Analyse af prognoser over boligprisernes udvikling. PA Consulting Group December 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af prognoser over boligprisernes udvikling. PA Consulting Group December 2009"

Transkript

1 Analyse af prognoser over boligprisernes udvikling PA Consulting Group December 2009

2 Forord og resumé Analyse af prognoser over boligprisernes udvikling På baggrund af de mange udtalelser og prognoser i pressen vedrørende boligpriserne og deres forventede udvikling har Boligøkonomisk Videncenter i Realdania ønsket at indsamle og analysere data om afvigelsen mellem faktisk og forudsagt pris Formålet med analysen er at kunne bibringe markedet et sundt element af skepsis over for de mange bombastiske udtalelser PA Consulting Group har udført analysen på opdrag fra Boligøkonomisk Videncenter i Realdania. Opgaven er udført af Knud Erik Wichmann og Niels Erik Larsen Analysen er udført i december Den omfatter offentliggjorte prognoseudsagn (i pressen eller egne publikationer) fra perioden vedrørende prisudvikling på ejerboliger i Danmark omfattende enfamiliehuse og ejerlejligheder Data beskriver, hvad der er prognosticeret, hvem der har offentliggjort udsagnet, hvornår og med hvilken tidshorisont Analysen har ikke til formål at beskæftige sig med de enkelte parters evne til at lave prognoser, og det er i analysens udformning tilstræbt, at den er neutral og uden partsindlæg. Analysen har vist, at det for alle grupper af prognosemagere har været vanskeligt at forudsige boligprisernes udvikling. Disse problemer gælder både, når tidshorisonten har været kort, såvel som når den har været længere Især gælder det at der i perioder hvor boligpriserne er vendt i et trendbrud ( boligboblen ), har været særlig store afvigelser mellem prognoser og den faktisk konstaterede udvikling Mange udtalelser fremstår som klare bud på prisudviklingen og indeholder ikke eksplicit en diskussion af usikkerhed og anvendte forudsætninger Medierne, som igen og igen bringer forudsigelserne, har et ønske om klar og enkel kommunikation. Men dette ønske om forenkling harmonerer dårligt med de komplekse økonomiske sammenhænge Medierne bringer prognoserne med bombastiske overskrifter uden at forholde sig til at sidste prognose ramte en del ved siden af Ser vi på det konkrete resultat med store, gentagne og vedvarende fejlskøn i prognoserne, kan det give anledning til at udfordre prognosemagernes underliggende boligmodeller og/eller de forudsætninger som anvendes. PA Knowledge Limited Side 2

3 Danmarks Statistik benyttes som referencepunkt for boligprisernes udvikling Danmarks Statistik opdeler boligpriserne på forskellige ejendomskategorier. For at få et rimeligt retvisende billede af boligpriserne for hele landet benyttes statistikken for for ejendoms-salg opdelt på enfamiliehuse og ejerlejligheder. For at beregne et fælles ejerboligprisindeks for enfamiliehuse og ejerlejligheder benyttes statistikken for Ejendomssalg for de to ejendomskategorier. Herved kan boligpriserne vægtes sammen til et ejerboligprisindeks Realkreditrådets tilsvarende tal benyttes til valideringsformål (selv om de kan være mangelfulde). ejerbolig Tal fra Danmarks Statistik (blå linje) er forsinket ca. to kvartaler mens Realkreditrådets tal kommer ca. et kvartal hurtigere K K K K K K K2 ejerbolig (Danmarks Statistik) ejerbolig (Realkreditrådet) 2006 K K K K K K K K K K K K K K4 For at analysen kan omfatte 2009 er det valgt at estimere et ultimo 2009-prisindeks (rød linje) baseret på forrige kvartals stigningstakt samt Realkreditrådets seneste tal. Der er altså benyttet en forsigtig bogholderiagtig tilgang for at fremskrive Danmarks Statistiks ejerboligprisindeks to kvartaler. PA Knowledge Limited Side 3

4 Datagrundlaget Følgende kilder er benyttet: Hvor følgende interessentgrupper har være i spil: Banker, ejendomsmæglere, realkredit og øvrige interessenter. Der er for perioden udpeget over 1000 artikler, der kunne tænkes at indeholde boligprisudsagn En analyse af artiklerne har identificeret 286 udsagn om boligprisernes udvikling på landsplan Udsagnene består af 108 verbale og 178 numeriske udsagn, som nærværende analyse bygger på Parters udsagnsantal i analysen i perioden Udsagn (verbalt og numerisk) Numeriske udsagn Danske Bank Nordea Øvrige bank Ejendomsmæglere EDC Home Nykredit BRF Realkredit Danmark Realkreditrådet De Økonomiske Råd Finansministeriet Nationalbanken Økonomi- og Erhvervsministeriet Uafhængige & int. debatør m.v. PA Knowledge Limited Side 4

5 Datagrundlaget Definition af begrebet Partkategori Det er nødvendigt at indføre begrebet Partkategori for at tage højde for det begrænsede antal udsagn, nogle parter har samt for at anonymisere udsagnene Partkategorien Kommerciel består af: BRF EDC Danske Bank Ejendomsmæglere Home Nordea Nykredit Realkredit Danmark Realkreditrådet Øvrig bank (Jyske bank, Sydbank, Svenska Handelsbanken, BG Bank, Handelsbanken). Partkategorien Politisk (regeringen) består af: Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Partkategorien Uafhængig består af: De Økonomiske Råd Nationalbanken Partkategorien Øvrige består af: Uafhængige & int. debatør m.v. (Institut for Konjunktur-Analyse, lektor Henrik Juul, juraprofessor Lennart Lynge Andersen, Sjælsø Gruppen, Sadolin & Albæk, økonomiprofessor Jacob Brøchner Madsen fra Københavns Universitet, Finanstilsynet, lektor Svend Jakobsen i finansiering ved Handelshøjskolen i Århus, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, PA Consulting Group, Deutsche Bank, lektor Morten Skak i økonomi ved Syddansk Universitet, OECD, Jens Lunde fra Handelshøjskolen, USB, Stig Ørskov chefredaktør, International valutafond, mfl.) Partkategori udsagnsantal i analysen fra i perioden Udsagn (verbalt og numerisk) Numeriske udsagn Kommerciel Politisk Uafhængig Øvrige PA Knowledge Limited Side 5

6 Prognosehorisonten har næsten ingen betydning for træfsikkerheden (1/2) 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% Absolut afvigelse [procentpoint] for prognoseudsagn som funktion af horisont (mdr) ÅrsAfvigelse [procentpoint] som funktion af prognosehorisont (mdr) Prognoseår 2005 Prognoseår 2006 Prognoseår 2007 Prognoseår 2008 Prognoseår 2009 Grafen viser den gennemsnitlige absolutte prognoseusikkerhed målt i procentpoint som funktion af prognosehorisonten målt i måneder Der er en lille tendens til, at udsagn med kort horisont er mere præcise. Det er dog overraskende lidt, de kortsigtede prognoser er bedre end de langsigtede Den nederste graf viser prognoseudsagnene opdelt på det år, prognosen er lavet (prognoseår) og hvor langt prognosen rækker frem (prognosehorisont). Eksempelvis har næsten alle udsagn lavet i 2005 skudt for lavt man har altså ikke forudset den høje stigningstakt i boligpriserne. For prognoser lavet i 2007 ligger prognosen konsekvent for højt man har altså ikke forudset vendingen i boligpriserne. PA Knowledge Limited Side 6

7 Prognosehorisonten har næsten ingen betydning for træfsikkerheden (2/2) 250% 200% 50% 0% Relativ afvigelse [procent] for prognoseudsagn som funktion af horisont (mdr) Grafen viser den gennemsnitlige relative prognoseusikkerhed målt i procent som funktion af prognosehorisonten målt i måneder Der er i gennemsnit 97,8% relative prognosefejl Det er sjældent, at prognosemagerne i deres udtagelser har erkendt denne usikkerhed i deres udsagn, og at der gøres opmærksom herpå Medierne forstærker ofte usikkerheden ved at forsimple konklusionerne uden at forholde sig kritisk til prognosernes træfsikkerhed. PA Knowledge Limited Side 7

8 Fejlskøn Signifikante prognosefejl med næsten fejlskud Graferne: Prognoseusikkerhed opgjort på Partkategori hvor alle prognosehorisonter er medtaget, eftersom det ikke har den store betydning for træfsikkerheden Prognoseusikkerhed er målt i procentpoint (øverste graf) og i procent (midterste graf). Antal udsagn og gennemsnitlig prognosehorisont regnet fra udsagnsdatoen fremgår af nederste graf. Opsummering: Fra har boligpriserne i gennemsnit ændret sig 11,7% år for år i enten opad- eller nedadgående retning Den gennemsnitlige prognosehorisont er på ca. 12 mdr. Over en bred kam er prognoseusikkerheden på 7,4 procentpoint (absolut afvigelse) eller hele 97,8% (relativ afvigelse). Der er altså skudt næsten forbi, hvilket betyder, at prognosen bolig-priserne ændrer sig aldrig, er stort set lige så god som det gennemsnitlige ekspertudsagn Det er Partkategorien Øvrige, som klarer sig bedst, men det er også den kategori med færrest udsagn (og dermed størst usikkerhed) De uafhængige parter Nationalbanken og De Økonomiske Råd, har også været dårlige til at fange prisudviklingen. 10% 8% 6% 4% 2% 0% 200% 50% 0% Partkategori prognoseusikkerhed [procentpoint] Øvrige Kommerciel Uafhængig Politisk Partkategori relativ prognoseusikkerhed [%] Øvrige Kommerciel Uafhængig Politisk Gns. prognose horisont [mdr] Udsagnsantal Øvrige Kommerciel Uafhængig Politisk PA Knowledge Limited Side 8

9 Prognoseudsagn opgjort på alle parter og prognoseåret Prognoseår 2005 Prognoseår 2006 Prognoseår 2007 Prognoseår 2008 Prognoseår 2009 PrisIndex (Primo 2005=100) Læsevejledning: Det år en prognose er lavet kaldes for prognoseår, og hvor langt prognosen rækker frem i tiden kaldes for prognose-horisont. Prikkerne for de enkelte prognose-udsagn på grafen, er af hensyn til tydelig illustration tidsforskudt lidt til venstre eller højre på tidsaksen. Således vises alle udsagn lavet i løbet af 2005 (tidsaksen ) med en lysegrøn markering, der er forskudt lidt til venstre. Alle udsagn er relateret til ultimo år, således er ultimo 2005-udsagn vist ud for primo 2006 på x-aksen. Grafen viser alle prognoseudsagn opgjort på det år, hvor udsagnet er lavet. Prognoseudsagn lavet i 2005 er lysegrøn. De andre år har tilsvarende en farve. Det beregnede ejerboligprisindeks der bygger på tal fra Danmarks Statistik, er vist med den blå kurve. Restforløbet fra 2. kvartal 2009 til 4. kvartal 2009 er estimeret (jf. tidligere). PA Knowledge Limited Side 9

10 Prognoseudsagn opgjort på alle parter og prognoseåret Med trendlinjer Prognoseår 2005 Prognoseår 2006 Prognoseår 2007 Prognoseår 2008 Prognoseår 2009 PrisIndex (Primo 2005=100) Poly. (Prognoseår 2005) Poly. (Prognoseår 2006) Poly. (Prognoseår 2007) Poly. (Prognoseår 2008) Poly. (Prognoseår 2009) Det fremgår tydeligt, at ingen prognoser har fanget boligprisernes forløb. Den indlagte prognoselinje (bred grå linje) har et forløb præget af parallelforskydning (~ ½ år) og den skyder over målet. Det tyder på, at udsagnene bygger på utilstrækkelige data eller mangelfulde analyse-metoder, når de ikke har evnet at forudsige boligprisernes forløb i særlig godt. PA Knowledge Limited Side 10

11 Prognoseudsagn opgjort på part og prognoseåret Kommerciel Politisk Uafhængig Øvrige PA Knowledge Limited Side 11

12 Prognosehorisont De største afvigelser ses, når væksten vender 450% 400% 350% 300% 250% Relativ årsafvigelse [procent] (Primo 2005=100) På den øverste graf vises prognosernes relative afvigelse i procent På den nederste graf vises år til årvæksten beregnet hvert kvartal 200% 40% 30% År til år-vækst, kvartalsbaseret for % Ved lave år til årvækstrater ses procentuelt meget store prognoseafvigelser. Dette er specielt tydeligt i 2008 hvor væksten for alvor vender og boligboblen brister. 10% 0% -10% -20% 2005 K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K4-30% -40% PA Knowledge Limited Side 12

13 Konklusion Prognosen boligpriserne ændrer sig aldrig, er stort set lige så god som det gennemsnitlige ekspertudsagn Analysen har vist, at det for alle grupper af prognosemagere har været vanskeligt at forudsige boligprisernes udvikling. Disse problemer gælder både, når tidshorisonten har været kort, såvel som når den har været længere. Især gælder det, at der i perioder hvor boligpriserne er vendt i et trendbrud ( boligboblen ), har været særlig store afvigelser mellem prognoser og den faktisk konstaterede udvikling. Fra har boligpriserne i gennemsnit ændret sig 11,7% år for år i enten opad- eller nedadgående retning. Den gennemsnitlige prognosehorisont er på ca. 12 mdr. Over en bred kam er prognoseusikkerheden på 7,4 procentpoint (absolut afvigelse) eller hele 97,8% (relativ afvigelse). Der er altså skudt næsten forbi, hvilket betyder, at prognosen bolig-priserne ændrer sig aldrig, er stort set lige så god som det gennemsnitlige ekspertudsagn. Det er Partkategorien Øvrige, som klarer sig bedst, men det er også den kategori med færrest udsagn (og dermed størst usikkerhed). De uafhængige parter Nationalbanken og De Økonomiske Råd, har også været dårlige til at fange prisudviklingen. Modellernes forudsigelser af boligpriserne tegner et billede, der minder om forbrugere med såkaldt adaptive forventninger. Da de autoritative prognosemagere gennem medierne må forventes at påvirke forbrugernes forventninger, kan prognoserne medvirke til, at forbrugerne (boligejerne og de potentielle førstegangskøbere) udvikler en tilsvarende træghed i tilpasningen af deres forventninger til den faktiske prisudvikling. Dette kan sammen med det uelastiske boligudbud medvirke til at forstærke det kollaps i boligpriserne, der siden er indtrådt, eftersom man for længe har holdt fast i en forventning om en såkaldt blød landing. Der kan på det foreliggende datagrundlag ikke siges noget konkret om, hvorvidt disse fejlskøn kan tilskrives forkerte forudsætninger i modellerne, eller om det er selve modellerne, der er forældede. Med de store, gentagne og vedvarende fejlskøn i prognoserne, bør det under alle omstændigheder give anledning til at udfordre prognosemagernes underliggende boligmodeller og/eller de forudsætninger som anvendes. PA Knowledge Limited Side 13

Kan kriser forudsiges?

Kan kriser forudsiges? 35 Kan kriser forudsiges? Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I løbet af 28 blev verdensøkonomien ramt af en krise, hvis lige ikke er set siden den store depression i 193'erne.

Læs mere

Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares?

Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? 1 Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg, Økonomisk Afdeling

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

Løs nu opgaverne i a) brug alt materialet her samt evt. regnearkene i Fronter som hjælp.

Løs nu opgaverne i a) brug alt materialet her samt evt. regnearkene i Fronter som hjælp. Udarbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Indhold Introduktion til materialet. s. 2 Introduktion til chi i anden test. s. 4 Et eksempel hastighed og ulykker på motorveje s. 8 Sådan udregnes

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg Forbedring af ejendomsvurderingen Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg September 2014 Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls - Schultz Distribution Herstedvang

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Frafald på professionsbacheloruddannelserne Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? Publikationen Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Nyt fra Maj 2007 Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres danske klassekammeraters

Læs mere

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

De bornholmske befolkningsprognoser. med fokus på ungdomsårgangene

De bornholmske befolkningsprognoser. med fokus på ungdomsårgangene De bornholmske befolkningsprognoser med fokus på ungdomsårgangene Center for Regional og Turismeforskning 31-01-2012 Grænsen mellem demografi og demagogi er hårfin. Hans Oluf Hansen, lektor i demografi

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Jens Bonke Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme med bidrag af Bent Jensen GYLDENDAL Har vi tid til

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

2. Modellen og dens brug

2. Modellen og dens brug 2. Modellen og dens brug Kapitel 2. Modellen og dens brug 11 ADAM er en empirisk makroøkonomisk model af den danske økonomi. En makroøkonomisk model er en forenklet, matematisk beskrivelse af de centrale

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere