Visionsplan 2020 for dansk nefrologi
|
|
- Karla Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom Hypertension Akut nyresvigt Immunologiske sygdomme Transplantation Dialyse og andre maskinelle behandlinger Maksimal medicinsk uræmibehandling og palliation Medfødte og hereditære sygdomme 1
2 2
3 Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Denne rapport er udarbejdet af bestyrelsen for Dansk Nefrologisk Selskab med bidrag fra 8 arbejdsgrupper og en sammenskrivningsgruppe repræsenteret ved specialister og forskere fra de forskellige nefrologiske subspecialer. Forfattere Jesper Nørgaard Bech, Henrik Birn, Claus Bistrup, Lisbet Brandi, Susanne Bro, Niels Henrik Buus, Jan Carstens, Jeppe Hagstrup Christensen, Jens Kristian Dam Jensen, Mette Brimnes Damholt, Hans Herman Dieperink, Thomas Elung-Jensen, Inge Eidemak, Bo Feldt-Rasmussen, Irene Høgsberg, Per Ramløv Ivarsen, Jens Iversen, Bente Jespersen, Anne-Lise Kamper, Jens Kristian Madsen, Arne Høj Nielsen, Michael Hecht Olsen, Kjeld Erik Otte, Søren Rittig, Marianne Rix, Svend Strandgaard, Wladimir Mietek Szpirt, Søren Schwartz Sørensen Foto og layout Mona Klausen Storm
4 Indhold Visionsplan 2020 for dansk nefrologi... 5 Kronisk nyresygdom status og fremtidsperspektiver... 9 Hypertension Akut nyresvigt Immunologiske sygdomme Transplantation Dialyse og andre maskinelle behandlinger Maksimal medicinsk uræmibehandling og palliation Vision for nefrologien i Danmark Referencer og klaringsrapporter
5 Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Nefrologi er et speciale med kerneydelser indenfor forebyggelse, udredning og behandling af nyresvigt, hypertension, samt varetagelse af de renale erstatningsterapier dialyse og transplantation. For at sikre tilstrækkelige ressourcer og optimal allokering, så behov for erstatningsterapi minimeres, er det vigtigt, at bevillingshavere og sundhedsadministratorer kender specialet og dets potentielle udviklingsmuligheder. Udvikling kræver forskning, og det er vigtigt, at nefrologien med dens potentiale er med i overvejelserne om fremtidige nationale og europæiske forskningsstrategier. Bestyrelsen for Dansk Nefrologisk Selskab har med bidrag fra 8 arbejdsgrupper og en sammenskrivningsgruppe repræsenteret ved specialister og forskere fra de forskellige nefrologiske subspecialer udfærdiget denne rapport. Baggrunden er at Dansk Nefrologisk Selskab ønsker at medvirke til: At sikre den bedst mulige og rettidige patientbehandling på højeste faglige niveau, At det nefrologiske arbejde sker med afsæt i det højeste niveau indenfor uddannelse og forskning i et samarbejde mellem alle landets nefrologiske enheder, At nefrologien naturligt udfylder en vigtig rolle i sundhedsvæsenet i kraft af relevante tilbud og stadig udvikling i relation til nye sygdomsmønstre og samfundsbehov, At nefrologer er dynamiske og professionelle partnere i sundhedssystemet, At fremme nefrologisk deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer med henblik på bedre forebyggelse og nye behandlinger,, At formidle viden og information omkring eksisterende og nye forebyggelsesog behandlings muligheder, At sikre optimal udnyttelses af de givne ressourcer, både når det gælder drift, udvikling og forskning. Det nefrologiske speciale er i hastig udvikling, og det er Dansk Nefrologisk Selskabs opfattelse, at der er et behov for at præsentere specialet, hvor det er nu, og hvor det er på vej hen overfor både fagprofessionelle, sundhedsmyndigheder, patienter og bevillingsgivere af forskningsmidler. Målet er at sikre og videreudvikle forebyggelse og behandling af nyresygdom gennem optimale vilkår for nefrologien i forbindelse med fremtidige omstruktureringer og prioriteringer i sundhedsvæsenet. Visionsplanen skal tjene til inspiration både lokalt og centralt, når nefrologien præsenteres, f.eks. i forhold til bevilgende myndigheder, sygehusejere, centerchefer, 5
6 uddannelsesplanlægning, forskningssatsninger og ved vidensformidling til offentligheden. Planen udgør ikke en systematisk gennemgang af hele specialet, men giver eksempler på aktuelle udviklingsmuligheder indenfor forskellige dele af specialet. Planen demonstrerer, hvorledes en satsning indenfor disse områder kan forhindre eller mindske sygdom, forlænge liv og give bedre livskvalitet til gavn for både det enkelte menneske og det danske samfund som helhed. Otte områder omtales særskilt. De giver hver især deres bud på nuværende og fremtidige fokusområder som er uddybet nærmere i det enkelte afsnit: Kronisk nyresygdom Kronisk nyresygdom (CKD) udgør en af de hyppigste, kroniske sygdomme og medfører klart øget risiko for alvorlige komplikationer. CKD bør derfor anerkendes i lighed med f.eks. diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Der er behov for at udbrede forståelsen for CKD i bl.a. almen praksis med henblik på tidlig identifikation af risikopatienter, relevant henvisning og behandling. Med henblik på bedre forebyggelse og behandling er der behov for udvikling af nye, kliniske metoder til stratificering af patienter i risiko for progression af CKD og udvikling følgesygdomme, herunder vurdering af risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom. Der behov for udvikling og test af nye behandlinger, herunder interventioner, der retter sig mod ikke-klassiske risikofaktorer for hjertekarsygdom. Hypertension Der er behov for strategier, der sikrer effektiv hypertensionsopsporing, bedre diagnostik, systematisk risikovurdering og øget samarbejde med andre specialer som almen medicin, kardiologi og endokrinologi. Hypertensionsklinikker bør udbredes yderligere til gavn for patienter og de praktiserende læger, der er ansvarlige for henvisning ved mistanke om sekundær hypertension eller behandlingsresistens. Nye interventioner som bl.a. renal denervering skal forankres i nefrologisk regi og evalueres med henblik på deres fremtidige rolle i behandlingen, så både under og overbehandling undgås. Akut nyresvigt Der er behov for studier med henblik på validering af metoder til tidlig diagnostik og udvikling af bedre forebyggelse og behandling af AKI (acute kidney injury). Der er behov for viden om hvilke dialysestrategier der er mest hensigtsmæssige ved AKI. 6
7 Der er brug for viden og retningslinjer om hvilke patienter med AKI, der bør følges i nefrologisk regi til mulig forebyggelse af terminal nyresvigt, idet nyere langtidsstudier finder en betydelig risiko for udvikling af CKD efter AKI. Immunologiske sygdomme Der forventes øget brug af nye, omkostningsfulde, biologiske behandlinger, og det anbefales, at alle patienter med glomerulonefritis, eller vaskulitissygdom inddragende nyrerne, kan tilbydes inklusion i projekter og/eller biobank og sygdomsregister med henblik på at indsamle data om sygdomsincidens, patientforløb og behandlingsresultater. Der er behov for øget samarbejde både mellem nefrologiske afdelinger og med andre kliniske og parakliniske specialer med henblik på fælles forløbsprogrammer for patienter med glomerulonefritis og vaskulitissygdom. Transplantation Ud over fortsat fokus på donorpotentialet og overvindelse af den immunologiske barriere vil mindskning af iskæmi/reperfusionsskaderne kunne bedre resultaterne. For at bedre de transplanterede patienters livslængde, livskvalitet og arbejdsevne bør der forskes og fokuseres systematisk på tilpasning af den immundæmpende behandling og risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom. Især blandt børn og unge er der behov for forskning i psykosociale forhold og mere systematisk støtte til risikogrupper. Kombineret nyre- og pancreastransplantation er et udviklingsområde Dialyse og andre maskinelle behandlinger Intensiveret dialyse kan forbedre den enkelte patients helbredstilstand og nedbringe medicinforbruget. Øgning af dialyseaktiviteten med ca. 60 % må forventes. Den tekniske udvikling forventes at medføre mulighed for bedre dialysebehandling samt større fleksibilitet, mobilitet og medbestemmelse for patienten. Telemedicinske tiltag vil kunne bedre mulighederne for hjemmebehandling og kontrol. Der er behov for et landsdækkende system til registrering af dialysebehandling. 7
8 Maksimal medicinsk uræmibehandling og palliation Maksimal medicinsk uræmibehandling (MMU) foreslås oprettet som et subspeciale på linje med dialyse og transplantation med henblik på at sikre fokuseret omsorg for skrøbelige og multisyge patienter, der i højere grad kan undgå interventioner og hospitalsophold. Specifik palliativ omsorg skal kunne tilbydes i slutningen af MMU forløb og ved ophør med dialyse i direkte samarbejde med kommunale tilbud som en integreret del af den landsdækkende indsats for palliation. Medfødte og hereditære sygdomme Øget indsigt i gendefekter og sygdomsmekanismer forventes at medføre, at det i langt højere grad bliver muligt at forebygge udvikling og progression af CKD, idet behandlinger vil kunne rettes mod årsager. Gentesting vil i en række tilfælde endvidere kunne hjælpe til tidlig afklaring af forløb og prognose. Nye behandlinger af bl.a. adult dominant polycystisk nyresygdom (ADPKD), atypisk HUS og Fabrys sygdom, er eller forventes introduceret med formodning om bedring i prognosen. Der er behov for registrering af patientforløb og systematisk opfølgning i tæt samarbejde mellem nefrologer og klinisk genetiske afdelinger, pædiatriske afdelinger og centre for sjældne sygdomme. 8
9 Kronisk nyresygdom status og fremtidsperspektiver Baggrund og status Kronisk nyresygdom (Chronic kidney disease, CKD) kan på baggrund af National Kidney Foundation Kidney Disease Outcomes Quality Initiative (NKF-KDOQI) guidelines inddeles i fem stadier, primært baseret på glomerulær filtrationshastighed (GFR), almindeligvis estimeret ved egfr. En metaanalyse af 45 studier omfattende både normalbefolkning, højrisikoindivider og individer med kendt CKD har vist, at risikoen for total og kardiovaskulær død, udvikling af terminal uræmi, akut nyreinsufficiens, og progression af CKD er lineært stigende ved egfr under 60 ml/min. Over denne grænseværdi påvirker variation i egfr ikke de anførte endepunkter3. Derimod synes graden af albuminuri at være risikofaktor, der stiger med øget udskillelse uden nogen grænseværdi3. Kidney Disease: Improving Global Outcomes (KDIGO) forventes på den baggrund at anbefale, at klassifikationen fremover også inddrager graden af albuminuri vurderet ved albumin/kreatinin ratio. Amerikanske og norske undersøgelser har vist, at % af den voksne befolkning har CKD, hovedparten i de tidlige stadier CKD 1-3 (Figur 1)1;4;5. Der foreligger ikke større undersøgelser til belysning af prævalensen i Danmark, men den er formodentligt sammenlignelig med norske forhold. Kun et fåtal af disse patienter er set af en nefrolog. Prævalensen er sammenlignelig med eller højere end for andre store, kroniske sygdomme som diabetes, KOL og angst/depression. CKD udgør således et betydeligt og for mange et ikke-erkendt problem. Figur 1. Prævalens af CKD baseret på amerikanske populationsdata (NHANES) sammenlignet med andre kroniske sygdomme: kardiovaskulær sygdom (CVD), diabetes (DM), og kronisk obstruktive lungesygdom (COPD). Fordelingen på CKD stadie 1-5 er angivet nedenfor (fra 1 ). Årsagerne til CKD i befolkningen er ikke fuldstændigt afklaret, men en væsentlig andel er associeret med livsstilssygdomme som diabetes og hypertension. 9 CKD 1 CKD 2 CKD 3 CKD 4-5 3,2 % 4,1 % 7,8 % 0,5 %
10 CKD antages i langt de fleste tilfælde at progrediere langsomt fra tidlige til sene stadier4, og terminalt nyresvigt, med behov for dialyse eller nyretransplantation, kan betragtes som slutstadiet af dette forløb. I lyset af hyppigheden af CKD, er prævalensen af terminalt nyresvigt lav. I Danmark er ca patienter eller ca. 0,1% af befolkningen i erstatningsterapi for terminalt nyresvigt. Dette kan formodentligt tilskrives flere faktorer, herunder først og fremmest, at prævalensen af CKD stiger med alderen og, at CKD i sig selv udgør en betydelig risikofaktor for tidlig død, og mange patienter derfor dør inden de når slutstadiet af nyresvigt, især betinget af en øget forekomst af kardiovaskulær sygdom. Risikoen for kardiovaskulær sygdom stiger eksponentielt med aftagende nyrefunktion og er størst hos patienter med terminalt nyresvigt (Figur 2). Ved kronisk nyresygdom debuterer kardiovaskulær sygdom i en yngre alder og progredierer hurtigere end i baggrundbefolkningen. Det er bemærkelsesværdigt, at den øgede risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med CKD ikke tilnærmelsesvis kan forklares ud fra forekomsten af de klassiske risikofaktorer. Figur 2. Incidensen af kardiovaskulære hændelser afhængig af estimeret GFR (fra 2 ) Foruden kendte risikofaktorer, som højt blodtryk, diabetes, forhøjet plasma kolesterol, overvægt og rygning, er kardiovaskulær sygdom hos patienter med CKD således associeret med særlige risikofak-torer herunder anæmi, hyperfosfatæmi, forhøjet plasma PTH og forhøjede inflammations-markører 6. Der er således særlige og til dels uidentificerede faktorer med relation til den nedsatte nyrefunktion og albuminuri, som spiller en vigtig rolle for accelereret aterosklerose og vaskulær calcifikation ved CKD. Undersøgelser peger på en vigtig rolle for inflammation og systemisk oxidativt stress 7 og forstyrrelser i balancen mellem en lang række faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer ekstraossøs calcifikation medførende vaskulære calcifikationer 8. Dyreeksperimentelle undersøgelser har vist reduktion af både aterosklerose og vaskulære calcifikationer ved forskellige interventioner. CKD udgør en betydelig menneskelig og samfundsøkonomisk omkostning. Udgifterne til behandling af dialysepatienter alene i Danmark udgør > 1 milliard kr. per år, og det er anslået, at udgifterne til behandling af terminalt nyresvigt i Storbritannien udgør >2% af det samlede, nationale sundhedsbudget 9. Det er derudover vigtigt, at 10
11 omkostningerne ved CKD ikke alene anskues ud fra antallet af patienter i behandling for terminalt nyresvigt, men også inddrager de betydelige omkostninger, der direkte knytter sig til kardiovaskulære og andre komplikationer hos patienter med let til moderat CKD uanset, at disse langt fra altid associeres hertil i statistiske opgørelser. Forslag til indsatsområder Udfordringerne på dette område for det nefrologiske speciale frem mod 2020 er således at sikre Tidlig opsporing af CKD og stratificering af patienter med henblik på at identificere patienter med risiko for progression. Udvikling af effektive interventioner til at forebygge og behandle CKD. Tidlig opsporing af komplikationer, herunder især kardiovaskulære inddragende de ikke-traditionelle risikofaktorer med henblik på at forebygge og behandle disse. Identifikation af nye risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom ved CKD og udvikling af interventioner til forebyggelse og behandling. Fremtidige muligheder for opsporing og screening ved CKD Indførelse af egfr har i udenlandske opgørelser vist at øge antallet af henvisninger til nefrologisk udredning 10, og selvom der ikke er publiceret danske data, synes noget tilsvarende at gøre sig gældende i Danmark. Eksisterende egfr-baserede guidelines for henvisning tager sigte på at identificere patienter med primære nyresygdomme, herunder de sjældnere immunologisk betingede nyresygdomme, samt patienter med behov for kronisk uræmibehandling 11. Disse er således ikke valideret med hensyn til identifikation af CKD. Indførelsen af et foreslået, nyt klassificeringssystem for CKD, der inkluderer graden af albuminuri 3;4 vil muligvis gøre det nemmere at risikostratificere patienterne, men er endnu ikke valideret i screeningsøjemed. Udenlandske undersøgelser, primært baseret på egfr og/eller albuminurigraden, har søgt at identificere strategier for screening, men resultaterne er stærkt afhængige af de givne forudsætninger og valg af populationer og er endnu ikke tilstrækkeligt robuste til at være alment accepterede Der er således behov for at udvikle cost-effektive strategier til screening, f.eks. baseret på egfr, urinstix, albuminuri, anamnese og evt. supplerende, simple undersøgelser som blodtryk, faste-blodsukker og ultralydsskanning af nyrer og urinveje med henblik på at identificere patienter med behandlingsbehov. 11
12 Fremtidige muligheder for progressionshæmmende behandling af CKD CKD er en kronisk sygdom, som kun sjældent kan helbredes. Formålet med behandling er at forebygge progression og begrænse komplikationer, og ved terminalt nyresvigt delvist at erstatte nyrefunktionen ved dialyse eller transplantation. Fraset relativt sjældne, typisk immunologisk betingede nyresygdomme, findes ingen specifik behandling ved CKD. Etablerede behandlinger med generel, dokumenteret progressionshæmmende effekt omfatter blodtrykskontrol samt hæmning af reninangiotensin systemet og optimeret glykæmisk kontrol ved diabetes. Hæmning af reninangiotensin systemet synes ligeledes at være en fordel ved ikke-diabetisk nyresygdom med betydelig proteinuri 9;15. Udenlandske data tyder på, at langt fra alle patienter med CKD er i sufficient antihypertensiv behandling 1, og disse behandlinger synes ikke altid tilstrækkelige til at forebygge progression. En række nye behandlinger er under afprøvning, hvoraf nogle har vist effekt i mindre og relativt kortvarige studier (tabel 1). Disse nye behandlinger er typisk rettet mod genopretning af metabolisk kontrol (calcium-fosfat stofskiftet, urinsyre-omsætningen og syre-base kontrol), mod reduktion i proteinuri, og der er behandlinger med anti-inflammatorisk og anti-fibrotisk effekt 16;17. Hvorvidt nogle af disse interventioner vil vise sig effektive i større, kontrollerede studier er endnu uvist, men de seneste års forskning har afdækket en række molekylære mekanismer, der leder til nefrosklerose og progredierende nyrefunktionstab, samt påvist eksistensen af intrinsic regenerative pathways, og specifik modulering af disse mekanismer synes lovende i dyreforsøg 17. Det er således forventningen, at forskningen indenfor de næste 10 år vil føre til nye behandlingsmodaliteter indenfor et område med et betydeligt behandlingspotentiale. CKD er associeret med livsstilssygdomme som type 2 diabetes, hypertension og metabolisk syndrom. Selvom livsstilsintervention er vist at kunne påvirke udviklingen i disse tilstande, er det usikkert, i hvilket omfang ændringer i motion og kost vil forebygge progression af CKD og ledsagende komplikationer. Der er behov for bedre kendskab til sammenhængen mellem livsstilsfaktorer, herunder kost, og udvikling og progression af CKD. Udviklingen af nye behandlingsmetoder, farmakologisk såvel som non-farmakologisk vil aktualisere behovet for at identificere patienter med behandlingsbehov, og dermed kravet om effektive screeningsmetoder. Screening af patienter med henblik på relevante og differentierede behandlingstilbud må formodes at kræve udvidet adgang til nefrologisk ekspertise. 12
13 Tabel 1. Eksempler på kendte og nye interventioner med potentiel, men endnu utilstrækkeligt dokumenteret progressionshæmmende effekt ved CKD. Intervention Natriumbikarbonat Aktivt vitamin D Allopurinol Pyridoxamin Fosfatbindere Bardoxolonemethyl, Pirfenidone Spironolacton Potentiel mekanisme Korrektion af acidose, hæmning af ammoniumproduktion Hæmmer renin-angiotensin systemet, anti-inflammatorisk, antifibrotisk Reduktion i P-urat, forebyggelse af urat-nefropati Hæmmer dannelsen af advanced glycation end products Forebygger hyperfosfatæmi og renal calcifikation Anti-inflammatorisk, hæmmer oxidativt stress Anti-fibrotisk Anti-inflammatorisk, anti-fibrotisk Fremtidige muligheder for at forebygge kardiovaskulær sygdom ved CKD Effekten af klassiske interventioner til at forebygge kardiovaskulær sygdom hos patienter med CKD, specielt i stadie 3-5, er i mange tilfælde ukendt eller beskeden (tabel 2) 18;19. Kolesterolsænkende behandling er vist at kunne reducere kardiovaskulære hændelser, men uden dokumenteret effekt på dødeligheden. Ingen større randomiserede, placebokontrollerede studier har direkte belyst effekten på kardiovaskulære komplikationer ved anti-thrombotisk behandling (primær profylakse), blodtryksreduktion, hæmning af renin-angiotensin systemet, bedre diabeteskontrol, behandling af anæmi, vægtregulering, behandling af forhøjet fosfat eller PTH. 13
14 Tabel 2. Kendte og potentielle behandlinger med henblik på at forebygge og behandle kardiovaskulær sygdom (CVD) hos CKD patienter Intervention Magnyl Statiner Anti-hypertensiva Hæmning af reninangiotensin systemet Beta-blokker Erythropoetin Anti-oxidanter Viden om effekt/ikke-effekt? Reducerer død ved akut koronart syndrom, primær profylaktiske effekt ukendt Statin+ezetimibe reducerer CVD, men ikke dødelighed Post-hoc subanalyser af randomiserede studier indikerer risikoreduktion ved blodtryksreduktion. Et mindre RCT viste positiv effekt, et andet ingen effekt af RAS inhibition hos HD-pts. Reducerer dødelighed ved CKD og hjerteinsufficiens. Ingen reduktion af CVD; øget risiko ved for høj hæmoglobin. To mindre randomiserede studier har vist effekt af vitamin E henholdsvis acetylcystein blandt HD-pt., men ingen effekt på mortalitet. n-3 fedtsyrer To mindre RCT har vist effekt på CVD, men ikke mortalitet hos HD-pt. Calciumfrie fosfatbindere Calcimimetika Profylaktisk ICD enhed Behandlinger, der øger HDLcholesterol, f.eks. dalcetrapib Behandling med apolipoprotein A-1 Målbar reduktion af vaskulær calcifikation, men ingen effekt på CVD og dødelighed hos HD-pts. Pågående studie hos HD-pts. (EVOLVE study). Pågående Studie hos HD-pts. (ICD2 trial). Ikke undersøgt Ikke undersøgt Vaccination med OxLDL Ikke undersøgt RCT=randomised controlled trial, RAS=renin angiotensin aldosteronsystemet, HD=hæmodialyse, ICD=pacemaker der er defibrillator Der er således en iøjnefaldende mangel på interventionsforsøg med det formål at reducere kardiovaskulær sygdom ved CKD stadium 3-5. Mindre - og dermed inkonklusive - randomiserede studier har vist, at behandling med renin-angiotensin hæmmere, anti-oxidanter og n-3 flerumættede fedtsyrer kan reducere kardiovaskulære hændelser hos hæmodialysepatienter. Ingen af studierne kunne dog vise reduktion i den totale dødelighed. Der er således behov for undersøgelser af patienter med varierende grader af nedsat egfr og albuminuri med det formål at finde særlige risikomarkører, der kan identificere patienter med CKD og særlig høj risiko for CVD, og 14
15 som kan bidrage til forståelsen af de særlige mekanismer, der øger forekomsten af CVD ved CKD Konklusion Det er veldokumenteret at CKD er hyppig og medfører betydelig øget risiko for sygdom og død. CKD udgør således en væsentlig udfordring for samfundet og det nefrologiske speciale. Fokus bør bl.a. rettes mod at: Sikre tilstrækkelig opmærksomhed på CKD og den risiko, der er forbundet hermed. CKD bør anerkendes som en af de hyppige, kroniske sygdomme i lighed med f.eks. diabetes og KOL. Sikre optimal behandling, med det formål at standse/bremse sygdomsprogressionen, herunder primært blodtrykskontrol og RAS blokade, hos patienter med CKD. Der er et behov for at udvikle nye, effektive behandlingsregimer mod CKD. Forebyggelse af komplikationer, herunder især kardiovaskulære. Der er et behov for at identificere nye risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom hos patienter med CKD og undersøge effekten af etablerede og nye behandlinger hos denne patientgruppe, herunder interventioner, der retter sig mod ikkeklassiske risikofaktorer. En nødvendig forståelse af sygdommen og dens særlige patogenese og risikoprofil indebærer, at nefrologen bør indtage en central rolle som nøgleperson for vurdering af disse patienter. Behandling af komplikationer, f.eks. kardiovaskulære, vil naturligt inddrage andre specialer. Omfanget af patienter er stort, og det vil være hensigtsmæssigt at udvikle programmer til opsporing og risikostratificering i et samarbejde mellem nefrologer, almen praksis, kardiologer og andre specialer. 15
16 Hypertension Baggrund og status Arteriel hypertension er en hyppig tilstand, og den samlede prævalens af hypertension skønnes at være over 1 million i Danmark. Hypertension er en veldokumenteret risikofaktor for udvikling af kardiovaskulær sygdom og død. De fleste personer med forhøjet blodtryk har essentiel hypertension, som kan være forstærket af genetiske faktorer eller livsstilsfaktorer som overvægt, fysisk inaktivitet og højt saltindtag. Hos andre er hypertension led i kroniske nyresygdomme (renal hypertension ved CKD) eller renovaskulær sygdom. Desuden kan hypertension være led i metabolisk syndrom eller tilstande med specifik endokrinologisk årsag som f.eks. hyperaldosteronisme. Det nefrologiske speciale varetager primært behandlingen af renal og renovaskulær hypertension, mens hypertension hos diabetespatienter med normal eller kun lettere nedsat nyrefunktion varetages i det endokrinologiske speciale. Gruppen af patienter med essentiel hypertension behandles hovedsageligt i almen praksis og viderehenvises typisk ved vanskelig regulerbarhed eller behandlingsresistens. Behandlingen af denne gruppe patienter varetages afhængig af de lokale forhold enten i kardiologisk eller nefrologisk regi. Et væsentligt resultat af de seneste årtiers forskning i hypertension er viden om, at ikke kun blodtryksniveauet har betydning for prognosen, men i høj grad også omfanget af hypertensiv organskade på hjerte, kar, nyrer og hjerne; samt at tilstedeværelse af øvrige kardiovaskulære risikofaktorer har stor betydning. Derudover er hypertension af væsentlig betydning for prognosen ved f.eks. diabetes eller CKD. Sufficient udredning og behandling af patienterne kræver derfor kendskab til og mulighed for både korrekt blodtryksregistrering og metoder til vurdering af organmanifestationer samt kendskab til både non-farmakologisk og farmakologisk, antihypertensiv behandling. Ofte vil dette kræve samarbejde mellem flere lægelige specialer. Forventet udvikling Øget forekomst I og med at befolkningens gennemsnitsalder stiger, og levetiden forlænges, og at blodtrykket alt andet lige stiger med alderen, forventes flere patienter med behandlingskrævende hypertension i fremtiden. For det nefrologiske speciale vil den alders- og ateroskleroserelaterede reduktion i nyrefunktionen kunne bevirke at langt flere patienter diagnosticeres med CKD, hvor en del vil have behov for diagnostik og mere intensiv blodtrykskontrol for at undgå accelereret nyrefunktionstab. 16
17 Optimal antihypertensiv behandling En væsentlig del af de patienter, der modtager antihypertensiv behandling, har utilstrækkeligt reguleret blodtryk. Ligeledes bør valget af antihypertensiv medicinsk behandling i højere grad tage højde for omfanget og graden af organskader eller komorbide tilstande som diabetes, iskæmisk hjertesygdom eller CKD. Ydermere kan det være en udfordring at finde frem til netop den kombination af præparater som er effektiv overfor den enkelte patient, således at medicin-kompliance bliver så god som muligt. Diagnostik og behandlingskontrol Hidtil har registrering af blodtrykket og diagnostik af hypertension i høj grad hvilet på målinger af konsultationsblodtrykket. Forskningen tyder dog entydigt på, at døgnblodtryksmålinger med automatisk apparatur giver en betydelig bedre registrering af blodtryksniveauet, udelukker patienter med white-coat hypertension og fanger patienter med maskeret hypertension. Desuden prædikterer døgnblodtrykket tilsyneladende langt bedre patientens kardiovaskulære prognose end tilfældige konsultationsmålinger. Systematisk fokus på kardiovaskulær risikovurdering Hos alle patienter bør der ud over blodtryksregistrering ske en klarlægning af hypertensive organmanifestationer (hjertehypertrofi og iskæmi, albuminuri, nedsat nyrefunktion etc.) og den kardiovaskulære risikoprofil i øvrigt (lipidniveau, rygning, motion, arvelige forhold etc.). I dag sker dette ikke altid systematisk, og informationen bliver ikke nødvendigvis anvendt til at planlægge den medicinske behandling. Samarbejde med almen medicin Kun få patienter med hypertension behandles udelukkende via et sygehusambulatorium. Opsporing og behandling af langt de fleste patienter med hypertension kræver et tæt samarbejde med patientens praktiserende læge. Non-farmakologisk antihypertensiv behandling Hos en del patienter med let til moderat essentiel hypertension kan blodtrykket helt eller delvist normaliseres med permanente livsstilsændringer i form af vægttab, motion eller sundere kost, og der er stigende focus også på dette område. Det samme vil gælde mange patienter med metabolisk syndrom eller type II diabetes. I den forbindelse bør den praktiserende læge være en vigtig sparringspartner for patienten. Renal denervering (RDN) Den traditionelle medicinske antihypertensive behandling er for nyligt blevet suppleret med en invasiv behandlingsmetode i form af kateter-baseret RDN. Vi kender endnu ikke behovet for denne behandlingsform. Forskning Danmark har gennem mange år deltaget aktivt i den epidemiologiske og kliniske hypertensionsforskning. Det gælder både forskning i essentiel hypertension såvel som hypertension relateret til diabetes og kronisk nyresygdom. Forskningen har været 17
18 koncentreret om visse hypertensions- og diabetesambulatorier men også almen praksis har i en vis grad rekrutteret patienter. Denne forskning har været med til at forbedre behandlingen af hypertension. Både nefrologiske, kardiologiske og intern medicinske afdelinger har gennem mange år deltaget i kliniske afprøvninger af antihypertensive præparater, og der har været et velfungerende samarbejde med medicinalindustrien. Kvaliteten af denne forskning har været høj og er udmundet i solide multicenter undersøgelser, som danner grundlaget for guidelines vedrørende antihypertensiv behandling. Inden for eksperimentel hypertensionsforskning er der tradition for et velfungerende samarbejde mellem universitetsinstitutter og kliniske hospitalsafdelinger, og denne forskning har medført væsentlig ny viden omkring patofysiologiske mekanismer. Forslag til indsatsområder Bedre opsporing Systematiske befolkningsundersøgelser viser, at der formentlig er omkring udiagnosticerede hypertensionspatienter, herunder en del med CKD. Kampagner med henblik på at identificere disse patienter bør intensiveres. Bedre diagnostik En langt større anvendelse af døgnblodtryksmålinger bør implementeres både mhp. diagnostik af nye patienter og kontrol af allerede behandlede patienter. Systematisk risikovurdering Det bør tilstræbes, at flere patienter får foretaget en regelmæssig gennemgang af disse forhold. Samarbejde med almen medicin Implementering af nye tiltag inden for diagnostik eller behandling kræver tæt kontakt med almen praksis. Grundet det store antal patienter med hypertension deltager også mange læger i behandlingen, hvilket kan medføre en vis træghed, når nye strategier skal indføres. Et væsentligt udviklingspotentiale er derfor uddannelse af og samarbejde med de praktiserende læger. Non-farmakologisk antihypertensiv behandling Befolkningskampagner for at mindske saltindtaget er vigtige ligesom et ønske om strammere regler overfor fødevareindustrien med henblik på at reducere tilsætningen af salt til forarbejdede fødevarer og udvikle nye fødemidler. Dog viser mange undersøgelser, at vedvarende livsstilsændringer er svære at opnå, og medicinsk antihypertensiv behandling vil derfor til stadighed være et væsentligt element i behandlingen af de fleste hypertensionspatienter. 18
19 Renal denervering (RDN) RDN kan være et supplement til den medicinske behandling hos patienter med behandlingsresistent hypertension. RDN kan teoretisk set have specifikke organprotektive effekter på hjerte og nyrer og kan dermed få et betydeligt omfang. Det nefrologiske speciale bør spille en vigtig rolle for udvælgelse af patienter og implementering af RDN. Der er allerede på flere nefrologiske afdelinger indledt forskningsprojekter med udgangspunkt i RDN. Det er også muligt at RDN behandling kan udvides til andre patientgrupper med hypertension og der foregår på verdensplan talrige videnskabelige undersøgelser vedrørende dette. Hypertensionsklinikker Eftersom hypertensionsudredning, hypertensionsbehandling og hypertensionsforskning ofte inddrager flere lægelige specialer er det vigtigt at styrke mulighederne for at oprette klinikker på tværs af de specialiserede hospitalsafdelinger. Sådanne hypertensionsklinikker er ved at tage udformning på nogle hospitaler, men konceptet kan udbredes yderligere og kan være til stor gavn for patienter og de praktiserende læger, der er ansvarlige for henvisning ved mistanke om sekundær hypertension eller behandlingsresistens. Den ovenfor omtalte RDN behandling bør forankres i en sådan klinik. Hypertensionsklinikker vil også kunne styrke forskningen. Konklusion Hypertension er en hyppig tilstand som øger risikoen for kardiovaskulær sygdom, død og CKD. Størstedelen af patienter med nefrologiske sygdomme har hypertension, som øger CKD progressionshastigheden. Det nefrologiske speciale bør have en central plads inden for identificering, udredning og behandling af både essentiel og sekundær hypertension. Renal denervering er eksempel på et område, hvor nefrologer bør tage styringen til gavn for patienter og samfundsøkonomi. Hypertensionsforskningen vil kunne medvirke til at forstå patofysiologi mhp. udvikling af nye behandlingsprincipper, og flere sygdomsentiteter vil kunne identificeres indenfor hypertension, således at andelen med af essentiel hypertension vil falde (og delvis omklassificeres til sekundær), hvorved man muligvis vil have mere målrettede behandlingstilbud til den enkelte patient. Samarbejde med andre specialer herunder almen medicin, kardiologi og endokrinologi vil med fordel kunne udbygges gennem etablering af hospitalsbaserede hypertensionsklinikker. 19
20 Akut nyresvigt Baggrund og status Akut nyresvigt (AKI) forværrer patienters prognose og dækker over flere patofysiologisk forskellige tilstande, hvor den del der i almindelig terminologi har været kaldt shocknyre eller ATIN / ATN (omend der langt oftest ikke foreligger en patoanatomisk diagnose) er hovedfokus for dette afsnit. Patienter med AKI kan forekomme i enhver afdeling, men behandlingen varetages især af nefrologer i samarbejde med anæstesiologer og andre specialer. Behandlingen er forebyggende og understøttende. Der er hidtil gjort mange forsøg på en mere målrettet strategi mod AKI med henblik på enten at forebygge tilstanden eller afkorte/forhindre behov for dialysebehandling og evt. udvikling af kronisk nyresvigt.kun rettidig volumenterapi og begrænsning af nefrotoksiske medikamenter har indtil videre vist effekt. Udviklingen af bedre behandlinger vanskeliggøres af, at AKI ofte erkendes sent i forløbet, hvor evt. organskade er langt fremskredet. Det er også en udfordring, at AKI oftest optræder hos patienter med præ-eksisterende nedsat GFR og co-morbiditet, herunder arteriosklerose og hjerteinsufficiens. Definitionen og klassifikationen af AKI er søgt optimeret med RIFLE kriterierne (Risk, Injury, Failure, Loss, End-stage ), hvor AKI-Risk er defineret som en % stigning i S-kreatinin, AKI-injury som % stigning, og AKI-failure som > 200% stigning eller akut stigning > 44 μmol/l i S-kreatinin 20. Tilsvarende defineres AKI-Risk ved diurese <0,5 ml/kg/time i 6 timer, AKI-injury ved diurese <0,5 ml/kg/time i 12 timer og AKI-failure som diurese <0,3 ml/kg/time i 24 timer eller anuri i 12 timer. RIFLEkriterierne kan være et hjælpemiddel i opgørelser men vil selvsagt give en forsinket diagnose. Desuden klassificerer RIFLE ikke mellem prærenal, postrenal og forskellige typer renal AKI, herunder shocknyre/atin. Forventet udvikling Da multisyge og ældre i stigende grad tilbydes operationer og andre intensive behandlinger, forventes en øget incidens af AKI, med mindre forebyggelse af tilstanden udvikles. Det kan også forventes, at flere multisyge vil få tilbudt akut dialyse, hvor det kunne være en fordel i højere grad at kunne vurdere chancerne for, at disse patienter reelt får glæde af at gennemgå en så intensiv behandling. En sådan vurdering er dog ofte særdeles vanskelig i den akutte situation. 20
Visionsrapport 2020 for dansk nefrologi
Visionsrapport 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom Hypertension Akut nyresvigt Immunologiske sygdomme Transplantation Dialyse og andre maskinelle behandlinger Maksimal medicinsk uræmibehandling
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereForslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister
Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab ved møde i Kbh. den 18. juni 2013. Medlemmer:
Læs mereDet gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati
Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: nefrologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereUdviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017
Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017 I Nyremedicinsk afdeling arbejder vi ud fra OUH`s vision der er formuleret i et kodeks Stræber efter kvalitet i alt. Vi varetager højt specialiseret
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Læs mereHvordan kommer vi videre?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereDet Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:
Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereBasal palliation på et stort hospital
Basal palliation på et stort hospital Erfaringer fra implementering af Anbefalinger for den palliative indsats 2011 (SST) og frem til i dag på nefrologisk klinik og så lidt fra resten af huset. Sygeplejerske
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereDSKB efterårsmøde 6. november 2015
DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereNefrologien og Fælles Akut Modtagelse
Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: nefrologi
j.nr. 7-203-01-90/37 Specialevejledning for intern medicin: nefrologi Specialebeskrivelse Intern medicin: nefrologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereForord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.
Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereReferat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015
Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat af
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereNyre/pancreas-transplantationer
Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mere$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.
! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereTilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.
!!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereBilag til `Beslutningssag: Godkendelse af nye use cases om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.
Bilag til `Beslutningssag: Godkendelse af nye use cases om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Begge use-cases er beskrevet i hvert deres komissorier/ projektbeskrivelse, hvorfra det væsentligste er
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereAKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING
AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING Anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab Baggrund... side 2 Anbefalinger... side 4-7 Flowdiagram... side 8 Tabel
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereGennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer
Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mere5. Har du nogensinde modtaget hæmodialysebehandling (på hospital eller dialysecenter)? Ja Nej
EDITH nyrepatienter spørgeskema på dansk Velkommen til denne spørgeskemaundersøgelse for dialyse- og nyretransplanterede patienter! Den European Kidney Patients Federation (Europæiske Nyrepatienters Føderation)
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereLægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr
Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr. 1121-759 Indberetninger fra regionerne om gadoliniumholdige kontrastmidler og NSF Den 4. februar 2009 bad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionsrådene
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: nefrologi
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for intern medicin: nefrologi Specialebeskrivelse Intern medicin: nefrologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling,
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereNyrerne kroppens to banditter
Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Dialyse, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereTelemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013
Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mere