i mund og hjerte hænger sammen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i mund og hjerte hænger sammen"

Transkript

1 Lars Lønstrup, journalist. Klaus Holsting, fotograf Sygdomme i mund og hjerte hænger sammen Jeg forstår godt, at motivationen øges hos plejepersonalet, når de hører om sammenhængene mellem marginal parodontitis og almensygdomme, som de opfatter som livstruende. For det er sygdomme i mundhulen jo sjældent, siger I Vallensbæk kommune formidler tandplejen viden om sammenhængen mellem marginal parodontitis og almensygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme til plejepersonalet. Det sker for at motivere plejerne til at holde omsorgspatienternes tænder fri for bakterier, og det virker. Derfor vil klinikchef Gitte Johansen gerne opdatere sin viden om marginal parodontitis med den nyeste forskning på området. Og derfor har vi arrangeret et trepartsinterview, hvor hun møder, der er landets førende forsker inden for marginal parodontitis. At der er en sammenhæng mellem marginal parodontitis og almensygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme er ikke nyt. Det har forskning herhjemme og i udlandet påvist og udbygget vores viden om i undersøgelse efter undersøgelse gennem de seneste 20 år. Men det er nyt, at denne viden bliver formidlet til det plejepersonale, som i det daglige har opgaven med at sikre god mundhygiejne hos gruppen af omsorgspatienter og derved forebygge marginal parodontitis i at opstå. Den formidlingsopgave har tandplejen i Vallensbæk kommune taget på sig, og reaktionerne har været positive, fortæller klinikchef og tandlæge Gitte Johansen. Vi har altid fortalt plejepersonalet om caries og marginal parodontitis, men det er nyt, at vi har taget sammenhængen til almensygdomme ind i feltet. Og efter vi har gjort det, er deres interesse for at få fjernet bakterierne i mundhulen vokset markant. De tager notater og spørger mere ind til sammenhængen til

2 almensygdomme som lungebetændelse, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Og det gør det lettere for os at trænge igennem med information om, hvad de kan gøre for at forebygge marginal parodontitis hos omsorgspatienterne. Og det er meget relevant viden i forhold til netop denne patientgruppe, siger Gitte Johansen. Det er da også forøget viden om netop marginal parodontitis, Og der er efterhånden mange arbejder, der påviser sådanne sammenhænge. Det gælder ikke mindst sammenhængen mellem marginal parodontitis og iskæmisk hjertesygdom altså åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme. Befolkningsundersøgelser i flere lande viser, at de to sygdomme ofte optræder sammen. Selv lavede vi en stor undersøgelse sammen med der er hovedmålet, da Jeg forstår godt, at motivationen Gitte Johansen møder Bispebjerg Hospital, op på Tandlægeskolen øges hos plejepersonalet, når de hvor vi fandt, at patienter med svær marginal i København til et trepartsinterview hører om sammenhængene med mellem marginal parodontitis parodontitis har 6,6 den hjemlige ekspert gange større sandsynlighed for også at være og almensygdomme. på dette område, professor, dr.odont. Palle Holmstrup. Han har igennem en årrække forsket i marginal ramt af iskæmisk hjertesygdom, end patienter uden denne lidelse. Det var et langt mere parodontitis og været leder af Afdeling for Parodontologi på Københavns Universitet. Og han har også megen klinisk erfaring at trække på, da Gitte Johansen i slutningen af samtalen beder om gode råd i forhold til blandt andet renholdelse og sanering af omsorgspatienter med marginal parodontitis. Men først handler det om s mangeårige forskning i samme emne. markant resultat, end vi havde forventet, og det vakte også en del opsigt blandt andet i form af en pressemeddelelse i USA. Parallelt med befolkningsundersøgelserne har både vi og andre forskere fundet tegn på, hvordan og på hvilke måder marginal parodontitis spiller en rolle for iskæmisk hjertesygdom. Og vores hypotese er, at marginal parodontitis bakterier i blodbanen kan forværre udviklingen af iskæmisk hjertesygdom. Sammenhæng mellem mundhule- og hjertesygdom Jeg forstår godt, at motivationen øges hos plejepersonalet, når de hører om sammenhængene mellem marginal parodontitis og almensygdomme, som de opfatter som livstruende. For det er sygdomme i mundhulen jo sjældent, siger, da båndoptageren er tændt, og interviewet er i gang. Patienterne kan få bakterierne ud i blodbanen, når de får renset tænder, men også når de tygger, bruger tandtråd og ved tandbørstning. Det skyldes, at bakterier fra de sår på indersiden af de fordybede tandkødslommer (pocherne), som man får, når man har marginal parodontitis, bliver ført rundt og kan lave ravage alle mulige andre steder i organismen. Eksempelvis kan de slå sig ned i forkalkningsprocesserne i kranspulsårerne. Blå bog Cand. odont fra Københavns Tandlægeskole i 1971, hvorfra han blev PhD i I 1985 blev han dr. odont. har skrevet mere end 215 artikler i nationale og internationale tidsskrifter og lærebøger. Han er formand for Dansk Selskab for Parodontologi og gæsteprofessor på Aarhus Tandlægeskole, ligesom han er æresdoktor ved Sahlgrenska Akademin, Göteborgs Universitet. Administrerende chefredaktør af Oral Health and Preventive Dentistry. Redaktør af Odontologi- Årbogen. Medlem af Videnskabsministeriets Udvalg vedr. Videnskabelig Uredelighed.

3 Der er flere undersøgelser, der peger på, at hvis man har dårlig mundhygiejne og i øvrigt har et svækket immunforsvar, så får man i højere grad lungebetændelse. Vi har fundet DNA fra mundhulebaktierer ude i menhæng er vi usikre på. Undersøgelserne er jo lavet i sen i kranspulsårerne også kan blive påvirket af Det blev påvist via målinger af provokeret kardilation åreforkalkningsprocesserne, men vi fandt dog ikke et laboratorium, og vi ved ikke om den beskrevne binding kronisk betændelse i mundhulen. i armen hos patienter med marginal parodontitis før og levende bakterier, er det vigtigt at understrege. Når der foregår hos levende mennesker. Vi har lige startet en Denne tese udspringer også af, at forskningen i de efter behandling for marginal parodontitis. Den ene alligevel er DNA forekomster, kan det måske skyldes, ph.d.-studerende, der skal undersøge problemstillingen senere år har påvist, at iskæmisk hjertesygdom i virke- gruppe fik intensiv og den anden gruppe mindre inten- at det er nogle bakterier, der er blevet fagocyteret af videre. Så vi er spændte på, om hans forskning vil give ligheden er en inflammatorisk sygdom. Tidligere troede siv behandling. Og det viste sig, at den gruppe, der de neutrofile granulocytter og makrofager, og efterføl- yderligere belæg for vores hypotese. Vi vil blandt andet man, det var noget, man fik, når man spiste fedtholdig havde fået intensiv marginal parodontitisbehandling, gende er blevet eksfolieret i fragmenter. undersøge, om vi kan finde bakterier, bundet til erytro- mad, røg og i øvrigt også var arveligt belastet via for reagerede med signifikant bedre karudvidelse end cytter i blodbanen på patienter med bakteriæmi efter eksempel en far med samme sygdom. Men i dag dem, der kun havde fået fjernet overfladisk plak. Det Bakterier føres rundt i blodet tandrensning. Altså, vi tager nogle blodprøver før og opfattes den som en inflammatorisk sygdom. Og det vil sige, at noget tyder på, at den kroniske betændelse I en ny undersøgelse, der lige er blevet præpubliceret efter tandrensning og undersøger, om der faktisk er betyder, at den ultimative konsekvens af åreforkalkning ved marginal parodontitis faktisk påvirker endotelceller- på nettet, har s gruppe vist, at en bak- bakterier, der binder sig til de røde blodlegemer. nemlig en blodprop skyldes at åreforkalkningspro- nes funktion. terie ved navn porphyromonas gingivalis, der sættes i cessen bliver ustabil, så der til sidst aggregeres trom- forbindelse med marginal parodontitis, kan binde sig til Skaber kronisk betændelse i mundhulen bocytter, hvorved blodproppen dannes. Forværrer sukkersyge røde blodlegemer. Derved bliver den beskyttet mod En anden mulig årsag til, at åreforkalkningsprocessen i At diabetes medfører øget risiko for marginal parodontitis angreb fra de fagocyterende celler, og det betyder, at kranspulsårerne påvirkes af marginal parodontitis, er Skaber celleforandringer er velkendt. Og det skyldes formentlig, at diabetes skaber den kan blive kørt rundt i blodbanen fæstnet til røde den kroniske betændelse i mundhulen, som marginal Det kendetegner den farlige type af åreforkalkning, at en ændring i nogle af de hvide blodlegemer, som gør at blodlegemer, og derved blive frisat et helt andet sted i parodontitis afstedkommer, forklarer. patienterne har endotelial dysfunktion. Det vil sige, at betændelsesprocessen bliver mere destruktiv, forklarer organismen og unddrage sig immunsystemet. I mundhulen sker der en frisætning af inflammati- de endotelsceller, der sidder inderst i karvæggen, ikke. Og så er vi jo ude i noget, der måske kan fungere onsmediatorer og en overføring af cytokiner fra de fungerer godt. Et meget spændende udenlandsk studie En række undersøgelser peger på, at marginal paro- som en forklaring på, at marginal parodontitisbakterier parodontale væv til blodbanen. Når cytokinerne har vist, at den kroniske betændelse ved marginal dontitisbehandling muligvis også kan gavne diabetes- i blodbanen kan forværre udviklingen af iskæmisk hjer- kommer ud i blodbanen, kan de iværksætte inflam- parodontitis faktisk påvirker endotelcellernes funktion forløbet ved at forbedre blodsukkeret og nedsætte tesygdom. Nu er bakterier i blodbanen i det hele taget mation andre steder i kroppen. Og det er på den og gør, at de bliver dysfungerende, fortæller Palle behovet for insulin. Men litteraturen er i øjeblikket et problem, men den nøjagtige betydning i denne sam- måde, man forestiller sig, at åreforkalkningsproces- Holmstrup. svær at konkludere på. Dels fordi undersøgelserne er

4 for de ældre og typisk ret svækkede patienter i omsorgstandplejen er det ofte en både almindelig og alvorlig sygdom. Gitte Johansen lavet med små populationer med dårligt styr på andre livsstilsfaktorer; dels fordi de ofte sammenblander type 1 og type 2 diabetes og foretager forskellige behandlinger. Det område er vi også gået aktivt ind i, og vi har lavet nogle eksperimentelle undersøgelser, hvor vi sammenligner diabetesudviklingen for type 2 diabetiske rotter med og uden marginal parodontitis. Hvordan har rotterne fået marginal parodontitis?, spørger Gitte Johansen. Det har vi påført dem, inden forsøget går i gang. Og det foregår ved, at vi sætter en sytråd omkring tænderne, så samler der sig mikroorganismer, og så udvikler de marginal parodontitis, svarer. I den ene undersøgelse, som omhandlede genetisk betinget type 2 diabetes, kunne han og hans medarbejdere påvise en forværring af blodsukkerværdierne med hele 30 procent hos rotterne med marginal parodontitis. I den anden undersøgelse, som omhandlede prædiabetes altså et forstadie til diabetes kunne de påvise en forværring af diabetesværdierne med 12 procent hos rotterne med marginal parodontitis. Desuden havde disse rotter nyreforandringer. Fører til lungebetændelse En tredje sygdom, som kan opstå via bakterier i mundhulen, er lungebetændelse, har forskningen påvist. Der er flere undersøgelser, der peger på, at hvis man har dårlig mundhygiejne og i øvrigt har et svækket immunforsvar, så får man i højere grad lungebetændelse, siger. Bakterieoverførslen fra mundhule til lunger sker ved, at bakterierne fra mundhulen trænger med Blå bog Gitte Johansen blev uddannet cand.odont. i Hun er ansat som klinikchef i Vallensbæk Kommunale Tandpleje. I 2006 tog hun en master i udviklingsledelse (Master of management development) på CBS. Masteropgaven hed Fra mangelfuld mod meningsfuld omsorgstandpleje. Hun sidder i bestyrelser i både NFH (Nordisk Forening for funktionshæmning og oral Helse) og Hjemløsetandklinikken Bisserne og har i denne sammenhæng altid haft fokus og interesse for patienter med særlige behov

5 indåndingsluften ned i lungerne, og her kan de formere Ja, mere end vanskeligt, understreger Gitte Johan- patientskema, så vi kan følge med og se, om der sker sig, og der kan opstå lungebetændelse, forklarer han. sen fremskridt, og vores indsats virker. Men desværre er Det er netop lungebetændelse, som plejepersonalet Der er to problemer i det. Det ene er at få behandlet det tit svært at få øje på forbedringerne. Vi har opda- hyppigst oplever hos omsorgspatienterne, oplyser Gitte i bund, det andet den daglige rengøring. Det er vanske- get, hvor vanskeligt det er for plejepersonalet at børste Johansen. ligt at få gennemført en tandrensning, der kommer tænderne helt rene på andre og især når det sker Og for de ældre og typisk ret svækkede patienter i grundigt nok ned i pocherne. Mange af patienterne lig- under så dårlige arbejdsvilkår, som man har med omsorgstandplejen er det ofte en både almindelig og ger i sengen eller sidder i kørestol. Så vi har dårlige til- omsorgspatienterne. alvorlig sygdom. Så her er vi vel nødt til at have ambi- gangsforhold, står i en dårlig arbejdsstilling og har tioner om at rense i bund i tandkødslommerne (pocher- svært ved at få lys nok. De bedste af patienterne kan Brug indfarvning Kunne det ikke være en ide at give plejerne et kursus i at indfarve patienterne, når de har børstet tænder på dem. Så kan de øjeblikkeligt og tydeligt se, hvor der ikke er rent ne) og få fjernet plakken? Ja, det synes jeg, vi er, svarer. Vi ved, at i den her patientgruppe, hvor mange er meget svækkede, er der nogle, som udvikler lungebetændelse, og dør af det. Og den risiko skal selvfølgelig minimeres så vidt muligt. Meget vanskelige arbejdsforhold Jeg synes også, at man må sørge for at få både patienter og plejepersonale indviet i risikoen ved marginal parodontitis, så de forstår betydningen af god mundhygiejne, fortsætter. For det er meget vigtigt at få bremset en kronisk højst kooperere omkring behandling i 15 eller 20 minutter. Så i praksis er det en meget svær opgave. Men en målsætning, man kunne sætte op, var måske at rense i bund i hvert fald en gang om året og så komme efter med noget profylaktisk. Det vil sige daglig tandbørstning, som plejeren enten udfører eller støtter patienten i selv at udføre. Plus en grundigere rengøring hver 14. dag, som en af vores klinikassistenter enten udfører eller støtter plejeren i at udføre. Vi anvender i dag Klorhexidin-gel hver 14. dag. Tror du, det nogen effekt i forhold til inflammation i gingiva og parodontium? Jeg tør ikke sige, om klorhexidin har nogen effekt på Kunne det ikke være en ide at give plejerne et kursus i at indfarve patienterne, når de har børstet tænder på dem. Så kan de øjeblikkeligt og tydeligt se, hvor der ikke er rent? spørger. Jo, vi har overvejet det, svarer Gitte Johansen. Men vi er lidt i tvivl, om det er praktisk muligt at få farven spyttet ud og få farven helt væk. Faktisk har vi i det seneste år gjort det på alle vores andre patienter i den kommunale tandpleje for at ansvarliggøre dem til at børste tænderne bedre selv. Og det virker. Derfor har jeg også overvejet det i forhold til de ældre. Men altså de bliver fuldstændig farvet ind i pink farve. betændelsesreaktion i mundhulen. Dels for at bevare den måde. Klorhexidin virker jo kun på rene tænder, så Ja, men kunne man starte med at prøve på nogle af patienternes tænder, men også for at modvirke, at det er jeg i tvivl om, svarer. de bedre koopererende patienter og spørge: Har du betændelsen forværrer udviklingen af de her langvari- noget imod, at vi farver dig ind? ge kroniske almensygdomme. Og som forskningen Bruger smiley-system Ja. Ja, det kunne måske godt gå. viser, så er der altså tegn efter tegn på, at der er en Gitte Johansen fortæller, at de i Vallensbæk forsøger at Gitte Johansen fortæller, at der også er andre forhold, sådan sammenhæng. Så drømmen er, at patienterne kvalitetssikre samarbejdet med plejepersonalet. Den der i praksis kan modarbejde bestræbelsen på at få kan blive renset i bund, helt ned i de dybe tandkøds- klinikassistent, der hver 14. dag kommer ud og børster plejepersonalet til at holde patienternes tænder rene: lommer. Derefter strammer tandkødet til, og hvis du patienternes tænder rene, instruerer og korrigerer den Nogle gange er tandbørstning det sidste, de ældre så efterfølgende med daglig tandbørstning kan forhin- plejemedarbejder, der til daglig børster patientens tæn- kan. De kan ikke længere vaske sig selv. Ikke tage tøj dre rekolonisering af bakterier, så er du et stykke af der. på eller passe deres hjem. Men de kan stadig godt bør- vejen. Men jeg ved godt, at for nogle af jeres patienter Så snakker de om, hvor der var børstet godt, og hvor ste deres egne tænder, føler de selv. Det er de stolte vil det være meget vanskeligt. der ikke var helt rent. Og der indsættes en smiley i et af og holder fast i. Og så er det altså noget af en

6 grænse at overskride at sige: Nej, det kan du ikke selv, vi har meget dårlige patienter eksempelvis på grund tygge og synke og bevare et naturligt udseende og Fremgang i Vallensbæk du behøver hjælp. Både vi og hjemmeplejerne vil af åreforkalkning bør vi så sanere dem for løse tæn- fungere i sociale sammenhænge. Fra hendes egen verden kan Gitte Johansen dog også se meget nødigt tage deres sidste mulighed for egen- der og radices, når vi ved, at vi ikke kan depurere dem positive udviklingstræk: omsorg fra dem. Og dertil kommer at hjælp til selv- tilstrækkeligt?, spørger Gitte Johansen. Underprioriteret mange steder i landet Engang var liggesår og tryksår et meget større pro- hjælp faktisk er et princip i hjemmeplejen, fordi man Hvis tænderne sidder meget løst og lidt fæstnet, vil Marginal parodontitis er en svær og langvarig blem, end det er i dag. Men det har hjulpet, at der er ved, at jo længere man som ældre kan bevare egen- jeg nok sige ja, svarer. op gave, fastslår mod slutningen kommet meget større fokus på problemet. Jeg kunne funktioner, jo længere kan man også holde dem på et Det kommer helt an på, hvor slemt det er. Som af interviewet. ønske mig noget lignende ske på vores område. I Val- højere funktionsniveau. hovedregel vil jeg bruge den klassiske definition og Modsætningen er en visdomstand. Den kan en lensbæk er det vores mål at få alle i hjemmeplejen fra sige, at tænder, der ikke kan reddes, de skal ud. Nogle kirurg gå ind og fjerne. Så er det ude af verden. Væk top til bund til at forstå, at problemet med dårlig Antibiotika og sanering patienter kommer jo ind med rodstumper, fordi resten med suturen, ser aldrig patienten mere. Marginal paro- mundhygiejne og marginal parodontitis kan minimeres, Når man står med en meget svækket patient, som er ædt af caries. De bør tages ud, og jeg synes heller dontitis derimod er konstant tilbagevendende, fordi det hvis det får opmærksomhed og prioritet. Og jeg synes faktisk har marginal parodontitis og samtidig lider af ikke, man skal lade folk gå med apikale parodontitter. er en kronisk sygdom. Og den, der rammes, har et der er tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning. åreforkalkning, bør man så overveje at give dem antibi- Det giver mig noget at tænke over, siger Gitte immunsystem, som reagerer med en destruktiv proces. Plejerne har fået større fokus på god mundhygiejne. otika?, spørger Gitte Johansen. Johansen. Det er måske grunden til, at marginal parodontitis i Også fordi deres egne ledere prioriterer det i højere Som regel nej, svarer. For det gør vi ikke altid i dag. Det skal selvfølgelig de fleste egne af landet er underprioriteret. Her i grad end tidligere. Jeg har diskuteret spørgsmålet før, og jeg vil ikke også holdes op imod, hvor dårligt patienten har det. København behandler vi mange, men det halter flere udelukke, at det kan komme på tale. Men så skal det Meget demente patienter for eksempel vil vi ikke læg- andre steder. Jeg synes, det er paradoksalt, når man være slemt. Der er også en risiko ved at give folk anti- ge i generel anæstesi for at fjerne tænder, der ikke tænker på, at langt de fleste ældre i dag har deres biotikum. Du risikerer at give penicillin til nogen, der er giver symptomer. Men jeg tror godt, at vi i flere tilfæl- egne tænder. Samtidig med at det ene forskningsresul- penicillinallergikere. Og det kan de blive alvorligt syge de kunne overveje at sanere. Både tidligere og grundi- tat efter det andet indikerer, at bakterier fra marginal af. gere end vi gør i dag, hvor det primære fokus i forhold parodontitis kan forværre alvorlige og livstruende syg- Hvad er din holdning til sanering af tandsættet. Hvis til de dårligste patienter er at smertelindre. Så de kan domme. Nogle patienter kommer jo ind med rodstumper, fordi resten er ædt af caries. De bør tages ud, og jeg synes heller ikke, man skal lade folk gå med apikale prodontitter. Gitte johansen

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere Tand- og Mundpleje af ældre borgere Varde Kommunes Ældreområde Kick-off 13APR2016 Det Store Tandplejeprojekt Varde Kommunale Tandpleje og Tandplejeinformation 2 Diskussionen i dag Først lidt om seniorer

Læs mere

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

En sund mund er nødvendig for at tygge, smage og tale. Det giver øget livskvalitet.

En sund mund er nødvendig for at tygge, smage og tale. Det giver øget livskvalitet. Norddjurs Kommunale Tandpleje Til Voksen- og Plejeudvalget Norddjurs Kommune Grenaa, den 21. januar 2016 Ansøgning til Voksen- og Plejeudvalgets Sundhedspulje 2016 Pilot-projekt Bedre tandsundhed hos ældre

Læs mere

- Den komplette vejledning

- Den komplette vejledning - Den komplette vejledning Af Berit Kildegaard & Majbritt Sønderskov Nykøbing Apotek Indhold Baggrund for projektet... 3 Problemformulering... 4 Problemstillinger... 4 Projektets forløb... 4 Resultater...

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Tandkødsbetændelse og paradentose

Tandkødsbetændelse og paradentose NR. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er tandkødsbetændelse og paradentose? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er sundt tandkød? Sundt tandkød

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere

Læs mere

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod NR. 33 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Næsten alle kan få foretaget implantatbehandlinger unge såvel som ældre.

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Pas på hundens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Information til operationspatienter og pårørerende

Information til operationspatienter og pårørerende Rev. april 2013 LFA/IM/KØ Information til operationspatienter og pårørerende I dette materiale har vi samlet en række generelle informationer omkring operationer på Nordsjællands Hospital. Operationsdato

Læs mere

11/16/11. Indikation for Ortodonti. Ortodonti øger mulighederne for at rede og restaurere tandsæt i forfald. Nelson & Årtun 1997

11/16/11. Indikation for Ortodonti. Ortodonti øger mulighederne for at rede og restaurere tandsæt i forfald. Nelson & Årtun 1997 Konference 2011 - Parodontologi Aalborg - November 11, 2011 Hand-Out uden beskyttet billedemateriale fra Parodontolgi og Ortodonti Ortodonti øger mulighederne for at rede og restaurere tandsæt i forfald.

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER

JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER . JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER GÅR OVER I SYGELIGE FORHOLD TIL GULE TING. DE SIGER

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere