Sygeplejerskens tilgang til mænd med diabetes type 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskens tilgang til mænd med diabetes type 2"

Transkript

1 Opgaveløser og studienummer: Leth, Karin , Pedersen, Pia Birk , Risom, Betina Modul/Hold: Modul 14, F10 Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype: Professionsbachelor i sygepleje Afleveringsdato: 3. juni 2013 Vejleder: Kobov, Else & Laursen, Charlotte H. Antal tegn i alt: Sygeplejerskens tilgang til mænd med diabetes type 2

2 Resumé Problemstillingen er, at mænd med diabetes type 2 er dårlige til at yde egenomsorg og de er derfor i risiko for at udvikle fodsår. Problemformuleringen lyder: Hvordan kan sygeplejersken støtte manden med diabetes type 2 i at håndtere sin sygdom og derigennem forebygge udviklingen af fodsår? Formålet med opgaven er at finde ud af, hvilke overvejelser sygeplejersken skal gøre sig i mødet med manden. Der anvendes den hermeneutiske metode og analysen er datastyret. I opgaven anvendes Joyce Travelbees teori mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, Dorothea Orems egenomsorgsteori og Aaron Antonovskys mestringsteori. Resultatet af analysen er mænds forventninger til sundhedssystemet og diabetespatienters oplevelse af diabetessygeplejerskens funktion. Konklusionen er, at sygeplejersken igennem kommunikation kan opnå en god relation til manden. Hun skal støtte ham og motivere ham til medindflydelse i sin diabetespleje for at opnå egenomsorg og bibeholde mandens autonomi. Derudover skal hun være konkret i sin information til manden og undgå følelsesladet emner medmindre manden selv bringer det op. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Diabetes Diabetiske senkomplikationer Fodsår Mænd og sygdom Sygeplejerskens møde med mandlige diabetespatienter Afgrænsning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Begrebsafklaring Metode Videnskabsteoretisktilgang Litteratursøgning Databaser Søgeord Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Anvendt litteratur Analyse Hvordan kan manden med diabetes type 2 blive i stand til at yde egenomsorg? Ansvar Bekræftelse Empowerment Hvad finder manden med type 2 diabetes vigtigt i relationen til sundhedspersonalet?

4 3.2.1 Manden undgår lægen At vise interesse Tillid og tryghed Hvilken kommunikation foretrækker manden med type 2 diabetes i mødet med sygeplejersken? Direkte kommunikation Uafhængighed og selvbestemmelse Mangel på information og screenings tilbud Diskussion Kritisk gennemgang af metode og materiale Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

5 1 Indledning Vi har alle tre i vores klinikperioder mødt patienter og borgere med diabetes samt diabetiske senkomplikationer. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der flere mænd end kvinder med diabetiske fodsår og amputationer på grund af fodsår (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.48). Vi vil i dette bachelorprojekt belyse mænd med type 2 diabetes oplevelse af sundhedsvæsenet samt, hvordan sygeplejersken kan tænke på dette i hendes møde med mandlige diabetespatienter. 1.1 Diabetes I 2012 var der ifølge International Working Group on the Diabetic Foot (IWGDF) 370 millioner med diabetes på verdensplan. Det forventes, at tallet er stigende og vil nå 552 millioner i 2030 (International Working Group on the Diabetic Foot, 2013 A). Ifølge Diabetesforeningen var der i Danmark i diabetespatienter. Diabetes koster det danske samfund 86 millioner kroner om dagen (Diabetesforeningen, 2013). De høje omkostninger skyldes produktionstab på grund af invaliditet og for tidlig død, samt pleje af diabetes og senkomplikationer i primær og sekundær sundhedssektor (Diabetesforeningen, 2006). Antallet af diabetespatienter er fordoblet i løbet af de seneste 10 år. Der er ikke stor forskel i fordelingen mellem mænd og kvinder. Ca. 51 % er mænd og 49 % er kvinder (Diabetesforeningen, 2013). Dog er der flere mænd end kvinder, som udvikler diabetiske senkomplikationer (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.48). Der findes tre typer diabetes: type 1, 1½ og 2. Diabetes opstår på grund af forstyrrelser i insulinsekretionen eller i insulinfølsomheden, hvilket resulterer i forhøjet blodglukose. I Danmark er der ca , som har type 1 diabetes. Størstedelen af disse har deres sygdomsdebut inden de fylder 30 år. Ved type 1 diabetes har patienten nedsat eller ingen insulinsekretion, da de insulinproducerende betaceller enten er delvist eller helt gået til grunde (Christiansen & Christiansen, 2010 s ). Man regner med, at der i Danmark er ca , som lider af type 1½ diabetes. Type 1½ udvikles 4

6 omkring 50 års alderen, og den forveksles ofte med type 2 på grund af den sene debut, selvom den klinisk minder mest om type 1. Ved type 1½ diabetes sker der en nedbrydning af betacellerne i pancreas, men processen er langsommere end ved type 1 (Aggerbech, 2012). Derfor skal der både ved type 1 og 1½ altid behandles med insulin i modsætning til type 2, som er livsstilbetinget. Der er ca i Danmark, der er diagnosticeret med type 2 diabetes og derudover , som har sygdommen uden at vide det. Diabetes type 2 opstår blandt andet på grund af overvægt og for lidt fysisk aktivitet. Dette medfører en nedsat insulinfølsomhed, som kroppen ikke kan kompensere for ved øget insulinsekretion. Denne manglende evne til at øge insulinproduktionen har en arvelig faktor og forekomsten af diabetes type 2 hos nære slægtninge er 40 %. For at undgå insulinbehandling ved type 2 diabetes kræver det livsstilsændringer: Øget fysisk aktivitet, vægttab, kostændringer samt rygestop. Derudover er det vigtigt at have et velreguleret blodglukose. Dette opnås ved hjælp af sund kost, faste måltider og i nogle tilfælde ved brug af antidiabetika. Patienterne går til blodglukosekontrol hos lægen hver måned. Her får de taget en blodprøve, HbA 1c, som helst skal være <7,0 %. Denne kontrol kaldes også sladrehanken, da den viser, hvordan blodglukoseværdierne har været de seneste måneder. Dette kan ses, da de røde blodlegemer har en levetid på ca. 120 dage og disse viser blodglukosen. Et dårligt reguleret blodglukose kan forårsage alvorlige senkomplikationer (Christiansen & Christiansen, 2010 s ). 1.2 Diabetiske senkomplikationer På trods af, at diabetes er en kronisk sygdom, er der mange diabetespatienter, som undervurderer alvoren af deres sygdom og ikke kender til senkomplikationerne heraf. Denne holdning kan skyldes, at mange diabetespatienter ikke føler sig syge og lever i mange år uden symptomer på sygdommen (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.82). Risikoen for at udvikle diabetiske senkomplikationer er mindre, hvis blodglukosen er velreguleret. Hypertension, overvægt, rygning samt forhøjet kolesterol kombineret med diabetes øger risikoen for senkomplikationer (Bassett & Jørgensen, 2011 s ). I de seneste år har en intensiveret indsats med bedre metabolisk kontrol, effektiv 5

7 antihypertensiv og lipidsænkende behandling samt støtte til livsstilsændringer forbedret prognosen for diabetiske senkomplikationer (Christiansen & Christiansen, 2010 s.312). Mange patienter med type 2 diabetes har allerede senkomplikationer, når de bliver diagnosticeret, da de har gået med sygdommen i mange år uden, at der er blevet gjort noget ved det (Diabetesforeningen, 2012 A). Egenomsorg er et vigtigt begreb i diabetesbehandlingen. Ved egenomsorg forstås, at diabetespatienten er sin egen behandler og bruger fagpersoner som konsulenter (Bassett & Jørgensen, 2011 s.398). Dette kræver dog, at diabetespatienterne besidder en stor viden omkring diabetes, som de opnår gennem erfaring og uddannelse på diabetesskoler, diabetesambulatorier eller hos egen lægen. En god behandling og egenomsorg kan medvirke til, at diabetespatienter udsætter eller helt undgår at udvikle diabetiske senkomplikationer. En god behandling indebærer: daglig måling af blodglukose, samt insulinindsprøjtninger, hvis man er i insulinbehandling, at lære tegnene på hyper- og hypoglykæmi at kende, altid at have noget sukkerholdigt i nærheden i tilfælde af hypoglykæmi og at gå til regelmæssig kontrol (Diabetesforeningen, 2012 B). En stor del af diabetespatienterne udvikler specifikke diabetiske karskader i de små kar, også kaldet for mikroangiopati, og de har øget forekomst af arteriosklerose. De hyppigst forekommende diabetiske senkomplikationer er retinopati, nefropati, neuropati samt diabetiske fodsår (Christiansen & Christiansen, 2010 s ). De fleste diabetespatienter udvikler, efter flere år med diagnosen, forstyrrelser i det perifere og i det autonome nervesystem. Symptomer på, at det autonome nervesystem er påvirket, er blandt andet impotens, ortostatisk hypotension og urinretension. I det perifere nervesystem kan neuropatien vise sig på forskellige måder i form af føleforstyrrelser, smerter og lammelser. Følesansen ophæves gradvist, hvilket medfører forhøjet risiko for at udvikle fodsår (Ibid. s.312). 6

8 1.3 Fodsår Undersøgelser viser, at alder, køn, civil- og socialstatus, uddannelse samt grad af compliance har betydning for risikoen for at udvikle diabetiske fodsår (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.49). Da tallet af diabetespatienter er stigende gælder dette også forekomsten af diabetiske fodsår. Fodterapi anses for at være fundament for sufficient fodpleje. Fodterapeutuddannelsen eksisterer kun i 19 ud af 212 lande (International Working Group on the Diabetic Foot & International Diabetes Federation, 2008). Derfor har IWGDF fokus på at skabe en uddannelse i fodterapi, som kan anvendes i de lande, hvor der ikke er fodterapeuter. Uddannelsen er relevant for fagpersoner, som arbejder med diabetespatienter, f.eks. sygeplejersker (International Working Group on the Diabetic Foot, 2013 B). Danmark er et af de lande, hvor der er uddannede fodterapeuter. For at forebygge diabetiske senkomplikationer på fødderne, har man i Danmark besluttet, at sygesikringen giver diabetespatienter tilskud til undersøgelse og behandling hos statsautoriserede fodterapeuter (Diabetesmidt.dk, 2008). På trods af, at vi har fodterapeuter i Danmark, var der diabetespatienter, som havde fodsår i Fodsår er en senkomplikation til alle tre diabetestyper. Dog er det oftest patienter med type 2 diabetes, som får fodsår (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.47-48). De tidligere nævnte diabetiske senkomplikationer, neuropati og arteriosklerose, har en rolle i forhold til udvikling af fodsår. Neuropati er henfald i nerveenderne og medfører tab af føle-, smerte og varme/kuldesansen. Derudover ændres fodens struktur, hvilket giver en ændret belastning af foden, som ikke mærkes på grund af den nedsatte følesans. Dette medfører belastninger og tryk som ikke observeres, og der opstår tryksår. Dette sker ofte ved, at diabetespatienter går i for små sko eller fodtøj, som ikke passer deres fodstruktur. Derfor er det vigtigt at få lavet specielle sko, hvis følesansen er nedsat. Diabetespatienter har svært ved at få en optimal sårheling på grund af arteriosklerose. Både arteriosklerose, nedsat immunforsvar og ikke velreguleret blodglukose giver en forringet sårheling og dårlig modstand ved infektioner i såret. Derfor skal patienterne være ekstra opmærksomme på revner og huddefekter, som øger risikoen for infektion (Ibid. 7

9 s.49). Ofte kan forløbene med fodsår være meget langvarige og i værste tilfælde medføre amputation. 25 % af patienterne med diabetiske fodsår får udført en amputation på underben eller lår. Halvdelen af de patienter, som får udført en amputation, på grund af diabetiske fodsår, har efter amputationen højest fem leveår tilbage (Ibid. s.49-50). Når diabetespatienter udvikler fodsår, forsøger de i første omgang selv at hele deres sår ved hjælp af fodbad, skift af fodtøj og at gå i bare tæer. De overraskes over den manglende sårheling og reagerer med nedtrykthed og en følelse af alvorligt forringet livskvalitet (Ibid. s.82). Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er manglende information og forståelse, der gør at nogle diabetespatienter ikke yder optimal fodpleje, eller om det er andre faktorer der spiller en rolle? Nedsat mobilitet øger social isolation, og undersøgelser viser, at diabetespatienter med fodsår ofte lider af depression (Ibid. s.86-87). Ifølge Sundhedsstyrelsen medfører diabetiske fodsår ofte både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for den enkelte patient. Dog pointerer de også, at disse faktorer kan komme forud for og ligge til grund for diabetiske fodsår (Ibid. s.49+90). Omkring 15 % af alle diabetespatienter får et fodsår og 70 % af disse får et nyt fodsår inden for de næste fem år. Fodsårsproblemer rammer primært den ældre befolkning, og undersøgelser viser, at det oftere er mænd end kvinder, der udvikler diabetiske fodsår (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.47-48). 1.4 Mænd og sygdom For øjeblikket kører Sundhedsstyrelsen en kampagne: Rigtige mænd går til lægen. Kampagnen er lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og handler om mænds forhold til sygdom. Budskabet er at få mænd til at gå til læge (Sundhedsstyrelsen, 2013). Den øgede interesse omkring mænd og sygdom, skyldes blandt andet, at mænd i gennemsnit dør fem år før kvinder ifølge Danmarks Statistik (Pedersen, Agnholt, Rodkjær & Delmar, 2007). Mandens rolle i samfundet har ændret sig i løbet af de seneste 50 år. Mændene har oplevet livsstilsændringer på grund af store ændringer i kønsrollerne. Kvinderne er blevet økonomisk uafhængige, tager uddannelser og deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Dette gælder også arbejdspladser, som tidligere var 8

10 præget af mænd. Hermed har mandens rolle som hovedforsøger i hjemmet mistet en del af sin betydning, og den høje skilsmisserate har udfordret deres mandlige identitet. Kombinationen af disse forhold kan udløse en dyb krise i den mandlige identitet. Det kan være svært for mænd at finde deres plads i sundhedssystemet, da det er domineret af kvinder og samtidig baseret på det holistiske menneskesyn, hvor der er fokus på åbenhed, samt at tale om og bearbejde følelser. Mange mænd siger, at de føler sig utilpas i denne sygehuskultur, og de savner fortielse og lægen bestemmer -kulturen, som prægede systemet til langt op i 1970 erne (Agger, 2002 s ). Den danske filosof Simon Sjørup Simonsen anvender Ronkedormodellen til at definere mænds reaktion på sygdom. Ifølge Ronkedormodellen, er distancering af sygdom et af hovedbegreberne, når man taler om mænd og deres reaktion på sygdom. Ronkedor er en enlig hanelefant, der lever adskilt fra flokken og er her en metafor for, at mænd trækker sig tilbage ved sygdom. Der er tre forskellige vinkler på distancering: Social- verbal- og mental distancering. Social distancering er, når manden undgår at deltage i sociale situationer, som har fokus på sygdom og sundhed, samt undgår fysisk kontakt med partner og venner under sygdom. Den verbale distancering er, når der ikke tales om sygdom og sygdomssignaler med deres nærmeste venner, kollegaer eller klinikere. Den mentale distancering handler om at fortrænge sygdom, og tilgangen er, at det ikke er noget, man skal spekulere for meget på (Simonsen, 2006 s.87-91). Ifølge Reinicke mener mandeforskeren, Joseph Pleck, at mænd har en tendens til at se sig selv som udødelige. De mener ikke, at de er i fare for at komme til skade, blive alvorligt syge eller dø af en alvorlig sygdom. Deres livsstil er dårligere end kvinders og væsentlig flere mænd får livsstilsygdomme og dør heraf på trods af, at de selv mener, at de har en sund livsstil. Generelt er der flere mænd, der drikker for meget alkohol, bliver overvægtige og er rygere. Mænd er også tilbøjelige til ikke at søge læge i tide, da de er afskrækket af lange ventetider, begrænsede åbningstider og risikoen for at skulle involvere en receptionist i årsagen til lægebesøget. Derudover er mænd ikke interesseret i at tale om sygdom, men de vil have konkrete og håndterbare vejledninger, som de 9

11 kan forholde sig til og anvende i håndteringen af deres sygdom. Dette er i modsætning til kvinder, og derfor er det vigtigt at indføre andre tiltag over for mandlige patienter (Reinicke, 2012 s ). En mandlig diabetespatient, Mads Loft, levede et usundt liv som bassist og sanger i et band uden at vide, at han havde diabetes. Han drak omkring 25 øl om dagen og røg en hel del cigaretter. De tegn, der var på, at han havde udviklet diabetes, så han ikke. Han siger selv: Når man drikker så meget, som jeg gjorde, så er man aldrig tørstig, og det er kun naturligt, at man tisser meget. Mads diabetes bliver tilfældigvis opdaget i forbindelse med, at han skal have fjernet en absces i kæben. Mads senkomplikationer i form af neuropati og arteriosklerose er så fremskredne, at der kun går to år før, at han får amputeret sit ben ved knæet. Mads har ikke vidst, hvilke symptomer han skulle observere og fortæller om episoden: I dagene efter nytårsaften rendte jeg rundt med en øm ankel. I første omgang troede jeg, den var forstuvet. Men pludselig en dag hævede benet og blev dobbelt så tykt Det viste sig, at jeg havde fået en blodforgiftning i benet, og at infektionstallet var meget højt. Allerede dagen efter fik jeg amputeret benet Amputationen kunne måske have været undgået, hvis jeg ikke havde haft føleforstyrrelser og drukket så mange øl. For så havde jeg jo bemærket riften under foden Mads oplevelse af amputationen var ikke voldsom. Han distancerede problemet ved at fokusere på de patienter, som havde det værre end ham. Det gav ham styrke til at komme videre og i gang med genoptræning. Derudover siger Mads: Når man kommer ud for en så alvorlig hændelse som en amputation, er det vigtigt at fokusere på de positive ting i livet. 10

12 Efterfølgende har Mads fået fokus på sin diabetes ved at tabe sig, spise sundt og holde med at drikke og ryge (Diabetesforeningen og Novo Nordisk, 2007). Mads har haft ressourcerne til at ændre livsstil og dette lykkedes efter amputationen, men måske kunne amputationen have været undgået, hvis sygeplejersken tidligere i forløbet havde haft en anderledes tilgang til Mads. 1.5 Sygeplejerskens møde med mandlige diabetespatienter Da antallet af diabetespatienter er stigende, møder sygeplejersken flere og flere af disse i sit arbejde både i primær- og sekundær sundhedssektor. Oftest møder sygeplejersken diabetespatienter, når de kommer til kontrol enten hos egen praktiserende læge eller på sygehusets diabetesambulatorium. De fleste diabetespatienter er i kontakt med sundhedssystemet i et tidsrum på blot et kvarter over en periode på tre måneder. Størstedelen af behandlingen foregår altså uden for sundhedssystemet, og god egenomsorg er derfor nødvendig for en sufficient behandling (Diabetes.dk, 2012). Ifølge Sundhedsstyrelsen er det sygeplejerskens opgave at styrke diabetespatientens egne ressourcer til at fremme egenomsorg og medansvar for behandlingen med størst mulig uafhængighed af behandlersystemet. For at opfylde Sundhedsstyrelsens mål skal sygeplejersken gennem oplæring i færdigheder samt undervisning fremme diabetespatienternes egenomsorgskapacitet. Ifølge afdelingsleder og sygeplejerske på Steno Diabetes Center, Lise Musaeus, består diabetespatienternes egenomsorgskapacitet af viden, motivation og praktiske færdigheder. Disse færdigheder kan være i form af blodglukosemålinger, insulinindsprøjtninger og sufficient fodpleje. Egenomsorgssvigt vil vise sig ved svingende blodglukoseværdier med hypo- eller hyperglykæmi. Ved hyperglykæmi er der risiko for ketoacidose samt øget risiko for udvikling af diabetiske senkomplikationer. En diabetespatient med god egenomsorg er karakteriseret ved at opleve sundhed og velvære samt at kunne mestre sin hverdag (Musaeus, 2001 s.43-44). Udover egenomsorg er empowerment et hovedbegreb i sygeplejen til diabetespatienter. Empowerment er en metode, som har fokus på, at give diabetespatienterne de bedst mulige forudsætninger for at træffe 11

13 beslutninger på eget initiativ - altså opnå empowerment. Sygeplejersken skal forsøge at fremme diabetespatientens selvstændighed og mindske hans afhængighed af professionel hjælp (Bassett, Larsen, Nikolajsen & Skött, 2008 s.3). I stedet for at sygeplejersken anvender en tilgang, som lægger op til, at diabetespatienterne udøver compliance, altså følger sygeplejerskens råd og anvisninger, kigger man i empowerment på individets personlighed, følelser og sociale aspekter. Diabetesplejen bliver derved patientcentreret, og diabetespatienterne har større chance for at opnå empowerment (Johansen & Kristensen, 2013 s.75). 1.6 Afgrænsning Type 2 diabetes er livsstilsbetinget, og sygeplejersken har her mulighed for at understøtte forebyggelsen af senkomplikationer ved at hjælpe diabetespatienter til at mestre deres liv med sygdommen. Diabetiske fodsår er en af de hyppigste senkomplikationer og medfører alvorlige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Diabetespatienter, der tidligere har haft et fodsår, er i større risiko for at udvikle et nyt. Da flest mænd udvikler diabetiske fodsår, mener vi, at der er et brist i sygeplejen til mændene. Sundhedssystemet er domineret af kvinder, og mange mænd har derfor svært ved at finde sig til rette. Mænd mestrer alvorlig sygdom anderledes end kvinder, går ikke til læge i tide og har en mere usund livsstil. Vi har gjort os nogle etiske overvejelser i forhold til, om vi som sygeplejerske overskrider mandens autonomi, når vi vil hjælpe ham med at forebygge senkomplikationen fodsår. I De Sygeplejeetiske Retningslinjer punkt 2.2 står der: Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation (Sygeplejeetisk råd, 2004 s.3). 12

14 Hermed sagt, er det sygeplejerskens opgave, at sørge for, at patienten får den fornødne information omkring sin sygdom og har forstået den. På baggrund af afgrænsningen definerer vi vores patientgruppe til mænd med diabetes type 2, som allerede har eller har haft et diabetisk fodsår. Vi er kommet frem til følgende problemformulering, som vi i analysen vil forsøge at besvare ved hjælp af tre undersøgelsesspørgsmål. 1.7 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken støtte manden med diabetes type 2 i at håndtere sin sygdom og derigennem forebygge udviklingen af fodsår? Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvordan kan manden med diabetes type 2 blive i stand til at yde egenomsorg? 2. Hvad finder manden med type 2 diabetes vigtigt i relationen til sundhedspersonalet? 3. Hvilken kommunikation foretrækker manden med type 2 diabetes i mødet med sygeplejersken? 1.8 Begrebsafklaring Joyce Travelbee anvender ikke begrebet patienter og argumenterer herfor, at dette begreb skaber en barriere i forholdet mellem sygeplejersken og individet. Hun definerer patienter, som syge individuelle mennesker, der har behov for hjælp fra andre mennesker i form af pleje (Travelbee, 2010 s ). Derfor vælger vi fremadrettet i opgaven at undlade begrebet patient og i stedet anvender vi begreberne individ, person og mand. Sygeplejersken vil i opgaven blive defineret som hun. Når begrebet personer anvendes i opgaven, omhandler det både mænd og kvinder. 13

15 2 Metode I dette afsnit vil vi beskrive den videnskabsteoretiske tilgang, som bliver anvendt i bachelorprojektet. Afsnittet vil derudover indeholde en redegørelse og begrundelse for vores litteratursøgning og udvalgt litteratur til analyse og diskussion. 2.1 Videnskabsteoretisktilgang Vi har valgt at anvende den humanvidenskabelige tilgang, da vores problemstilling har med menneskelige forhold at gøre. Humanvidenskaben er "menneskevidenskab", da det er en menneskelig verden, som undersøges af mennesker, der lever i denne verden (Thisted, 2011 s A). Inden for den humanvidenskabelige tradition vil vi benytte os af den hermeneutiske analyse. Hermeneutikken er kendetegnende ved, at den har en fortolkende tilgang til en sag. I dette tilfælde vil vi være det fortolkende subjekt, som søger ny forståelse, og mændene med diabetes, samt diabetessygeplejersken, vil være de menneskelige subjekter, hvis udsagn vi fortolker. Hermeneutikken benytter sig af den kvalitative metode, som typisk anvender interview og teksttolkning som forskningsteknikker (Ibid. s.60-61). Vi har i litteratursøgningsprocessen fundet aktuelt litteratur, omhandlende vores problemstilling, og har på baggrund af dette valgt at udføre et litteraturstudie. Vi vil udføre en datastyret analyse af udvalgte forskningsartikler. Ifølge Thisted bygger denne analysemodel på, at forskeren identificerer temaer, der er relevante for besvarelse af problemformuleringen, og som går igen i empirien. Disse temaer anvendes til at reorganisere teksten, så meningsindholdet fremstår tydeligt. Formålet er, at de nye temaer, skal opstå ud fra data. Data skal således danne grundlag for den teori, som kan siges, at være svar på den undersøgte problemformulering (Thisted, 2011 s.175 B). Et af de vigtigste begreber i hermeneutikken er for-forståelse. For-forståelse er den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer skriver i sit hovedværk Wahrheit und Metode om forforståelsen. Gadamer mener, at for-forståelsen er menneskets fordomme. 14

16 Gadamer betegner ikke ordet "fordom" som negativt, men mener, at menneskets fordomme er forventninger og formeninger. Vi tænker ikke over, at vi bærer rundt på disse fordomme, men lever ubevist ud fra dem (Birkler, 2007 s.96). Vores for-forståelse skaber med sine fordomme en samlet horisont. Det er gennem denne forståelseshorisont, at verden anskues og betinger derfor enhver fortolkning (Ibid. s.98). Vores for-forståelse eller forståelseshorisont står beskrevet i vores indledning, og vi vil i vores analyse og diskussion, ved at bruge den hermeneutiske metode, finde frem til en ny for-forståelse. Vores forforståelse har haft indflydelse på udformningen af problemformuleringen, vores litteratursøgning, og hvordan vi har læst den indsamlede empiri. Det er igennem den hermeneutiske cirkel, at vi på baggrund af vores forståelseshorisont kan skabe en ny for-forståelse. Den hermeneutiske cirkel henviser til forståelsens cirkularitet. Det vi forstår, kan vi kun forstå, på baggrund af det vi allerede forstår. Grundtanken er, at der opstår et cirkulært forhold med helhedsforståelsen og delforståelsen, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås, når delene inddrages (Ibid. s.98). I arbejdet med vores analyse vil vi hele tiden få be- eller afkræftet vores forståelseshorisont, altså vores helhedsforståelse og derved danne en ny delforståelse. Delforståelsen vil så virke tilbage på helhedsforståelsen. Med denne reviderede helhedsforståelse fortsætter vi analysearbejdet, der så igen kan give os en ny delforståelse, osv. Hver gang en ny delforståelse får lov til at reviderer helhedsforståelsen, vil der ifølge Gadamer være tale om en horisontsammensmeltning (Ibid. s ). For at kunne besvare vores problemformulering har vi opstillet tre undersøgelsesspørgsmål, som vi i vores analyse og diskussion vil forsøge at besvare ved hjælp af den hermeneutiske teksttolkning. Derudover vil vi i diskussionen lave en kritisk gennemgang af vores metode og materialevalg. Vi gør os nogle overvejelser omkring generalisering af mænd. Ifølge Signild Vallgårda, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, kan man ikke se på den mandlige befolkning som en gruppe (Vallgårda, 2010 s.16). Derfor er resultatet af vores undersøgelse ikke anvendelig til alle mænd med diabetes, 15

17 men anvendelig til den gruppe af mænd, som har nedsat evne til at yde egenomsorg. 2.2 Litteratursøgning For at finde empiri til besvarelse af problemformuleringen, foretager vi en litteratursøgning Databaser Vi anvender søgedatabasen Bibliotek.dk, som er en national almen søgedatabase, der ikke er fagrelateret. Derinde finder vi artikler fra fagbladene "Sygeplejersken" og "Diætisten" samt fagbøger omhandlende mænd og diabetes. Derudover bruger vi den internationale søgedatabase Cinahl, som er en sygeplejefaglig database, hvor vi finder internationale forskningsartikler, som er relevante for vores problemstilling. Vi anvender også Steno.dk, som er en hjemmeside for Steno Diabetes Center. De skriver om forskning, forebyggelse, uddannelse osv. inden for diabetesområdet. Deres hjemmeside bliver opdateret dagligt, og deres viden er derfor aktuel og relevant Søgeord Vi anvender søgeordene: Diabetes, diabetes type 2, mænd, empowerment, relation, kommunikation, sygepleje, fodsår, diabetessygeplejerske, sygdom, diabetespleje/omsorg, mestring, livsstilsygdomme og diabetesundervisning. Søgeordene anvendes på dansk og engelsk (se bilag 1). I vores søgning på Cinahl bruger vi funktionen headings, og hermed søger vi på hovedtemaerne i artiklerne. Vi starter med at søge bredt på diabetes type 2 og vælger hovedtemaet diabetes mellitus type 2. Dette giver hits. Derefter udfører vi flere søgninger med vores andre søgeord og kombinerer disse søgninger for at specificere søgningen og udelukke ikke relevant litteratur Inklusionskriterier Vores patientgruppe er mænd med type 2 diabetes, som enten har eller har haft et diabetisk fodsår. Derfor sætter vi ikke nogen specifik aldersgrænse for 16

18 patientgruppen. Vi anvender engelsk og skandinavisk forskningsmateriale. Da der i løbet af de seneste år er sket en stor udvikling af viden omkring diabetes, både inden for sundhedsvæsenet og blandt befolkningen, beslutter vi, at vores litteratur ikke må gå mere end ti år tilbage Eksklusionskriterier Vi vil afgrænse os til kun at anvende litteratur fra Skandinavien, for at finde forskningsmateriale fra lande, som minder om Danmark i forhold til sundhedssystemet og madkulturen. Dette resulterer i en dansk og to svenske forskningsartikler, og vi udvider derfor vores søgning og inkluderer engelsk forskningsmateriale. 2.3 Anvendt litteratur Det er ikke muligt at finde forskningsmateriale, der omhandler sygepleje til mænd med diabetes type 2, som har eller har haft fodsår. Derfor udvælger vi fire andre forskningsartikler, der handler om dele af vores overordnede problemstilling. Disse forskningsartikler handler henholdsvis om, hvad mænd forventer, patienters oplevelse af regelmæssige undersøgelser hos diabetessygeplejersken, implementering af empowerment og vigtigheden af en relation for at opnå empowerment. Derudover supplerer vi vores materiale med artikler fra sygeplejersken, som omhandler sygepleje til mænd og diabetespleje. Forskningsartiklerne anvendes til besvarelse af undersøgelsesspørgsmålene. Den første artikel er en kvalitativ undersøgelse af mænds oplevelse af sundhedssystemet i England, og hvad de forventer. Titlen er: What men really want: A qualitative investigation of men s health needs from the Halton and St Helens Primary Care Trust men s health promotion project. Undersøgelsen er lavet i 2010 og matcher dermed den rolle, som manden har i nutidens samfund (Coles, Watkins, Swami, Jones, Woolf & Stanistreet, 2010). Artiklen The lived experience of the diabetes nurse specialist regular check-ups, as narrated by patients with type 2 diabetes er en svensk kvalitativ undersøgelse fra 2008 og omhandler både mænd og kvinder. Dog anvender vi den alligevel, da den 17

19 giver os et indblik i diabetespatienternes oplevelse af og mening om regelmæssige konsultationer hos diabetessygeplejersken (Edwall, Hellström, Öhrn & Danielson, 2008). "Implementering af konfluent pædagogik som metode til at opnå empowerment hos personer med diabetes" er en dansk forskningsartikel fra Spørgeskemaundersøgelser og semistruktureret fokusgruppeinterviews med personer med diabetes og behandlere, herunder sygeplejersker, bliver anvendt som metode i artiklen, for at belyse effekten af implementering af konfluent pædagogik i diabetesplejen (Bassett, Larsen, Nikolajsen, & Skött, 2008). Herefter udvælger vi en engelsk kvalitativ forskningsartikel fra 2007 til at finde ud af, hvad der er vigtigt for patienten, for at skabe en relation. Artiklen hedder: Empowerment in middle-aged people with diabetes: The importace of working relationships (Stubbs, 2007). Vi anvender artikler fra tidsskrifterne Sygeplejersken og Sundhed det nye helsemagasin, som tager udgangspunkt i Svend Aage Madsens teorier om mænd. Svend Aage Madsen er chefpsykolog på rigshospitalet og formand for Selskab for mænds sundhed. I diskussionen vil vi sammenligne vores fund fra analysen med relevante teorier, som vi har stiftet bekendtskab med igennem uddannelsen. Vi vil anvende Aaron Antonovskys mestringsteori om sundhedsfremme. Derudover vil vi bruge sygeplejeteoretikeren Joyce Travelbees teori om relationer og kommunikation i relationen. Til at diskutere Travelbees teori om kommunikation anvender vi Motivationssamtalen. Vi vil også inddrage sygeplejeteoretikerne Dorothea Orem og Kari Martinsen. Derudover vil vi bruge den danske filosof Knud Ejler Løgstrups teori om den etiske fordring. 3 Analyse Vores undersøgelsesspørgsmål er i analysen besvaret ved hjælp af temaer, som er kommet frem ved at tematisere forskningsartiklerne. Herved bliver det en datastyret analyse. 18

20 3.1 Hvordan kan manden med diabetes type 2 blive i stand til at yde egenomsorg? Vi har ved hjælp af vores empiri, fundet frem til tre temaer, som er relevante for mænd med diabetes' behov for at kunne yde egenomsorg: Ansvar, bekræftelse og empowerment Ansvar Diabetessygeplejersken Margaret Stubbs mener i sin forskningsartikel, at personer med diabetes kan inddeles i to kategorier: Dem som ikke forstår eller ikke vil forstå, hvad diabetes er, og dem som forstår, hvad diabetes går ud på. Det er ifølge Stubbs sygeplejerskens opgave at få personerne i den første kategori over i den anden. Denne proces kan strække sig over en længere periode (Stubbs, 2007 s.191). Stubbs mener, at de personer som befinder sig i den første kategori, ser sig selv som ofre af sygdommen. De mener ikke, at de selv kan gøre noget for at ændre på sygdommens udfald. En af personerne fra forskningsartiklen mener, at hun har en sund livsstil og kan derfor ikke forstå, hvorfor hun har fået diabetes. En mand som for to år siden, fik diagnosticeret diabetes, udtaler: "But in the let s say scale of diabetic seriousness, I'm at the low end." Denne mand mener selv, at hans sygdom ikke er kritisk, og tager dermed ikke ansvar for sin diagnose (Ibid. s.193). Edwall, Hellström, Öhrn og Danielson beskriver, at det tidligere var lægen, der tog ansvar for kontrol af personernes diabetes, hvorimod det i dag er diabetessygeplejersken. Ved at det er diabetessygeplejersken, som tager ansvar for kontrol af diabetes, bliver patienten mere medinddraget: The follow-ups by DNSs provided information which revived and built up a pattern of useful knowledge about the disease to understand the manifestation in one s own body and its need for management. (Edwall, Hellström, Öhrn & Danielson, 2008 s.776). 19

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012 Engelsk G Opgaveark Maj 2012 Eksaminandens navn Nummer Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer Opgaveskrivere: Nanna Køhler Andersen, Katrine Grejs Skovgaard, Julie Staunstrup Nordow Holdnummer: SSF11 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt - Ekstern teoretisk prøve Afleveringsmåned/år: Juni 2014

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem

Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem Opgaveløser og studienummer: Dyhr, Kristina 3650 og Laustsen, Maria Krümmel 8532 Modul/Hold: Modul 14, Hold F09 Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype:

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august

Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august Mand og mænd i mellem - En temadag om mænds reaktioner og behov i livstruende kriser Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august Simon Sjørup Simonsen, ph.d., formand

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Den overvægtige type-2 diabetes patient

Den overvægtige type-2 diabetes patient Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Den overvægtige type-2 diabetes patient Motivation til livsstilsændring Bachelorprojekt af Hold: S2007A Vejleder: Hanne Mette Sørensen Afleveret 05. Januar 2011 Antal

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør "Would you tell me, please, which way I ought to go from here?" "That depends

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere