Cystisk fibrose center vest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cystisk fibrose center vest"

Transkript

1 Patientinformation Cystisk fibrose center vest Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A

2 Hvad er cystisk fibrose? Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom, som især rammer lungerne og fordøjelsessystemet. Børn med cystisk fibrose er ikke lige hårdt angrebet. Nogle har en lettere grad af sygdommen end andre. Det er ikke muligt på forhånd at sige, hvordan sygdommen vil udvikle sig. Cystisk fibrose er den hyppigste arvelige sygdom i den hvide race. I Danmark er der ca. 420 med cystisk fibrose. Hvert år bliver der født ca. 15 børn med cystisk fibrose her i landet. Cystisk fibrose har altid eksisteret, men først i 1938 blev sygdommen beskrevet. Hvordan har mit barn fået cystisk fibrose? Forekomsten af cystisk fibrose er bestemt af vore gener (arveanlæg), som er arvet ligeligt fra begge forældre. Vi har 2 styk af alle gener. F.eks. har vi 2 styk af det gen, som bestemmer vores øjenfarve, et gen fra hver af vores forældre. Hver af foræld rene videregiver en kopi af deres øjenfarve-gen til barnet, og på den måde bliver barnets øjenfarve bestemt. Et andet gen hedder CF-genet, og det står for transport af salte ind og ud af cellerne. Alle har også 2 styk af dette gen, men når man har cystisk fibrose, har man fået to defekte CF-gener et fra faderen og et fra moderen. Hvis man kun har ét defekt CF-gen, altså enten fra sin mor eller sin far, har man ikke cystisk fibrose, men er bærer af sygdommen. Ca. 4% af den danske befolkning er bærere af cystisk fibrose. Bærere har ingen symptomer og får ikke cystisk fibrose. De fleste ved derfor ikke, om de er bærere af cystisk fibrose. Hvis to mennesker, som er bærere af cystisk fibrose, får et barn sammen, videregiver de begge en kopi af alle deres gener, og altså også af CF-genet. Det kan være en kopi af det defekte CF-gen eller af det CFgen, som ikke er defekt. Hvis begge forældre videregiver en kopi af det defekte CF-gen, vil de få et barn med cystisk fibrose (se tegningen på næste side). 2

3 Hvis begge forældre videregiver en kopi af det defekte CF-gen, vil de få et barn med cystisk fibrose. Far Mor Rask CF CF Rask Rask Rask med 1 CF med 1 CF mutation mutation (bærer) (bærer) Hver eneste gang to bærere af cystisk fibrose får et barn sammen, vil risikoen for at få et barn med cystisk fibrose være 25%. Risikoen for at få en bærer af sygdommen er 50% og chancen for at få et barn, som ikke har defekte CF-gener er 25%. Risici er de samme ved hver graviditet. Cystisk fibrose rammer piger og drenge lige hyppigt. Hvordan udarter sygdommen sig? Når man har cystisk fibrose, har man en defekt i alle kroppens celler. I mange af kroppens organer betyder denne defekt i cellerne ikke noget fx i hjernen og hjertet. De organer, som oftest er påvirkede er lungerne, bugspytkirtlen, leveren og svedkirtlerne. 3

4 Cystisk fibrose i lungerne Lungerne er altid påvirkede af gendefekten, men kan være det i større eller mindre grad. Luftvejene er indvendigt beklædt med fimrehår, hvorpå der ligger et tyndt slimlag. Fimrehårene slår i takt opad, og dette transportbånd bruges til at transportere uønskede partikler ud af luftvejene. Det kan være støv, bakterier og slim. Når man har cystisk fibrose, er slimlaget ovenpå fimrehårene sejt, og det hæmmer fimrehårene i deres bevægelse, og dermed er luftvejenes normale rensningsmekanisme nedsat. Det medfører god grobund for bakterier. Desuden har kroppens egne forsvarsceller fra immunapparatet svært ved at trænge gennem det seje slim og derved svært ved at nå frem og slå eventuelle bakterier ihjel. Samlet øger det risikoen for at få lungebetændelse. De hyppigste bakterier, som giver lungebetændelse, når man har cystisk fibrose, hedder: hæmofilus, stafylokokker og pseudomonas. Det er svækkede former for bakterier, som normalt ikke giver raske mennesker lungebetændelse, så der er ingen smitterisiko. Symptomer Ved lungebetændelse får man normalt høj feber, åndenød, hurtig vejrtrækning, hoste og evt. smerte ved vejrtrækningen. Ved cystisk fibrose skulle man helst fange infektionen, inden den udvikler sig til en regulær lungebetændelse. Forstadierne til lungebetændelse kan være nedsat appetit, hoste og lidt større slimproduktion. Behandling Forebyggelse: Den forebyggende behandling er PEP-maske behandling 2-3 gange om dagen i minutter. Når man tager PEP-maske, trækker man vejret gennem en maske, hvor der er modstand mod udåndingen. Trykket inde i masken stiger og forplanter sig ned i luftvejene, og det medfører, at slim bevæger sig fra de små til de store luftveje, hvor det er muligt at hoste slimet op. Pep-masken er nødvendig, når nu transportbåndet ikke fungerer så godt. Fra 6-års alderen kan man også indånde medicin, som hedder Pulmozyme. Pulmozyme, der gør slimet mindre sejt, tages hver aften ved hjælp af et inhalationsapparat. Det tager ca. 5 minutter. 4

5 Antibiotika: På trods af den forebyggende behandling er det umuligt at undgå bakterier i luftvejene. Får man bakterier i luftvejene, skal man have antibiotika. Det er oftest tabletter (mikstur hvis man ikke kan sluge tabletter), og det skal i reglen tages i 14 dage. Man kan godt gå i børnehave eller skole, selv om man får antibiotika, hvis man ellers føler sig godt tilpas. Hvis man får pseudomonas-infektion, skal man have antibiotika både som inhalation og som tabletter. Hvis bakterierne bliver ved at være der på trods af behandling, kalder vi infektionen kronisk, og så skal man have antibiotika i blodåren (i.v. kur) ca. hver 3. måned. Det tager 14 dage, men oftest kan man nøjes med at være på hospitalet den første dag, og så kan man oplæres i at tage resten af medicinen hjemme. Pepmaske Modstand Cystisk fibrose i bugspytkirtlen I bugspytkirtlen produceres fordøjelses-sekret, som udskilles i tarmen. Sekretet indeholder bl.a. enzymer, som bruges til at spalte protein, kulhydrater og fedt, så det kan optages fra tarmen til blodet. De fleste med cystisk fibrose (85%) har nedsat eller slet ingen produktion af enzymer fra bugspytkirtlen. Det medfører nedsat spaltning og optagelse af især fedt og protein, hvilket betyder, at man ikke får næring nok. Symptomer Symptomerne fra mave-tarm-kanalen er først og fremmest hyppige, tynde, fedtede og ildelugtende afføringer, fordi fedtet ikke kan optages. Resultatet er vægttab og dårlig trivsel. Desuden kan ses vitaminmangel, forstoppelse, tarmstop og fremfald af endetarmen. 5

6 Behandling De, som ikke selv producerer nok enzymer, skal have behandling. Behandlingen er enzymkapsler Pancrease eller Creon og de skal tages til al mad og drikke, som indeholder fedt og/eller protein. Kun mad og drikke, som slet ikke eller næsten ikke indeholder fedt og/eller protein kan tages uden enzymkapsler. Det er fx frugt, syltetøj, sodavand, sodavandsis og vingummi. Pancrease og Creon fås i flere styrker, og doseringen afhænger af, hvor meget fedt og protein, der er i maden og af, hvor stor ens egen enzymproduktion er. Hvis man tager for få enzymkapsler, kan man få diarré, og hvis man tager for mange af de stærke enzymkapsler ( IE lipase), kan man skade sin tyktarm. Ændring af dosis skal derfor altid aftales med lægen eller diætisten. Når man har svært ved at optage fedt, er det også svært at optage de fedtopløselige vitaminer (A,D,E,K). Derfor skal man have ekstra vitamindosis hver dag, også selv om man tager enzymer. Hvad kosten angår, er det ofte nok at spise en almindelig god dansk kost. Man skal ikke vælge fedtfattige og light produkter, men vælge fx sødmælk, smør osv. Det er vigtigt, at man ikke skaber spiseproblemer ved at fokusere for meget på maden eller tvinger børnene til at spise. Hvis det bliver nødvendigt at tilføre ekstra fedt og protein til maden, vil diætisten give vejledning. Diabetes (sukkersyge) I bugspytkirtlen produceres også insulin, som er det hormon, der hjælper sukkeret med at komme ind i cellerne. Hvis man producerer for lidt eller ingen insulin, har man diabetes. Når man har cystisk fibrose, er insulinproduktionen oftest normal i barnealderen, men jo ældre man bliver, jo større er risikoen for, at bugspytkirtlen holder helt eller delvis op med at producere insulin. 15% af 20-årige med cystisk fibrose har diabetes og 50% af 30-årige. Symptomer Symptomerne på diabetes er vægttab, tørst og hyppig vandladning og hyppige infektioner. 6

7 Behandling Behandlingen er insulin som indsprøjtning. Ofte er én indsprøjtning om dagen nok. De fleste lærer hurtigt at stikke sig selv. Man skal ikke holde almindelig diabetes-diæt, når man har diabetes forårsaget af cystisk fibrose, man skal blot undgå store sukker-mængder på én gang og fx drikke light -sodavand og gerne tage et par mellemmåltider i løbet af dagen. Svedkirtlerne Når man har cystisk fibrose, mister man mere salt end raske, når man sveder. Derfor skal man tage ekstra salt, hvis der er mere end 25 graders varme udendørs. Cystisk fibrose i leveren Kun de færreste får problemer med leveren. Galden, som produceres i leveren, er sej ligesom slimet i lungerne. Galden udløser en kronisk betændelse i leveren, som dog sjældent giver alvorlige problemer. Kan man få børn, når man har cystisk fibrose? Kvinder med cystisk fibrose kan blive gravide, som andre kvinder. Dog er det altid sværere at blive gravid, hvis man er i en dårlig ernæringstilstand eller har en kronisk infektion. Graviditet, fødsel og ammeperiode er meget fysisk belastende for en kvinde. CF Centret kan give råd og vejledning før en evt. graviditet. Mænd med cystisk fibrose mangler oftest (98%) sædlederen. Sædcellerne, som produceres i testiklerne, vandrer normalt op gennem sædlederen, hvor de blandes med sædvæsken fra sædblæren. Hvis man ingen sædleder har, er der ingen sædceller i sædvæsken. Det betyder, at man ikke kan gøre en kvinde gravid på normal vis, men man kan have et normalt sexliv. Hvis man ønsker at blive far, kan man få taget sædceller ud af testiklerne, lade dem befrugte kvindens æg og sætte kvindens æg tilbage i livmoderen (reagensglas-metoden). Som mand med cystisk fibrose er det også vigtigt at tale med CF Centret, før man planlægger at få børn. 7

8 Hvad med økonomien? Familier med et barn med cystisk fibrose kan få dækket nødvendige merudgifter via socialforvaltningen, herunder bl.a. medicin, tabt arbejdsfortjeneste og transport til CF-centret. Vores socialrådgiver vil informere herom. Får vort næste barn også cystisk fibrose? Når man ved, at man selv og ens partner er bærere af cystisk fibrose, er der to muligheder, hvis man vil undgå at få et barn med sygdommen. Den ene er moderkagebiopsi i uge, og den anden er reagensglasmetoden med ægsortering. Hvordan ser fremtiden ud? Man kan ikke sige, hvor gammel man bliver, når man har cystisk fibrose, da der er flere ting, som spiller ind. Der er forskellige CF mutationer dvs. forskellige former for cystisk fibrose, og sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person. Desuden kommer der hele tiden forbedrede behandlingsmuligheder, og så er det forskelligt, hvor godt man passer behandlingen. Levealderen bliver dog stadig højere, og vi forventer, at alle med cystisk fibrose får et voksenliv. Der er derfor al mulig grund til at lægge planer for fremtiden - uddannelse, job, kærester, børn osv. Forskning Der forskes meget i cystisk fibrose. Man søger hele tiden at finde bedre antibiotika, enzymer osv. I vil derfor jævnligt blive spurgt, om I vil deltage i forskningsprojekter. Genterapi forskes der også meget i. I 1989 fandt man ud af, på hvilket kromosom CF-genet sidder (nr. 7). Man troede da, at genterapi ville være tilgængelig i løbet af ca. 10 år. Det holdt dog ikke stik. Man har på ingen måde opgivet, men der har vist sig problemer med at erstatte det syge gen med et raskt eller reparere det syge gen problemer, som man endnu ikke har løst. 8

9 Dagligdagen med cystisk fibrose? Den daglige behandling er PEP-maske, Pulmozyme, enzymer og vitaminer. Af og til antibiotika-behandling. I starten vil sygdommen og behandlingen fylde meget, men det skal finde et passende leje. Det er vigtigt, at et barn med cystisk fibrose behandles som andre børn. Der skal stilles de samme krav. Fx har børnene godt af at komme ud at lege, også selv om de er i antibiotika-behandling, hvis bare de er friske nok til det. Fysisk aktivitet og sport er godt for alle børn, men især for børn med cystisk fibrose, da det styrker deres lungefunktion. Hvis børnene bliver pakket ind i vat, vil de føle sig anderledes og blive præget af det. Børn med cystisk fibrose må gerne passes udenfor hjemmet. Vi anbefaler dog dagpleje frem for vuggestue, da få børn i en dagpleje giver mindre risiko for infektion. Vi anbefaler, at familier, som fx plejer at tage på campingferie eller bestige Himalaya, fortsætter med at gøre det. Barnet med cystisk fibrose skal ikke være nogen hindring. Det vil skade såvel barnet som hele familien, hvis der tages specielle hensyn. Sygdommen og behandlingen kan dog af og til sætte begrænsninger. Det er vigtigt, at der også er tid og overskud til søskende. Det er svært at være søskende til en kronisk syg. At have et kronisk sygt barn er også en stor belastning for parforholdet. Skilsmisseprocenten er højere i familier med kronisk syge børn. Derfor er det vigtigt for forældrene at give sig tid til hinanden, være opmærksomme på hinanden og prøve at forstå og acceptere, at vi ikke alle reagerer ens. Besøg på hospitalet? Ca. én gang om måneden skal I komme på CF Centret. Ved dette besøg i ambulatoriet bliver barnet vejet og målt, og der bliver afleveret en slimprøve fra luftvejene. Hvis barnet ikke selv kan hoste op, skal det suges. Det sker ved, at en tynd slange føres gennem næsen ned i halsen. Det er lidt ubehageligt men tager kun få sekunder. Fra ca. 2-års alderen måler vi lungefunktion ved hvert besøg. Derefter er der samtale med lægen. 9

10 I starten vil fysioterapeuten hver gang hjælpe jer med at få PEP-maskebehandlingen til at fungere godt. Herefter træffer I og fysioterapeuten aftale efter behov. Diætist, psykolog og socialrådgiver kan vi træffe aftale med, hvis der er et behov. Et ambulant besøg tager ½-1 time. Én gang om året skal barnet have taget blodprøve, urinprøve og røntgenbillede af lungerne. Ved behov kan det være hyppigere. Ved blodprøven checkes bl.a. leverfunktionen. Det er sjældent nødvendigt med indlæggelse. Ved start af antibiotikabehandling igennem blodåren første gang, og hvis barnet har det dårligt i længere tid, er det dog nødvendigt. Børn med cystisk fibrose vil blive indlagt på Børneafsnit A2 og voksne med cystisk fibrose på Infektionsmedicinsk Afsnit Q2. CF-teamet CF-teamet, som har eksisteret siden 1990, har speciel viden, erfaring og interesse for cystisk fibrose. Det består af CF Center chefen og 3-4 andre læger, en sekretær, 4 sygeplejersker i ambulatoriet, 4 fysioterapeuter, en diætist, en psykolog, en social rådgiver samt en gruppe af sygeplejersker på Børneafsnit A2 og på Infektionsmedicinsk Afsnit Q2. Vi vil alle gøre, hvad vi kan for at hjælpe jer. Det er altid muligt at ringe til os og få afklaret problemer og evt. se jeres barn akut, hvis der er behov for det. Ambulatoriet er åbent alle hverdage fra kl Udenfor ambulatoriets åbningstid kan I ringe til Afsnit A2 (børn) eller Q2 (voksne). Se telefonnumre på næste side. 10

11 Nyttige telefonnumre Børneafdelingen PProfessor, overlæge Oluf Schiøtz (Afd. A) Sekretær Anne-Mette Thomsen Overlæge Hanne V. Olesen (Afd. A) Overlæge Eskild Pedersen (Afd. Q) Afd. læge Søren Fangel (Afd Q) Diætist Anne Mørch Psykolog Hanne Lund Hansen Sygeplejerskerne i ambulatoriet (Irma Thorsen, Mette Pehn, Karin Jakobsen, Anne Marie Kibsgaard) Fysioterapeuter til børn (Anne Mette Schmidt, Lene Fjeldsted Olesen, Iben Østergaard) Fysioterapeuter til voksne (Birgitte Sander Larsen, Camilla Pedersen) Socialrådgiver Steen Højer Børneafdeling A (Lone Pederstrup, Berit H. Andersen, Birgitte Madsen, Line Frederiksen) Infektionsmedicinskafdeling Q Forskningssygeplejerske Vibsen Bregnballe eller Hvis du er i tvivl om, hvem du skal ringe til ang. din henvendelse, så ring til Anne-Mette Thomsen på , så vil hun hjælpe dig. V. Bregnballe Maj 2004 Revideret september

12 Oversigtskort over Aarhus Universitetshospital i Skejby C 19 D Indgang 9 E B A Indgang 2 Brendstrupgårdsvej Indgang 6 Indgang 7 Brendstrupgårdsvej Børneafdeling A Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 100, Skejby 8200 Aarhus N Telefon: Telefax: Internet: boerneafd.auh.dk A A2, A3, A5, A6, A7, A8 Indgang 9, stuen, loftskilt nr. 18 B A4 Indgang 7, stuen, loftskilt nr. 18 C A1 Indgang 6, 1. sal, loftskilt nr. 17 D Blodprøvetagning børneafdelingen Indgang 9, stuen, loftskilt nr. 19 E Infektionsmedicinsk Afdeling Q Indgang 2, 1. sal, loftskilt nr. 6 Når du kommer i bil ad E45, tag afkørsel Aarhus Nord og følg rute 15. Tag afkørsel 20 (Skejby) og følg her efter skiltene til hos pitalet. Kør ca. 2 km. og drej til højre ad Brendstrupgårdsvej. Foto og layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital VB0507JH Brendstrupgårdsvej 100, Skejby DK-8200 Aarhus N Tlf

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Indhold. Forord... 4. Information om Cystisk Fibrose-Foreningen... 34 Information om forældregrupper... 34. Afsnit I Diagnosen cystisk fibrose (CF)

Indhold. Forord... 4. Information om Cystisk Fibrose-Foreningen... 34 Information om forældregrupper... 34. Afsnit I Diagnosen cystisk fibrose (CF) Indhold Forord.................................................. 4 Afsnit I Diagnosen cystisk fibrose (CF) Hvordan har dit barn fået cystisk fibrose?........................ 5 Hvad er cystisk fibrose?.....................................

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose 20 år efter at CF-genet blev fundet, er der i Danmark stadig ikke indført tilbud om Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose AF ERIK WENDEL, CFF Allerede i 1981 hørte CF-familiene professor Marianne Schwartz,

Læs mere

Børn der skal hjerteopereres

Børn der skal hjerteopereres Foto og layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Børn der skal hjerteopereres Forældreinformation Århus Universitetshospital Skejby Center for Medfødte Hjertesygdomme cmh.skejby.dk

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Patientinformation Vejledning i badning af nyfødte Revideret den 10.02.2010 Århus Universitetshospital Skejby Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Det nyfødte barn kan bades 1-3 gange i ugen. Det er vigtigt,

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Operation for kræft i mavesækken Du har fået konstateret kræft i mavesækken, som du skal opereres for. Indlæggelse Du

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere