Sygeplejerskens tilgang til mænd med diabetes type 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskens tilgang til mænd med diabetes type 2"

Transkript

1 Opgaveløser og studienummer: Leth, Karin , Pedersen, Pia Birk , Risom, Betina Modul/Hold: Modul 14, F10 Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype: Professionsbachelor i sygepleje Afleveringsdato: 3. juni 2013 Vejleder: Kobov, Else & Laursen, Charlotte H. Antal tegn i alt: Sygeplejerskens tilgang til mænd med diabetes type 2

2 Resumé Problemstillingen er, at mænd med diabetes type 2 er dårlige til at yde egenomsorg og de er derfor i risiko for at udvikle fodsår. Problemformuleringen lyder: Hvordan kan sygeplejersken støtte manden med diabetes type 2 i at håndtere sin sygdom og derigennem forebygge udviklingen af fodsår? Formålet med opgaven er at finde ud af, hvilke overvejelser sygeplejersken skal gøre sig i mødet med manden. Der anvendes den hermeneutiske metode og analysen er datastyret. I opgaven anvendes Joyce Travelbees teori mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, Dorothea Orems egenomsorgsteori og Aaron Antonovskys mestringsteori. Resultatet af analysen er mænds forventninger til sundhedssystemet og diabetespatienters oplevelse af diabetessygeplejerskens funktion. Konklusionen er, at sygeplejersken igennem kommunikation kan opnå en god relation til manden. Hun skal støtte ham og motivere ham til medindflydelse i sin diabetespleje for at opnå egenomsorg og bibeholde mandens autonomi. Derudover skal hun være konkret i sin information til manden og undgå følelsesladet emner medmindre manden selv bringer det op. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Diabetes Diabetiske senkomplikationer Fodsår Mænd og sygdom Sygeplejerskens møde med mandlige diabetespatienter Afgrænsning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Begrebsafklaring Metode Videnskabsteoretisktilgang Litteratursøgning Databaser Søgeord Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Anvendt litteratur Analyse Hvordan kan manden med diabetes type 2 blive i stand til at yde egenomsorg? Ansvar Bekræftelse Empowerment Hvad finder manden med type 2 diabetes vigtigt i relationen til sundhedspersonalet?

4 3.2.1 Manden undgår lægen At vise interesse Tillid og tryghed Hvilken kommunikation foretrækker manden med type 2 diabetes i mødet med sygeplejersken? Direkte kommunikation Uafhængighed og selvbestemmelse Mangel på information og screenings tilbud Diskussion Kritisk gennemgang af metode og materiale Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

5 1 Indledning Vi har alle tre i vores klinikperioder mødt patienter og borgere med diabetes samt diabetiske senkomplikationer. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der flere mænd end kvinder med diabetiske fodsår og amputationer på grund af fodsår (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.48). Vi vil i dette bachelorprojekt belyse mænd med type 2 diabetes oplevelse af sundhedsvæsenet samt, hvordan sygeplejersken kan tænke på dette i hendes møde med mandlige diabetespatienter. 1.1 Diabetes I 2012 var der ifølge International Working Group on the Diabetic Foot (IWGDF) 370 millioner med diabetes på verdensplan. Det forventes, at tallet er stigende og vil nå 552 millioner i 2030 (International Working Group on the Diabetic Foot, 2013 A). Ifølge Diabetesforeningen var der i Danmark i diabetespatienter. Diabetes koster det danske samfund 86 millioner kroner om dagen (Diabetesforeningen, 2013). De høje omkostninger skyldes produktionstab på grund af invaliditet og for tidlig død, samt pleje af diabetes og senkomplikationer i primær og sekundær sundhedssektor (Diabetesforeningen, 2006). Antallet af diabetespatienter er fordoblet i løbet af de seneste 10 år. Der er ikke stor forskel i fordelingen mellem mænd og kvinder. Ca. 51 % er mænd og 49 % er kvinder (Diabetesforeningen, 2013). Dog er der flere mænd end kvinder, som udvikler diabetiske senkomplikationer (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.48). Der findes tre typer diabetes: type 1, 1½ og 2. Diabetes opstår på grund af forstyrrelser i insulinsekretionen eller i insulinfølsomheden, hvilket resulterer i forhøjet blodglukose. I Danmark er der ca , som har type 1 diabetes. Størstedelen af disse har deres sygdomsdebut inden de fylder 30 år. Ved type 1 diabetes har patienten nedsat eller ingen insulinsekretion, da de insulinproducerende betaceller enten er delvist eller helt gået til grunde (Christiansen & Christiansen, 2010 s ). Man regner med, at der i Danmark er ca , som lider af type 1½ diabetes. Type 1½ udvikles 4

6 omkring 50 års alderen, og den forveksles ofte med type 2 på grund af den sene debut, selvom den klinisk minder mest om type 1. Ved type 1½ diabetes sker der en nedbrydning af betacellerne i pancreas, men processen er langsommere end ved type 1 (Aggerbech, 2012). Derfor skal der både ved type 1 og 1½ altid behandles med insulin i modsætning til type 2, som er livsstilbetinget. Der er ca i Danmark, der er diagnosticeret med type 2 diabetes og derudover , som har sygdommen uden at vide det. Diabetes type 2 opstår blandt andet på grund af overvægt og for lidt fysisk aktivitet. Dette medfører en nedsat insulinfølsomhed, som kroppen ikke kan kompensere for ved øget insulinsekretion. Denne manglende evne til at øge insulinproduktionen har en arvelig faktor og forekomsten af diabetes type 2 hos nære slægtninge er 40 %. For at undgå insulinbehandling ved type 2 diabetes kræver det livsstilsændringer: Øget fysisk aktivitet, vægttab, kostændringer samt rygestop. Derudover er det vigtigt at have et velreguleret blodglukose. Dette opnås ved hjælp af sund kost, faste måltider og i nogle tilfælde ved brug af antidiabetika. Patienterne går til blodglukosekontrol hos lægen hver måned. Her får de taget en blodprøve, HbA 1c, som helst skal være <7,0 %. Denne kontrol kaldes også sladrehanken, da den viser, hvordan blodglukoseværdierne har været de seneste måneder. Dette kan ses, da de røde blodlegemer har en levetid på ca. 120 dage og disse viser blodglukosen. Et dårligt reguleret blodglukose kan forårsage alvorlige senkomplikationer (Christiansen & Christiansen, 2010 s ). 1.2 Diabetiske senkomplikationer På trods af, at diabetes er en kronisk sygdom, er der mange diabetespatienter, som undervurderer alvoren af deres sygdom og ikke kender til senkomplikationerne heraf. Denne holdning kan skyldes, at mange diabetespatienter ikke føler sig syge og lever i mange år uden symptomer på sygdommen (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.82). Risikoen for at udvikle diabetiske senkomplikationer er mindre, hvis blodglukosen er velreguleret. Hypertension, overvægt, rygning samt forhøjet kolesterol kombineret med diabetes øger risikoen for senkomplikationer (Bassett & Jørgensen, 2011 s ). I de seneste år har en intensiveret indsats med bedre metabolisk kontrol, effektiv 5

7 antihypertensiv og lipidsænkende behandling samt støtte til livsstilsændringer forbedret prognosen for diabetiske senkomplikationer (Christiansen & Christiansen, 2010 s.312). Mange patienter med type 2 diabetes har allerede senkomplikationer, når de bliver diagnosticeret, da de har gået med sygdommen i mange år uden, at der er blevet gjort noget ved det (Diabetesforeningen, 2012 A). Egenomsorg er et vigtigt begreb i diabetesbehandlingen. Ved egenomsorg forstås, at diabetespatienten er sin egen behandler og bruger fagpersoner som konsulenter (Bassett & Jørgensen, 2011 s.398). Dette kræver dog, at diabetespatienterne besidder en stor viden omkring diabetes, som de opnår gennem erfaring og uddannelse på diabetesskoler, diabetesambulatorier eller hos egen lægen. En god behandling og egenomsorg kan medvirke til, at diabetespatienter udsætter eller helt undgår at udvikle diabetiske senkomplikationer. En god behandling indebærer: daglig måling af blodglukose, samt insulinindsprøjtninger, hvis man er i insulinbehandling, at lære tegnene på hyper- og hypoglykæmi at kende, altid at have noget sukkerholdigt i nærheden i tilfælde af hypoglykæmi og at gå til regelmæssig kontrol (Diabetesforeningen, 2012 B). En stor del af diabetespatienterne udvikler specifikke diabetiske karskader i de små kar, også kaldet for mikroangiopati, og de har øget forekomst af arteriosklerose. De hyppigst forekommende diabetiske senkomplikationer er retinopati, nefropati, neuropati samt diabetiske fodsår (Christiansen & Christiansen, 2010 s ). De fleste diabetespatienter udvikler, efter flere år med diagnosen, forstyrrelser i det perifere og i det autonome nervesystem. Symptomer på, at det autonome nervesystem er påvirket, er blandt andet impotens, ortostatisk hypotension og urinretension. I det perifere nervesystem kan neuropatien vise sig på forskellige måder i form af føleforstyrrelser, smerter og lammelser. Følesansen ophæves gradvist, hvilket medfører forhøjet risiko for at udvikle fodsår (Ibid. s.312). 6

8 1.3 Fodsår Undersøgelser viser, at alder, køn, civil- og socialstatus, uddannelse samt grad af compliance har betydning for risikoen for at udvikle diabetiske fodsår (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.49). Da tallet af diabetespatienter er stigende gælder dette også forekomsten af diabetiske fodsår. Fodterapi anses for at være fundament for sufficient fodpleje. Fodterapeutuddannelsen eksisterer kun i 19 ud af 212 lande (International Working Group on the Diabetic Foot & International Diabetes Federation, 2008). Derfor har IWGDF fokus på at skabe en uddannelse i fodterapi, som kan anvendes i de lande, hvor der ikke er fodterapeuter. Uddannelsen er relevant for fagpersoner, som arbejder med diabetespatienter, f.eks. sygeplejersker (International Working Group on the Diabetic Foot, 2013 B). Danmark er et af de lande, hvor der er uddannede fodterapeuter. For at forebygge diabetiske senkomplikationer på fødderne, har man i Danmark besluttet, at sygesikringen giver diabetespatienter tilskud til undersøgelse og behandling hos statsautoriserede fodterapeuter (Diabetesmidt.dk, 2008). På trods af, at vi har fodterapeuter i Danmark, var der diabetespatienter, som havde fodsår i Fodsår er en senkomplikation til alle tre diabetestyper. Dog er det oftest patienter med type 2 diabetes, som får fodsår (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.47-48). De tidligere nævnte diabetiske senkomplikationer, neuropati og arteriosklerose, har en rolle i forhold til udvikling af fodsår. Neuropati er henfald i nerveenderne og medfører tab af føle-, smerte og varme/kuldesansen. Derudover ændres fodens struktur, hvilket giver en ændret belastning af foden, som ikke mærkes på grund af den nedsatte følesans. Dette medfører belastninger og tryk som ikke observeres, og der opstår tryksår. Dette sker ofte ved, at diabetespatienter går i for små sko eller fodtøj, som ikke passer deres fodstruktur. Derfor er det vigtigt at få lavet specielle sko, hvis følesansen er nedsat. Diabetespatienter har svært ved at få en optimal sårheling på grund af arteriosklerose. Både arteriosklerose, nedsat immunforsvar og ikke velreguleret blodglukose giver en forringet sårheling og dårlig modstand ved infektioner i såret. Derfor skal patienterne være ekstra opmærksomme på revner og huddefekter, som øger risikoen for infektion (Ibid. 7

9 s.49). Ofte kan forløbene med fodsår være meget langvarige og i værste tilfælde medføre amputation. 25 % af patienterne med diabetiske fodsår får udført en amputation på underben eller lår. Halvdelen af de patienter, som får udført en amputation, på grund af diabetiske fodsår, har efter amputationen højest fem leveår tilbage (Ibid. s.49-50). Når diabetespatienter udvikler fodsår, forsøger de i første omgang selv at hele deres sår ved hjælp af fodbad, skift af fodtøj og at gå i bare tæer. De overraskes over den manglende sårheling og reagerer med nedtrykthed og en følelse af alvorligt forringet livskvalitet (Ibid. s.82). Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er manglende information og forståelse, der gør at nogle diabetespatienter ikke yder optimal fodpleje, eller om det er andre faktorer der spiller en rolle? Nedsat mobilitet øger social isolation, og undersøgelser viser, at diabetespatienter med fodsår ofte lider af depression (Ibid. s.86-87). Ifølge Sundhedsstyrelsen medfører diabetiske fodsår ofte både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for den enkelte patient. Dog pointerer de også, at disse faktorer kan komme forud for og ligge til grund for diabetiske fodsår (Ibid. s.49+90). Omkring 15 % af alle diabetespatienter får et fodsår og 70 % af disse får et nyt fodsår inden for de næste fem år. Fodsårsproblemer rammer primært den ældre befolkning, og undersøgelser viser, at det oftere er mænd end kvinder, der udvikler diabetiske fodsår (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.47-48). 1.4 Mænd og sygdom For øjeblikket kører Sundhedsstyrelsen en kampagne: Rigtige mænd går til lægen. Kampagnen er lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og handler om mænds forhold til sygdom. Budskabet er at få mænd til at gå til læge (Sundhedsstyrelsen, 2013). Den øgede interesse omkring mænd og sygdom, skyldes blandt andet, at mænd i gennemsnit dør fem år før kvinder ifølge Danmarks Statistik (Pedersen, Agnholt, Rodkjær & Delmar, 2007). Mandens rolle i samfundet har ændret sig i løbet af de seneste 50 år. Mændene har oplevet livsstilsændringer på grund af store ændringer i kønsrollerne. Kvinderne er blevet økonomisk uafhængige, tager uddannelser og deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Dette gælder også arbejdspladser, som tidligere var 8

10 præget af mænd. Hermed har mandens rolle som hovedforsøger i hjemmet mistet en del af sin betydning, og den høje skilsmisserate har udfordret deres mandlige identitet. Kombinationen af disse forhold kan udløse en dyb krise i den mandlige identitet. Det kan være svært for mænd at finde deres plads i sundhedssystemet, da det er domineret af kvinder og samtidig baseret på det holistiske menneskesyn, hvor der er fokus på åbenhed, samt at tale om og bearbejde følelser. Mange mænd siger, at de føler sig utilpas i denne sygehuskultur, og de savner fortielse og lægen bestemmer -kulturen, som prægede systemet til langt op i 1970 erne (Agger, 2002 s ). Den danske filosof Simon Sjørup Simonsen anvender Ronkedormodellen til at definere mænds reaktion på sygdom. Ifølge Ronkedormodellen, er distancering af sygdom et af hovedbegreberne, når man taler om mænd og deres reaktion på sygdom. Ronkedor er en enlig hanelefant, der lever adskilt fra flokken og er her en metafor for, at mænd trækker sig tilbage ved sygdom. Der er tre forskellige vinkler på distancering: Social- verbal- og mental distancering. Social distancering er, når manden undgår at deltage i sociale situationer, som har fokus på sygdom og sundhed, samt undgår fysisk kontakt med partner og venner under sygdom. Den verbale distancering er, når der ikke tales om sygdom og sygdomssignaler med deres nærmeste venner, kollegaer eller klinikere. Den mentale distancering handler om at fortrænge sygdom, og tilgangen er, at det ikke er noget, man skal spekulere for meget på (Simonsen, 2006 s.87-91). Ifølge Reinicke mener mandeforskeren, Joseph Pleck, at mænd har en tendens til at se sig selv som udødelige. De mener ikke, at de er i fare for at komme til skade, blive alvorligt syge eller dø af en alvorlig sygdom. Deres livsstil er dårligere end kvinders og væsentlig flere mænd får livsstilsygdomme og dør heraf på trods af, at de selv mener, at de har en sund livsstil. Generelt er der flere mænd, der drikker for meget alkohol, bliver overvægtige og er rygere. Mænd er også tilbøjelige til ikke at søge læge i tide, da de er afskrækket af lange ventetider, begrænsede åbningstider og risikoen for at skulle involvere en receptionist i årsagen til lægebesøget. Derudover er mænd ikke interesseret i at tale om sygdom, men de vil have konkrete og håndterbare vejledninger, som de 9

11 kan forholde sig til og anvende i håndteringen af deres sygdom. Dette er i modsætning til kvinder, og derfor er det vigtigt at indføre andre tiltag over for mandlige patienter (Reinicke, 2012 s ). En mandlig diabetespatient, Mads Loft, levede et usundt liv som bassist og sanger i et band uden at vide, at han havde diabetes. Han drak omkring 25 øl om dagen og røg en hel del cigaretter. De tegn, der var på, at han havde udviklet diabetes, så han ikke. Han siger selv: Når man drikker så meget, som jeg gjorde, så er man aldrig tørstig, og det er kun naturligt, at man tisser meget. Mads diabetes bliver tilfældigvis opdaget i forbindelse med, at han skal have fjernet en absces i kæben. Mads senkomplikationer i form af neuropati og arteriosklerose er så fremskredne, at der kun går to år før, at han får amputeret sit ben ved knæet. Mads har ikke vidst, hvilke symptomer han skulle observere og fortæller om episoden: I dagene efter nytårsaften rendte jeg rundt med en øm ankel. I første omgang troede jeg, den var forstuvet. Men pludselig en dag hævede benet og blev dobbelt så tykt Det viste sig, at jeg havde fået en blodforgiftning i benet, og at infektionstallet var meget højt. Allerede dagen efter fik jeg amputeret benet Amputationen kunne måske have været undgået, hvis jeg ikke havde haft føleforstyrrelser og drukket så mange øl. For så havde jeg jo bemærket riften under foden Mads oplevelse af amputationen var ikke voldsom. Han distancerede problemet ved at fokusere på de patienter, som havde det værre end ham. Det gav ham styrke til at komme videre og i gang med genoptræning. Derudover siger Mads: Når man kommer ud for en så alvorlig hændelse som en amputation, er det vigtigt at fokusere på de positive ting i livet. 10

12 Efterfølgende har Mads fået fokus på sin diabetes ved at tabe sig, spise sundt og holde med at drikke og ryge (Diabetesforeningen og Novo Nordisk, 2007). Mads har haft ressourcerne til at ændre livsstil og dette lykkedes efter amputationen, men måske kunne amputationen have været undgået, hvis sygeplejersken tidligere i forløbet havde haft en anderledes tilgang til Mads. 1.5 Sygeplejerskens møde med mandlige diabetespatienter Da antallet af diabetespatienter er stigende, møder sygeplejersken flere og flere af disse i sit arbejde både i primær- og sekundær sundhedssektor. Oftest møder sygeplejersken diabetespatienter, når de kommer til kontrol enten hos egen praktiserende læge eller på sygehusets diabetesambulatorium. De fleste diabetespatienter er i kontakt med sundhedssystemet i et tidsrum på blot et kvarter over en periode på tre måneder. Størstedelen af behandlingen foregår altså uden for sundhedssystemet, og god egenomsorg er derfor nødvendig for en sufficient behandling (Diabetes.dk, 2012). Ifølge Sundhedsstyrelsen er det sygeplejerskens opgave at styrke diabetespatientens egne ressourcer til at fremme egenomsorg og medansvar for behandlingen med størst mulig uafhængighed af behandlersystemet. For at opfylde Sundhedsstyrelsens mål skal sygeplejersken gennem oplæring i færdigheder samt undervisning fremme diabetespatienternes egenomsorgskapacitet. Ifølge afdelingsleder og sygeplejerske på Steno Diabetes Center, Lise Musaeus, består diabetespatienternes egenomsorgskapacitet af viden, motivation og praktiske færdigheder. Disse færdigheder kan være i form af blodglukosemålinger, insulinindsprøjtninger og sufficient fodpleje. Egenomsorgssvigt vil vise sig ved svingende blodglukoseværdier med hypo- eller hyperglykæmi. Ved hyperglykæmi er der risiko for ketoacidose samt øget risiko for udvikling af diabetiske senkomplikationer. En diabetespatient med god egenomsorg er karakteriseret ved at opleve sundhed og velvære samt at kunne mestre sin hverdag (Musaeus, 2001 s.43-44). Udover egenomsorg er empowerment et hovedbegreb i sygeplejen til diabetespatienter. Empowerment er en metode, som har fokus på, at give diabetespatienterne de bedst mulige forudsætninger for at træffe 11

13 beslutninger på eget initiativ - altså opnå empowerment. Sygeplejersken skal forsøge at fremme diabetespatientens selvstændighed og mindske hans afhængighed af professionel hjælp (Bassett, Larsen, Nikolajsen & Skött, 2008 s.3). I stedet for at sygeplejersken anvender en tilgang, som lægger op til, at diabetespatienterne udøver compliance, altså følger sygeplejerskens råd og anvisninger, kigger man i empowerment på individets personlighed, følelser og sociale aspekter. Diabetesplejen bliver derved patientcentreret, og diabetespatienterne har større chance for at opnå empowerment (Johansen & Kristensen, 2013 s.75). 1.6 Afgrænsning Type 2 diabetes er livsstilsbetinget, og sygeplejersken har her mulighed for at understøtte forebyggelsen af senkomplikationer ved at hjælpe diabetespatienter til at mestre deres liv med sygdommen. Diabetiske fodsår er en af de hyppigste senkomplikationer og medfører alvorlige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Diabetespatienter, der tidligere har haft et fodsår, er i større risiko for at udvikle et nyt. Da flest mænd udvikler diabetiske fodsår, mener vi, at der er et brist i sygeplejen til mændene. Sundhedssystemet er domineret af kvinder, og mange mænd har derfor svært ved at finde sig til rette. Mænd mestrer alvorlig sygdom anderledes end kvinder, går ikke til læge i tide og har en mere usund livsstil. Vi har gjort os nogle etiske overvejelser i forhold til, om vi som sygeplejerske overskrider mandens autonomi, når vi vil hjælpe ham med at forebygge senkomplikationen fodsår. I De Sygeplejeetiske Retningslinjer punkt 2.2 står der: Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation (Sygeplejeetisk råd, 2004 s.3). 12

14 Hermed sagt, er det sygeplejerskens opgave, at sørge for, at patienten får den fornødne information omkring sin sygdom og har forstået den. På baggrund af afgrænsningen definerer vi vores patientgruppe til mænd med diabetes type 2, som allerede har eller har haft et diabetisk fodsår. Vi er kommet frem til følgende problemformulering, som vi i analysen vil forsøge at besvare ved hjælp af tre undersøgelsesspørgsmål. 1.7 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken støtte manden med diabetes type 2 i at håndtere sin sygdom og derigennem forebygge udviklingen af fodsår? Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvordan kan manden med diabetes type 2 blive i stand til at yde egenomsorg? 2. Hvad finder manden med type 2 diabetes vigtigt i relationen til sundhedspersonalet? 3. Hvilken kommunikation foretrækker manden med type 2 diabetes i mødet med sygeplejersken? 1.8 Begrebsafklaring Joyce Travelbee anvender ikke begrebet patienter og argumenterer herfor, at dette begreb skaber en barriere i forholdet mellem sygeplejersken og individet. Hun definerer patienter, som syge individuelle mennesker, der har behov for hjælp fra andre mennesker i form af pleje (Travelbee, 2010 s ). Derfor vælger vi fremadrettet i opgaven at undlade begrebet patient og i stedet anvender vi begreberne individ, person og mand. Sygeplejersken vil i opgaven blive defineret som hun. Når begrebet personer anvendes i opgaven, omhandler det både mænd og kvinder. 13

15 2 Metode I dette afsnit vil vi beskrive den videnskabsteoretiske tilgang, som bliver anvendt i bachelorprojektet. Afsnittet vil derudover indeholde en redegørelse og begrundelse for vores litteratursøgning og udvalgt litteratur til analyse og diskussion. 2.1 Videnskabsteoretisktilgang Vi har valgt at anvende den humanvidenskabelige tilgang, da vores problemstilling har med menneskelige forhold at gøre. Humanvidenskaben er "menneskevidenskab", da det er en menneskelig verden, som undersøges af mennesker, der lever i denne verden (Thisted, 2011 s A). Inden for den humanvidenskabelige tradition vil vi benytte os af den hermeneutiske analyse. Hermeneutikken er kendetegnende ved, at den har en fortolkende tilgang til en sag. I dette tilfælde vil vi være det fortolkende subjekt, som søger ny forståelse, og mændene med diabetes, samt diabetessygeplejersken, vil være de menneskelige subjekter, hvis udsagn vi fortolker. Hermeneutikken benytter sig af den kvalitative metode, som typisk anvender interview og teksttolkning som forskningsteknikker (Ibid. s.60-61). Vi har i litteratursøgningsprocessen fundet aktuelt litteratur, omhandlende vores problemstilling, og har på baggrund af dette valgt at udføre et litteraturstudie. Vi vil udføre en datastyret analyse af udvalgte forskningsartikler. Ifølge Thisted bygger denne analysemodel på, at forskeren identificerer temaer, der er relevante for besvarelse af problemformuleringen, og som går igen i empirien. Disse temaer anvendes til at reorganisere teksten, så meningsindholdet fremstår tydeligt. Formålet er, at de nye temaer, skal opstå ud fra data. Data skal således danne grundlag for den teori, som kan siges, at være svar på den undersøgte problemformulering (Thisted, 2011 s.175 B). Et af de vigtigste begreber i hermeneutikken er for-forståelse. For-forståelse er den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer skriver i sit hovedværk Wahrheit und Metode om forforståelsen. Gadamer mener, at for-forståelsen er menneskets fordomme. 14

16 Gadamer betegner ikke ordet "fordom" som negativt, men mener, at menneskets fordomme er forventninger og formeninger. Vi tænker ikke over, at vi bærer rundt på disse fordomme, men lever ubevist ud fra dem (Birkler, 2007 s.96). Vores for-forståelse skaber med sine fordomme en samlet horisont. Det er gennem denne forståelseshorisont, at verden anskues og betinger derfor enhver fortolkning (Ibid. s.98). Vores for-forståelse eller forståelseshorisont står beskrevet i vores indledning, og vi vil i vores analyse og diskussion, ved at bruge den hermeneutiske metode, finde frem til en ny for-forståelse. Vores forforståelse har haft indflydelse på udformningen af problemformuleringen, vores litteratursøgning, og hvordan vi har læst den indsamlede empiri. Det er igennem den hermeneutiske cirkel, at vi på baggrund af vores forståelseshorisont kan skabe en ny for-forståelse. Den hermeneutiske cirkel henviser til forståelsens cirkularitet. Det vi forstår, kan vi kun forstå, på baggrund af det vi allerede forstår. Grundtanken er, at der opstår et cirkulært forhold med helhedsforståelsen og delforståelsen, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås, når delene inddrages (Ibid. s.98). I arbejdet med vores analyse vil vi hele tiden få be- eller afkræftet vores forståelseshorisont, altså vores helhedsforståelse og derved danne en ny delforståelse. Delforståelsen vil så virke tilbage på helhedsforståelsen. Med denne reviderede helhedsforståelse fortsætter vi analysearbejdet, der så igen kan give os en ny delforståelse, osv. Hver gang en ny delforståelse får lov til at reviderer helhedsforståelsen, vil der ifølge Gadamer være tale om en horisontsammensmeltning (Ibid. s ). For at kunne besvare vores problemformulering har vi opstillet tre undersøgelsesspørgsmål, som vi i vores analyse og diskussion vil forsøge at besvare ved hjælp af den hermeneutiske teksttolkning. Derudover vil vi i diskussionen lave en kritisk gennemgang af vores metode og materialevalg. Vi gør os nogle overvejelser omkring generalisering af mænd. Ifølge Signild Vallgårda, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, kan man ikke se på den mandlige befolkning som en gruppe (Vallgårda, 2010 s.16). Derfor er resultatet af vores undersøgelse ikke anvendelig til alle mænd med diabetes, 15

17 men anvendelig til den gruppe af mænd, som har nedsat evne til at yde egenomsorg. 2.2 Litteratursøgning For at finde empiri til besvarelse af problemformuleringen, foretager vi en litteratursøgning Databaser Vi anvender søgedatabasen Bibliotek.dk, som er en national almen søgedatabase, der ikke er fagrelateret. Derinde finder vi artikler fra fagbladene "Sygeplejersken" og "Diætisten" samt fagbøger omhandlende mænd og diabetes. Derudover bruger vi den internationale søgedatabase Cinahl, som er en sygeplejefaglig database, hvor vi finder internationale forskningsartikler, som er relevante for vores problemstilling. Vi anvender også Steno.dk, som er en hjemmeside for Steno Diabetes Center. De skriver om forskning, forebyggelse, uddannelse osv. inden for diabetesområdet. Deres hjemmeside bliver opdateret dagligt, og deres viden er derfor aktuel og relevant Søgeord Vi anvender søgeordene: Diabetes, diabetes type 2, mænd, empowerment, relation, kommunikation, sygepleje, fodsår, diabetessygeplejerske, sygdom, diabetespleje/omsorg, mestring, livsstilsygdomme og diabetesundervisning. Søgeordene anvendes på dansk og engelsk (se bilag 1). I vores søgning på Cinahl bruger vi funktionen headings, og hermed søger vi på hovedtemaerne i artiklerne. Vi starter med at søge bredt på diabetes type 2 og vælger hovedtemaet diabetes mellitus type 2. Dette giver hits. Derefter udfører vi flere søgninger med vores andre søgeord og kombinerer disse søgninger for at specificere søgningen og udelukke ikke relevant litteratur Inklusionskriterier Vores patientgruppe er mænd med type 2 diabetes, som enten har eller har haft et diabetisk fodsår. Derfor sætter vi ikke nogen specifik aldersgrænse for 16

18 patientgruppen. Vi anvender engelsk og skandinavisk forskningsmateriale. Da der i løbet af de seneste år er sket en stor udvikling af viden omkring diabetes, både inden for sundhedsvæsenet og blandt befolkningen, beslutter vi, at vores litteratur ikke må gå mere end ti år tilbage Eksklusionskriterier Vi vil afgrænse os til kun at anvende litteratur fra Skandinavien, for at finde forskningsmateriale fra lande, som minder om Danmark i forhold til sundhedssystemet og madkulturen. Dette resulterer i en dansk og to svenske forskningsartikler, og vi udvider derfor vores søgning og inkluderer engelsk forskningsmateriale. 2.3 Anvendt litteratur Det er ikke muligt at finde forskningsmateriale, der omhandler sygepleje til mænd med diabetes type 2, som har eller har haft fodsår. Derfor udvælger vi fire andre forskningsartikler, der handler om dele af vores overordnede problemstilling. Disse forskningsartikler handler henholdsvis om, hvad mænd forventer, patienters oplevelse af regelmæssige undersøgelser hos diabetessygeplejersken, implementering af empowerment og vigtigheden af en relation for at opnå empowerment. Derudover supplerer vi vores materiale med artikler fra sygeplejersken, som omhandler sygepleje til mænd og diabetespleje. Forskningsartiklerne anvendes til besvarelse af undersøgelsesspørgsmålene. Den første artikel er en kvalitativ undersøgelse af mænds oplevelse af sundhedssystemet i England, og hvad de forventer. Titlen er: What men really want: A qualitative investigation of men s health needs from the Halton and St Helens Primary Care Trust men s health promotion project. Undersøgelsen er lavet i 2010 og matcher dermed den rolle, som manden har i nutidens samfund (Coles, Watkins, Swami, Jones, Woolf & Stanistreet, 2010). Artiklen The lived experience of the diabetes nurse specialist regular check-ups, as narrated by patients with type 2 diabetes er en svensk kvalitativ undersøgelse fra 2008 og omhandler både mænd og kvinder. Dog anvender vi den alligevel, da den 17

19 giver os et indblik i diabetespatienternes oplevelse af og mening om regelmæssige konsultationer hos diabetessygeplejersken (Edwall, Hellström, Öhrn & Danielson, 2008). "Implementering af konfluent pædagogik som metode til at opnå empowerment hos personer med diabetes" er en dansk forskningsartikel fra Spørgeskemaundersøgelser og semistruktureret fokusgruppeinterviews med personer med diabetes og behandlere, herunder sygeplejersker, bliver anvendt som metode i artiklen, for at belyse effekten af implementering af konfluent pædagogik i diabetesplejen (Bassett, Larsen, Nikolajsen, & Skött, 2008). Herefter udvælger vi en engelsk kvalitativ forskningsartikel fra 2007 til at finde ud af, hvad der er vigtigt for patienten, for at skabe en relation. Artiklen hedder: Empowerment in middle-aged people with diabetes: The importace of working relationships (Stubbs, 2007). Vi anvender artikler fra tidsskrifterne Sygeplejersken og Sundhed det nye helsemagasin, som tager udgangspunkt i Svend Aage Madsens teorier om mænd. Svend Aage Madsen er chefpsykolog på rigshospitalet og formand for Selskab for mænds sundhed. I diskussionen vil vi sammenligne vores fund fra analysen med relevante teorier, som vi har stiftet bekendtskab med igennem uddannelsen. Vi vil anvende Aaron Antonovskys mestringsteori om sundhedsfremme. Derudover vil vi bruge sygeplejeteoretikeren Joyce Travelbees teori om relationer og kommunikation i relationen. Til at diskutere Travelbees teori om kommunikation anvender vi Motivationssamtalen. Vi vil også inddrage sygeplejeteoretikerne Dorothea Orem og Kari Martinsen. Derudover vil vi bruge den danske filosof Knud Ejler Løgstrups teori om den etiske fordring. 3 Analyse Vores undersøgelsesspørgsmål er i analysen besvaret ved hjælp af temaer, som er kommet frem ved at tematisere forskningsartiklerne. Herved bliver det en datastyret analyse. 18

20 3.1 Hvordan kan manden med diabetes type 2 blive i stand til at yde egenomsorg? Vi har ved hjælp af vores empiri, fundet frem til tre temaer, som er relevante for mænd med diabetes' behov for at kunne yde egenomsorg: Ansvar, bekræftelse og empowerment Ansvar Diabetessygeplejersken Margaret Stubbs mener i sin forskningsartikel, at personer med diabetes kan inddeles i to kategorier: Dem som ikke forstår eller ikke vil forstå, hvad diabetes er, og dem som forstår, hvad diabetes går ud på. Det er ifølge Stubbs sygeplejerskens opgave at få personerne i den første kategori over i den anden. Denne proces kan strække sig over en længere periode (Stubbs, 2007 s.191). Stubbs mener, at de personer som befinder sig i den første kategori, ser sig selv som ofre af sygdommen. De mener ikke, at de selv kan gøre noget for at ændre på sygdommens udfald. En af personerne fra forskningsartiklen mener, at hun har en sund livsstil og kan derfor ikke forstå, hvorfor hun har fået diabetes. En mand som for to år siden, fik diagnosticeret diabetes, udtaler: "But in the let s say scale of diabetic seriousness, I'm at the low end." Denne mand mener selv, at hans sygdom ikke er kritisk, og tager dermed ikke ansvar for sin diagnose (Ibid. s.193). Edwall, Hellström, Öhrn og Danielson beskriver, at det tidligere var lægen, der tog ansvar for kontrol af personernes diabetes, hvorimod det i dag er diabetessygeplejersken. Ved at det er diabetessygeplejersken, som tager ansvar for kontrol af diabetes, bliver patienten mere medinddraget: The follow-ups by DNSs provided information which revived and built up a pattern of useful knowledge about the disease to understand the manifestation in one s own body and its need for management. (Edwall, Hellström, Öhrn & Danielson, 2008 s.776). 19

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Fodstatus forebygger fodsår

Fodstatus forebygger fodsår Vi er nu nået til det 7. M i diabetes. Internationale undersøgelser viser, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer. Desværre fik i 2011

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Motivation og type 2 diabetes. Motivation and type 2 diabetes

Motivation og type 2 diabetes. Motivation and type 2 diabetes Motivation og type 2 diabetes Motivation and type 2 diabetes Opgaveløser: Josefine Madsen Studienummer: 675342 Hold: F2012 T1, modul 14 Professionshøjskolen Metropol - Institut for Sygepleje Type: Bachelorprojekt

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Forslag til sundhedsudspillet

Forslag til sundhedsudspillet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 185 Offentligt Ministeriet for sundhed og forebyggelse E-mail: sum@sum.dk Forslag til sundhedsudspillet Albertslund 19.1.2015 Kære Nick Hækkerup

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Opgave skrivere: Betina Grønnegaard Nielsen & Ellen Nyiranzabahimana Holdnr: SSF11 Modul : 14 Opgavens art: Ekstern teoretisk prøve - Bachelorprojekt Afleverings mdr./år: 06/2014 Samlet antal tegn, inkl.

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen. Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down

Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen. Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down... 1 Tvangsmedicineringens lange arm... 1 For the sake of being someone... 2 Steps away... 3 Tell me... 4 Darkness

Læs mere

6.4 Opsummering... 28 7.0 Diskussion... 29 7.1 Generalisering af stressfaktorer og mestring... 29 7.2 Baggrund for udøvelse af sygepleje... 30 7.

6.4 Opsummering... 28 7.0 Diskussion... 29 7.1 Generalisering af stressfaktorer og mestring... 29 7.2 Baggrund for udøvelse af sygepleje... 30 7. Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Problembeskrivelse... 3 2.1 Psykiske, fysiske og sociale faktorers sammenspil... 4 2.2 Psykosociale problemer hos personen med diabetes... 5 2.3 Psykosociale problemer set

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

At være ung med type 1 diabetes mellitus. Being an adolescent with type 1 diabetes mellitus

At være ung med type 1 diabetes mellitus. Being an adolescent with type 1 diabetes mellitus At være ung med type 1 diabetes mellitus Et bachelorprojekt om relationens betydning for den unge med type 1 diabetes mellitus Being an adolescent with type 1 diabetes mellitus A bachelor project on the

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning og gennemførelse (i alt maks. 3 ) Maks. Dine 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere