Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes"

Transkript

1 Vitenskapelig artikkel Vitenskapelig artikkel Siemens Hovedkontor Internationalt Siemens Healthcare Hovedkontor Internationalt Siemens AG Wittelsbacherplatz 2 D Munich Germany Siemens AG Healthcare Sector Henkestrasse 127 D Erlangen Germany Telephone: Lokal kontaktinformation Siemens Healthcare Diagnostics Borupvang Ballerup Danmark Telefon: NextLevel Siemens Healthcare Diagnostics 5. udgave. Sommer 2012 Answers for life Siemens Healthcare Diagnostics. Issue no 36. Trykt i Danmark Siemens Healthcare Diagnostics Inc. tilbyder et bredt udvalg af resultatorienterede instrumentløsninger, som er effektive hjælpemidler ved diagnostisering, overvågning og behandling af sygdomme. Vores produkter og tjenester kombinerer videnskab, teknik og praktisk anvendelighed, samt giver læger de vigtige oplysninger de har brug for til at give patienter bedre behandling overalt i verden. Alle associerede mærker er mærkevarer registreret af Siemens Healthcare Diagnostics. Alle andre varemærker tilhører det firma, som har registreret varemærket som sit eget. Global Division Siemens Healthcare Diagnostics Inc Deerfield Road Deerfield, IL USA Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes Profil Endokrinologisk afdeling på Viborg Sygehus On the Road Changing Diabetes bussen 2 - NextLevel 3 - NextLevel

2 Leder Historie I følge Diabetesforeningen udgør Type 2 diabetikere ca. 80% af den samlede gruppe diabetikere. Kære Læser Velkommen til det 5. nummer af vores Temamagasin, NextLevel. Dette nummer har fokus på Diabetes, hvor emner lige fra oplysning og diagnosticering til patientbehandling bliver berørt. Kalender Webinars Tilmelding til webinarer foregår via invitation udsendt pr. mail eller post fra Siemens. Er du interesseret i at modtage en invitation til webinars, så send os en mail på siemens.com. Afholdte webinars kan findes i arkivet via linket på under E-learning og Webinar. I januar 2012 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en ny anbefaling efter drøftelser i Diabetesstyregruppen og høring i relevante videnskabelige selskaber, om at HbA1c fremover anvendes til diagnosticering af Type 2 Diabetes i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO og EASD. Med den nye metode til at diagnosticere Type 2 Diabetes undgår man, at patienten skal faste før målingen. Endvidere er der ingen døgnvariation i måleresultaterne, og patienten kan i mange tilfælde få resultatet af undersøgelsen med det samme. I følge Diabetesforeningen udgør Type 2 diabetikere ca. 80% af den samlede gruppe diabetikere. Det svarer til ca Danske og internationale arrangementer 19th int. Symp. on Regulatory Peptides august, KU LIFE Bioanalytikersymposium september. Middelfart DEKS september, Kolding Medicoteknisk årsmøde september, Brædstrup danskere, og man regner med, at lige så mange går rundt med en uopdaget Type 2 Diabetes. Siemens markedsfører HbA1c-metoden på flere forskellige analyseplatforme inklusiv på POC-instrumentet DCA Vantage. God læselyst. Med venlig hilsen Birgit Eskildsen Direktør Immunkemi/Klinisk Kemi/IDD Brugermøde september 2012, Kolding FSAIO Efterårstemadag 5. oktober, København FS Kis oktober, Faaborg Lægedage november LSB Kongres november, Middelfart NextLevel udgives af: Siemens Healthcare Diagnostics, Danmark Redaktion: Merete Askestad, Rikke Pedersen Artiklerne i NextLevel afspejler ikke nødvendigvis Siemens Healthcare Diagnostics holdninger. Diabetes Chef, cand.scient., ph.d. Malene Bagger, Diabetesforeningen, Forskning & Viden Der findes flere forskellige typer diabetes. De to mest almindelige er type 1-diabetes og type 2-diabetes. Derudover findes type 1½-diabetes (udgør ca. 10% af alle diabetestilfælde), graviditetsdiabetes og forskellige ekstremt arvelige typer, som udgør en meget lille del af det totale antal diabetikere. Alle typer diabetes har det tilfælles, at sukkerindholdet i blodet er forhøjet, fordi glukosen i blodet - af forskellige omstændigheder - ikke kan optages i muskelcellerne. I Danmark har mennesker fået diagnosen diabetes. Ca. 10 % af disse har type 1-diabetes og resten primært type 2-diabetes. Ydermere peger studier på, at omkring danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, og at ca danskere har prædiabetes. På verdensplan er forekomsten af diabetes voldsomt stigende og i dag er 366 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes størstedelen af disse i lande som bl.a. Afrika og Indien. I Afrika dør flere mennesker af diabetes end af HIV/ aids, malaria og tuberkulose tilsammen. Diabetes er ikke kun en stor byrde for den ramte person og familien, men også for alle landes sundhedsbudgetter. Type 1-diabetes Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor de insulinproducerende betaceller i pancreas går til grunde. Type 1-diabetes debuterer typisk i barne- og ungdomsårene, men man ser dog også enkelte tilfælde af debut i en højere alder. Årsagen til type 1-diabetes kendes ikke, og sygdommen kan derefter ikke forebygges. Der er forskellige hypoteser om årsagen til sygdommen. En af disse hypoteser Insulinproducerence Beta celle er D-vitaminmangel. Denne hypotese skyldes bl.a., at prævalensen af sygdommen stiger med afstanden fra ækvator. Man har også set, at det gennemsnitlige D-vitaminniveau i nogle diabetespopulationer er lavere end i gennemsnitsbefolkningen. Man har dog ikke kunne finde en direkte sammenhæng mellem D-vitaminindhold og risiko for type 1-diabetes. En anden hypotese er, at vi lever alt for sterilt, således at immunsystemet ikke lærer at reagere korrekt. Denne hypotese er bl.a. opstået, fordi studier har vist, at i en population af børn født ved kejsersnit er der større prævalens af type 1-diabetes sammenlignet med en population af børn født gennem fødselskanalen. Heller ikke her er der dog en klar sammenhæng. Også hypoteser om vira og bakterier bliver undersøgt, ligesom gluten har vist sig at kunne spille en rolle. Sandheden er nok, at det ikke blot er én enkelt faktor, som er ansvarlig for udviklingen, men et samspil af faktorer og at sammensætningen af disse kan variere fra person til person. Arveligheden ved type 1-diabetes er lav, ca. 5 %. I langt de fleste familier er der ikke andre, der har diabetes, men der er dog enkelte familier, hvor prævalensen er meget høj. I disse familier er det en helt bestemt genvariant, der dominerer. Når type 1-diabetes debuterer, er man ikke i tvivl om at noget er galt. Symptomerne er ekstrem tørst og tissetrang, influenzasymptomer og træthed. Når et barn rammes med diabetes, bliver hele familien ramt. Det er ikke ualmindeligt at der skal måles blodsukker gange i døgnet (også om natten). Derefter skal der tages stilling til regulering med insulin eller mad ud fra blodsukkerkoncentrationen, hvad og hvornår der skal spises, og om barnet skal være fysisk aktiv. Mange familier fortæller dog, at den skemalagte hverdag bliver mindre kontrolleret, hvis der behandles med insulinpumpe frem for insulinpen. Type 2-diabetes Type 2-diabetes er en meget arvelig sygdom. Hvis én forælder har sygdommen, er risikoen for selv at få det øget med 40 %, hvis begge forældre har sygdommen er risikoen øget med %. Selvom Type 2-diabetes er en meget arvelig sygdom. Hvis én forælder har sygdommen, er risikoen for selv at få det øget med 40 %, hvis begge forældre har sygdommen er risikoen øget med %. sygdommen er meget arvelig, er det ofte en uhensigtsmæssig livsstil, der får sygdommen til at bryde ud, hvilket bl.a. ses af at 80 % af type 2-diabetikere er overvægtige. Er den genetiske disposition meget stærk, kan slanke og fysisk aktive mennesker dog godt udvikle sygdommen. Sygdommen debuterer som regel i voksenårene, men man ser dog flere og flere unge, der udvikler sygdommen. I Danmark har blot ca. 25 børn og unge type 2-diabetes, mens knap har type 1-diabetes. Helt anderledes ser det ud i andre dele af verden: i nogle amerikanske stater er der flere unge med type 2-diabetes end med type 1-diabetes. Type 2-diabetes opstår, fordi insulin ikke længere virker optimalt på muskelcellerne, så de kan optage glukose fra blodet. Kroppen prøver derfor at kompensere ved at producere endnu mere insulin. Efterhånden kan pancreas blive udtrættet, og insulinproduktionen falder. Sygdommen kan være mange år om at udvikle sig, og op mod halvdelen af alle type 2-diabetikere har allerede én eller flere følgesygdomme på diagnosetidspunktet. Symptomerne på type 2-diabetes er hyppig vandladning og tørst, kløe, infektioner, træthed, føleforstyrrelser, synsforstyrrelser, sår der ikke vil hele, paradentose. I øvrigt skal man være opmærksom på om andre i familien har type 2-diabetes pga. den store arvelighed.» 1- NextLevel 2 - NextLevel

3 Historie Følgesygdomme Når kroppen igennem mange år er udsat for en forhøjet koncentration af glukose i blodet, sker der skade på vævet specielt på nervevæv og blodkar. Typisk vil det være fra de mindste blodkar, man først ser symptomer fx fra øjne og nyrer senere fra de større kar. Når nerverne beskadiges, giver det symptomer som manglende følesans og/eller smerter. Tilsammen kan skader på nerve og blodkar give en lang række følgesygdomme: Hjertekarsygdom Nervebetændelse Problemer med øjnene, som i yderste konsekvens kan føre til blindhed Problemer med nyrerne, som i yderste konsekvens kan føre til nyresvigt Fodsår, som i yderste konsekvens kan føre til amputation Skader på bindevæv, som kan give ledstivhed Paradentose (tandkødsbetændelse) Gastroparese (hyppig ufrivillig diarré) Gustatorisk svedudbrud (voldsomt svedudbrud i forbindelse med fødeindtag) Sexuelle komplikationer (impotens hos mænd og tørhed i skeden hos kvinder) Videnskabelig artikel HbA1c Fremtidens diagnostiske test ved Diabetes Knut Borch-Johnsen Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet. Institut for Sundhedstjenesteforskning Fremtiden Der forskes intensivt i at finde en kur til type 1-diabetes. De fleste forskere er enige om, at stamceller sandsynligvis kommer til at betyde meget. Selvom forskerne kan dyrke betaceller i laboratoriet, dræber immunforsvaret stadig cellerne, når de bliver sprøjtet ind i kroppen. Patienten kan få immunsupprimerende medicin, men bivirkningerne er meget ubehagelige, så det er ikke en løsning. Man har forsket i at indkapsle betaceller på en sådan måde at, den producerede insulin kan komme ud, men immunforsvaret kan ikke gå til angreb på cellerne. Man har fx prøvet at indkapsle cellerne i GoreTex og andre materialer. Der er stadig lang vej, før stamcelleterapi er en realitet. Et andet område hvor der forskes intensivt, er i udviklingen af en kunstig pancreas. Altså et system hvor en kontinuerlig blodsukkermåler og en insulinpumpe - evt. på sigt også indeholdende glukagon arbejder så præcist sammen via en computer, at patienten ikke selv skal korrigere apparaterne. Visionen for denne behandlingsform er, at det fylder så lidt og virker så præcist, at det kan indopereres. Men dette ligger også langt ude i fremtiden. Den største indsats ligger derfor i dag i at forebygge type 2-diabetes. Vægttab reducerer risikoen for type 2-diabetes, ligesom motion og sund mad. Tidlig opsporing af dem der enten har type 2-diabetes eller prædiabetes, er også vigtigt for at komme i optimal behandling så tidligt som muligt i forløbet. Har man nogle af ovennævnte symptomer, bør man gå til lægen og få målt sit blodsukker. Diabetesforeningen har en risikotest liggende på hjemmesiden, hvor man kan se, hvor stor ens risiko er for at udvikle type 2-diabetes. «http://www.diabetes.dk/aktuelt/kampagne_-_maal_din_risiko/test_dig_selv. aspx Med virkning fra marts 2012 har Sundhedsstyrelsen meddelt, at diagnosen Diabetes Mellitus som hovedregel skal stilles ved måling af HbA1c, mens faste plasma glukose og den orale glukosebelastning reserveres til særligt udvalgte grupper1. Ændringen er en naturlig konsekvens af en WHO-rapport fra og anbefalingerne fra den arbejdsgruppe som det Europæiske og det Amerikanske diabetesselskab (hhv. EASD og ADA) nedsatte og som offentliggjorde deres anbefalinger i Selv om Danmark således følger internationale anbefalinger, har de været mødt af kritiske røster, ikke mindst fordi ændringerne opfattes som en meget radikal ændring i forhold til de eksisterende retningslinjer. Indtil nu har diagnosen diabetes været stillet baseret på måling af faste plasma glukose eller en oral glukosebelastning. Det var dog først i 1980, at der gennem WHO blev fastlagt internationalt gældende kriterier for diagnosekriterier og klassifikationskriterier4. Før dette varierede glukosebelastningen fra 50g til 100g, og der var ingen enighed om, hvilke glukoseniveauer der definerede tilstanden diabetes. Siden 1980 er såvel diagnosekriterier som klassifikationssystem blevet ændret flere gange, og i 1997 anbefalede ADA reelt ophør af anvendelsen af glukosebelastningen som diagnostisk test5. Brugen af HbA1c som diagnostisk test var i 1980 helt uaktuel, da analysen kun var tilgængelig i ganske få laboratorier. Ved de efterfølgende revisioner af diagnosekriterierne frem til revisionen i 2005 var der fortsat så store standardiseringspro- 3 - NextLevel blemer med analysen, at anvendelse til diagnostiske formål ikke kom på tale. I 2007 publicerede International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine i samarbejde med EASD, ADA og International Diabetes Federation en konsensusrapport om standardisering af HbA1c-målingen6. Hermed var vejen åbnet for, at EASD og ADA kunne nedsætte en ekspertgruppe til vurdering af, om HbA1c kunne anvendes som diagnostisk test ved diabetes. Arbejdsgruppen skulle besvare følgende spørgsmål: Hvilken af de tre diagnostiske test: FPG, OGTT og HbA1c prædikterer bedst? Udvikling af diabetisk retinopati (diabetisk øjensygdom) Udvikling af hjerte-kredsløbssygdom Senere udvikling af diabetes Hvis diagnosen diabetes skal stilles på basis af HbA1c, hvilken HbA1c-værdi skal da definere skæringspunktet for diabetes? Hvorledes skal en evt. risiko-gruppe (modsvarende de nuværende grupper nedsat glukosetolerance (IGT) og Impaired Fasting Glucose (IFG)) afgrænses, hvis HbA1c anvendes som diagnosekriterium? I arbejdet benyttede arbejdsgruppen sig både af allerede publicerede data og af data samlet fra befolkningsstudier fra en lang række lande fra Europa, Asien, Australien, Afrika og Amerika. Det blev meget hurtigt klart, at uanset hvilket skæringspunkt man måtte vælge for HbA1c, så ville diagnosticering ba- seret på HbA1c ikke identificere præcist de samme individer som de to tidligere kendte diagnosekriterier. Problemstillingen var dog velkendt, idet FPG og 2-timers værdien ved glukosebelastningen heller ikke identificerer de samme personer. Dette er dog i realiteten ikke et KLINISK relevant problem. Det centrale spørgsmål er hvilken af de potentielle diagnostiske test der bedst identificerer individer i risiko for udvikling af komplikationer til diabetes. Diabetisk Retinopati Baseret på de tidligere nævnte befolkningsstudier inkluderet i DETECT-2 studiet, hvor der også var foretaget systematisk screening for diabetisk øjensygdom, blev der gennemført en analyse af sammenhængen mellem hhv. faste plasma glukose, 2-timers værdien for en glukosbelastning og HbA1c-målingen på den ene side og tilstedeværelse af diabetisk øjensygdom på den anden side (fig.1), Analysen viste, at HbA1c er den parameter, som mest præcist er associeret med tilstedeværelse af diabetisk øjensygdom, og at tilstedeværelse af sikker diabetisk retinopati begyndte at stige ved HbA1cværdier omkring 6,5% (48 mmol/mol)7. Hjerte-kredsløbssygdom Tidligere studier fra DECODE-studiet har vist8, at udvikling af hjerte-kredsløbssygdom (CVD) er tæt koblet til 2-timersværdien ved en glukosebelastning, mens FPG langt dårligere prædikterer udvikling af CVD. Dette var en stærkt medvirkende faktor til at WHO i 1998 valgte,» 4 - NextLevel

4 Videnskabelig artikel at fastholde glukosebelastningen som diagnostisk test. Efterfølgende studier har vist, at HbA1c prædikterer udvikling af CVD over hele spekteret fra klart normale HbA1c-værdier og langt ind i det diabetiske område 9. Udvikling af diabetes Udtrykket præ-diabetes bruges ofte som fællesbetegnelse for grupperne nedsat glukosetolerance (IGT) og Impaired Fig. 1. Prævalens af diabetisk retinopati i relation til faste plasma glukose (FPG), glukosebelastning (2hPG) og HbA1c. (Ref. 7) Fasting Glycaemia (IFG) og antyder dermed, at der er tale om forstadier til diabetes. Selv om begge, både IFG og IGT, er forbundet med en markant øget risiko for udvikling af diabetes, skal det dog bemærkes, at flertallet i begge grupper ikke udvikler diabetes indenfor de følgende 5-10 år. Tilsvarende ses for HbA1c en stigende sandsynlighed for udvikling af diabetes med stigende værdier af HbA1c. Fremadrettet skal diagnosen diabetes som hovedregel stilles baseret på måling af HbA1c. Den diagnostiske test skal udføres på apparatur omfattet af en systematisk kvalitetssikring. Usikkerhed ved analysemetoderne Ud over sammenhængen med sendiabetiske komplikationer vurderede ekspertkomiteen også de tekniske fordele og ulemper ved hhv. FPG, glukosebelastningen og HbA1c. Selv om glukose er en veletableret analyse i samtlige laboratorier, så er analysen forbundet med betydelige fejlkilder. Glukosekoncentrationen i blodprøven falder typisk med ca. 0,5 mmol/l/ time fra prøven tages, til den køles ned på isvand, eller til plasma er frasepareret. Dette er en betydelig fejlkilde, når prøverne tages i en afdeling og transporteres til centrallaboratorium. Samtidig er både intra assay og inter assay variationen i glukosemålinger typisk på 2-5%, mens den intra-individuelle dag til dag variation på FPG er ca 10%, og på glukosebelastningen er ca %.» Måling af FPG er desuden vanskeliggjort af at individet, skal være fastende, hvorfor den kun kan udføres om morgenen. Glukosebelastningen anvendes i praksis relativt sjældent som diagnostisk test af praktiske og økonomiske grunde. For HbA1c måling er hovedproblemerne tilgængelighed, standardisering og kvalitet af analysen. I Danmark er dette sjældent et reelt problem, og såvel intra- som inter assay variationen er i dag lavere for HbA1c end for glukose, og den intraindividuelle dag til dag variation er stort set negligeabel. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen (2012). Anbefaling vedrørende diagnostik af diabetes mellitus med HbA1c. Januar 2012, J.nr. / /1 2. World Health Organization. (2011) Use of Glycated Haemoglobin (HbA1c) in the Diagnosis of Diabetes Mellitus Abbreviated Report of a WHO Consultation, Geneva, World Health Organization International Expert Committee (2009) International Expert Committee report on the role of the A1C assay in the diagnosis of diabetes. Diab Care 32: World Health Organization (1980). World Health Organization Expert Committee on Diabetes Mellitus: Second Report. Geneva, World Health Org., 1980 (Tech. Rep. Ser., no. 646) 5. Alberti KG, Zimmet PZ (1998) Definition, diagnosis and classification of diabetes mellitus and its complications. Part 1: diagnosis and classification of diabetes mellitus provisional reportof a WHO consultation. Diabet Med 15: Consensus Committee (2007). Consensus statement on the worldwide standardization of the hemoglobin A1C measurement: American Diabetes Association, European Association for the Study of Diabetes, International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine, and the International Diabetes Federation. Diabetes Care 30: Colagiuri S, Lee CMY, Wong TY, Balkau B, Shaw JE, Borch-Johnsen K (2011). Glycemic Thresholds for Diabetes-Specific Retinopathy: Implications for Diagnostic Criteria for Diabetes. Diabetes Care: 34; DECODE Study Group, on behalf of the European Diabetes Epidemiology Group (1999). Glucose tolerance and mortality: comparison of WHO and American Diabetes Association diagnostic criteria. Lancet;354: Khaw KT, Wareham N, Bingham S, Luben R, Welch A, Day N (2004) Association of hemoglobin A1c with cardiovascular disease and mortality in adults: the European prospective investigation into cancer in Norfolk. Ann Intern Med 141: På denne baggrund anbefalede ekspertkomiteen i anvendelse af HbA1c som primær diagnostisk test baseret på en diagnoseværdi på 6,5 % (48 mmol/ mol). Hvis HbA1c-måling ikke er tilgængelig, eller hvis testen ikke kan anvendes grundet særlige hemoglobinopatier, nylig blod-transfusion, uræmi eller hæmatologiske sygdomme med stærkt reduceret erytrocyt levetid, skal diagnosen stilles ved FPG eller glukosebelastning. Med hensyn til identifikation af individer i risiko for udvikling af diabetes anbefalede ekspertkomiteen, at se på risikoen som et kontinuum hvor risikovurderingen også baseres på andre risikofaktorer som familiær disposition, BMI, fysisk aktivitet, alder mv.. For den relativt lille gruppe med HbA1c fra 6,0 til 6,4 % vurderedes risikoen for udvikling af diabetes dog for så høj, at forbyggende tiltag er nødvendige uanset øvrige risikofaktorer for DM. WHO har i 2011 fulgt anbefalingerne fra ekspertkomiteen vedrørende brug af HbA1c som diagnostisk test med en grænse på 6,5% (48 mmol/mol). WHO har ikke givet anbefalinger vedrørende værdier under 6,5% i det de anfører, at der er mangel på viden vedrørende sammenhængen mellem HbA1c og risikoen for udvikling af diabetes 2. Nye diagnosekriterier praktiske konsekvenser Fremadrettet skal diagnosen diabetes som hovedregel stilles baseret på måling af HbA1c. Den diagnostiske test skal udføres på apparatur omfattet af en systematisk kvalitetssikring, og hos asymptomatiske individer skal diagnosen konfirmeres gennem fornyet måling. Ved begrundet mistanke om uræmi, hæmatologisk sygdom eller hæmoglobinopatier anvendes i stedet FPG eller glukosebelastning. Ved undersøgelse for gestationel diabetes anvendes uændret FPG og glukosebelastning efter gældende retningslinjer. Ved klare, kliniske symptomer kan diagnosen stilles på basis af symptomer samt et ikke-fastende plasma glukose på mindst 11,1 mmol/l. For personer med HbA1c under 6,5 % (48 mmol/mol) skal rådgivning individualiseres ud fra evt. tilstedeværelse af andre risikofaktorer, men jo højere HbA1c er, jo større er risikoen for udvikling af diabetes. Tilsvarende skal tid til næste undersøgelse for udvikling af diabetes tilpasses individuelt ud fra de samlede risiko-profil og vil typisk variere fra 1-5 år inden næste kontrol. «5 - NextLevel

5 Profil Sygeplejersken som rådgiver På Endokrinologisk ambulatorium i Viborg bliver patienterne ikke blot behandlet, men der bliver taget hånd om hele deres livssituation med alle gode og dårlige vaner At hjælpe mennesker med at leve en rimelig tilværelse på trods af en alvorlig sygdom. Det er kernen i jobbet som diabetessygeplejerske, og det som gør en positiv forskel på arbejdet. Det er de enige om, de fire sygeplejekolleger, som bemander Endokrinoligisk ambulatorium på Regionshospitalet Viborg. På Endokrinologisk Ambulatorium testes, rådgives og følges diabetespatienter, først og fremmest Type-1 patienter eller Type-2 patienter med komplikationer og dårlig regulering. Hele livet er med Og patienterne behandles ikke bare, de bydes også på en rådgivning omkring hele deres liv med sygdommen. Ambulatoriet er bemandet, så sygeplejerskerne bl.a. har en diætist og en fodterapeut som kolleger. En patient møder typisk ambulatoriet ved de kvartalsvise kontroller, eller når der en gang om året udarbejdes en status. Kvartalskontrollen tager udgangspunkt i en blodprøve for HbA1c, som analyseres på stedet, men kan også omfatte en øjenundersøgelse med øjenfoto samt en fodundersøgelse. Men næsten vigtigst af alt: vi taler med vores patienter om hele deres livssituation, fordi så mange faktorer kan påvirkes af diabetes. Typiske problemer, som kommer frem, er omkring alkohol, rejseaktivitet eller potens. Selve stikket med insulinsprøjten er heller ikke lige nemt for alle, og fordøjelsessystemet kan også volde kvaler, fortæller diabetessygeplejerske Bodil Hejlskov. Kollegaen Inger Olesen supplerer: Kommunikation er faktisk en meget stor del af vores job. Diabetes er ikke kun et spørgsmål om medicin, men er afhængig af hele den måde, patienten lever sit liv på. Derfor lægger vi vægt på at være konkrete, så det er synligt for patienten, hvad vedkommende selv 7 - NextLevel To minutter fra blodprøvesvar til patientjournal. Så hurtigt får diabetessygeplejerske Inger Olesen resultatet af HbA1canalysen Vi er glade for vores job, fordi det handler om kommunikation og giver mere perspektiv for patienterne end mange andre sygeplejerskefunktioner, siger kollegerne på Diabetesambulatoriet samstemmende. kan gøre. Hvilke vaner og uvaner der skal arbejdes med. Vi gør klart for patienten, at han eller hun selv har et ansvar for at få vores anbefalinger integreret i sit liv, understreger hun. Online analyse Selve analysen af patienternes blodprøve foregår i ambulatoriet, så resultaterne foreligger med det samme. Præcise oplysninger om HbA1c, populært kaldet langtidsblodsukkeret, er helt afgørende for at kunne behandle og rådgive. Her i Viborg er analyseinstrumenterne online efter de nyeste principper: Der går kun to minutter fra selve målingen er afsluttet, til resultatet står i patientens journal, oplyser Lisbeth Søttrup fra Klinisk Biokemisk Afdeling. Hun er ansvarlig for decentralt placeret laboratorieudstyr. At Ambulatoriets 5 DCA Vantage instrumenter er blevet online (3 på Endokrinologisk ambulatorieum i Viborg og 2 på Endokrinologisk ambulatorium i Skive), har betydet en lettelse i arbejdsgangen for både Klinisk Biokemisk Afdeling og for Endokrinologisk ambulatorium, som slipper for både rekvirering og manuel indtastning af resultater. Systemet er rygraden i ambulatoriet, fordi det er hurtigt og sikkert. Patienternes CPR-nummer kan scannes ind i analyseapparatet og udelukker dermed de forvekslingsmuligheder, som kan forekomme ved manuel indtastning. Kvalitetssikringen omfatter også løbende test af udstyret inklusive månedlige parallelprøver overfor laboratoriets HbA1c metode. Klinisk Biokemisk afdeling foretager også afprøvning af de reagenser, som anvendes på udstyret, når et nyt reagens lot tages i brug. Den hurtige analyse af HbA1c er først og fremmest til gavn for patienten, fordi alle fagpersonerne i ambulatoriet med det samme får adgang til resultatet i patientens journal. Det vil sige, at læger, sygeplejersker og f.eks. diætisten kan rådgive direkte på stedet, uden at patienten får ventetid eller skal have en ny mødetid. Selve det tætte samarbejde mellem patient og ambulatorium adskiller i det hele taget jobbet som diabetessygeplejerske fra mange andre sygeplejefunktioner. Vi føler os faktisk mere som diabetes-coach end som sygeplejersker, siger de samstemmende. Diabetesskolen At leve med diabetes Type-2 er ofte et spørgsmål om livsstil. Og som patient må man beslutte sig for nogle valg i tilværelsen. På Endokrinologisk ambulatorium i Viborg giver man patienterne et aktivt værktøj, der hjælper med disse valg. Man har nemlig oprettet en Diabetesskole. Her møder patienterne f.eks. læge, fysioterapeuter, diætist og sygeplejerske, som fortæller dem om behandling og især forebyggelse. Der tages generelt udgangspunkt i principperne fra KRAM, de gode råd om kost, rygning, alkohol og motion. Her får alle mulighed for at udarbejde en konkret plan for ændringer i deres liv, som de kan gennemføre, fortæller diabetessygeplejerske Dorte Nørgaard. Hendes erfaring er, at de svære valg bliver lettere for den enkelte at tage, når orienteringen bliver struktureret i form af Diabetesskolen. Hver klasse i skolen er på 12 personer, og undervisningen tager 3 dage. Vidste du at... I gamle dage stillede lægen diagnosen Diabetes ved simpelthen at smage på patientens urin.var den sød havde patienten diabetes. Kilde: Alternativ info

6 On the Road En særlig bus på en særlig mission Gennem bussens aktiviteter er der blevet udført mere end blodsukkermålinger og HbA1c-test. Louise Bjerregård Nielsen, Projektleder, Novo Nordisk 9 forslag til en sundere livsstil Diabetes på verdensplan Maden er et af de vigtigste elementer i behandlingen af type 2 diabetes. For overvægtige med type 2 diabetes kan et vægttab, stort eller lille, bedre blodsukkerniveauet, kolesterolniveauet og blodtrykket. Maden er på linie med de kostråd, som anbefales til alle: en fedtfattig kost med masser af grøntsager, frugt og fibre. Her er nogle forslag til, hvad du kan gøre. I 2025 forventes det, at 350 millioner mennesker har diabetes 1 million amputationer hvert år, skyldes diabetes investeringer i tildig diagnosticering og forebyggelse vil kunne give betydelige økonomiske besparrelser 1/4 af alle lande i verden har ikke en strategi for diabetes-området Kilde: International Diabetes Federation Spis 3-6 måltider om dagen Vælg det sunde fedt og måske lidt mindre af det Spis flere fibre: groft brød, brød med kerner, bønner, linser mv. Spis grøntsager og frugt hver dag, mindst 600 g Spis fisk og skaldyr Drik eller spis 4-5 dl magre mælkeprodukter om dagen Begræns indtagelsen af alkohol og sukker Dyrk regelmæssig motion Hvis du ryger - prøv at stoppe Kilde: Steno Diabetes Center En onsdag i september 2006 trillede et gigantisk køretøj op foran Clarion Hotel i anledning af den europæiske diabeteskongres, EASD, i København. Køretøjet blev senere kendt som Novo Nordisks Changing Diabetes Bus. En rullende udstilling og klinik som skulle rejse verden rundt - fra Europa i nord til Afrika i syd, fra Nordamerika i vest til Asien i øst - og skabe opmærksomhed om diabetes, forebyggelse og vigtigheden af at blive diagnosticeret så tidligt som muligt. Hvis vi skal bekæmpe denne verdensomspændende epidemi, er det ikke nok at fokusere på forebyggelse, diagnosticering og behandlingsmetoder. Vi er også nødt til at skabe øget opmærksomhed om diabetes og dens alarmerende sociale, humanitære og økonomiske følger, sagde Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk på pressemødet den 13. september Changing Diabetes Bussen blev lanceret som et led i Novo Nordisks støtte til den internationale diabetesforening IDFs kampagne om at få sat diabetes på FNs dagsorden. En kampagne, der resulterede i vedtagelsen af en FN resolution for diabetes i december grundelse for initiativets navn tilbage i 2006 og tilføjede: Vi inviterer alle interesserede indenfor i vores bus, så de kan lære mere om diabetes, særligt type 2 diabetes. En ikke helt almindelig bus Folk kan komme ind i en bus, mens en lastbil transporterer varer, gav Charlotte Ersbøll, direktør for Global Stakeholder Engagement i Novo Nordisk, som be- På baggrund af data fra disse sundhedstjek, udviklede Novo Nordisk og Steno Diabetes Center lande-specifikke spørgeskemaer, der med udgangspunkt i risiko faktorer kan bruges til at vurdere, om 9 - NextLevel Siden 2006 har Changing Diabetes Bussen gjort stop ved offentlige pladser og torve, foran virksomheder og udenfor shopping centre i 35 lande og tilbudt forbipasserende information og aktiviteter med fokus på diabetes og sund livsstil. Flere og flere mennesker over hele verden udvikler type 2 diabetes, men hvad ikke alle ved er, at livsstilsvalg kan spille en rolle i forebyggelsen af sygdommen. Derfor tilbød bussen aktiviteter som sundhedstjek, konsultation med en diætist, lynkursus i tilberedning af en sund frokost og inspiration til en mere aktiv livsstil. For et par år siden introducerede Novo Nordisk et udvidet sundhedstjek i samarbejde med Steno Diabetes Center, der omfattede HbA1c, blodtryk, BMI, hofteog taljemål, kolesterol og diabetisk retinopati (øjensygdom). man har diabetes eller har høj risiko for at udvikle diabetes, før en diabetes test. Novo Nordisk håber, at Changing Diabetes Bussens aktiviteter har inspireret og skabt vilje til forandring og handling hos de mange mennesker, der har besøgt bussen gennem tiden. På det sunde spor Missionen fortsætter I løbet af de fem år Changing Diabetes bussen var på vejen, blev mennesker testet for diabetes, og Novo Nordisk nåede ud til millioner af mennesker med vigtig information om diabetes gennem medierne. Der var enorm interesse for at få målt HbA1c, og tv-stationerne rapporterede flittigt i løbet af ugen. På trods af bussens success, valgte Novo Nordisk at stille den i garagen i efteråret Men Novo Nordisks indsats for at skabe mere opmærksomhed omkring diabetes stopper ikke. Lokale Changing Diabetes Busser drevet af Novo Nordisks datterselskaber i Kina, Algeriet, Rusland, Sydafrika og Indien fortsætter arbejdet. Analyseudstyr fra Siemens var i centrum, da Diabetesforeningen i en uge i april tilbød hundredevis af danskere et helbredstjek. Foreningen havde lagt et nyt spor på Københavns Hovedbanegård, nemlig sundhedssporet, og de besøgende kunne prøve sund mad og ikke mindst få målt deres HbA1c. På Hovedbanegården var der lange køer af ventende, som ville have et tjek, men selve ekspeditionen gik hurtigt på grund af Siemens DCA Vantage instrumenterne, som ses på billedet nederst til venstre. Diabetesforeningens stand vakte kæmpe opmærksomhed, og der blev bragt en lang række artikler og tv-indslag i ugens løb.

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681

HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 Månedsskriftet Artikel, af Jette Kolding Kristensen, Thomas Drivsholm. Jette Kolding

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark den 8. april 2008 vil... 64 danskere få konstateret diabetes 28 danskere med diabetes dø diabetes koste det danske samfund over 86 mio. kr. Diabetes

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

et metabolisk syndrom

et metabolisk syndrom Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Tobak Lipider Hblc Blodtryk Vægt Fysisk aktivitet Nyrepåvikning Hjerte-kar-sygdom Dansk Selskab for lmen Medicin 2012 Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Dansk Selskab

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

oktober 2008 tema diabetes: en sygdom med mange ansigter s. 14

oktober 2008 tema diabetes: en sygdom med mange ansigter s. 14 diabetes oktober 2008 tema diabetes: en sygdom med mange ansigter s. 14 leder Screening kan redde liv Omkring 200.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Det koster liv. Konsekvensen

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Kursusoversigt 2016. Book på telefon 97850822 eller mail@kursuscenterstruer.dk. Uge 1 og 2 Nytårskursus. Uge 3 og 4 Vinterkursus 1

Kursusoversigt 2016. Book på telefon 97850822 eller mail@kursuscenterstruer.dk. Uge 1 og 2 Nytårskursus. Uge 3 og 4 Vinterkursus 1 Kursusoversigt 2016 Uge 1 og 2 Nytårskursus Beskrivelse: Nytårskursus med fokus på motion og nye vaner! - Forskellige valgfag med masser af motion Uge 3 og 4 Vinterkursus 1 Beskrivelse: Fokus på kost,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

guide Diabetes - en bombe under din sundhed DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider 750.000 er i farezonen - hvad med dig?

guide Diabetes - en bombe under din sundhed DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider 750.000 er i farezonen - hvad med dig? guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Diabetes - en bombe under din sundhed 750.000 er i farezonen - hvad med dig? Test dig selv Kost og motion Forebyg i tide En tikkende bombe i

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere