STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007"

Transkript

1 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/ Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. 3 case stories og 3 emnecentrerede opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre lodtrækningsnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! 1

2 Multiple choice opgaver Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). 2

3 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, mandag d. 22/ Eksaminandens lodtrækningsnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden?.. JA NEJ Multiple choice besvarelse: opgave nr. A B C D E 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X 3

4 Multiple choice opgave Type 1 T1: 1. udgave; II: ; D 1. Ved HNPCC (hereditær non-polyposis coloncancer) hvilket udsagn er forkert A. Udgør ca. 3-6% af kolorektale cancere B. Er defineret ved Amsterdam-kriterierne C. Er associeret med øget risiko for udvikling af endometriekarcinom D. Sygdommen er autosomal recessiv arvelig E. Diagnosen kan understøttes af abnorm immunhistokemisk profil T1: 1. udgave II: 427; D 2. Hvilket af nævnte er ikke associeret med adenocarcinoma endometrii A. Østrogenbehandling efter overgangsalderen B. Fedme C. Tidlig menarche D. Lav social status E. Atypisk endometriehyperplasi T1: 2. udgave I: 208; C 3. Ved dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) er der sædvanligvis ikke A. Petekkier i hud B. Tromber i små blodkar C. Trombocytose D. Akut nyresvigt E. Blødningstendens T1: 1. udgave II: 115; 354; C 4. Benign hypertension er ikke karakteriseret af A. Øget risiko for myokardieinfarkt B. Arteriolehyalinisering C. Fibrinoid nekrose D. Aterosklerose E. Nefrosklerose T1: 1. udgave; II: 678; B 5. Subduralt hæmatom opstår oftest som følge af A. Bristet aneurisme B. Traume C. Hjernetumor D. Karanomali E. Hypertension T1: 1. udgave; II: ; E 6. Hvilken af følgende forandringer ved fibroadematose er forbundet med øget risiko for udvikling af mammakarcinom A. Cystedannelse B. Fibrose C. Radialt ar D. Skleroserende adenose E. Intet af ovennævnte 4

5 T1: 1. udgave; II: ; A 7. Ved colitis ulcerosa ses, i modsætning til Morbus Crohn, ikke så hyppigt A. Fistler B. Perforation C. Toksisk dilatation D. Pseudopolypose E. Overfladiske slimhindesår T1: 1. udgave; II: 291; E 8. Akut virushepatitis A efterfølges i de fleste tilfælde af A. Panacinær levernekrose B. Cirrose C. Hepatocellulært karcinom D. Kronisk hepatitis E. Ingen af ovennævnte T1: 1. udgave; II: 350; C 9. Hvilket af følgende udsagn om akut pyelonephritis er forkert A. Kan medføre papilnekrose B. Er associeret med diabetes mellitus C. Heler op uden fibrose D. Mikroskopisk ses intratubulære neutrofile granulocytter E. Kan kompliceres med pyonefrose T1: 1. udgave; II: ; D 10. Hvilken af følgende er den hyppigste spytkirteltumor? A. Adenoid cystisk karcinom B. Adenolymfom C. Mucoepidermoidt karcinom D. Pleomorft adenom E. Paragangliom Multiple choice opgave Type 2 T2: 1. udgave; II: 150; B 11. Hvilke(n) af følgende udsagn om larynxcancer er korrekte?: 1. Rygning er en risikofaktor. 2. Hyppigste karcinom er adenokarcinom. 3. Oftest lokaliseret til stemmelæberne. 4. Leukoplaki giver nedsat risiko for karcinom. T2: 2. udgave; I: ; 1. udgave;ii: 682; A 12. Hvilke(n) af disse tumorer er maligne?: 1. Glioblastom 2. Dysgerminom 3. Leiomyosarkom 4. Cystadenom 5

6 T2: 1. udgave; II: ; 299; 651; E 13. Hvilke(n) patologisk(e) tilstand(e) er associeret med alhokolisme? 1. Mallory-Weiss læsion. 2. Hepatocellulært karcinom. 3. Esophagus karcinom. 4. Wernicke-Korsakoffs syndrom T2: 2. udgave; I: ; C 14. Cancersygdom(me) med kraftig stigning i incidens hos danske kvinder 1. Cervix uteri karcinom 2. Malignt melanom 3. Ventrikelkarcinom 4. Lungekarcinom T2: 2. udgave; I: ; B 15. Følgende udtryk er rigtig(-t/-e) vedrørende type 1 diabetes mellitus 1. HLA association 2. Stærkere element af arv end for type 2 diabetes mellitus 3. Lymfocyt infiltration af Langerhanske øer forsvinder ved længere sygdomsvarighed 4. Aflejring af IAPP-amyolid i Langerhanske øer efter længere sygdomsvarighed T2: 1. udgave; II: ; D 16. Følgende udtryk er rigtig(-t/-e) vedrørende cøliaki 1. Associeret med B-celle marginalzonelymfom (MALT-lymfom) 2. Debuterer oftest ved puberteten 3. Hovedsymptomet er svære vandtynde diaréer 4. Der ses krypthypertrofi i slimhinden T2: 1. udgave; I: ; E 17. Hvilke(-n) mikroskopisk(-e) forandring(-er) ses ved steatohepatitis? 1. Hydropiske leverceller 2. Mallory legemer 3. Pericellulær fibrose 4. Zone 3 fibrose T2: 1. udgave; II: ; B 18. Følgende udtryk er rigtig(-t/-e) vedrørende myelodysplastisk syndrom (myelodysplasi) 1. Kan ses sekundært efter kemoterapi 2. Viser hyperviskositetsymptomer 3. Er en klonal stamcellesygdom 4. Ofte præsenterer sig med mediastinal tumor 6

7 T2: 1. udgave; II: ; D 19. Komplikation(-er) ved kronisk peptisk duodenalulcus 1. Megaloblastær anæmi 2. Cancerudvikling 3. Karcinoidsyndrom 4. Peritonitis T2: 1. udgave; II: 68; 193; A 20. Årsag(-er) til pulmonal hypertension 1. Multiple lungeembolier 2. Mitralstenose 3. Emfysem 4. Phæochromocytom Multiple choice opgave Type 3 T3: 1. udgave; I: 65-70; II: ; 451; A/E/B/A/D 21. Komplet mola hydatidosa. A. Human chorion gonadotropin. 22. Seminom. B. S-100-protein. 23. Malignt melanom. C. Leukocyt common antigen (CD45). 24. Koriokarcinom. D. Cytokeratin. 25. Prostatakarcinom E. Placental alkalisk fosfatase. 7

8 Kortsvarsopgaver Opgave 26: Case story (I alt 28 point) En 17 årig tidligere rask mand henvender sig til sin praktiserende læge med træthed, feber, svedtendens og synkesmerter. Lægen finder hævede lymfeknuder på halsen samt akut tonsillitis. Patienten har splenomegali og hepatomegali. Lægen ordinerer en blodprøve. 26a) Hvilket klinisk syndrom overvejer lægen? Hvilket agens er den hyppigste årsag til dette syndrom? (1 + 1 point) Klinisk syndrom: Infektiøs mononukleose Agens: Epstein-Barr virus infektion 26b) Nævn 3 maligne neoplasier som også er associeret med dette agens. (3 point) 1. malign neoplasi: Burkitt lymfom / Hodgkins lymfom / T-celle non-hodgkins lymfomer 2. malign neoplasi: Immundefekt lymfomer / primært CNS lymfom 3. malign neoplasi: Nasopharyngealt karcinom / andre hoved-hals karcinomer / ventrikelkarcinom Lægens diagnose bekræftes, og patienten er snart rask igen. Efter ca. 2 år uden symptomer henvender patienten sig til lægen igen med en hurtigt voksende proces på højre side af halsen. Denne er vokset til ca. 6 cm i diameter på under en uge. Han har ikke haft feber eller andre sygdomstegn forud for ovennævnte. Lægen finder stærkt forstørrede uømme lymfeknuder på højre side af halsen. Der er desuden ved røntgenundersøgelse af thorax fundet breddeforøgelse af mediastinum. Den øvrige objektive undersøgelse er normal. 26c) Nævn 2 non-neoplastiske, non-infektiøse mulige årsager til lymfeknudeforstørrelse på halsen hos denne patient. (2 point) Årsag 1: Bindevævssygdomme (flere, f.eks. reumatoid arthritis / SLE) Årsag 2: Sarcoidose / amyloidose (Dermatopatisk lymfadenopati, fremmed legemgranulomer) 26d) Lægen mistænker Hodgkins lymfom. Nævn 3 andre primære neoplasier i mediastinum som lægen vil overveje i differentialdiagnosen. (3 point) Neoplasi 1: Andre lymfomer (T-LB; DSB; mediastinal B-celle; etc.) Neoplasi 2: Germinalcelletumorer (teratom, seminom, embryonalt karcinom) Neoplasi 3: Tymom / mesenkymale tumorer 8

9 26e) Patienten henvises til sygehuset, og man beslutter at foretage en vævsbiopsi. Valget står mellem et finnålsaspirat og en excisionsbiopsi. Nævn fordele og ulemper ved et finnålsaspirat. (I alt 3 point) Fordele: Lille, hurtig, billig indgreb som kan foretages uden eller i lokalbedøvelse. Kan ofte afklare om det er en benign eller malign proces. Ulemper: Begrænset information. Arkitekturen ikke repræsenteret. Intet arkiv materiale til special undersøgelser) Excisionsbiopsi af lymfeknuden viser malign tumor og der foretages immunhistokemisk farvning. 26f) Beskriv kort (på højst 4 linier) princippet bag denne metode (4 point) Princippet: Immunhistokemiske metoder anvendes med specifikke mærkede antistoffer, som binder til antigener (targetmolekyler) in situ i vævssnit/celler. Antistof-antigen binding mærkes med farve/fluorescens, og visualiseres under mikroskopet, hvorefter targetcellens immunfenotype kan bestemmes. 26g) Immunfarvninger bekræfter den morfologiske diagnose Hodgkins lymfom. Hodgkins lymfomer inddeles i 2 hovedgrupper, hvoraf den ene underinddeles i 4 histologiske subtyper. Beskriv kort disse inddelinger. (2 + 4 point) To hovedgrupper: 1) Lymphocyte predominance Hodgkins lymfom 2) Klassisk Hodgkins lymfom Fire histologisk undertyper: 1) Lymfocyt-rig klassisk 2) Nodulær sklerose 3) Mixed cellularity 4) Lymfocyte depletion Ved undersøgelse inklusiv non-invasiv billeddiagnostik findes udelukkende tegn på sygdom i lymfeknuderne på halsen samt i mediastinum. En undersøgelse af knoglemarven er normal. 26h) Hodgkins lymfom kan ledsages af såkaldte B-symptomer. Nævn 3 typer B-symptomer. (3 point) B-symptomer: 1. Feber / svingende feber / Pel-Epstein feber 2. Nattesved 3. Vægttab; træthed; hudkløe (pruritus) 9

10 Patienten kommer til kontrol efter behandling med systemisk kombineret kemoterapi og findes rask uden erkendbar sygdom tilbage. Efter ca. 5 år uden symptomer henvender patienten sig igen med tiltagende træthed og svær urinvejs- samt luftvejsinfektion gennem de sidste 2 uger. På henvendelsesdagen får han en stor næseblødning. 26i) Nævn 2 mulige årsager til denne symptomatologi hos denne patient. (2 point) Årsag 1: Årsag 2: Recidiv af malignt lymfom med knoglemarvsfortrængning. Terapirelateret/kemoterapiforårsaget sekundær akut leukæmi (evt. MDS) Opgave 27: Emnecentreret essay Emne: Lungepatologi. (I alt 25 point) 27a) Hvad er et tuberkuloidt primærkompleks/ghon kompleks? (2 point) Kombination af perifært Ghon (primær) fokus subpleuralt i lungen med foci af tuberkuloide granulomer i de regionale lymfeknuder, hyppigst hilære lymfeknuder (sekundærfokus) 27b) Hvorledes påvises mykobakterier i histologiske/cytologiske prøver? (2 point) Ziehl-Neelsens reaktion; immunofluorescens (Rhodamin-auramin) 27c) Hvilken karakteristisk form for kronisk inflammation ses som respons på sekundær infektion med Mycobacterium tuberculosis? (1 point) Granulom / tuberkel 27d) Beskriv på højst 3 linier de morfologiske kendetegn ved denne respons. (2 point) Granulomet består af central, kaseøs nekrose, omgivet af palisaderende epitheliode histiocytter/makrofager, eventuelt Langhanske kæmpeceller, og lymfocytter. 27e) Hvor mange tilfælde af tuberkulose er der omtrent om året i Danmark? (1 point) Ca. 500 tilfælde per år i Danmark / relativ mange. 27f) Hvem får tuberkulose i Danmark? Angiv 4 højrisikogrupper (2 point) 1. Ældre; invandrer fra Afrika og Asien; smittekontaker; HIV-positive; 2. Alkoholiker; patienter med immunsuppression; pt. i kemoterapi; 3. Kræftpatienter;transplantationspatienter; diabetikere

11 27g) Hvor mange tilfælde af lungecancer er der ca. i Danmark om året? (1 point) > 3000 tilfælde årligt (bogen); 3500 nævnt ved forelæsning (KB, år 2000) 27h) Hvad er hyppigst i lungen, småcellet eller ikke småcellet karcinom? (1 point) Ikke småcellet karcinom 27i) Nævn 3 typer af ikke småcellet karcinom. (3 point) 1. Plano / adeno / storcellet / bronkioloalveolært karcinom; carcinoid j) Hvorledes defineres hamartom? (2 point) Hamartom er neoplasilignende forandring opbygget af celler/væv, som normalt forekommer i lokalisationen, men med forstyrret arkitektur 27k) Hvad er et rødt infarkt? (2 point) Et rødt infarkt er et infarkt (nekrose som følge af iskæmi) hvortil der stadigvæk er blodtilstrømning 27l) Hvornår kan det udvikles? (2 point) Organer med dobbelt blodforsyning (lever/lunge/tarm); efter trombeopløsning (reperfusionsinfarkt); ophør af venøs drænage med fortsat arterielt tilløb (torsion, tarm/testis/cyste) 27m) Nævn mindst 3 tilstande med lungefibrose. (3 point) 1. Idiopatisk lungefibrose (UIP, DIP); allergisk alveolitis; sarkoidose 2. Asbestose; lang tids KOL; silicose el. andre pneumoconioser 3. Følge efter ARDS / kollagenose (autoimmunsygdom); histiocytosis X 27n) Hvilken tilstand overvejer (dominerer) ved lungefibrose, obstruktion eller restriktion? (1 point) Restriktion (nedsat total lungekapacitet og nedsat respiratorisk volumen) 11

12 Opgave 28: Case story (I alt 24 point) En 38 årig kvinde henvender sig til egen læge, idet hun gennem et par måneder har haft udflåd og kontaktblødning. Ved gynækologisk undersøgelse findes et blødende område på portio. Ved vaginal exploration er uterus uøm, normal af størrelse og konsistens, og der er ingen udfyldninger. 28a) Nævn 3 hyppige årsager til cervixinflammation hos kvinder i fertil alder. (3 point) 1. Uspecifik cervicitis 2. Svamp (candida); chlamydia; trichomonas; HPV; herpes genitalis 3. Evt. andre veneriske sygdomme Lægen poder fra cervix og tager en biopsi fra kanten af det blødende område. Podningen er negativ. Biopsien viser karcinom. 28b) Nævn den hyppigste karcinomtype på cervix. (1 point) Planocellulært carcinoma 28c) Hvor mange tilfælde af invasivt karcinom i cervix uteri er der ca. i Danmark om året? (1 point) Ca. 600 tilfælde årligt (bogen); ca. 450 ifølge KB (år 2000); relativ hyppig 28d) Infektion med flere typer human papillom virus (HPV) øger risiko for udvikling af cervixcancer. Nævn 2 high risk typer. (2 point) 1. Typer 16 og 18 (evt. 31, 33, 35, 39, 45, 51, 52, 56, 58, 59) 2. 28e) Nævn 3 andre risikofaktorer og/eller kendte årsager til udvikling af cervixcancer, udover HPV. (3 point) 1. Tidlig sexuel debut/frekvent sexuel aktivitet/mange sexualpartnere 2. HIV infektion; 3. Cigaretrygning; partners seksualaktivitet Patienten havde 5 år tidligere fået taget et cervix afskrab, som viste prækancrøse forandringer. En biopsi fra cervix viste dysplasi. 28f) Nævn den hyppigste anatomiske lokalisation på cervix for prækancrøse forandringer. (1 point) Overgangszonen / Transformationszonen 12

13 28g) Definér epiteldysplasi. Beskriv kort (på højst 3 linier) de morfologiske forandringer ved epiteldysplasi. (2 + 3 point) Definition: Præmalign forandring i epitelet med cytologiske forandringer i malign retning, men uden invasion Forandringer: Cellernes lagdeling og orientering ændret; celletætheden øget; øget mitosetal; ændret kernestruktur med pleomorfi og hyperkromasi; tab af cytoplasmatisk differentiering; tab af modning i flerradede epiteltyper. 28h) Der er flere forskellige nomenklatursystemer for beskrivelse og gradering af præmaligne forandringer i cervix uteri. I Danmark anvendes ofte et system hvor de præmaligne forandringer inddeles i 4 grader. Nævn disse 4 grader, og beskriv de histologiske karakteristika ved hver læsion (højst to linier pr. læsion). (4 point) Grad 1: Navn: Grad 2: Navn: Grad 3: Navn: Grad 4: Navn: Let dysplasi Beskrivelse: Abnorme celler og forstyrret lagdeling i mindre end en tredjedel af epithelets tykkelse. Moderat dysplasi Beskrivelse: Abnorme celler og forstyrret lagdeling i mellem en og to tredjedele af epithelets tykkelse. Svær dysplasi Beskrivelse: Abnorme celler og forstyrret lagdeling i mere end to tredjedele af epithelets tykkelse; stadig får differentierede celler superficielt. Carcinoma in situ Beskrivelse: Abnorme celler og ophævet lagdeling i hele epithelet, uden invasion 28i) Patientens karcinom stadieinddeles, hvorefter hun behandles med et keglesnit (konisation). På grund af det efterfølgende mikroskopi svar skal hun have fjernet hele uterus. Hvorfor? (2 point) Stadiet er højere end forventet. Karcinomet er mere udbredt 28j) Der foretages således hysterektomi med fjernelse af de regionale lymfeknuder. Forklar hvorfor man fjerner disse og hvilke behandlingsmæssige konsekvenser det kan have. (2 point) For at undersøge om der er metastaser i dem. Hvis ja, skal patienten have efterbehandling. 13

14 Opgave 29: Emnecentreret essay Emne: Flere. (I alt 29 point) 29a) Definer følgende (på få linier): (10 point) 1. Hyperplasi: Vækst af organ eller organdel på grund af forøgelse af celletal 2. Apoptose: Kontrolleret selvmordsmekanism for elimination af individuelle celler der foregår i såvel normal som patologiske situationer (såkaldt programmeret celledød). 3. Neoplasia: Sygelig, autonom, irreversibel, tumoragtig vækst af celler, fortsættende efter ophør af udløsende stimulus (den normale vækstregulation unddrages). 4. Levercirrose: En diffus leveraffektion med dannelse af fibrøse septa der afsnører parenkymale regenerationsnoduli med irreversibel destruktion af leverens oprindelige morfologi. 5. Empyem: Pusansamling/purulent inflammation i et præformet hulrum 29b) Nævn 1 sen komplikation til myokardieinfarkt, som typisk først optræder efter flere uger (1 point) Aneurisme / Dresslers syndrom 29c) Nævn 3 tilstande associerede med ("medfører øget risiko for") trombose i hjertekamre (3 point) 1. Atrieflimren 2. Myokardieinfarkt 3. Hjerteaneurisme; endocarditis; SLE; marantic trombe 14

15 Nedenstående makroskopiske billede fra obduktion viser aorta ascendens (aortaklap nederst i billede) fra en 60 årig mand, der døde pludseligt med svære brystsmerter. 29d) Angiv diagnosen (2 point). Diagnosen: Aortadissektion 29e) Nævn 2 prædisponerende faktorer / sygdomme associeret med udvikling af denne tilstand (3 point) 1. Hypertension; aterosklerose; graviditet; trauma 2. Arvelige sygdomme (Marfan: Ehlers-Danlos; pseudoxanthoma elasticum; cystisk medianekrose) 29f) Angiv 2 mulige årsager til pludselig død ved denne tilstand (2 point) 1. Haemopericardium 2. Aortaruptur med blødning i pleura el. retroperitoneum / peritoneum; evt. arrytmier En 55 årig mand indlægges akut med hæmaturi og lændesmerter, ledsaget af symptomer fra flere organsystemer. Han har feber, vægttab, træthed, hovedpine, atralgier og abdominalsmerter. Der er forhøjet sænkningsreaktion, og hospitalslægen overvejer diagnosen vasculitis. 29g) Non-infektiøs vaskulitis opstår som en primær karsygdom eller som et ledsagefænomen i forskellige systemsygdomme. Primær vasculitis inddeles oftest i 3 15

16 hovedgrupper, afhængig af hvilke kartyper de enkelte sygdomme angriber. Angiv disse hovedgrupper (3 point) Hovedgruppe 1: Vasculitis i aorta og de store arterier Hovedgruppe 2: Vasculitis i de middelstore og små arterier Hovedgruppe 3: Vasculitis i små kar (evt. små arterier og arterioler) 29h) Nævn 3 forskellige primære, non-infektiøse vaskulitter. (3 point) 1. Kæmpecellearteritis; Takayasus arteritis; syfilitisk aortitis; Schönlein-Henoch 2. Polyarteritis nodosa; Kawasakis sygdom; Churg-Strauss; kutan leukocytoklastisk 3. Wegener s granulomatose; thrombangiitis obliterans; etc. 29i) Mistanken om vasculitis bekræftes, men patienten dør under udredning. Nedenfor vises et makroskopiske billede af nyre fra obduktion. Hvilken komplikation er tilstødt? (2 point) Diagnose: Nyreinfarkt Opgave 30: Case story (I alt 27 point) En 58 årig mand opsøger sin praktiserende læge, idet han har en lille mørkfarvet hudforandring på venstre underarm. Han er bange for at der er tale om hudkræft. 30a) Nævn i rækkefølge, efter hyppighed, de 2 hyppigste former for hudkræft i Danmark. (1 point for rækkefølge + 2 point for tumornavne) Hyppigste karcinomtype = Basocellulært karcinom 2. hyppigste karcinomtype = Planocellulært karcinom 16

17 Den praktiserende læge mener der er tale om en modermærke, men han er ikke sikker på at den er benign. Patienten beskriver nemlig flere suspekte symptomer, og der er flere objektive fund ved undersøgelsen af læsionen der foruroliger lægen. 30b) Nævn 4 symptomer og 4 objektive fund ved undersøgelse af et modermærke, som bør give mistanke om malignitet. (2 + 2 point) Symptomer: 1. Modermærke er nytilkommen og/el. vokser 2. Modermærke ændrer størrelse/form/farve 3. Modermærke klør/bløder/vil ikke hele 4. Objektive fund: 1. Modermærke vokser asymmetrisk 2. Modermærke vokser irregulært (kant) 3. Forekomst af forskellige farver/depigmentering 4. Diameter > 6 mm; inflammation (rødme) Den praktiserende læge henviser patienten til plastikkirurg. Plastikkirurgen biopterer modermærket, samt en lidt større pigmenteret hudforandring på ryggen, og sender dem til patologisk undersøgelse. 30c) Hvilken biopsitype anvender plastikkirurgen? Forklar (kort) hans valg. (1+ 1 point) Biopsitype: Forklaring: Excisionsbiopsi Hele læsionen skal fjernes, så tykkelsen kan måles. Modermærket viser sig at være et malignt melanom, mens den større hudforandring på ryggen er en benignt melanocytært nævus. 30d) Nævn 3 histologiske typer af benigne melanocytære nævi. (3 point) Type 1: Type 2: Type 3: Junction/intraepidermalt nævus; compound; intradermalt Evt. Spitz el. Blue 30e) Hvor mange tilfælde af invasivt malignt melanom er der ca. i Danmark om året? (1 point) Ca. 900 tilfælde årligt (bogen); ca. 950 ifølge KB (år 2000); hyppig 30f) Nævn 2 forskellige faktorer der øger risikoen for udvikling af malignt melanom. (2 point) Faktor 1: Sollys / solskoldning / solarier 17

18 Faktor 2: Familiær; dysplastisk nævus syndrom; stor kongenitte nævi 30g) Malignt melanom inddeles i 4 klinikopatologiske typer. Nævn de 4 typer. (4 point) Type 1: Type 2: Type 3: Type 4: Lentigo maligna melanom Superficielt spredende melanom Lentiginøst akralt melanom Nodulært melanoma 30h) Nævn 2 patoanatomiske faktorer som vil være af stor betydning ved vurdering af denne patients prognose. (2 point) Faktor 1. Er tumor lokaliseret, eller er der metastaser; lymfeknudestatus Faktor 2. Ved lokaliseret sygdom, hvad er tumors maksimale tykkelse; ulceration. På grundlag af den patoanatomiske undersøgelse af patientens maligne melanom, foretages sentinel lymfeknude diagnostik. 30i) Beskriv rationalet/baggrunden for sentinel lymfeknude diagnostik ved malignt melanom. (3 point) Lymfedrænagen fra et givet tumorområde føres primært til en enkelt eller flere lymfe- knuder, der betegnes som sentinel lymfeknuder (skildvagtslymfeknuder). Påvises ikke metastaser i skildvagtslymfeknuderne er risikoen for, at svulsten har spredt sig til an- dre lymfeknuder meget ringe, hvorved et større kirurgisk indgreb kan undgås (fjernelse af alle lymfeknuderne i aksillen. 30j) Beskriv kort den praktiske gennemførelse af denne specialdiagnostik ved malignt melanom (3 point) Der injiceres en radioaktiv tracer og farvestof i cikatriceområdet for den primære excisionsbiopsi som efterfølges af en lymfescintigrafi for at visualisere sentinellymfeknuderne præoperativt. Den radioaktive tracer bliver transporteret med lymfebanerne og ophobes i disse knuder. Under operation lokaliseres de radioaktive lymfeknuder ved gammadetektionsprobeundersøgelse. Lymfeknuderne fjernes til mikroskopi (med trinsnit og immunhistokemi). 18

19 Opgave 31: Emnecentreret essay med case story element Emne: Flere. (I alt 21 point) En 76 årig mand indlægges akut på medicinsk afdeling med træthed, vægttab, og knoglesmerter sv.t. columna lumbalis og costae. Ved klinisk undersøgelse findes svære ankelødemer. Patienten har nedsat nyrefunktion, og efter nefrologisk udredning stilles diagnosen nefrotisk syndrom. 31a) Definér nefrotisk syndrom. (4 point) Definition: Proteinuri med en døgnudskillelse på flere gram protein i urinen (typisk 5-10g/døgn, definitorisk >3,5g/døgn); der ses ødemer, hypoalbuminæmi, hyperlipidæmi og ofte hypertension. Undersøgelse af patientens blod viser pancytopeni, og der er en M-komponent i serum. Før patienten kan færdigudredes, falder han på afdelingen og pådrager sig en collum femoris fraktur. Røntgen viser multiple osteolytiske foci i flere knogler. Patienten overflyttes til ortopædkirurgisk regi og opereres. Tre dage efter operationen findes patienten livløs i sin seng. Nedenstående makroskopiske billede fra obduktionen viser opklippet aa. pulmonalis (pile). 31b) Angiv dødsårsagen (1 point) Dødsårsagen: Massiv central lungeemboli 31c) Nævn 3 vigtige risikofaktorer associeret med udvikling af denne tilstand (3 point) 1. Ældre, afkræftede, sengeliggende patienter 2. Operative indgreb, især ortopædkirurgisk / pelvis 3. Maligne tumorer, især i pelvis; AMI; mm. 19

20 Nedenstående makroskopiske billede fra obduktionen viser patientens kranium. 31d) Angiv diagnosen på knogleforandringerne. Hvilket sygdom er den mest sandsynlige tilgrundliggende årsag til disse forandringer? (2 + 2 point) Diagnose på forandringerne: Sandsynlig årsag: Kranium med multiple osteolytiske foci Myelomatose 31e) Nævn den sandsynlige årsag til nefrotisk syndrom hos denne patient. (2 point) Årsag til nefrotisk syndrom: Amyloidose i nyre; evt. myelomnefropati; (light chain disease) Beskriv kort for kolorektal cancer: 31f) Antal tilfælde pr. år i Danmark: Ca (2000 i colon); meget hyppig (1 point) 31g) Prædisponerende tilstande (angiv 3): (3 point) Tilstand 1: Kolorektale adenomer Tilstand 2: Arvelige sygdomme (HNPCC; FAP) Tilstand 3: Colitis ulcerosa 20

21 31h) Definition af Dukes stadium B: (2 point) Definition: Gennemvækst af tunica muscularis / tarmvæggen; uden spredning til lymfeknuder. 31i) 5 års overlevelse ved Dukes stadium A (ca. tal). (1 point) Overlevelse (Dukes A): ca. > 80% Samlet score: 179 point 21

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013 Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi

Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Generelle forhold Definition: maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller. : ca. 1600 pr.

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 3. juni 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og

Læs mere

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016 REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 21. januar 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Tirsdag den 16. august 2016

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Tirsdag den 16. august 2016 REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Tirsdag den 16. august 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016 Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 19. december 2016 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN De overordnede kompetencer i målbeskrivelsen danner basis for kompetencelisten, hvor der findes en detaljeret beskrivelse af den viden, de færdigheder og holdninger,

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Sp 1: 28 årig henvises akut med vaginalblødning. Urin-HCG er positiv. 6 ugers menostasi. B. Hvordan kan man komme diagnosen nærmere?

Sp 1: 28 årig henvises akut med vaginalblødning. Urin-HCG er positiv. 6 ugers menostasi. B. Hvordan kan man komme diagnosen nærmere? VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere