Erik Kirchheiner ORTHOMOLEKYLÆR SYGDOMSBEHANDLING. med AMINOSYRERNE. Forlaget Sund & Rask

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erik Kirchheiner ORTHOMOLEKYLÆR SYGDOMSBEHANDLING. med AMINOSYRERNE. Forlaget Sund & Rask"

Transkript

1 Erik Kirchheiner * ORTHOMOLEKYLÆR SYGDOMSBEHANDLING med AMINOSYRERNE * Forlaget Sund & Rask 1999

2 Erik Kirchheiner Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne Forlaget Sund & Rask 1999 Tryk:???????? ISBN?????????? Af samme forfatter: Effektiv Naturhelbredelse (2 bind) Alternativ Alderdom Nyt liv - Med mineraler, vitaminer og andre helsefaktorer Få det bedre med B-vitaminer Angst, depression og dårlige nerver Magnesium Fakta om Hajbrusk - Spørgsmål og Svar MCP - Modificeret Citruspektin ZINK - for sundhed - mod sygdom E-vitamin til helse og helbredelse

3 Indholdsfortegnelse: Forord 4 "Jamen, - protein!?" 5 Terapeutisk brug af isolerede aminosyrer 16 Økologisk og orthomolekylær sygdomsbehandling 17 Alanine 18 Arginine 19 Asparaginsyre og asparagine 21 Carnitine 22 Citrulline 26 Cysteine, cystine og n-acetyl cysteine 27 Fenylalanin (phenylalanine) og dl-fenylalanin (phenylalanine) 31 PKU = fenylketonuri Aspartam Gamma-amino-butyl-syre = GABA 37 Glutaminsyre og glutamine 38 Glutathione = GSH 43 Glycine 51 Histidine 53 Isoleucine, leucine og valine (BCAA) 54 Lysine 59 Methionine 63 Homocysteine Ornithine 69 Proline og hydroxyproline 69 Serine 70 Taurine 71 Threonine 74 Tryptofan 75 Tyrosine 78 Ordforklaring 80 Litteraturhenvisninger 82 Stikordsregister 84 Produktinformation 86

4 Forord: Da jeg for mange år siden efter et længere ophold i udlandet kom hjem og genoptog min foredragsvirksonhed, blev jeg en dag på vej fra et lokale til et andet indfanget af kursusforstanderen, der meget elskværdigt og lidt genert bad mig om i mit materiale ikke at benytte for mange af disse udenlandske fremmedord, som jeg åbenbart havde tillagt mig i det fjerne, men som folk her til lands ikke kendte, ikke forstod og ikke kunne bruge til noget. Og han nævnte - på min opfordring - et eksempel. Eksemplet blev: økologi! Der er som sagt gået adskillige år, og vi ved alle i dag, hvad der i mellemtiden - på godt og ondt - er sket. Måske er økologien sine steder gået over gevind. Man kan nu få økologiske muffedisser og økologisk kattegrus. Nuvel, det skader vel ingen. Værre er det, at der er mørkelagte områder, hvor det økologiske lys endnu ikke rigtigt er trængt ind. Mens vi investerer i vandmiljø og afgiftning af landbrugsjord, mens vi fokuserer på naturlige dyrkningsmetoder og giftfrie levnedsmidler, glemmer vi i stor udstrækning vor egen indre økologi. Vi ved, at medicinalindustriens, levnedsmiddelindustriens og landbrugsindustriens lossepladser findes her og der i landskabet; men vi glemmer, at de først og fremmest findes inde i os selv, og at alle vore økologiske bestræbelser for os personligt vil komme til kort, med mindre vi får styr på vor indre økologi gennem livsstilssanering og - ja! - økologisk sygdomsforebyggelse og -behandling. De gamle vismænd i øst og vest talte jo om naturens lægende kraft. Men idag, hvor vi har langt mere detailleret indsigt i, gennem hvilke mekanismer og substanser denne kraft holder os i live, helbreder og regenererer os, synes vi næsten at have glemt, at den eksisterer. Men kaster vi blikket indad og erkender, at vor indre økologi døgnet rundt arbejder for os, som den altid har gjort, 4

5 vil vi forstå, at ved at bruge dens midler og metoder står vi os bedst i kampen for sundhed mod sygdom. Erik Kirchheiner 5

6 "Jamen, - protein!?" Aminosyrerne er livets byggesten. Uden aminosyrer - intet liv! Vil man gerne stå ansigt til ansigt med sine aminosyrer, så er det mest praktisk at gøre det lige efter badet. Man stiller sig foran spejlet. Personen derinde består for størstedelen af vand. Det næststørste element er protein. Alt dette protein er opbygget af aminosyrer. Hvis personen derinde i spejlet vil overleve, så skal vedkommende sørge for at indtage tilstrækkeligt af de proteiner, der dækker vort aminosyrebehov. Værs'go' at spise! "Jamen, - protein!? Det får jeg da nok af! - Ja, jeg får faktisk for meget, siger min kostvejleder! - Og lægen! - Altså, for meget ifølge madpyramiden og alt det der." Det er den slags svar, man får, når man fortæller folk, at de har brug for et ekstra proteinkosttilskud. Og deres reaktion er forståelig. Mange bliver forvirrede og ved ikke, hvad de skal tænke. Derfor er informationen her i bogen meget vigtig - faktisk livsvigtig. For: Ja, det er rigtigt, at alt for mange mennesker får for meget kostprotein - især kød! Og: Jo, det er også rigtigt, at de fleste mennesker har brug for ekstra proteinkosttilskud i form af frie aminosyrer! Og helst fra kød! Og: - Ja, det er skam også rigtigt, at det meget ofte er de samme mennesker. Det kræver en del forklaring. Men denne forklaring kan også blive nøglen til en langt bedre forståelse af ens egne funktioner, kan give adgang til bedre helse og kan løse en lang række sygdomsproblemer. 6

7 Først af alt: Hvad er protein? Ordet kommer af det oldgræske protos, der betyder først, fordi proteiner er forudsætningen for liv. Proteiner (æggehvidestoffer) er opbygget af aminosyrer, ofte i meget sindrige kombinationer og ved sammenkædning af et meget stort antal molekyler. Hver enkel aminosyre er en livsvigtig nutrient, som er afgørende for blandt andet organismens vækst, regeneration og sårheling, energiomsætning, immunforsvar og produktion af enzymer og hormoner. De enkelte aminosyremolekyler er opbygget af kulstof (C), ilt (O), brint (H) og kvælstof (N) samt undertiden svovl (S), fosfor (P) eller enkelte andre grundstoffer. De er af meget forskellig størrelse og struktur, men består i princippet først og fremmest af en central kortere eller længere kæde af kulstofatomer (C). Til et af kulstofatomerne i denne "rygrad" knytter sig først og fremmest den aminogruppe (-NH2) der kendetegner aminosyrerne, dernæst en karboxylgruppe (-COOH) og andre grupper som methyl (-H2OH), hydroxyl (-OH) med mere samt undertiden store 5- og 6-leddede ringstrukturer. Aminosyrerne dannes i planteverdenen og de lavere livsformer. Her må dyr og mennesker, der ikke selv kan danne dem, hente dem gennem føden. Det gør de ved at indtage og nedbryde fødeproteinerne. De enkelte proteiner er nemlig opbygget som et kompliceret netværk af hundredevis af aminosyrer, der er forbundne i basale enheder kaldet peptider. To aminosyrer forbinder sig til et dipeptid, tre til et tripeptid, fire til et tetrapeptid og mange aminosyrer sammenkædet danner et polypeptid. Talrige polypeptider danner tilsammen et protein. Også vore fødeproteiner har denne struktur af et tæt og kompliceret netværk bestående af et meget stort antal aminosyrer. 7

8 For at organismen skal kunne udnytte de aminosyrer, der ligger sammenbundne i proteinet, er det imidlertid afgørende, at de totalt frigøres fra hinanden. En forudsætning for at opnå dette er, at vi er i stand til at totalfordøje den protein vi indtager, således at den helt nedbrydes til sine molekylære bestanddele - altså aminosyrerne. Med ganske få undtagelser er det kun frie aminosyrer, der kan optages og udnyttes af organismen. Vor fordøjelse skal tage sig af denne opgave, og det foregår - eller bør foregå - på denne måde: Hvis det for eksempel drejer sig om en god bøf, så lader man den først hænge, indtil kødets egne enzymer delvist har opløst en del af kødproteinet. Ellers er bøffen ikke mør! Tygning er næste fase. Her findeles kødproteinet, så det lettere kan bearbejdes af fordøjelsessekreterne. Det havner derefter i mavesækken, hvor mavesyren yderlige løsner kødfibrene fra hinanden, og hvor enzymet pepsin direkte går i gang med at skille polypeptiderne fra hverandre. Under det videre forløb gennem tarmen bearbejdes fødemassen af flere enzymer, der produceres af bugspytkirtlen og slimhinden i tyndtarmen. Det drejer sig her om enzymerne trypsin, kymotrypsin, peptidase, carboxypeptidase og nuklease. De bearbejder polypeptiderne til simple peptider og derefter til de basale molekylære mindsteenheder: aminosyrerne. Disse kan optages gennem tarmvæggen og benyttes af organismen, enten direkte til genopbygning af væv og talrige organiske funktioner - herunder dannelse af enzymer - eller - hvis de er i overskud - forbrændes til energi eller i nogen udstrækning deponeres i kroppens reservoirer. Den generelle skolemedicinske opfattelse, viderebragt af ortodokse kostvejledere og knæsat af myndighedernes direktiver, er - trods mange vidnesbyrd om det modsatte - at disse funktioner normalt kører uhindret og tilfredsstillende og derfor ikke kræver hjælp udefra - specielt ikke fra alternative behandlere med særopfattelser. 8

9 Man opretholder det synspunkt, at hvis blot patienten indtager hvad man kalder normal, sund dansk kost, vil denne i gennemsnit indeholde mere end tilstrækkeligt protein, som ved nedbrydning i organismen vil give samtlige de nødvendige aminosyrer. Derfor er der ikke brug for specielle aminosyretilskud, der må betragtes som "fuppræparater" og det rene pengespild. Jeg har tidligere andetsteds påpeget, at når disse konventionelle røster refererer til "normal, sund, dansk mad", så er det ekstremt pinligt, at de aldrig egentlig har kunnet definere, hvad det er. Endnu mere væsentlig er det imidlertid, at danskerne heller ikke selv ved det, og derfor heller ikke kan foretage dette fortræffelige valg. Det danskerne i realiteten spiser er hverken normalt, ej heller sundt og i øvrigt meget ofte slet ikke dansk. Det ville være prisværdigt, hvis den knæsatte videnskab snart kunne bekvemme sig til at basere sine opfattelser på sådanne indlysende basale kendsgerninger. Men lad os alligevel følge den myndighedsetablerede opfattelse et stykke hen ad vejen, om ikke andet for blot at iagttage dens konsekvenser. Første forudsætning for, at det komplicerede fordøjelsesforløb - beskrevet ovenfor - forløber uhindret er, at patienten indtager normal sund kost. Her må man selvfølgelig først med god logik påpege, at dette under de foreliggende omstændigheder er selvmodsigende. Hvis vi taler om dagens Danmark, og ikke en fjern egn i Teoriland, så er kosten, hvis den er normal, garanteret ikke sund, og følgelig, hvis den er sund, så er den afgjort ikke normal. Junk food - møgmad! - er normal kost for en stor del af befolkningen, især de helt unge og de gamle. Den har faktisk ikke noget garanteret indhold af helprotein. Skolebørn og unge, der blev interviewede, røbede at frokost for mange er en cola og en pose chips og aftensmaden ofte udebliver eller er mere af samme slags. Det giver ikke meget protein. Allerede her har vi således repræ- 9

10 sentanterne for en betydelig befolkningsgruppe, der falder udenfor den nydelige teoretiske model. På den anden side er der en stor befolkningsgruppe - blandt andet burgerbars- og pølsevognsstatisterne - der let kan komme op på en proteinindtagelse, der er 3 til 4 gange større end den nødvendige og langt mere end ønskeligt. Det giver andre problemer, men herom senere. Den næste forudsætning for, at den rette fordøjelse i praksis kan finde sted, er tilstedeværelsen af fordøjelsesenzymerne. I lærebogen tages det for givet, at enzymerne er til stede og hos alle - også svækkede, kronisk syge, ældre, ja, eller blot temporært stressede personer - bliver produceret af organismen i tilstrækkelig mængde til at få proteinerne ikke blot delvis nedbrudt, men totalt fortæret til deres grundbestanddele: de vigtige aminosyrer. Ikke blot er der ingen garanti for, at dette sker; men der er også konkrete vidnesbyrd om, at det faktisk meget ofte slet ikke finder sted. Og årsagerne til, at proteinerne ikke automatisk bliver til frie aminosyrer er indlysende. Et af de første krav, der skal opfyldes, for at denne proces forløber glat, er tilstedeværelsen af tilstrækkelig mavesyre. Syge, ældede, fejlernærede og svækkede eller blot stressede mennesker producerer ofte for lidt mavesyre. Mavesyreproduktionen er nemlig en af organismens mest energikrævende operationer, så i tilfælde af energisvigt i kroppen - kronisk sygdom eller blot temporært stress - vil produktionen blive reduceret. Mavesyrens opgave er først og fremmest af "afsyre" den indtagne føde og dermed blandt andet opløse proteindelene - kødklumper og ostemadder - så de bliver lettere at viderebehandle for de specifikke proteolyserende - det vil sige proteinopløsende - enzymer længere nede i fordøjelsessystemet. 10

11 Hvis mavesyren ikke har foretaget sin afsyring af proteinklumperne, kommer de proteolyserende enzymer på overarbejde. Energisvigt kan også ramme produktionen af de proteolyserende enzymer. Opbygningen af disse er faktisk afhængig af de aminosyrer, som de splitter ud af polypeptiderne. Med andre ord: Hvis enzymerne ikke er i stand til at gøre deres arbejde godt nok, betyder det mindre enzymproduktion i fremtiden. En ond cirkel er dermed opstået! Hvis dette indtræffer i blot en kortere periode, kan det føre til kroniske lidelser, fordi de frie aminosyrer selv indgår i produktionen af de proteolyserende fordøjelsesenzymer, der er ansvarlige for nedbrydningen af proteiner - og altså dermed for hele den fremtidige frigørelse af aminosyrerne. Der er altså herved opstået en biokemisk barriere: Mangel på frie aminosyrer hindrer dannelsen af frie aminosyrer! Ser vi bort fra enkelte simple funktionelle peptider - som for eksempel glutathione eller GTF krom - er det kun aminosyrerne, der under normale forhold kan og bør passere tarmvæggen. Og kun aminosyrerne kan bruges af organismen til opbygning af alle de proteinstrukturer, kroppen har behov for - fra muskelfibre til enzymer, fra brusk til hormoner, fra organkød til blodlegemer til kromosomer. De enkelte aminosyrer indgår i et intimt samspil med vitaminer, mineraler, sukkerstofmolekyler, som bærestoffer og transportfaktorer, som styringsmekanismer i forbrændingsprocesserne. Ikke blot kan organismen altså kun bruge proteinerne, efter at de er blevet reducerede til aminosyrer. Men bliver de ikke reducerede, er de ikke alene utilgængelige for organismens normale opbyggende funktioner, men bliver også en belastning, der kan medføre sygdomme. 11

12 Ikke-totalfordøjet protein, polypeptider, gennemtrænger normalt ikke tarmvæggen, men bliver ude i fordøjelseskanalen. Men dårlig proteinfordøjelse forårsaget enten af for ringe produktion af fordøjelsessekreter eller for stor indtagelse af massivt protein eller - oftest - begge dele fører sammen med andre fordøjelsesvanskeligheder til ophobning af ufordøjet protein i tarmene. Her lever polypeptiderne deres eget liv, sammen med bakterier, vira, svamp og andre faktorer, der ændrer deres struktur og danner en stor mængde forskellige substanser, der i det lange løb er skadelige for organismen, især når tarmvæggen samtidig slides og svækkes og begynder at lade disse fremmede stoffer passere ind i organismen. Forskellige forgiftninger - miljø, medicin, nydelsesgifte som for eksempel kaffe og stærk alkohol - vil yderligere forværre situationen betydeligt. Herved opstår der forgiftninger, der påvirker immunsystemet og udløser såkaldte auto-immune lidelser, der kan tage form af gigt og rheumatisme, allergier, psoriasis, acne, svampeinfektioner og meget andet inklusive "mentale" reaktioner som irrationel irritation og depressioner. Bowel toxemia er den engelsk/amerikanske betegnelse for denne tilstand og kan umiddelbart og i mangel af bedre oversættes med "blodforgiftning fra fordøjelseskanalen". Men denne oversættelse dækker slet ikke entydigt hele det komplekse billede som rummes i begrebet bowel toxemia - et begreb vi faktisk mangler på dansk. Med den meget udbredte, men sjældent omtalte lidelse bowel toxemia står vi ansigt til ansigtmed problemet: Fordøjelse eller fordærvelse? Det er dette billede, der ofte møder den alternative behandler, der opsøges af den kroniske patient. Og alle alternative behandlere kender vejen frem: Gradvis udrensning af kropssystemet, først og fremmest fordøjelseskanal, blodbaner og lever ved hjælp at kostregulering, nutrienttilskud, planteenzymer og andre plantepræparater. Udrensning og genopbygning er de to hovedfaser i 12

13 den alternative terapi. Vitamin- og mineraltilskud er i sig selv en del ikke blot af genopbygningen, men også af udrensningen, idet de aktiviserer leveren - vor allesammens interne kommunekemi - til at udskille giftstoffer og sætte enzymproduktionen i vejret samtidig med at de fremmer tarmperistaltikken, og dermed udskillelsen af giftstoffer, samt styrker tarmvæggen mod gennemsivning af giftstoffer fra fordøjelseskanalen, udskiller tungmetaller og forbrænder rester af kulhydrater, der har lejret sig som syreophobninger i vævene. Alle alternative behandlere ved, hvor meget det gavner visse patienter at skære drastisk ned på deres proteinindtagelse. Samtidig ved de også, hvor meget det gavner visse andre at give proteintilskud. Det er imidlertid ikke blot den gamle historie om, at for lidt og for meget fordærver alt, som vi her træffer i ny version. Det centrale problem findes i selve fordøjelsesmekanismen: For meget polypeptid og ufordøjet protein, men for få aminosyrer. Mange patienter, der er "proteinforgiftede" lider faktisk samtidig af aminosyremangel. Det afgørende problem er fordøjelsessvigt! Løsningen til de fleste af de problemer, vi har berørt i denne gennemgang, er i princippet simpel. Man skal ikke stole på menneskets egen evne til at fordøje proteinerne totalt, men give dem de nødvendige aminosyrer i fri form. Med andre ord: Et helproteintilskud skal være fuldfordøjet, således at det i realiteten udelukkende består af frie aminosyrer. Frie aminosyrer fremstilles ud fra helprotein ved behandling med rene proteolyserende enzymer af farmakope-standard. Ved kromatografisk analyse sikrer man sig, at slutproduktet er helt omdannet til frie aminosyrer, hundrede procent biotilgængelige. Disse aminosyrer skyder genvej gennem fordøjelsessystemet. De 13

14 er et direkte tilbud til cellerne, til organismens genopbygning og indre økologiske sanering. I skolen gjorde man et stort nummer ud af at lære os at skelne mellem de essentielle - eller livsvigtige - aminosyrer og de andre, de ikke-essentielle. De 8 essentielle skulle tilføres organismen gennem føden, lærte vi. De andre aminosyrer - de ikke-essentielle - fik vi indtryk af, at vi ikke behøvede at bekymre os så meget om, for dem kunne kroppen, i den udstrækning det kunne blive nødvendigt, fremstille ved at ændre på de essentielle. Man kan undre sig over, hvor meget der bliver tilbage af visse af de essentielle aminosyrer - for eksempel tryptofan, særdeles nødvendig for mental balance - hvis denne omdannelsestrafik tager overhånd. Vi ved, at tryptofan i organismen omdannes til vitamin B-3 (niacin), når der er behov for og mulighed for at dette kan lade sig gøre. Forløbet kræver tilstedeværelse af vitamin B-6 (pyridoxin) og en række andre nutrienter, men da organismen ofte - og især under perioder af stress - er i underskud med hensyn til B-3 (niacin), er der en faktisk risiko for, at kroppens tryptofanreservoir tappes af dette behov, således at der bliver for lidt tryptofan til oparbejdelse af serotonin, en neurotransmitter af afgørende betydning for de mentale funktioner. Når kosten samtidig er tryptofanfattig, som det vil være tilfældet ved visse former for veganisme, kan der opstå såkaldte mentale problemer som for eksempel nervøs spisevægring (anorexia nervosa). Men omformningen af en aminosyre til en anden er imidlertid også på ethvert tidspunkt aflhængig af flere samvirkende faktorer og svinger derfor meget i sin effektivitet. Hos syge, aldrende og fejlernærede individer er effektiviteten naturligvis drastisk forrringet. 14

15 Så her møder vi igen en skoleteoretisk model uden nogen garanti for, at hverdagens individuelle biokemiske forløb slavisk følger denne model. Ligesom med proteinfordøjelsen har vi her nogle problemer. Veganere og vegetarer er udsatte for risikoen for underskud af lysine og threonine. Det er klart, at når tilførelsen af disse essentielle aminosyrer er kostbegrænset, så vil der også opstå mangel på de ikke-essentielle aminosyrer, som de manglende essentielle forventes omdannet til. Men dette er ikke nødvendigvis den eneste årsag til, at disse ikke-essentielle kan komme til at mangle. Selv hvor tilførelsen af de essentielle aminosyrer er rigelig, og omdannelsen til ikke-essentielle derfor skullle forløbe uhindret, kan der opstå problemer. Sagen er jo den, at intet biokemisk forløb finder sted, uden at de nødvendige samvirkende faktorer er tilstede, og her som i så mange andre situationer vil omdannelsen af essentielle til ikke-essentielle aminosyrer ikke foregå med mindre mineraler og vitaminer er til rådighed - især magnesium, mangan, zink, kobber og vitamin B-6 (pyridoxin) samt vitamin C og folinsyre. I praksis vil behandleren da også komme ud for tilfælde af så katastrofal mangel på ikke-essentielle aminosyrer som glutamine, cysteine, tyrosine og asparagine, at det bliver absolut "essentielt" både at bekymre sig om det og gøre noget ved det. Summa summarum: Spørgsmålet om hvorvidt amonosyrer er essentielle eller ikke-essentielle har ikke den store betydning i den daglige aminosyreterapi, hvor den væsentlige praktiske forholdsregel er, at organismen modtager et tilbud på samtlige aminosyrer - både de essentielle og de ikke-essentielle. For hvis blot en enkelt aminosyre mangler eller er i underskud, vil 15

16 det få negative konsekvenser for effektiviteten af samtlige andre og for funktionsdygtigheden af de proteinsubstanser, som de indgår i. Hvordan får man de frie aminosyrer? Dette væsentlige kosttilskud og terapeutiske hjælpemiddel findes i form af FULDPROTEIN, et TWINLAB produkt, der markedsføres i Danmark. Se nærmere om dette meget væsentlige kosttilskud under afsnitte Produktinformation. Rekonvalescens, alderdom, stress, malabsorption, underernæring og sårheling efter ulykker eller kirurgisk indgreb er tilstande, hvor nytten af dette kosttilskud er umiddelbart indlysende. Men også ved mange kroniske sygdomme er der her hjælp at hente - for eksempel ved diabetes. FULDPROTEIN bør være del af behandlingsprogrammet ved depression, nervøs spisevægring (anoreksia nervose) og bulimi og ved alkoholisme og narkomani. Ved spidsbelastning af enhver art - for eksempel konkurrenceidræt og body building - er det et velkomment hjælpemiddel til at øge sin træning og blive på toppen. FULDPROTEIN er et godt støttemiddel ved lavproteinsslankekure. FULDPROTEIN har også givet gode resultater ved lavt blodtryk, kuldefornemmelser, håraffald, skøre negle og blodmangel. Mange afmagrede kræftpatienter med spisevægring har genvundet deres appetit og huld ved hjælp af FULDPROTEIN, og i alle lidelser, hvor immunsystemet er svækket, er disse aminosyretilskud af overordentlig stor betydning. Det samme er tilfældet ved lavt og højt blodsukker - hypoglykæmi og diabetes. En gennemgang af virkemåden og de helsefremmende virkninger af de naturligt forekommende aminosyrer i et fuldfordøjet leverpræparat giver et stærkt indtryk af den mangesidige støtte alle 16

17 livsfunktioner modtager ved denne form for kosttilskud og terapi. Man kan benytte aminosyrer på to måder. Som en bredspektret blanding af samtlige naturlige aminosyrer eller som en eller få isolerede aminosyrer sigtende mod en snævrere specifik terapeutisk virkning. I sidste tilfælde bruger man ofte megadoser (4)(5)(6)(7). I modsætning til mange andre steder i verden - for eksempel USA - kan man for tiden ikke som tidligere her i landet frit indkøbe rene aminosyrer enkeltvis til megadosering i specifikke terapeutiske øjemed. Da denne situation hurtigt atter kan ændre sig, angives også her i teksten de teraputiske doseringer af de enkelte aminosyrer. Dette gøres med henblik på en forventet liberalisering af forholdene i EU indenfor overskuelig fremtid. De 8 essentielle aminosyrer er i det følgende mærkede #. Tre andre - mærket (#) - er essentielle under opvæksten eller i visse perioder, men ikke generelt. Med henblik på menneskets biokemiske behov regner man traditionelt med 22 aminosyrer; men når vi taler om aminosyreterapi, kommer der yderligere en del varianter med i betragtning. De mere avancerede ortomolekylære klinikker og laboratorier i USA screener deres patienter for knap 30 aminosyrer. De fleste af disse bruges i terapien. Når vegetarer tilhører risikogruppen for aminosyremangel skyldes det, at det er svært dagligt at sammensætte en vegetarkost med den nødvendige aminosyrebalance. Mælkeprodukter er en stor hjælp, men for de veganere, der er totalt afhængige af bønner, linser og tilsvarende for deres proteinindtagelse, er det væsentligt at være opmærksom på, at ingen enkelt planteføde har en aminosyrebalance, der tilfredsstiller menneskelige behov. En undtagelse herfra siges at være sojabønner, men påstanden holder ikke stik. Det er derfor nødvendigt at kombinere flere forskellige planteproteinkilder i hvert måltid - for eksempel ris, linser og ærter 17

18 - for at opnå en bedre aminosyrebalance. Denne praksis er da også på erfaringsbasis den etablerede i traditionelle vegetariske miljøer, som for eksempel blandt højkaste hinduer. 18

19 Terapeutisk brug af isolerede aminosyrer Aminosyrer findes i l- og d- former. Disse betegnelser refererer til molekylestrukturen, idet l- står for laevo - det vil sige venstre - og d- står for dexter - det vil sige højre - og angiver, hvordan molekylerne drejer polariseret lys. Alle naturlige aminosyrer hos mennesket er l-aminosyrer, og hvor intet andet er nævnt i denne bog, drejer det sig om l-aminosyrer. L-aminosyrerne er de orthomolekylære og legemskompatible. I ganske få tilfælde bruges også d-former eller - oftere - d,l-former - også kaldet racemiske - for eksempel d,l-fenylalanine. Da man stadig oftere ser danske og engelske staveformer blandes - især efter at brugen af internettet er blevet så udbredt - har jeg i stor udstrækning bevaret de engelske staveformer her i bogen. Det skal betragtes som en praktisk hjælp til dem, der alt for ofte oplever frustration i søgningen af data fra computer eller net, fordi de ikke har tastet den rette staveform. For at isolerede aminosyrer skal have en terapeutisk virkning, bør de tages i rimeligt store doseringer. I modsætning til nutrienter som mineraler og vitaminer, hvor vi angiver doseringer for det meste i mg og mkg, så angives de, når det gælder aminosyrer, i hele gram. Den daglige indtagelse er som regel delt i to doser til formiddag og eftermiddag. (Enkelte undtagelser findes; for eksempel fenylalanin og d,l-fenylalanin). Hensigten er så vidt muligt at isolerere indtagelsen fra anden fødeindtagelse og dermed fra konkurrerende protein. Af samme grund skyller man aminosyren ned med vand eller juice, ikke med mælk eller anden proteinholdig drik. Monoaminoxidase-hæmmende mediciner - ofte forkortet til "MAO-hæmmere" - er en gruppe anti-depressive, syntetiske lægemidler. De har mange bivirkninger, herunder leverskader og allergier, og drænerer organismen for flere væsentlige nutrienter. Tyrosine, fenylalanin eller d,l-fenylalanin samt tryptofan må ikke gives til patienter, der tager en eller anden form for MAO-hæmmer, som for eksempel Marplan, Cinemet, 19

20 Eldepryl og lignende. 20

21 Økologisk og orthomolekylær sygdomsbehandling Orthomolekylært er et nyt ord og et svært ord, men det vil snart vise sig at være nyttigt og praktisk at kende det. Det orthomolekylære er det, der består af eller benytter de rette molekyler. Orthos på græsk betyder det rigtige eller det korrekte. Vi genfinder ordet i ortodoksi, den rette lære; ortografi, den rette skrift; og ortopædi, den rette træning og behandling, nemlig af funktionsfejl. Betegnelsen orthomolekylær blev introduceret i moderne videnskab af den geniale biokemiker og dobbelte nobelpristager Linus Pauling. Ved brugen af de rette molekyler i de rette mængder i organismens cellemiljø opnår man den optimale indre økologi, hvor organismens selvhelende kræfter får de bedste muligheder for at udligne mangler og overvinde lidelser. De rette molekyler er de, som legemet allerede kender og anvender, som er legemskompatible og derfor naturligt indgår i kroppens funktioner. Sådanne orthomolekylære substanser vil i første række være nutrienterne - altså mineraler, vitaminer, aminosyrer, essentielle flerumættede fedtsyrer, enzymer af den type kroppen selv organiserer og andre ernæringsfaktorer, som menneskeslægten gennem talrige årtusinder har lært at optage, afgifte og udnytte. Orthomolekylær behandling virker altså helbredende ved at fremme den naturlige indre økologi. Den står således i modsætning til vor tids lægebehandling, der fortrinsvis er xenomolekylær, altså fremmedmolekylær, med foretrukken brug af legemsfremmede syntetiske farmaceutiske substanser, der ikke samarbejder med den indre økologi, men tværtimod forgifter den, på samme måde som sprøjtemidler, kunstgødning og industriforurening forgifter både det ydre og det indre miljø. Orthomolekylær patientbehandling har gjort store landvindinger indenfor mange områder, tidligst og mest overbevisende dog indenfor psykiatrien (1)(2)(3). Orthomolekylær psykiatri er dog stadig praktisk talt 21

22 ukendt i Danmark, selv i fagkredse. Aminosyreterapi er selvfølgelig orthomolekylær behandling par excellence. 22

23 Alanine Nøgleord: Energi, blodsukker, immunrespons, thymus. L-alanine findes i høje koncentrationer i muskelvæv, men ikke i blod, lever, nyrer eller hjerne. Det er en ikke-essentiel aminosyre, som organismen selv fremstiller ud fra pyrodruesyre, ved nedbrydning af DNA eller - hjulpet af zink og et specifikt enzym - dipeptiderne carnosine og anserine. Man kender meget lidt til stofskiftets behandling af alanine, men noget tyder på, at det - i lighed med glutamine - er en af muskelvævets vigtigste aminosyrer, der hurtigt kan omsættes til energi i form af glukose. Det er muligt at tilskud af alanine, på samme måde som BCAA, kan opbygge muskelvæv. Alanine nedsætter forhøjede triglycerider og blodcholesterol hos diabetikere og forhøjer blodsukker ved hypoglykæmi (lavt blodsukker) ved at frigøre glukagon i leveren. Alanine modvirker også ketose hos diabetikere og hos sportsfolk under topbelastning. Alanine er en hæmmende neurotransmitter og har måske en fremtid - på linie med taurine, glycine og GABA (gamma-aminobutyl-syre) - indenfor behandlingen af epilepsi. Ved alkoholisk leverbetændelse finder man gennemgående lavt plasmaalanine, antagelig på grund af de meget lave værdier for aktivt vitamin B-6 - pyridoxalfosfat - der forekommer hos disse patienter og vanskeliggør omsætningen af flere aminosyrer. Alanine øger væksten af thymus - brislen - der igen fremmer kroppens produktion af lymfocyter. Forskning i behandlingen af immunsvigt med alanine bør derfor komme under overvejelse. Hos forsøgsdyr har alanine vist sig at fremme nedbrydningen af stendannelser formet af oxalat og fosfat. Kost med et højt alanineindhold kan tænkes at komme til at spille en rolle i 23

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF.

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF. Brochure: Horselux Tilskudsfoder Tilskudsprodukter HorseLux B-vit Koncentreret B-vitamintilskud til heste med hele B-vitaminpaletten, MSM og ølgær. Til afhjælpning af B-vitaminmangel, f.eks. ved ældning/pelssætning,

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Foredrag Myndeklubben. Dyrlæge Jakob Lassen & Opdrætterkonsulent Henrik Høybye Royal Canin Danmark

Foredrag Myndeklubben. Dyrlæge Jakob Lassen & Opdrætterkonsulent Henrik Høybye Royal Canin Danmark Foredrag Myndeklubben Dyrlæge Jakob Lassen & Opdrætterkonsulent Henrik Høybye Royal Canin Danmark Dagens program Fordøjelse Næringsstoffer Den aktive hund Produkter DIVERSE Zebraens fordøjelsessystem

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Kostfibre, vitaminer, mineraler og sporstoffer, side 116-132 Af Alice Linning Gads Forlag Kostfibre Der er stor forskel på mængden af kostfibre i den daglige kost,

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne TRYK DIG SUND k Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. HUGO NIELSEN TRYK DIG SUND Hovedland Tryk dig sund Hugo Nielsen og Forlaget Hovedland 2003 Illustrationer: Hugo Nielsen

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere