningen. Man har dog ikke kunne finde en direkte sammenhæng mellem D-vitaminindhold og risiko for type 1-diabetes. En anden hypotese er, at vi lever alt for sterilt, således at immunsystemet ikke lærer at reagere korrekt. Denne hypotese er bl.a. opstået, fordi studier har vist, at i en population af børn født ved kejsersnit er der større prævalens af type 1-diabetes sammenlignet med en population af børn født gennem fødselskanalen. Heller ikke her er der dog en klar sammenhæng. Også hypoteser om vira og bakterier bliver undersøgt, ligesom gluten har vist sig at kunne spille en rolle. Sandheden er nok, at det ikke blot er én enkelt faktor, som er ansvarlig for udviklingen, men et samspil af faktorer og at sammensætningen af disse kan variere fra person til person. Arveligheden ved type 1-diabetes er lav, ca. 5 %. I langt de fleste familier er der ikke andre, der har diabetes, men der er dog enkelte familier, hvor prævalensen er meget høj. I disse familier er det en helt bestemt genvariant, der dominerer. Når type 1-diabetes debuterer, er man ikke i tvivl om at noget er galt. Symptomerne er ekstrem tørst og tissetrang, influenzasymptomer og træthed. Når et barn rammes med diabetes, bliver hele familien ramt. Det er ikke ualmindeligt at der skal måles blodsukker gange i døgnet (også om natten). Derefter skal der tages stilling til regulering med insulin eller mad ud fra blodsukkerkoncentrationen, hvad og hvornår der skal spises, og om barnet skal være fysisk aktiv. Mange familier fortæller dog, at den skemalagte hverdag bliver mindre kontrolleret, hvis der behandles med insulinpumpe frem for insulinpen. Type 2-diabetes Type 2-diabetes er en meget arvelig sygdom. Hvis én forælder har sygdommen, er risikoen for selv at få det øget med 40 %, hvis begge forældre har sygdommen er risikoen øget med %. Selvom Type 2-diabetes er en meget arvelig sygdom. Hvis én forælder har sygdommen, er risikoen for selv at få det øget med 40 %, hvis begge forældre har sygdommen er risikoen øget med %. sygdommen er meget arvelig, er det ofte en uhensigtsmæssig livsstil, der får sygdommen til at bryde ud, hvilket bl.a. ses af at 80 % af type 2-diabetikere er overvægtige. Er den genetiske disposition meget stærk, kan slanke og fysisk aktive mennesker dog godt udvikle sygdommen. Sygdommen debuterer som regel i voksenårene, men man ser dog flere og flere unge, der udvikler sygdommen. I Danmark har blot ca. 25 børn og unge type 2-diabetes, mens knap har type 1-diabetes. Helt anderledes ser det ud i andre dele af verden: i nogle amerikanske stater er der flere unge med type 2-diabetes end med type 1-diabetes. Type 2-diabetes opstår, fordi insulin ikke længere virker optimalt på muskelcellerne, så de kan optage glukose fra blodet. Kroppen prøver derfor at kompensere ved at producere endnu mere insulin. Efterhånden kan pancreas blive udtrættet, og insulinproduktionen falder. Sygdommen kan være mange år om at udvikle sig, og op mod halvdelen af alle type 2-diabetikere har allerede én eller flere følgesygdomme på diagnosetidspunktet. Symptomerne på type 2-diabetes er hyppig vandladning og tørst, kløe, infektioner, træthed, føleforstyrrelser, synsforstyrrelser, sår der ikke vil hele, paradentose. I øvrigt skal man være opmærksom på om andre i familien har type 2-diabetes pga. den store arvelighed.» 1- NextLevel 2 - NextLevel

3 Historie Følgesygdomme Når kroppen igennem mange år er udsat for en forhøjet koncentration af glukose i blodet, sker der skade på vævet specielt på nervevæv og blodkar. Typisk vil det være fra de mindste blodkar, man først ser symptomer fx fra øjne og nyrer senere fra de større kar. Når nerverne beskadiges, giver det symptomer som manglende følesans og/eller smerter. Tilsammen kan skader på nerve og blodkar give en lang række følgesygdomme: Hjertekarsygdom Nervebetændelse Problemer med øjnene, som i yderste konsekvens kan føre til blindhed Problemer med nyrerne, som i yderste konsekvens kan føre til nyresvigt Fodsår, som i yderste konsekvens kan føre til amputation Skader på bindevæv, som kan give ledstivhed Paradentose (tandkødsbetændelse) Gastroparese (hyppig ufrivillig diarré) Gustatorisk svedudbrud (voldsomt svedudbrud i forbindelse med fødeindtag) Sexuelle komplikationer (impotens hos mænd og tørhed i skeden hos kvinder) Videnskabelig artikel HbA1c Fremtidens diagnostiske test ved Diabetes Knut Borch-Johnsen Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet. Institut for Sundhedstjenesteforskning Fremtiden Der forskes intensivt i at finde en kur til type 1-diabetes. De fleste forskere er enige om, at stamceller sandsynligvis kommer til at betyde meget. Selvom forskerne kan dyrke betaceller i laboratoriet, dræber immunforsvaret stadig cellerne, når de bliver sprøjtet ind i kroppen. Patienten kan få immunsupprimerende medicin, men bivirkningerne er meget ubehagelige, så det er ikke en løsning. Man har forsket i at indkapsle betaceller på en sådan måde at, den producerede insulin kan komme ud, men immunforsvaret kan ikke gå til angreb på cellerne. Man har fx prøvet at indkapsle cellerne i GoreTex og andre materialer. Der er stadig lang vej, før stamcelleterapi er en realitet. Et andet område hvor der forskes intensivt, er i udviklingen af en kunstig pancreas. Altså et system hvor en kontinuerlig blodsukkermåler og en insulinpumpe - evt. på sigt også indeholdende glukagon arbejder så præcist sammen via en computer, at patienten ikke selv skal korrigere apparaterne. Visionen for denne behandlingsform er, at det fylder så lidt og virker så præcist, at det kan indopereres. Men dette ligger også langt ude i fremtiden. Den største indsats ligger derfor i dag i at forebygge type 2-diabetes. Vægttab reducerer risikoen for type 2-diabetes, ligesom motion og sund mad. Tidlig opsporing af dem der enten har type 2-diabetes eller prædiabetes, er også vigtigt for at komme i optimal behandling så tidligt som muligt i forløbet. Har man nogle af ovennævnte symptomer, bør man gå til lægen og få målt sit blodsukker. Diabetesforeningen har en risikotest liggende på hjemmesiden, hvor man kan se, hvor stor ens risiko er for at udvikle type 2-diabetes. «http://www.diabetes.dk/aktuelt/kampagne_-_maal_din_risiko/test_dig_selv. aspx Med virkning fra marts 2012 har Sundhedsstyrelsen meddelt, at diagnosen Diabetes Mellitus som hovedregel skal stilles ved måling af HbA1c, mens faste plasma glukose og den orale glukosebelastning reserveres til særligt udvalgte grupper1. Ændringen er en naturlig konsekvens af en WHO-rapport fra og anbefalingerne fra den arbejdsgruppe som det Europæiske og det Amerikanske diabetesselskab (hhv. EASD og ADA) nedsatte og som offentliggjorde deres anbefalinger i Selv om Danmark således følger internationale anbefalinger, har de været mødt af kritiske røster, ikke mindst fordi ændringerne opfattes som en meget radikal ændring i forhold til de eksisterende retningslinjer. Indtil nu har diagnosen diabetes været stillet baseret på måling af faste plasma glukose eller en oral glukosebelastning. Det var dog først i 1980, at der gennem WHO blev fastlagt internationalt gældende kriterier for diagnosekriterier og klassifikationskriterier4. Før dette varierede glukosebelastningen fra 50g til 100g, og der var ingen enighed om, hvilke glukoseniveauer der definerede tilstanden diabetes. Siden 1980 er såvel diagnosekriterier som klassifikationssystem blevet ændret flere gange, og i 1997 anbefalede ADA reelt ophør af anvendelsen af glukosebelastningen som diagnostisk test5. Brugen af HbA1c som diagnostisk test var i 1980 helt uaktuel, da analysen kun var tilgængelig i ganske få laboratorier. Ved de efterfølgende revisioner af diagnosekriterierne frem til revisionen i 2005 var der fortsat så store standardiseringspro- 3 - NextLevel blemer med analysen, at anvendelse til diagnostiske formål ikke kom på tale. I 2007 publicerede International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine i samarbejde med EASD, ADA og International Diabetes Federation en konsensusrapport om standardisering af HbA1c-målingen6. Hermed var vejen åbnet for, at EASD og ADA kunne nedsætte en ekspertgruppe til vurdering af, om HbA1c kunne anvendes som diagnostisk test ved diabetes. Arbejdsgruppen skulle besvare følgende spørgsmål: Hvilken af de tre diagnostiske test: FPG, OGTT og HbA1c prædikterer bedst? Udvikling af diabetisk retinopati (diabetisk øjensygdom) Udvikling af hjerte-kredsløbssygdom Senere udvikling af diabetes Hvis diagnosen diabetes skal stilles på basis af HbA1c, hvilken HbA1c-værdi skal da definere skæringspunktet for diabetes? Hvorledes skal en evt. risiko-gruppe (modsvarende de nuværende grupper nedsat glukosetolerance (IGT) og Impaired Fasting Glucose (IFG)) afgrænses, hvis HbA1c anvendes som diagnosekriterium? I arbejdet benyttede arbejdsgruppen sig både af allerede publicerede data og af data samlet fra befolkningsstudier fra en lang række lande fra Europa, Asien, Australien, Afrika og Amerika. Det blev meget hurtigt klart, at uanset hvilket skæringspunkt man måtte vælge for HbA1c, så ville diagnosticering ba- seret på HbA1c ikke identificere præcist de samme individer som de to tidligere kendte diagnosekriterier. Problemstillingen var dog velkendt, idet FPG og 2-timers værdien ved glukosebelastningen heller ikke identificerer de samme personer. Dette er dog i realiteten ikke et KLINISK relevant problem. Det centrale spørgsmål er hvilken af de potentielle diagnostiske test der bedst identificerer individer i risiko for udvikling af komplikationer til diabetes. Diabetisk Retinopati Baseret på de tidligere nævnte befolkningsstudier inkluderet i DETECT-2 studiet, hvor der også var foretaget systematisk screening for diabetisk øjensygdom, blev der gennemført en analyse af sammenhængen mellem hhv. faste plasma glukose, 2-timers værdien for en glukosbelastning og HbA1c-målingen på den ene side og tilstedeværelse af diabetisk øjensygdom på den anden side (fig.1), Analysen viste, at HbA1c er den parameter, som mest præcist er associeret med tilstedeværelse af diabetisk øjensygdom, og at tilstedeværelse af sikker diabetisk retinopati begyndte at stige ved HbA1cværdier omkring 6,5% (48 mmol/mol)7. Hjerte-kredsløbssygdom Tidligere studier fra DECODE-studiet har vist8, at udvikling af hjerte-kredsløbssygdom (CVD) er tæt koblet til 2-timersværdien ved en glukosebelastning, mens FPG langt dårligere prædikterer udvikling af CVD. Dette var en stærkt medvirkende faktor til at WHO i 1998 valgte,» 4 - NextLevel

4 Videnskabelig artikel at fastholde glukosebelastningen som diagnostisk test. Efterfølgende studier har vist, at HbA1c prædikterer udvikling af CVD over hele spekteret fra klart normale HbA1c-værdier og langt ind i det diabetiske område 9. Udvikling af diabetes Udtrykket præ-diabetes bruges ofte som fællesbetegnelse for grupperne nedsat glukosetolerance (IGT) og Impaired Fig. 1. Prævalens af diabetisk retinopati i relation til faste plasma glukose (FPG), glukosebelastning (2hPG) og HbA1c. (Ref. 7) Fasting Glycaemia (IFG) og antyder dermed, at der er tale om forstadier til diabetes. Selv om begge, både IFG og IGT, er forbundet med en markant øget risiko for udvikling af diabetes, skal det dog bemærkes, at flertallet i begge grupper ikke udvikler diabetes indenfor de følgende 5-10 år. Tilsvarende ses for HbA1c en stigende sandsynlighed for udvikling af diabetes med stigende værdier af HbA1c. Fremadrettet skal diagnosen diabetes som hovedregel stilles baseret på måling af HbA1c. Den diagnostiske test skal udføres på apparatur omfattet af en systematisk kvalitetssikring. Usikkerhed ved analysemetoderne Ud over sammenhængen med sendiabetiske komplikationer vurderede ekspertkomiteen også de tekniske fordele og ulemper ved hhv. FPG, glukosebelastningen og HbA1c. Selv om glukose er en veletableret analyse i samtlige laboratorier, så er analysen forbundet med betydelige fejlkilder. Glukosekoncentrationen i blodprøven falder typisk med ca. 0,5 mmol/l/ time fra prøven tages, til den køles ned på isvand, eller til plasma er frasepareret. Dette er en betydelig fejlkilde, når prøverne tages i en afdeling og transporteres til centrallaboratorium. Samtidig er både intra assay og inter assay variationen i glukosemålinger typisk på 2-5%, mens den intra-individuelle dag til dag variation på FPG er ca 10%, og på glukosebelastningen er ca %.» Måling af FPG er desuden vanskeliggjort af at individet, skal være fastende, hvorfor den kun kan udføres om morgenen. Glukosebelastningen anvendes i praksis relativt sjældent som diagnostisk test af praktiske og økonomiske grunde. For HbA1c måling er hovedproblemerne tilgængelighed, standardisering og kvalitet af analysen. I Danmark er dette sjældent et reelt problem, og såvel intra- som inter assay variationen er i dag lavere for HbA1c end for glukose, og den intraindividuelle dag til dag variation er stort set negligeabel. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen (2012). Anbefaling vedrørende diagnostik af diabetes mellitus med HbA1c. Januar 2012, J.nr. / /1 2. World Health Organization. (2011) Use of Glycated Haemoglobin (HbA1c) in the Diagnosis of Diabetes Mellitus Abbreviated Report of a WHO Consultation, Geneva, World Health Organization International Expert Committee (2009) International Expert Committee report on the role of the A1C assay in the diagnosis of diabetes. Diab Care 32: World Health Organization (1980). World Health Organization Expert Committee on Diabetes Mellitus: Second Report. Geneva, World Health Org., 1980 (Tech. Rep. Ser., no. 646) 5. Alberti KG, Zimmet PZ (1998) Definition, diagnosis and classification of diabetes mellitus and its complications. Part 1: diagnosis and classification of diabetes mellitus provisional reportof a WHO consultation. Diabet Med 15: Consensus Committee (2007). Consensus statement on the worldwide standardization of the hemoglobin A1C measurement: American Diabetes Association, European Association for the Study of Diabetes, International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine, and the International Diabetes Federation. Diabetes Care 30: Colagiuri S, Lee CMY, Wong TY, Balkau B, Shaw JE, Borch-Johnsen K (2011). Glycemic Thresholds for Diabetes-Specific Retinopathy: Implications for Diagnostic Criteria for Diabetes. Diabetes Care: 34; DECODE Study Group, on behalf of the European Diabetes Epidemiology Group (1999). Glucose tolerance and mortality: comparison of WHO and American Diabetes Association diagnostic criteria. Lancet;354: Khaw KT, Wareham N, Bingham S, Luben R, Welch A, Day N (2004) Association of hemoglobin A1c with cardiovascular disease and mortality in adults: the European prospective investigation into cancer in Norfolk. Ann Intern Med 141: På denne baggrund anbefalede ekspertkomiteen i anvendelse af HbA1c som primær diagnostisk test baseret på en diagnoseværdi på 6,5 % (48 mmol/ mol). Hvis HbA1c-måling ikke er tilgængelig, eller hvis testen ikke kan anvendes grundet særlige hemoglobinopatier, nylig blod-transfusion, uræmi eller hæmatologiske sygdomme med stærkt reduceret erytrocyt levetid, skal diagnosen stilles ved FPG eller glukosebelastning. Med hensyn til identifikation af individer i risiko for udvikling af diabetes anbefalede ekspertkomiteen, at se på risikoen som et kontinuum hvor risikovurderingen også baseres på andre risikofaktorer som familiær disposition, BMI, fysisk aktivitet, alder mv.. For den relativt lille gruppe med HbA1c fra 6,0 til 6,4 % vurderedes risikoen for udvikling af diabetes dog for så høj, at forbyggende tiltag er nødvendige uanset øvrige risikofaktorer for DM. WHO har i 2011 fulgt anbefalingerne fra ekspertkomiteen vedrørende brug af HbA1c som diagnostisk test med en grænse på 6,5% (48 mmol/mol). WHO har ikke givet anbefalinger vedrørende værdier under 6,5% i det de anfører, at der er mangel på viden vedrørende sammenhængen mellem HbA1c og risikoen for udvikling af diabetes 2. Nye diagnosekriterier praktiske konsekvenser Fremadrettet skal diagnosen diabetes som hovedregel stilles baseret på måling af HbA1c. Den diagnostiske test skal udføres på apparatur omfattet af en systematisk kvalitetssikring, og hos asymptomatiske individer skal diagnosen konfirmeres gennem fornyet måling. Ved begrundet mistanke om uræmi, hæmatologisk sygdom eller hæmoglobinopatier anvendes i stedet FPG eller glukosebelastning. Ved undersøgelse for gestationel diabetes anvendes uændret FPG og glukosebelastning efter gældende retningslinjer. Ved klare, kliniske symptomer kan diagnosen stilles på basis af symptomer samt et ikke-fastende plasma glukose på mindst 11,1 mmol/l. For personer med HbA1c under 6,5 % (48 mmol/mol) skal rådgivning individualiseres ud fra evt. tilstedeværelse af andre risikofaktorer, men jo højere HbA1c er, jo større er risikoen for udvikling af diabetes. Tilsvarende skal tid til næste undersøgelse for udvikling af diabetes tilpasses individuelt ud fra de samlede risiko-profil og vil typisk variere fra 1-5 år inden næste kontrol. «5 - NextLevel

5 Profil Sygeplejersken som rådgiver På Endokrinologisk ambulatorium i Viborg bliver patienterne ikke blot behandlet, men der bliver taget hånd om hele deres livssituation med alle gode og dårlige vaner At hjælpe mennesker med at leve en rimelig tilværelse på trods af en alvorlig sygdom. Det er kernen i jobbet som diabetessygeplejerske, og det som gør en positiv forskel på arbejdet. Det er de enige om, de fire sygeplejekolleger, som bemander Endokrinoligisk ambulatorium på Regionshospitalet Viborg. På Endokrinologisk Ambulatorium testes, rådgives og følges diabetespatienter, først og fremmest Type-1 patienter eller Type-2 patienter med komplikationer og dårlig regulering. Hele livet er med Og patienterne behandles ikke bare, de bydes også på en rådgivning omkring hele deres liv med sygdommen. Ambulatoriet er bemandet, så sygeplejerskerne bl.a. har en diætist og en fodterapeut som kolleger. En patient møder typisk ambulatoriet ved de kvartalsvise kontroller, eller når der en gang om året udarbejdes en status. Kvartalskontrollen tager udgangspunkt i en blodprøve for HbA1c, som analyseres på stedet, men kan også omfatte en øjenundersøgelse med øjenfoto samt en fodundersøgelse. Men næsten vigtigst af alt: vi taler med vores patienter om hele deres livssituation, fordi så mange faktorer kan påvirkes af diabetes. Typiske problemer, som kommer frem, er omkring alkohol, rejseaktivitet eller potens. Selve stikket med insulinsprøjten er heller ikke lige nemt for alle, og fordøjelsessystemet kan også volde kvaler, fortæller diabetessygeplejerske Bodil Hejlskov. Kollegaen Inger Olesen supplerer: Kommunikation er faktisk en meget stor del af vores job. Diabetes er ikke kun et spørgsmål om medicin, men er afhængig af hele den måde, patienten lever sit liv på. Derfor lægger vi vægt på at være konkrete, så det er synligt for patienten, hvad vedkommende selv 7 - NextLevel To minutter fra blodprøvesvar til patientjournal. Så hurtigt får diabetessygeplejerske Inger Olesen resultatet af HbA1canalysen Vi er glade for vores job, fordi det handler om kommunikation og giver mere perspektiv for patienterne end mange andre sygeplejerskefunktioner, siger kollegerne på Diabetesambulatoriet samstemmende. kan gøre. Hvilke vaner og uvaner der skal arbejdes med. Vi gør klart for patienten, at han eller hun selv har et ansvar for at få vores anbefalinger integreret i sit liv, understreger hun. Online analyse Selve analysen af patienternes blodprøve foregår i ambulatoriet, så resultaterne foreligger med det samme. Præcise oplysninger om HbA1c, populært kaldet langtidsblodsukkeret, er helt afgørende for at kunne behandle og rådgive. Her i Viborg er analyseinstrumenterne online efter de nyeste principper: Der går kun to minutter fra selve målingen er afsluttet, til resultatet står i patientens journal, oplyser Lisbeth Søttrup fra Klinisk Biokemisk Afdeling. Hun er ansvarlig for decentralt placeret laboratorieudstyr. At Ambulatoriets 5 DCA Vantage instrumenter er blevet online (3 på Endokrinologisk ambulatorieum i Viborg og 2 på Endokrinologisk ambulatorium i Skive), har betydet en lettelse i arbejdsgangen for både Klinisk Biokemisk Afdeling og for Endokrinologisk ambulatorium, som slipper for både rekvirering og manuel indtastning af resultater. Systemet er rygraden i ambulatoriet, fordi det er hurtigt og sikkert. Patienternes CPR-nummer kan scannes ind i analyseapparatet og udelukker dermed de forvekslingsmuligheder, som kan forekomme ved manuel indtastning. Kvalitetssikringen omfatter også løbende test af udstyret inklusive månedlige parallelprøver overfor laboratoriets HbA1c metode. Klinisk Biokemisk afdeling foretager også afprøvning af de reagenser, som anvendes på udstyret, når et nyt reagens lot tages i brug. Den hurtige analyse af HbA1c er først og fremmest til gavn for patienten, fordi alle fagpersonerne i ambulatoriet med det samme får adgang til resultatet i patientens journal. Det vil sige, at læger, sygeplejersker og f.eks. diætisten kan rådgive direkte på stedet, uden at patienten får ventetid eller skal have en ny mødetid. Selve det tætte samarbejde mellem patient og ambulatorium adskiller i det hele taget jobbet som diabetessygeplejerske fra mange andre sygeplejefunktioner. Vi føler os faktisk mere som diabetes-coach end som sygeplejersker, siger de samstemmende. Diabetesskolen At leve med diabetes Type-2 er ofte et spørgsmål om livsstil. Og som patient må man beslutte sig for nogle valg i tilværelsen. På Endokrinologisk ambulatorium i Viborg giver man patienterne et aktivt værktøj, der hjælper med disse valg. Man har nemlig oprettet en Diabetesskole. Her møder patienterne f.eks. læge, fysioterapeuter, diætist og sygeplejerske, som fortæller dem om behandling og især forebyggelse. Der tages generelt udgangspunkt i principperne fra KRAM, de gode råd om kost, rygning, alkohol og motion. Her får alle mulighed for at udarbejde en konkret plan for ændringer i deres liv, som de kan gennemføre, fortæller diabetessygeplejerske Dorte Nørgaard. Hendes erfaring er, at de svære valg bliver lettere for den enkelte at tage, når orienteringen bliver struktureret i form af Diabetesskolen. Hver klasse i skolen er på 12 personer, og undervisningen tager 3 dage. Vidste du at... I gamle dage stillede lægen diagnosen Diabetes ved simpelthen at smage på patientens urin.var den sød havde patienten diabetes. Kilde: Alternativ info

6 On the Road En særlig bus på en særlig mission Gennem bussens aktiviteter er der blevet udført mere end blodsukkermålinger og HbA1c-test. Louise Bjerregård Nielsen, Projektleder, Novo Nordisk 9 forslag til en sundere livsstil Diabetes på verdensplan Maden er et af de vigtigste elementer i behandlingen af type 2 diabetes. For overvægtige med type 2 diabetes kan et vægttab, stort eller lille, bedre blodsukkerniveauet, kolesterolniveauet og blodtrykket. Maden er på linie med de kostråd, som anbefales til alle: en fedtfattig kost med masser af grøntsager, frugt og fibre. Her er nogle forslag til, hvad du kan gøre. I 2025 forventes det, at 350 millioner mennesker har diabetes 1 million amputationer hvert år, skyldes diabetes investeringer i tildig diagnosticering og forebyggelse vil kunne give betydelige økonomiske besparrelser 1/4 af alle lande i verden har ikke en strategi for diabetes-området Kilde: International Diabetes Federation Spis 3-6 måltider om dagen Vælg det sunde fedt og måske lidt mindre af det Spis flere fibre: groft brød, brød med kerner, bønner, linser mv. Spis grøntsager og frugt hver dag, mindst 600 g Spis fisk og skaldyr Drik eller spis 4-5 dl magre mælkeprodukter om dagen Begræns indtagelsen af alkohol og sukker Dyrk regelmæssig motion Hvis du ryger - prøv at stoppe Kilde: Steno Diabetes Center En onsdag i september 2006 trillede et gigantisk køretøj op foran Clarion Hotel i anledning af den europæiske diabeteskongres, EASD, i København. Køretøjet blev senere kendt som Novo Nordisks Changing Diabetes Bus. En rullende udstilling og klinik som skulle rejse verden rundt - fra Europa i nord til Afrika i syd, fra Nordamerika i vest til Asien i øst - og skabe opmærksomhed om diabetes, forebyggelse og vigtigheden af at blive diagnosticeret så tidligt som muligt. Hvis vi skal bekæmpe denne verdensomspændende epidemi, er det ikke nok at fokusere på forebyggelse, diagnosticering og behandlingsmetoder. Vi er også nødt til at skabe øget opmærksomhed om diabetes og dens alarmerende sociale, humanitære og økonomiske følger, sagde Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk på pressemødet den 13. september Changing Diabetes Bussen blev lanceret som et led i Novo Nordisks støtte til den internationale diabetesforening IDFs kampagne om at få sat diabetes på FNs dagsorden. En kampagne, der resulterede i vedtagelsen af en FN resolution for diabetes i december grundelse for initiativets navn tilbage i 2006 og tilføjede: Vi inviterer alle interesserede indenfor i vores bus, så de kan lære mere om diabetes, særligt type 2 diabetes. En ikke helt almindelig bus Folk kan komme ind i en bus, mens en lastbil transporterer varer, gav Charlotte Ersbøll, direktør for Global Stakeholder Engagement i Novo Nordisk, som be- På baggrund af data fra disse sundhedstjek, udviklede Novo Nordisk og Steno Diabetes Center lande-specifikke spørgeskemaer, der med udgangspunkt i risiko faktorer kan bruges til at vurdere, om 9 - NextLevel Siden 2006 har Changing Diabetes Bussen gjort stop ved offentlige pladser og torve, foran virksomheder og udenfor shopping centre i 35 lande og tilbudt forbipasserende information og aktiviteter med fokus på diabetes og sund livsstil. Flere og flere mennesker over hele verden udvikler type 2 diabetes, men hvad ikke alle ved er, at livsstilsvalg kan spille en rolle i forebyggelsen af sygdommen. Derfor tilbød bussen aktiviteter som sundhedstjek, konsultation med en diætist, lynkursus i tilberedning af en sund frokost og inspiration til en mere aktiv livsstil. For et par år siden introducerede Novo Nordisk et udvidet sundhedstjek i samarbejde med Steno Diabetes Center, der omfattede HbA1c, blodtryk, BMI, hofteog taljemål, kolesterol og diabetisk retinopati (øjensygdom). man har diabetes eller har høj risiko for at udvikle diabetes, før en diabetes test. Novo Nordisk håber, at Changing Diabetes Bussens aktiviteter har inspireret og skabt vilje til forandring og handling hos de mange mennesker, der har besøgt bussen gennem tiden. På det sunde spor Missionen fortsætter I løbet af de fem år Changing Diabetes bussen var på vejen, blev mennesker testet for diabetes, og Novo Nordisk nåede ud til millioner af mennesker med vigtig information om diabetes gennem medierne. Der var enorm interesse for at få målt HbA1c, og tv-stationerne rapporterede flittigt i løbet af ugen. På trods af bussens success, valgte Novo Nordisk at stille den i garagen i efteråret Men Novo Nordisks indsats for at skabe mere opmærksomhed omkring diabetes stopper ikke. Lokale Changing Diabetes Busser drevet af Novo Nordisks datterselskaber i Kina, Algeriet, Rusland, Sydafrika og Indien fortsætter arbejdet. Analyseudstyr fra Siemens var i centrum, da Diabetesforeningen i en uge i april tilbød hundredevis af danskere et helbredstjek. Foreningen havde lagt et nyt spor på Københavns Hovedbanegård, nemlig sundhedssporet, og de besøgende kunne prøve sund mad og ikke mindst få målt deres HbA1c. På Hovedbanegården var der lange køer af ventende, som ville have et tjek, men selve ekspeditionen gik hurtigt på grund af Siemens DCA Vantage instrumenterne, som ses på billedet nederst til venstre. Diabetesforeningens stand vakte kæmpe opmærksomhed, og der blev bragt en lang række artikler og tv-indslag i ugens løb.

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000.

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Dato: 23. april 2013 Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Siemens Healthcare Diagnostics er glade for at kunne introducere en ny anvendelse af Hæmoglobin A1c reagenset til DCA

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 Systolisk blodtryk (mmhg) Diastolisk blodtryk (mmhg) Udfyld dette spindelvæv og få overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på for at

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Kost, kræft og helbred Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Fokusområder og mærkesager for strategiperioden

Fokusområder og mærkesager for strategiperioden Fokusområder og mærkesager for strategiperioden 2014-16 Et fokusområde er et overordnet sundhedspolitisk tema, som Diabetesforeningen finder særlig vigtigt. En mærkesag er mere konkret og målbar. Foreningen

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Den fynske model for diabetesbehandling

Den fynske model for diabetesbehandling Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes

Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes Annesofie L. Jensen Klinisk sygeplejespecialist, ph.d., anejns@rm.dk Medicinsk Endokrinologisk afd., Aarhus Universitetshospital

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Hvordan står det til med den psykosociale sundhed blandt personer med diabetes og deres familier?

Hvordan står det til med den psykosociale sundhed blandt personer med diabetes og deres familier? Hvordan står det til med den psykosociale sundhed blandt personer med diabetes og deres familier? Resultater fra det internationale DAWN2 studie København, 15. November 2013 Ingrid Willaing, Steno Diabetes

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes Sammenhæng i diabetesbehandlingen Ole Hother-Nielsen Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Diabetes - en kronisk sygdom Livslangt forløb

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere