FOREBYGGELSE OG. Vejen til nye gode vaner. Evaluering af projektet Gentofte 7 år yngre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSE OG. Vejen til nye gode vaner. Evaluering af projektet Gentofte 7 år yngre"

Transkript

1 FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E Vejen til nye gode vaner Evaluering af projektet Gentofte 7 år yngre

2 Kolofon Udarbejdet af: Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune, 2012 Yderligere information: Forebyggelseschef, Torben H.D. Petersen Tlf Vejen til nye gode vaner Evaluering 2

3 Indhold Forord 4 Læsevejledning 5 Resumé 6 1 Hoved konklusioner og anbefalinger 8 2 Baggrund 18 Diabetes i vækst 19 Definitioner og teoretisk grundlag 20 3 Metode 24 Introduktion til Gentofte 7 år yngre 25 Forløbsbeskrivelse 27 Evalueringsbeskrivelse 29 4 Vejen til livsstilsændringer 36 En teoretisk planlægningsmodel Stages of Change 37 Opmærksomhed 38 Beslutningen 44 Nye gode vaner 49 Rammen for forløbet 61 Fastholdelse - fra projekt til livsstil 62 5 Sundhedseffekter 66 Gode resultater i forhold til flere sundhedsparametre 67 Sundhedskategorier 68 Forord Gentofte 7 år yngre var et kommunalt kvalitetsudviklingsprojekt, der havde til hensigt at reducere forekomsten af diabetes type 2 hos voksne mænd og kvinder. Kommunerne har til opgave at forebygge, sygdom blandt borgerne, og at sikre at sygdom ikke udvikler sig jf. Sundhedslovens 119. Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune vedtog i 2011 at sætte fokus på en række sundhedsfremmende tiltag under kommunens sundhedspolitik. Herunder en indsats i forhold til forebyggelse af type 2 diabetes. I Gentofte Kommune forventes det, at ca borgere er i risikogruppen for at udvikle type 2 diabetes. Oftest opdages sygdommen først, når der er opstået følgesygdomme i form af alvorlige problemer med bl.a. hjerte, øjne og nyrer. Formålet med Gentofte 7 år yngre var blandt andet at give den enkelte deltager viden om, hvordan levevilkår og livsstil påvirker helbredet, da det ikke kun handler om at forebygge sygdom, men at skabe viden om, hvordan man får et bedre liv. Et stort finsk forskningsprojekt blev inspirationskilde til Gentofte 7 år yngre, men det finske studie strakte sig over lang tid og var økonomiske dyrt. Forebyggelse og Sundhedsfremme skabte igennem innovation og brugerinvolvering et kvalitetsudviklingsprojekt med brug af langt færre økonomiske og menneskelige ressourcer. Der var en stor interesse for projektet, der på kort tid fik 150 tilmeldinger fra borgere og medarbejdere i Gentofte Kommune. De sundhedsmæssige resultater ved Gentofte 7 år yngre viser, at forebyggende initiativer i forbindelse med diabetes type 2 kan anbefales både ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv og i forbindelse med forbedring af den generelle sundhedstilstand hos borgere, der er i risikogruppen for at få type 2 diabetes. De sundhedsmæssige effekter af Gentofte 7 år yngre er blandt andet at: 123 deltagere tilsammen tabte 344 kg i kropsvægt og blev 406 kropsår yngre på de 3 måneder 33% af deltagerne befandt sig ved start i en højrisikogruppe for en alvorlig sygdom. Ved projektets afslutning havde ca. 80% af deltagerne bevæget sig væk fra højrisikogruppen 75% af deltagerne har udtrykt, at projektet har været med til at ændre deres generelle helbred til det bedre 82% af deltagerne er mere fysisk aktive nu end før deres deltagelse i projektet 48% spiser sundere nu end før deres deltagelse i projektet. Forebyggelse og Sundhedsfremme anbefaler på baggrund af de gode resultater, at der iværksættes et lignende tiltag gerne i samarbejde med en klinisk forskningsenhed. En stor tak til de samarbejdsvillige borgere og medarbejdere i Gentofte Kommune og til vore dygtige samarbejdspartnere Running 26, Steno Center for Sundhedsfremme, Metropol Ernæring og Sundhed, SundhedsDoktor, COWI og den lokale diabetesforening. 6 Sundhedsøkonomi 72 En god investering 73 7 Litteraturliste

4 Læsevejledning Rapporten består af 6 kapitler foruden forord, læsevejledning og resumé. I kapitel 1 opridses evalueringens hovedkonklusioner, anbefalinger og perspektiver. I kapitel 2 beskrives baggrunden for indsatsen, projektets sundhedspædagogiske ramme og definitioner af prædiabetes og diabetes. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af projektets metode. Her redegøres for formål, planlægning og organisering af forløbet. Evalueringens formål, metode, datagrundlag og dilemmaer præsenteres ligeledes her. I kapitel 4 gennemgås fire trin på vejen mod nye gode vaner. De fire trin er beskrevet med inspiration fra Stages of Change-modellen og har overskrifterne: Opmærksomhed, Beslutning, Nye gode vaner og Fastholdelse fra projekt til livsstil. For hvert trin gennemgås de sundhedspædagogiske tilgange, der ligger til grund for projektets intervention, ligesom de konkrete elementer i interventionen beskrives. På bagrund af projektets resultater og deltagernes tilbagemeldinger vurderes interventionens virkning og effekt på deltagernes adfærd. I kapitel 5 sættes fokus på de sundhedsmæssige effekter af interventionen. Kapitel 6 indeholder en analyse af de potentielle økonomiske besparelser, et projekt som Gentofte 7 år yngre kan føre med sig i form af reducerede udgifter til behandling af sygdom. Resumé Gentofte 7 år yngre er et kvalitetsudviklingsprojekt, der tager udgangspunkt i kendt viden om sund kost og motion, som effektive midler til forebyggelse af livsstilssygdomme. Målgruppen er borgere og medarbejdere i Gentofte Kommune med risiko for at udvikle diabetes og andre livsstilssygdomme. Overordnet viser evalueringen, at projektet er en succes. Deltagernes tilbagemeldinger er positive, de sundhedsmæssige resultater er særdeles gode, erfaringerne er mange og gennemførelsesprocenten er høj. I alt 123 ud af de 150 tilmeldte deltagere gennemførte forløbet. Gentofte 7 år yngre er lykkedes med at tilrettelægge et forløb tilpasset den kommunale kontekst i Gentofte Kommune. På trods af projektets komprimerede form er der opnået positive resultater både i forhold til den enkeltes livskvalitet og helbred her og nu og i forhold til deltagernes risiko for at udvikle diabetes og andre livsstilssygdomme på sigt. Ca. 80 % af de allermest udsatte deltagere har ved projektets afslutning bevæget sig væk fra højrisikogruppen. Den samme gruppe har i gennemsnit reduceret deres BodyAge med 4,7 år. Der er ligeledes blevet genereret brugbare erfaringer i forhold til organiseringen af forebyggelsesinitiativer, anvendelsen af forskellige motiverende elementer og offentligt-privatfrivilligt samarbejde. 5 6

5 Hoved konklusioner og anbefalinger Den positive udvikling betyder, at deltagerne bevæger sig væk fra risikogruppen for at udvikle diabetes og andre livsstilssygdomme 7 8

6 Er succeskriterierne opnået? Nedbringe deltagernes BodyAge med 7 år Deltagernes gennemsnitlige BodyAge var ved den første BodyAge-måling 59,1 år og ved den anden 55,8 år. Deltagerne har således opnået en gennemsnitlig reduktion på 3,3 år. Deltagere med størst risiko for at udvikle en livsstilssygdom har i gennemsnit opnået en reduktion i deres BodyAge på 4,7 år. Øge deltagernes selvvurderede trivsel med 20 % I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse vurderer 23 % af deltagerne, at de har mere energi til at gennemføre, det de har lyst til efter projektets afslutning, end de havde før. 1/3 af deltagerne har fået et større mentalt overskud, og omtrent 10 % sover mere og lever mindre stresset nu, end de gjorde før projektstart. Ligeledes oplever tre ud af fire deltagere at deres helbred har ændret sig til det Deltagerne bevæger sig væk fra risikogruppen for at udvikle diabetes og andre livsstilssygdomme Der kan aflæses en klar og positiv udvikling fra første til anden BodyAgemåling på alle de målte sundhedsparametre. Denne positive udvikling betyder, at deltagerne bevæger sig væk fra risikogruppen for at udvikle diabetes og andre livsstilssygdomme. Min. 40 % af deltagerne er fortsat fysisk aktive i december 2012 I det afsluttende spørgeskema svarer 90 % af deltagerne ja, når de bliver spurgt, om de tror, at de kan fastholde deres nye motionsvaner det næste år. Hvorvidt deltagerne reelt formår at fastholde de livsstilsændringer, de har påbegyndt, vides ikke i skrivende stund. Primo 2013 vil der blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der skal kaste lys over deltagernes trivsel og sundhed, og hvorvidt de nye gode vaner er blevet fastholdt. Bred rekrutteringsstrategi betyder stor tilstrømning og sammensatte hold Rekrutteringsproceduren har haft en afgørende funktion i at identificere og nå den rigtige målgruppe. Rekrutteringen til Gentofte 7 år yngre er foregået gennem en bred markedsføringsstrategi og forholdsvis løse inklusionskriterier. Dette har betydet en stor tilstrømning, men også at deltagergruppen blev relativt uhomogen. Flertallet roser projektet og særligt Running26, der varetog træningen for at tage individuelle hensyn. Enkelte deltagere føler dog, at de enten ikke er blevet presset tilstrækkeligt eller modsat, at de er blevet presset for meget. Deltagerne blev inkluderet i projektet, hvis de kunne svare ja til 3 af nedenstående 6 spørgsmål 1. 1 Forenklet spørgeskema, der læner sig op ad en test, der er udarbejdet af Steno Diabetes Center og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, og som bl.a. findes på netdoktor.dk. Det vurderes på baggrund af disse inklusionskriterier, fysiske test og observationer, at en stor del af deltagerne befandt sig i højrisikogruppen for at udvikle livsstilssygdomme. Undersøgelser viser, at de, der befinder i den højeste risikogruppe for at udvikle livsstilssygdomme, samtidig er dem, der flytter sig mest i interventioner og forebyggelsestilbud. I Gentofte7 år yngre er det da også tydeligt, at de, der havde den dårligste sundhedstilstand ved projektets start, også er dem, der har rykket sig mest i forhold til forskellige sundhedsparametre. På baggrund af denne viden og den store tilstrømning til projektet vurderes det, at projektet kunne have rekrutteret endnu flere deltagere fra højrisikogruppen ved strammere inklusionskriterier. bedre efter deres deltagelse i Gentofte 7 år yngre. Tabel 1.1. Inklusionsspørgsmål 1. Er du ældre end 40 år? 2. Har du tidligere haft sukkersyge, som forsvandt igen? 3. Har eller havde dine forældre eller søskende sukkersyge eller hjerte-kar sygdomme? 4. Har du nogensinde fået at vide, at du har forhøjet blodtryk? 5. Har du en BMI over 25? 6. Motionerer du mindre end de anbefalede 30 minutter om dagen (er let forpustet, svedig, forhøjet puls)? 9 10

7 Ændrede sundhedsvaner gennem biofeedback, handleerfaringer og visioner Der findes begrænset viden, men et væld af teorier om hvorfor mennesker ændrer sundhedsadfærd. Derfor er der fortsat behov for at undersøge dette og afprøve sundhedspædagogiske teorier i nye sammenhænge. I Gentofte 7 år yngre afprøves flere sundhedspædagogiske tilgange for at støtte, motivere og fastholde deltagerne. Deltagernes tilbagemeldinger viser, at BodyAge-målingerne, forpligtelsen til fællesskabet ved de fælles motionsaktiviteter og fastsættelse af egne mål og ambitioner har haft den største effekt for deltagernes etablering af nye gode vaner. Biologisk feedback Det at få en konkret udmelding om sundhedsstatus før og efter interventionen via BodyAge-målingen virker i høj grad motiverende for deltagerne. Flere deltagere angiver negative målinger ved første BodyAge, som vigtig drivkraft til etablering af nye gode vaner. Ønsket om at forbedre sig fra den første til anden måling er ligeledes en vigtig motivationsfaktor for mange. Handleerfaringer Erfaringer med bevægelse har stor betydning for deltagernes motionsniveau. Derfor er det anbefalingen, at projekter, der ønsker at øge deltagernes fysiske aktivitet, tilbyder deltagerne praktiske øvelser og ikke kun teoretisk indsigt. Fastsættelse af egne mål Ved at deltagerne sætter egne mål for ændringer i sundhedsadfærd sikres, at målene opleves som relevante og realistiske i forhold til deltagernes egen hverdag. Fastsættelse af egne mål har medvirket til deltagernes fastholdelse i projektet og i ny sundhedsadfærd. Det anbefales på denne baggrund, at deltagerne i fremtidige sundhedsprojekter inddrages i så høj grad som muligt. Det gælder i forhold til fastsættelse af egne mål. Det gælder også i andre faser af projektet, da dette fremmer deltagernes engagement i egen udvikling af de nytillærte adfærdsændringer. Desuden skaber inddragelse egerskab til projektet. Oplevelse af succes og positive fysiske og mentale forandringer Deltagerne oplever i høj grad, at projektet har haft en positiv indflydelse på deres helbred og livskvalitet. Oplevelsen af en forandring til det bedre gør, at deltagerne nærer et stærkt ønske om at fastholde de livsstilsændringer projektet har medført. Offenligt-privat samarbejde I Gentofte 7 år yngre har Gentofte Kommune samarbejdet med en række private aktører. De private samarbejdspartnere har i projektet stået for motionsaktiviteterne, kostvejledning, vejledning i forbindelse med BodyAge-målingen og gennemgang af den enkelte deltagers resultater af denne måling, samt coaching. Samarbejdet har fungeret upåklageligt, og det har styrket projektets kvalitet at inddrage ekspertise udefra. Erfaringsudvekslingsmøder på tværs af de private aktører, med Forebyggelse og Sundhedsfremme som bindeled, har bidraget positivt til videndeling, sammenhæng og en tydelig retning mod målet. Et samarbejde med den lokale diabetesforening i Gentofte Kommune har medvirket til en kvalificering af projektets intervention. Foreningen har bl.a. delt viden og erfaringer med de tilknyttede kostvejledere og hjulpet med rekruttering til projektet. Professionelle aktører Det er afgørende at have fokus på kvaliteten af de forskellige elementer i indsatsen. En af de vigtigste garanter for kvalitet er dygtige, engagerede og professionelle aktører. Deltagernes tilfredshed afhænger i høj grad af deres oplevelse af disses professionalisme, erfaring og personlige stil. I Gentofte 7 år yngre har deltagerne generelt fremhævet projektets professionelle tilgang som medvirkede til, at de er lykkedes med livsstilsændringerne. Rammen for forløbet Rammen omkring forløbet har betydning for deltagernes oplevelse og deltagelse. Gentofte 7 år yngre blev gennemført i oktober, november og december 2011, hvor vejret ofte var koldt og vådt, samtidigt med at det blev mørkere. Når aktiviteter, som i dette projekt, foregår udendørs, har vejr, vindforhold og mørke stor betydning. Mange deltagere havde hellere set, at projektet var lagt i forårs- eller sommermånederne, da det havde gjort det lettere at komme ud af døren og påbegynde de gode vaner. det er vigtigt at være opmærksom på, at man i projekter af denne art, der ligger i efterårs- og vintermånederne, skal gøre en ekstra indsats for at motivere og fastholde deltagere. Dette har Gentofte 7 år yngre haft succes med gennem sms er og mails at opfordre deltagerne til at møde op på trods af regn og slud. Desuden har deltagende medarbejdere fra Forebyggelse og Sundhedsfremme fungeret som motiverende rollemodeller

8 Forebyggelse og Sundhedsfremme som fast samlingspunkt Det brede samarbejde i Gentofte 7 år yngre har betydet, at deltagerne har mødt mange forskellige aktører. Forebyggelse og Sundhedsfremme har forsøgt at åbne dørene og lade adressen på Emmasvej være rammen for langt de fleste af møderne mellem deltagerne og de professionelle. Det var ønsket, at denne genkendelige setting skulle fungere som et trygt og fast samlingspunkt for deltagerne. Sundhedsmæssige effekter Ved at se på deltagernes sundhedstilstand før og efter deltagelse i projektet blev det klart, at deltagerne havde rykket sig betragteligt på flere parametre. Således var deltagerne i gennemsnit blevet 2,8 kg lettere, de havde mindsket deres taljemål med 2,7 cm og deres BodyAge med 3,3 år. Tilsammen havde de 123 deltagere, der gennemførte forløbet, tabt 344 kg kropsvægt, og de var blevet 405,9 kropsår yngre. I afsnittet om sundhedseffekter beskrives en kategorisering af sundhed beregnet på en række elementer, såsom blodtryk, kondition, BMI, taljemål, muskelstyrke mv. Ved projektets start befandt 29 % af deltagerne sig i den sundhedskategori, med højest risiko for, at udvikle en alvorlig hjertesygdom og dø som følge heraf indenfor 10 år. Efter projektet er dette tal faldet til 6 %. På samme måde har de øvrige deltagere bevæget sig i en positiv retning, og flertallet befandt sig efter projekts afslutning i en bedre sundhedskategori, end da de startede. Økonomiske gevinster Den sundhedsøkonomiske analyse viser, at udgifterne til projektet er indtjent efter en årrække grundet undgåede eller udskudte sygdomstilfælde blandt borgere i Gentofte Kommune forudsat at deltagerne fastholder deres nye sunde livsstil. Projektet vil således på længere sigt være en god investering for kommunen. Analysen tager udgangspunkt i litteraturstudier og påviste effekter i andre lignende projekter, da de faktiske besparelser af Gentofte 7 år yngre først kan opgøres på et senere tidspunkt. Tidligere studier viser, at 41 % af prædiabetikerne udvikler diabetes inden for 3,5 år. Samtidig viser opgørelsen, at en borger med diabetes koster samfundet kr. årligt, hvoraf 47 % finansieres af kommunerne. De potentielle gevinster udgør sammenlagt godt kr. årligt for deltagere, med bopæl i kommunen, der undgår at udvikle diabetes. Det svarer til ca kr. pr. deltager pr. år. Der er i beregningen ikke indregnet de gevinster, der kan opnås ved undgåede sygedage og reduktionen i andre sygdomme end type 2 diabetes, ligesom en øget trivsel og livskvalitet ikke er blevet prissat. Perspektiver I denne evaluering gennemgår vi erfaringer, virkninger og barrierer i forhold til det konkrete projekt Gentofte 7 år yngre. Virkningen af de forskellige elementer i projektet vil afhænge af den kontekst, de bliver udført i, de aktører der samarbejdes med og af deltagersammensætningen. Meget af den viden og de erfaringer, projektet har genereret, kan dog bruges i bredere sammenhæng og kan med mindre tilpasninger overføres til andre kommuner og andre projekter også projekter der ikke nødvendigvis har fokus på kost og motion. I evalueringen vurderes, hvilke sundhedspædagogiske virkemidler, der virker motiverende, støttende og fastholdende - en viden der ligeledes kan overføres til andre sammenhænge. Fx vil måling af fysiologiske funktioner let kunne bruges som motivationsmiddel i andre sammenhænge, ligesom inddragelse af deltagernes egne erfaringer og visioner kan bredes ud til andre sundhedsfremmende og forebyggende projekter. Efter projektets afslutning har der været gennemført et perspektivmøde, hvor repræsentanter fra relevante opgaveområder i Gentofte Kommune samt Running26 og SundhedsDoktor deltog. På mødet blev projektets resultater diskuteret og perspektiveret, og der blev formuleret idéer til det fremtidige forebyggelsesarbejde i Gentofte Kommune. Følgende perspektivpunkter er udarbejdet med udgangspunkt i resultaterne fra ovenstående møde og de konkrete anbefalinger fra deltagerne i projektet

9 Målgruppe Det er generelt vigtigt at forholde sig til hvilken målgruppe, der ønskes, da det kræver en særlig rekrutteringsindsats for hver målgruppe Ved at tage udgangspunkt i borgere, der allerede har kontakt til kommunen, kan (en del af) den ønskede målgruppe tilbydes deltagelse Det bør undersøges, om der allerede eksisterer borgerfællesskaber (eller medarbejderfællesskaber), som kan anvendes. Fx skoler, jobcenter, foreninger, frivillige grupper, egen læge etc. Tidsplan En kommende indsats bør følge et årshjul og have faste starttidspunkter Elementer En kommende indsats bør indeholde elementer af motion, kostvejledning, før- og eftertest, adgang til et fællesskab, coaching eller vejledning, der kan bidrage til en øget selvindsigt og forståelse for egne handlemønstre og handlemuligheder Forankring Et opgaveområde eller en enhed i kommunen bør have det overordnede ansvar, være tovholder og sikre den rette kvalitet og rekruttering til et fremtidigt initiativ Frivillighedscentret og andre foreninger kan med fordel varetage enkelte elementer i en kommende indsats Det bør overvejes hvor meget og hvilket ansvar, det er muligt at uddelegere til relevante netværk Økonomi Gentofte Kommune bør være medfinansierende Der kan med fordel indtænkes sponsorer, som fx pensionskasser (de kan spare på deres sundhedsforsikringer) og Novo (der kan styrke deres brand som en seriøs diabetesforebyggende virksomhed) Det bør overvejes nøje, hvorvidt brugerbetaling ønskes og reelt er en mulighed i et forebyggelsesinitiativ. Erfaringerne på området er delte. De private aktører har ikke ubetinget gode erfaringer med brugerbetaling. De oplever, at der er færre, der melder sig til deres tilbud, hvis deltagerne selv skal betale. På den anden side oplever de en lidt større fastholdelsesprocent. Modsat er borgere, der har deltaget i et kommunalt breddeidrætstilbud, efterfølgende blevet spurgt om de ville have betalt for deres deltagelse her svarer en del, at det ville de gerne Effekten af en forebyggelsesindsats er ofte spredt over flere opgaveområder, derfor bør udgiften til indsatsen også løftet fælles. Denne mulighed bør derfor overvejes Offentlig-privat samarbejde/frivillighedscentret Der bør skabes et fælles mål og sikres at begge parter opnår et udbytte Samarbejde mellem kommunale, private og frivillige aktører kan bidrage til at give initiativer diversitet og en bredere udbredelse Udfordringer Der ligger et generelt arbejde i at udvide og nuancere forståelsen af, hvad et sundhedsinitiativ/en sundhedsaktivitet er, for herigennem at kunne rekruttere deltagere der ikke normalt bryder sig om motion, bevægelse og sund kost Det vil være en stor styrke at udvikle samarbejdet mellem Gentofte Kommune og de praktiserende læger, sådan at de praktiserende læger også kan og vil henvise til kommende forebyggelsesinitiativer. En forudsætning herfor er, at lægerne kender kvaliteten af tilbuddene, og at det passer med deres indtjeningsstruktur og praktiske arbejdsforhold Det kan være en udfordring for mange at løbe/gå i de mørke vinteraftener, derfor er oplyste løbe/gåstier efterspurgte Erfaringer Det er godt med faste og kendte tilbud Det virker fastholdende og motiverende, hvis det lykkes at skabe fælles oplevelser fx på arbejdspladsen, i foreningslivet, privat, i familien osv. Det er nødvendigt, at deltagerne hjælpes til at opstille individuelle mål. De individuelle mål kan også være med til at styrke fællesskabet, og opfattelsen af at alle kæmper/deltager for at nå netop deres personlige mål Det virker fastholdende og motiverende, hvis der aktivt deltager ambassadører, nøglepersoner eller rollemodeller i forløbet Andet Forebyggelsesinitiativer for borgere og medarbejdere er god branding for kommunen Lignende tilbud, som Gentofte 7 år yngre er efterspurgt blandt kommunens borgere og medarbejdere, og der er oprettet en venteliste med over 70 personer 15 16

10 Baggrund En borger med diabetes anslås at koste samfundet omkring kr. årligt hvoraf næsten halvdelen finansieres af kommunen

11 Diabetes i vækst I Danmark var der ved udgangen af 2010 omtrent diagnosticerede diabetikere (5,1 % af befolkningen). Af disse har ca. 80 %, svarende til personer, type 2 diabetes, som er den type diabetes, projektet Gentofte 7 år yngre søger at forebygge. Hertil menes, at danskere har type 2 diabetes uden at vide det 1. Det skønnes, at danskere har prædiabetes mange uden at vide det - og at ca. 40 % af disse vil udvikle type 2 diabetes inden for 3,5 år 2. 1 Sundhedsstyrelsen Diabetesforeningen 2 Diabetesforeningen: I Gentofte Kommune er der ca diabetikere 3, svarende til ca. 4 % af borgerne. Som i resten af landet, forventes der også i Gentofte Kommune en kraftig stigning i antallet og et stort antal diabetikere, som ikke er diagnosticerede. I Gentofte Kommune forventes det, at ca borgere har prædiabetes, altså er i særlig risiko for at få type 2 diabetes. Det fremgår af den seneste sundhedsprofil for Gentofte Kommune, at der i Gentofte Kommune er ca. 30 % mænd og kvinder, der er mindre fysisk aktive end 30 minutter om dagen 4. Definitioner og teoretisk grundlag Diabetes Diabetes er en tilstand, hvor nedsat effekt eller produktion af hormonet insulin nedsætter musklernes og organernes evne til at optage sukkerstoffer fra blodet. Dette medfører forhøjede sukkerkoncentrationer i blodet, hvorfor tilstanden også bliver kaldt for sukkersyge. Der findes grundlæggende to former for diabetes: type 1 og type 2 diabetes. I Gentofte 7 år yngre er det type 2 diabetes, der søges forebygget. Derfor er det også type 2 diabetes, der henvises til, når der i denne rapport skrives diabetes eller sukkersyge. Type 2 diabetes kaldes også aldersbetinget eller gammelmands- sukkersyge, da den sjældent ses før 40 års alderen Graf 2.1. Diabetikere i Gentofte Kommune Omkostninger ved diabetes En borger med diabetes anslås at koste samfundet omkring kr. årligt hvoraf næsten halvdelen finansieres af kommunen. Denne antagelse er baseret på en registerundersøgelse af ca borgere med diabetes bosiddende i Helsingør Kommune 5. I undersøgelsen opgøres ekstraordinære omkostninger pr. sygdomsramt borger til hospitalsbehandling, hjemmehjælp, hjælpemidler, tilskud (ekskl. medicintilskud), plejecentre, boligstøtte og overførselsindkomster. 3 Sundhedsstyrelsen Af de ca personer med diabetes har ca type 2 diabetes 4 Hammer-Helmich, Lene et al., Andreasen og Maltbæk,

12 Modsat type 1 diabetes, hvor kroppen ikke kan producere det sukkerstofnedbrudende insulin, skyldes type 2 en nedsat følsomhed for insulin uden på muskelcellerne. Bugspytskirtlen kan stadig producere insulin, evt. i lettere nedsat omfang 6. Udvikling af type 2 diabetes skyldes formentlig et samspil mellem genetiske faktorer og påvirkninger fra livsstil og miljø. De væsentligste risikofaktorer er svær overvægt (BMI > 30), lav fysisk aktivitet, type 2 diabetes hos forældre eller søskende, og for kvinder desuden tidligere sukkersyge, der forsvandt igen, fx i forbindelse med graviditet 7. Diabetes er en alvorlig sygdom, der indebærer en stor risiko for alvorlige komplikationer i bl.a. hjerte-karsystem, øjne, nerver og nyrer. På landsplan bliver fx 35,5 % af alle diabetikere behandlet for hjerte-karsygdomme. Diabetes medfører ikke bare en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen, men også dårligere livskvalitet for den enkelte og betydelige udgifter til behandling og pleje for samfundet. Der er derfor mange gode grunde til at forebygge og begrænse udviklingen af diabetes 8. Prædiabetes Personer med prædiabetes har en forhøjet koncentration af sukkerstoffet glukose i blodet, der dog ikke er så høj, at den opfylder den diagnostiske grænse for type 2 diabetes. Symptomerne er ofte svage og udviklingen fra prædiabetes til type 2 diabetes varierer og kan vare fra måneder til år. Med de rette livsstilsændringer kan udviklingen af type 2-diabetes helt undgås 9. Sundhedspædagogisk grundlag Gentofte 7 år yngre er baseret på komponenter fra flere sundhedspædagogiske teorier og tager hensyn til, at livsstilsændring sker i et kompliceret samspil mellem adfærd, viden, handlekompetencer, motivation, støtte, omgivelser osv. Sundhedspædagogik er et overbegreb med mange varianter af metoder, teorier og perspektiver, men generelt kan man sige, at sundhedspædagogik, modsat bl.a. sundhedsformidling eller sundhedsoplysning, altid er baseret på tovejs-kommunikation. Hensigten med sundhedspædagogiske indsatser vil typisk være at skabe rammer for læring, der sætter målgruppen i stand til selv at foretage handlinger, som forbedrer gruppens sundhed eller forebygger dens sundhedsproblemer 10. I Gentofte 7 år yngre har formålet bl.a. været, at give den enkelte deltager viden om, hvordan levevilkår og livsstil påvirker helbredet, da det ikke kun handler om at forebygge sygdom, men at skabe viden om, hvordan man får et bedre liv. Selve projektforløbet er tilrettelagt efter modellen Stages of Change 11, der bygger på, at der gennemløbes bestemte faser i en forandringsproces. Modellen beskriver fem faser, som et individ forventes at gennemgå i vejen mod ny adfærd (se fig Stages of Change-model.) Projektets forskellige elementer er inspireret af en række psykologiske teorier om sundhedsadfærd. Grundideen i disse er, at adfærdsændringer sker som følge af bevidste valg. Projektet søger at øge deltagernes handlekompetencer, viden, visioner og selvtillid, sådan at de ved projektets afslutning kan fastholde de nye vaner, som deltagelsen i projektet har lagt grundstenen til. Handlekompetence-begrebet er inspireret af Bjarne Bruun Jensens udlægning 12, mens teorien om selvtillids betydning for adfærdsændring er hentet hos Albert Bandura 13. Projektet er ligeledes inspireret af The Health Belief Model, som bygger på ideen om, at mennesker først ændrer adfærd, når de opfatter truslen mod egen sundhed og fordelene ved at ændre adfærd som mere tungtvejende end de barrierer og besværligheder, der er forbundet med adfærdsændringerne 14. Teorierne er beskrevet uddybende i afsnittet Vejen til livsstilsændring. 12 Bruun Jensen, 2009 og Due og Holstein, 2010; Larsen og Zwisler, 2003; Imsen, 2007; Hørdam, Hørdam, 2006; Due og Holstein, Hørdam, 2006: 109; Wistoft, 2009; Sundhedsstyrelsen, 2010b, s Sundhedsstyrelsen, 2010b, s Diabetesforeningen: 11 Stages of Change-modellen er udviklet af Prochaska, Diclemente og Norcross, se bl.a. Hørdam, 2006; Due og Holstein,

13 Metode Formålet med Gentofte 7 år yngre har været at understøtte en bred og sammenhængende indsats i kommunen til gavn for den enkelte borgers og medarbejders sundhed, livskvalitet, trivsel, helbred og fysisk formåen

14 Introduktion til Gentofte 7 år yngre Gentofte 7 år yngre er et kvalitetsudviklingsprojekt, der er tilrettelagt ud fra i forvejen kendt viden omkring kost og motion, som effektive virkemidler i bestræbelserne på at forebygge livsstilssygdomme. Flere internationale studier, heriblandt en finsk undersøgelse 1, viser, at hvis mennesker med prædiabetes tilbydes systematisk hjælp til at gennemføre livsstilsændringer, nedsættes risikoen for at de udvikler diabetes med 58 %. Gentofte 7 år yngre overfører elementer fra det finske studie til en dansk kommunal kontekst, men med en mere begrænset økonomisk- og tidsmæssig ramme end det finske studie. Interventionen i den finske undersøgelse inkluderer bl.a. 7 individuelle møder med en diætist og individuel motionsrådgivning, og herefter et individuelt møde hver 3. måned i de følgende år (gennemsnitligt 3,2 år). Dette studie var således både omfattende og dyrt at gennemføre, men andre epidemiologiske studier viser en klar effekt af selv en moderat fysisk aktivitet. Det er dokumenteret, at blot en times aktiv bevægelse om ugen kan nedsætte risikoen for udvikling af diabetes med op mod 25 % 2. 1 Tuomilehto et Al, Manson et. Al., 1992 Tabel 3.1. Inklusionsspørgsmål 1. Er du ældre end 40 år? 2. Har du tidligere haft sukkersyge, som forsvandt igen? Gentofte 7 år yngres interventionsdel blev gennemført fra oktober til december Det tre måneder lange forløb bestod af følgende elementer: en individuel før-samtale, BodyAge-måling ved projektets start og afslutning, motiverende samtaler, et fælles kick-off arrangement, onlinefællesskaber, individuel kostvejledning og fælles motionsaktiviteter. Målgruppen var borgere og medarbejdere i Gentofte Kommune, der befandt sig i risiko for at udvikle diabetes og andre livsstilssygdomme. Denne målgruppe var yderligere præciseret ved, at deltagerne ved start skulle kunne svare ja til minimum tre ud af seks nedenstående spørgsmål vedrørende sundhed og sundhedsadfærd. Disse spørgsmål er en forenklet og tilpasset udgave af en internet-test, som er udarbejdet af Steno Diabetes Center og Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 3. Der er ikke tale om en klinisk videnskabelig test, men svarene kan bidrage til at sandsynliggøre om deltagerne på et tidspunkt i deres liv vil udvikle diabetes eller andre livsstilssygdomme Har eller havde dine forældre eller søskende sukkersyge eller hjerte-kar sygdomme? 4. Har du nogensinde fået at vide, at du har forhøjet blodtryk? 5. Har du en BMI over 25? 6. Motionerer du mindre end de anbefalede 30 minutter om dagen (er let forpustet, svedig, forhøjet puls)? Projektets formål og succeskriterier Formålet med Gentofte 7 år yngre har været at understøtte en bred og sammenhængende indsats i kommunen til gavn for den enkelte borgers og medarbejders sundhed, livskvalitet, trivsel, helbred og fysisk formåen. Formålet var også at frembringe viden og erfaringer omkring sundhedspædagogiske processer og virkemidler. Disse erfaringer skal fremadrettet bidrage til kvalitetsudvikling og kvalificering af kommunens forebyggende indsatser. På længere sigt er det således projektets sigte at mindske de sundhedsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med et stadigt stigende antal diabetikere i Gentofte Kommune. Målet var at motivere til og støtte deltagerne i etablering og fastholdelse af en sundere adfærd igennem oplysning, motiverende indsatser og påvirkning af deres kost- og motionsvaner. Succeskriterierne var at: nedbringe deltagernes BodyAge med 7 år øge deltagernes selvvurderede trivsel med 20 % deltagerne bevæger sig væk fra risikogruppen for at udvikle diabetes og andre livsstilssygdomme min. 40 % af deltagerne i december 2012 fortsat er fysisk aktive Planlægning og organisering Projektet er gennemført som et offentligt-privat samarbejde og blev finansieret af midler fra Gentofte Kommunes sundhedspolitik-pulje. Gentofte Kommune, Forebyggelse og Sundhedsfremme, har varetaget projektledelsen og aktivt deltaget i forløbet. Tidsplan Planlægning Rekruttering Samtaler BodyAge KickOff dag Kostvejledning Træning Fastholdelse Spørgeskemaer Evaluering Tabel 3.2.Tidsplan for projektet Gentofte 7 år yngre De private aktører har bidraget med online-fællesskab, faglig sparring, BodyAge-måling, kostvejledning, træningsplanlægning og -gennemførelse samt vidensopsamling. Projektet er gennemført i overensstemmelse med VIS-modellen en model for Vidensindsamling, Innovation og Samarbejde. Modellen er udviklet af Forebyggelse og Sundhedsfremme for at sikre, at der altid bliver arbejdet systematisk, vidensbaseret, inkluderende, innovativt og målrettet med de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og projekter, der igangsættes. VIS-modellen består af seks faser, der også i dette projekt er blevet fulgt. Forberedelse Planlægning... maj juni juli aug sep okt. nov. dec. jan. feb. mar.... dec. Færdiggørelse Innovation Implementering Kvalitetssikring Videnindsamling Viden inyt lys 25 26

15 Kritik og perspektiv Børn, unge og firtid Social og Sundhed Model 3.4. Samarbejdspartnere Sundheds- Doktor Cowi Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsinterventioner Evaluering og faglig sparring Running26 Steno Metropol Samarbejdspartnere Eksterne samarbejdspartnere Projektet er gennemført i samarbejde med Running26, SundhedsDoktor, Metropol Ernæring og Sundhed, Cowi og Steno Center for Sundhedsfremme. Running26 har bidraget med faglig støtte og rådgivning i forhold til træningsplanlægning, varetaget fællestræningen og svaret på spørgsmål fra deltagerne under forløbet. SundhedsDoktor har gennemført en sundhedscoachende samtale med samtlige deltagere efter de indledende BodyAge-målinger. Herudover har SundhedsDoktor bidraget med faglig sparring og leje af BodyAgemåleudstyr. Professionshøjskolen Metropol Ernæring og Sundhed, har været tilknyttet projektet med ti praktikanter. Praktikanterne har varetaget deltagernes kostvejledning og bl.a. bidraget med forplejning efter fællestræningerne. Cowi har bidraget med diskussioner omkring projektdesign og har gennemført analysen af projektets sundhedsøkonomiske effekter og potentialer. Steno Center for Sundhedsfremme har bidraget med faglig sparring omkring målgruppen og evalueringsdesignet. Interne samarbejdspartnere Genstandsfeltet for Gentofte 7 år yngre befinder sig på områder, hvor fagforvaltningerne Børn, Unge og Fritid og Social og Sundhed normalt agerer og har stor viden. Det har derfor været vigtigt at inddrage relevante fagpersoner særligt fra disse forvaltninger i Gentofte Kommune. Fagpersonerne har bidraget med at kvalitetssikre projektets design og aktiviteter og en mulig efterfølgende implementering. Det er særligt i VIS-modellens fase 3 og 4 (viden i nyt lys og innovation), at fagpersonerne har været inddraget. Forløbsbeskrivelse I det følgende er forløbets forskellige elementer kort beskrevet. Elementerne vil blive beskrevet mere detaljeret senere i rapporten. Rekruttering Før rekrutteringen gik i gang blev der udarbejdet tre personas, der hver skulle repræsentere en rollemodel (én for hvert motionshold). De forskellige personas skulle bidrage til at lette og kvalificere rekrutteringen. Borgere og medarbejdere skulle kunne identificere sig med de tre personas, og således tilhøre projektets målgruppe. Motiverende- og afklarende samtale Efter tilmeldingen gennemgik alle 150 deltagere en motiverende og afklarende samtale med en medarbejder fra Forebyggelse og Sundhedsfremme. Ud over samtalernes informative sigte var målet også at skabe en forpligtelse til projektet allerede tidligt i forløbet. Samtidigt skulle samtalerne give en fornemmelse af deltagernes fysiske- og mentale udgangspunkt, deres bekymringer og forventninger. Denne information blev videreformidlet til Running26, der tilpassede deres træning efter deltagernes niveau. Første BodyAge test Deltagerne blev tilbudt en indledende BodyAge test. sundhedsdoktor gennemgik resultaterne af testen med den enkelte deltager, som også blev coachet i forhold til at ændre deres livsstil i den ønskede retning. BodyAge testene skulle således bidrage til at opstille kvalificerede individuelle mål. Kick-off arrangement Umiddelbart før træningen og kostvejledningen fandt sted, blev deltagerne inviteret til et kick-off arrangement med inspirerende, oplysende og motiverende oplæg. Deltagerne fik ved indgangen udleveret en nøglesnor med navneskilt i tre forskellige farver. Nøglesnoren skulle gøre det lettere for deltagerne at finde deres kommende holdkammerater og trænere. Samtidigt skulle nøglesnoren fungere som en påmindelse for den enkelte om, at de var på vej mod en ny livsstil. Arrangementet skulle ud over at formidle viden, også bidrage til at skabe fællesskab og tro på, at en kommende livsstilsændring var mulig med hårdt arbejde og viljestyrke. Motionsaktiviteter Medio september 2011 startede deltagerne op på de tre motionshold, gang, let-løb og løb. Fællestræningerne fandt sted i Bernstorffsparken og på veje og stier rundt om parken. Udover én ugentlig fællestræning blev deltagerne opfordret til at træne yderligere minimum én gange om ugen på egen hånd. Kostvejledning Ti studerende fra Ernæring og Sundhed med speciale i Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling fra professionshøjskolen Metropol skulle varetage opgaven med at tilbyde de 150 deltagere kostvejledning. Der blev gennemført kosthistoriske interviews, der sammen med deltagernes kost- og aktivitetsregistrering dannede udgangspunkt for den efterfølgende kostvejledning. Alle deltagere blev tilbudt to personlige samtaler og herefter havde deltagerne mulighed for en opfølgende samtale over telefonen. Anden BodyAge test, afslutning og fastholdelse I december 2011 blev der gennemført afsluttende BodyAge tests og samtaler med deltagerne. Forebyggelse og Sundhedsfremme gennemførte både tests og samtaler

16 Evalueringsbeskrivelse Evalueringens formål og form I denne evalueringsrapport beskriver vi den viden, projektet Gentofte 7 år yngre har gjort tilgængelig, undersøger hvorvidt projektet lever op til de opsatte mål og samler de erfaringer, projektet har genereret i forhold til effekterne af forskellige sundhedspædagogiske processer. Vi søger på den ene side at dokumentere projektets effekter, og på den anden side, i et fremadrettet perspektiv at bidrage med viden, erfaringer og anbefalinger til den kommunale forebyggelsesindsats i Gentofte Kommune. Evalueringen er foretaget som en virkningsevaluering en evalueringsmodel, som går ud på at undersøge, hvordan og hvorfor en indsats virker, eller ikke virker. Den højeste prioritet er her at undersøge både proces og resultater, modsat fx det eksperimentelle evalueringsdesign med kontrolgrupper og statistiske analyser, hvor fokus er på nettoeffekter og i mindre grad på den dybtgående forståelse. Ved at anvende denne evalueringsmodel opnår vi viden om sammenhænge og processuelle forhold mellem aktiviteter og resultater. Vi undersøger således både proces og forventet effekt samt eventuelle bieffekter. Det er essentielt for virkningsevalueringen, at man ikke kun ser på de samlede effekter af indsatsen, men også på variationerne i selve indsatsen, i målgruppen og i konteksten. Med spørgsmålene hvad virker for hvem og under hvilke betingelser, har vi søgt at vurdere effekterne af de gennemførte interventioner i den kontekst, interventionerne har fundet sted. Vi afprøver altså om antagelserne, forestillingerne eller ideerne om effekten af vores indsats, også afspejles i virkeligheden. Evalueringens fokuspunkter Vi har i evalueringen af projektet haft særligt fokus på at undersøge nedenstående fire spørgsmål: Har interventionens motiverende, støttende og fastholdende elementer virket efter hensigten? Hvilke sundhedsfremmende og forebyggende effekter har Gentofte 7 år yngre haft for de deltagende? Hvilke økonomiske perspektiver er der for Gentofte Kommune i at gennemføre interventioner som Gentofte 7 år yngre? Hvordan kan Gentofte 7 år yngre bidrage til at kvalitetssikre og udvikle fremtidige sundhedsfremmende og forebyggende projekter? De fire fokuspunkter danner samtidig rammen om evalueringens fire hoveddele: 1. Vejen til livsstilsændringer 2. Sundhedseffekter 3. Sundhedsøkonomi 4. Perspektiver for det fremadrettede forebyggelsesarbejde i Gentofte Kommune. Det etiske aspekt i evalueringen Alle deltagere var ved projektets start blevet informeret om projektets formål, mål, indhold og evaluering. Forebyggelse og Sundhedsfremme valgte ved projektets start at anonymisere alle deltagere og har holdt fast i dette gennem forløbet og også i evalueringen. Deltagernes rigtige navne vil derfor ikke fremtræde i denne evalueringsrapport eller i evalueringens forskellige datakilder. Ligeledes er de sundhedsmæssige effekter opgjort som gennemsnitsværdier, så de enkelte deltageres resultater ikke kan genkendes i tallene. Evalueringens datagrundlag Evalueringen bygger på følgende datamateriale: 144 spørgeskemabesvarelser, heraf 129 svar fra deltagere, der har besvaret det afsluttende spørgeskema, ud af 150 mulige. 15 svar fra deltagere, der har besvaret et særligt spørgeskema for deltagere, som er udgået undervejs i projektforløbet. Statistiske opgørelser over deltagelse og frafald i samtaler, BodyAge målinger, fællestræninger og kostvejledningen Observationer og bemærkninger fra deltagerne og fra medarbejdere hos Forebyggelse og Sundhedsfremme Afsluttende evalueringssamtaler med Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsøkonomiske beregninger foretaget af Cowi Spørgeskemaundersøgelsen Evalueringen er primært baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt projektets deltagere. Der er udarbejdet to spørgeskemaer: Et til dem der har forladt projektet undervejs, og et til dem der har gennemført forløbet. Deltagere, der undervejs har meldt sig ud af projektet, er blevet opfordret til at udfylde et kort spørgeskema omhandlende deltagelsesfrekvens, motivation for at melde sig til projektet og ophørsårsager. Deltagere, der har gennemført hele forløbet, er blevet bedt om at besvare et mere dybdegående spørgeskema ved projektets slutning. Her spørges bl.a. til deltagelsesfrekvens, personlige mål og resultater, motivation for deltagelse, tilfredshed, helbred og trivsel, sundhedsadfærd (ift. trivsel, fysisk aktivitet og kost) og betydningen af støtte i sociale netværk m.m. Spørgeskemaet giver et umiddelbart indtryk af deltagernes selvvurderede helbred, trivsel og sundhedsadfærd, ligesom det giver indblik i deltagernes subjektive vurdering af projektets forskellige elementer

17 Statistiske opgørelser over deltagelse og frafald Forebyggelse og Sundhedsfremme har løbende registreret antallet af deltagere, afbud og udeblevne på hvert af de tre motionshold: Gang, let løb og løb. Ligeledes er det blevet registreret hvor mange deltagere, der har taget imod de øvrige motiverende og støttende tilbud, såsom kick-off-arrangementet, BodyAge-måling, kostvejledning og motiverende samtaler hos Forebyggelse og Sundhedsfremme. Indledende og afsluttende BodyAge-måling For at kunne sige noget om den sundhedsmæssige effekt af projektet er tal fra de indledende og afsluttende BodyAge-målinger blevet bearbejdet og sammenlignet. Alle data er blevet analyseret anonymiseret af SundhedsDoktor. Observationer Der deltog to medarbejdere fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Afsluttende evalueringssamtaler med Forebyggelse og Sundhedsfremme Ved projektets afslutning fik alle deltagere, som havde gennemført forløbet, tilbudt en afsluttende samtale med en medarbejder fra Forebyggelse og Sundhedsfremme. Samtalen blev foretaget i forlængelse af den sidste BodyAge-måling og varede minutter. Samtalen gav deltagerne mulighed for at dele positive og negative oplevelser i forhold til projektet og deres livsstilsændringer. Ved samtalen blev der bl.a. spurgt til deltagerens udbytte og vurdering af projektet, og til om deltageren havde nået de mål, han/hun havde sat sig ved projektets start. Medarbejderen noterede svarene undervejs. Der skal tages forbehold for, at svarene ved en sådan samtale kan være mere positive end ved et anonymt spørgeskema, da det kan være svært at være kritisk når man sidder overfor ejeren af projektet. Sundhedsøkonomiske beregninger Rådgivningsfirmaet Cowi har gennemført en sundhedsøkonomisk analyse af Gentofte 7 år yngre. Analysen er gennemført som en balance sheet analyse 1 og beskriver de gennemsnitlige omkostninger pr. diabetiker pr. år for Gentofte Kommune, opgjort som kommunens andel af omkostningerne i sundhedssektoren (via den kommunale medfinansiering) plus kommunens omkostninger uden for sundhedssektoren til fx hjemmehjælp og hjemmesygepleje samt hjælpemidler. Tabel 3.5 viser de centrale komponenter i balance sheet analysen, som dækker omkostninger og gevinster ved projektet set fra et kommunalt perspektiv. Metodiske overvejelser og forbehold I spørgeskemaet, som deltagerne har udfyldt ved projektets afslutning, blev deltagerne bedt om at vurdere trivsel, Øgede omkostninger: Intervention - Omkostninger ved interventionen Skader opstået ved fysisk aktivitet - Kommunernes andel af øgede behandlingsudgifter i sundhedssektoren - Omkostninger ved øget sygefravær blandt kommunens medarbejdere Tabel 3.5. Balance sheet model Det er ligeledes forbundet med usikkerhed, når deltagerne bliver spurgt, om de forventer at fastholde de nye sundhedsvaner (her kost og motion) i fremtiden. Potentielle gevinster: Undgået/udsatte sygdomstilfælde (type 2-diabetes) - Kommunernes andel af besparelser i sundhedssektoren - Kommunale besparelser i andre sektorer - Besparelser på sygedagpenge og førtidspension på hvert af de tre motionshold, som sundhedstilstand og -adfærd både her rollemodeller og holdledere. Medar- og nu, tilbageskuende og fremadrettet bejderne observerede samtidig del- De to sidstnævnte vurderinger bygger tagerne og instruktørerne. Efter hver på deltagernes (selektive) hukom- træningsgang noterede medarbejder- melse og subjektive intentioner om ne holdets aktivitetsniveau, stemning, fremtiden og er derfor behæftet med instruktion og fællesskabsfølelse på nogen usikkerhed. en gradueringsskala fra 1-6. Der var også mulighed for supplerende kommentarer. Fx bliver deltagerne spurgt, hvordan de vurderer deres fysiske form før og efter deltagelsen i Gentofte 7 år Ved projektets afslutning blev der ud- yngre. De bliver altså bedt om at se arbejdet et observationsnotat for hvert 3 måneder tilbage i tiden og sam- motionshold med fokus på holdsam- menligne det med nutiden. Mennesker mensætning, selve træningen, instruk- har en tendens til at glemme detaljer tionen og holdlederens egen rolle. og fortrænge negative minder, når de skal beskrive forhold, der ligger tilbage i tiden. Ligesom der kan være en tendens til at pynte en smule på sandheden, når man skal fortælle om ens sundhedsadfærd. 1 Se Sørensen, 2009, for en nærmere beskrivelse af Balance Sheet analyser 31 32

18 Det, at deltagerne har meldt sig til et projekt som Gentofte 7 år yngre, betyder typisk, at de har intentioner om livsvarige ændringer i deres sundhedsfærd. Det er derfor muligt, at deltagernes respons på spørgsmål om fremtidige sundhedsvaner vil indeholde positive intentioner som ikke nødvendigvis realiseres. Når vi på trods af de metodiske usikkerheder der kan være forbundet hermed, har valgt at stille denne type spørgsmål, hænger det sammen med, at flere sundhedspædagogiske tilgange peger på en sammenhæng mellem selvtillid og oplevelse af succes i første del af forandringsfasen, og vellykket ændring samt fastholdelse af sundhedsadfærd 1. Da de retrospektive og hypotetiske spørgsmål således kan være behæftet med usikkerhed, vil der blive taget højde for dette i analysen. I analysen af forløbets sundhedsmæssige effekter er der taget udgangs- punkt i de 103 deltagere, der har gennemført både første og anden BodyAge test. Gennemsnitsværdier er blevet udregnet på baggrund af data fra disse 103 deltagere. I de tilfælde hvor en samlet værdi har været interessant, fx et samlet vægttab, er den udregnede gennemsnitsværdi blevet ganget med 123 (der er det antal deltagere, der har gennemført forløbet). Denne behandling af data er forbundet med nogen usikkerhed, da det er uvist, hvordan det reelt er gået de 20 deltagere, der ikke har gennemført den anden BodyAge test. På samme måde er de 27 deltagere, der er udgået af forløbet af forskellige årsager, ikke medtaget i de samlede resultater. Et mindre positivt resultat må forventes, hvis denne gruppe var blevet testet på samme måde som de deltagere, der gennemførte forløbet. Disse to forhold giver en risiko for en positiv fejlvurdering af de samlede resultater. Et sidste metodisk forbehold drejer sig om Forebyggelse og Sundhedsfremmes position i evalueringen. Evalueringen er foretaget som en intern evaluering, dog med Cowi som ekstern underleverandør i forhold til de sundhedsøkonomiske analyser og Steno som faglig sparringspartner. Interne evaluatorer har ofte ikke samme objektivitet som eksterne, hvilket potentielt kan trække resultater i en positiv retning. Dog regnes det for en vigtig styrke ved intern evaluering, at erfaringerne fra evalueringen bliver tilgængelige og nyttiggjort i organisationen. Der genereres normalt mere viden i en evaluering end evaluator formår at formidle i skriftlig form. Tilmed kan viden fra flere evalueringer akkumuleres over tid som læring i organisationen 1. 1 AKF, Se fx Due og Holstein, 2010; Larsen og Zwisler, 2003; Imsen, 2007; Hørdam, 2006: om Albert Banduras teorier om self-efficacy, herunder specifik selvtillid Sundhedskategorier For at kunne beskrive de sundhedsmæssige effekter af Gentofte 7 år yngre har vi kategoriseret deltagerne efter en overordnet vurdering af deres sundhedstilstand. SundhedsDoktor har - på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og beskrivelser af sammenhængen mellem kolesteroltal, blodtryk, rygning, alder, køn og risiko for at få en hjertesygdom 2 - udviklet en sundhedskategorisering. I denne kategorisering udløser BodyAgemålingens elementer hver især et bestemt antal point, der tilsammen giver deltagerne en sundhedsscore. Deltagernes fordeling i de seks sundhedskategorier før og efter forløbet fremgår af diagram Expert Panel on Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Cholesterol in Adults,

19 Vejen til livsstilsændringer Jeg har erfaret at det nytter. Det har været en stor fornøjelse at mærke at kroppen blev stærkere i løbet af træningen/ ugerne, og at jeg selv kunne gøre en indsats for at blive bedre

20 En teoretisk planlægningsmodel Stages of Change Der findes mange teorier om, hvordan sundhedsadfærd etableres og hvordan nye vaner grundlægges. Ingen af teorierne har endnu kunnet forklare fyldestgørende, hvordan varige livsstilsændringer opnås 1, og dokumentationen for de enkelte tilganges effekt på varig livsstilsændring er, trods hyppig anvendelse, sparsom 2. I tilrettelæggelsen af Gentofte 7 år yngre er der hentet inspiration fra teoretiske tilgange og planlægningsmodeller, hvis anvendelse i andre sundhedsfremmende og forebyggende projekter har vist god effekt. De anvendte teorier tager hensyn til, at livsstilsændringer sker i et kompliceret samspil mellem adfærd, viden og holdning og er afhængige af omgivelser, støtte, det individuelle udgangspunkt, motivation etc. 1 Due og Holstein, Froelicher, 1999 Model 4.1. Stages of Change Forberedelse Handling I tilrettelæggelsen af projektet er planlægningsmodellen Stages of Change blevet anvendt. Modellen er udviklet af psykologerne DiClemente og Prochaska og bygger på antagelsen om, at mennesker ikke ændrer deres indgroede vaner på én gang, men at ændringer i adfærd sker trinvist som følge af bevidste valg. Ifølge teorien forløber disse ændringer i helt bestemte stadier, som hver især kræver specifikke interventioner fra sundhedsformidleren. Stadierne, som defineres ud fra personens grad af motivation og fremskridt, benævnes i dansk oversættelse: Før-overvejelse: Ingen intention om forandring Overvejelse: Tanker om at forandre Forberedelse: Overvejelser og planlægning af ændringer Handling: Ændringer implementeres aktivt Fastholdelse/vedligeholdelse: Ændringen bibeholdes over tid 3. 3 Hørdam, 2006; Due og Holstein, 2010 Afslutning Vedligeholdelse Tilbagefald Modellen skal ikke ses som et strengt lineært forløb individet kan få tilbagefald og veksle frem og tilbage mellem de forskellige stadier inden den vedvarende ændring er opnået. Det er derfor vigtigt at kunne identificere hvor personen er og give den relevante støtte 4. I denne rapport beskrives interventionen og rammerne herfor ved hjælp af stadierne i Stages of Change. Stadierne benævnes i denne sammenhæng: Opmærksomhed, beslutning, etablering af nye gode vaner og endelig fastholdelsen fra projekt til livsstil, sidstnævnte ligger dog i nogen grad udenfor projektets rammer. Når projektet og deltagernes tilbagemeldinger i det følgende beskrives inden for denne ramme, skal det ikke forstås sådan, at alle projektets deltagere har gennemgået den samme udvikling samtidigt. Den enkelte deltagers ændringsparathed følger ikke nødvendigvis de planlagte faser i projektet, men de forskellige elementer i projektet er tilrettelagt med viden om, hvilke faser et individ gennemgår på vejen mod forandring og i forsøget på at understøtte deltagernes forandringsproces. Stages of Change er altså brugt som en teoretisk model, der danner rammen om projektets forskellige tilbud, ligesom den danner rammerne for en kronologisk evaluering og beskrivelse af projektets elementer i denne rapport. 4 Hørdam, 2006; Due og Holstein, 2010 Opmærksomhed I det følgende gennemgås hvorfor de forskellige stadier er vigtige på vejen mod etablering af varige livsstilsændring, hvad de forskellige stadier har indeholdt af motiverende, støttende og fastholdende elementer og ikke mindst, hvordan de forskellige elementer, er blevet modtaget af deltagerne, og hvilken effekt de har haft på deltagernes motivation, livsstil og trivsel. Kapitlets illustration er en metafor, der viser deltagernes vej mod nye vaner. De enkelte base camps udgør et særligt fokuspunkt i projektet og i evalueringen. Opmærksomhed Hvorfor skal der skabes opmærksomhed? Beslutning Model 4.2. Deltagernes vej mod nye vaner For at ændre adfærd må målgruppen for projektet gøres opmærksom på risikoen ved nuværende adfærd, gevinsterne ved ændret adfærd og mulighederne for handlen. Deltagerne har med andre ord brug for viden, der gør det tydeligt, at fordelene ved at ændre adfærd er større end ulemperne. Nye gode vaner Fra projekt til livsstil Opmærksomhed Overvejelse Førovervejelse 37 38

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Bente Flarup, Gitte Plougmann, Karin Borup Herping FIT TIL JOB De gode nyheder Mænd med god fysisk form har ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom selv om de har hårdt fysisk arbejde Mænd med hårdt

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE Undersøgelsen er gennemført i Lev Vel projekt Forebyggende Selvmonitorering, som del af SPOR 1. Undersøgelsen har været gennemført i perioden jan. feb. 2012, og data

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere