Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom"

Transkript

1 Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom Baggrund Der er aktuelt i Danmark omkring 1,7 mio. mennesker, som lider af kronisk sygdom, og de offentlige udgifter til borgere med kronisk sygdom udgør godt 145 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 80 procent af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet 1. Intet tyder på at antallet vil falde i fremtiden, tværtimod. Der er derfor stor sundhedsfaglig og sundhedspolitisk opmærksomhed på personer med kronisk sygdom. Opmærksomheden skyldes hovedsagelig to forhold. Dato: 24. august Tlf. direkte: For det første et behov for at bedre kvaliteten i indsatsen. Der skal være større ensartethed i behandlingstilbuddet til de enkelte sygdomsgrupper, ligesom der skal være bedre sammenhæng i indsatsen, som ofte inddrager flere faggrupper og flere sektorer. For det andet et behov for at nedbringe udgiftsniveauet til behandling af personer med kronisk sygdom. Det er derfor nødvendigt, at der findes løsninger, som sikrer kvalitet i indsatsen samtidig med, at udgiftsniveauet til behandling af personer med kronisk sygdom skal holdes i ro. Personer med kronisk sygdom er en central målgruppe for fysioterapeuter. Personer med kronisk sygdom har et stort, vedvarende og ofte livslangt behov for fysioterapeutisk behandling, træning og rehabilitering, og fysioterapeuter bør spille en central rolle i arbejdet med kvalitetsudvikling af indsatsen. Formålet med denne strategi er at skabe grundlag for og udpege fremtidig sundheds- og fagpolitisk initiativer på kronikerområdet generelt. Som supplement findes bilag, som beskriver indsatser målrettet specifikke kroniske diagnoser. Strategien er langsigtet, men flere af initiativerne, særligt indsatser målrettet specifikke kroniske diagnoser, kan påbegyndes i relation til Danske Fysioterapeuters strategiske plan Plan /1

2 Strategien er udarbejdet med udgangspunkt i Danske Fysioterapeuters tidligere strategi om fysioterapi til personer med kronisk sygdom 2 og på baggrund af tilgængelig litteratur. Denne erstatter den tidligere. De følgende afsnit beskriver: Personer med kronisk sygdom Myndighedernes anbefalinger Fysioterapi til personer med kronisk sygdom Aktuelle udfordringer Generelle indsatsområder Bilag 1: Diagnosespecifikt indsatsområde Fysioterapi til personer med lænderygbesvær Bilag 2: Diagnosespecifikt indsatsområde Fysioterapi til personer med diabetes Personer med kronisk sygdom Strategien har fokus på fysioterapi til personer med kronisk sygdom. Kronisk sygdom er karakteriseret ved, at sygdommen er vedvarende, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer og kræver langvarig behandling, pleje, træning og/eller rehabilitering 3. Der findes ikke en egentlig diagnoseliste over kroniske sygdomme, men Sundhedsstyrelsen har peget på otte kroniske sygdomme, som kræver en særlig indsats og bevågenhed 4 : Diabetes Kræft Hjerte- og karlidelser Osteoporose Muskel- og skeletlidelser Astma og allergi KOL Psykiske lidelser Myndighedernes anbefalinger Sundhedsstyrelsen udgav i 2005 rapporten Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund 5. I rapporten beskrives rammer og mål for den fremtidige indsats for personer med kronisk sygdom. Rapporten tager udgangspunkt i behovet for at finde effektive og ressourcebesparende måder at imødekomme det stadigt stigende antal personer med kronisk sygdom og peger i sin analyse på, at det med en mere konsekvent anvendelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer og en mere hensigtsmæssig organisering af indsatsen vil være muligt at forbedre kvalitet i indsatsen betydeligt. 2 Fysioterapi til personer med kronisk sygdom: Oplæg til strategi. Danske Fysioterapeuter august Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Sundhedsstyrelsen Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Sundhedsstyrelsen /12

3 Sundhedsstyrelsen har endvidere udgivet anbefalinger om fysisk aktivitet og fysisk træning til blandt andet personer med kronisk sygdom. Fysisk aktivitet og fysisk træning beskrives her at være et vigtigt element i forebyggelse og behandling af personer med kronisk sygdom 6. Fysioterapi til personer med kronisk sygdom Fysioterapi til personer med kronisk sygdom indeholder overordnet følgende elementer: Sundhedsfremme og forebyggelse Genoptræning Behandling Patientuddannelse 7 Elementerne i fysioterapi integreres ofte i et tværfagligt rehabiliteringsforløb, hvor fokus er på borgerens samlede livssituation herunder uddannelse, jobsituation, familieliv mm. Hertil kommer, at der i alle former for fysioterapi endvidere indgår en målrettet sundhedspædagogisk indsats, som har til formål at øge personens egenomsorg. Fysioterapeuter bidrager med konkrete indsatser til personer med kronisk sygdom. Blandt andet tilbyder nogle regioner udvidet lænderygundersøgelse med henblik på at undgå kronicificering, og mange kommuner har træningstilbud til personer med kronisk sygdom, så disse får mulighed for at leve et aktivt liv. Desuden indgår fysioterapeuter sammen med andre faggrupper i patientuddannelse af personer med kronisk sygdom. Aktuelle udfordringer I det følgende beskrives de områder, der er behov for at sætte fokus på, når fysioterapi til personer med kronisk sygdom skal styrkes. Forløbsprogrammer Det er en god ide med udvikling af forløbsprogrammer, og der er god gang i udviklingen, men det er et problem, at der udvikles forskellige programmer med variationer, der vanskeliggør landsdækkende implementering og dokumentation. Forløbsprogrammerne skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis opgavefordeling mellem sundhedsvæsenets aktører samt koordinering og kommunikation mellem de involverede parter. 6 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen Har fokus på, at egen indsats og håndtering af sygdommen er af stor betydning for effekten af behandling og forebyggelse af komplikationer 3/12

4 Programmerne udvikles i et samarbejde mellem primær- og sekundærsektor i den enkelte region. De lokale fysioterapeuter fra sygehus, kommune og praksissektor er typisk involveret i udviklingen af forløbsprogrammet. Nogle forløbsprogrammer forankres i de regionale sundhedsaftaler. Hvis forløbsprogrammet indskrives i de regionale sundhedsaftaler, må det formodes, at dette styrker den organisatoriske, såvel som den sundhedsfaglige indsats. Praktiserende fysioterapeuter har ikke tidligere været involveret i udarbejdelse af forløbsprogrammer. Men det ses nu på det muskuloskeletale område, at praktiserende fysioterapeuter, typisk praksiskonsulenterne, inddrages i udarbejdelse af forløbsprogrammer på lænderygområdet. En væsentlig udfordring i forhold til forløbsprogrammerne er implementering af indsatserne. Der er typisk beskrevet gode intentioner om evaluering og dokumentation af indsatserne, herunder den koordinerende indsats. Men der er mangel på beskrevne og specifikke implementeringsindsatser, herunder sikring af fælles og ens dokumentation af indsatserne samt IT løsninger. For gruppen af personer med kroniske sygdomme med behov for forebyggende træning og patientuddannelse er der aktuelt en særlig udfordring for de praktiserende, idet der ikke eksisterer finansiering af ydelser som patientuddannelse og forebyggende træning. Koordination og sammenhæng Koordinationen af tilbuddene er ikke god nok. Kroniske patienter har komplekse problemer og behov, som kræver sammensatte indsatser på tværs af fag og sektorer. Koordination og sammenhæng er derfor et helt afgørende element i et godt rehabiliteringsforløb. Der er en udfordring i at sikre fysioterapeuterne de nødvendige og relevante værktøjer til at sikre denne koordination og sammenhæng. Eksempler på værktøjer er ens kodning og dataindsamling og kompatible IT løsninger til registrering af indsatser og ydelser. Kroniske patienter er ofte sårbare personer med få ressourcer. De kan have psykiske og sociale problemer, demens- og hjerneskadeproblematikker, misbrugsproblemer eller tilhøre gruppen af dårligt integrerede med anden etnisk baggrund end dansk. Flere faggrupper og sektorer samarbejder om patienten, hvilket stiller krav til fysioterapeuters kompetencer. Der er en udfordring i at sikre fysioterapeuter kompetenceudvikling indenfor relevante områder som koordinatorfunktion og sundhedspædagogik. Variation i tilbud Der er storvariation i tilbuddene til patienter med kronisk sygdom. Der er aktuelt udviklet tilbud til patienter med KOL, hjerteinsufficiens og diabetes, og der udvikles i de enkelte regioner og kommuner tilbud til andre patientgrupper. Men der findes også regioner og kommuner, som ikke har tilbud til patienter med kronisk sygdom. Desuden varierer indholdet i tilbuddet fra region til region og kommune til kommune. Fysioterapi har god effekt på mange kroniske 4/12

5 sygdomme, og derfor har patienterne krav på et tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Der mangler særligt systematisk udvikling af tilbud til den store gruppe af muskel-/skelet sygdomme, som er et kerneområde for fysioterapeuter. Gruppen af muskel/skeletsygdomme er kompleks og sammensat af mange forskellige diagnoser. Børn med kronisk sygdom og psykisk sygdom er ligeledes områder, der endnu ikke er udviklet tilbud til i mange regioner og kommuner. Teknologi Det skal være fagligheden og ikke økonomi alene, der ligger til grund for udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Der udvikles og implementeres i dag mange velfærdsteknologiske løsninger til brug i sundhedsvæsenet. Fysioterapeuter bidrager til denne udvikling. Særligt ses der et stort potentiale i velfærdsteknologiske løsninger til personer med kronisk sygdom. Det er vigtigt at understrege, at reducerede omkostninger ikke må være det eneste incitament til at udvikle og implementere teknologiske løsninger til personer med kronisk sygdom. Det skal sikres, at den faglige kvalitet fastholdes og udvikles ved anvendelse af teknologi. En analyse foretaget af KMD viser, at en satsning på øget brug af ny teknologi til at understøtte forebyggelse og behandlingen af kroniske sygdomme vil kunne reducere udgifterne med 5-10 %, svarende til 5-10 mia. kr. KMD s bud på teknologiske løsninger er videokonsultationer, hjemmemonitorering, online patientnetværk, virtuelle træningsforløb og en kronikerjournal. Samtidig viser analysen, at mennesker med kroniske sygdomme ser store fordele ved at anvende teknologi i behandlingen af deres sygdom. De tror på en lettere hverdag ved anvendelse af telemedicin, og de forventer ligefrem at det offentlige anvender teknologiske løsninger. For fysioterapeuter er brugen af teknologi ikke ny. Fysioterapeuter har en lang tradition for brug af elektroterapi, træningsapparatur og hjælpemidler til behandling af skader/smerter og facilitering af funktion og kompensation ved nedsat funktionsevne. Det er derimod nyt at anvende telerehabilitering i den fysioterapeutiske praksis. Brug af teknologi i fysioterapi vil udbredes de kommende år, og mange fysioterapeuter vil komme i berøring med teknologi i deres arbejde. Det er en opgave for fysioterapeuter at være med til at udvikle nye teknologier samt kvalitetssikre de teknologier, som allerede findes i den fysioterapeutiske praksis. Generelle indsatsområder I forhold til vurdering af behov for indsatser og udpegning af specifikke indsatsområder er der i notatet taget udgangspunkt i Danske Fysioterapeuters overordnede vision om: 5/12

6 at sætte dagsordenen for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed, at være den naturlige samarbejdspartner for alle, der arbejder med sundhed, og at sikre fysioterapeuter attraktive løn- og arbejdsvilkår. De udpegede indsatser peger tilbage på afsnittet om aktuelle udfordringer. Indsatserne giver anvisninger på områder, Danske Fysioterapeuter skal have fokus i forhold til kvalitetsudvikling af området. Som det fremgår af de foregående afsnit er kronikerområdet karakteriseret ved tværfaglighed og indsatser, som går på tværs af sektorer og myndighedsområder. Udmøntning af de forskellige indsatser vil derfor inddrage en lang række samarbejdspartnere og myndigheder. Indsatser Danske Fysioterapeuter søger aktiv indflydelse på udvikling af forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at hvor den regionale organisering tillader det, indskrives forløbsprogrammer i sundhedsaftalerne som obligatorisk aftaleområde for at sikre større opmærksomhed og for at styrke den faglige og organisatoriske indsats. Danske Fysioterapeuter overvåger, at forløbsprogrammer implementeres og løbende evalueres. Forsat pres på sundhedsmyndighederne om udvikling af nationale kliniske retningslinjer indenfor de fire overordnede hovedområder for fysioterapi: forebyggelse, træning, behandling og patientuddannelse og udvikling af nationale kliniske retningslinjer til relevante kroniske sygdomme. Danske Fysioterapeuter udvikler kurser og temadage med fokus på fysioterapi til personer med kronisk sygdom, som er kompetenceopbyggende i forhold til generelle indsatser for kronisk sygdom og i forhold til specifikke diagnoser/sygdomsområder. Danske Fysioterapeuter arbejder for større udbredelse af rammeaftaler i forbindelse med overenskomstforhandlinger for praksissektoren, således at praksissektoren har bedre mulighed for at tilbyde ydelser målrettet sundhedsfremme og forebyggelse og patientuddannelse. 6/12

7 Bilag 1: Fysioterapi til personer med lænderygbesvær Baggrund Lænderygbesvær udgør et af de største folkesundhedsmæssige problemer i Danmark, og der er store omkostninger til sundhedsfaglige og sociale ydelser forbundet med lænderyglidelser. For omkring 15 % af patienter med ondt i ryggen fører det til undersøgelse, behandling og måske sygemelding. 10 % af alle førtidspensioneringer tilkendes på baggrund af en rygdiagnose. For de offentlige kasser er de årlige udgifter som følge af danskernes rygsygdomme og rygsmerter 16,8 mia. Dette dækker udgifter til behandling (5.6 mia. kr.), sygedagpenge (2,3 mia. kr.) og førtidspension (8,9 mia. kr.) 8 Evidensen på lænderygområdet viser, at jo længere tid symptomer og sygefravær har varet, des større risiko har patienten for at udvikle vedvarende smerter og langtidssygefravær, og derfor anbefales tidlig indsats for at forebygge vedvarende rygsmerter 910. Centralt i indsatsen er grundig rygundersøgelse, information om undersøgelsesfund og vejledning til patienten i egne muligheder for at håndtere rygproblemet. Ligeledes synes effekten af at behandle risikofaktorer for langvarigt sygefravær at blive øget, des tidligere indsatsen bliver påbegyndt 11. Formålet med dette notat er at udpege indsatsområder rettet specifikt mod fysioterapi til personer med lænderygbesvær. Indsatsområderne i dette notat er i forlængelse af notatet om fysioterapi til personer med kronisk sygdom. Fysioterapi til personer med lænderygbesvær indeholder overordnet følgende elementer: - Forebyggelse - Behandling - Patientuddannelse Aktuelle udfordringer I det følgende beskrives udfordringer, der skal sættes handling på, når området fysioterapi til personer med lænderygbesvær skal udvikles. Der vil sandsynligt være flere udfordringer end de i notatet beskrevet, men intentionen med dette notat har været at fokusere på de fire væsentligste udfordringer. Direkte adgang 8 De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark. Koch MB et al., Statens Institut for Folkesundhed NHS. Early management of persistent non-specific low back pain. National Institute for Health and Clinical Excellence. UK NICE Clinical Guideline Chou R, Qaseem A, Snow V et al. Diagnosis and treatment of low back pain: a joint clinical practice guideline from the American College of Physicians and the American Pain Society. Ann.Intern.Med 2007;147: Evaluering af udvidet lænderygudredning, Tom Petersen /12

8 Det er uhensigtsmæssigt, at patienterne skal afvente en konsultation hos lægen med henblik på at få en henvisning til fysioterapi. Danske Fysioterapeuter har i en lang årrække arbejdet for, at der skal være direkte adgang til fysioterapi i praksissektoren uden forudgående lægehenvisning som betingelse for tilskud til behandling under speciale 51. Dette er endnu ikke tilfældet. Internationale undersøgelser og erfaringer viser, at det er billigere og bedre, at patienterne har mulighed for at henvise sig selv til fysioterapi. Direkte adgang giver bedre kvalitet i og effektivisering af patientforløb med en reduktion af de samlede omkostninger i praksissektoren for behandling af patienter med muskuloskeletale lidelser. For lægerne betyder det, udover generel stor tilfredshed med ordningen, aflastning af konsultations- og administrationstid, så lægerne i højere grad kan bruge tid på patienter med mere komplekse problemer. Forløbsprogrammer Koordination af indsatserne og sikring af de rigtige indsatser til patienter med lænderygbesvær er en udfordring nationalt. Der er aktuelt udarbejdet forløbsprogrammer for patienter med lænderygbesvær i alle regioner. Forløbsprogrammerne omfatter patienter med nyopståede lænderygsmerter og har til formål at undgå en kronificering af sygdom. Programmerne indeholder derfor konkrete patientforløbsbeskrivelser med beskrivelse af et 3 måneders udrednings- og behandlingsforløb overfor patienter med nyopståede lændesmerter. Programmerne har et særligt fokus på tilknytningen til arbejdsmarkedet, rettidig afklaring og eventuel rehabilitering samt arbejdsfastholdelse. Det er en udfordring at sikre, at forløbsprogrammerne implementeres i alle regioner. Større fokus på fysioterapeuter som diagnostikere Det er en udfordring, at udvidet lænderygundersøgelse kun fungerer som forsøgsordninger i enkelte regioner og ikke er en ydelse i Overenskomst om fysioterapi og dermed en integreret del af sundhedsvæsenet. Udvidet lænderygundersøgelse er med til at sætte fokus på fysioterapeuter som diagnostikere. Fysioterapeuter i praksisssektoren har siden 2003 kontinuerligt været i forsøgsordninger med udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i adskillige regioner. ULRUS er et tilbud til den alment praktiserende læge med behov for en supplerende hurtig udredning af patienter med lænderygsmerter. Patienterne udvælges og henvises ud fra fastsatte inklusionskriterier. Målgruppen er patienter med lænderygbesvær med eller uden ischias, der fortsat er i udredningsfasen, dvs. at behandlingsstrategi ikke er fastlagt endnu. Det forudsættes, at forløbet har en kompleksitet, som fordrer en særlig indsats i udredningen. Fagligt Udvalg har i 2010 udarbejdet evaluering af ordningen om udvidet lænderygundersøgelse og lavet indstilling til parterne om ULRUS som ny ydelse, i seneste overenskomstforhandling på sygesikringsområdet. 8/12

9 ULRUS er indskrevet i forløbsprogrammer for lænderygbesvær i Region Midtjylland og Region Syddanmark, som fodnote i forløbsprogram i Region Hovedstaden og som en mulighed i Region Nordjylland. Klinisk kvalitetsdatabase Det er en stor udfordring at opstille standarder for best practice, dokumentere indsatser og sikre kvaliteten i undersøgelse og behandling af patienter med lænderygbesvær. På foranledning af Praksisfonden og for at sikre kvaliteten af behandlingen for patienter med lænderygbesvær blev det i 2008 besluttet at etablere en klinisk kvalitetsdatabase for lænderygbesvær, som lægger sig op af Den Danske Kvalitetsmodel. Formålet med projektet er at udvikle både generiske, organisatoriske og sygdomsspecifikke indikatorer og standarder til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase til brug for monitorering af kvaliteten indenfor undersøgelse og behandling af lænderygpatienter hos fysioterapeuter i Danmark. NIP-fysioterapi blev i efteråret 2010 opstartet som et projektsamarbejde mellem Danske Fysioterapeuter og Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). Arbejdet forventes afsluttet juni 2012 med fremlæggelsen af et indikatorsæt til kvalitetssikring af fysioterapeutisk praksis på lænderygområdet. Arbejdet med at beskrive lænderygområdet og udvælgelsen af standarder, indikatorer og de prognostiske faktorer er foretaget af indikatorgruppen for NIP-fysioterapi, som er en tværfaglig sammensat gruppe bestående af både fysioterapeuter og læger med faglig ekspertise indenfor undersøgelse og behandling af patienter med lænderygbesvær. Det er ikke besluttet, hvordan en klinisk kvalitetsdatabase for lænderygbesvær skal driftes efter projektperioden. Indsatser De udpegede indsatser giver anvisninger, som Danske Fysioterapeuter skal have fokus på i forhold til kvalitetsudvikling af området lænderygbesvær. Indsatserne iværksættes inden udgangen af Danske Fysioterapeuter udarbejder projektbeskrivelse til Danske Regioner med formål at opstarte et projekt vedr. direkte adgang til fysioterapi i et udvalgt geografisk område. Danske Fysioterapeuter og Gigtforeningen vil i samarbejde overvåge, hvorledes elementerne i forløbsprogrammerne i den enkelte region implementeres, med henblik på at sikre borgerne et sundhedsfagligt tilbud som beskrevet i forløbsprogrammerne. Danske Fysioterapeuter arbejder for at udvidet lænderygundersøgelse bliver indskrevet i overenskomstaftalerne og herved et integreret tilbud i alle regioner. Danske Fysioterapeuter arbejder for at finde midler, som sikrer drift af klinisk kvalitetsdatabase. 9/12

10 Bilag 2: Fysioterapi til personer med diabetes Baggrund Gruppen af personer med diabetes er i hastig stigning. Der findes i dag ca personer med diagnosticeret type 2-diabetes i Danmark. Det skønnes, at der er lige så mange, der har sygdommen uden at vide det. Samtidig har danskere forstadier til type 2-diabetes, hvilket også kaldes prædiabetes. Det forventes, at % af prædiabetikere vil udvikle type 2- diabetes inden for 3,5 år. Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år 12. Ovenstående udvikling medfører, at sygdommen er en stor økonomisk belastning for samfundet i form af blandt andet penge til behandling og pleje, sygemeldinger og passiv forsørgelse 13. En af hjørnestene i både forebyggelsen, behandlingen af diabetes samt behandlingen følgesygdomme til diabetes er fysisk aktivitet. Stadig mere forskning viser en positiv effekt af fysisk aktivitet til gruppen 14. Fysisk aktivitet er en anerkendt og anvendt behandlings- og træningsmodalitet i fysioterapi. Der har samtidig med udviklingen i antallet af personer med diabetes samt klar evidens for fysisk aktivitet været et stigende fokus på forebyggelse og behandling af sygdommen. Det viser sig dog, at tilbuddene på sygehus, i kommuner og på praksisområdet er forskellige i indhold og mængde, hvilket er en udfordring, når patienterne har krav på et tilbud af samme høje kvalitet uanset hvor de bor. Formålet med dette notat er at udpege indsatsområder rettet specifikt mod fysioterapi til personer med diabetes. Indsatsområderne i dette notat er i forlængelse af notatet om fysioterapi til personer med kronisk sygdom. Personer med diabetes Notatet har fokus på fysioterapi til personer med type 2-diabetes. Karakteristisk for sygdommen er, at den er arvelig men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde kostvaner. Sygdommen er ofte vedvarende, har mange følger og kræver langvarig behandling, pleje, træning og/eller rehabilitering. Myndighedernes anbefalinger En MTV rapport fra 2003 anbefaler, at fysisk aktivitet udgør et basistilbud til personer med diabetes, samt at livsstilsændringer bør initieres på diagnosetidspunktet og fortsætte livslangt som en del af behandlingen 15. I tillæg til dette udgav Sundhedsstyrelsen i 2011 en håndbog om fysisk aktivitet, der konkluderer, at fysisk aktivitet har positiv effekt på både forebyggelse og behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 15 Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologvurdering. Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling. Medicinsk Teknologivurdering 2003;5(1) 16 Sundhedsstyrelsen FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 10/12

11 Fysioterapi til personer med diabetes Fysioterapi til personer med diabetes indeholder overordnet følgende elementer: - Sundhedsfremme og forebyggelse - Behandling - Patientuddannelse Aktuelle udfordringer I det følgende beskrives udfordringer, der skal sættes handling på, når området fysioterapi til personer med diabetes skal udvikles. Der vil sandsynligt være flere udfordringer end de i notatet beskrevet, men intentionen med notatet har været at fokusere på de tre væsentligste udfordringer. Forløbsprogrammer Der er udviklet eller udvikles forløbsprogrammer i alle regioner, hvor fysioterapeuter har spillet en større eller mindre rolle. Forløbsprogrammerne forsøges nu implementeret på sygehusene og i kommunerne i hver enkelt region. Målet med forløbsprogrammerne er blandt andet at opnå samme kvalitet og tilbud uanset hvor i regionen borgeren bor. Men fakta er, at borgerne får forskellige tilbud, både når man sammenligner kommunerne intern i en region men også ved en sammenligning af kommuner på tværs af regioner. Større fokus på fysioterapi Internt blandt fysioterapeuter er opfattelsen at fysioterapi og fysioterapeuter kun i lille omfang tænkes ind, når der i kommunalt -, i hospitals -, og i privat regi udvikles tilbud til personer med diabetes. Der findes god evidens for, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på sygdommen og samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at det skal udgøre basisbehandlingen overfor patientgruppen. Der ser ud til at være en udfordring i at få anbefalinger om fysisk aktivitet til at blive en fast integreret del af forebyggelsen og behandlingen af diabetes i praksis. Diabetesforeningen er en stor og magtfuld patientorganisation, der har indflydelse på, hvordan patienter, myndigheder og samfund tænker om diabetes. Danske Fysioterapeuter forsøger i andre sammenhænge at være i dialog med vores interessenter for både at pleje relationen og drøfte sager af fælles interesse. En tilsvarende dialog med Diabetesforeningen vil være oplagt. Mere forskning Viden om effekten af fysioterapi til personer med diabetes er stigende, men der savnes en klar prioritering af forskningsområdet blandt andet via strategisk afsatte forskningsmidler til fysisk aktivitet og diabetes. Diabetesforeningen støtter økonomisk en bred vifte af forskningsprojekter, som omhandler diabetes og er med til at bidrage med øget viden om forebyggelse og årsager til diabetes, gøre behandlingen og egenomsorgen endnu bedre og bidrage til i fremtiden at kunne finde en kur mod diabetes. Steno Diabetes Centret indgår i forskningsprojekter, som alle har til formål at udvikle ny viden om diabetesbehandling og forebyggelse, der med tiden kan 11/12

12 implementeres i klinisk praksis. På den måde bidrager de til at forbedre kvaliteten af behandlingen for mennesker med diabetes. Der vil også være andre forskningsmiljøer, som bidrager målrettet med forskning indenfor behandling og forebyggelse af diabetes. En hurtig gennemgang af projekter støttet af Diabetesforeningen og forskningsprojekter, hvor Steno Diabetes Centret er involveret, viser, at der ikke er igangværende projekter, som omhandler fysisk aktivitet. Et andet element i behandling og forebyggelse af diabetes er terapeutens sundhedspædagogiske tilgang til patienten, og derved understøtte patientens egenomsorg. På dette område savnes ligeledes målrettet forskning. Indsatser De udpegede indsatser giver anvisninger, som Danske Fysioterapeuter skal have fokus på i forhold til kvalitetsudvikling af området. Indsatserne iværksættes inden udgangen af Danske Fysioterapeuter indsamler viden om tilbuddene om fysioterapi i kommunen og på hospitalet til personer med diabetes, så der sikres ensartet tilbud med udgangspunkt i den foreliggende evidens. Danske Fysioterapeuter indleder en dialog med Diabetesforeningen om, hvorvidt der er et uudnyttet potentiale i fysioterapi til personer med diabetes. Danske Fysioterapeuter indleder en dialog med Diabetesforeningen og Steno Diabetes Centret om, muligheden for i samarbejde at afsætte midler målrettet praksisforskning om effekt af fysisk aktivitet og sundhedspædagogisk tilgang til personer med diabetes. Danske Fysioterapeuter kontakter sundhedsmyndighederne med et konkret forslag til udarbejdelse af kliniske retningslinjer for personer med diabetes. 12/12

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Ansøgning fra Aalborg Kommune til puljen vedr. forløbsprogrammer til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning fra Aalborg Kommune til puljen vedr. forløbsprogrammer til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning fra Aalborg Kommune til puljen vedr. forløbsprogrammer til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Indledning Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner besluttede i 2006,

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume. Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

PROFESSION OG KOMPETENCE

PROFESSION OG KOMPETENCE PROFESSION OG KOMPETENCE Notat Til: Hovedbestyrelsen Fra: Susan Kranker, Vibeke Laumann, Michael Harbo Paulsen, Karen Langvad Cc: Dato: 12. august 2009 Emne: Fysioterapi til personer med kronisk sygdom:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att.: Jacob Meller Jacobsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 1. april 2011 aw@danskepatienter.dk Høring over vejledning om kommunal rehabilitering Danske Patienter

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere