Nationale kliniske retningslinier for. udredning og behandling af cancer pancreatis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationale kliniske retningslinier for. udredning og behandling af cancer pancreatis"

Transkript

1 Nationale kliniske retningslinier for udredning og behandling af cancer pancreatis April 2011

2 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 2/110 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INCIDENS, ÆTIOLOGI OG SYMPTOMER... 7 INCIDENS... 7 ÆTIOLOGI... 8 ARV... 9 GEOGRAFISKE OG ETNISKE FORHOLD SOCIOØKONOMISKE FORHOLD TOBAKSRYGNING NYDELSESMIDLER FØDEEMNER ARBEJDSMILJØ OG IONISERENDE STRÅLING VÆGT OG MOTION RELATION TIL ANDRE SYGDOMME Pancreatitis Cystisk fibrose Diabetes mellitus Andre sygdomme KONKLUSION MOLEKYLÆRBIOLOGI SYMPTOMER OG KLINISKE FUND DIAGNOSTIK OG UDREDNING DIAGNOSTIK Abdominal Ultralyd (UL), Computertomografi (CT), Magnetisk Resonans skanning (MR) Biopsi Endoskopisk retrograd cholangiopankreaticografi (ERCP) Perkutan transhepatisk cholangiografi (PTC) Endoskopisk Ultralyd (EUS) Laparoskopi (LAP) & Laparoskopisk Ultralydskanning (LUS) TNM-STAGING CT, MR, PET og UL EUS LAP og LUS Intraoperativ ultralydsskanning VURDERING AF RESEKTABILITET CT, MR, PET, UL EUS LAP og LUS Re-evaluering efter downstaging KONKLUSION OG ANBEFALING PATOLOGISK ANATOMI PATOANATOMISK DEFINITION OG AFGRÆNSNING HISTOLOGISK KLASSIFIKATION Duktalt adenokarcinom Serøse cystiske neoplasier Mucinøse cystiske neoplasier (MCN) Intraduktale papillær-mucinøse neoplasier (IPMN) Acinærcellekarcinom Solid-pseudopapillær tumor PTNM-KLASSIFIKATION MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER... 34

3 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 3/110 4A. Finnålsaspirationscytologi (FNAC) B. Histologisk nålebiopsi C. Resektat SPECIALUNDERSØGELSER A. Immunhistokemiske undersøgelser B. Molekylærbiologiske undersøgelser KONKLUSION OG ANBEFALING TABEL 1: WHOS HISTOLOGISKE KLASSIFIKATION AF PANCREASTUMORER OG TILHØRENDE DANSKE KODNINGER. 44 KIRURGISK BEHANDLING INTENDERET KURATIV RESEKTION Radikal pankreatikoduodenektomi (Whipple s resektion) Total pankreatektomi Kirurgisk behandling af lokalavanceret tumor Omfang af lymfeknudedissektion Rekonstruktion Laparoskopisk pancreasresektion Lateral pancreasresektion Lokalresektion af papiltumor KOMPLIKATIONER OG BEHANDLING PRÆOPERATIV STENTNING AF OBSTRUEREDE GALDEVEJE OVERLEVELSE EFTER RADIKAL KIRURGI PALLIATIV KIRURGISK BEHANDLING KONKLUSION OG ANBEFALING ONKOLOGISK BEHANDLING RESEKTABEL CP ANBEFALINGER: IKKE-RESEKTABEL, LOKALT AVANCERET PANCREASCANCER (LAPC) ANBEFALINGER: METASTASERENDE CP ANBEFALINGER: TABEL 2. UDVALGTE RANDOMISEREDE STUDIER MED ADJUVERENDE BEHANDLING HOS PATIENTER PC TABEL 3. RESUME AF EFFEKTEN AF KEMOTERAPI TIL PATIENTER NON-RESEKTABEL PC TABEL 4. RANDOMISEREDE STUDIER MED BIOLOGISK/TARGETERET BEHANDLING HOS PATIENTER MED NON- RESEKTABEL PC OPFØLGNING EFTER KIRURGISK BEHANDLING FOR PANCREASCANCER KONKLUSION OG ANBEFALING LITTERATUR BILAG BILAG 1 - TABEL 5: 470 PRIMÆRE PANCREASTUMORER REGISTRERET I NORDJYLLANDS AMT BILAG 2 - TABEL 6: UICCS PTNM-KLASSIFIKATION FOR EKSOKRINE PANCREASKARCINOMER BILAG 3 - TABEL 7: OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE IMMUNHISTOKEMISKE MARKØRER TIL DIFFERENTIERING MELLEM UDVALGTE PRIMÆRE PANCREASTUMORER BILAG 4 - DPCG S ANBEFALINGER VEDRØRENDE REGISTRERING AF KOMPLIKATIONER EFTER PANCREASRESEKTION : Definition og gradering af pancreasfistler : Definition og gradering af forsinket ventrikeltømning (DGE) : Definition og gradering af postoperativ blødning : Overordnet af komplikationer efter pancreasresektioner : Registrering af peroperative forhold af betydning for pancreas-anastomosen BILAG 5: DEFINITION AF RESEKTABILITETS GRUPPER MHP DOWNSTAGING AF PATIENTER MED LAPC BILAG 6 - FORSLAG TIL OPERATIONSTEKNIK VED FORSKELLIGE TUMORER I PANCREAS Pancreatoduodenectomia (Whipple s resektion, KJLC30)

4 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 4/110 Resectio distalis pancreatis (KJLC10) Resectio corporis et cauda pancreatis (KJLC10) Pancreatectomia totalis (KJLC20) Hepaticojejunostomia (KJKD30) Gastrojejunostomia (KJDE00)

5 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 5/110 Forord Med forankring i bl.a. Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Gastroenterologisk Selskab, Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi og Dansk Radiologisk Selskab oprettede man formelt Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) og Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) i En af DPCG s første opgaver var at udarbejde en klaringsrapport, som baseret på den foreliggende videnskabelige evidens skulle angive en standard for den aktuelle udredning og behandling af patienter med pancreascancer. Klaringsrapporten blev færdiggjort og blev tilgængelig på DPCG s (www.dpcg.dk) og ØGC s (www.gicancer.dk) hjemmeside september Som led i den løbende monitorering af forskning og udvikling inden for området og på baggrund af de opstillede DMCG krav besluttede DPCG s styregruppe i 2010 at starte en revision af den oprindelige klaringsrapport. Denne revision er nu afsluttet, og resultatet foreligger her som Nationale kliniske retningslinier for udredning og behandling af cancer pancreastis 2011 DPCG s styregruppe takker alle involverede for deres bidrag og en speciel tak til Claus Fristrup for hans store arbejdsindsats vedrørende indsamling, koordinering og slutredigering af de mange bidrag og rettelser. Rapportens videnskabelige evidens er som tidligere graderet i seks niveauer og anbefalingerne i tre styrker. Videnskabelig evidens: Ia Ib IIa IIb III IV Metaanalyse af randomiserede, kontrollerede undersøgelser Mindst én randomiseret, kontrolleret undersøgelse Mindst én god, kontrolleret, ikke-randomiseret undersøgelse Mindst én anden type, god, lignende, eksperimentel, ikke-randomiseret undersøgelse Gode deskriptive undersøgelser Ekspertkomité eller velestimerede autoriteter

6 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 6/110 Styrke af anbefalinger: A B C Kræver mindst én randomiseret undersøgelse blandt flere gode undersøgelser, som alle er grundlæggende for anbefalingen (Ia, Ib) Kræver gode, kliniske undersøgelser som grundlag for anbefalingen (IIa, IIb, III) Kræver ekspertkomité eller autoritet, men siger, at der ikke findes gode kliniske undersøgelser som grundlag (IV) Gennemgangen af den foreliggende litteratur har været meget omfangsrig, men af pladshensyn har det ikke været muligt at medtage alle referencer. Nedenstående arbejdsgrupper, som har forestået udformningen af de enkelte afsnit i rapporten, har derfor fokuseret på at medtage et repræsentativt udvalg af den relevante litteratur. Redaktionsgruppe (Claus Fristrup, Michael Bau Mortensen, Darley Petersen) Incidens, ætiologi og symptomer (Carsten Palnæs Hansen, Frank V. Mortensen) Diagnostik og udredning (Michael Bau Mortensen, Birgitte Svolgaard) Patologisk anatomi (Mogens Vyberg, Tine Plato Hansen, Dorte Linnemann) Kirurgisk behandling (Michael Bau Mortensen, Carsten Palnæs Hansen, Claus Hovendal) Onkologisk behandling (Per Pfeiffer, Benny Vittrup Jensen, Mette Yilmaz, Jon Kroll Bjerregaard, Morten Ladekarl) Opfølgning efter kirurgisk behandling (Claus Fristrup, Magnus Bergenfeldt) Øvrige medlemmer af arbejdsgruppen vedrørende udformning af klaringsrapporten Mogens Sall, Maiken Thyregod Jørgensen, Anne Marie Gerdes.

7 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 7/110 Incidens, ætiologi og symptomer Cancer pancreatis (CP) omfatter en række histologiske undergrupper (tabel 1, side 44), hvoraf duktalt karcinom udgør mere end 80 % af alle histologisk verificerede neoplasier i pancreas. Ved CP vil i denne rapport forståes duktalt karcinom. Periampullær cancer defineres som en malign tumor lokaliseret inden for en radius af 1 cm fra papilla Vateri. Tumorerne kan være udgået fra den intrapancreatiske del af ductus choledocus, fra 2. stykke af duodenum, fra selve papillen eller fra den juxtapapillære del af caput pancreatis. Blandt de maligne periampullære tumorer udgør adenokarcinomerne hovedparten og udgår i de fleste tilfælde fra den intestinale mucosa. Den del af de periampullære kancere, der ikke kan allokeres til anden lokalisation, betragtes som en pancreascancer. Incidens CP er den tredje hyppigste maligne lidelse i gastrointestinalkanalen i den vestlige verden kun overgået af colon-rectum- og ventrikelcancer (1;2). Antallet af nyrapporterede tilfælde har været stigende gennem det meste af det 20. århundrede, men har stabiliseret sig gennem 1980-erne, og i visse lande er der ligefrem set et fald i incidensen. Der er således ikke tegn på, at CP er stigende i den vestlige verden. Den hidtidige stigning tilskrives ikke alene en reel øgning i incidensen, men også tidligere underdiagnosticering og manglende registrering. En vurdering af incidensen blev tidligere vanskeliggjort af en manglende histologisk verifikation. Dette forhold har ændret sig de senere år med den tiltagende brug af ultralydsvejledt biopsitagning, hvilket har begrænset antallet af eksplorative laparotomier. Den stigende incidens har i visse studier været aldersrelateret, hvilket formentlig skyldes, at man også hos ældre har søgt at få verificeret diagnosen histologisk. Den rapporterede køns- og alderskorrigerede incidens (WHO standardpopulation) er ret ensartet i den vestlige verden: 6-10/ indbyggere. En lav incidens findes blandt in-

8 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 8/110 dere (1/ indb.) og kinesere i Hong Kong og Singapore (3-5/100,000 indb.). Derimod er incidensen høj blandt farvede i USA (12-16/ indb.). Som helhed er hyppigheden lidt større hos mænd i de yngre år, mens der ikke synes at være kønsforskelle hos ældre. Da kvinder generelt lever længere end mænd i den vestlige verden, er den samlede hyppighed mellem de to køn ens (2;3). I Sverige har der indtil 1970-erne været en stigning i den alderskorrigerede incidens til 8,5/ for mænd og 6,0/ for kvinder. Denne stigning aftog i løbet af erne for at falde til 5,5 og 4,5/ i 1990-erne. Den reelle incidens (crude rate) ligger nu på henholdsvis 11 og 10/ for mænd og kvinder. Resultaterne bygger på histologisk verifikation i mere end 80 % af de rapporterede tilfælde. I Norge var den korrigerede incidens blandt mænd og kvinder i perioden 1989 til 2001 på ca. 8 og 6/ med en histologisk verifikation på 58 og 67 %. I Danmark ligger den korrigerede incidens på 7,8 for mænd og 6,3 for kvinder med en gennemsnitlig reel incidens for de to køn på 14/ Den diagnostiske verifikation var i % for mænd og 64 % for kvinder. Blandt inuitter på Grønland er den gennemsnitlige korrigerede incidens 11,5/ , men har ikke været stigende de senere år. Incidensen er højere end blandt canadiske inuitter og således formentlig overvejende miljøbetinget. Ætiologi Årsagen til CP er ikke afklaret. På trods af sygdommens aggressivitet er cancerudviklingen langvarig, formentlig 5 til 15 år. Generelt er der ikke nogen enkeltstående faktor, der synes at være ansvarlig for udviklingen. Epidemiologiske studier har påpeget en række risikofaktorer, herunder miljømæssige påvirkninger, samt ledsagende sygdomme. På grund af con-

9 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 9/110 founding er det imidlertid meget vanskeligt at få et klart billede af ætiologien, ligesom adskillige undersøgelser har vist modstridende resultater. CP er dog klart aldersrelateret, idet incidensen stiger med alderen for at toppe i 7. og 8. dekade. Godt 40 % af tilfældene diagnosticeres hos patienter, der er 70 år eller ældre. Sygdommen er sjælden hos individer under 40 år, men forekommer i alle aldre. Arv Selvom der er fundet arvelig disposition ved flere cancersygdomme (4), synes der ikke at være en nævneværdig risiko for probander til patienter med sporadisk optrædende duktal CP. Den relative risiko er dog øget op til 5 gange afhængig af antallet af afficerede familiemedlemmer. På baggrund af oplysninger fra Den Svenske Familie Cancer Database har man imidlertid ikke kunnet vise en øget forekomst af CP hos børn af patienter med sygdommen. Tvillingestudier tyder heller ikke på, at arvelige forhold influerer væsentligt på risikoen for at udvikle CP. Der findes imidlertid en række arvelige sygdomme, der medfører en øget risiko for forskellige cancerformer, herunder også CP. Den mest udtalte risiko findes blandt patienter med hereditær pancreatitis. Arvegangen er autosomal dominant med ca. 80 % penetrans og en kumulativ livstidsrisiko på ca. 40 % ved 70 års alderen. Andre lidelser omfatter HNPCC (hereditær nonpolyposis colorectal cancer) og FAMMM syndrom (familial atypical mole-malignant melanoma syndrome), HBOC (arvelig mammaovariecancer) især ved mutationer i BRCA2-genet samt Peutz-Jeghers syndrom. Det er diskutabelt, om risikoen for CP er øget ved anlægsbærer status for ataxia telangiectasi, som nedarves autosomalt recessivt i modsætning til de øvrige genetiske tilstande med autosomal dominant arvegang.

10 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 10/110 Risikoen for CP er øget ved disse arvelige syndromer, men det ser ud til, at størrelsen af denne risiko varierer mellem tilstandene, og i mange situationer er cancerrisikoen ikke endeligt fastlagt. I nogle familier ses en ophobning af CP, uden at det kan forklares ud fra en kendt arvelig tilstand, hvilket man betegner familiær pancreascancer. Man har endnu ikke kortlagt gener, som kan forklare denne tilstand, og der anvendes kliniske kriterier for denne diagnose (5). Disse kriterier kan variere fra land til land, men de fleste tilslutter sig følgende: Mindst tre førstegradsslægtninge med CP To førstegradsslægtninge med CP hvor mindst én har fået diagnosticeret PC før 50 års alderen Det skal dog understreges, at arvelige årsager udgør mindre end 10 % af alle tilfælde af CP. Mange af generne bag de arvelige cancersygdomme er kortlagt, og der tilbydes genetisk testning som led i genetisk rådgivning for disse sygdomme. Nedenfor er vist hvike gener, det i dag er muligt at teste for: HNPCC: MLH1, MSH2, MSH6 FAMMM: CDKN2A HBOC: BRCA1, BRCA2 Peutz-Jeghers syndrom: STK11/LKB1 Hereditær pancreatitis: PRSS1 Ataxia telangiectasi: ATM Det er vigtigt, at genetisk testning for arvelig disposition for CP indtil videre foregår som led i forskningsprojekter, idet screening for CP endnu ikke har dokumenteret effekt.

11 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 11/110 Geografiske og etniske forhold Der har i den vestlige verden tidligere været en lidt øget hyppighed af CP blandt befolkningen i byer sammenlignet med befolkningen i landområder. Efterhånden som levevilkårene er blevet mere ensartede, er forskellen forsvundet. Hvad de etniske forhold angår, er det ofte vanskeligt at drage sikre konklusioner, da en række andre faktorer herunder miljømæssige kan influere på resultaterne (3). Noget tyder imidlertid på, at tumorerne hos asiater herunder japanere er højere differentieret, hvilket kan forklare den gennemgående længere overlevelse end blandt kaukasere. Migrantstudier har vist, at japanere, der er flyttet til USA, efterhånden får samme incidens og tumorerne samme differentieringsgrad som baggrundsbefolkningens. Dette tyder således på, at miljømæssige forhold har større betydning end genetiske. Socioøkonomiske forhold Relationer mellem CP og patienternes socioøkonomiske forhold er uafklaret. Et engelsk studie har vist en stigning i incidensen med stigende indkomst, mens et amerikansk studie har vist det modsatte. Tobaksrygning Cigaretrygning er bortset fra alder den eneste faktor, der klart er relateret til CP (6;7). Det menes, at CP i % af tilfældene er tobaksrelateret. Afhængigheden er påvist i både kohorte- og case control studier, hvorimod der ikke er sikre data omkring cigar- og piberygning. Risikoen ved cigaretrygning er estimeret til at være mellem 2 og 4 gange større end hos ikke-rygere. Risikoen er desuden dosisafhængig såvel hvad angår dagligt forbrug som antal rygeår. Ved rygestop skulle risikoen efter 15 år være den samme som for personer, der aldrig har røget.

12 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 12/110 Nydelsesmidler Alkohol har længe været i søgelyset som en medvirkende årsag til CP, enten direkte eller indirekte gennem udvikling af kronisk pancreatitis. Undersøgelserne er imidlertid behæftet med en betydelig grad af confounding, idet alkoholindtagelse ofte er forbundet med tobaksrygning. Et amerikansk studie blandt postmenopausale kvinder korrigeret for alder og rygning fandt en øget risiko relateret til alkoholindtagelse. Et stort kohorte studie fra Japan - ligeledes korrigeret for tobaksrygning - fandt imidlertid ingen øget risiko ved alkoholindtagelse (7). Samme resultater fandt Det Svenske Tvillinge Register og Det Svenske Cancer Register (6). Der er heller ikke fundet forskelle mellem øl, vin eller stærk spiritus. Man må således konkludere, at hvis alkohol påvirker incidensen af CP, er det formentlig kun i ringe grad. Der har tidligere været rejst mistanke om, at kaffedrikning øgede risikoen for CP. En række undersøgelser har siden afkræftet mistanken, ligesom der heller ikke er fundet øget risiko ved indtagelse af te (7). Fødeemner En række populationsundersøgelser har vist, at en høj indtagelse af mættede fedtsyrer øgede risikoen for udvikling af CP (8). Dyreeksperimentelle modeller har peget på insulinresistens som en mulig udløsende faktor. Andre undersøgelser har imidlertid ikke kunnet påvise nogen effekt af høj fedtindtagelse. Der har dog kunnet rettes indvendinger mod de fleste undersøgelsesresultater, og det må konkluderes, at der per se ikke er sikre data, der understøtter teorien om fedtstoffers karcinogene effekt. Påstanden om at indtagelse af frugt, grøntsager og fisk har en beskyttende virkning svækkes af, at individer, der indtager såkaldte sunde fødevarer, generelt lever sundere og specielt ikke ryger.

13 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 13/110 Arbejdsmiljø og ioniserende stråling Det er usikkert, om kemikalier eller arbejdsprocesser har indflydelse på udviklingen af CP. Selvom visse undersøgelser har påvist en øget risiko hos ansatte, der arbejder med hydrocarboner, og blandt arbejdere inden for visse industrier herunder aluminiumsindustrien, er der ikke statistisk belæg for at påstå, at arbejdsmiljøet påvirker incidensen. Emnet er dog generelt vanskeligt at vurdere, idet kun positive undersøgelser vanligvis publiceres. Hvad ioniserende stråling angår, er der ikke fundet øget hyppighed hos overlevende efter atombombesprængningerne i Japan. Ansatte, der har været udsat for ioniserende stråling eller røntgenstråling, har heller ikke øget risiko. Vægt og motion Overvægt (BMI > 25 kg/m 2 ) og lav fysisk aktivitet synes at øge risikoen for udvikling af CP (6). Årsagen kan måske tilskrives insulinresistens og den heraf følgende hyperinsulinisme. Relation til andre sygdomme Pancreatitis Ud fra teorien om, at kronisk irritation og inflammation kan lede til cancer, har der været adskillige undersøgelser af en eventuel sammenhæng mellem kronisk pancreatitis og CP (2). Da CP er kombineret med inflammatoriske forandringer i varierende grad, er en årsagssammenhæng vanskelig at bevise. Ikke desto mindre har store kohorteundersøgelser vist en øget incidens hos patienter med langvarig kronisk, men ikke akut pancreatitis. Patogenesen er dog uafklaret, men det behøver ikke at være pancreatitis, der i sig selv giver anledning til cancer. Risikoen for cancer er dog lav, den kumulerede risiko over 25 år estimeres til under 5 %. Anderledes forholder det sig med hereditær pancreatitis, hvor den kumulative risiko til 70- års alderen for at udvikle CP angives til op mod 40 %.

14 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 14/110 Cystisk fibrose Efter at levetiden for patienter med cystisk fibrose er øget markant, har det vist sig, at tilstanden indebærer en øget risiko for udvikling af CP. Diabetes mellitus Type II diabetes er hyppigere hos patienter med CP. Prævalensen af type II diabetes blandt patienter med CP er i amerikanske undersøgelser angivet til 40 % (9). Det er uafklaret om type II diabetes er en udløsende faktor eller et resultat af CP, men en generel øget hyppighed af cancer hos patienter med type II diabetes tyder på den første mulighed. Væksten af tumorceller kan angiveligt accelereres ved type II diabetes og den medfølgende insulinresistens, men de nærmere molekylærbiologiske mekanismer er fortsat hypotetiske. Andre sygdomme Der er ikke fundet sammenhæng mellem CP og ventrikeloperationer eller lidelser i galdevejene, herunder cholecystektomi. Der er fundet en let øget risiko hos patienter med perniciøs anæmi, men om årsagen skyldes den samtidige achlorhydri er uafklaret. Der er heller ikke fundet relation til andre maligne lidelser undtagen lungecancer. Sammenhængen her anses for tobaksrelateret. Konklusion CP er primært en lidelse hos ældre. Bortset fra alder er tobaksrygning den faktor, der har størst betydning med en op til 4 gange øget risiko. Der er fundet statistisk sammenhæng mellem CP og en række andre faktorer, men i alle tilfælde er risikoen kun øget i ringe grad. Undtagelser er hereditær pancreatitis, cystisk fibrose og førstegradsslægtninge til patienter med familiær pancreascancer.

15 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 15/110 Molekylærbiologi Der er beskrevet somatiske mutationer i en række proto-onkogener og tumor suppressorgener i neoplastiske celler fra CP. Disse mutationer forekommer kun i cancercellerne og nedarves derfor ikke fra forældre til børn i modsætning til germline-mutationerne, som er involveret ved de arvelige cancersygdomme (se tidl. afsnit om Arv). De involverede gener er for en dels vedkommende de samme, som kendes fra kolorektal-cancer og andre maligne tilstande. Blandt de fund, der går igen ved CP, er aktiverende mutationer i protoonkogenenet KRAS, og mutationer i dette gen regnes for et tidligt led i onkogenesen. KRAS mutationer er fundet hyppigere hos rygere (88 %) end hos ikke-rygere (68 %). Deletion og/eller inaktivering af tumor suppressor-gener omfatter bl.a. TP53, CDKN2A og SMAD4/DPC4. Desuden er der fundet ændringer af en række andre gener, hvis funktion er uafklaret. Fælles for maligne celler er en øget aktivitet af telomerase, der har betydning for længden af telomerer regionerne i kromosomenderne. Ved hver celledeling tabes et stykke af telomerlængden, og ved et kritisk punkt kan cellen ikke længere gå i delingsfasen. Hvis telomerase er aktiveret (f.eks. pga. mutationer), bibeholdes telomerlængderne, og celledeling kan foregå. Telomerase aktiviteten er øget i celler fra CP, som herved erhverver øget proliferationspotentiale. Flere studier har sandsynliggjort, at insulin kan fungere som vækstfaktor ved en række cancerformer herunder CP gennem stimulation af IGF (insulin-like growth factor) samt ved indirekte aktivering af mtor (mammalian target of rapamycin), der har central betydning for cellernes proteinsyntese, proliferation og hæmning af apoptose. Dette er muligvis forklaringen på den øgede forekomst af CP hos patienter med type II diabetes. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at et antidiabeticum som metformin men ikke sulfonylu-

16 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 16/110 reider har vist sig at hæmme mtor komplekset. Der foreligger ikke data, der understøtter anvendelsen af metformin i behandlingen af CP. Angiogenese er væsentlig for den videre udvikling af CP, og der er fundet overekspression af angiogenetiske faktorer, der korrelerer med et aggressivt vækstmønster og dårlig prognose. Ud over de nævnte faktorer, er der fundet op mod 150 andre, hvis indflydelse på udviklingen og forløbet af CP er mere eller mindre uafklaret. Symptomer og kliniske fund Symptomerne ved CP er i starten vage og uspecifikke og som regel til stede i flere måneder, før patienten søger læge. De tidligste symptomer omfatter anoreksi og kvalme, mens smerter og icterus optræder sent. Dette i modsætning til forholdene ved periampullære tumorer, hvor icterus kan optræde tidligt i forløbet. Smerter kombineret med icterus er ofte tegn på lokalt avanceret sygdom. Smerterne kan være lokaliseret periumbilikalt eller til ryggen. Blødning til tarmen ses sjældent i tidlige tilfælde. Hyppigere optræder blødning sent som følge af intraduodenal tumorvækst, af og til med livstruende blødning fra en ulcererende tumor. Pancreatitis er ikke en hyppig komplikation, men recidiverende pancreatitis ses hos patienter, der senere viser sig at have cancer. Diaré ses især i forbindelse med icterus, og skyldes formentlig malabsorption af fedt. Lymfadenopati i venstre fossa supraclavicularis (Virchows glandel), oprindeligt beskrevet ved ventrikelcancer, forekommer også ved dissemineret CP, ligesom større konglomerater af peritoneale metastaser periumbilikalt (Sister Mary Joseph s nodes). Risikoen for venøs trombose er øget hos de fleste patienter med maligne sygdomme. Der er en øget risiko for tromboemboliske komplikationer ved CP (Troussauds symptom).

17 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 17/110 Bortset fra patienter, der i forvejen er diabetikere, er symptomgivende diabetes mellitus ved CP sjælden. Derimod har op imod 80 % af patienterne nedsat glucosetolerance med nedsat insulinrespons og påvirkning af glucosetransporten i skeletmuskelceller. Årsagen hertil er uafklaret, men tilstanden forsvinder hos patienter, der er radikalt behandlet for CP. Der findes ikke laboratorieundersøgelser, der entydigt peger på CP. De fleste patienter har hverken forhøjet amylase, lipase eller trypsin i serum. C-reaktivt protein kan være forhøjet, hvilket afspejler den inflammatoriske reaktion. Øget koncentration af karcinoembryonalt antigen (CEA) i serum er uspecifik, og måling er ikke anvendelig i diagnostikken. Serum carbohydrat antigen 19-9 (CA 19-9) har en høj sensitivitet ved CP, men er også forhøjet ved galdevejscancer og i mindre grad ved ventrikelcancer og coloncancer. Hyperbilirubinæmi og pancreatitis kan hver især give forhøjet CA En forhøjet værdi hos patienter med tumor i pancreas taler dog for malignitet, selvom analysen ikke selvstændigt kan anvendes diagnostisk. Derimod kan CA 19-9 anvendes til detektion af recidiv af CP. Hos 5 % af normalbefolkningen vil man aldrig kunne måle høje værdier af CA 19-9, da disse personer har blodtype Lewis a-b- og derfor ikke syntiserer det carbohydrat antigen, som genkendes af CA 19-9 antistof.

18 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 18/110 Diagnostik og udredning En korrekt diagnose samt et detaljeret og skånsomt præterapeutisk evalueringsprogram er en forudsætning for et optimalt behandlingsforløb og resultat ved CP. Behandling og prognose er tæt relateret til tumors lokale udbredning og eventuelle metastasering (TNMstadium), muligheden for resektion (resektabilitet) samt patientens almentilstand (operabilitet). Detaljeret præterapeutisk kendskab til sygdommens udbredning, herunder en vurdering af muligheden for at opnå kirurgisk radikalitet, danner således grundlag for en individuel behandling og samtidig åbnes mulighed for afprøvning af nye terapiformer på uniforme patientpopulationer. Dette afsnit har til formål at definere den mest optimale billeddannende strategi med hensyn til at stille diagnosen CP og med henblik på at bedømme TNM-stadium og resektabilitet. Diagnostik Diagnostik af CP har vidtgående konsekvenser for patienten, hvorfor diagnosen bør sikres. Det er ikke altid muligt at opnå histologisk eller cytologisk verifikation af diagnosen CP. Selvom man tilstræber at have en præoperativ malign diagnose, så er det generelt accepteret blandt kirurger, at man ikke nødvendigvis behøver en verificeret diagnose forud for resektion. Således vil en operabel patient med en resektabel tumor i pancreas altid blive tilbudt operation, og med denne fremgangsmåde vil man i få tilfælde resecere fokal kronisk pankreatit eller anden fokal benign lidelse. I modsætning hertil kræves altid cytologisk eller histologisk verifikation af malignitet fra enten primær tumor eller metastase forud for onkologisk behandling.

19 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 19/110 I relation til at be- eller afkræfte diagnosen CP spiller de enkelte billedmodaliteters sensitivitet og specificitet samt positive og negative prædiktive værdi (PPV og NPV) en vigtig rolle. I det følgende angives disse parametre, såfremt de foreligger, for de enkelte undersøgelsesmodaliteter baseret på den aktuelle litteratur. Abdominal Ultralyd (UL), Computertomografi (CT), Magnetisk Resonans skanning (MR) Den initiale undersøgelse ved CP vil ofte være transabdominal ultralyd (UL) på grund af undersøgelsens lave omkostninger og lette tilgængelighed. UL kan give information om størrelse og lokalisation, samt karakterisere tumor og obstruktion af galde- og/eller pancreasgang. UL kan endvidere vurdere nonresektabilitet, hovedsageligt baseret på levermetastaser (10). Undersøgelsen er meget operatørafhængig og har en lav sensitivitet og specificitet(11). En metaanalyse har sammenfattet den diagnostiske sensitivitet for CT, MRI og UL til henholdsvis 91 %, 86 % og 76 %, mens den tilsvarende specificitet angives til 85 %, 82 % og 76 %. Ud fra dette konkluderes, at spiral CT bør foretrækkes til diagnostik og resektabilitetsvurdering blandt disse tre modaliteter (12). PET-CT anvendes ikke rutinemæssigt i udredningen af CP, og dens rolle i evalueringen af CP er endnu ikke defineret. PET har ifølge retrospektive data en tumordiagnostisk sensitivitet på omkring 90 % (13). Potentielle begrænsninger ved vurdering af specificiteten ved PET inkluderer patienter med pancreatitis acuta og patienter med tidligere abdominal operation samt patienter, som har været udsat for interventionelle procedurer (f.eks. indsættelse af stent), idet nonspecifik FDG akkumulering kan medføre øgede standard-uptake-values (SUV). Dette problem forekommer også hos patienter med akut opblussen af kronisk pancreatit (14).

20 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 20/110 Biopsi Ultralydsvejledt biopsi er en effektiv metode til at opnå cytologisk og histologisk materiale til diagnostik, og repræsentativt materiale udhentes i cirka 95 % af biopsierne (15;16) med en diagnostisk sensitivitet på op til 95 %. Falsk positive resultater er sjældne (17;18). Ved tumorer mindre end 3 cm i diameter har EUS vejledt finnålsbiopsi en signifikant højere diagnostisk sikkerhed end UL og CT vejledt biopsi (19). Risikoen for peritoneal udsæd i forbindelse med FNA er signifikant højere for den perkutane biopsi sammenlignet med den EUS vejledte transduodenale biopsi (20). Endoskopisk retrograd cholangiopankreaticografi (ERCP) Endoskopisk retrograd cholangiopankreaticografi (ERCP) er en del af diagnostikken ved CP, idet nogle af patienterne med tumor i caput pancreatis vil blive stentaflastet ved ERCP. ERCP er dog kun indiceret med terapeutisk sigte (stenekstraktion, papillotomi, stentanlæggelse m.v.). Hvis CP mistænkes i forbindelse med ERCP-proceduren kan der foretages samtidig børstecytologi fra galdevejene, selvom den rapporterede sensitivitet sjældent overstiger 30 % (21). Tidligere ansås ERCP-påvist obstruktion af både ductus choledochus og ductus pancreaticus ( double duct sign ) som et indirekte, men sikkert bevis for CP, men nyere data viser op til 15 % falsk positive (22). Det er vigtigt at understrege, at ERCP kun kan vise en stenose (udstrækning og beliggenhed), men ikke på kontrastbilledet alene stille diagnosen CP. Hvorvidt der skal foretages rutinemæssig præoperativ stentning af obstruerede galdeveje er usikkert. En mulig øget forekomst af operative komplikationer og stagingproblemer udløst af stentinduceret inflammation i galdeveje/pancreas skal holdes op imod den lindrende effekt af en stent i udredningsperioden/ventetiden op til operationen. En mere optimal stra-

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et

Læs mere

Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis

Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis Klaringsrapport vedrørende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 2/94 Indholdsfortegnelse FORORD...4 INCIDENS, ÆTIOLOGI OG SYMPTOMER...6 INCIDENS...

Læs mere

DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 1 Incidens og ætiologi (10.9.15) Side 1 af 9

DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 1 Incidens og ætiologi (10.9.15) Side 1 af 9 DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 1 Incidens og ætiologi (10.9.15) Side 1 af 9 Incidens og ætiologi Cancer pancreatis (CP) omfatter en række histologiske undergrupper (tabel 1, side #), hvoraf duktalt

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 Styregruppe Dansk Pancreas Cancer Gruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab

Læs mere

pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen

pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2009 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor; Pancreas

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

(DPCD) Status og fremtid

(DPCD) Status og fremtid Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Status og fremtid Claus Fristrup Dansk Pancreas Cancer Database ØGC Årsmøde 2011 DPCD Hører organisatorisk under DPCG Styres af en styregruppe = styregruppen for DPCG

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD)

Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2011/2012 Årsrapporten dækker perioden: 1. maj 2011-30. juni 2012 Dansk Pancreas Cancer

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR 2014 RESUMÉ

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR 2014 RESUMÉ ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR 2014 Torsdag den 6. november 2014 kl. 10.30-21.30 Ingeniørforeningens mødecenter Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V RESUMÉ Session I Tema-emne om ernæring i relation

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD)

Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2012 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli 2012-30. juni 2013 Rapportens analyser og epidemiologiske

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

TS-kursus 2015 Pancreas. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet

TS-kursus 2015 Pancreas. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet TS-kursus 2015 Pancreas Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet Disposition Anatomi og histologi Benigne forandringer Neoplasier Anatomi 15 cm lang, vægt 80-100g, gullig, lobuleret

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 1 Indholdsfortegnelse Kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner 10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til: Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer

Læs mere

VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205)

VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) Øre-næse-halskirurgisk Afdeling F forestår visitation og behandling af patienter med operationskrævende thyreoidealidelser henvist til

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 2 Diagnostik (19.3.15) Side 1 af 26

DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 2 Diagnostik (19.3.15) Side 1 af 26 DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 2 Diagnostik (19.3.15) Side 1 af 26 Indholdsfortegnelse Diagnostik af cancer pancreatis... 2 TNM stadie og billeddiagnostik... 2 Transabdominal ultralyd... 4 Computer

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD)

Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2013/2014 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli 2013-30. juni 2014 Rapportens analyser og

Læs mere

Behandling af øvre GI cancer

Behandling af øvre GI cancer Behandling af øvre GI cancer Kirurgi Claus Fristrup Kemoterapi & Strålebehandling Jon K. Bjerregaard Det store overblik Incidens/Prævalens Risiko faktorer og udvikling af ØGI-cancer Anatomi & Funktion

Læs mere

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, august 2008 Det faglige

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere