LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014"

Transkript

1 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret produktivitet. Slagtesvinene viser en reduktion i foderforbrug på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst og en stigning i daglig tilvækst på 15 gram. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OLE JESSEN UDGIVET: 9. JULI 2015 Dyregruppe: Fagområde: Svin Produktionsøkonomi Sammendrag Der er i 2014 indsamlet data fra AgroSoft og DLBR SvineIT i Danmark. Data er leveret af de lokale rådgivningscentre. Der indgår i alt 537 sobesætninger med i alt årssøer, 325 smågrisebesætninger med i alt 5,9 millioner producerede smågrise og 548 slagtesvinebesætninger med i alt 3,8 millioner producerede slagtesvin. Der er markant færre smågrisebesætninger i dette års landsgennemsnit. Se materiale og metode for yderligere detaljer herom. Resultaterne er opgjort som gennemsnit af besætninger. Sobesætningerne fravænnede i gennemsnit 30,6 grise pr. årsso, det er en fremgang på 0,6 grise i forhold til Den gennemsnitlige besætningsstørrelse var 707 årssøer og den totale pattegrisedødelighed var på 21,9 procent. 1

2 Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt grise pr. år. Reference foderudnyttelsen var 1,92 FEsv pr. kg tilvækst, svarende til en stigning på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst siden Reference daglige tilvækst var 441 gram, hvilket er uændret siden Dødeligheden var 2,9 procent. Den gennemsnitlige slagtesvinebesætning producerede grise årligt. Reference daglige tilvækst var 922 gram, en forbedring på 15 gram. Reference foderudnyttelsen var 2,74 FEsv pr. kg tilvækst, hvilket er en reduktion på 0,01 siden Døde og kasserede grise var 3,7 procent af producerede grise. Materiale og metode Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft i Danmark. Alle data er indberettet fra de lokale rådgivningscentre, som har stået for kvalitetssikringen, således at data er valide. Til forskel fra tidligere år er ca. 53 procent af data indberettet via en fælles rådgivningsdatabase, som hostes af Jysk IT. Programmet Herdcompare fra AgroSoft bruges til at udtrække data fra databasen. Besætningsdata i denne database kommer fra besætninger, som allerede bruger AgroSofts WinPig.Net eller besætninger med SvineIT eller WinSvin, som er konverteret til WinPig.Net for at kunne indgå i databasen. Konverteringen er lavet af de lokale rådgivningscentre. Læs mere om denne ændring i appendiks. Der er lidt færre besætninger i dette års landsgennemsnit, dog primært færre besætninger med smågrise. Dette skyldes en teknikalitet, som opstår i forbindelse med konvertering til WinPig.Net, som efterfølgende ikke er blevet rettet, inden data er uploadet til den fælles rådgivningsdatabase. Det store fald i antal smågrisebesætninger i landsgennemsnittet, er dermed ikke et udtryk for at der produceres markant færre smågrise i Danmark. Der er forskel på håndtering af spildfoderdage mellem DLBR SvineIT og AgroSoft. For at modvirke denne forskel er det seneste opgjorte kvartal fra AgroSoft udeladt. Det udeladte kvartal vil være 1. kvartal Data fra både AgroSoft og DLBR SvineIT dækker således over kalenderåret For alle dyrekategorier gælder, at besætninger, hvor status afviger mere end 5 procent, er udeladt. For slagtesvin indgår kun besætninger, hvor omregningsfaktor på 1,31 er anvendt (slagteprocent 76,3). 2

3 Tabel 1 giver en oversigt over de kvalitetskrav, der er anvendt ved udvælgelsen af egnede besætninger. For sobesætninger er der, udover de nævnte krav i tabel 1, foretaget kontrol af, hvorvidt der er logisk sammenhæng mellem forskellige nøgletal. Tabel 1. Oversigt over kvalitetskrav til data Specielt for foder- For alle opgørelser 1) opgørelser GENERELT Minimum antal dage indenfor perioden 150 SØER Maksimal fejlprocent søer + gylte 5 % FEsv + FEso pr. årsso SMÅGRISE Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt 5-15 kg Afgangsvægt kg FEsv pr. produceret gris FEsv pr. kg tilvækst SLAGTESVIN Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt kg Slagtevægt >60 kg FEsv pr. kg tilvækst Slagteprocent 76,3 % 1) For AgroSoft data er der yderligere krav om, at det senest opgjorte kvartal ikke medtages. Nøgletallene er beregnet som simple gennemsnit mellem besætninger, hvilket betyder at besætningernes størrelse ikke har indflydelse på beregningen af gennemsnitstallene. Døde og aflivede af årssøer I den sidste årrække er der afrapporteret procent døde og aflivede pr. årsso fra de besætninger, som anvender DLBR SvineIT. For besætninger, der anvender AgroSoft, er antallet af døde søer indrapporteret og på baggrund heraf beregnes procent døde og aflivede pr. årsso. Totaldødelighed For årene er total pattegrisedødelighed udregnet på besætningsniveau efter samme princip som angivet i [1], og derefter er der regnet et gennemsnit på tværs af alle besætninger. For de foregående år er total pattegrisedødelighed udregnet på baggrund af gennemsnitsværdierne af levendefødte, dødfødte og fravænnede pr. kuld. 3

4 Produktionsværdi For data fra slagtesvine- og smågrisebesætninger er der beregnet en teknisk produktionsværdi (PV). Denne er baseret på daglig tilvækst og foderudnyttelse. For slagtesvinebesætninger indgår også kødprocenten i beregningen. Alle priser er standardiserede priser, så besætninger kan sammenlignes. PV pr. gris PV pr. stiplads pr. år = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger = PV pr. gris (365 dage/antal foderdage pr. gris) staldudnyttelse I beregningen af produktionsværdi er der brugt følgende priser, som er baseret på gennemsnitspriser for året Grise på 7 kg: 221 kr. pr. gris, + 11,27 kr. pr. kg over 7 kg, 11,27 kr. pr. kg under 7 kg Grise på 30 kg: 377 kr. pr. gris, + 5,84 kr. pr. kg over 30 kg, 5,92 kr. pr. kg under 30 kg. Slagtesvin: 10,99 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling. Tillæg/fradrag på 13 øre pr. procentpoint kødprocenten afviger 61 %. Slagtesvinefoder: 1,68 kr. pr. FEsv Smågrisefoder: 2,26 kr. pr. FEsv Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris Staldudnyttelse: 95 % I tabel 3 og 4 er der i år anvendt 2014 priser på alle de foregående år, for at kunne beregnes indeks for de sidste 10 år. Dette medfører, at indeks samt produktionsværdi er ændret for de foregående år. Derfor kan disse ikke sammenlignes med de forudgående års notater om landsgennemsnittet. Resultater og diskussion I tabellerne 2, 3 og 4 vises de seneste 10 års gennemsnit af årssøjlerne for henholdsvis sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. I tabellerne 5, 6 og 7 vises opdeling i bedste 25 procent, midterste 50 procent og de dårligste 25 procent henholdsvis sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. P-rapporterne for søer Tabel 2 viser produktionsresultaterne for besætninger med sohold. Det kan ses, at fravænnede grise pr. årsso er 30,6, hvilket er en fremgang på 0,6 gris pr. årsso i forhold til 2013 [3]. Der indgår i alt 537 sobesætninger, som gennemsnitligt har 707 årssøer, i alt ca årssøer. Sodødelighed er i år baseret på 241 besætninger, hvilket er under halvt så mange besætninger som i sidste års landsgennemsnit. Procent døde og aflivede søer er i 2014 opgjort til 10,5 %. Dødeligheden for samtlige besætninger i 2013 var 10,0 %, og dette års tal svarer derfor til en stigning på 0,5 procentpoint [3], svarende til niveauet for 2011 og Dødeligheden er også registreret for de 4

5 resterende 296 sohold, men indgår ikke i opgørelsen pga. en teknikalitet ved konvertering af data og udtræk fra database. Se appendiks for detaljer omkring konvertering. De nationale tal for sodødelighed opgjort på baggrund af tal fra DAKA og Danmarks Statistik viser, at sodødeligheden i 2014 var 11,9 pct. Dvs. at dødeligheden er faldet fra 12,7 % i 2013 til 11,9 % i Udviklingen i de nationale tal er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks tal for landets husdyrbestand samt DAKA s opgørelser over antal søer leveret til destruktion [4]. Totalfødte pr. kuld er øget fra 17,1 til 17,3, mens levendefødte pr. kuld steg med 0,2 gris til 15,6 gris. Dødelighed frem til fravænning faldt 0,1 procentpoint til 13,6 procent. Der er ingen ændring i dødfødte pr. kuld. Samlet set medfører dette, at den totale pattegrisedødelighed er faldet fra 22,3 procent i 2013 til 21,9 procent i 2014, svarende til et fald på 0,4 procentpoint i totalpattegrisedødeligheden [3]. Reproduktionsresultaterne er ligeledes forbedret siden 2013, idet faringsprocenten var 0,6 procentpoint højere og antallet af spildfoderdage pr. kuld var 0,6 dage lavere pr. kuld i

6 Tabel 2. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer jun- okt Periode jun- okt okt- 06 okt- 07 okt- 05 okt- 06 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 24,3 23,7 23,5 23,9 23,5 23,9 24,7 23,6 22,3 22,3 Levendefødte pr. kuld, stk. 15,6 15,4 15,1 14,8 14,5 14,2 14,1 14,0 13,6 13,3 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 13,5 13,3 13,1 12,7 12,4 12,2 12,1 12,1 11,7 11,4 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,9 7,0 7,0 7,1 7,2 7,4 7,4 7,3 7,3 7,3 Døde indtil fravænning, % 13,6 13,7 13,7 13,9 14,2 14,0 13,9 13,8 14,3 14,2 Total pattegrise dødelighed, % 1) 21,9 22,3 22,4 23,0 23,6 24,2 23,9 23,4 23,5 24,0 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 13,6 14,2 14,1 13,8 14,2 14,9 15,3 14,8 15,7 15,5 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,8 5,9 5,9 6,0 5,9 5,6 5,6 5,1 6,0 5,9 Omløbere, % 5,9 6,5 6,1 6,1 6,4 6,6 6,9 6,4 7,6 7,6 Faringsprocent 87,2 86,6 87,0 87,3 86,7 86,4 86,0 86,7 85,0 84,8 Frav. grise pr. årsso, stk. 30,6 30,0 29,6 28,8 28,1 27,5 27,2 27,3 26,0 25,6 Kuld pr. årsso, stk. 2,26 2,25 2,26 2,26 2,26 2,25 2,24 2,25 2,23 2,24 1) Hvis udregnes som de foregående år på baggrund af gennemsnitsværdier bliver total pattegrisedødelighed henholdsvis 23,9 %, 23,5 %, 22,0 %, 22,2 % og 22,0 %. Fremgangen har for de fleste nøgletal i soholdet været stabile gennem de seneste 10 år. Figur 1 viser udviklingen i antal fravænnede grise pr. årsso set relativt til året oktober 2005 til oktober Generelt har den årlige fremgang for sobesætninger været stabil omkring 0,5-0,6 flere fravænnede grise pr. årsso. 6

7 Søer, fravænnede grise pr. årsso Figur 1. Effektivitetsfremgangen for søer. Gennemsnitstallene fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. P-rapporterne for smågrise Produktiviteten for smågrisene er stort set uændret for Det gennemsnitlige produktionsomfang er steget til smågrise pr. år. Daglig tilvækst er faldet med 2 gram, og en svagt reduceret indgang- og afgangsvægt har medført, at Reference daglig tilvækst er uændret. Foderforbrug pr. kg tilv. er steget til 1,93. Reference foderudnyttelse er ligeledes steget til 1,92 FE pr. kg tilvækst. Vægt ved indsættelse er faldet 0,1 kg, som sammen med en marginalt forringet foderudnyttelse medfører dette, at produktionsværdien pr. gris uændret. Produktionsværdien pr. stiplads er på grund af marginalt lavere tilvækst 2 kr. lavere end i Dødeligheden er fortsat uændret på 2,9 procent. 7

8 Tabel 3. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise Periode jun okt okt jun okt okt okt 05 okt 06 Antal besætninger Antal foderopgørelser Nøgletal Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), g1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,93 1,92 1,95 1,95 1,96 1,94 1,96 1,97 2,02 2,04 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst1) 1,92 1,91 1,94 1,94 1,94 1,92 1,94 1,94 2,00 2,03 Døde, % 2,9 2,9 2,9 2,9 2,8 2,6 2,6 2,7 3,1 3,6 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 7,0 7,1 7,1 7,2 7,3 7,5 7,4 7,6 7,3 7,3 Vægt pr. afgået gris, kg 30,9 31,0 30,6 31,1 31,4 31,4 31,7 32,8 31,7 31,4 PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 2) Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). For smågrise ses en svag reduktion i produktiviteten. Figur 2 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år. For smågrise ses stor fremgang de første tre år og derefter et stort set uændret niveau i produktiviteten i fire år. Dette års svage fald i produktiviteten er mindre end stigningen året før og produktiviteten er fortsat højere end perioden før Indførslen af et nyt referencepunkt i forhold til sidste år [3] medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau. 8

9 Smågrise, produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 2. Effektivitetsfremgangen smågrise. Gennemsnitstallene fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. P-rapporterne for slagtesvin For slagtesvin viser tabel 4, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse i opgørelsen er svin pr. år. Døde og antal kasserede er 3,7 procent. Reference foderudnyttelse er forbedret med 0,01 FEsv pr. kg tilvækst i forhold til året før. Samlet set medfører dette, at produktionsværdien pr. gris er steget med 7 indekspoint. Stigningen i produktionsværdi skyldes primært en øget tilvækst pr. produceret svin, samt en beskeden gevinst fra forbedret foderudnyttelse pr. kg tilvækst. Reference daglig tilvækst er 15 gram højere i forhold til året før. Sammen med en øget produktionsværdi pr. gris medfører dette at produktionsværdien pr. stiplads er steget 5 indekspoint. 9

10 Tabel 4. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin Periode jun- okt- okt jun- okt- okt okt- 05 okt- 06 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) DIVERSE OPLYSNINGER ,64 2,59 2,58 2,58 2,57 2,54 2,54 2,55 2,52 2,45 2,84 2,84 2,86 2,87 2,87 2,84 2,85 2,83 2,89 2,87 2,74 2,75 2,78 2,79 2,79 2,77 2,78 2,74 2,79 2,8 Vægt ved indsættelse, kg 31,2 31,7 31,5 31,7 31,9 31,9 32,3 33,0 33,3 32,9 Gns. slagtevægt, kg 84,4 82,7 81,8 81,6 82,3 81,4 80,9 82,3 82,8 80,4 Tilvækst pr. prod. svin, kg 79,3 76,6 75,7 75,1 76,0 74,7 73,8 74,9 75,2 72,4 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,2 60,2 60,4 60,4 60,2 60,2 60,3 60,4 60,3 60,3 SUNDHEDSFORHOLD Døde og kasserede, % 3,7 3,7 3,6 3,7 4,0 4,1 4,3 3,5 4,3 4,2 PRODUKTIONSVÆRDI (PV med 2014 priser) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning mellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 2) Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). Figur 3 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år for slagtesvin set relativt til året oktober 2005 til oktober Dette er et nyt referencepunkt i forhold til sidste år [3], og det medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau. Slagtesvin havde en relativ stor fremgang i perioden , en svag fremgang fra 2008 til 2012, og igen en stor fremgang fra 2012 til

11 Slagtesvin, produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 3. Effektivitetsfremgangen for slagtesvin. Gennemsnitstallene fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. Opdeling i effektivitetsniveau For at give overblik over fordelingen af besætninger, i forhold til effektivitetsniveau, angives i tabel 5 nøgletal for sohold sorteret efter fravænnede grise pr. årsso. De højest producerende 25 procent har over 32,0 fravænnet gris pr. årsso. De laveste 25 procent producerende har under 29,3 fravænnet gris pr. årsso. Forskellen mellem de højeste og de laveste 25 procent er 4,9 fravænnede grise pr. årsso, når der sammenlignes på medianen for fravænnede grise pr. årsso. Den totale pattegrisedødelighed hos de 25 procent bedste er, efter et uændret niveau sidste år, igen reduceret med 0,3 procentpoint til 19,6 procent. For de laveste 25 procent har reduceret den totale pattegrisedødelighed med 0,5 procentpoint. De højeste 25 procent af besætningerne har i gennemsnitligt 24 procent flere årssøer og fravænner i gennemsnit 50 procent flere grise pr. besætning end de laveste 25 procent af besætningerne, når man tager antallet af årssøer og antal fravænnede grise i betragtning. 11

12 Tabel 5. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter fravænnede grise pr. årsso Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2014 Gns. Fravænnede grise pr. årsso, stk. > 32,0 32,0 <=> 29,3 29,3 > Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 23,9 23,8 26,4 24,2 Levendefødte pr. kuld, stk. 16,2 15,7 15,0 15,6 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,6 1,7 1,7 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,4 13,6 12,6 13,5 Diegivningstid, dage 29,6 30,3 32,3 30,7 Vægt ved fravænning, kg 6,7 6,7 7,2 6,9 Døde indtil fravænning, % 11,5 13,4 16,0 13,6 Total pattegrisedødelighed, % 19,6 21,8 24,5 21,9 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 10,7 13,2 17,4 13,6 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,3 5,8 6,1 5,8 Omløbere, % 4,4 5,8 7,7 5,9 Faringsprocent 90,0 87,6 83,8 87,2 Fravænnede grise pr. årsso, stk. Median 33,0 30,8 28,1 30,8 Kuld pr. årsso, stk. 2,32 2,27 2,19 2,26 Tabel 6 viser nøgletal for smågrisebesætninger opdelt i tre grupper efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 procent har en produktionsværdi pr. stiplads, der er højere en 289 kr. De laveste 25 procent har en produktionsværdi pr. stiplads, der er lavere end 201 kr. Det kan ses, at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 procent er 194 kr. for medianen på produktionsværdi pr. stiplads. Det vil sige, at de højeste har mere end det dobbelte i produktionsværdi, forskellen er primært drevet af forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst og daglig tilvækst. Indførslen af 2014 prissæt har ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt, at sammenligne grupperne med de foregående års grupper. 12

13 Det bemærkes, at vægten ved indsættelse er 1,2 kg lavere hos de 25 procent højeste sammenlignet med de 25 procent laveste, hvorimod vægt ved afgang fortsat er højest for de 25 procent højeste. Tabel 6. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget) Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2014 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,76 1,92 2,11 1,93 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,76 1,92 2,1 1,92 Døde, % 2,4 3,0 3,1 2,9 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,6 6,7 7,8 7,0 Vægt pr. afgået gris, kg 31,2 30,9 30,6 30,9 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. I tabel 7 ses opdelingen af slagtesvinebesætninger i forhold til produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 procent har en produktionsværdi, der er højere end 639 kr. De laveste 25 procent har en produktionsværdi, der er lavere end 492 kr. Forskellen mellem de højeste og de laveste 25 procent er 254 kr. for medianen på produktionsværdi pr. stiplads. Forskellen er primært drevet af forskellen i foderforbrug pr. kg tilvækst og daglig tilvækst. Indførslen af 2014 prissæt har ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt, at sammenligne grupperne med de foregående års grupper. 13

14 Tabel 7. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget) Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2014 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,63 2,66 2,60 2,64 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,68 2,82 3,02 2,84 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 2,57 2,72 2,93 2,74 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 31,1 31,4 31,2 31,2 Gns. slagtevægt, kg 85,0 84,4 83,7 84,4 Tilvækst pr. prod. svin, kg 80,1 79,2 78,4 79,3 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,5 60,2 59,9 60,2 SUNDHEDSFORHOLD Kasserede, % 0,1 0,1 0,2 0,1 Døde, % 2,9 3,3 5,1 3,5 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 14

15 Sådan præsterer de højest ydende besætninger For at illustrere potentialet i danske sobesætninger er produktiviteten for de fem besætninger, som har det højeste antal fravænnede grise pr. årsso i datamaterialet, vist i tabel 8. Antallet af levendefødte grise pr. kuld var for den første besætning 18,0 pr. kuld, og for de fire øvrige besætninger lå antallet af levendefødte også højt sammenlignet de 25 procent besætninger med flest fravænnede grise pr. årsso. Det bemærkes desuden, at besætning 3 har en dødelighed i diegivningsperioden på beskedne 7,6 procent og en total pattegrisedødelighed på 12,4 procent inklusiv de dødfødte. Tabel 8. Udvalgte nøgletal fra fem sobesætninger med flest fravænnede grise pr. årsso Besætning FEsv + FEso pr. årsso lægs kuld, % 19,9 22,8 29,6 20,0 18 Levendefødte pr. kuld, stk. 18,0 17,5 16,9 17,0 16,8 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,5 1,8 0,9 1,9 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 16,1 15,5 15,6 15,2 14,8 Diegivningstid, dage 28,3 31,0 33,4 32,0 28 Vægt ved fravænning, kg 7,0 8,9 7,0 7,0 7,4 Døde indtil fravænning, % 10,8 11,3 7,6 10,6 12,1 Total pattegrisedødelighed, % 17,7 19,5 12,4 19,6 20,0 Omløbere, % 1,5 3,1 3,5 4,3 6,3 Faringsprocent 93,4 93,2 91,4 91,3 89,8 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 38,4 36,1 36,0 35,1 35 Døde og aflivede søer pr. årsso, % 4,7 5,8 6,3 6,3 6,1 Potentialet for danske smågrisebesætninger er vist i tabel 9, hvor de fem besætninger, som har den højeste produktionsværdi pr. stiplads, fremgår. Daglig tilvækst er for de højst ydende besætninger lavere end sidste år. Bemærk reference foderudnyttelse på under 1,5 i besætning 4. 15

16 Tabel 9. Udvalgte nøgletal fra 5 smågrisebesætninger med højt PV pr. stiplads Besætning Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), 1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,62 1,55 1,72 1,46 1,71 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv 1,59 1,57 1,75 1,49 1,66 pr. kg tilvækst, 1) Døde, % 1,2 2,2 2,6 3,1 1,2 Vægt ved indsættelse, kg 7,3 6,0 5,4 7,5 7,7 Vægt pr. afgået gris, kg 33,0 28,3 28,6 26,1 34,9 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. Potentialet i danske slagtesvinebesætninger er vist i tabel 10. De fem besætninger er udvalgt efter produktionsværdi pr. stiplads. Bemærk at den daglige tilvækst er gram i besætning 2, og at foderforbruget er 2,42 FEsv pr. kg tilvækst i besætning 1. Tabel 10. Udvalgte nøgletal fra 5 slagtesvinebesætninger med højt PV pr. stiplads Besætning Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,38 2,59 2,22 2,36 2,68 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,42 2,53 2,47 2,47 2,59 Referencefoderudnyttelse ( kg), 2,32 2,39 2,35 2,37 2,47 FEsv pr. kg tilvækst, 1) Vægt ved indsættelse, kg 28,2 33,6 32,7 29,9 30,4 Gns. slagtevægt, kg 86,7 85,8 85,0 85,5 86,8 Tilvækst pr. prod. svin, kg 85,4 78,7 78,7 82,1 83,3 Gns. kødprocent 60,4 60,7 61,9 60,7 60,2 Kasserede, % 0,0 0,0 0,1 0,5 0,0 Døde, % 3,2 2,8 3,2 3,6 2,5 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 16

17 Referencer [1] Vinther, J.; (2011): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1114, Videncenter for Svineproduktion. [2] Sloth, N. M.; Bertelsen, E.: (2007): Rapport over P-rapporternes resultater oktober Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion. [3] Vinther, J.; (2014): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1422, Videncenter for Svineproduktion. [4] Frandsen, C. K.; Udviklingen i sodødelighed tal fra DAKA Notat nr. 1522, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Data er leveret af AgriNord, Bornholms Svinerådgivning, Centrovice, Gefion, Jysk Landbrugsforening, KHL, LandboNord, LMO, Midtjysk Svinerådgivning, Patriotisk Selskab, Syddansk Svinerådgivning og SvineRådgivningen. /HET// 17

18 Appendiks De forrige år i landsgennemsnittet er data aflæst fra e-kontroller og valideret af rådgiverne. Data er herefter tastet i et regneark, og indsendt til Videncenter for Svineproduktion. En del af data til dette års landsgennemsnit bliver fortsat håndteret på denne vis. Som nævnt på side 2 er en del af data indrapporteret via en database, og Videncenter for Svineproduktion har efterfølgende lavet et udtræk af databasen til analyse i landsgennemsnittet. Udtrækket fra databasen er lavet med programmet Herdcompare fra AgroSoft. Programmet Herdcompare er indstillet til at lave et udtræk på besætninger i databasen for en periode bestående af statusdatoer, som lægger tættest muligt på 1. januar 2014 og 31. december Kravene til besætningerne er de samme som beskrevet i tabellen side 3. Besætninger i databasen er valideret af de lokale rådgivningscentre på samme vis, som de besætninger der er indsendt via regneark. Konvertering Besætninger, som ikke ved indrapportering fandtes i WinPig.Net, er blevet konverteret fra enten DLBR SvineIT eller AgroSoft WinSvin. Konverteringen er lavet af de lokale rådgivningscentre med et program fra AgroSoft. Konverteringen foregår automatisk og tager 5-15 minutter pr. besætning. AgroSoft har udarbejdet en vejledning til denne konvertering. Efter konvertering har rådgivningscentrene valideret data i WinPig.Net og har markeret, hvilke lokationer, som skal indgå i landsgennemsnittet. AgroSoft har udarbejdet en vejledning til de lokale rådgivningscentre i upload af data til databasen. Da landsgennemsnittet 2014 er første gang denne database bruges, er alle udtræk fra databasen sendt til godkendelse hos de lokale rådgivningscentre. Enkelte besætninger er på baggrund af den godkendelse, blevet taget ud af dette års landsgennemsnit. 18

19 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder

12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder Grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe Jens Korneliussen Jes Callesen Esben Skøtt Laue Skau Birgitte Mia Bendixen Niels Chr. Dørken Tommy Nielsen Henning Bang Steen S. Christensen Gorm Jessen Anders Christensen

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Hvad er et normalt sofoderforbrug? Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere