Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder nummer 3 September årgang River Hunt: Alone, 2004

2 Fra ensomhed til fællesskab Prædiken over Johs. 5,1-15. Morten Kvist. Hvad er det værste ved at være syg? Spørgsmålet kan lyde overflødigt, for det er oftest forbundet med smerte og besvær at være syg, og skulle det ikke tale for sig selv! Men både smerte og besvær opsøges ligefrem af mennesker, der vil bestige bjerge, sætte rekorder eller på anden måde præstere noget særligt. Det synes derfor ikke at være smerten og besværet i sig selv, der er det egentlige problem, selvom smerten kan være slem. Det værste kunne være udsigten til et kort liv, hvis sygdommen er til døden, eller en tilværelse begrænset af fattigdom, eller at skulle overvære sin egen eller sine nærmestes langsomme eller hurtige forfald. Vi ved, at det er slemt, men vi ved også, at det vil ske for os alle. Mange er gået forud for de levende, og de har levet med forfaldet, og mange er døde med fred. Det er et vilkår, og vilkår har vi en forbløffende evne til at indrette os på. Det synes derfor ikke at være de mange begrænsninger, som en sygdom kan lægge på et menneske, eller døden i sig selv, som er det værste ved at være syg. Twitchtic: Maleri af en ensom mand Udenfor fællesskabet Det værste er, at man lukkes ude af det almindelige, menneskelige fællesskab og er udenfor den daglige udveksling af alting. Man kan ikke på samme måde byde ind og være med eller tage imod og være med. Begge dele er nødvendigt; den syge tager mest imod og endda kan det være afmålt som pleje eller særlige hensyn. Det værste ved sygdom, dødelig eller ej, er, at man holdes udenfor livet og er tilskuer; man er tvunget ud i randen af tilværelsens strøm. Den syge ved Bethesda dam Det får vi et ekstremt eksempel på i dag med den syge ved Bethesda dam. Jesus nærmer sig et af disse mennesker, som pga. sygdom er udenfor alting. Denne mand har ikke fælles- 2

3 skab med nogen, og det er netop, hvad Jesus genopretter for ham. Manden føres tilbage til det almindelige liv, som leves i fællesskab med andre. Vejen er langt fra enkel at gå, og undervejs afsløres det, hvor snævre og hårde almindelige fælleskaber kan være, og hvor hårdt vi alligevel har brug for at være med. Selve helbredelsen af manden er som et fingerknips. Jesus gør det bare, efter at have spurgt ham, om han vil være rask. Dette fingerknips skal vi ikke hæfte os for meget ved. Der findes som bekendt mennesker med evner og indsigter, som rækker langt ud over det normale, og et sådant menneske har Jesus uden tvivl været. Vi kan ikke vide, hvorfor Jesus først spørger, om manden vil være rask. Men af mandens svar kan vi høre, at han end ikke som syg har en eneste at være sammen med. De andre syge, som også ligger og venter på, at vandet skal komme i oprør, er hans konkurrenter. De har end ikke lavet en patientforening, hvor man i det mindste kan være fælles om at være syg. Han er så ensom som nogen, og man kan godt få en mistanke om, at han har taget så meget skade af de 38 år, at han slet ikke kan finde ud af sin ensomhed. Det ser man jo af og til hos syge mennesker. De forpupper sig i deres sygdom, hvor de kan få opmærksomhed eller være beskyttede mod de mange krav, som et almindeligt liv er fyldt med. Hvorfor slår han ikke bare til, da Jesus spørger, om han vil være rask? Fra ensomhed til ensomhed til Da manden rejser sig, tager sin båre og går, sker der vigtige og interessante ting. Han spadserer så at sige ud af sin ensomhed som syg blandt de syge og lige lukt ind i en anden. Han bliver straks udelukket fra det almindelige jødiske fællesskab af farisæerne, fordi han bærer rundt på sin båre på en sabbat. Jødernes fællesskab byggede på loven og profeterne og på templets status i folket. Farisæerne lagde stor vægt på sabbatsbudet og var altså parate til at ekskludere, ja slå ned på dem, der kunne tænkes at krænke dette bud. Havde denne mand troet, at han nu uden videre kunne tage del i det almindelige liv igen og være en del af fællesskabet, så tog han fejl. Han er ikke med, bare fordi han er blevet rask. Han må først gøre sig fortjent til at træde ind i det fælles liv igen, ser det ud til, hvilket han gør, da han går tilbage til jøderne, for at fortælle, hvem der har helbredt ham på en sabbat. Det gør han formodentlig ikke, for at skade Jesus, men fordi det ser ud til at være en måde at komme tilbage i fælleskabet på. Han ønsker begribeligvis ikke at stå udenfor. Der har han været i 38 år. Nu er han helbredt, først til sin egen store forskrækkelse, nu til sin glædelige overraskelse, og så er opgaven at finde en vej ind i menneskenes verden igen. Det er vel også, hvad Jesus har helbredt ham til? 3

4 Tung ensomhed er en risiko normalt fællesskab Ja, det er, men undervejs skal vi altså belæres om, hvad fællesskab er, at det altid udelukker nogen, om det så er et fælleskab blandt syge, og at man ikke uden videre har adgang til menneskelige fællesskaber, når man først har været udenfor. Jesus sætter denne mand i stand til to gange at få mulighed for at indtræde igen. Først da han helbreder ham, siden da han belærer ham om ikke at synde mere: Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre. Det vil sige: Du skal opføre dig ordentligt, hold sabbatsbudet og gør som alle de andre, så du ikke bliver ensom blandt de raske og normale, for det er værre end blandt de syge, hvor man har en forklaring på (eller en undskyldning for) at være udenfor. Da manden tilsyneladende ikke er kommet tilbage i fællesskabet med sin helbredelse farisæerne har lige dømt ham ude, så fortæller Jesus ham, hvad han skal gøre: Han skal holde budene. Det er vejen tilbage. Ikke at holde dem er vejen til ny eksklusion. Sådan fungerer nemlig ethvert menneskeligt fællesskab, og denne mand har sit nye liv i at være med. Her er hans mulighed. Hvad Jesus gjorde Vi skal hæfte os ved to ting. For det første at Jesus ved denne lejlighed ikke polemiserer mod sabbatsbudet og især farisæernes nidkære krav om overholdelse af det. Det er ikke ved denne lejlighed, vi skal høre, at sabbatten er til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbatten. Grunden er, at den helbredte fra Bethesda dam har brug for at være med i det almindelige liv; det er hans frelse, og den frelse Jesus er kommet for at give ham. Livets mulighed for denne mand er ikke at høre, at farisæerne misbruger sabbatsbudet, men at han selv skal overholde det, fordi han først og fremmest har brug for fællesskab med alle de andre, eller med hvem han kan få det. Han kan ikke længere leve alene, hvad enten han førhen ønskede at være beskyttet af sygdommen eller ej, ja han kan ganske enkelt ikke længere klare sig alene. Bare det forhold at han nu selv 4

5 skal skaffe sig til dagen og vejen, gør det umuligt. Det andet vi skal hæfte os ved er, at Jesus hjælper manden tilbage i fællesskabet ved selv at træde endnu længere udenfor. Han kunne godt have sagt: Følg mig og bliv discipel ligesom de andre, men han vidste, at fællesskabet mellem ham og disciplene var af en anden slags end andre fællesskaber, og at han selv i virkeligheden var på vej ud af det. Jesu må ud, han må ofre sig, for at de andre kan holde sammen. For at de skal lære at holde sammen til døden, må Jesus dø; han skal vise, hvordan man er trofast til døden endda uden at blive forstået. Han må vise, hvordan den ny ånd, hans egen ånd, Helligånden, som skal bære det nye fællesskab, kan bære gennem ild og vand og død. Det har været og vil fortsat blive en hård skole for disciplene, og denne hårde skole er ikke for en mand, som har været syg i 38 år. Disciplene skal lære at give afkald. De skal lære at miste. De skal lære deres egne svagheder og svigt at kende. De skal lære at modtage alt fra Gud, at de er redskaber for hans vilje, gennemstrømmelige rør for hans ånd. Disciplene skal på den måde gennemleve en eksemplarisk historie, altså gennemspille en almindelig menneskelig udvikling blot i større skala, for at blive udlært til at bringe denne ånd rundt i verden. Hvad den helbredte lærte Alt dette har den helbredte mand nu lært, hvis han ellers herefter ved, Palma il Giovane: ukendt titel hvorhen han skal rette sin taknemmelighed; hvis han ellers husker, at vel har man brug for at leve i fællesskab med andre mennesker, men end ikke det bedste fællesskab kan definere et menneske fuldt ud, det vil i dette tilfælde sige frelse; hvis han ellers husker, at menneskelige fællesskaber altid ekskluderer nogen, at man skal kunne træde ud af dem, når de lukker sig om sig selv, og man skal kunne træde ind i dem, når man vil følge reglerne; hvis han ellers holder fast i, at han lever sit liv, alene og sammen med andre, ved at føres af Guds ånd og handle derfra. Hvis han af hjertet har lært dette, så forbliver han en sand discipel af Jesu ånd og tro mod sine egne erfaringer, og så vil han ikke blot have en historie at fortælle, men også nogen at fortælle den til. Amen 5

6 Om vielse af homoseksuelle Lad det være sagt straks: Jeg hører til dem, der mener, at man skulle have reserveret ordet ægteskab til forholdet mellem mand og kvinde. Min begrundelse er ikke i første række teologisk, altså funderet i f.eks. Bibelen eller folkekirkens bekendelsesskrifter, selvom skabelsesberetningen taler om at være skabt i Guds billede som mand og kvinde, og at dette er bestemmende for, hvad et ægteskab er. Min begrundelse har heller intet at gøre med, at homoseksuelle ikke skulle have samme juridiske rettigheder som andre eller anden form for modvilje mod homoseksuelle forhold. Jeg mener som flertallet af biskopperne skriver i en kronik (JP d ), at det er folkekirkens opgave at hjælpe homoseksuelle par til at leve sammen i troskab og kærlighed ved at lyse Guds velsignelse over deres samliv ved en kirkelig handling efter et autoriseret ritual,. Kristendommen har altså både et opbyggende, beskyttende og formanende ord at sige ind i den særlige situation, som det homoseksuelle par befinder sig i, hvor det særlige både er ritualets gennemførelse, altså højtiden, og den omstændighed, at parret er to af samme køn, for forholdet er et andet end et ægteskab. Min begrundelse for at fastholde den traditionelle betydning af ordet ægteskab er, at man slører forholdet mellem regel og undtagelse, altså blander det almindelige og det særlige sammen. Det medfører, at ligestilling, som er den egentlige begrundelse for det nye ritual, i dette tilfælde bliver til ensliggørelse. Homoseksualitet er ikke normsættende Et homoseksuelt forhold kan af naturlige grunde ikke være normsættende for et samfund. Selvom homoseksualitet heldigvis er helt anderledes accepteret end førhen, vil der altid være tale om en afvigelse fra det almindelige, som kommer til udtryk i den måde flertallet lever på. Vi ved i dag, at homoseksualitet hverken er en karakterbrist eller en sygdom, men en biologisk disposition. Muligvis spiller opdragelsen også en rolle. Der er altså ikke tale om et valg. Denne viden kan ikke siddes overhørig, og blandt andet derfor er homoseksualitet ikke et problem i det moderne samfund. Normalitet Det forandrer dog ikke ved, at den demokratiske stat er funderet på og udtrykker flertallets normer. Lad os kalde det normalitet. Ethvert samfund må udmønte en forestilling om normalitet, dvs. hvad det almene vel er 6

7 rodfæstet i. Vi kalder det også for kultur. Hvis ikke kan samfundet ikke opretholde sig selv. Ægteskabet som norm Tager vi ægteskabet mellem en mand og en kvinde som eksempel på det normale eller den normale ordning af kønsforholdet, så vil et meget selvbevidst (og måske også konservativt) samfund forsøge at beskytte ægteskabet som netop norm; det er at beskytte en bærepille i samfundet. Det første og vigtigste fællesskab bliver derved kernefamilien, hvor en definerende funktion er at drage omsorg for børnene og lade både mand og kvinde opdrage dem. Man lever i ægteskab, og ægteskabet er veldefineret med klare krav til parterne, ligeværdighed og arbejdsdeling f.eks., juraen er klar og indrettet derefter. Et sådant samfund udtrykker en klar forestilling om normalitet, dvs. bærende normer er tydelige og selvfølgelige. Er det tilfældet, er der tilsvarende tale om et moralsk stærkt og selvbevidst samfund. Staten er ikke neutral En stat kan ikke være neutral og følgelig heller ikke moralsk indifferent. Det viser sig ved, at den giver plads til noget og forbyder andet, at den med incitamenter forsøger at regulere borgernes adfærd m.m. Det er her aldeles afgørende, at vi i Danmark har en frisindet stat, der giver god plads til og endog understøtter ganske små mindretal. Det hører til vores frihedsforståelse. Der er og skal altså være god plads til homoseksualitet. Det er ligestilling forstået som ligeværdighed og juridisk ligeberettigelse. Ved at gøre et homoseksuelt forhold til et ægteskab, vil man imidlertid ikke stå ved, at homoseksualitet er en undtagelse fra ægteskabets norm. Det er i mine øjne ensliggørelse; det skal helst være det samme, men er forskelligt, skønt det kan ligne. Forskellen er først og fremmest, at ægteskabet som norm tydeligt udtrykker mandligt og kvindeligt i forhold til børnene, at forskellen på mandligt og kvindeligt i temmelig høj grad er resistent overfor grundlæggende forandringer. Derfor vil det normale være, at staten understøtter en opdragelse legemliggjort af begge køn. Med plads til undtagelser. Man kan føje til, at staten nødvendigvis må understøtte ægteskabet som et forhold mellem mand og kvinde, fordi børnenes hele habitus har betydning for statens fundering og økonomiske formåen. Staten har ikke samme interesse i, om et homoseksuelt forhold består eller ej. Jeg er naturligvis på det rene med, at en del ægteskaber indgås i en alder, hvor der ikke kan komme børn ud af det. I andre fravælges børn, eller de udebliver. Det forandrer dog ikke ved, at ægteskabet som bærende norm i samfundet altid vil have børnenes tarv som et aldeles afgørende perspektiv, og at dette er definerende for, hvad et ægteskab er, uanset om der kommer 7

8 børn eller ej. Eksempelvis får løftet om troskab større eksistentiel tyngde, når det angår børn, hvad det normalt gør; denne tyngde smitter af på opfattelsen af alle ægteskaber, også hvor der ingen børn er. Den kan måske også smitte af på homoseksuelle forhold, men det vil formodentlig være vanskeligere, fordi børn almindeligvis ikke indgår i billedet af et sådant forhold. En vigtig dimension mangler da i givet fald. Jeg er også på det rene med, at forestillingen om det normale ikke er statisk, men dynamisk. Hvad der var normalt engang, er det ikke længere. Det gælder også ægteskabet, som har forandret sig meget gennem de sidste par hundrede år. Et aspekt af denne dynamik, ligestillingen, har nu udvirket, at man også skal omfatte homovielser. Er det rigtigt eller ej? Eller var alle bedre tjent med, at ægteskabet mellem mand og kvinde er normen i en stat, der giver god plads til det, der ikke falder indenfor normen. Respekt for forskelligheden Jeg mener altså, at det rigtige ville have været at benævne forholdene, sådan som både natur og historie lægger op til: At de to forhold ikke er ganske ens. Forskellene kan synes små, men kan ikke tales væk (jf. skabelsesberetningen). Og hverken vores kultur eller stat har nogen vanskeligheder med at rumme og beskytte forskellen. Jo stærkere bevidsthed om, hvad det normale, ledende og bærende er, jo bedre er der plads til minoriteter vel at mærke i et demokratisk samfund med en frisindet stat. Det nye ritual Der er nu taget en beslutning om, at begge slags forhold skal kaldes ægteskab, og otte af biskopperne har udarbejdet et ritual, som vil blive autoriseret af dronningen. I ritualet for indgåelse af ægteskab for to af samme køn bruges betegnelsen ægtefælle i tilspørgsel og erklæring i stedet for ægtemand og ægtehustru. Ordet ægteskab forekommer ikke, og det gør det næsten heller ikke i det nuværende. De to ritualer ligner hinanden meget, men skabelsesberetningens ord om at ville leve sammen som mand og kvinde kan ikke klinge med som forudsætning. Det forvirrer: Er homoseksuelle ikke skabt i Guds billede som alle andre? Det er de. De er som alle andre mennesker Guds skabninger, men om de er hhv. mænd og kvinder kan være svært at afgøre. Lige præcis dét er ikke helt tydeligt, men skabtheden, at de er til som mennesker i kraft af Guds kærlige vilje og for andre menneskers skyld, er der ikke ændret noget ved; parret falder blot ved siden af den relation, der hedder ægteskab. Det slører, at ægteskabet eller livet som ægtefæller mellem mand og kvinde har en urgrund, som fortaber sig i skabelsens dyb. Det er altså ikke uproblematisk, at skabelsesberetningen ikke kan klinge med, og at dens ord bliver 8

9 upassende, ja fornærmende ved en homovielse. De homoseksuelle har en anden relation, hvortil der kunne findes et andet ritual. Hvad gør vi? Vil vi i Herning og Gjellerup valgmenigheder stille vore kirker til rådighed for vielse af homoseksuelle? Et andet ritual, som tydeligere respekterer forskellen, og som jeg kunne ønske mig, kommer ikke, så vi skal beslutte på baggrund af det, som er autoriseret. Der er derfor yderligere tre ting at føje til: Jeg kunne som præst blot beslutte det ene eller det andet, men det rigtigste er at drøfte sagen i menighedens fælleskab. For det andet må sagen ikke splitte vore menigheder. For det tredje kan det kan være klogt at lade det komme an på en prøve. Er det forbundet med en uovervindelig kejtethed at foretage eller medvirke ved en homovielse? Eller er der ingen modstand af nogen art? Jeg har været med som kirkegænger ved indgåelse af registreret partnerskab, og det voldte ingen problemer. Min egen stillingtagen, som har haft en lang og tøvende vej, er nu, hvor ritualet foreligger, at jeg ikke vil modsætte mig at foretage vielse af homoseksuelle. Det kan synes ejendommeligt på baggrund af ovenstående, men er snarere udtryk for den spænding, som situationen rummer; en spænding, som man kun prøvende kan komme ud af. Herning ultimo juni 2012 Morten Kvist Ovenstående har på min foranledning været drøftet i begge bestyrelser. Det har ikke givet anledning til nævneværdig uenighed. Jeg vil herefter ikke modsætte mig vielse af homoseksuelle. MK Morgensang i Hammerum Den første onsdag i oktober og november kl er der morgensang i Hammerum Kirke sammen med konfirmanderne og børnene fra indskolingen på friskolen. Meningen er at lære børnene at være tilstede i et kirkerum og gøre dem fortrolige med salmer og fortællinger. Alle er velkomne MK 9

10 Kirke og kirkegård i Hammerum Nu er vort nye og flotte redskabshus taget i brug, og vi vil gerne sige alle jer, der har givet en stor hånd med i projektet, en særlig tak. Det har længe været tiltrængt, så slå vejen omkring og se, hvor godt det pynter! Et gavebeløb har desuden gjort det muligt for os at få flyttet vandtilførslen om bag redskabshuset, så der nu er en god vaskeplads her. De investeringer vi har gjort i år, og som var nødvendige, inklusiv maskinparken, må siges at være en sikring af driften på kirkegården på langt sigt. Vore dygtige medarbejdere har selvfølgelig bidraget med arbejdet, og Gert Andersen og vores praktikant Birthe Andersen nåede her i tørvejret at slibe og male kirkevinduerne mod syd, hvilket også var yderst nødvendigt. Karen Marie Holm 10

11 Allehelgen Mange er efterhånden opmærksomme på, at Allehelgen officielt bruges som anledning til at mindes de døde, og mange er samtidig blevet inspireret af rejser rundt omkring i verden til at indføre nye skikke ved gravene f.eks. i form af lys på allehelgensdag. Allehelgensdag har været fejret siden 800-tallet i den vesterlandske kirke og var egentlig en festdag for de helgener, der ikke havde tilknytning til andre dage. Selvom opgøret med helgendyrkelsen var meget konsekvent med reformationen, overlevede allehelgensdag, men med et andet indhold. Der kunne ikke længere være tale om, at helgener skulle gå i forbøn for de døde. De døde skulle mindes og æres, som dem, der var gået forud for de levende, både i verden og hos Gud. I dag kan der være grund til at gøre opmærksom på, at de døde spiller en rolle i de levendes liv, og at Allehelgen er en god anledning til at finde ud af hvilken. Også i Herning og Gjellerup valgmenigheder yder vi vore døde en særlig opmærksomhed på denne dag. Det sker ved, at navnene på dem, der er døde siden Allehelgen 2011, vil blive læst op. MK Højskoledage i februar Vintermødet, som tidligere hed Midtjysk menighedsmøde, og som strækker sig tilbage til 1919, skiftede sidste år navn til højskoledage og rykkede hen i marts måned. For ikke at kollidere med møderne i Herning Kirkehøjskole flyttes højskoledagene tilbage til det gamle tidspunkt, dvs. d februar. Vi bevarer den korte form fra sidste år. Den fungerede godt, og vi tror, den er holdbar. Højskoledagene vil byde på inspirerende foredrag, sang og samvær, som vi kender det. Nærmere program følger. MK 11

12 Kalender: Tirsdag d. 9. oktober kl : Fælles sangaften på Hammerum Efterskole Kend din salmebog med organist Elena Mogensen og præst Morten Kvist. Kendskabet til den danske salmeskat, både gamle og nye salmer, svinder ind. Vi vil derfor genoplive nogle af klassikerne med korte introduktioner og først og fremmest sang. Og vi skal lære nye salmer, som har bevist en vis bæredygtighed. Alle er velkomne! Torsdag d. 11. oktober kl : Aften for konfirmandforældre på Hammerum Efterskole Konfirmandforældrene inviteres uden konfirmander til en aften om konfirmandundervisning og konfirmation. Jeg vil fortælle om konfirmationens oprindelse, om principperne for undervisningen og selve konfirmationen. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål. Valgmenigheden byder på kaffe og brød. Torsdag d. 25. oktober kl : Syng dansk Syng sammen på Herning Friskole Den dag synges der danske sange over det ganske land. Efterhånden er det blevet en tradition, at Herning Valgmenighed på Syng Dansk dagen sidste torsdag i oktober har fokus på højskolesangen og dermed på højskolesangbogen. Hos os er omdrejningspunktet: Syng sammen, og Agnete Hastrup Pedersen vil guide os gennem aftenen. Søndag d. 28. oktober: De grundtvigske valgmenigheder i Midt- og Vestjyllands fælles efterårsmøde i Holstebro Kl : Gudstjeneste i Holstebro Valgmenighedskirke v/peter Hedegaard Kl : Middag i Skolegade 32 Kl : Foredrag v/ Signe Paludan, Lemvig. Emnet er: Skæbnebegrebet i Karen Blixens fortælling, Babettes Gæstebud Kl : Kaffe herunder fastlæggelse af næste års efterårsmøde Kl : Fællessang i kirken, hvor vi også skal høre, hvad vores nye orgel kan. Pris for deltagelse i hele arrangementet er kr. 200,00. Tilmelding til præsten eller en af de to formænd senest d. 17. oktober. Onsdag d. 31. oktober kl : Foredrag på Herning Friskole Madvejleder, underviser m.m. Lise Fauerschou Hastrup, Gl. Ry om sund kosts betydning for indlæring m.m. Som noget nyt arrangeres mødet i fællesskab af Herning Friskole, Her- 12

13 nings Valgmenigheds Skovbørnehave og Herning Valgmenighed. Mandag d. 5. november kl : Koncert med Vestjysk Koncertkor i Herning Valgmenighedskirke Få en unik koncertoplevelse, når Vestjysk Koncertkor, sammen med solister fra Den jyske Sangskole, giver koncert med et særdeles varieret program, der favner bredt i musikhistorien. Bl.a. Joseph Haydn: Kleine Orgelmesse, Mendelssohn-Bartholdy: Ave Maria med otte-stemmig kor. Entre: kr Torsdag d. 15. november kl : Foredrag på Herning Friskole Frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsen fortæller om indtryk fra et besøg i Pakistan hos Pakistans Kirke. Mandag d. 26. november kl : Opstart på studiekredsen i litteratur på Herning Friskole Studiekredsen er for alle, der sammen med andre har lyst til at dele litterær viden og begejstring. Følgende bøger vil i den kommende sæson indgå i studiekredsen: november 2012 Jonas T. Bengtsson: Et eventyr februar 2013 Julian Barnes: Når noget slutter marts 2013 Karl Ove Knausgaard: Min kamp - bind 5 eller bind 6. Hvilket af de to bind udmeldes senere. Er du interesseret i at være medspiller i studiekredsen, der afvikles efter samme koncept som tidligere, så meld dig til på: jepsen.laura@gmail.com eller kontakt mig på tlf Laura Jepsen Søndag d. 2. december: Kirkefrokost i Hammerum Efter gudstjenesten mødes vi til en god frokost på Fri- og Efterskolen. Her kan vi, under lunere forhold, fortsætte samtalen på kirketrappen og synge nogle af vore dejlige adventssalmer. Voksne: 50,- kr. inkl. en øl eller vand. Børn: Gratis. Alle er velkomne. Søndag d. 9. december kl : Familiegudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke Gudstjenesten er lagt an på børn og forældre med fortælling og kendte salmer. Alle er velkomne. Mandag d. 10. december kl : Julekoncert i Herning Valgmenighedskirke med MidtVest Pigekor Medvirkende MidtVest Pigekor akkompagneret af Euni Ko Dey under ledelse af Dorte Bille. Koret synger advents- og julemusik fra mange tidsaldre, fra forskellige lande. Koncertens tema er hyrdernes forundring og glæde over miraklet i Betlehem og stjernerne, der lyste over dem. 13

14 En række af korets sangere vil bidrage med solist- og ensembleindslag. Dorte Bille Torsdag d. 13. december kl : Fælles Adventsmøde på Herning Friskole Vi tager adventstiden bogstaveligt ved at forberede os på julen med salmer og sange, historier og andet, som hører tiden til. NB! Ring til formand Karen Marie Holm (tlf.: eller ), hvis du har brug for kørelejlighed. Eftermiddagen arrangeres af Karen Marie Holm, Hans Jørn Hansen, Lis Haubjerg og Morten Kvist. Alle er velkomne. Søndag d. 16. december kl : Karolinekoret i Hammerum kirke Karolinekoret vil, som vanligt, synge julen ind sammen med os, og vi glæder os til en stemningsfuld optakt til julen, og håber, at mange vil komme for at lytte og synge med. Der vil efterfølgende være en kop kaffe/the i kirke og våbenhus, hvor vi nu kan rykke os sammen. Entre: Frivillig donation. Torsdag d. 20. december kl : Julekoncert med Vocal Pleasure i Herning Valgmenighedskirke Læs programmet på vores hjemmeside. Søndag d. 6. januar kl : Hellig Tre Kongers aften i Hammerum Aftenen begynder med en kort, familievenlig gudstjeneste, hvorefter vi går over på Hammerum Efterskole og fortsætter med sang, leg og konkurrencer. Aftenen er tilrettelagt med henblik på konfirmanderne og deres familier, men alle er velkomne og aftenen er gratis. MK Litterær onsdag i det nye år Jeg vil over en række onsdage først i det nye år gennemgå romanen Alt hvad jeg er af den australske forfatter Anna Funder (bosiddende i New York). Datoerne vil blive lagt fast senest i forbindelse med udarbejdelsen af det næste kirkeblad. MK Kalenderen opdateres løbende på Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside Redaktionen Morten Kvist (ansh.) hgv@post.tele.dk Karen Marie Holm karenmarie@holm.mail.dk Laura Jepsen jepsen.laura@gmail.com Karna Søgaard karna.soegaard@gmail.com Lis Bareuther lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk 14

15 H.U.F.H. s vinterprogram Mandag d. 8. oktober kl på Herning Friskole: Denne aften vil Michael Helmuth, kunstnerisk leder på Team Teatret i Herning, fortælle om sit liv og sin baggrund. Han har kaldt sit foredrag At være født i brændpunktet af dansk kultur. Mandag d. 29. oktober kl på Herning Friskole: Foredrag ved Birgitte Graakjær Hjort, cand.theol, ph.d. og sognepræst ved Christianskirken i Århus: Det meningsfulde liv. Mandag d. 3. december kl : Gudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke og efterfølgende den traditionelle julebanko og fællessang på Herning Friskole. Mandag d. 7. januar kl på Herning Friskole: En aften, hvor fire unge mennesker vil tage os med på en rejse dybt ind i de nordøstgrønlandske fjorde. Mandag d. 28. januar kl på Herning Friskole: En politikeraften - næsten uden politik - med Kristian Thulesen Dahl, MF. Mandag d. 4. marts kl på Herning Friskole: Foredrag ved Ole Toftdahl, forstander på Ry Højskole: Grundtvig var muligvis på epo. Mandag d. 15. april kl på Herning Friskole: H.U.F.H. s generalforsamling. Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej Lis Bareuther (næstformand), Nørregade Niels Andersen (kasserer), Helstrupvej 58, Snejbjerg Pia Brændgaard (sekretær), Løvbakkevej Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Karna Søgaard (næstformand/sekretær), Linåvænget 5, 7451 Sunds Jørgen Lynggaard Pedersen (kasserer), Øster Allé 26, Hammerum Lena Bøgelund Vestergaard, L.V. Bircks Vej 14, Hammerum Ole B. Hansen, Sønderkær 50, Gjellerup Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Sekretærhjælp: Birgitte Christensen, Norgesvej Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Havemand: Carl Agesen, Korsørvej Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: 15

16 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr Gudstjenester Herning: Hammerum: 7. oktober kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye 14. oktober kl kl oktober kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye 28. oktober Ingen (Fælles efterårsmøde i Holstebro, se kalender) 4. november kl Allehelgen kl Allehelgen (kirkekaffe) 11. november kl kl november kl kl november kl (kirkekaffe) kl december kl kl (kirkefrokost) 3. december kl (fælles m. H.U.F.H., se kalender) 9. december kl familiegudstjeneste Fælles m. Herning 16. december kl kl (kirkekaffe) 23. december kl kl Juleaften kl kl Juledag kl kl juledag Fælles m. Hammerum kl Nytårsdag kl Fælles m. Herning 6. januar Fælles m. Hammerum kl Hellig tre Konger (se kalender) NB! Bemærk at gudstjenesterne fremover forbliver uændrede året igennem, med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. Se endvidere: Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.