Mit Helbred (Indsendt november 2003)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mit Helbred (Indsendt november 2003)"

Transkript

1 Mit Helbred (Indsendt november 2003) Den kolesterol- og triglyceridsænkende effekt af to krydderipræparater U85-2 og U100-3 Eva Lydeking-Olsen, Janne Springborg Clewlow, Vita Damsø, An-mari Mey Hansen Institut for Optimal Næring, Forskningsafdelingen, 1452 København K, Danmark Korrespondance Eva Lydeking-Olsen, Forskningsleder Institut for Optimal Næring, Forskningsafdelingen, Teglgårdstræde 4, 1. sal, 1452 København K Tlf.: Fax: Side 1 af 11

2 Resumé To potentielle kosttilskud, U 85-2 og U 100-3, blev undersøgt for deres kolesterolsænkende virkning i et 24 ugers dobbeltblindet forsøg med 20 deltagere. U havde en signifikant og U 85-2 en beskeden kolesterolsænkende virkning på total- og LDL-kolesterol, idet der sås et fald på hhv. 11,1 % (p = 0,05) vs. 1,9 % (n.s.) for totalkolesterol og 14,1 % (p = 0,05) vs. 2,6% (n.s.) for LDL-kolesterol. HDL-kolesterol forblev uændret i begge grupper, hvilket er gunstigt, idet forholdet mellem de arteriosklerotiske kolesterolformer (total og LDL) og den beskyttende HDL-kolesterol således blev forbedret med hhv 11,3% ( TC:HDL ratio, p= 0,02 ) og 14,4 % ( LDL:HDL ratio, p=0,02) for U Triglyceridværdierne faldt med 9,7% efter U 85-2 og med 13,2 % efter U Disse fald er dog ikke statistisk signifikante og dækker over store spredninger. Deltagerne opretholdt deres hidtidige kostvaner og aktivitetsniveau gennem forsøget, og forskellene i lipidværdier kan derfor ikke forklares ud fra ændret kost eller motionsvaner. Det kan konkluderes, at præparatet U synes anvendeligt ved hyperkolesterolæmi samtidig med eller efter kostændring til et fedtindtag på højest E%. Baggrund Hjerte-kredsløbssygdomme er et af de største sundhedsproblemer i den vestlige verden og giver tab af såvel livskvalitet som leveår, ligesom de er samfundsøkonomisk dyre at behandle. Hjertekredsløbssygdomme udvikles ved et samspil af mange faktorer herunder arvelighed, livsstil, kost- og motionsvaner. Hyperkolesterolæmi er en kendt risikofaktor for iskæmisk hjerte-kredsløbssygdom. Cirka halvdelen af alle danskere har plasmakolesterol over 5-6 mmol/l. Den lette hyperkolesterolæmi er formentlig overvejende kost og livsstilsbetinget. Cirka 10% af befolkningen har moderat hyperkolesterolæmi, 7-9 mmol/l, som er betinget af en kombination af arvelige og miljømæssige, overvejende kostbetingede, faktorer. Cirka 0,5% af befolkningen har svær hyperkolesterolæmi (over 9 mmol/l) betinget af en af flere monogent arvelige hyperlipidæmier (Larsen, 2001). Som behandlingsmål i sundhedsvæsenet foreslås total plasma-kolesterol 5,0 mmol/l, LDL-kolesterol (low-density lipoprotein kolesterol) 3,5 mmol/l, HDL-kolesterol (high-density lipoprotein kolesterol) 1,0 mmol/l og plasma-triglycerid 2,0 mmol/l. Det anbefales sædvanligvis at reducere både total - og LDL-kolesterol med %, for at opnå den ønskede kliniske effekt (Larsen, 2001), fx 20% for total kolesterol og 30% for LDL (Færgemann, 2000). For hver 1 % reduktion i LDL kolesterol mindskes risikoen for blodprop i hjertet med 2% og for hver 1 % stigning i HDL kolesterol mindskes risikoen 3-4 % ( Wilson 1990 ). Et væsentligt mål for den kolesterolrelaterede blodproprisiko er således forholdet mellem total- hhv LDL - kolesterol og HDL kolesterol, da dette forhold afspejler hvorvidt kolesterol aflejres ( LDL) eller transporteres til nedbrydning og udskillelse ( HDL ). Det er ønskeligt at ratio mellem totalkolesterol og HDL er 4,2 og at den tilsvarende ratio mellem LDL og HDL kolesterol er 2,5 Reduktionen i kolesterolniveau og et forbedret forhold mellem de forskellige typer bør tilstræbes opnået ved kost- og livsstilsændringer, om nødvendigt suppleret med kosttilskud eller i svære tilfælde hvor dette viser sig utilstrækkeligt, med medicinsk behandling. Forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom kræver desuden modifikation af andre risikofaktorer som rygning, diabetes, overvægt, inaktivitet, hyperhomocysteinæmi, hypertension, lipoprotein(a) mfl, alt afhængig af den enkeltes risikoprofil. Det er endvidere vigtigt at anlægge et helhedssyn på forebyggelse af åreforkalkningssygdomme, herunder kritisk at vurdere om det er nødvendigt at anvende de meget effektive, men ikke bivirkningsfri nyere lægemidler som statinerne. Side 2 af 11

3 Et af problemerne ved disse er, at de udover at hæmme kolesterolsyntesen også hæmmer dannelsen af coenzym Q 10 langtidskonsekvenserne af dette er ukendte, men kunne bl.a. være uforklarlig træthed. U 85-2 og U er to forskellige krydderipræparater med mulig kolesterolsænkende virkning. U 85-2 består af cayennepeber, tannin og vanille mens U består af stærk paprika, ensianrod, gurkemeje samt vanille. Indholdet af de to sammensætninger er specificeret i tabel 1. Tannin findes bl.a. i grapefrugtkerner, te og vin, gurkemeje, cayennepeber, vanille og paprika er velkendte krydderier og ensian en gammelkendt lægeplante. Cayennepeber såvel som tannin er i dyreforsøg set at sænke niveauet af kolesterol og triglycerider i blodet signifikant og forbedre forholdet mellem HDL og LDL (McCaleb 1993, Sambaiah 1980, Yugarani, 1992). Omdannelsen af kolesterol til galdesalte er kroppens primære vej til at eliminere kolesterol (Srinivasan 1991, 1992), og virkningsmekanismen for cayenne, vanille og gurkemeje er den, at de stimulerer dannelse såvel som sekretion af galdesalte fra leveren. Ydermere øger cayennepeber leverens fedtmetabolisme ved at øge niveauet af enzymer og reducerer derved leverens fedtdepoter (McCaleb, 1993). Tannins virkningsmekanisme er forskellig herfra, idet den binder sig til kolesterol i tarmen. Herved reduceres tarmens absorption af kolesterol signifikant, og en øget mængde kolesterol udskilles via fæces (Tebib, 1994). Formål og design Formålet med undersøgelsen var at undersøge den mulige kolesterol- og triglyceridsænkende effekt af U 85-2 og U i et 24 ugers dobbelt-blindet, prospektivt pilotprojekt. Projektet er godkendt af registertilsynet (j. nr ) og den regionale videnskabsetiske komite (j.nr (KF) /02). In- og eksklusionskriterier Inklusionskriterierne Personer med totalkolesterolværdier i følgende områder: - > 6 uden andre risikofaktorer - > 5 med én risikofaktor - > 4,5 med flere risikofaktorer Risikofaktorerne var rygning, overvægt/fedme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, arvelig disposition, kredsløbsforstyrrelser/åreforkalkning. Eksklusionskriterierne var - kendt, familiær, svært forhøjet kolesterol - behandling med kolesterolsænkende medikamenter - børn, gravide, samt misbrugere Deltagere og metoder I alt 21 deltagere blev randomiseret til én af de to behandlinger. En kendt multiallergiker udgik tidligt pga. mulig overfølsomhedsreaktion. Tyve gennemførte, og af dem blev en ekskluderet fra analysen pga. ændring i bestående medicinering (hormonpræparat) undervejs i projektet. Side 3 af 11

4 Kosttilskuddene blev indtaget i en dosis på 2 tbl. x 2 dgl. (morgen og aften) med mulighed for reduktion, hvis der optrådte bivirkninger. Compliance blev kontrolleret ved udlevering af et større antal tabletter end påkrævet til hver periode og overskydende tabletter talt op. Deltagerne blev bedt om at holde kost og motionsvaner samt indtagelse af kosttilskud og hidtidig medicin uændret under hele forsøgsperioden. To deltagere var i antihypertensiv behandling, som blev opretholdt uændret, mens en deltager ændrede sin bestående hormonbehandling. Kostregistrering blev foretaget ved undersøgelsens start, hvor al mad blev registreret/vejet i 7 dage på en udleveret elektronisk vægt (Soehnle Domino) og efterfølgende analyseret i Dankost Deltagerne i de to grupper fik henholdsvis U 85-2 og U Analyser Analyse kunne gennemføres for 19 af deltagerne. Analyse af blodlipider blev foretaget på frisk blod til tiden 0 og 24 uger efter faste natten over. Totalkolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider blev målt ved en standard enzymatisk metode med en præcision på hhv. 2%, 6% og 3% på Nova Medical Medilab, som har GLP-status. LDL-kolesterolværdierne blev beregnet vha. Friedewaldligningen LDL = (TC-HDL-(TG/5)) (Friedewald, 1972). Data blev indtaste i Excel og analyseret vha statistikpakken SAS version 8,2. Effekten af kosttilskuddene på de forskellige variable blev evalueret vha. nonparametrisk statistik, Wilcoxon test for parforskelle. En tosidig p-værdi på < 0,05 blev anset for signifikant. Resultater Af Tabel 2 ses baseline-karakteristika for de to grupper. Der var ikke statistisk signifikant forskel mellem grupperne for de anførte variable. Fedtindtagelsen er relativt lav. Det skyldes at deltagerne havde mangeårig kendt hyperkolesterolæmi. De fleste havde allerede ændret deres kost i en mere fedtfattig retning, men uden tilstrækkelig effekt. Compliance var ens i de to grupper, hhv. 93,2% i U 85-2 gruppen og 94,5 % i U gruppen. Bivirkningerne var få og beskedne. I U 85-2 gruppen fik een deltager kvalme af tabletterne, og een havde lettere mavekneb i et par uger i starten af forløbet, hvilket gik over uden reduktion i dosis eller pause. I U gruppen fik een deltager koliksmerter, men efter reduktion af dosis til 2-3 tbl. dagligt ophørte problemet. Een deltager fik en reaktion med svimmelhed, hovedpine, rødme, koncentrationsbesvær, træthed og ledstivhed, som optrådte indenfor 2 uger efter start, var dosisafhængig, og klingede af få dage efter ophør med kosttilskuddet uden at efterlade følger. Det drejede sig formentlig om en generel, kortvarig inflammatorisk reaktion hos en kendt multiallergiker. Indholdet af cayennepeber virker kardilaterende, og det kan ikke udelukkes, at det hos sensible individer kan medføre en reaktion af den beskrevne type. Den aktuelle deltager udgik af undersøgelsen og der blev ikke gjort forsøg på at genoptage behandlingen for at verificere en sammenhæng. I begge grupper var der en deltager, som indtog flere tabletter end planlagt ( hhv. 137% og 129%) uden nogen form for bivirkninger. At der ikke optrådte væsentligt ubehag eller bivirkninger ud over de nævnte, gennem de 6 mdr. projektet varede, indikerer, at begge præparater er atoksiske og tåles vel. Side 4 af 11

5 Tabel 3 viser resultaterne af lipidanalyserne ved projektets start og efter 24 uger. Kun U havde en signifikant kolesterolsænkende virkning på total- og LDL-kolesterol, mens virkningen af U 85-2 var beskeden og ikke-signifikant,, idet der ved uge 24 sås et fald på hhv. 11,1 % (p < 0,05) vs. 1,6 % (n.s.) for totalkolesterol og 14,1 % (p < 0,05) vs. 2,6 % (n.s.) for LDL-kolesterol. Koncentrationen af HDLkolesterol forblev uændret i begge grupper og samlet blev forholdet mellem de aterosklerotiske kolesterolformer (total og LDL) og HDL forbedret signifikant, hhv 11,3 % for total:hdl (p= 0,02) og 14,4 % for LDL:HDL (p= 0,02). Triglyceridværdierne viste tendens til fald, 9,7 % i U 85-2 gruppen og 13,2 % i U gruppen, men disse ændringer dækker over store spredninger og var ikke statistisk signifikante. Der var ingen deltagere med stærkt forhøjede triglyceridværdier i undersøgelsen, men tendensen var, at de højeste værdier faldt mest (40-60%). Effekten af produkterne havde ingen relation til kropsvægt, alder eller compliance, hvilket tyder på at den valgte dosis var tilstrækkelig. Der sås ingen ændringer i blodtryk, kropsvægt, BMI, talje-, hoftemål og -ratio i løbet af projektet (data ikke vist), hvilket indikerer, at deltagerne opretholdt deres hidtidige kostvaner og aktivitetsniveau. Det er således usandsynligt, at de observerede forskelle i lipidværdier skyldes ændrede kost- eller motionsvaner under forsøget. Diskussion og konklusion Flere forskellige kosttilskud har via forskellige virkningsmekanismer en kolesterolsænkende effekt. Blandt dem kan nævnes guarmin, psyllium, rød ris samt hvidløg. Også diæt alene er vist at kunne reducere kolesterolindholdet i blodet og kan i sundhedsøkonomisk henseende konkurrere med lægemiddelbehandling (Træden 2000), men streng diæt kan være vanskelig at overholde og hos nogle er effekten utilstrækkelig. Guarmin og psyllium indeholder fibre og binder derfor vand i tarmindholdet. Dermed hæmmes optagelse af kolesterol fra tarmen så udskillelse af fødens kolesterol via fæces øges. Desuden er der et øget forbrug af kolesterol fra blodet til dannelse af galdesalte, idet kolesterol fra galdesalte normalt reabsorberes fra tarmen. Guarmin er vist at kunne føre til et fald i totalkolesterol på 10-15% og i LDLkolesterol på 10-20% (Todd, 1990), mens psyllium kan føre til et fald i totalkolesterol på ca. 4% og i LDL-kolesterol på ca. 7% (Anderson, 2000). Rød ris (ris gæret med en speciel gærtype, Monascus purpureus) virker på et tidligere tidspunkt i kolesterolomsætningen, idet den hæmmer selve kolesterolsyntesen. Herved er total kolesterol vist at blive reduceret med 11-32%, mens LDL-kolesterol reduceres med ca. 22% (Heber, 1999). Virkningsmekanismen er identisk med statinernes, der er en lægemiddelgruppe registreret til behandling af forhøjet kolesterol. Det er da også vist, at et af de aktive indholdsstoffer i rød ris faktisk er lovastatin, der er en selektiv hæmmer af et hastighedsbestemmende enzym, HMG-CoA, i kolesterolsyntesen. Af denne årsag har det været diskuteret, om rød ris bør registreres som kosttilskud eller som lægemiddel. Virkningsmekanismen for hvidløgsprodukterne er ukendt, men menes at skyldes alliicin, der dannes ved nedbrydning af indholdsstoffet alliin. Der er stor uoverensstemmelse mellem resultaterne fra studier, hvor hvidløgs kolesterolsænkende virkning er undersøgt. Nogle studier har vist et fald i totalkolesterol på omkring 10% og i LDL kolesterol på 10-16% (De A Santos, 1993, 1995). I modsætning hertil har der i løbet af de sidste 3 år været udført 6 veldesignede studier, hvor der ikke kunne vises nogen gavnlig effekt af hvidløg efter 3-6 måneder (Kerckhoffs 2002, Ackermann 2001). Side 5 af 11

6 Ingredienserne i U hæmmer absorption af kolesterol fra tarmen, men virker derudover også ved direkte at stimulere såvel leverens dannelse som sekretion af galdesalte ud fra kolesterol, dvs optagelsen af kolesterol hæmmes, samtidig med at udskillelsen øges. En gennemgang af litteraturen viser, at kostomlægning alene kan reducere serum kolesterol 10-20% og derfor bør man i tilskudstudier sikre, at deltagerne ikke ændrer deres kostvaner undervejs, hvilket blev sikret i dette studie. Behandling med U førte til et fald i totalkolesterol på 11,1 % og i LDL-kolesterol på 14,1 %. Dette er på samme niveau som hvidløg og guargummi. Disse er dog sjældent undersøgt i ligeså langvarige studier og det kan være et problem, når den kolesterolnedsættende virkning skal undersøges, idet tidsfaktoren er af stor betydning. En omfattende metaanalyse af studier, hvori hvidløgs kolesterolnedsættende virkning blev undersøgt, har vist, at der i forsøgene sås en reduktion i totalkolesterol ved 1 og 3 måneder men ikke ved 6 måneder (Ackermann, 2001). Det er muligt, at der sker en tilvænning til en kolesterolnedsættende behandling, og at effekten kan være midlertidig. En forsøgslængde på 6 måneder må derfor anses for et minimum. Begrænsningerne ved denne pilotundersøgelse er det lille deltagerantal, men trods dette er resultatet statistisk signifikant, dvs næppe tilfældigt, og virkningen af en størrelse der er klinisk interessant. Det var ikke muligt at undersøge andre mulige fysiologiske virkninger af produkterne, fx virkninger på cellemembranernes smidighed, blodpladesammenklumpning og antioxidativ effekt. Dyreforsøg har demonstreret at både gurkemeje og capsaicin (som findes i cayenne og paprika) stabiliserer cellemembranerne og mindsker kolesterolindholdet i disse ( Kempiah 2002), capsaicin hæmmer desuden blodpladesammenklumpning og har antioxidativ effekt (Lee 2003). Gurkemeje er temmelig godt undersøgt mht kræftforebyggende effekt, men endnu ikke på mennesker (Surh 1999) og både gurkemeje og capsaicin hæmmer cyclo-oxygenase 2, et enzym der er involveret i en lang række inflammationstilstande som gigt, migræne og forskellige smertetilstande (Surh 2002). Krydderiprodukter kan derfor tænkes at have andre gunstige langtidsvirkninger ud over de her undersøgte Bivirkningsprofilen for U var ligeledes gunstig, idet kun 2 deltagere oplevede gener. Heraf var den ene kendt multiallergiker, mens den anden fik mavesmerter, der ophørte ved nedsat dosis. I modsætning hertil er en kendt bivirkning ved hvidløgsprodukter deres lugtgener, mens koliksmerter og øget luftdannelse i tarmen er udbredte gener ved guarmin og psyllium. U ser ud fra de foreliggende data ud til at være det mest lovende af de afprøvede produkter. Konklusion Undersøgelsen har vist at U 100-3, et kosttilskuds-/krydderiprodukt bestående af cayennepeber, vanille, gurkemeje samt ensianrod, har en gunstig effekt hos mennesker med hyperkolesterolæmi. U sænker kolesterolniveauet signifikant idet det påvirker total- og LDL-kolesterol, men ikke HDLkolesterol. Det er gunstigt, at niveauet af HDL-kolesterol bevares, og at forholdet mellem de arteriosklerotiske kolesterolformer (total og LDL) og den beskyttende HDL-kolesterol således forbedres. Tak Tak til projektdeltagerne som brugte tid og energi på at være med i forsøget. Side 6 af 11

7 Referencer Ackermann RT, Mulrow CD, Ramirez G, Gardner CD, Morbidoni L, Lawrence VA. Garlic shows promise for improving some cardiovascular risk factors. Arch Intern Med 161: Anderson J, Allgood L, Lawrence A et.al. Cholesterol-Lowering Effects of Psyllium Intake Adjunctive to Diet Therapy in Men and Women with Hypercholesterolemia: Meta-Analysis of 8 Controlled Trials. Am J Clin Nutr 71: De A Santos OS, Effects of garlic powder and garlic oil preparations on blood lipids, blood pressure and well-being. The British Journal of Clinical Research 6: De A Santos OS, Grunwald J. Effect of garlic powder tablets on blood lipids and blood pressure a six month placebo controlled, double blind study. The British Journal of Clinical Research 4: Friedewald WT, Levy RI, Friedrichson DS Estimation of the concentration of low-density lipoprotein cholesterol in plasma without the use of the preparative ultracentrifuge. Clin Chem 1972; 18: Færgemann O, Christensen B, Hansen HS et al: Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidcemi. Klaringsrapport 7/2000. Dansk Cardiologisk Selskab Heber D, Yip I, Ashley JM, Elashoff DA, Elashoff RM, Go VLW. Cholesterol-lowering effects of a propietary Chinese red-yeast-rice dietary supplement. Am J Clin Nutr 69: Kempaiah RK, Srinivasan K: Integrity of erythrocytes of hypercholesterolemic rats during spices treatment. Mol Cell Biochem 2002 Jul;236(1-2): Kerckhoffs DAJM, Brouns F, Hornstra G, Mensink RP. Effects on the Human Serum Lipoprotein Profile of β-glucan, Soy Protein and Isoflavones, Plant Sterols and Stanols, Garlic and Tocotrienols. J Nutr. 132: Larsen ML. Blodlipidregulerende midler. Dansk Lægemiddel Information: Lægemiddelkataloget 2001, s Lee CY, Kim M, Yoon SW, Lee CH: Short-term control of capsaicin on blood and oxidative stress of rats in vivo. Phytother Res May;17(5): McCaleb R. Cayenne, a Spicy Remedy. Better Nutrition for Today s Living 55 (10): 52,1993. Sambaiah K, Satyanarayana MN, Hypocholesterolemic Effects of Red Pepper and Capsaicin. Indian J Exp Biol 18: Srinivasan MR, Chandrasekhara, N. Comparative influence of vanillin & capsaicin on liver & blood lipids in the rat. Indian J Med Res 96: Side 7 af 11

8 Srinivasan K, Sambaiah, K. The Effect of Spices on Cholesterol 7α-Hydroxylase Activity and on Serum and Hepatic Cholesterol Levels in the Rat. Internat. J. Vir. Nutr. Res. 61: Suhr Y: Molecular mechanisms of chemopreventive effects of selected dietary and medicinal phenolic substances. Mutat Res Jul;428(1-2): Suhr YJ: Anti-tumor promoting potential of selected spice ingredients with antioxidative and antiinflammatory activities: a short review. Food Chem Toxicol Aug;40(8): Tebib K, Besançon P, Rouanet JM, Dietary Grape Seed Tannins Affect Lipoproteins, Lipoprotein Lipases and Tissue Lipids in Rats Fed Hypercholesterolemic Diets. J. Nutr. 1994; 124: Todd, PA., Benfield, P, Goa, KL. Guar Gum, A Review of its Pharmacological Properties, and Use as a Dietary Adjunct in Hypercholesterolaemia. Drugs 39 (6): Træden, U, Gunnarsdóttir, V. Kostvejledning i primær sundhedssektor en medicinsk teknologivurdering. MPH-afhandling Københavns Universitet, Wilson PWF: High-density lipoprotein, low-density lipoprotein and coronary heart disease. Am J Cardiol 66: 7A- 10A, 1990 Yugarani T, Tan BKH, Teh M., Das NP, Effects of Polyphenolic Natural Products on the Lipid Profiles of Rats Fed High Fat Diets. Lipids, 1992; 27(3): Fodnote: Undersøgelsen er støttet af MB Pharmos A/S, som har patentrettighederne for U U markedsføres med produktnavnet Lippital. Side 8 af 11

9 Tabel 1 Indholdet i de to afprøvede urte/krydderi-blandinger (mg pr. dagsdosis, 4 tabletter) U-85-2 U Cayenne (Capsicum spp)* 80 Tannin 120 Stærk Paprika (Fructus Capsici aedelsuss sharp) 100 Ensian rod (Radix Gentiana tot.) 300 Gurkemeje** (Rhizoma Curcumae javan. tot) 500 Vanilin * Indhold af capsaicin 0,4% ** Cucurmin 1,0-1,3% (dobbeltbestemmelse) Æterisk olie 4-5% (dobbeltbestemmelse) TABEL 2 Baseline karakteristika 1) Behandlingsgruppe U 85-2 U Variabel (n = 10) (n = 9) Alder (år) 55,5 ± 14,5 64,0 ± 8,8 (33-74) (47-77) Højde (m) 1,71 ± 0,1 1,74 ± 0,07 Vægt (kg) 78,2 ± 11,2 77,7 ± 14,6 BMI (kg/m 2 ) 26,9 ± 3,4 25,6 ± 3,4 (22,4-32,8) 21,1-30,5) Nuværende rygere (antal) 1 1 Tidligere rygere 3 6 Antihypertensiv behandling 2 1 Energiindtag (KJ) 8946 ± ± 2403 ( ) ( ) Energi% - fedt 33,9 33,8 - Protein 15,8 15,6 - Kulhydrat 46,2 41,6 - Alkohol 4,1 9,0 1) gennemsnit + SD, spændvidde i parentes. Der var ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem grupperne for disse variable Side 9 af 11

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Cholestagel 625 mg filmovertrukne tabletter Colesevelam hydroklorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Cholestagel 625 mg filmovertrukne tabletter Colesevelam hydroklorid B. INDLÆGSSEDDEL 21 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Cholestagel 625 mg filmovertrukne tabletter Colesevelam hydroklorid Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen.

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Cholestagel 625 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 625 mg colesevelam hydrochlorid (i det følgende

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM

DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM Kliniske Retningslinjer DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM 1. udg. 2009, rev. november 2011 Udarbejdet af SIG Kardiologi kliniske diætister. Godkendt af Foreningen af Kliniske Diætister.

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE

DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE DIÆTBEHANDLING VED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ATHEROSKLEROSE Rammeplanen er udarbejdet af: Karen Søndergaard og Annette Saaek Med deltagelse af: Dorthe Bierre, Jytte Kristensen, Anette Thurøe, Margit

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Guide. Kolesterolmedicin eller ej? sider. Skal du have medicin? Gode råd: Sådan forebygger du. April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Kolesterolmedicin eller ej? sider. Skal du have medicin? Gode råd: Sådan forebygger du. April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Kolesterolmedicin eller ej? Skal du have medicin? Gode råd: Sådan forebygger du INDHOLD: Få styr på kolesterolet Kolesterolmedicin

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Cholestagel 625 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 625 mg colesevelam hydrochlorid (i det følgende

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Din guide til en. sundere hverdag. Lev bedre længere. CardioLab. Lev bedre længere

Din guide til en. sundere hverdag. Lev bedre længere. CardioLab. Lev bedre længere Din guide til en Lev bedre længere sundere hverdag CardioLab Lev bedre længere Overvægt Sundhed starter indefra I denne folder finder du masser af nyttige oplysninger gode råd til, hvordan du kan holde

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

DIÆTBEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG FOREBYGGELSE HERAF

DIÆTBEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG FOREBYGGELSE HERAF Kliniske Retningslinier DIÆTBEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG FOREBYGGELSE HERAF November 2009 Udarbejdet af SIG Kardiologi Kliniske diætister. Godkendt af Foreningen af Kliniske Diætister. Mekanisk,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Høje kolesteroltal og andre sekundære risikofaktorer for hjertekarsygdomme

Høje kolesteroltal og andre sekundære risikofaktorer for hjertekarsygdomme 3 Høje kolesteroltal og andre sekundære risikofaktorer for hjertekarsygdomme Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Kolesterol er kun en sekundær risikofaktor

Læs mere

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED en vidensrapport for ernæringsprofessionelle Udgivet af Unilever og Hjerteforeningen AUGUST 2006 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 1 FORORD Kost og livsstil har stor betydning

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis Klinisk vejledning Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis 3. udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2007 Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis En klinisk vejledning,

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere