Cystisk fibrose center vest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cystisk fibrose center vest"

Transkript

1 Patientinformation Cystisk fibrose center vest Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A

2 Hvad er cystisk fibrose? Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom, som især rammer lungerne og fordøjelsessystemet. Børn med cystisk fibrose er ikke lige hårdt angrebet. Nogle har en lettere grad af sygdommen end andre. Det er ikke muligt på forhånd at sige, hvordan sygdommen vil udvikle sig. Cystisk fibrose er den hyppigste arvelige sygdom i den hvide race. I Danmark er der ca. 420 med cystisk fibrose. Hvert år bliver der født ca. 15 børn med cystisk fibrose her i landet. Cystisk fibrose har altid eksisteret, men først i 1938 blev sygdommen beskrevet. Hvordan har mit barn fået cystisk fibrose? Forekomsten af cystisk fibrose er bestemt af vore gener (arveanlæg), som er arvet ligeligt fra begge forældre. Vi har 2 styk af alle gener. F.eks. har vi 2 styk af det gen, som bestemmer vores øjenfarve, et gen fra hver af vores forældre. Hver af foræld rene videregiver en kopi af deres øjenfarve-gen til barnet, og på den måde bliver barnets øjenfarve bestemt. Et andet gen hedder CF-genet, og det står for transport af salte ind og ud af cellerne. Alle har også 2 styk af dette gen, men når man har cystisk fibrose, har man fået to defekte CF-gener et fra faderen og et fra moderen. Hvis man kun har ét defekt CF-gen, altså enten fra sin mor eller sin far, har man ikke cystisk fibrose, men er bærer af sygdommen. Ca. 4% af den danske befolkning er bærere af cystisk fibrose. Bærere har ingen symptomer og får ikke cystisk fibrose. De fleste ved derfor ikke, om de er bærere af cystisk fibrose. Hvis to mennesker, som er bærere af cystisk fibrose, får et barn sammen, videregiver de begge en kopi af alle deres gener, og altså også af CF-genet. Det kan være en kopi af det defekte CF-gen eller af det CFgen, som ikke er defekt. Hvis begge forældre videregiver en kopi af det defekte CF-gen, vil de få et barn med cystisk fibrose (se tegningen på næste side). 2

3 Hvis begge forældre videregiver en kopi af det defekte CF-gen, vil de få et barn med cystisk fibrose. Far Mor Rask CF CF Rask Rask Rask med 1 CF med 1 CF mutation mutation (bærer) (bærer) Hver eneste gang to bærere af cystisk fibrose får et barn sammen, vil risikoen for at få et barn med cystisk fibrose være 25%. Risikoen for at få en bærer af sygdommen er 50% og chancen for at få et barn, som ikke har defekte CF-gener er 25%. Risici er de samme ved hver graviditet. Cystisk fibrose rammer piger og drenge lige hyppigt. Hvordan udarter sygdommen sig? Når man har cystisk fibrose, har man en defekt i alle kroppens celler. I mange af kroppens organer betyder denne defekt i cellerne ikke noget fx i hjernen og hjertet. De organer, som oftest er påvirkede er lungerne, bugspytkirtlen, leveren og svedkirtlerne. 3

4 Cystisk fibrose i lungerne Lungerne er altid påvirkede af gendefekten, men kan være det i større eller mindre grad. Luftvejene er indvendigt beklædt med fimrehår, hvorpå der ligger et tyndt slimlag. Fimrehårene slår i takt opad, og dette transportbånd bruges til at transportere uønskede partikler ud af luftvejene. Det kan være støv, bakterier og slim. Når man har cystisk fibrose, er slimlaget ovenpå fimrehårene sejt, og det hæmmer fimrehårene i deres bevægelse, og dermed er luftvejenes normale rensningsmekanisme nedsat. Det medfører god grobund for bakterier. Desuden har kroppens egne forsvarsceller fra immunapparatet svært ved at trænge gennem det seje slim og derved svært ved at nå frem og slå eventuelle bakterier ihjel. Samlet øger det risikoen for at få lungebetændelse. De hyppigste bakterier, som giver lungebetændelse, når man har cystisk fibrose, hedder: hæmofilus, stafylokokker og pseudomonas. Det er svækkede former for bakterier, som normalt ikke giver raske mennesker lungebetændelse, så der er ingen smitterisiko. Symptomer Ved lungebetændelse får man normalt høj feber, åndenød, hurtig vejrtrækning, hoste og evt. smerte ved vejrtrækningen. Ved cystisk fibrose skulle man helst fange infektionen, inden den udvikler sig til en regulær lungebetændelse. Forstadierne til lungebetændelse kan være nedsat appetit, hoste og lidt større slimproduktion. Behandling Forebyggelse: Den forebyggende behandling er PEP-maske behandling 2-3 gange om dagen i minutter. Når man tager PEP-maske, trækker man vejret gennem en maske, hvor der er modstand mod udåndingen. Trykket inde i masken stiger og forplanter sig ned i luftvejene, og det medfører, at slim bevæger sig fra de små til de store luftveje, hvor det er muligt at hoste slimet op. Pep-masken er nødvendig, når nu transportbåndet ikke fungerer så godt. Fra 6-års alderen kan man også indånde medicin, som hedder Pulmozyme. Pulmozyme, der gør slimet mindre sejt, tages hver aften ved hjælp af et inhalationsapparat. Det tager ca. 5 minutter. 4

5 Antibiotika: På trods af den forebyggende behandling er det umuligt at undgå bakterier i luftvejene. Får man bakterier i luftvejene, skal man have antibiotika. Det er oftest tabletter (mikstur hvis man ikke kan sluge tabletter), og det skal i reglen tages i 14 dage. Man kan godt gå i børnehave eller skole, selv om man får antibiotika, hvis man ellers føler sig godt tilpas. Hvis man får pseudomonas-infektion, skal man have antibiotika både som inhalation og som tabletter. Hvis bakterierne bliver ved at være der på trods af behandling, kalder vi infektionen kronisk, og så skal man have antibiotika i blodåren (i.v. kur) ca. hver 3. måned. Det tager 14 dage, men oftest kan man nøjes med at være på hospitalet den første dag, og så kan man oplæres i at tage resten af medicinen hjemme. Pepmaske Modstand Cystisk fibrose i bugspytkirtlen I bugspytkirtlen produceres fordøjelses-sekret, som udskilles i tarmen. Sekretet indeholder bl.a. enzymer, som bruges til at spalte protein, kulhydrater og fedt, så det kan optages fra tarmen til blodet. De fleste med cystisk fibrose (85%) har nedsat eller slet ingen produktion af enzymer fra bugspytkirtlen. Det medfører nedsat spaltning og optagelse af især fedt og protein, hvilket betyder, at man ikke får næring nok. Symptomer Symptomerne fra mave-tarm-kanalen er først og fremmest hyppige, tynde, fedtede og ildelugtende afføringer, fordi fedtet ikke kan optages. Resultatet er vægttab og dårlig trivsel. Desuden kan ses vitaminmangel, forstoppelse, tarmstop og fremfald af endetarmen. 5

6 Behandling De, som ikke selv producerer nok enzymer, skal have behandling. Behandlingen er enzymkapsler Pancrease eller Creon og de skal tages til al mad og drikke, som indeholder fedt og/eller protein. Kun mad og drikke, som slet ikke eller næsten ikke indeholder fedt og/eller protein kan tages uden enzymkapsler. Det er fx frugt, syltetøj, sodavand, sodavandsis og vingummi. Pancrease og Creon fås i flere styrker, og doseringen afhænger af, hvor meget fedt og protein, der er i maden og af, hvor stor ens egen enzymproduktion er. Hvis man tager for få enzymkapsler, kan man få diarré, og hvis man tager for mange af de stærke enzymkapsler ( IE lipase), kan man skade sin tyktarm. Ændring af dosis skal derfor altid aftales med lægen eller diætisten. Når man har svært ved at optage fedt, er det også svært at optage de fedtopløselige vitaminer (A,D,E,K). Derfor skal man have ekstra vitamindosis hver dag, også selv om man tager enzymer. Hvad kosten angår, er det ofte nok at spise en almindelig god dansk kost. Man skal ikke vælge fedtfattige og light produkter, men vælge fx sødmælk, smør osv. Det er vigtigt, at man ikke skaber spiseproblemer ved at fokusere for meget på maden eller tvinger børnene til at spise. Hvis det bliver nødvendigt at tilføre ekstra fedt og protein til maden, vil diætisten give vejledning. Diabetes (sukkersyge) I bugspytkirtlen produceres også insulin, som er det hormon, der hjælper sukkeret med at komme ind i cellerne. Hvis man producerer for lidt eller ingen insulin, har man diabetes. Når man har cystisk fibrose, er insulinproduktionen oftest normal i barnealderen, men jo ældre man bliver, jo større er risikoen for, at bugspytkirtlen holder helt eller delvis op med at producere insulin. 15% af 20-årige med cystisk fibrose har diabetes og 50% af 30-årige. Symptomer Symptomerne på diabetes er vægttab, tørst og hyppig vandladning og hyppige infektioner. 6

7 Behandling Behandlingen er insulin som indsprøjtning. Ofte er én indsprøjtning om dagen nok. De fleste lærer hurtigt at stikke sig selv. Man skal ikke holde almindelig diabetes-diæt, når man har diabetes forårsaget af cystisk fibrose, man skal blot undgå store sukker-mængder på én gang og fx drikke light -sodavand og gerne tage et par mellemmåltider i løbet af dagen. Svedkirtlerne Når man har cystisk fibrose, mister man mere salt end raske, når man sveder. Derfor skal man tage ekstra salt, hvis der er mere end 25 graders varme udendørs. Cystisk fibrose i leveren Kun de færreste får problemer med leveren. Galden, som produceres i leveren, er sej ligesom slimet i lungerne. Galden udløser en kronisk betændelse i leveren, som dog sjældent giver alvorlige problemer. Kan man få børn, når man har cystisk fibrose? Kvinder med cystisk fibrose kan blive gravide, som andre kvinder. Dog er det altid sværere at blive gravid, hvis man er i en dårlig ernæringstilstand eller har en kronisk infektion. Graviditet, fødsel og ammeperiode er meget fysisk belastende for en kvinde. CF Centret kan give råd og vejledning før en evt. graviditet. Mænd med cystisk fibrose mangler oftest (98%) sædlederen. Sædcellerne, som produceres i testiklerne, vandrer normalt op gennem sædlederen, hvor de blandes med sædvæsken fra sædblæren. Hvis man ingen sædleder har, er der ingen sædceller i sædvæsken. Det betyder, at man ikke kan gøre en kvinde gravid på normal vis, men man kan have et normalt sexliv. Hvis man ønsker at blive far, kan man få taget sædceller ud af testiklerne, lade dem befrugte kvindens æg og sætte kvindens æg tilbage i livmoderen (reagensglas-metoden). Som mand med cystisk fibrose er det også vigtigt at tale med CF Centret, før man planlægger at få børn. 7

8 Hvad med økonomien? Familier med et barn med cystisk fibrose kan få dækket nødvendige merudgifter via socialforvaltningen, herunder bl.a. medicin, tabt arbejdsfortjeneste og transport til CF-centret. Vores socialrådgiver vil informere herom. Får vort næste barn også cystisk fibrose? Når man ved, at man selv og ens partner er bærere af cystisk fibrose, er der to muligheder, hvis man vil undgå at få et barn med sygdommen. Den ene er moderkagebiopsi i uge, og den anden er reagensglasmetoden med ægsortering. Hvordan ser fremtiden ud? Man kan ikke sige, hvor gammel man bliver, når man har cystisk fibrose, da der er flere ting, som spiller ind. Der er forskellige CF mutationer dvs. forskellige former for cystisk fibrose, og sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person. Desuden kommer der hele tiden forbedrede behandlingsmuligheder, og så er det forskelligt, hvor godt man passer behandlingen. Levealderen bliver dog stadig højere, og vi forventer, at alle med cystisk fibrose får et voksenliv. Der er derfor al mulig grund til at lægge planer for fremtiden - uddannelse, job, kærester, børn osv. Forskning Der forskes meget i cystisk fibrose. Man søger hele tiden at finde bedre antibiotika, enzymer osv. I vil derfor jævnligt blive spurgt, om I vil deltage i forskningsprojekter. Genterapi forskes der også meget i. I 1989 fandt man ud af, på hvilket kromosom CF-genet sidder (nr. 7). Man troede da, at genterapi ville være tilgængelig i løbet af ca. 10 år. Det holdt dog ikke stik. Man har på ingen måde opgivet, men der har vist sig problemer med at erstatte det syge gen med et raskt eller reparere det syge gen problemer, som man endnu ikke har løst. 8

9 Dagligdagen med cystisk fibrose? Den daglige behandling er PEP-maske, Pulmozyme, enzymer og vitaminer. Af og til antibiotika-behandling. I starten vil sygdommen og behandlingen fylde meget, men det skal finde et passende leje. Det er vigtigt, at et barn med cystisk fibrose behandles som andre børn. Der skal stilles de samme krav. Fx har børnene godt af at komme ud at lege, også selv om de er i antibiotika-behandling, hvis bare de er friske nok til det. Fysisk aktivitet og sport er godt for alle børn, men især for børn med cystisk fibrose, da det styrker deres lungefunktion. Hvis børnene bliver pakket ind i vat, vil de føle sig anderledes og blive præget af det. Børn med cystisk fibrose må gerne passes udenfor hjemmet. Vi anbefaler dog dagpleje frem for vuggestue, da få børn i en dagpleje giver mindre risiko for infektion. Vi anbefaler, at familier, som fx plejer at tage på campingferie eller bestige Himalaya, fortsætter med at gøre det. Barnet med cystisk fibrose skal ikke være nogen hindring. Det vil skade såvel barnet som hele familien, hvis der tages specielle hensyn. Sygdommen og behandlingen kan dog af og til sætte begrænsninger. Det er vigtigt, at der også er tid og overskud til søskende. Det er svært at være søskende til en kronisk syg. At have et kronisk sygt barn er også en stor belastning for parforholdet. Skilsmisseprocenten er højere i familier med kronisk syge børn. Derfor er det vigtigt for forældrene at give sig tid til hinanden, være opmærksomme på hinanden og prøve at forstå og acceptere, at vi ikke alle reagerer ens. Besøg på hospitalet? Ca. én gang om måneden skal I komme på CF Centret. Ved dette besøg i ambulatoriet bliver barnet vejet og målt, og der bliver afleveret en slimprøve fra luftvejene. Hvis barnet ikke selv kan hoste op, skal det suges. Det sker ved, at en tynd slange føres gennem næsen ned i halsen. Det er lidt ubehageligt men tager kun få sekunder. Fra ca. 2-års alderen måler vi lungefunktion ved hvert besøg. Derefter er der samtale med lægen. 9

10 I starten vil fysioterapeuten hver gang hjælpe jer med at få PEP-maskebehandlingen til at fungere godt. Herefter træffer I og fysioterapeuten aftale efter behov. Diætist, psykolog og socialrådgiver kan vi træffe aftale med, hvis der er et behov. Et ambulant besøg tager ½-1 time. Én gang om året skal barnet have taget blodprøve, urinprøve og røntgenbillede af lungerne. Ved behov kan det være hyppigere. Ved blodprøven checkes bl.a. leverfunktionen. Det er sjældent nødvendigt med indlæggelse. Ved start af antibiotikabehandling igennem blodåren første gang, og hvis barnet har det dårligt i længere tid, er det dog nødvendigt. Børn med cystisk fibrose vil blive indlagt på Børneafsnit A2 og voksne med cystisk fibrose på Infektionsmedicinsk Afsnit Q2. CF-teamet CF-teamet, som har eksisteret siden 1990, har speciel viden, erfaring og interesse for cystisk fibrose. Det består af CF Center chefen og 3-4 andre læger, en sekretær, 4 sygeplejersker i ambulatoriet, 4 fysioterapeuter, en diætist, en psykolog, en social rådgiver samt en gruppe af sygeplejersker på Børneafsnit A2 og på Infektionsmedicinsk Afsnit Q2. Vi vil alle gøre, hvad vi kan for at hjælpe jer. Det er altid muligt at ringe til os og få afklaret problemer og evt. se jeres barn akut, hvis der er behov for det. Ambulatoriet er åbent alle hverdage fra kl Udenfor ambulatoriets åbningstid kan I ringe til Afsnit A2 (børn) eller Q2 (voksne). Se telefonnumre på næste side. 10

11 Nyttige telefonnumre Børneafdelingen PProfessor, overlæge Oluf Schiøtz (Afd. A) Sekretær Anne-Mette Thomsen Overlæge Hanne V. Olesen (Afd. A) Overlæge Eskild Pedersen (Afd. Q) Afd. læge Søren Fangel (Afd Q) Diætist Anne Mørch Psykolog Hanne Lund Hansen Sygeplejerskerne i ambulatoriet (Irma Thorsen, Mette Pehn, Karin Jakobsen, Anne Marie Kibsgaard) Fysioterapeuter til børn (Anne Mette Schmidt, Lene Fjeldsted Olesen, Iben Østergaard) Fysioterapeuter til voksne (Birgitte Sander Larsen, Camilla Pedersen) Socialrådgiver Steen Højer Børneafdeling A (Lone Pederstrup, Berit H. Andersen, Birgitte Madsen, Line Frederiksen) Infektionsmedicinskafdeling Q Forskningssygeplejerske Vibsen Bregnballe eller Hvis du er i tvivl om, hvem du skal ringe til ang. din henvendelse, så ring til Anne-Mette Thomsen på , så vil hun hjælpe dig. V. Bregnballe Maj 2004 Revideret september

12 Oversigtskort over Aarhus Universitetshospital i Skejby C 19 D Indgang 9 E B A Indgang 2 Brendstrupgårdsvej Indgang 6 Indgang 7 Brendstrupgårdsvej Børneafdeling A Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 100, Skejby 8200 Aarhus N Telefon: Telefax: Internet: boerneafd.auh.dk A A2, A3, A5, A6, A7, A8 Indgang 9, stuen, loftskilt nr. 18 B A4 Indgang 7, stuen, loftskilt nr. 18 C A1 Indgang 6, 1. sal, loftskilt nr. 17 D Blodprøvetagning børneafdelingen Indgang 9, stuen, loftskilt nr. 19 E Infektionsmedicinsk Afdeling Q Indgang 2, 1. sal, loftskilt nr. 6 Når du kommer i bil ad E45, tag afkørsel Aarhus Nord og følg rute 15. Tag afkørsel 20 (Skejby) og følg her efter skiltene til hos pitalet. Kør ca. 2 km. og drej til højre ad Brendstrupgårdsvej. Foto og layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital VB0507JH Brendstrupgårdsvej 100, Skejby DK-8200 Aarhus N Tlf

Cystisk Fibrose Center

Cystisk Fibrose Center Blodprøvetagning A og Y Indgang 9, stuen Bus nr. 14, 17, 26, 101 og 124 Til Herredsvej Indgang til A1, A2 A3, A5, A6, A7, A8 og Børneambulatorium Indgang 9 Cystisk Fibrose Center Århus Bus nr. 14, 17,

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Patientvejledning. Kronisk bugspytkirtel betændelse

Patientvejledning. Kronisk bugspytkirtel betændelse Patientvejledning Kronisk bugspytkirtel betændelse Hvad er bugspytkirtlen? Bugspytkirtlen er en kirtel, som ligger bag mavesækken og har en udførsels gang, der munder ud i tolvfinger tarmen. Kirtlen udskiller

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Velkommen til Familieambulatoriet

Velkommen til Familieambulatoriet Patientinformation Velkommen til Familieambulatoriet Et tilbud til kommende familier og børn Revideret 10.2014 Region Midtjylland Familieambulatoriet Velkommen til Familieambulatoriet At vente et barn

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Indhold. Forord... 4. Information om Cystisk Fibrose-Foreningen... 34 Information om forældregrupper... 34. Afsnit I Diagnosen cystisk fibrose (CF)

Indhold. Forord... 4. Information om Cystisk Fibrose-Foreningen... 34 Information om forældregrupper... 34. Afsnit I Diagnosen cystisk fibrose (CF) Indhold Forord.................................................. 4 Afsnit I Diagnosen cystisk fibrose (CF) Hvordan har dit barn fået cystisk fibrose?........................ 5 Hvad er cystisk fibrose?.....................................

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår

Læs mere

CF centret har brug for din hjælp!

CF centret har brug for din hjælp! CF centret har brug for din hjælp! Som vi fortalte på informationsmødet i april (og i CF kontakten på hjemmesiden), har en del af besparelserne i Region Midt også ramt Børneafdelingen. Det er derfor blevet

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Operation for kræft i mavesækken

Operation for kræft i mavesækken Du skal opereres for kræft i mavesækken. Vi har planlagt din indlæggelse til at vare 8-10 dage, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at du er indlagt i længere tid. Denne pjece beskriver forløbet

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Patientvejledning. Low FODMAP

Patientvejledning. Low FODMAP Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men

Læs mere

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte

Læs mere

Børn der skal hjerteopereres

Børn der skal hjerteopereres Foto og layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Børn der skal hjerteopereres Forældreinformation Århus Universitetshospital Skejby Center for Medfødte Hjertesygdomme cmh.skejby.dk

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb Patientinformation Nyopdaget Diabetes Patientforløb Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken SUKKERSYGE, DIABETES MELLITUS TYPE 1. Beskrivelsen omhandler den akutte indlæggelse på Børne- og ungeklinikken,

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

CF kontakten Juni 2015

CF kontakten Juni 2015 CF kontakten Juni 2015 CF teamet 15.6.2015 (eller det meste af det) Indhold Nyt fra CF centret /Hanne Vebert Olesen... 2 Centrets resultater 2014/Hanne Vebert Olesen... 4 Status på antioxidant behandling/oluf

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Kort eller lang reagensglasbehandling?

Kort eller lang reagensglasbehandling? Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tyktarm Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk. Indlægsseddel: Information til brugeren Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om Bartholins cyste,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere