Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visionsplan 2020 for dansk nefrologi"

Transkript

1 Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom Hypertension Akut nyresvigt Immunologiske sygdomme Transplantation Dialyse og andre maskinelle behandlinger Maksimal medicinsk uræmibehandling og palliation Medfødte og hereditære sygdomme 1

2 2

3 Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Denne rapport er udarbejdet af bestyrelsen for Dansk Nefrologisk Selskab med bidrag fra 8 arbejdsgrupper og en sammenskrivningsgruppe repræsenteret ved specialister og forskere fra de forskellige nefrologiske subspecialer. Forfattere Jesper Nørgaard Bech, Henrik Birn, Claus Bistrup, Lisbet Brandi, Susanne Bro, Niels Henrik Buus, Jan Carstens, Jeppe Hagstrup Christensen, Jens Kristian Dam Jensen, Mette Brimnes Damholt, Hans Herman Dieperink, Thomas Elung-Jensen, Inge Eidemak, Bo Feldt-Rasmussen, Irene Høgsberg, Per Ramløv Ivarsen, Jens Iversen, Bente Jespersen, Anne-Lise Kamper, Jens Kristian Madsen, Arne Høj Nielsen, Michael Hecht Olsen, Kjeld Erik Otte, Søren Rittig, Marianne Rix, Svend Strandgaard, Wladimir Mietek Szpirt, Søren Schwartz Sørensen Foto og layout Mona Klausen Storm

4 Indhold Visionsplan 2020 for dansk nefrologi... 5 Kronisk nyresygdom status og fremtidsperspektiver... 9 Hypertension Akut nyresvigt Immunologiske sygdomme Transplantation Dialyse og andre maskinelle behandlinger Maksimal medicinsk uræmibehandling og palliation Vision for nefrologien i Danmark Referencer og klaringsrapporter

5 Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Nefrologi er et speciale med kerneydelser indenfor forebyggelse, udredning og behandling af nyresvigt, hypertension, samt varetagelse af de renale erstatningsterapier dialyse og transplantation. For at sikre tilstrækkelige ressourcer og optimal allokering, så behov for erstatningsterapi minimeres, er det vigtigt, at bevillingshavere og sundhedsadministratorer kender specialet og dets potentielle udviklingsmuligheder. Udvikling kræver forskning, og det er vigtigt, at nefrologien med dens potentiale er med i overvejelserne om fremtidige nationale og europæiske forskningsstrategier. Bestyrelsen for Dansk Nefrologisk Selskab har med bidrag fra 8 arbejdsgrupper og en sammenskrivningsgruppe repræsenteret ved specialister og forskere fra de forskellige nefrologiske subspecialer udfærdiget denne rapport. Baggrunden er at Dansk Nefrologisk Selskab ønsker at medvirke til: At sikre den bedst mulige og rettidige patientbehandling på højeste faglige niveau, At det nefrologiske arbejde sker med afsæt i det højeste niveau indenfor uddannelse og forskning i et samarbejde mellem alle landets nefrologiske enheder, At nefrologien naturligt udfylder en vigtig rolle i sundhedsvæsenet i kraft af relevante tilbud og stadig udvikling i relation til nye sygdomsmønstre og samfundsbehov, At nefrologer er dynamiske og professionelle partnere i sundhedssystemet, At fremme nefrologisk deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer med henblik på bedre forebyggelse og nye behandlinger,, At formidle viden og information omkring eksisterende og nye forebyggelsesog behandlings muligheder, At sikre optimal udnyttelses af de givne ressourcer, både når det gælder drift, udvikling og forskning. Det nefrologiske speciale er i hastig udvikling, og det er Dansk Nefrologisk Selskabs opfattelse, at der er et behov for at præsentere specialet, hvor det er nu, og hvor det er på vej hen overfor både fagprofessionelle, sundhedsmyndigheder, patienter og bevillingsgivere af forskningsmidler. Målet er at sikre og videreudvikle forebyggelse og behandling af nyresygdom gennem optimale vilkår for nefrologien i forbindelse med fremtidige omstruktureringer og prioriteringer i sundhedsvæsenet. Visionsplanen skal tjene til inspiration både lokalt og centralt, når nefrologien præsenteres, f.eks. i forhold til bevilgende myndigheder, sygehusejere, centerchefer, 5

6 uddannelsesplanlægning, forskningssatsninger og ved vidensformidling til offentligheden. Planen udgør ikke en systematisk gennemgang af hele specialet, men giver eksempler på aktuelle udviklingsmuligheder indenfor forskellige dele af specialet. Planen demonstrerer, hvorledes en satsning indenfor disse områder kan forhindre eller mindske sygdom, forlænge liv og give bedre livskvalitet til gavn for både det enkelte menneske og det danske samfund som helhed. Otte områder omtales særskilt. De giver hver især deres bud på nuværende og fremtidige fokusområder som er uddybet nærmere i det enkelte afsnit: Kronisk nyresygdom Kronisk nyresygdom (CKD) udgør en af de hyppigste, kroniske sygdomme og medfører klart øget risiko for alvorlige komplikationer. CKD bør derfor anerkendes i lighed med f.eks. diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Der er behov for at udbrede forståelsen for CKD i bl.a. almen praksis med henblik på tidlig identifikation af risikopatienter, relevant henvisning og behandling. Med henblik på bedre forebyggelse og behandling er der behov for udvikling af nye, kliniske metoder til stratificering af patienter i risiko for progression af CKD og udvikling følgesygdomme, herunder vurdering af risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom. Der behov for udvikling og test af nye behandlinger, herunder interventioner, der retter sig mod ikke-klassiske risikofaktorer for hjertekarsygdom. Hypertension Der er behov for strategier, der sikrer effektiv hypertensionsopsporing, bedre diagnostik, systematisk risikovurdering og øget samarbejde med andre specialer som almen medicin, kardiologi og endokrinologi. Hypertensionsklinikker bør udbredes yderligere til gavn for patienter og de praktiserende læger, der er ansvarlige for henvisning ved mistanke om sekundær hypertension eller behandlingsresistens. Nye interventioner som bl.a. renal denervering skal forankres i nefrologisk regi og evalueres med henblik på deres fremtidige rolle i behandlingen, så både under og overbehandling undgås. Akut nyresvigt Der er behov for studier med henblik på validering af metoder til tidlig diagnostik og udvikling af bedre forebyggelse og behandling af AKI (acute kidney injury). Der er behov for viden om hvilke dialysestrategier der er mest hensigtsmæssige ved AKI. 6

7 Der er brug for viden og retningslinjer om hvilke patienter med AKI, der bør følges i nefrologisk regi til mulig forebyggelse af terminal nyresvigt, idet nyere langtidsstudier finder en betydelig risiko for udvikling af CKD efter AKI. Immunologiske sygdomme Der forventes øget brug af nye, omkostningsfulde, biologiske behandlinger, og det anbefales, at alle patienter med glomerulonefritis, eller vaskulitissygdom inddragende nyrerne, kan tilbydes inklusion i projekter og/eller biobank og sygdomsregister med henblik på at indsamle data om sygdomsincidens, patientforløb og behandlingsresultater. Der er behov for øget samarbejde både mellem nefrologiske afdelinger og med andre kliniske og parakliniske specialer med henblik på fælles forløbsprogrammer for patienter med glomerulonefritis og vaskulitissygdom. Transplantation Ud over fortsat fokus på donorpotentialet og overvindelse af den immunologiske barriere vil mindskning af iskæmi/reperfusionsskaderne kunne bedre resultaterne. For at bedre de transplanterede patienters livslængde, livskvalitet og arbejdsevne bør der forskes og fokuseres systematisk på tilpasning af den immundæmpende behandling og risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom. Især blandt børn og unge er der behov for forskning i psykosociale forhold og mere systematisk støtte til risikogrupper. Kombineret nyre- og pancreastransplantation er et udviklingsområde Dialyse og andre maskinelle behandlinger Intensiveret dialyse kan forbedre den enkelte patients helbredstilstand og nedbringe medicinforbruget. Øgning af dialyseaktiviteten med ca. 60 % må forventes. Den tekniske udvikling forventes at medføre mulighed for bedre dialysebehandling samt større fleksibilitet, mobilitet og medbestemmelse for patienten. Telemedicinske tiltag vil kunne bedre mulighederne for hjemmebehandling og kontrol. Der er behov for et landsdækkende system til registrering af dialysebehandling. 7

8 Maksimal medicinsk uræmibehandling og palliation Maksimal medicinsk uræmibehandling (MMU) foreslås oprettet som et subspeciale på linje med dialyse og transplantation med henblik på at sikre fokuseret omsorg for skrøbelige og multisyge patienter, der i højere grad kan undgå interventioner og hospitalsophold. Specifik palliativ omsorg skal kunne tilbydes i slutningen af MMU forløb og ved ophør med dialyse i direkte samarbejde med kommunale tilbud som en integreret del af den landsdækkende indsats for palliation. Medfødte og hereditære sygdomme Øget indsigt i gendefekter og sygdomsmekanismer forventes at medføre, at det i langt højere grad bliver muligt at forebygge udvikling og progression af CKD, idet behandlinger vil kunne rettes mod årsager. Gentesting vil i en række tilfælde endvidere kunne hjælpe til tidlig afklaring af forløb og prognose. Nye behandlinger af bl.a. adult dominant polycystisk nyresygdom (ADPKD), atypisk HUS og Fabrys sygdom, er eller forventes introduceret med formodning om bedring i prognosen. Der er behov for registrering af patientforløb og systematisk opfølgning i tæt samarbejde mellem nefrologer og klinisk genetiske afdelinger, pædiatriske afdelinger og centre for sjældne sygdomme. 8

9 Kronisk nyresygdom status og fremtidsperspektiver Baggrund og status Kronisk nyresygdom (Chronic kidney disease, CKD) kan på baggrund af National Kidney Foundation Kidney Disease Outcomes Quality Initiative (NKF-KDOQI) guidelines inddeles i fem stadier, primært baseret på glomerulær filtrationshastighed (GFR), almindeligvis estimeret ved egfr. En metaanalyse af 45 studier omfattende både normalbefolkning, højrisikoindivider og individer med kendt CKD har vist, at risikoen for total og kardiovaskulær død, udvikling af terminal uræmi, akut nyreinsufficiens, og progression af CKD er lineært stigende ved egfr under 60 ml/min. Over denne grænseværdi påvirker variation i egfr ikke de anførte endepunkter3. Derimod synes graden af albuminuri at være risikofaktor, der stiger med øget udskillelse uden nogen grænseværdi3. Kidney Disease: Improving Global Outcomes (KDIGO) forventes på den baggrund at anbefale, at klassifikationen fremover også inddrager graden af albuminuri vurderet ved albumin/kreatinin ratio. Amerikanske og norske undersøgelser har vist, at % af den voksne befolkning har CKD, hovedparten i de tidlige stadier CKD 1-3 (Figur 1)1;4;5. Der foreligger ikke større undersøgelser til belysning af prævalensen i Danmark, men den er formodentligt sammenlignelig med norske forhold. Kun et fåtal af disse patienter er set af en nefrolog. Prævalensen er sammenlignelig med eller højere end for andre store, kroniske sygdomme som diabetes, KOL og angst/depression. CKD udgør således et betydeligt og for mange et ikke-erkendt problem. Figur 1. Prævalens af CKD baseret på amerikanske populationsdata (NHANES) sammenlignet med andre kroniske sygdomme: kardiovaskulær sygdom (CVD), diabetes (DM), og kronisk obstruktive lungesygdom (COPD). Fordelingen på CKD stadie 1-5 er angivet nedenfor (fra 1 ). Årsagerne til CKD i befolkningen er ikke fuldstændigt afklaret, men en væsentlig andel er associeret med livsstilssygdomme som diabetes og hypertension. 9 CKD 1 CKD 2 CKD 3 CKD 4-5 3,2 % 4,1 % 7,8 % 0,5 %

10 CKD antages i langt de fleste tilfælde at progrediere langsomt fra tidlige til sene stadier4, og terminalt nyresvigt, med behov for dialyse eller nyretransplantation, kan betragtes som slutstadiet af dette forløb. I lyset af hyppigheden af CKD, er prævalensen af terminalt nyresvigt lav. I Danmark er ca patienter eller ca. 0,1% af befolkningen i erstatningsterapi for terminalt nyresvigt. Dette kan formodentligt tilskrives flere faktorer, herunder først og fremmest, at prævalensen af CKD stiger med alderen og, at CKD i sig selv udgør en betydelig risikofaktor for tidlig død, og mange patienter derfor dør inden de når slutstadiet af nyresvigt, især betinget af en øget forekomst af kardiovaskulær sygdom. Risikoen for kardiovaskulær sygdom stiger eksponentielt med aftagende nyrefunktion og er størst hos patienter med terminalt nyresvigt (Figur 2). Ved kronisk nyresygdom debuterer kardiovaskulær sygdom i en yngre alder og progredierer hurtigere end i baggrundbefolkningen. Det er bemærkelsesværdigt, at den øgede risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med CKD ikke tilnærmelsesvis kan forklares ud fra forekomsten af de klassiske risikofaktorer. Figur 2. Incidensen af kardiovaskulære hændelser afhængig af estimeret GFR (fra 2 ) Foruden kendte risikofaktorer, som højt blodtryk, diabetes, forhøjet plasma kolesterol, overvægt og rygning, er kardiovaskulær sygdom hos patienter med CKD således associeret med særlige risikofak-torer herunder anæmi, hyperfosfatæmi, forhøjet plasma PTH og forhøjede inflammations-markører 6. Der er således særlige og til dels uidentificerede faktorer med relation til den nedsatte nyrefunktion og albuminuri, som spiller en vigtig rolle for accelereret aterosklerose og vaskulær calcifikation ved CKD. Undersøgelser peger på en vigtig rolle for inflammation og systemisk oxidativt stress 7 og forstyrrelser i balancen mellem en lang række faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer ekstraossøs calcifikation medførende vaskulære calcifikationer 8. Dyreeksperimentelle undersøgelser har vist reduktion af både aterosklerose og vaskulære calcifikationer ved forskellige interventioner. CKD udgør en betydelig menneskelig og samfundsøkonomisk omkostning. Udgifterne til behandling af dialysepatienter alene i Danmark udgør > 1 milliard kr. per år, og det er anslået, at udgifterne til behandling af terminalt nyresvigt i Storbritannien udgør >2% af det samlede, nationale sundhedsbudget 9. Det er derudover vigtigt, at 10

11 omkostningerne ved CKD ikke alene anskues ud fra antallet af patienter i behandling for terminalt nyresvigt, men også inddrager de betydelige omkostninger, der direkte knytter sig til kardiovaskulære og andre komplikationer hos patienter med let til moderat CKD uanset, at disse langt fra altid associeres hertil i statistiske opgørelser. Forslag til indsatsområder Udfordringerne på dette område for det nefrologiske speciale frem mod 2020 er således at sikre Tidlig opsporing af CKD og stratificering af patienter med henblik på at identificere patienter med risiko for progression. Udvikling af effektive interventioner til at forebygge og behandle CKD. Tidlig opsporing af komplikationer, herunder især kardiovaskulære inddragende de ikke-traditionelle risikofaktorer med henblik på at forebygge og behandle disse. Identifikation af nye risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom ved CKD og udvikling af interventioner til forebyggelse og behandling. Fremtidige muligheder for opsporing og screening ved CKD Indførelse af egfr har i udenlandske opgørelser vist at øge antallet af henvisninger til nefrologisk udredning 10, og selvom der ikke er publiceret danske data, synes noget tilsvarende at gøre sig gældende i Danmark. Eksisterende egfr-baserede guidelines for henvisning tager sigte på at identificere patienter med primære nyresygdomme, herunder de sjældnere immunologisk betingede nyresygdomme, samt patienter med behov for kronisk uræmibehandling 11. Disse er således ikke valideret med hensyn til identifikation af CKD. Indførelsen af et foreslået, nyt klassificeringssystem for CKD, der inkluderer graden af albuminuri 3;4 vil muligvis gøre det nemmere at risikostratificere patienterne, men er endnu ikke valideret i screeningsøjemed. Udenlandske undersøgelser, primært baseret på egfr og/eller albuminurigraden, har søgt at identificere strategier for screening, men resultaterne er stærkt afhængige af de givne forudsætninger og valg af populationer og er endnu ikke tilstrækkeligt robuste til at være alment accepterede Der er således behov for at udvikle cost-effektive strategier til screening, f.eks. baseret på egfr, urinstix, albuminuri, anamnese og evt. supplerende, simple undersøgelser som blodtryk, faste-blodsukker og ultralydsskanning af nyrer og urinveje med henblik på at identificere patienter med behandlingsbehov. 11

12 Fremtidige muligheder for progressionshæmmende behandling af CKD CKD er en kronisk sygdom, som kun sjældent kan helbredes. Formålet med behandling er at forebygge progression og begrænse komplikationer, og ved terminalt nyresvigt delvist at erstatte nyrefunktionen ved dialyse eller transplantation. Fraset relativt sjældne, typisk immunologisk betingede nyresygdomme, findes ingen specifik behandling ved CKD. Etablerede behandlinger med generel, dokumenteret progressionshæmmende effekt omfatter blodtrykskontrol samt hæmning af reninangiotensin systemet og optimeret glykæmisk kontrol ved diabetes. Hæmning af reninangiotensin systemet synes ligeledes at være en fordel ved ikke-diabetisk nyresygdom med betydelig proteinuri 9;15. Udenlandske data tyder på, at langt fra alle patienter med CKD er i sufficient antihypertensiv behandling 1, og disse behandlinger synes ikke altid tilstrækkelige til at forebygge progression. En række nye behandlinger er under afprøvning, hvoraf nogle har vist effekt i mindre og relativt kortvarige studier (tabel 1). Disse nye behandlinger er typisk rettet mod genopretning af metabolisk kontrol (calcium-fosfat stofskiftet, urinsyre-omsætningen og syre-base kontrol), mod reduktion i proteinuri, og der er behandlinger med anti-inflammatorisk og anti-fibrotisk effekt 16;17. Hvorvidt nogle af disse interventioner vil vise sig effektive i større, kontrollerede studier er endnu uvist, men de seneste års forskning har afdækket en række molekylære mekanismer, der leder til nefrosklerose og progredierende nyrefunktionstab, samt påvist eksistensen af intrinsic regenerative pathways, og specifik modulering af disse mekanismer synes lovende i dyreforsøg 17. Det er således forventningen, at forskningen indenfor de næste 10 år vil føre til nye behandlingsmodaliteter indenfor et område med et betydeligt behandlingspotentiale. CKD er associeret med livsstilssygdomme som type 2 diabetes, hypertension og metabolisk syndrom. Selvom livsstilsintervention er vist at kunne påvirke udviklingen i disse tilstande, er det usikkert, i hvilket omfang ændringer i motion og kost vil forebygge progression af CKD og ledsagende komplikationer. Der er behov for bedre kendskab til sammenhængen mellem livsstilsfaktorer, herunder kost, og udvikling og progression af CKD. Udviklingen af nye behandlingsmetoder, farmakologisk såvel som non-farmakologisk vil aktualisere behovet for at identificere patienter med behandlingsbehov, og dermed kravet om effektive screeningsmetoder. Screening af patienter med henblik på relevante og differentierede behandlingstilbud må formodes at kræve udvidet adgang til nefrologisk ekspertise. 12

13 Tabel 1. Eksempler på kendte og nye interventioner med potentiel, men endnu utilstrækkeligt dokumenteret progressionshæmmende effekt ved CKD. Intervention Natriumbikarbonat Aktivt vitamin D Allopurinol Pyridoxamin Fosfatbindere Bardoxolonemethyl, Pirfenidone Spironolacton Potentiel mekanisme Korrektion af acidose, hæmning af ammoniumproduktion Hæmmer renin-angiotensin systemet, anti-inflammatorisk, antifibrotisk Reduktion i P-urat, forebyggelse af urat-nefropati Hæmmer dannelsen af advanced glycation end products Forebygger hyperfosfatæmi og renal calcifikation Anti-inflammatorisk, hæmmer oxidativt stress Anti-fibrotisk Anti-inflammatorisk, anti-fibrotisk Fremtidige muligheder for at forebygge kardiovaskulær sygdom ved CKD Effekten af klassiske interventioner til at forebygge kardiovaskulær sygdom hos patienter med CKD, specielt i stadie 3-5, er i mange tilfælde ukendt eller beskeden (tabel 2) 18;19. Kolesterolsænkende behandling er vist at kunne reducere kardiovaskulære hændelser, men uden dokumenteret effekt på dødeligheden. Ingen større randomiserede, placebokontrollerede studier har direkte belyst effekten på kardiovaskulære komplikationer ved anti-thrombotisk behandling (primær profylakse), blodtryksreduktion, hæmning af renin-angiotensin systemet, bedre diabeteskontrol, behandling af anæmi, vægtregulering, behandling af forhøjet fosfat eller PTH. 13

14 Tabel 2. Kendte og potentielle behandlinger med henblik på at forebygge og behandle kardiovaskulær sygdom (CVD) hos CKD patienter Intervention Magnyl Statiner Anti-hypertensiva Hæmning af reninangiotensin systemet Beta-blokker Erythropoetin Anti-oxidanter Viden om effekt/ikke-effekt? Reducerer død ved akut koronart syndrom, primær profylaktiske effekt ukendt Statin+ezetimibe reducerer CVD, men ikke dødelighed Post-hoc subanalyser af randomiserede studier indikerer risikoreduktion ved blodtryksreduktion. Et mindre RCT viste positiv effekt, et andet ingen effekt af RAS inhibition hos HD-pts. Reducerer dødelighed ved CKD og hjerteinsufficiens. Ingen reduktion af CVD; øget risiko ved for høj hæmoglobin. To mindre randomiserede studier har vist effekt af vitamin E henholdsvis acetylcystein blandt HD-pt., men ingen effekt på mortalitet. n-3 fedtsyrer To mindre RCT har vist effekt på CVD, men ikke mortalitet hos HD-pt. Calciumfrie fosfatbindere Calcimimetika Profylaktisk ICD enhed Behandlinger, der øger HDLcholesterol, f.eks. dalcetrapib Behandling med apolipoprotein A-1 Målbar reduktion af vaskulær calcifikation, men ingen effekt på CVD og dødelighed hos HD-pts. Pågående studie hos HD-pts. (EVOLVE study). Pågående Studie hos HD-pts. (ICD2 trial). Ikke undersøgt Ikke undersøgt Vaccination med OxLDL Ikke undersøgt RCT=randomised controlled trial, RAS=renin angiotensin aldosteronsystemet, HD=hæmodialyse, ICD=pacemaker der er defibrillator Der er således en iøjnefaldende mangel på interventionsforsøg med det formål at reducere kardiovaskulær sygdom ved CKD stadium 3-5. Mindre - og dermed inkonklusive - randomiserede studier har vist, at behandling med renin-angiotensin hæmmere, anti-oxidanter og n-3 flerumættede fedtsyrer kan reducere kardiovaskulære hændelser hos hæmodialysepatienter. Ingen af studierne kunne dog vise reduktion i den totale dødelighed. Der er således behov for undersøgelser af patienter med varierende grader af nedsat egfr og albuminuri med det formål at finde særlige risikomarkører, der kan identificere patienter med CKD og særlig høj risiko for CVD, og 14

15 som kan bidrage til forståelsen af de særlige mekanismer, der øger forekomsten af CVD ved CKD Konklusion Det er veldokumenteret at CKD er hyppig og medfører betydelig øget risiko for sygdom og død. CKD udgør således en væsentlig udfordring for samfundet og det nefrologiske speciale. Fokus bør bl.a. rettes mod at: Sikre tilstrækkelig opmærksomhed på CKD og den risiko, der er forbundet hermed. CKD bør anerkendes som en af de hyppige, kroniske sygdomme i lighed med f.eks. diabetes og KOL. Sikre optimal behandling, med det formål at standse/bremse sygdomsprogressionen, herunder primært blodtrykskontrol og RAS blokade, hos patienter med CKD. Der er et behov for at udvikle nye, effektive behandlingsregimer mod CKD. Forebyggelse af komplikationer, herunder især kardiovaskulære. Der er et behov for at identificere nye risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom hos patienter med CKD og undersøge effekten af etablerede og nye behandlinger hos denne patientgruppe, herunder interventioner, der retter sig mod ikkeklassiske risikofaktorer. En nødvendig forståelse af sygdommen og dens særlige patogenese og risikoprofil indebærer, at nefrologen bør indtage en central rolle som nøgleperson for vurdering af disse patienter. Behandling af komplikationer, f.eks. kardiovaskulære, vil naturligt inddrage andre specialer. Omfanget af patienter er stort, og det vil være hensigtsmæssigt at udvikle programmer til opsporing og risikostratificering i et samarbejde mellem nefrologer, almen praksis, kardiologer og andre specialer. 15

16 Hypertension Baggrund og status Arteriel hypertension er en hyppig tilstand, og den samlede prævalens af hypertension skønnes at være over 1 million i Danmark. Hypertension er en veldokumenteret risikofaktor for udvikling af kardiovaskulær sygdom og død. De fleste personer med forhøjet blodtryk har essentiel hypertension, som kan være forstærket af genetiske faktorer eller livsstilsfaktorer som overvægt, fysisk inaktivitet og højt saltindtag. Hos andre er hypertension led i kroniske nyresygdomme (renal hypertension ved CKD) eller renovaskulær sygdom. Desuden kan hypertension være led i metabolisk syndrom eller tilstande med specifik endokrinologisk årsag som f.eks. hyperaldosteronisme. Det nefrologiske speciale varetager primært behandlingen af renal og renovaskulær hypertension, mens hypertension hos diabetespatienter med normal eller kun lettere nedsat nyrefunktion varetages i det endokrinologiske speciale. Gruppen af patienter med essentiel hypertension behandles hovedsageligt i almen praksis og viderehenvises typisk ved vanskelig regulerbarhed eller behandlingsresistens. Behandlingen af denne gruppe patienter varetages afhængig af de lokale forhold enten i kardiologisk eller nefrologisk regi. Et væsentligt resultat af de seneste årtiers forskning i hypertension er viden om, at ikke kun blodtryksniveauet har betydning for prognosen, men i høj grad også omfanget af hypertensiv organskade på hjerte, kar, nyrer og hjerne; samt at tilstedeværelse af øvrige kardiovaskulære risikofaktorer har stor betydning. Derudover er hypertension af væsentlig betydning for prognosen ved f.eks. diabetes eller CKD. Sufficient udredning og behandling af patienterne kræver derfor kendskab til og mulighed for både korrekt blodtryksregistrering og metoder til vurdering af organmanifestationer samt kendskab til både non-farmakologisk og farmakologisk, antihypertensiv behandling. Ofte vil dette kræve samarbejde mellem flere lægelige specialer. Forventet udvikling Øget forekomst I og med at befolkningens gennemsnitsalder stiger, og levetiden forlænges, og at blodtrykket alt andet lige stiger med alderen, forventes flere patienter med behandlingskrævende hypertension i fremtiden. For det nefrologiske speciale vil den alders- og ateroskleroserelaterede reduktion i nyrefunktionen kunne bevirke at langt flere patienter diagnosticeres med CKD, hvor en del vil have behov for diagnostik og mere intensiv blodtrykskontrol for at undgå accelereret nyrefunktionstab. 16

17 Optimal antihypertensiv behandling En væsentlig del af de patienter, der modtager antihypertensiv behandling, har utilstrækkeligt reguleret blodtryk. Ligeledes bør valget af antihypertensiv medicinsk behandling i højere grad tage højde for omfanget og graden af organskader eller komorbide tilstande som diabetes, iskæmisk hjertesygdom eller CKD. Ydermere kan det være en udfordring at finde frem til netop den kombination af præparater som er effektiv overfor den enkelte patient, således at medicin-kompliance bliver så god som muligt. Diagnostik og behandlingskontrol Hidtil har registrering af blodtrykket og diagnostik af hypertension i høj grad hvilet på målinger af konsultationsblodtrykket. Forskningen tyder dog entydigt på, at døgnblodtryksmålinger med automatisk apparatur giver en betydelig bedre registrering af blodtryksniveauet, udelukker patienter med white-coat hypertension og fanger patienter med maskeret hypertension. Desuden prædikterer døgnblodtrykket tilsyneladende langt bedre patientens kardiovaskulære prognose end tilfældige konsultationsmålinger. Systematisk fokus på kardiovaskulær risikovurdering Hos alle patienter bør der ud over blodtryksregistrering ske en klarlægning af hypertensive organmanifestationer (hjertehypertrofi og iskæmi, albuminuri, nedsat nyrefunktion etc.) og den kardiovaskulære risikoprofil i øvrigt (lipidniveau, rygning, motion, arvelige forhold etc.). I dag sker dette ikke altid systematisk, og informationen bliver ikke nødvendigvis anvendt til at planlægge den medicinske behandling. Samarbejde med almen medicin Kun få patienter med hypertension behandles udelukkende via et sygehusambulatorium. Opsporing og behandling af langt de fleste patienter med hypertension kræver et tæt samarbejde med patientens praktiserende læge. Non-farmakologisk antihypertensiv behandling Hos en del patienter med let til moderat essentiel hypertension kan blodtrykket helt eller delvist normaliseres med permanente livsstilsændringer i form af vægttab, motion eller sundere kost, og der er stigende focus også på dette område. Det samme vil gælde mange patienter med metabolisk syndrom eller type II diabetes. I den forbindelse bør den praktiserende læge være en vigtig sparringspartner for patienten. Renal denervering (RDN) Den traditionelle medicinske antihypertensive behandling er for nyligt blevet suppleret med en invasiv behandlingsmetode i form af kateter-baseret RDN. Vi kender endnu ikke behovet for denne behandlingsform. Forskning Danmark har gennem mange år deltaget aktivt i den epidemiologiske og kliniske hypertensionsforskning. Det gælder både forskning i essentiel hypertension såvel som hypertension relateret til diabetes og kronisk nyresygdom. Forskningen har været 17

18 koncentreret om visse hypertensions- og diabetesambulatorier men også almen praksis har i en vis grad rekrutteret patienter. Denne forskning har været med til at forbedre behandlingen af hypertension. Både nefrologiske, kardiologiske og intern medicinske afdelinger har gennem mange år deltaget i kliniske afprøvninger af antihypertensive præparater, og der har været et velfungerende samarbejde med medicinalindustrien. Kvaliteten af denne forskning har været høj og er udmundet i solide multicenter undersøgelser, som danner grundlaget for guidelines vedrørende antihypertensiv behandling. Inden for eksperimentel hypertensionsforskning er der tradition for et velfungerende samarbejde mellem universitetsinstitutter og kliniske hospitalsafdelinger, og denne forskning har medført væsentlig ny viden omkring patofysiologiske mekanismer. Forslag til indsatsområder Bedre opsporing Systematiske befolkningsundersøgelser viser, at der formentlig er omkring udiagnosticerede hypertensionspatienter, herunder en del med CKD. Kampagner med henblik på at identificere disse patienter bør intensiveres. Bedre diagnostik En langt større anvendelse af døgnblodtryksmålinger bør implementeres både mhp. diagnostik af nye patienter og kontrol af allerede behandlede patienter. Systematisk risikovurdering Det bør tilstræbes, at flere patienter får foretaget en regelmæssig gennemgang af disse forhold. Samarbejde med almen medicin Implementering af nye tiltag inden for diagnostik eller behandling kræver tæt kontakt med almen praksis. Grundet det store antal patienter med hypertension deltager også mange læger i behandlingen, hvilket kan medføre en vis træghed, når nye strategier skal indføres. Et væsentligt udviklingspotentiale er derfor uddannelse af og samarbejde med de praktiserende læger. Non-farmakologisk antihypertensiv behandling Befolkningskampagner for at mindske saltindtaget er vigtige ligesom et ønske om strammere regler overfor fødevareindustrien med henblik på at reducere tilsætningen af salt til forarbejdede fødevarer og udvikle nye fødemidler. Dog viser mange undersøgelser, at vedvarende livsstilsændringer er svære at opnå, og medicinsk antihypertensiv behandling vil derfor til stadighed være et væsentligt element i behandlingen af de fleste hypertensionspatienter. 18

19 Renal denervering (RDN) RDN kan være et supplement til den medicinske behandling hos patienter med behandlingsresistent hypertension. RDN kan teoretisk set have specifikke organprotektive effekter på hjerte og nyrer og kan dermed få et betydeligt omfang. Det nefrologiske speciale bør spille en vigtig rolle for udvælgelse af patienter og implementering af RDN. Der er allerede på flere nefrologiske afdelinger indledt forskningsprojekter med udgangspunkt i RDN. Det er også muligt at RDN behandling kan udvides til andre patientgrupper med hypertension og der foregår på verdensplan talrige videnskabelige undersøgelser vedrørende dette. Hypertensionsklinikker Eftersom hypertensionsudredning, hypertensionsbehandling og hypertensionsforskning ofte inddrager flere lægelige specialer er det vigtigt at styrke mulighederne for at oprette klinikker på tværs af de specialiserede hospitalsafdelinger. Sådanne hypertensionsklinikker er ved at tage udformning på nogle hospitaler, men konceptet kan udbredes yderligere og kan være til stor gavn for patienter og de praktiserende læger, der er ansvarlige for henvisning ved mistanke om sekundær hypertension eller behandlingsresistens. Den ovenfor omtalte RDN behandling bør forankres i en sådan klinik. Hypertensionsklinikker vil også kunne styrke forskningen. Konklusion Hypertension er en hyppig tilstand som øger risikoen for kardiovaskulær sygdom, død og CKD. Størstedelen af patienter med nefrologiske sygdomme har hypertension, som øger CKD progressionshastigheden. Det nefrologiske speciale bør have en central plads inden for identificering, udredning og behandling af både essentiel og sekundær hypertension. Renal denervering er eksempel på et område, hvor nefrologer bør tage styringen til gavn for patienter og samfundsøkonomi. Hypertensionsforskningen vil kunne medvirke til at forstå patofysiologi mhp. udvikling af nye behandlingsprincipper, og flere sygdomsentiteter vil kunne identificeres indenfor hypertension, således at andelen med af essentiel hypertension vil falde (og delvis omklassificeres til sekundær), hvorved man muligvis vil have mere målrettede behandlingstilbud til den enkelte patient. Samarbejde med andre specialer herunder almen medicin, kardiologi og endokrinologi vil med fordel kunne udbygges gennem etablering af hospitalsbaserede hypertensionsklinikker. 19

20 Akut nyresvigt Baggrund og status Akut nyresvigt (AKI) forværrer patienters prognose og dækker over flere patofysiologisk forskellige tilstande, hvor den del der i almindelig terminologi har været kaldt shocknyre eller ATIN / ATN (omend der langt oftest ikke foreligger en patoanatomisk diagnose) er hovedfokus for dette afsnit. Patienter med AKI kan forekomme i enhver afdeling, men behandlingen varetages især af nefrologer i samarbejde med anæstesiologer og andre specialer. Behandlingen er forebyggende og understøttende. Der er hidtil gjort mange forsøg på en mere målrettet strategi mod AKI med henblik på enten at forebygge tilstanden eller afkorte/forhindre behov for dialysebehandling og evt. udvikling af kronisk nyresvigt.kun rettidig volumenterapi og begrænsning af nefrotoksiske medikamenter har indtil videre vist effekt. Udviklingen af bedre behandlinger vanskeliggøres af, at AKI ofte erkendes sent i forløbet, hvor evt. organskade er langt fremskredet. Det er også en udfordring, at AKI oftest optræder hos patienter med præ-eksisterende nedsat GFR og co-morbiditet, herunder arteriosklerose og hjerteinsufficiens. Definitionen og klassifikationen af AKI er søgt optimeret med RIFLE kriterierne (Risk, Injury, Failure, Loss, End-stage ), hvor AKI-Risk er defineret som en % stigning i S-kreatinin, AKI-injury som % stigning, og AKI-failure som > 200% stigning eller akut stigning > 44 μmol/l i S-kreatinin 20. Tilsvarende defineres AKI-Risk ved diurese <0,5 ml/kg/time i 6 timer, AKI-injury ved diurese <0,5 ml/kg/time i 12 timer og AKI-failure som diurese <0,3 ml/kg/time i 24 timer eller anuri i 12 timer. RIFLEkriterierne kan være et hjælpemiddel i opgørelser men vil selvsagt give en forsinket diagnose. Desuden klassificerer RIFLE ikke mellem prærenal, postrenal og forskellige typer renal AKI, herunder shocknyre/atin. Forventet udvikling Da multisyge og ældre i stigende grad tilbydes operationer og andre intensive behandlinger, forventes en øget incidens af AKI, med mindre forebyggelse af tilstanden udvikles. Det kan også forventes, at flere multisyge vil få tilbudt akut dialyse, hvor det kunne være en fordel i højere grad at kunne vurdere chancerne for, at disse patienter reelt får glæde af at gennemgå en så intensiv behandling. En sådan vurdering er dog ofte særdeles vanskelig i den akutte situation. 20

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017

Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017 Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017 I Nyremedicinsk afdeling arbejder vi ud fra OUH`s vision der er formuleret i et kodeks Stræber efter kvalitet i alt. Vi varetager højt specialiseret

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Bestyrelse Efter generalforsamlingen d.2. maj 2014 har Dansk Nefrologisk Selskabs bestyrelse været sammensat som følger:

Bestyrelse Efter generalforsamlingen d.2. maj 2014 har Dansk Nefrologisk Selskabs bestyrelse været sammensat som følger: Dansk Nefrologisk Selskab. Formandens beretning 2014/2015 Medlemmer Selskabets medlemstal inklusiv firmamedlemmer er er aktuelt 347. Bestyrelse Efter generalforsamlingen d.2. maj 2014 har Dansk Nefrologisk

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

3. Den perfekte dialysemaskine Nyreforeningens krav til hæmodialysemaskiner

3. Den perfekte dialysemaskine Nyreforeningens krav til hæmodialysemaskiner Møde i Politisk udvalg Dato: 26. april 2015 Tid: kl. 13.00 Sted: Vejle Center Hotel Afbud: Nina Olsen. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra seneste møde 3. Den perfekte dialysemaskine

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

6. Få afdøde donorer fra intensivafdelingerne på Sjælland (orientering)

6. Få afdøde donorer fra intensivafdelingerne på Sjælland (orientering) Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Dato: 9. oktober Tid: kl. 16-19 (ca.) Sted: Sekretariatet i Vanløse 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde

Læs mere

Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland

Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Onsdag den 6. Maj 2015 kl. 16.00. Sekretariatet Vanløse 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Referat af møde den 19. marts 2014. Beslutning. Godkendt.

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Møde i Politisk udvalg

Møde i Politisk udvalg Møde i Politisk udvalg Dato: 29. september 2015 Tid: kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Dagsorden 6. Godkendelse af dagsorden 7. Godkendelse af referat fra seneste møde 8. Begrebsafklaring 9. Udfasning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes

Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes Marie Kruse Jesper Nørregaard NOTAT / PROJEKT NOTAT MAJ 2012 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100 København

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Maximal medicinsk uræmibehandling (MMU) palliativ indsats i nefrologi. Juli 2012

Maximal medicinsk uræmibehandling (MMU) palliativ indsats i nefrologi. Juli 2012 Maximal medicinsk uræmibehandling (MMU) og palliativ indsats i nefrologi D Juli 2012 Index: 1. Kommissorium 2. Baggrund 3. Palliation 4. Maximal Medicinsk Uræmibehandling 5. Behov for palliativ indsats

Læs mere

Dansk Nefrologisk Selskab

Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Nefrologisk Selskab Sekretariatet Kløvervænget 6, 10. sal 5000 Odense C Direkte tlf.: 6541 1713 Alternativt: 6541 1642 Fax: 6541 3452 E-mail: dns@ouh.fyns-amt.dk 23-05-2005 Formandens beretning 2004/2005

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere