Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)"

Transkript

1 Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad er HSP? - Hvad er Tilsyneladende Sporadisk Spastisk Paraparese? - Hvad er symptomerne? - Hvorfor er mine symptomer forskellige fra andres - i min familie? - Hvad forårsager HSP? - Hvor alvorlige vil mine symptomer blive? - Hvordan diagnosticerer man HSP? - Hvilke genetiske undersøgelser er mulige? - Hvad er forventningerne til livslængde? - Hvad er behandlingen? - Hvad er risikoen for at få HSP? - Hvilke andre forhold kan forårsage spastisk paraparese? - Andre spørgsmål? Hvad er HSP? Hereditær Spastisk Paraparese (HSP) er en gruppe sjældne, arvelige neurologiske sygdomme, hvis primære symptomer er fremadskridende spasticitet og kraftnedsættelse i benene. Alle er forårsaget af forskellige gen-mutationer. På nuværende tidspunkt er der beskrevet omkring 50 forskellige typer HSP; den genetiske årsag er kendt for 31 af disse. I USA formoder man at mennesker er ramt af HSP, i Danmark anslået ca Tilstanden er karakteriseret af en snigende fremadskridende kraftnedsættesle og spasticitet i benene. HSP er klinisk klassificeret som ukompliceret eller ren, hvis sygdommen er begrænset til den nedre del af kroppen og som kompliceret eller kompleks, hvis andre systemer er involveret, eller hvis der er andre neurologiske fund såsom epilepsi, demens, nedsat muskelfylde, parkinsonisme, ufrivillige bevægelser eller nervebetændelse i fravær af andre sygdomme, som f.eks. Diabetes Mellitus. Mange forskellige navne har været anvendt for HSP. Mest udbredt er Hereditær Spastisk Paraparese eller Paraplegi, Familiær Spastisk Paraparese (eller Paraplegi), og Strümpell-Lorrain s sygdom. (Vi har i det følgende valgt at bruge betegnelsen Hereditær Spastisk Paraparese). Sygdommen blev første gang beskrevet i 1880 af en tysk neurolog, Ernst Adolf Gustav Gottfried von Strümpell. Han observerede to brødre og deres far, der alle led af gangforstyrrelser og

2 spasticitet i benene. Efter deres død påviste Strümpell ved obduktion degeneration af nervefibre i rygmarven. Senere bidrog den franske neurolog Maurice Lorrain I 1898 yderligere til beskrivelsen, hvorfor sygdommen også bærer eponymet Strümpell-Lorrain s sygdom Hvad er Tilsyneladende Sporadisk Spastisk Paraparese? Mange personer med HSP har tilsyneladende ingen familiemedlemmer, med tilsvarende symptomer. Uden et påviseligt genetisk link har nogle neurologer kaldt tilstanden Spastisk Paraplegi eller Tilsyneladende Sporadisk Spastisk Paraparese. Andre klinikere vil diagnosticere den samme tilstand som Primær Lateral Sclerose (PLS), som ligner HSP, men PLS påvirker også eventuelt arme, tale- og synkemuskulaturen såvel som muskler i benene. Der kan være mange grunde til, at personer med HSP ingen kendte familiemedlemmer har med tilsvarende sygdom. Ved autosomalt recessive og X-bundne former kan generationer springes over, hvilket betyder, at sygdommen kan passere i stilhed gennem generationer for så pludselig at dukke op. Hertil kommer, at debuttidspunkt, progressionshastighed og sværhedsgraden varierer betydeligt, således at sygdommen kan være udiagnosticeret i tidligere generationer, eller at bærere af sygdomsanlægget er døde før sygdomsdebut. Ukendt forældreherkomst eller ny genetisk mutation er ligeledes en mulighed (se: HSP og arvelighed for yderligere information). Hvad er symptomerne? Typisk for HSP er fremadskridende vanskeligheder med at gå på grund af kraftnedsættelse og stivhed (spasticitet) i musklerne. Symptomerne starter hos fleste omkring 30 års alderen, men kan starte på ethvert alderstrin. Debutsymptomer er typisk problemer med balancen, muskelstivhed eller tendens til at dreje indad i fødderne. Symptomerne begynder ofte så gradvist, at andre mennesker opdager ændringerne først. Som sygdommen skrider frem kan stok, rollator og eventuelt kørestol blive en nødvendighed, selvom ikke alle får brug for sådanne. Andre hyppige symptomer på HSP er uafviselig vandladningtrang og øget hyppighed og evt. samme symptomer mht. afføring, men i mildere grad, muskelkramper (spasmer), belastningsrelaterede smerter fra lænden el. andre store led (hofter/knæ), nedsat følesans i fødderne og høj vrist. Nogle ganske få mennesker kan opleve problemer med armene og finmotorisk kontrol af fingrene, men for de fleste er dette ikke udtalt. Desuden ses hos en del mænd potensproblemer.

3 Hvorfor er mine symptomer forskellige fra andres - i min familie? Som det er fremgået, kan alvorligheden af symptomer og debutalderen af sygdommen variere markant, endog inden for samme familie. Dette kan skyldes andre gener, miljet, ernæring, generel helbredstilstand eller andre faktorer, der endnu heller ikke er kendte eller forstået. I nogle familier tenderer symptomerne til at starte i yngre alder for hver generation. Selv om det er sjældent, viser HSP nogle gange ufuldstændig gennemslagskraft. Dette indebærer, at der ind imellem forekommer individer med genmutationen, hvor denne af ukendte grunde ikke fører til udvikling af symptomer på HSP. Sådanne individer vil dog stadig kunne overføre HSP til deres børn. Hvad forårsager HSP? HSP er forårsaget af degeneration af de øvre motorneuroner, som er nerveceller i hjernen og i rygmarven, der styrer musklerne. Øvre motorneuroner kontrollerer således frivillige bevægelser. Cellekernen i disse neuroner er lokaliseret i den motoriske cortex i hjernen. Neuronerne har lange, hårlignende udløbere, kaldet axoner, som løber ned til hjernestammen og videre ned i rygmarven. Axoner formidler besked om bevægelse til de nedre motoriske neuroner, som er lokaliseret i hjernestammen og rygmarven. Nedre motorneuroner sørger for at videreformidle besked ud til musklerne. Når øvre motorneuroner degenererer, kan besked til nedre motorneuroner ikke formidles, og de nedre motorneuroner kan derfor ikke videregive korrekt besked til musklerne. Som degenerationen fortsætter, forøges spasticiteten og kraftnedsættelsen i muskulaturen. Benene er påvirket, fordi degenerationen primært optræder i den nederste ende af de længste nerver i rygmarven, som kontrollerer benene. I sjældne tilfælde kan den øvre del af kroppen ligeledes være marginalt påvirket, hvilket fører til problemer i armene og i halsregionen med tale- og synkemuskulaturen. Hvor alvorlige vil mine symptomer blive? Der findes ingen måde, hvorpå man kan forudsige graden af progression af symptomer. Når symptomer først har vist sig, gælder det generelt, at progression af sygdommen i reglen fortsætter langsomt livet igennem. For nogle former med debut i barnealderen gælder, at symptomerne bliver tydelige og gradvist forværret gennem barnealderen for så at stabilisere sig efter ungdomsårene. HSP fører sjældent til fuldstændig tab af mobilitet i benene.

4 Hvordan diagnosticeres HSP? HSP diagnosticeres ved en grundig neurologisk undersøgelse, ved at udelukke andre sygdomme som forårsager spasticitet og kraftnedsættelse af ben, og ved i en observationsperiode at iagttage om andre symptomer, der indikerer andre forstyrrelser, som f.eks. PLS, udvikler sig. Sygdomme som kan ligne er ALS, Tropisk Spastisk Paraparese (TSP), vitaminmangel (B12 og E), diskusprolaps og rygmarvstumorer eller skader og Multipel Sclerose (MS). HSP kan ligne cerebral parese, omend spasticitet og svaghed musklerne i reglen gradvist forværres ved HSP, der, som det er fremgået, er en degenerativ, og dermed fremadskridende, sygdom. HSP er arvelig, og en gennemgang af familiehistorien er væsentlig i diagnostikken af sygdommen. Ikke desto mindre vil mange individer med alle tegn og symptomer på HSP ikke have andre i familien med sygdommen. Hvilke genetiske undersøgelser er mulige? Gen-undersøgelser foretages ikke diagnostisk, men kun forskningsmæssigt i Danmark. Genetisk rådgivning og test bør ydes ved afdelinger med specialviden om HSP. Gentest kan anvendes ved prænatal undersøgelse. Hvad er behandlingen? Der findes i dag ingen behandling for at forhindre, stoppe eller helbrede HSP. Behandlingen er rettet mod symptomdæmpning, som f.eks. medicin for at reducere spasticitet, fysioterapi, og øvelser med henblik på at vedligeholde fleksibilitet, styrke og mobilitet; støttende redskaber og andre foranstaltninger. Hvad er forventningerne til livslængde? HSP påvirker ikke livslængden. Når det er sagt, kan komplikationer opstå efter fald eller immobilitet på grund af HSP, hvilket i sig selv kan forkorte livslængden. Hvad er risikoen for at få HSP? Der findes omkring 50 forskellige former for HSP med tre forskellige former for arvelighed: autosomal dominant, autosomal recessiv og X-bunden arvegang. Hver arvegang medfører en forskellig risiko for børn af en syg forælder, som går fra næsten ingen til 50%.

5 Andre spørgsmål: Har stress indflydelse på symptomerne? Mange mennesker oplever en forværring af spasticiteten, når de er vrede, stressede eller ude af balance. Dette kan gøre symptomerne værre. Det er ukendt præcist, hvordan følelser påvirker muskulaturen. De fleste oplever forøget stivhed i koldt vejr. Er depression normalt forekommende? Perioder med oplevelse af nedtrykthed over at have HSP er normal og forventelig. Det er heller ikke usædvanligt, at mennesker også oplever perioder med egentlig klinisk depression. Oplever mennesker med HSP hukommelsesforstyrrelser? Hukommelsesforstyrrelser er beskrevet hos ganske få individer med HSP. Generelt er disse milde og man ved ikke med sikkerhed om de overhovedet er en del af sygdommen Er der hyppigt problemer med fødder? - Høj vrist ( hulfod ) kan evt. afhjælpes med indlæg i skoene. - Forkortede achillessener. Achillessener er ofte forkortede, hvilket er et problem, der generelt tiltager med progression af HSP. - Krampetrækninger i fødder (klonus). Klonus er en ukontrollerbar, gentagen spjætten / sammentrækninger i muskulaturen, som får foden til af hoppe hurtigt op og ned. Dette forekommer, når foden er i en position, som forårsager forstyrrelse i signalerne fra hjernen, hvilket fører til en automatisk strækkerefleks. - Hammertå og/eller hævet knyst. Disse tilstande forekommer på grund af ubalance i udstrækning og spænding i musklerne. - Kolde fødder og/eller hævelser. Normalt hjælper muskelsammentrækninger i benene med at pumpe blodet fra ben til hjerte. Hvis musklerne er svækkede, eller hvis personen er relativ inaktiv, vil tilbagestrømning af blod formindskes, og væske kan ophobes. Dette kan forårsage hævelse eller en oplevelse af kolde fødder.

6 Kan armene blive påvirket? Nogle personer kan opleve problemer med armene eller finmotorisk kontrol af fingrene. Degenerationen af de nerver, som regulerer armene er mild i forhold til nerver, der regulerer benene. For de fleste er dette problem ikke markant. Kan HSP påvirke den seksuelle funktion? Det korte svar må være ja, selv om det er vigtigt at huske, at seksuel lyst og/eller funktion kan være påvirket af mange andre faktorer som alder, stress, depression, træthed, medicinske sygdomme og medicinsk behandling. Nogle mennesker rapporterer stivhed, spasmer og kramper som en del af HSP, hvilket enten hæmmer (eller intensiverer) orgasme, eller at orgasme kan medføre stivhed i ben, spasmer eller klonus. Stivhed i arme og ben kan i sig selv medføre problemer med visse positioner ved samleje. Er HSP en Ataksi? Nej. Gruppen af sygdomme kendt som Ataksier (som f.eks. Friedreichs Ataxia) er sygdomme i lillehjernen, hvor der er en forstyrrelse i enten lillehjernen (cerebellum) eller i forbindelserne til og fra denne. HSP involverer ikke cerebellum. Ataksier kan være arvelige eller sporadiske. Betegnelsen ataksi betyder uden koordination og kan også referere til et symptom med mangelfuld kontrol af muskulatur som bevirker en rykvis eller ustabil bevægelse. Individer med HSP kan opleve dårlig koordination som et symptom. Dette betyder ikke, at de har ataksi. Må jeg donere blod? HSP kan ikke overføres til andre gennem blodet. Der er ingen medicinske grunde til, at en person med HSP ikke skulle kunne donere blod. Artiklen er oversat af Carsten Randløv, bearbejdet af Carsten Randløv og Dorthe Lykke og redigeret af neurolog Jørgen Nielsen.

7

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

ALT OM SPASTICITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SPASTICITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SPASTICITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER SPASTICITET? Kroppens muskler opretholder, hvad der kaldes normal muskel tonus, et niveau af muskelspænding, hvilket gør det muligt

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen CMT klinisk udredning og behandling Henning Andersen 57 årig kvinde Henvist fra ortopædkirurgisk afdeling obs neuromuskulær sygdom Disp : fader havde hulfødder Haft hulfødder siden barndommen. Igennem

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind BEÆEDELIGHED KØRSEL www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Mobilitet Mobilitet defineres som vores evne til at bevæge os baseret på vores egen muskelkraft, koordination,

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Voksen med cerebral parese. - i relation til senfølger, forebyggelse og træning. Spastikerforeningen

Voksen med cerebral parese. - i relation til senfølger, forebyggelse og træning. Spastikerforeningen Voksen med cerebral parese - i relation til senfølger, forebyggelse og træning Spastikerforeningen Spastikerforeningen bliver ofte kontaktet af medlemmer, der har spørgsmål om at blive ældre med cerebral

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier

Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier Udgivet i 2013, revideret i 2015, af Bystævneparken 23, 701 2700 Brønshøj Tlf. 53 20 78 50 www.huntingtons.dk kontor@huntingtons.dk Pjecen

Læs mere

EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM

EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE Denne bog henvender sig til dig, der har eller kender en, som lever med multipel sklerose,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Hvad er cerebral parese?

Hvad er cerebral parese? Hvad er cerebral parese? CP er den hyppigst forekomne diagnose hos børn med medfødt hjerneskade i Danmark (Esben 2005 s. 3). Det er en tilstand der i 90 % af tilfældene er medfødt og skyldes en skade i

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

At leve med ALS. Side 1

At leve med ALS. Side 1 At leve med ALS At leve med ALS... 2 Håndbog om praksis i behandling, rehabilitering og dagligliv med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose.. 2 Principper for god praksis... 2 Sygdomsbeskrivelse... 6

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Hvad er urininkontinens?

Hvad er urininkontinens? Denne informationsfolder handler om urininkontinens og de problemer de forskellige typer af urininkontinens kan medføre. Samtidig er det en vejledning i, hvordan problemet kan afhjælpes med de hjælpemidler,

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

ABR betyder Avanceret Biomekanisk Rehabilitation (genoptræning).

ABR betyder Avanceret Biomekanisk Rehabilitation (genoptræning). Hvad er ABR : ABR Belgien instruerer forældre og andre udøvere i ABR teknikken. Denne terapi er for hjerneskadede. Den er baseret på en pligtopfyldende langsigtet genoptræningsstrategi, hvor igennem den

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden

Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden Bilag 6 Gruppeopdeling af besvarelserne Gruppe A Besvarelser hvor deltageren har opnået bedre balance. 1. Gruppe A Gangdistance

Læs mere

Anamnese 1-5 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014

Anamnese 1-5 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014 Anamnese 15 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer: Årsag hvilke symptomer Debut og varighed Forværrende faktorer Forbedrende faktorer Tidligere lignende Traumer Døgnvariation Har

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere