Jord og jordforurening. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Transkript

1 Jord og jordforurening - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted

2 Godkendt dato Godkendt af Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af Bolette Nygaard/Mette Daugaard Petersen Jord og jordforurening Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Jord og jordforurening Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Generelt Beskrivelse af projektet Anlægsfase og driftsfase Baggrund Timemodellen 9 3 Ikke-teknisk resumé 11 4 Metode 14 5 Omfang 15 6 Lovgrundlag og regler Lovgrundlag Regler for jordhåndtering 17 7 Eksisterende forhold Områdeklassificerede arealer V1- og V2-kortlagte arealer Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv Gennemgang af flyfotos og målebordsblade Generelt forureningsniveau langs jernbaner Generelt forureningsniveau langs veje 49 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Jordmængder Jordens forureningsgrad Jordhåndtering i projektet og forventet myndighedsbehandling Risiko for forurening under arbejdet 55 9 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Risiko for forurening alternativet Error! Bookmark not defined. 11 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer Bilag 61 Jord og jordforurening 3 Forord

4 Jord og jordforurening 4 Forord

5 1 Forord Dette fagnotat omhandler jord og jordforurening i forbindelse med Hastighedsopgradering gennem Ringsted, hvor der skal omlægges spor og etableres en jernbanebro vest for Ringsted Station. Projektet styrker jernbanen og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted for gennemkørende tog mellem Den nye bane København-Ringsted og Odense. Fagnotatet er udarbejdet på baggrund af programfaserapport fra 2012 / 1/ se s. 40. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektet om Hastighedsopgradering gennem Ringsted og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Jord og jordforurening 5 Forord

6 2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende jord, jordhåndtering og jordforureningsmæssige aspekter i forbindelse med Hastighedsopgradering gennem Ringsted, hvorved gennemkørende passagertog mellem Den nye bane København-Ringsted og Vestbanen til Odense kan køre uhindret igennem stationen med 200 km/t. I notatet beskrives de eksisterende forhold vedrørende forurenede og potentielt forurenede arealer og lokaliteter på og omkring Ringsted Station, som kan tænkes at påvirke projektet. De overordnede jordhåndteringsmæssige aspekter i projektet er beskrevet, herunder jordmængder, som skal afgraves, genindbygges eller bortskaffes samt påkrævet myndighedsbehandling. Endelig er der stillet forslag til forureningsforebyggende foranstaltninger i forbindelse med anlægsfasen. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der iværksættes i forbindelse med projektet. 2.2 Beskrivelse af projektet Hastighedsopgradering gennem Ringsted begynder ved Østre Ringvej i Ringsted ved km , hvor Den nye bane København-Ringsted slutter. Projektet strækker sig til efter Sorøvej i km langs banen Ringsted- Odense (Vestbanen) og km langs banen mod Femern (Sydbanen). Relevante forhold registreres inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor (se bilag 1). Hastighedsopgraderingen vurderes i forhold til 0-alternativet som er den løsning, som implementeres med Den nye bane København-Ringsted, hvor der anlægges nye spor syd for den eksisterende bane mellem Østre Ringvej og Ringsted Station, og hvor hastigheden ikke øges, se afsnit 10. Den eksisterende bane mod Odense vil blive erstattet af et spor på den eksisterende banedæmning (orange linje) (se figur 1) og en jernbanebro (en flyover) med to spor (lilla linje) i retning mod Odense. De to linjeføringer mod Odense vil blive flettet sammen øst for broen over Sorøvej. Jord og jordforurening 6 Indledning

7 Figur 1. Her vises den del af projektstrækningen, hvor jernbanebroen (sorte streger) etableres mellem Ringsted Å og Skellerødvej. Banen mellem Odense og Ringsted er Vestbanen og Sydbanen er i retning mod Femern. Den eksisterende bane mod Femern vil blive erstattet af to spor og et udtræksspor i eksisterende niveau fra sydenden af stationen (gul linje), samt to spor under jernbanebroen (rød linje) fra nordsiden af stationen. Sporene mod Femern bliver flettet sammen til to spor. De nye spor og den nye jernbanebro på baneterrænet vil blive placeret mellem Ringsted Å og Skellerødvej. Da der kommer flere spor ved siden af hinanden over Ringsted Å, skal der ske en udvidelse på begge sider af dæmningen. De to broer der krydser Skellerødvej skal ligeledes udvides. Der projekteres med en levetid for broerne på 120 år. Hastighedsopgraderingen gennem Ringsted betyder at gennemkørende passagertog mellem København og Odense kan køre uhindret igennem stationen med 200 km/t. Dette medfører at perron 4 og 5 på Ringsted Station skal opgraderes, så afstandskrav til sikkerhedszoner ved 200 km/t opfyldes. Tog til og fra Femern via Sydbanen vil stadig køre med op til 120 km/t gennem stationen. Køreledningsanlægget skal endvidere opgraderes så der kan køres 200 km/t, hvilket betyder at der foretages sporsænkninger under broerne ved Rønnedevej, Næstvedvej øst for Ringsted Station og Sorøvej vest for Ringsted Station. For broen over Næstvedvej er der et alternativ, hvor broen i stedet kan hæves og for Sorøvej er en ny bro et alternativ. Jord og jordforurening 7 Indledning

8 2.2.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteter for Hastighedsopgradering gennem Ringsted forventes påbegyndt i midten af 2015 og afsluttet i 2017, således at anlægget er klar til brug i 2018 samtidig med at Den nye bane København-Ringsted åbner. Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier som er tilpasset, så det skaber mindst mulige gener for togtrafikken. Stadierne i anlægsfasen er beskrevet herunder. Eksproprierede arealer overtages af Banedanmark i Geotekniske undersøgelser og arkæologiske undersøgelser vil blive igangsat før ekspropriation efter aftaler med lodsejere. I stadie 1 i foretages sporarbejde øst for Ringsted Station. I stadie 2 i foretages sporarbejde og byggeri på broer. Broen hvor Vestbanen føres over Skellerødvej udvides, og broen over Ringsted Å udvides mod nord. Der foretages endvidere sporarbejde mellem Ringsted Station og Sorøvej, hvor der også foretages anlægsarbejder ved Sorøvej. I stadie foretages perronudvidelser og der gennemføres sporarbejde ved Ringsted Station fra Rønnedevej mod øst til efter Skellerødvej mod vest samt langs Sydbanen. Broen over Ringsted Å udvides mod syd. I stadie 4 i 2017 bygges den nye jernbanebro vest for Ringsted (Flyover) og nye spor anlægges mellem Ringsted Station og Skellerødvej. I stadie 5 i 2017 udføres sporarbejde mellem Ringsted Station og Skellerødvej, herunder nye spor på jernbanebroen. Der udføres også sporarbejde ved Rønnedevej øst for Ringsted Station. Broen hvor Sydbanen føres over Skellerødvej udvides. Driftsfasen begynder i 2018, som en del af Den nye bane København- Ringsted, hvor der kører tog på den nye jernbanebro. I årene kører alle godstog stadig mod Odense, hvorved der ikke kan forventes fuld effekt af hastighedsopgraderingen. I 2021 åbner den faste Femern-forbindelse. Dette medfører, at et ud af op til to godstog i timen kan føres langs Sydbanen over Femern. Det medfører en udtynding af godstog på Vestbanen til Odense, hvorved man kan forvente at få fuld effekt af Hastighedsopgraderingen gennem Ringsted. I 2028 åbner et dobbeltspor i Nordtyskland. Dette medfører, at al international godstrafik fra Sverige og Sjælland kører mod Femern ad Sydbanen. Kun indenlandsk godstrafik kører ad Vestbanen mod Odense. Jord og jordforurening 8 Indledning

9 2.3 Baggrund Med anlægsloven fra maj 2010 /11/ for Den nye bane København-Ringsted blev der vedtaget en løsning, kaldet Easy Ringsted, hvor den nye bane blev tilsluttet det eksisterende spornet uden broer og hastighedsopgraderinger. Dette ville muliggøre den hidtidige trafikale ambition om at køre med op til 11 persontog og to godstog pr. retning og time mellem København og Ringsted. Siden vedtagelsen af anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted i maj 2010 er den kapacitetsmæssige ambition for fremtidens jernbanetrafik øget, og politisk er der desuden ambitioner om at realisere Timemodellen, hvor køretiden mellem København og Odense reduceres til en time. Easy Ringsted vil derfor ikke længere være tilstrækkelig til at løse de kapacitets- og rejsetidsmæssige udfordringer. Med den politiske aftale: En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. fra den 21. marts 2013 er det besluttet at bygge en ny udfletning vest for Ringsted Station herunder en ny jernbanebro. Jernbanebroen skal føre sporene i retning mod Odense over sporene i retning mod Femern. De politiske partier bag aftalen er enige om at afsætte 346 mio. kr. til projektet, som finansieres fra Infrastrukturfonden. Ved at igangsætte projektet nu og koordinere det med etableringen af Den nye bane København- Ringsted kan der desuden opnås en samlet besparelse på ca. 90 mio. kr. Projektet styrker jernbanen og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted for gennemkørende tog fra Den nye bane København- Ringsted mod Odense, hvorved rejsetiden reduceres med ca. et minut. Udfletningen reducerer trafikale konflikter for tog der kører ud fra Ringsted Station mod henholdsvis Næstved og Odense, derved vil regulariteten også blive forbedret i forhold til den oprindelige løsning. Dette medvirker til at realisere den første etape af Timemodellen mellem København og Odense, hvor køretiden skal reduceres til 1 time. I forbindelse med den politiske aftale blev det beregnet at projektet har en samfundsøkonomisk positiv forrentning (5,5 % intern rente), allerede med dagens hastighedsprofil på strækningen mellem Ringsted og Odense. Resultatet bliver endnu bedre, når Timemodellens første etape realiseres (5,9 % intern rente) Timemodellen Timemodellen er en vision for det fremtidige danske jernbanenet. Modellen indebærer, at rejsetiden mellem Danmarks største byer reduceres, så der vil være en times rejsetid mellem henholdsvis København-Odense, Odense- Aarhus og Aarhus-Aalborg. En rejsetid på en time vil gøre det muligt, at togenes afgangstider i de fire største byer er på faste minuttal. Timemodellen er en del af den politiske aftale fra 2009 om en grøn transportpolitik /12/. Den 1. marts 2013 præsenterede regeringen et oplæg om Togfonden DK. Den 17. Jord og jordforurening 9 Indledning

10 september 2013 blev der indgået en politisk aftale om finansieringen af Togfonden DK. Jord og jordforurening 10 Indledning

11 3 Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat omhandler håndtering af jord, herunder jordmængder og jordforureningsmæssige aspekter i forbindelse med Banedanmarks projekt Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Notatet indeholder endvidere en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfasen samt mulige afværgeforanstaltninger. Jordforurening Ringsted har haft jernbaneforbindelse siden 1856, og der har gennem tiden foregået en lang række aktiviteter på banearealerne, som kan have eller har medført forurening af jord og grundvand. Derudover har der forgået/foregår der aktiviteter på arealerne op til banen, som også kan eller har medført jordog grundvandsforurening. Strækningen mellem Øster Ringvej og henholdsvis Sorøvej på Vestbanen og Skellerødvej på Sydbanen, som udgør langt størstedelen af undersøgelsesområdet, ligger inden for områdeklassificeret areal. At et areal er områdeklassificeret betyder, at muld og fyldjord som udgangspunkt må påregnes at være lettere forurenet. Uden for Banedanmarks areal berøres to lokaliteter kortlagt af Region Sjælland direkte af projektet. Det drejer sig om et tankstationsareal, hvor der er konstateret forurening af jord og grundvand. Da arealet er befæstet og skal benyttes til byggeplads, men i øvrigt ikke berøres, vurderes det, at forureningen ikke vil få betydning for projektet eller omvendt. Derudover er det tale om en tidligere kommunal losseplads, som vil blive perifært berørt i forbindelse med etableringen af en arbejdsvej. En gennemgang af historiske flyfotos og målebordsblade har vist, at lossepladssen, kan have haft en større udstrækning end det areal der i dag er forureningskortlagt. Inden for banens areal har Banedanmark registreret en række lokaliteter, som er muligt eller faktisk forurenede. Disse lokaliteter er også kortlagt af Region Sjælland, men under ét samlet kortlægningsnummer. Af disse er det vurderet, at fem kan have betydning for projektet. Det drejer sig primært om gamle oliespild. På flyfotos fra 1990érne, kan der erkendes oplagsaktiviteter i trekantområdet mellem Vestbanen og Sydbanen. Området blev i 1990érne benyttet til oplag af bagharp, som er det smulder af småsten, jord og organisk materiale der samler sig mellem skærverne med tiden, og som sorteres i forbindelse med rensning af skærver. Bagharpen kan være forurenet med tjærestoffer og tungere oliestoffer. Jordmængder Der skal i projektet bruges ca m 3 råjord til etablering af dæmninger og opfyldninger langs banen, samt ca m 3 grus til nye sporkasser. Det forventes at der vil blive afgravet ca m 3 jord og grus i forbindelse Jord og jordforurening 11 Ikke-teknisk resumé

12 med udgravning til nye sporkasser. Derudover skal der håndteres muld, bl.a. ved etablering af arbejdspladser og arbejdsveje. Indbygning af de store mængder råjord vil primært ske i fase 2 og 3 af projektet, mens afgravningen til de nye spor sker i sidste fase af projektet. Dette udelukker muligheden for at genindbygge overskudsjorden fra sporarbejderne i dæmningerne. Det vil således blive nødvendigt at skaffe ca m 3 indbygningsegnet jord fra eksterne projekter, ligesom det i sidste ende kan blive nødvendigt at bortskaffe i omegnen af m 3 jord ud af projektet. Det forventes at hovedparten af jordunderskuddet (ca m 3 ) vil kunne dækkes af jord som indhentes fra Den nye bane København-Ringsted. I forbindelse med de senere faser i projektet, skal muligheden for at udveksle jord med Den nye bane København-Ringsted afsøges nærmere. Jordhåndtering I forbindelse med Den nye bane København-Ringsted er der udarbejdet en strategi for undersøgelser og håndtering af jord. Det forventes at jordhåndteringen vil ske i henhold til denne strategi, og at der på baggrund af undersøgelserne laves en jordhåndteringsplan som efterfølgende skal godkendes af Ringsted Kommune. I forbindelse med projektet etableres der to permanente jorddepoter. Ét jorddepot etableres på et m 2 stort areal ved Østre Ringvej og ét etableres på et m 2 stort areal syd for banen ved Skellerødvej. Syd for sidstnævnte jorddepot etableres endvidere et m 2 stort areal til midlertidig deponering af jord. I tillæg til Jordhåndteringsplanen vil der blive indhentet tilladelser til gravearbejde på forureningskortlagte arealer efter Jordforureningslovens 8 og til mellemdeponering, deponering eller genindbygning af lettere forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19 el. kap 5. Jordhåndteringsplanen vil kunne indgå som et vigtigt led i at opnå disse tilladelser. Risici for jord og grundvandsforurening I projektets anlægsfase er der risiko for, at der kan forekomme spild bl.a. i forbindelse med håndtering og oplagring af olieprodukter. Risikoen for spild og konsekvenserne heraf kan mindskes ved at stille krav til entreprenørens håndtering og oplagring af brændstof og kemikalier. Entreprenøren skal endvidere udarbejde en beredskabsplan for projektet, således at det står helt klart for alle hvem der skal gøre hvad, og hvem der skal kontaktes i forbindelse med et evt. spild eller anden form for ulykke. En sådan beredskabsplan skal også indeholde en plan for en evt. forurening ved Ringsted Å. Forurening, som følge af den fremtidige jernbanedrift på den ombyggede Ringsted Station, forventes at være begrænset og den fremtidige miljøbelastningen vurderes at være på niveau med dagens situation. Dels vil Jord og jordforurening 12 Ikke-teknisk resumé

13 der i fremtiden køres med nyere og mere moderne el-drevet materiel, dels forventes det, at andelen af dieseltog falder i fremtiden, bl.a. som følge af elektrificeringen af Sydbanen. Anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse er optimeret, så det ikke vurderes at udgøre en risiko for jord eller grundvand. I det omfang der fortsat sker oplagring af dieselbrændstof og tankning af lokomotiver, til trods for at Ringsted Station er elektrificeret, vil dette indebære en risiko for fortsat olieforurening på stationsarealet. Risikoen er dog ikke afhængig af gennemførelsen af Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Jord og jordforurening 13 Ikke-teknisk resumé

14 4 Metode Fra Danmarks Miljøportal /6/, er der er i juni 2013 indhentet oplysninger om forurenede eller potentielt forurenede arealer (V1-og V2-kortlagte arealer) og områdeklassificerede arealer på og omkring Ringsted Station. Undersøgelsesområdet omfatter arealet inden for 200 meter på hver side af den eksisterende bane, på strækningen fra km til km og km på henholdsvis Sydbanen og Vestbanen. På baggrund af årsagen til kortlægningen og afstanden til anlægsområderne, er der for en række af de kortlagte arealer, indhentet supplerende oplysninger hos Region Sjælland. De supplerende oplysninger omfatter typisk resultatet af forureningsundersøgelser udført på arealerne, vurdering af forureningstyper, udbredelse samt myndighedernes vurdering af arealerne. Gennem årene har Banedanmark og DSB udført et stort arbejde med at registrere kendte og mulige forureninger inden for banens arealer. Disse registreringer er arkiveret i Banedanmarks forureningsarkiv. Der er i forbindelse med denne undersøgelse benyttet rapporter fra Banedanmarks forureningsarkiv, herunder Historisk kortlægning Ringsted Station fra 2001 /7/ og Orienterende miljøundersøgelse på Ringsted Station fra 1999 /8/. Vurderinger af jordens generelle forureningsgrad inden for banearealer, er baseret på erfaringstal fra tidligere anlægsarbejder som f.eks. renovering af Sydbanen. Viden om jordens generelle forureningsgrad omkring forskellige typer af veje, er baseret på erfaringer fra en række vejprojekter (Tuse Vig, M11, M12 mv). Som et supplement til de eksisterende skriftlige kilder er høje og lave målebordsblade samt de flyfotos, der er tilgængelige på Danmarks Miljøportal gennemgået for at afdække gamle fyld- og lossepladser og blødbundsområder samt støj/jordvolde, som kan indeholde forurenet jord. Høje og lave målebordblade er henholdsvis opmålt i perioderne og , mens de tilgængelige flyfotos på Danmarks Miljøportal er fra årgangene: 1945, 1954, 1995, 1999, samt fra lige år i perioden Jordbalance for projektet, herunder mulighederne for genindbygning af jord i projektet og behovet for bortskaffelse af jord ud af projektet, er baseret på input fra Projekteringen Ny Ringsted. Jord og jordforurening 14 Metode

15 5 Omfang Undersøgelsesområdet omkring Ringsted Station omfatter arealet inden for 200 meter på hver side af den eksisterende bane, på strækningen fra km til km og på henholdsvis Sydbanen og Vestbanen. På baggrund af oplysninger om hvor og hvor meget jord, der skal afgraves, er der fortaget en overordnet vurdering af den berørte jords forventede forureningsgrad, herunder udpeget eventuelle særligt forurenede områder, som der skal være fokus på i forbindelse med den videre projektering, myndighedsbehandlingen og selve anlægsarbejdet. De mulige miljømæssige påvirkninger af jord og grundvand, der generelt kan opstå i forbindelse med håndtering af forurenet jord og øvrige aktiviteter i anlægsfasen, er vurderet, ligesom evt. tiltag der kan afværge eller reducere påvirkningerne er foreslået. Mulighederne for håndtering af jord i projektet, herunder det forventede behov for myndighedsbehandling i den i forbindelse, gennemgås med henblik på at finde den bedste løsning for projekt og omgivende miljø. Afslutningsvist er projektets miljøpåvirkning i driftsfasen gennemgået. Jord og jordforurening 15 Metode

16 6 Lovgrundlag og regler 6.1 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /5/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Indbygning af forurenet jord samt etablering af midlertidige mellemdepoter for forurenet eller muligt forurenet jord kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 eller kapitel 5. Jordforureningsloven /2/ skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Jordforureningsloven regulerer de overordnede forhold omkring opgravning og håndtering af forurenet jord, udmøntet i en række bekendtgørelser, hvoraf den vigtigste er Jordflytningsbekendtgørelsen /3/. Jordforureningsloven fastsætter endvidere reglerne for forureningskortlægning og tilladelse til ændret arealanvendelse. Arealer kortlagt på vidensniveau 1 (V1) omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på vidensniveau 2 (V2) omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelsen af forureningsundersøgelser. Efter Jordforureningslovens 50a klassificeres alle arealer inden for byzone administrativt som lettere forurenet, - den såkaldte områdeklassificering. Hvis kommunen har viden om, at et større areal inden for byzone ikke er lettere forurenet eller at et større areal i landzonen er lettere forurenet, kan kommunen henholdsvis undtage eller inddrage arealer i områdeklassificeringen. Jordflytningsbekendtgørelsen /3/ fastsætter regler for anmeldelse og dokumentation ved flytning af forurenet jord bort fra en ejendom. Dette omfatter jord fra områder med kortlagt forurening, områdeklassificerede arealer samt jord fra offentlige vejarealer. Bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord /4/ fastsætter, hvad der i Jordforureningsloven forstås ved lettere forurenet jord. Jord og jordforurening 16 Lovgrundlag og regler

17 6.2 Regler for jordhåndtering Jordhåndteringsplan og anmeldelse af jordflytning Jord, der opgraves i områdeklassificerede arealer, fra offentlige vejarealer eller fra forureningskortlagte arealer, og som skal flyttes bort fra matriklen, er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen. Jord, der er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen, skal analyseres og klassificeres således, at der foreligger dokumentation for jordens forureningsgrad. Såfremt jorden skal køres bort fra den matrikel eller det forureningskortlagte areal, hvorpå den er opgravet, skal jordflytningen anmeldes til Ringsted Kommune. Skal jorden genanvendes inden for matriklen, er den i princippet ikke omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsens krav til prøvetagning, men hvis der er mistanke eller viden om, at jorden er forurenet, kan myndighederne kræve en 19 tilladelse, og derigennem stille vilkår. Jordflytningsbekendtgørelsen beskriver principperne for prøvetagning, analyseomfang og acceptkriterier. For jord fra områdeklassificerede arealer, hvor genanvendelsen kræver, at jorden er uforurenet, skal der som minimum udtages én prøve pr 30 ton jord. For den øvrige områdeklassificerede jord, er kravet til prøveantallet én prøve pr 120 ton. I henhold til Jordflytningsbekendtgørelsen, skal der som udgangspunkt udtages én jordprøve pr. 30 ton af alt jord fra kortlagte arealer, men kravene til analyseomfanget kan reduceres ved udarbejdelse af en jordhåndteringsplan. Prøvetagningskravet omfatter som udgangspunkt kun muld og fyldjord, hvis det kan godtgøres, at intaktjorden ikke er forurenet. En jordhåndteringsplan udarbejdes for hele eller dele af et projekt, afhængigt af projektet størrelse. Jordhåndteringsplanen skal beskrive, hvordan jorden håndteres med hensyn til for eksempel forureningsgrad, nyttiggørelse af afgravet jord, kontrolforanstaltninger, dokumentation og analyseomfang. Jordhåndteringsplanen kan tillige danne grundlag for eventuelle ansøgninger, der skal udarbejdes i forbindelse jordhåndteringen, herunder ansøgninger om 19 tilladelse til genindbygning eller midlertidige oplag af forurenet jord. Arealer, herunder banearealer, der ikke er kortlagt, områdeklassificeret eller er vejjord, er ikke omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser, og jorden derfra kan i princippet håndteres frit uden prøvetagning og anmeldelse af jordflytningen. I forbindelse med Den nye bane København-Ringsted er der udarbejdet en strategi for undersøgelser og håndtering af jord /13/. Strategien opdeler de berørte arealer i banearealer, fokusarealer (V1 og V2), områdeklassificerede arealer og vejarealer, og fastsætter for hver af disse typer arealer en række kriterier for antallet af jordprøver der skal udtages, hvordan de skal udtages og hvad de skal analyseres for. Strategien skal sikre en ensartet procedure for jordhåndtering i projektet. Det forventes, at jordhåndteringen i forbindelse med nærværende projekt vil ske i henhold til denne strategi, og at der på baggrund af undersøgelserne laves en jordhåndteringsplan som efterfølgende skal godkendes af Ringsted Kommune. Jord og jordforurening 17 Lovgrundlag og regler

18 Mellemdeponering og genanvendelse af jord Genindbygning af lettere forurenet jord, forurenet jord eller jord, hvor der er mistanke om forurening, kræver tilladelse efter 19 eller kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven. Mellemdeponering af lettere forurenet jord, forurenet jord og muligt forurenet jord samt brugte skærver og bagharp kræver som regel også en 19 tilladelse eller en kapitel 5-godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Ringsted Kommune afgør på hvilke vilkår tilladelsen til midlertidigt oplag eller genindbygning kan gives, herunder analyseantal, afværgetiltag mv.. Gravearbejde I henhold til jordforureningslovens 8, skal der søges om tilladelse til at udføre anlægs/gravearbejder på forureningskortlagte arealer, hvis arealet samtidig er udpeget som indsatsområde i forhold til grundvandsbeskyttelse (dvs. arealer som er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser, indenfor indvindingsopland til almen vandforsyning eller hvor grundvandet vurderes at være sårbart, som følge af f.eks. ringe dæklagstykkelser). I den forbindelse kan der blive stillet vilkår om, at anlægsprojektet ikke må hindre en fremtidig oprensning, hvilket i praksis kan betyde, at et projekt kan blive pålagt at afholde udgifterne til en oprensning. Ved gravearbejder på offentligt ejede arealer, f.eks. ved veje, skal der søges om gravetilladelse hos Ringsted Kommune. I Miljøbeskyttelsesloven er der krav om oplysningspligt til kommunen, såfremt der konstateres forurening, både i forbindelse med gravearbejde og i forbindelse med en undersøgelse. I Jordforureningsloven er der angivet pligt til at standse arbejdet, hvis der konstateres ukendt forurening i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde. Jord og jordforurening 18 Lovgrundlag og regler

19 7 Eksisterende forhold 7.1 Områdeklassificerede arealer At et areal er områdeklassificeret betyder, at jorden inden for det pågældende område er administrativt defineret som lettere forurenet, og at jorden herfra skal håndteres efter forskrifterne i Jordflytningsbekendtgørelsen. Dette indebærer bl.a. at jordflytninger skal anmeldes til Ringsted Kommune, se nærmere i afsnit 6.2. Lettere forurenet jord i forbindelse med områdeklassificerede arealer omfatter typisk jord, der er belastet med tungmetaller (f.eks. cadmium og bly) og tjærestoffer (PAH er), og hvor forureningen ikke kan henføres til en bestemt kilde. Forureningen har en mere diffus karakter, der må tilskrives bidrag fra trafik, afbrænding af fossile brændsler (kul og olie), atmosfærisk nedfald fra industri samt historiske opfyldninger med jord og f.eks. byggeaffald. Indholdet af forurenende stoffer overstiger normalt ikke niveauet for lettere forurenet og forurenet jord (kl 2-3). På oversigtskortet i bilag 1 er afgrænsningen af områdeklassificeringen i området vist. Den del af undersøgelsesområdet, der ligger fra Østre Ringvej (km ) til henholdsvis Sorøvej (km ) på Vestbanen og Skellerødvej (km ) på Sydbanen er områdeklassificeret. Banetrækningen og de omgivende arealer fra km til km på Vestbanen og fra km til km på Sydbanen er således ikke omfattet af områdeklassificering, og her kan jord håndteres frit uden anmeldelse til kommunen. 7.2 V1- og V2-kortlagte arealer I bilag 1 er vedlagt et oversigtskort med samtlige forureningskortlagte grunde (V1 og V2) inden for undersøgelsesområdet. Jord og jordforurening 19 Eksisterende forhold

20 Figur 2, Jord og jordforurening Eksisterende forhold 20

21 Figur 2 og Jord og jordforurening Eksisterende forhold 21

22 Figur 3 er detailudsnit af oversigtskortet, hvor lokaliteter kortlagt af Banedanmark endvidere er vist. Bilag 2 er en oversigt over de enkelte kortlagte grunde med en kort beskrivelse, som omfatter beliggenhed og afstand til banen, kortlægningsniveau, matrikel nr. samt oplysninger om grundlaget for kortlægningen. Inden for undersøgelsesområdet er der kortlagt fire grunde på vidensniveau 1 (V1) og otte grunde på vidensniveau 2 (V2). Jord og jordforurening Eksisterende forhold 22

23 På baggrund af karakteren af den enkelte kortlagte grund og afstanden til anlægsområdet, er der indhentet supplerende oplysninger fra Region Sjælland om tre af de kortlagte grunde, som vurderes at være interessante i forbindelse med dette projekt. Nedenstående er foretaget en kort gennemgang af de tre kortlagte grunde, ligesom deres placering i forhold til projektet er beskrevet. Lokalitet , km , nord for banen Lokalitet (V2-kortlagt) er en eksisterende servicestation med salg af benzin og diesel mm. ( Jord og jordforurening 23 Eksisterende forhold

24 Figur 2 ). Der blev bortgravet forurenet jord på grunden i 1992 og 1995, i forbindelse med udskiftning af nogle tankanlæg. Ved en omfattende forureningsundersøgelse (V2-undersøgelse udført af Region Sjælland) i 2002, blev der konstateret mange områder, hvor jorden er forurenet med kulbrinter, ligesom den flere steder er forurenet med bly og tjærestoffer (PAH er). Der er konstateret forurening med kulbrinter i det sekundære grundvandsmagasin, som er beliggende 1,5 meter under terræn. Strømningsretningen i det sekundære magasin er ikke kendt. Jord og jordforurening Eksisterende forhold 24

25 Der etableres byggeplads på det sydvestlige hjørne af den kortlagte grund. Da arealet er befæstet, kan det bruges direkte til arbejdsplads og kræver ikke afrømning af muld eller lignende. Lokalitet , km , nord for banen Lokalitet (V2-kortlagt) er en tidligere kommunal losseplads, som blev lukket i 1955 ( Jord og jordforurening 25 Eksisterende forhold

26 Figur 3). Der er i forbindelse med tidligere undersøgelser konstateret lossepladsfyld ned til 6 meter u. t. og der er konstateret opstigende lossepladsgas på grunden. Lossepladsen kan erkendes på flyfoto fra 1954, og har da en længere udstrækning (ca. 40 meter) mod vest end kortlægningsfladen angiver (Figur 4). Hovedparten af det kortlagte areal benyttes i dag til skole med omkringliggende arealer. Den sydøstligste del benyttes til offentlig parkeringsplads. Jord og jordforurening Eksisterende forhold 26

27 Umiddelbart syd for den kortlagte grund anlægges en arbejdsvej i forbindelse med projektet. Arbejdsvejen krydser ind over det det vestligste hjørne af den kortlagte grund. Lokalitet , Baneterræn og Vestervej busstation Lokalitet (V2-kortlagt) omfatter en række kortlagte lokaliteter på Banedanmarks/DSB nuværende og forhenværende arealer, hvor der er konstateret forurening ( Jord og jordforurening 27 Eksisterende forhold

28 Figur 2 og Jord og jordforurening Eksisterende forhold 28

29 Figur 3). Disse lokaliteter er gennemgået i nedenstående afsnit 7.3. Jord og jordforurening Eksisterende forhold 29

30 Figur 2. Detailkort km V1 og V2 kortlagte grunde (Kortlægningsnummer med sort skrift og gul eller rød flade) samt lokaliteter registreret af Banedanmark (grøn prik med lokalitetsnummer med grøn skrift). Jord og jordforurening Eksisterende forhold 30

31 Figur 2. Detailkort km V1 og V2 kortlagte grunde (Kortlægningsnummer med sort skrift og gul eller rød flade) samt lokaliteter registreret af Banedanmark (grøn prik med lokalitetsnummer med grøn skrift). Jord og jordforurening Eksisterende forhold 31

32 Figur 3. Detailkort km V1 og V2 kortlagte grunde (Kortlægningsnummer med sort skrift og gul eller rød flade) samt lokaliteter registreret af Banedanmark (grøn prik med lokalitetsnummer med grøn skrift). Jord og jordforurening Eksisterende forhold 32

33 7.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv Ringsted har haft jernbaneforbindelse siden 1856, og der har gennem tiden foregået en lang række aktiviteter på banearealerne, som kan eller har medført forurening af jord og grundvand. Banedanmark har i 2001 gennemført en historisk kortlægning af mulige og kendte forureningskilder på Ringsted Station /7/, ligesom der også tidligere er udført egentlige forureningsundersøgelser på stationen /8/. I Banedanmarks Forureningsarkiv er disse stationsnære lokaliteter registreret, ligesom evt. forureninger i fri strækning vil være registreret i arkivet. Jord og jordforurening 33 Eksisterende forhold

34 Figur 2, Jord og jordforurening Eksisterende forhold 34

35 Figur 2 og Jord og jordforurening Eksisterende forhold 35

36 Figur 3 viser lokaliteter på Ringsted Station, som er registreret i Banedanmarks Forureningsarkiv. Lokaliteterne er vist med en grøn prik. En række af de af Banedanmark registrerede lokaliteter er endvidere kortlagt af Region Sjælland under kortlægningsnummeret , og er i den forbindelse markeret med rødt på kortene. Kortlægningsnummer dækker således over en række lokaliteter spredt rundt om på arealer, som tidligere har været eller fortsat er i Banedanmarks eje. På oversigtskortet over forureningskortlagte grunde i bilag 1, er det kun de Banedanmark lokaliteter, som også er kortlagt, der er vist. Jord og jordforurening Eksisterende forhold 36

37 I bilag 3 er de lokaliteter, der er registreret i Banedanmarks Forureningsarkiv og som ligger inden for undersøgelsesområdet nærmere beskrevet, herunder om arealet er V1- eller V2-kortlagt. På baggrund af karakteren af de registrerede lokaliteter og afstanden til anlægsområdet, er der udvalgt en række lokaliteter, som der skal være særligt fokus på i forbindelse med anlægsprojektet. Nedenstående er en kort gennemgang af de fem lokaliteter, som vurderes at være mest interessante i forhold til dette projekt. Lokalitet (km , syd for banen) På lokaliteten er der konstateret spild ved et eksisterende tankningsanlæg med tilhørende olieudskiller ( Jord og jordforurening 37 Eksisterende forhold

38 Figur 2). Anlægget består af to tanke med tilhørende stander og fungerer som tankningssted for rangermaskiner. Der er tidligere gennemført en forureningsundersøgelse i området og konstateret forurening med kulbrinter, dels 1,75 meter under terræn ved olieudskilleren og dels i de overfladenære jordlag. Forureningen menes at stammes fra utætheder i olieudskiller og spild i forbindelse med tankning /8/. Lokaliteten er V2-kortlagt ( ). Lokaliteten ligger 35 meter syd for anlægsområdet, og det vurderes at forureningen ikke strækker sig ind under anlægsområdet. Lige øst for Jord og jordforurening Eksisterende forhold 38

39 lokaliteten, skal der etableres byggeplads på et befæstet område. Jorden i området berøres således ikke. Lokalitet og (km , spor 5 og 7) Lokaliteterne er beliggende omkring spor 5-7, ved en sporovergang, hvor rangermaskinerne tidligere altid blev henstillet i forbindelse med pauser og lignende ( Jord og jordforurening Eksisterende forhold 39

40 Figur 2). Jorden i området forventes at være forurenet med olieprodukter som følge af dryp fra de opstillede maskiner. Perron ud mod spor 5 sideudvides og spor 5, 6 og 7 bliver sideflyttet mod syd inden for det areal som dækkes af lokaliteterne. Lokalitet (km , nord for banen) Lokaliteten, som endvidere er V2-kortlagt, er den tidligere Vestervej Busstation ( Jord og jordforurening 40 Eksisterende forhold

41 Figur 3). På arealet blev der i 1997 fjernet 4 nedgravede tanke og en olieudskiller. I den forbindelse blev der efterladt en restforurening med dieselolie. Arealet benyttes i dag til parkeringsplads og området grænser helt op til anlægsområdet. Der etableres en midlertidig arbejdsvej på området. Arealet er asfalteret og kan formentligt bruges direkte til arbejdsvej og uden afrømning af muld eller lignende. Jord og jordforurening Eksisterende forhold 41

42 Lokalitet samt og (km og km spor og perronender) Lokalitet omfatter en restforurening, der blev efterladt i 1998 i forbindelse med en perronrenovering ( Figur 2 og Jord og jordforurening Eksisterende forhold 42

43 Figur 3). I forbindelse med renoveringen blev der bortgravet ton forurenet jord, men efterladt en restforurening med olieprodukter. Forureningen menes at stamme fra en række vandkraner ( og ), der har stået i begge ender af perronen. Lokaliteten er V2kortlagt. Lokaliteterne ligger inden for et område hvor der skal etableres nye sporkasser og perronudvidelse. Jord og jordforurening Eksisterende forhold 43

44 Lokalitet , km , mellem spor 4 og 5 Ved en perronrenovering i 1998 blev der konstateret en kraftig forurening med olieprodukter i den vestlige ende af perron 3 ( Jord og jordforurening 44 Eksisterende forhold

45 Figur 3). Forureningen stammede fra en tidligere tank. En del af jorden blev gravet væk, men der er efterladt en restforurening. Lokaliteten ligger for enden af perronen mellem spor 4 og 5, i et område hvor sporene skal ombygges og perronen sideudvides. Jord og jordforurening Eksisterende forhold 45

46 7.4 Gennemgang af flyfotos og målebordsblade Før i tiden var det ikke usædvanligt, at råstofgrave, mosehuller og andre lavninger i terrænet blev tilført ukontrolleret fyld, der kan have indeholdt forurenede materialer. Med henblik på at identificere gamle opfyldninger, lossepladser mv., er strækningen gennemgået på historiske flyfotos og målebordsblade jf. afsnit 4. Den tidligere kommunale losseplads, som er V2-kortlagt (km ) kan ses på flyfoto fra 1954 (Figur 4). Som det fremgår af flyfotoet, har lossepladsen en større udstrækning end det kortlagte areal, se endvidere afsnit 7.2. Figur 4. Kortlagt areal for kommunal losseplads og lossepladsens udstrækning på luftfoto fra 1954 Af målebordsbladende fremgår det, at arealerne omkring banen, vest for Ringsted Å, tidligere har været moseområde, hvor der må påregnes blødbund, hvilket er af vigtig geoteknisk betydning. Derudover var det almindeligt i tidligere tider, at deponere affald i sådanne lavbundsområder. Der er dog ikke noget på nyere flyfotos der tyder på, at arealet er blevet fyldt op. På flyfotos fra 1990érne, kan der erkendes oplagsaktiviteter i trekantområdet mellem Vestbanen og Sydbanen. Området blev i 1990érne benyttet til oplag af bagharp, som bønderne i området aftog til forbedring af deres markveje. Bagharp er det smulder af småsten, jord og organisk materiale der samler sig mellem skærverne med tiden, og som sorteres fra i en særskilt fraktion (< 32 mm) i forbindelse med ballastrensning (rensning af skærver). Jord og jordforurening 46 Eksisterende forhold

47 Bagharp fra stationsområder vil ofte have et forhøjet indhold af forureningskomponenter, mens dette ses mere sjældent i bagharp fra fri strækning. Analyser af bagharp viser at forureningskomponenterne primært er knyttet til den fine fraktion (<8 mm) af bagharpen, som udgør ca. 25 %, mens den resterende del af bagharpen ikke er forurenet. Forureningskomponenterne er primært tjærestoffer (PAH er) og tunge olier (forvitrede olieprodukter), ligesom indholdet af tungmetaller ofte er forhøjet. Bagharpen i trekantområdet formodes at stamme fra fri strækning Error! Reference source not found./. Figur 5. Oplag af bagharp i trekantområdet mellem Sydbanen og Vestbanen. Der er ikke identificeret støjvolde eller andre typer jordvolde inden for undersøgelsesområdet. 7.5 Generelt forureningsniveau langs jernbaner De potentielle kilder til jordforureninger, der typisk er knyttet til driften af stationsområder og banestrækninger er: Pesticider knyttet til ukrudtsbekæmpelse på spor Oliestoffer og PAH knyttet til togmateriel og faste installationer Metaller knyttet til slitage på hjul, skinner og køreledninger Med udgangspunkt i notatet Forureninger forbundet med jernbanetrafik /9/, som er en erfaringsopsamling udført på foranledning af Banedanmark, gennemgås her de vigtigste kilder til forurening langs jernbaner. Pesticider Banedanmark har en strategi for ukrudtsbekæmpelse, som er nærmere beskrevet i fagnotat om Grundvand og Drikkevand. Der er ikke vejledende jordkvalitetskriterier for pesticider, men der er i Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening Jord og jordforurening 47 Eksisterende forhold

48 publiceret en rapport i 2003 /10/, hvor der foreslås et vejledende jordkvalitetskriterium på 1 mg aktivt stof/kg TS. I den forbindelse blev det vurderet, at dette jordkvalitetskriterium i langt de fleste tilfælde vil kunne overholdes ved almindelig anbefalet anvendelse af pesticider på dyrket jord. På baggrund af en række undersøgelser, herunder fra tyske og svenske banestrækninger, vurderes det i notatet /9/, at Banedanmarks strategi for sprøjtning med Roundup Bio indebærer, at der ikke kan forventes pesticider i jorden i væsentligt omfang, dvs. mindre end 1 mg aktiv stof/ kg TS i jorden under og omkring banens areal. Oliestoffer og PAH Oliespild fra togmateriel kan ske som dryp fra motorer, hydraulikslanger mv. på passager-, gods og vedligeholdelsesmateriel. Potentielle olietyper omfatter diesel, hydraulikolier og smøreolier. Denne type spild har tidligere haft det største omfang, hvor tog holder stille ved signaler, ved perron, på stationsområder, hvor lokomotiver har været opstillet samt på rangerområder, hvor gamle rangerlokomotiver tidligere har været en særlig kilde til oliespild. Denne spildtype er overvejende knyttet til tidligere driftsforhold. Det materiel, der anvendes i dag, er forbedret på afgørende områder, hvilket har medført, at den forurening, som i dag er forbundet med normal drift af tog er ubetydelig. En anden væsentlig kilde til forurening på stationsarealer er spild i forbindelse med påfyldning af brændstof på lokomotiver, håndtering af brændstof ved brændstoflagre samt evt. lækage fra brændstofdepoter og rørledninger. Mange af disse kilder er kortlagt i Banedanmarks forureningsarkiv, og de som er aktuelle for projektet, er beskrevet nærmere i afsnit 7.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv. Erfaringer fra tidligere spormoderniseringer I forbindelse med spormoderniseringsopgaver på Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg i 2009 er der udtaget et stort antal jordprøver i fri strækning og på to mindre stationer. Klassificeringen af det undersøgte jord er vist i Tabel 1. Serie Antal prøver Andel rene prøver Andel prøver med lettere forurenet Klasse 2 jord Andel prøver med forurenet Klasse 3 jord Andel prøver med kraftigere forurenet Klasse 4 jord Højre spor % 4 % 2 % 0,6 % Venstre spor % 8 % 3 % 0,7 % Glumsø Station % 8 % 7 % 3% Lundby Station % 12 % 3 % 4 % Tabel 1 Sammenfatning af klassificering af jordanalyser fra Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg /9/ Prøverne er overvejende udtaget 0,1 meter under skærverne i sporkassen, i grøfterne samt i arealer for etablering af nye grøfter. På stationerne er der også udtaget prøver fra perronopfyldningen. Prøverne er analyseret for totalkulbrinter, PAH og metaller. Jord og jordforurening 48 Eksisterende forhold

49 Det gennemgående træk er, at jorden under skærverne, i grøfterne og de tilstødende arealer kan betegnes som ren jord. Dette gælder både på frie strækninger og i et vist omfang stationer. Der vil i begrænset omfang forekomme klasse 2/3 jord, og kun i meget begrænset omfang klasse 4 jord. De parametre, der har været årsag til klassificering som lettere kraftigt forurenet jord, har omfattet tungere kulbrinter (>C10), benz(a)pyren, PAH samt bly, cadmium og zink. Forurening med metaller kan forårsages af slitage på hjul og skinner. Fordelingen på jordklasser underbygges endvidere af de erfaringstal der efterfølgende er opnået i forbindelse med renovering af Nordbanen og KØR projektet (Kapacitetsudvidelse Østerport Ringsted, Østerport-Vigerslev). Som det også fremgår af ovenstående statistik må jorden på stationsarealer generelt forventes at være mere forurenet end jord fra fri strækning. Dette skyldes naturligvis alle de aktiviteter, der især tidligere er foregået på stationsarealer. Jorden på Ringsted Station må forventes at være noget mere forurenet end jorden fra ovenævnte statistik om stationsjord, da der er tale om en meget større station med langt flere aktiviteter og mere togdrift end de to mindre stationer, der er indgået i ovennævnte statistik. 7.6 Generelt forureningsniveau langs veje Rabatjord langs veje kan være forurenet med bly, tungere olieprodukter og tjærestoffer (PAH). Forureningerne opstår ved støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen. Forureningen vil være mest udtalt ved større vejanlæg, hvor der gennem en længere periode ikke er udlagt ny rabatjord. De højeste koncentrationer findes i de øverste centimeter af rabatjorden nær vejbanen og aftager med dybde og afstand til vejbanen. Bly, tunge oliekomponenter og PAH bindes til jorden, hvorfor forureningen koncentreres i de øvre jordlag og kun spredes i begrænset omfang. Ved friske spild kan lettere oliekomponenter tillige forekomme i rabatjorden. Pga. den store sandsynlighed for at rabatjord er lettere forurenet, er alt jord fra alle offentlige veje (defineret som vejmatriklen) omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen /3/. Jord og jordforurening 49 Eksisterende forhold

50 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 8.1 Jordmængder De anslåede jordmængder foreligger i øjeblikket på et meget overordnet skøn, baseret på opgørelser fra den tidligere fase i projektet suppleret med nye overslag fra Projektering Ny Ringsted. I Tabel 2 er de forventede jordmængder for henholdsvis afgravning og indbygning opgjort. Jordmængderne er fordelt på henholdsvis råjord, muld og underballast. De angivne mængder er angivet som tekniske voluminer, hvor der ikke er taget hensyn til volumenudvidelse af opgravet og ikkekomprimeret jord. I forbindelse med afgravningsmængderne for nye spor, er der ikke skelnet mellem hvor meget der er underballast (stabilgrus) og hvor meget der er råjord. Skærvemængder er opgjort i Fagnotat om affald, ressourcer og råstoffer. Såfremt alternativet, ny bro ved Sorøvej vælges, vil konsekvenser for jordbalance og evt. håndtering af forurenet jord skulle vurderes. Strækning/aktivitet Afgravning Påfyldning Underballast Råjord Muld Underballast Råjord m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 Afrømning muld, 30 cm km Blødbundsudskiftning Dæmning, nordside, Rg-Å 300 meter 1: Opfyldning, nordside, Å- Skellerødvej (langs spuns) Opfyldning, sydside, Rg- Skellerødvej Sporkase og liniedræn, i alt 17,4 km spor Køreledningsanlæg 700 I alt Tabel 2. Jordmængder for hastighedsopgradering på Ringsted Station. Som det fremgår af Tabel 2 skal der bruges store mængder ( m 3 ) råjord til etablering af dæmninger og opfyldninger langs banen, mens der kun vil blive udgravet mindre mængder råjord og underballast i forbindelse med Jord og jordforurening 50 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

51 udgravning til nye sporkasser. Selv hvis de afgravede jordmængder er indbygningsegnede, vil der være et jordunderskud i projektet på ca m 3 jord i projektet og dertil kommer den mængde ny underballast, der skal indbygges i forbindelse med de nye spor. Etablering af dæmninger og indbygning af de store mængder råjord forventes at ske i projektets fase 2 og 3, mens afgravningen til de nye spor sker i sidste fase af projektet. Dette udelukker muligheden for at genindbygge overskudsjorden fra sporarbejderne i dæmningerne. Det vil således blive nødvendigt at skaffe ca m 3 indbygningsegnet råjord fra eksterne projekter, ligesom det i sidste ende kan blive nødvendigt at bortskaffe jord ud af projektet. Det forventes at hovedparten af jordunderskuddet (ca m 3 ) vil kunne dækkes af jord som indhentes fra Den nye bane København-Ringsted. I forbindelse med de senere faser i projektet, skal muligheden for at udveksle jord med Den nye bane København-Ringsted afsøges nærmere. I forbindelse med projektet skal der etableres arbejdspladsarealer til opstilling af skure, parkeringspladser samt jord- og materialedepoter. Arbejdspladsarealer etableres hovedsageligt på eksisterende baneareal modsat stationen, ved krydsende veje, stier og vandløb, hvor der skal udføres konstruktionsarbejder. Derudover etableres der to store arealer til mellemdeponering om permanent udsættelse af jord, ved henholdsvis Østre Ringvej og Skellerødvej. Mulden afgraves i forbindelse med etablering af byggepladsarealer, arbejdsveje og udvidelse af banearealet. Den midlertidige afrømning af muld på arbejdspladsarealer og depotområder er begrænset i forhold til den overordnede jordberegning, og medtages ikke i oversigten, da de forventes genudlagt på arealerne. Mængderne af muld, der skal afgraves i selve projektområdet, er estimeret af Projektering Ny Ringsted med en forudsætning om, at mulden har en tykkelse på 0,3 m, hvilket anses for en konservativ antagelse. Al muld fra de udvidede baneområder langs Sydbanen og Vestbanen forventes at skulle bortskaffes, idet der ikke udlægges muld i banens tværsnit. I det omfang det er nødvendigt at udlægge muld til beplantning, må det ifølge banenormen kun udlægges lokalt ved planterne. Den overvejende del af den afgravede muld vil blive lagt ud igen i forbindelse med reetablering af byggepladsarealerne. Alternativt vil mulden fra byggepladsarealerne kunne genanvendes til terrænregulering, landskabsmodellering eller bortskaffes ud af projektet. For lerjord, der potentielt vil kunne genindbygges, bør der tages forholdsregler for at sikre, at der ikke sker en unødig opblødning af opgravet lerjord, hvorved jorden kan blive uegnet til genindbygning. Andelen af råjord, der ikke kan indbygges skal enten genanvendes til andre formål eller bortskaffes til godkendt modtager. Genanvendelse af geoteknisk egnet jord i projektet forudsætter, at jorden ikke er forureningspåvirket eller at der er opnået tilladelse til genindbygning af forurenet jord. Jord og jordforurening 51 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen