Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom"

Transkript

1 Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom Baggrund Der er aktuelt i Danmark omkring 1,7 mio. mennesker, som lider af kronisk sygdom, og de offentlige udgifter til borgere med kronisk sygdom udgør godt 145 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 80 procent af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet 1. Intet tyder på at antallet vil falde i fremtiden, tværtimod. Der er derfor stor sundhedsfaglig og sundhedspolitisk opmærksomhed på personer med kronisk sygdom. Opmærksomheden skyldes hovedsagelig to forhold. Dato: 24. august Tlf. direkte: For det første et behov for at bedre kvaliteten i indsatsen. Der skal være større ensartethed i behandlingstilbuddet til de enkelte sygdomsgrupper, ligesom der skal være bedre sammenhæng i indsatsen, som ofte inddrager flere faggrupper og flere sektorer. For det andet et behov for at nedbringe udgiftsniveauet til behandling af personer med kronisk sygdom. Det er derfor nødvendigt, at der findes løsninger, som sikrer kvalitet i indsatsen samtidig med, at udgiftsniveauet til behandling af personer med kronisk sygdom skal holdes i ro. Personer med kronisk sygdom er en central målgruppe for fysioterapeuter. Personer med kronisk sygdom har et stort, vedvarende og ofte livslangt behov for fysioterapeutisk behandling, træning og rehabilitering, og fysioterapeuter bør spille en central rolle i arbejdet med kvalitetsudvikling af indsatsen. Formålet med denne strategi er at skabe grundlag for og udpege fremtidig sundheds- og fagpolitisk initiativer på kronikerområdet generelt. Som supplement findes bilag, som beskriver indsatser målrettet specifikke kroniske diagnoser. Strategien er langsigtet, men flere af initiativerne, særligt indsatser målrettet specifikke kroniske diagnoser, kan påbegyndes i relation til Danske Fysioterapeuters strategiske plan Plan /1

2 Strategien er udarbejdet med udgangspunkt i Danske Fysioterapeuters tidligere strategi om fysioterapi til personer med kronisk sygdom 2 og på baggrund af tilgængelig litteratur. Denne erstatter den tidligere. De følgende afsnit beskriver: Personer med kronisk sygdom Myndighedernes anbefalinger Fysioterapi til personer med kronisk sygdom Aktuelle udfordringer Generelle indsatsområder Bilag 1: Diagnosespecifikt indsatsområde Fysioterapi til personer med lænderygbesvær Bilag 2: Diagnosespecifikt indsatsområde Fysioterapi til personer med diabetes Personer med kronisk sygdom Strategien har fokus på fysioterapi til personer med kronisk sygdom. Kronisk sygdom er karakteriseret ved, at sygdommen er vedvarende, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer og kræver langvarig behandling, pleje, træning og/eller rehabilitering 3. Der findes ikke en egentlig diagnoseliste over kroniske sygdomme, men Sundhedsstyrelsen har peget på otte kroniske sygdomme, som kræver en særlig indsats og bevågenhed 4 : Diabetes Kræft Hjerte- og karlidelser Osteoporose Muskel- og skeletlidelser Astma og allergi KOL Psykiske lidelser Myndighedernes anbefalinger Sundhedsstyrelsen udgav i 2005 rapporten Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund 5. I rapporten beskrives rammer og mål for den fremtidige indsats for personer med kronisk sygdom. Rapporten tager udgangspunkt i behovet for at finde effektive og ressourcebesparende måder at imødekomme det stadigt stigende antal personer med kronisk sygdom og peger i sin analyse på, at det med en mere konsekvent anvendelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer og en mere hensigtsmæssig organisering af indsatsen vil være muligt at forbedre kvalitet i indsatsen betydeligt. 2 Fysioterapi til personer med kronisk sygdom: Oplæg til strategi. Danske Fysioterapeuter august Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Sundhedsstyrelsen Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Sundhedsstyrelsen /12

3 Sundhedsstyrelsen har endvidere udgivet anbefalinger om fysisk aktivitet og fysisk træning til blandt andet personer med kronisk sygdom. Fysisk aktivitet og fysisk træning beskrives her at være et vigtigt element i forebyggelse og behandling af personer med kronisk sygdom 6. Fysioterapi til personer med kronisk sygdom Fysioterapi til personer med kronisk sygdom indeholder overordnet følgende elementer: Sundhedsfremme og forebyggelse Genoptræning Behandling Patientuddannelse 7 Elementerne i fysioterapi integreres ofte i et tværfagligt rehabiliteringsforløb, hvor fokus er på borgerens samlede livssituation herunder uddannelse, jobsituation, familieliv mm. Hertil kommer, at der i alle former for fysioterapi endvidere indgår en målrettet sundhedspædagogisk indsats, som har til formål at øge personens egenomsorg. Fysioterapeuter bidrager med konkrete indsatser til personer med kronisk sygdom. Blandt andet tilbyder nogle regioner udvidet lænderygundersøgelse med henblik på at undgå kronicificering, og mange kommuner har træningstilbud til personer med kronisk sygdom, så disse får mulighed for at leve et aktivt liv. Desuden indgår fysioterapeuter sammen med andre faggrupper i patientuddannelse af personer med kronisk sygdom. Aktuelle udfordringer I det følgende beskrives de områder, der er behov for at sætte fokus på, når fysioterapi til personer med kronisk sygdom skal styrkes. Forløbsprogrammer Det er en god ide med udvikling af forløbsprogrammer, og der er god gang i udviklingen, men det er et problem, at der udvikles forskellige programmer med variationer, der vanskeliggør landsdækkende implementering og dokumentation. Forløbsprogrammerne skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis opgavefordeling mellem sundhedsvæsenets aktører samt koordinering og kommunikation mellem de involverede parter. 6 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen Har fokus på, at egen indsats og håndtering af sygdommen er af stor betydning for effekten af behandling og forebyggelse af komplikationer 3/12

4 Programmerne udvikles i et samarbejde mellem primær- og sekundærsektor i den enkelte region. De lokale fysioterapeuter fra sygehus, kommune og praksissektor er typisk involveret i udviklingen af forløbsprogrammet. Nogle forløbsprogrammer forankres i de regionale sundhedsaftaler. Hvis forløbsprogrammet indskrives i de regionale sundhedsaftaler, må det formodes, at dette styrker den organisatoriske, såvel som den sundhedsfaglige indsats. Praktiserende fysioterapeuter har ikke tidligere været involveret i udarbejdelse af forløbsprogrammer. Men det ses nu på det muskuloskeletale område, at praktiserende fysioterapeuter, typisk praksiskonsulenterne, inddrages i udarbejdelse af forløbsprogrammer på lænderygområdet. En væsentlig udfordring i forhold til forløbsprogrammerne er implementering af indsatserne. Der er typisk beskrevet gode intentioner om evaluering og dokumentation af indsatserne, herunder den koordinerende indsats. Men der er mangel på beskrevne og specifikke implementeringsindsatser, herunder sikring af fælles og ens dokumentation af indsatserne samt IT løsninger. For gruppen af personer med kroniske sygdomme med behov for forebyggende træning og patientuddannelse er der aktuelt en særlig udfordring for de praktiserende, idet der ikke eksisterer finansiering af ydelser som patientuddannelse og forebyggende træning. Koordination og sammenhæng Koordinationen af tilbuddene er ikke god nok. Kroniske patienter har komplekse problemer og behov, som kræver sammensatte indsatser på tværs af fag og sektorer. Koordination og sammenhæng er derfor et helt afgørende element i et godt rehabiliteringsforløb. Der er en udfordring i at sikre fysioterapeuterne de nødvendige og relevante værktøjer til at sikre denne koordination og sammenhæng. Eksempler på værktøjer er ens kodning og dataindsamling og kompatible IT løsninger til registrering af indsatser og ydelser. Kroniske patienter er ofte sårbare personer med få ressourcer. De kan have psykiske og sociale problemer, demens- og hjerneskadeproblematikker, misbrugsproblemer eller tilhøre gruppen af dårligt integrerede med anden etnisk baggrund end dansk. Flere faggrupper og sektorer samarbejder om patienten, hvilket stiller krav til fysioterapeuters kompetencer. Der er en udfordring i at sikre fysioterapeuter kompetenceudvikling indenfor relevante områder som koordinatorfunktion og sundhedspædagogik. Variation i tilbud Der er storvariation i tilbuddene til patienter med kronisk sygdom. Der er aktuelt udviklet tilbud til patienter med KOL, hjerteinsufficiens og diabetes, og der udvikles i de enkelte regioner og kommuner tilbud til andre patientgrupper. Men der findes også regioner og kommuner, som ikke har tilbud til patienter med kronisk sygdom. Desuden varierer indholdet i tilbuddet fra region til region og kommune til kommune. Fysioterapi har god effekt på mange kroniske 4/12

5 sygdomme, og derfor har patienterne krav på et tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Der mangler særligt systematisk udvikling af tilbud til den store gruppe af muskel-/skelet sygdomme, som er et kerneområde for fysioterapeuter. Gruppen af muskel/skeletsygdomme er kompleks og sammensat af mange forskellige diagnoser. Børn med kronisk sygdom og psykisk sygdom er ligeledes områder, der endnu ikke er udviklet tilbud til i mange regioner og kommuner. Teknologi Det skal være fagligheden og ikke økonomi alene, der ligger til grund for udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Der udvikles og implementeres i dag mange velfærdsteknologiske løsninger til brug i sundhedsvæsenet. Fysioterapeuter bidrager til denne udvikling. Særligt ses der et stort potentiale i velfærdsteknologiske løsninger til personer med kronisk sygdom. Det er vigtigt at understrege, at reducerede omkostninger ikke må være det eneste incitament til at udvikle og implementere teknologiske løsninger til personer med kronisk sygdom. Det skal sikres, at den faglige kvalitet fastholdes og udvikles ved anvendelse af teknologi. En analyse foretaget af KMD viser, at en satsning på øget brug af ny teknologi til at understøtte forebyggelse og behandlingen af kroniske sygdomme vil kunne reducere udgifterne med 5-10 %, svarende til 5-10 mia. kr. KMD s bud på teknologiske løsninger er videokonsultationer, hjemmemonitorering, online patientnetværk, virtuelle træningsforløb og en kronikerjournal. Samtidig viser analysen, at mennesker med kroniske sygdomme ser store fordele ved at anvende teknologi i behandlingen af deres sygdom. De tror på en lettere hverdag ved anvendelse af telemedicin, og de forventer ligefrem at det offentlige anvender teknologiske løsninger. For fysioterapeuter er brugen af teknologi ikke ny. Fysioterapeuter har en lang tradition for brug af elektroterapi, træningsapparatur og hjælpemidler til behandling af skader/smerter og facilitering af funktion og kompensation ved nedsat funktionsevne. Det er derimod nyt at anvende telerehabilitering i den fysioterapeutiske praksis. Brug af teknologi i fysioterapi vil udbredes de kommende år, og mange fysioterapeuter vil komme i berøring med teknologi i deres arbejde. Det er en opgave for fysioterapeuter at være med til at udvikle nye teknologier samt kvalitetssikre de teknologier, som allerede findes i den fysioterapeutiske praksis. Generelle indsatsområder I forhold til vurdering af behov for indsatser og udpegning af specifikke indsatsområder er der i notatet taget udgangspunkt i Danske Fysioterapeuters overordnede vision om: 5/12

6 at sætte dagsordenen for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed, at være den naturlige samarbejdspartner for alle, der arbejder med sundhed, og at sikre fysioterapeuter attraktive løn- og arbejdsvilkår. De udpegede indsatser peger tilbage på afsnittet om aktuelle udfordringer. Indsatserne giver anvisninger på områder, Danske Fysioterapeuter skal have fokus i forhold til kvalitetsudvikling af området. Som det fremgår af de foregående afsnit er kronikerområdet karakteriseret ved tværfaglighed og indsatser, som går på tværs af sektorer og myndighedsområder. Udmøntning af de forskellige indsatser vil derfor inddrage en lang række samarbejdspartnere og myndigheder. Indsatser Danske Fysioterapeuter søger aktiv indflydelse på udvikling af forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at hvor den regionale organisering tillader det, indskrives forløbsprogrammer i sundhedsaftalerne som obligatorisk aftaleområde for at sikre større opmærksomhed og for at styrke den faglige og organisatoriske indsats. Danske Fysioterapeuter overvåger, at forløbsprogrammer implementeres og løbende evalueres. Forsat pres på sundhedsmyndighederne om udvikling af nationale kliniske retningslinjer indenfor de fire overordnede hovedområder for fysioterapi: forebyggelse, træning, behandling og patientuddannelse og udvikling af nationale kliniske retningslinjer til relevante kroniske sygdomme. Danske Fysioterapeuter udvikler kurser og temadage med fokus på fysioterapi til personer med kronisk sygdom, som er kompetenceopbyggende i forhold til generelle indsatser for kronisk sygdom og i forhold til specifikke diagnoser/sygdomsområder. Danske Fysioterapeuter arbejder for større udbredelse af rammeaftaler i forbindelse med overenskomstforhandlinger for praksissektoren, således at praksissektoren har bedre mulighed for at tilbyde ydelser målrettet sundhedsfremme og forebyggelse og patientuddannelse. 6/12

7 Bilag 1: Fysioterapi til personer med lænderygbesvær Baggrund Lænderygbesvær udgør et af de største folkesundhedsmæssige problemer i Danmark, og der er store omkostninger til sundhedsfaglige og sociale ydelser forbundet med lænderyglidelser. For omkring 15 % af patienter med ondt i ryggen fører det til undersøgelse, behandling og måske sygemelding. 10 % af alle førtidspensioneringer tilkendes på baggrund af en rygdiagnose. For de offentlige kasser er de årlige udgifter som følge af danskernes rygsygdomme og rygsmerter 16,8 mia. Dette dækker udgifter til behandling (5.6 mia. kr.), sygedagpenge (2,3 mia. kr.) og førtidspension (8,9 mia. kr.) 8 Evidensen på lænderygområdet viser, at jo længere tid symptomer og sygefravær har varet, des større risiko har patienten for at udvikle vedvarende smerter og langtidssygefravær, og derfor anbefales tidlig indsats for at forebygge vedvarende rygsmerter 910. Centralt i indsatsen er grundig rygundersøgelse, information om undersøgelsesfund og vejledning til patienten i egne muligheder for at håndtere rygproblemet. Ligeledes synes effekten af at behandle risikofaktorer for langvarigt sygefravær at blive øget, des tidligere indsatsen bliver påbegyndt 11. Formålet med dette notat er at udpege indsatsområder rettet specifikt mod fysioterapi til personer med lænderygbesvær. Indsatsområderne i dette notat er i forlængelse af notatet om fysioterapi til personer med kronisk sygdom. Fysioterapi til personer med lænderygbesvær indeholder overordnet følgende elementer: - Forebyggelse - Behandling - Patientuddannelse Aktuelle udfordringer I det følgende beskrives udfordringer, der skal sættes handling på, når området fysioterapi til personer med lænderygbesvær skal udvikles. Der vil sandsynligt være flere udfordringer end de i notatet beskrevet, men intentionen med dette notat har været at fokusere på de fire væsentligste udfordringer. Direkte adgang 8 De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark. Koch MB et al., Statens Institut for Folkesundhed NHS. Early management of persistent non-specific low back pain. National Institute for Health and Clinical Excellence. UK NICE Clinical Guideline Chou R, Qaseem A, Snow V et al. Diagnosis and treatment of low back pain: a joint clinical practice guideline from the American College of Physicians and the American Pain Society. Ann.Intern.Med 2007;147: Evaluering af udvidet lænderygudredning, Tom Petersen /12

8 Det er uhensigtsmæssigt, at patienterne skal afvente en konsultation hos lægen med henblik på at få en henvisning til fysioterapi. Danske Fysioterapeuter har i en lang årrække arbejdet for, at der skal være direkte adgang til fysioterapi i praksissektoren uden forudgående lægehenvisning som betingelse for tilskud til behandling under speciale 51. Dette er endnu ikke tilfældet. Internationale undersøgelser og erfaringer viser, at det er billigere og bedre, at patienterne har mulighed for at henvise sig selv til fysioterapi. Direkte adgang giver bedre kvalitet i og effektivisering af patientforløb med en reduktion af de samlede omkostninger i praksissektoren for behandling af patienter med muskuloskeletale lidelser. For lægerne betyder det, udover generel stor tilfredshed med ordningen, aflastning af konsultations- og administrationstid, så lægerne i højere grad kan bruge tid på patienter med mere komplekse problemer. Forløbsprogrammer Koordination af indsatserne og sikring af de rigtige indsatser til patienter med lænderygbesvær er en udfordring nationalt. Der er aktuelt udarbejdet forløbsprogrammer for patienter med lænderygbesvær i alle regioner. Forløbsprogrammerne omfatter patienter med nyopståede lænderygsmerter og har til formål at undgå en kronificering af sygdom. Programmerne indeholder derfor konkrete patientforløbsbeskrivelser med beskrivelse af et 3 måneders udrednings- og behandlingsforløb overfor patienter med nyopståede lændesmerter. Programmerne har et særligt fokus på tilknytningen til arbejdsmarkedet, rettidig afklaring og eventuel rehabilitering samt arbejdsfastholdelse. Det er en udfordring at sikre, at forløbsprogrammerne implementeres i alle regioner. Større fokus på fysioterapeuter som diagnostikere Det er en udfordring, at udvidet lænderygundersøgelse kun fungerer som forsøgsordninger i enkelte regioner og ikke er en ydelse i Overenskomst om fysioterapi og dermed en integreret del af sundhedsvæsenet. Udvidet lænderygundersøgelse er med til at sætte fokus på fysioterapeuter som diagnostikere. Fysioterapeuter i praksisssektoren har siden 2003 kontinuerligt været i forsøgsordninger med udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i adskillige regioner. ULRUS er et tilbud til den alment praktiserende læge med behov for en supplerende hurtig udredning af patienter med lænderygsmerter. Patienterne udvælges og henvises ud fra fastsatte inklusionskriterier. Målgruppen er patienter med lænderygbesvær med eller uden ischias, der fortsat er i udredningsfasen, dvs. at behandlingsstrategi ikke er fastlagt endnu. Det forudsættes, at forløbet har en kompleksitet, som fordrer en særlig indsats i udredningen. Fagligt Udvalg har i 2010 udarbejdet evaluering af ordningen om udvidet lænderygundersøgelse og lavet indstilling til parterne om ULRUS som ny ydelse, i seneste overenskomstforhandling på sygesikringsområdet. 8/12

9 ULRUS er indskrevet i forløbsprogrammer for lænderygbesvær i Region Midtjylland og Region Syddanmark, som fodnote i forløbsprogram i Region Hovedstaden og som en mulighed i Region Nordjylland. Klinisk kvalitetsdatabase Det er en stor udfordring at opstille standarder for best practice, dokumentere indsatser og sikre kvaliteten i undersøgelse og behandling af patienter med lænderygbesvær. På foranledning af Praksisfonden og for at sikre kvaliteten af behandlingen for patienter med lænderygbesvær blev det i 2008 besluttet at etablere en klinisk kvalitetsdatabase for lænderygbesvær, som lægger sig op af Den Danske Kvalitetsmodel. Formålet med projektet er at udvikle både generiske, organisatoriske og sygdomsspecifikke indikatorer og standarder til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase til brug for monitorering af kvaliteten indenfor undersøgelse og behandling af lænderygpatienter hos fysioterapeuter i Danmark. NIP-fysioterapi blev i efteråret 2010 opstartet som et projektsamarbejde mellem Danske Fysioterapeuter og Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). Arbejdet forventes afsluttet juni 2012 med fremlæggelsen af et indikatorsæt til kvalitetssikring af fysioterapeutisk praksis på lænderygområdet. Arbejdet med at beskrive lænderygområdet og udvælgelsen af standarder, indikatorer og de prognostiske faktorer er foretaget af indikatorgruppen for NIP-fysioterapi, som er en tværfaglig sammensat gruppe bestående af både fysioterapeuter og læger med faglig ekspertise indenfor undersøgelse og behandling af patienter med lænderygbesvær. Det er ikke besluttet, hvordan en klinisk kvalitetsdatabase for lænderygbesvær skal driftes efter projektperioden. Indsatser De udpegede indsatser giver anvisninger, som Danske Fysioterapeuter skal have fokus på i forhold til kvalitetsudvikling af området lænderygbesvær. Indsatserne iværksættes inden udgangen af Danske Fysioterapeuter udarbejder projektbeskrivelse til Danske Regioner med formål at opstarte et projekt vedr. direkte adgang til fysioterapi i et udvalgt geografisk område. Danske Fysioterapeuter og Gigtforeningen vil i samarbejde overvåge, hvorledes elementerne i forløbsprogrammerne i den enkelte region implementeres, med henblik på at sikre borgerne et sundhedsfagligt tilbud som beskrevet i forløbsprogrammerne. Danske Fysioterapeuter arbejder for at udvidet lænderygundersøgelse bliver indskrevet i overenskomstaftalerne og herved et integreret tilbud i alle regioner. Danske Fysioterapeuter arbejder for at finde midler, som sikrer drift af klinisk kvalitetsdatabase. 9/12

10 Bilag 2: Fysioterapi til personer med diabetes Baggrund Gruppen af personer med diabetes er i hastig stigning. Der findes i dag ca personer med diagnosticeret type 2-diabetes i Danmark. Det skønnes, at der er lige så mange, der har sygdommen uden at vide det. Samtidig har danskere forstadier til type 2-diabetes, hvilket også kaldes prædiabetes. Det forventes, at % af prædiabetikere vil udvikle type 2- diabetes inden for 3,5 år. Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år 12. Ovenstående udvikling medfører, at sygdommen er en stor økonomisk belastning for samfundet i form af blandt andet penge til behandling og pleje, sygemeldinger og passiv forsørgelse 13. En af hjørnestene i både forebyggelsen, behandlingen af diabetes samt behandlingen følgesygdomme til diabetes er fysisk aktivitet. Stadig mere forskning viser en positiv effekt af fysisk aktivitet til gruppen 14. Fysisk aktivitet er en anerkendt og anvendt behandlings- og træningsmodalitet i fysioterapi. Der har samtidig med udviklingen i antallet af personer med diabetes samt klar evidens for fysisk aktivitet været et stigende fokus på forebyggelse og behandling af sygdommen. Det viser sig dog, at tilbuddene på sygehus, i kommuner og på praksisområdet er forskellige i indhold og mængde, hvilket er en udfordring, når patienterne har krav på et tilbud af samme høje kvalitet uanset hvor de bor. Formålet med dette notat er at udpege indsatsområder rettet specifikt mod fysioterapi til personer med diabetes. Indsatsområderne i dette notat er i forlængelse af notatet om fysioterapi til personer med kronisk sygdom. Personer med diabetes Notatet har fokus på fysioterapi til personer med type 2-diabetes. Karakteristisk for sygdommen er, at den er arvelig men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde kostvaner. Sygdommen er ofte vedvarende, har mange følger og kræver langvarig behandling, pleje, træning og/eller rehabilitering. Myndighedernes anbefalinger En MTV rapport fra 2003 anbefaler, at fysisk aktivitet udgør et basistilbud til personer med diabetes, samt at livsstilsændringer bør initieres på diagnosetidspunktet og fortsætte livslangt som en del af behandlingen 15. I tillæg til dette udgav Sundhedsstyrelsen i 2011 en håndbog om fysisk aktivitet, der konkluderer, at fysisk aktivitet har positiv effekt på både forebyggelse og behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 15 Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologvurdering. Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling. Medicinsk Teknologivurdering 2003;5(1) 16 Sundhedsstyrelsen FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 10/12

11 Fysioterapi til personer med diabetes Fysioterapi til personer med diabetes indeholder overordnet følgende elementer: - Sundhedsfremme og forebyggelse - Behandling - Patientuddannelse Aktuelle udfordringer I det følgende beskrives udfordringer, der skal sættes handling på, når området fysioterapi til personer med diabetes skal udvikles. Der vil sandsynligt være flere udfordringer end de i notatet beskrevet, men intentionen med notatet har været at fokusere på de tre væsentligste udfordringer. Forløbsprogrammer Der er udviklet eller udvikles forløbsprogrammer i alle regioner, hvor fysioterapeuter har spillet en større eller mindre rolle. Forløbsprogrammerne forsøges nu implementeret på sygehusene og i kommunerne i hver enkelt region. Målet med forløbsprogrammerne er blandt andet at opnå samme kvalitet og tilbud uanset hvor i regionen borgeren bor. Men fakta er, at borgerne får forskellige tilbud, både når man sammenligner kommunerne intern i en region men også ved en sammenligning af kommuner på tværs af regioner. Større fokus på fysioterapi Internt blandt fysioterapeuter er opfattelsen at fysioterapi og fysioterapeuter kun i lille omfang tænkes ind, når der i kommunalt -, i hospitals -, og i privat regi udvikles tilbud til personer med diabetes. Der findes god evidens for, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på sygdommen og samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at det skal udgøre basisbehandlingen overfor patientgruppen. Der ser ud til at være en udfordring i at få anbefalinger om fysisk aktivitet til at blive en fast integreret del af forebyggelsen og behandlingen af diabetes i praksis. Diabetesforeningen er en stor og magtfuld patientorganisation, der har indflydelse på, hvordan patienter, myndigheder og samfund tænker om diabetes. Danske Fysioterapeuter forsøger i andre sammenhænge at være i dialog med vores interessenter for både at pleje relationen og drøfte sager af fælles interesse. En tilsvarende dialog med Diabetesforeningen vil være oplagt. Mere forskning Viden om effekten af fysioterapi til personer med diabetes er stigende, men der savnes en klar prioritering af forskningsområdet blandt andet via strategisk afsatte forskningsmidler til fysisk aktivitet og diabetes. Diabetesforeningen støtter økonomisk en bred vifte af forskningsprojekter, som omhandler diabetes og er med til at bidrage med øget viden om forebyggelse og årsager til diabetes, gøre behandlingen og egenomsorgen endnu bedre og bidrage til i fremtiden at kunne finde en kur mod diabetes. Steno Diabetes Centret indgår i forskningsprojekter, som alle har til formål at udvikle ny viden om diabetesbehandling og forebyggelse, der med tiden kan 11/12

12 implementeres i klinisk praksis. På den måde bidrager de til at forbedre kvaliteten af behandlingen for mennesker med diabetes. Der vil også være andre forskningsmiljøer, som bidrager målrettet med forskning indenfor behandling og forebyggelse af diabetes. En hurtig gennemgang af projekter støttet af Diabetesforeningen og forskningsprojekter, hvor Steno Diabetes Centret er involveret, viser, at der ikke er igangværende projekter, som omhandler fysisk aktivitet. Et andet element i behandling og forebyggelse af diabetes er terapeutens sundhedspædagogiske tilgang til patienten, og derved understøtte patientens egenomsorg. På dette område savnes ligeledes målrettet forskning. Indsatser De udpegede indsatser giver anvisninger, som Danske Fysioterapeuter skal have fokus på i forhold til kvalitetsudvikling af området. Indsatserne iværksættes inden udgangen af Danske Fysioterapeuter indsamler viden om tilbuddene om fysioterapi i kommunen og på hospitalet til personer med diabetes, så der sikres ensartet tilbud med udgangspunkt i den foreliggende evidens. Danske Fysioterapeuter indleder en dialog med Diabetesforeningen om, hvorvidt der er et uudnyttet potentiale i fysioterapi til personer med diabetes. Danske Fysioterapeuter indleder en dialog med Diabetesforeningen og Steno Diabetes Centret om, muligheden for i samarbejde at afsætte midler målrettet praksisforskning om effekt af fysisk aktivitet og sundhedspædagogisk tilgang til personer med diabetes. Danske Fysioterapeuter kontakter sundhedsmyndighederne med et konkret forslag til udarbejdelse af kliniske retningslinjer for personer med diabetes. 12/12

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Forløbsprogram for lænderygsmerter Forløbsprogram for lænderygsmerter Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2012 Godkendt af Regionsrådet den 22. august 2012 Region Midtjylland Nære Sundhedstilbud Opdateret 15. maj 2013

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK. 9. version

INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK. 9. version INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK 9. version Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDHOLD, OPBYGNING OG RESUMÉ...3 2. VÆRDIER OG VISIONER I DEN SYDDANSKE INDSATS FOR KRONISK SYGDOM...5

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Indledning Udviklingsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere