Angst og fysisk sygdom. Angst og hjertelidelser. Træning med åndedrættet. diabetes. Nr. 27 DECEMBER 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Angst og fysisk sygdom. Angst og hjertelidelser. Træning med åndedrættet. diabetes. Nr. 27 DECEMBER 2009 www.angstforeningen.dk"

Transkript

1 Nr. 27 DECEMBER Foto: RAWKU5 (stock.xchng) Tema: Angst og fysisk sygdom Angst og hjertelidelser Angst og diabetes Træning med åndedrættet Vis din angst

2 Redaktion: Marie Särs Andersen (ansv. red.) Claus Sersar Thomsen Konsulent for redaktionen: Kamma Kaspersen, cand.mag. Produktion: Rounborgs grafiske hus Oplag: Layout: Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag sendes til: Indhold 2... Kolofon 3... Leder 4... Angst og hjertelidelser 6... Angst og diabetes Det medfødte angstberedskab Træning med åndredræt Vis din angst Behandlingstilbud Bogreolen Personlig historie Opslagstavlen Peter Bangsvej 1, D, Frederiksberg Tlf.: ISSN Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2010: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr Firmaabonnement, stort: kr Institutionsabonnement: kr. 300 Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver op til og med kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslovens 8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner. 2

3 Angst og fysisk sygdom En angstlidelse er slem nok i sig selv, men når den optræder sammen med en fysisk sygdom af en sådan karakter, at symptomerne fra angsten og symptomerne fra den fysiske sygdom ligner hinanden så meget, at de let kan forveksles, bliver det ekstra svært at håndtere begge dele. Man kan let ryge ind i en ond cirkel, hvor angsten påvirker den fysiske sygdom negativt og symptomerne fra den fysiske sygdom til gengæld skubber til angsten. I dette nummer kigger vi nærmere på netop denne problemstilling i forbindelse med tre store områder: hjertesygdomme, diabetes og stofskiftesygdom. Alice Rasmussen, Ph.d, Klinikchef, Psykiatrisk Center Bispebjerg har skrevet artiklen Angst og fysisk sygdom, der bl.a. sætter fokus på angst i kombination med hjertesygdom, og her er det værd at bemærke, at 50 % af alle nyhenviste patienter til hjerteafdelinger primært er patienter, der har en angstlidelse, og at størsteparten lader sig afslutte efter en kort udredning, der ikke giver mistanke om hjertesygdom. Kjeld Bruun-Jensen læge, cand. scient. san, ph.d. har skrevet artiklen om diabetes og angst og den balancegang, der skal til for at for at holde styr på blodsukkeret og ikke lade sig rive med af angsten. Den personlige historie i dette nummer leveres af Sofie, hvis efternavn er redaktionen bekendt. Sofie startede med at have panikangst, og det var hendes psykiater, der opdagede, at hun også havde struma. Læs, hvordan Sofie kæmpede med at tackle to tunge diagnoser og hen ad vejen lærte at skelne symptomerne fra hinanden. mennesker er i stand til at føle, og som skal sikre vores overlevelse. Hvis vi fx står på fortovet og kan se, at en bil er ved at køre lige imod os, er det smart, at vi i løbet af et splitsekund bliver i stand til at springe til siden. Det er imidlertid ikke så smart, når vores angstberedskab udløses, uden at der er en reel fare til stede. I en sådan situation er det forståeligt, at folk går i panik og tror, at de skal dø. Det kan imidlertid hjælpe lidt på situationen, hvis man får en forståelse for, hvad der helt konkret sker i kroppen og hvorfor. Når angsten først rammer, er det svært ikke at gå i panik og køre sig selv op, så man bliver endnu mere angst. Hvis man imidlertid træner sin vejrtrækning, så man lærer at trække vejret helt ned i maven og undgår at hyperventilere (dvs. trække vejret hurtigt og overfladisk, så der kommer alt for meget ilt til blodet, og man bliver svimmel), kan man begynde at kontrollere nogle af sine angstsymptomer. Hvis du har mod på at træne din vejrtrækning det skal gøres jævnligt over en længere periode kan du finde et par øvelser under overskrifterne Træning med åndedrættet 1 og Træning med åndedrættet 2. Tilbage er at ønske alle vores læsere en rigtig god jul og et godt nytår! God læselyst! Marie Särs Andersen daglig leder, Angstforeningen I dette nummer bringer vi også en gennemgang af det medfødte angstberedskab. Angst er som bekendt en grundlæggende følelse, som alle 3

4 Angst og hjertelidelser Af Alice Rasmussen, Ph.D, klinikchef, Psykiatrisk Center Bispebjerg Tema Angst og fysisk sygdom Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere, der lider af en psykisk sygdom. Men beregninger viser, at op mod 20 pct. af den danske befolkning har en lidelse af ikke-psykotisk karakter i løbet af et år. Lige nu er der fx: Mindst mennesker med en depression Mindst mennesker med angst Ca med spiseforstyrrelser Undersøgelser peger på, at halvdelen af disse behandles i almen praksis, ca. 10 pct. behandles hos en psykiater i enten speciallægepraksis eller sygehusregi, ca. 10 pct. hos en psykolog, mens ca. 30 pct. ikke modtager behandling. Angst og OCD (tvangstilstande) kan behandles både medicinsk og med psykoterapi, herunder eksponeringsterapi og kognitiv adfærdsterapi. Forskning viser, at psykoterapi særligt kognitiv adfærdsterapi har en længere effekt end medicinsk behandling, og at det mest effektive er at kombinere medicin og psykoterapi. De bedste behandlingsresultater ses blandt personer med panikangst, hvor ca. 2/3 helbredes inden for en periode på 8 år. Andelen er ca. 1/3 ved social angst, og der er gode behandlingsmuligheder ved specifikke fobier fx angst for dyr, højder, lukkede rum og synet af blod. Også for angst gælder det, at jo tidligere behandlingen igangsættes, jo bedre effekt er der. Da en del personer, som lider af angst, også har et alkoholmisbrug, er det nødvendigt at indtænke dette i behandlingen for angst og tilbyde kombinationsbehandling. Så hvorfor er der mindst 30 %, der ikke behandles? Det skyldes formentlig at angsten har mange ansigter, og angsten i sig selv primært er fysisk. De fysiske symptomer ved forskellige former for angst er: Hjertebanken, brystsmerter Åndenød, kvælningsfornemmelse Svimmelhed, hedeture, kulderysten Svedtendens, rødmen, mundtørhed Rysten eller sitren Muskelspændinger og smerter Sovende fornemmelser eller dødhedsfornemmelse Øvre dyspepsi (mavesmerter, halsbrande, kvalme, synkebesvær) Fornemmelse af klump i halsen Diarré/forstoppelse, evt. vekslende Hyppig vandladning Akkommodationsforstyrrelser (uklart syn) Patienten med angst tror sig ved første bekendtskab med angsten ofte fysisk syge og præsenterer sig som sådan hos den praktiserende læge. Lecrubier opgjorde i 2002 henvendelsesårsagen, som angste og depressive angav, når de søgte deres praktiserende læge for tilstanden. Som det ses, angav de fleste en form for uspecifik smerte som formentlig skyldes anspændthed og utryghed, mens selve angsten stort set ikke nævnes. Det fører til, at patienten primært udredes fysisk før og hvis, der overhovedet kommer fokus på selve angsten. Patienten vil herefter ofte gå hjem med besked om, at han/hun ikke fejler noget. Der er selvfølgelig også rigtigt i de fleste tilfælde, hvad angår fysisk sygdom, men realiteten er, at de fejler noget andet end både de selv og lægen tror, nemlig en angsttilstand, som så i mange tilfælde overses. Ved opgørelser over angst hos hospitalsindlagte patienter findes op mod 30 % at have en angstlidelse, hvilket skyldes, at der ved visse fysiske sygdomme er stor samsygelighed. Det gælder især stofskiftesygdomme, lungesygdomme, Parkinsons syndrom og angst efter blodprop i hjernen samt angst ved hjertesygdom. De høje tal skyldes to faktorer, for det første mistolkning af angsten som fysisk sygdom og for det andet, at den fysiske sygdom medfører et øget angstniveau. Symptomerne ved angsten er de samme, uanset om denne er enkeltstående, eller om den forekommer sammen med fysisk sygdom. Den store udfordring er så, at skelne de to tilstande fra hinanden. I første omgang er der en stor opgave i forhold til at skelne mellem fysisk sygdom, som kompliceres af angst og angst, der primært manifesterer sig i kroppen. Har man alle symptomerne på et angstanfald, jf. ovenfor, for første gang, kan man formentlig ikke skelne dem fra et hjerteanfald. Symptomer kombineret med dødsangst får patienten til at opsøge skadestuen akut. Derfor er 50 % af alle nyhenviste patienter til hjerteafdelinger primært patienter, der har en angstlidelse. Langt størsteparten lader sig afslutte efter en kort udredning, der ikke giver mistanke om hjertesygdom. For de patienter, der fejler noget med hjertet, er situationen en anden. Det er i sig selv angstprovokerende, at fejle noget alvorligt med hjertet, og mange hjertesyge patienter har en familiesygdomshistorie, der omfatter en forælder, der er død af hjertesygdom. Der ses da også en overhyppighed af hjertepatienter, der har angst. Ca % af alle patienter med akut blodprop i hjertet har en angsttilstand. 4

5 Den store udfordring her er at hjælpe patienten til at lære sig selv og sin fysiske tilstand så godt at kende, at patienten kan skelne mellem de to grundlæggende forskellige tilstande: hjertesygdom og angst. Patienten må lære at være tålmodig med sig selv og have tillid til de undersøgelser, der bliver lavet, således at patienten ophører med at forsøge at undvige sin angst ved igen og igen at søge læge og således forsøge at stikke af fra egne reaktioner. Patienten må lære at blive i kropsoplevelsen og opleve, at den fortager sig igen efter kort tid. Det er således grundlæggende vigtigt, at patienten bliver psykoedukeret om sin angst, om et anfalds forløb, og om hvordan patienten bedst muligt tackler dette. Det kræver træning og støtte, og patienten har brug for behandling, oftest i form af kognitiv terapi, men i nogle tilfælde kan medicinsk behandling også komme på tale. Behandling af angst hos en patient, der samtidig lider af en fysisk tilstand, adskiller sig grundlæggende ikke fra al anden angstbehandling. Der er blot den komplicerende faktor, at patienten har en større opgave i at lære sin fysiske tilstand at kende, samtidig med at den psykiske tilstand påvirker denne og muligvis samtidig er ny også for patienten selv. Patienten har altså behov for både psykologisk såvel som medicinsk bistand, og det er en fordel, hvis de to sundhedspersoner kan samarbejde om at støtte patienten i situationen depressionsramte angstlidende ingen psykiske symptomer rygsmerter hovedpine ledsmerter svaghed arm- og bensmerter svimmelhed 5

6 Angst og diabetes Af Kjeld Bruun-Jensen, læge, cand.scient.san, Ph.D Tema Angst og fysisk sygdom Angsttilstande er langt mere almindelige hos patienter med diabetes, end hos baggrundsbefolkningen. Det samme gælder depression. De to tilstande kan i høj grad hindre den medicinske behandling af diabetes. En følelse af håbløshed og hjælpeløshed kan bidrage til en ond cirkel, med dårlig egenomsorg og ubalance i blodsukkeret. Forløbet af en angsttilstand kan derfor blive endnu mere ødelæggende for en patient med diabetes, sammenlignet med en patient uden medicinske problemer. Livet med diabetes vil med mellemrum naturligt føre til kriser, og det hører selvfølgelig til det normale følelsesregister at have negative tanker i forhold til sin sygdom. Men hos nogle tager de negative følelser overhånd. Faktisk er bekymring og angst den mest udbredte emotionelle problemstilling knyttet til livet med diabetes, en emotion der typisk kommer til udtryk som enten: (1) angst for senkomplikationer og/eller (2) angst for det lave blodsukker. Senkomplikationer er de følgesymptomer, der kan komme efter år med diabetes. Det er symptomer som nedsat syn, nyreproblemer, seksuelle problemer, smerter og fodsår samt hjerte- og kredsløbssygdomme. På den ene side kan bekymringen for senkomplikationer motivere til at blodsukkeret måles det nødvendige antal gange om dagen, at insulindosis beregnes, at mad og fysisk aktivitet afpasses osv. Bekymring og let angst er på denne måde en vigtig motor i diabetesterapien og kan således være medvirkende til, at sygdommen er under kontrol. Men angsten kan også tage overhånd og blive uhensigtsmæssig og overskygge alt, således at personen med diabetes får en reduceret livskvalitet. Vi kan således tale om angst affødt af diabetes, men der findes tillige undersøgelser, der understøtter tanken om, at angsten for fx det lave blodsukker kan kobles til en særlig personlighedstype. Nogle patienter er således kontrolfokuserede, et fænomen der især ses blandt dem med type 1-diabetes. Det viser sig ved, at de tackler deres angst med en nærmest tvangspræget kontrol og adfærd. De tvangsprægede strategier fører på denne måde til en overdreven blodsukkerkontrol. Man skal således være opmærksom på, at når patienter opfordres til effektivt at overtage ansvaret for egen behandling, som det er typisk for diabetes, så kan det hos det disponerede individ føre til obsessivekompulsive tendenser, der igen kan forbindes med angst. Fra andre sammenhænge er det jo netop kendt, at formålet med eller mekanismen bag tvangstanker og tvangshandlinger, netop kan være at dæmpe en indre spænding og angst. Den gode kommunikation er det værktøj, der bedst anvendes, når det skal klarlægges, hvorvidt en patient er ude i en overdrevet diabetesregulering, drevet frem af en angst. Det er således yderst relevant at spørge hvor meget bekymrer du dig, om du er høj eller lav eller hvor meget går du op i at overholde din behandling. Patienter der har tendenser af obsessiv-kompulsiv art, beskriver måske, hvordan de fortløbende må perfektionere og engagere sig i en rituel adfærd, som fx at spise præcis den samme mængde, på samme tidspunkt hver dag. Eller at måle blodsukker så og så mange gange på en dag. Samlet set præger det denne type patienter, at deres behandlingsregime er vigtigere end deres sociale liv, deres arbejde og deres familie. Angsten hos diabetikeren kan dermed føre til social isolation, som det også er kendt i forbindelse med andre former for angst. Et andet respons over for en underliggende angst kan også være manglende sygdomsaccept. Det har den konsekvens, at diabetikeren måske giver op overfor sygdommens regulering, hvilket betyder at egenomsorgen tabes på gulvet. Patienter med negligerende eller sygdomsafvisende respons eller adfærd kan konfronteres ved at spørge til diabetesrelaterede attituder, oplevelser og opfattelser. Derved kan de faktorer, som bidrager til angsten, komme frem i lyset. Det kan være, at patienten føler sig ude af stand til at ændre sin livsstil, eller at der er andre i familiehistorien, der har haft et dårligt diabetesforløb. I forhold til angsten for det lave blodsukker, er der også et par andre forhold der gør sig gældende. Symptomerne ved det moderat lave blodsukker har nemlig et stort overlap til de ledsagesymptomer der ses ved angstanfald. Det kan være symptomer som fx hjertebanken, hurtig vejrtrækning, rysten, svedudbrud, koncentrationsbesvær, forvirring og svimmelhed. Man kan derfor sige, at de kropslige reaktioner ved et moderat lavt blodsukker simpelthen er angstprovokerende i sig selv. Ved det svære anfald med meget lavt blodsukker har oplevelsen endda nærmest traumatisk karakter, idet anfaldet typisk indebærer konfusion, aggressiv adfærd, kramper og bevidstløshed. I forhold til disse meget kraftige symptomer kan pårørende, venner eller kolleger blive inddraget i bekymringen og angsten. En pårørende, der har set sit familiemedlem eller ven med kraftige rysteture, krampe i kroppen, fråde om munden og med det hvide ud af øjnene, kan selvfølgelig blive medinddraget emotionelt. Forældre til børn med diabetes, kan på grund af frygten for det lave blodsukker reagere med en 6

7 ekstrem bekymring, hvilket kan føre til at blodsukkeret bevidst lægges over det rekommanderede niveau for netop at undgå episoder med lavt blodsukker og egentlige anfald. Denne adfærd er imidlertid skadelig for barnet, netop fordi lange perioder med høje blodsukre øger risikoen for senkomplikationer. For at undgå at problemstillingen bliver kronisk, skal angsten for lavt blodsukker og/eller senkomplikationer, behandles så tidligt som muligt. Ellers kan tilstanden føre til yderligere psykiske problemer, såsom egentlig panikangst og depression. Personer med diabetes har således mere end dobbelt så høj en risiko for depression som ikke-diabetikere. Nogle af symptomerne på angsttilstande er magen til de symptomer, man ser ved depression. Det kan dreje sig om træthed, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og irritabilitet. Det er derfor en opgave for en professionel at afgøre hvilken tilstand, der er tale om. Det er således yderst vigtigt at identificere angst eller depression tidligt for at kunne igangsætte en effektiv behandling. Uheldigvis kan opgaven være vanskelig, fordi mange almindelige fysiske symptomer på depression også er symptomer, man ser ved højt blodsukker. Da mange mennesker med diabetes har højt blodsukker på diagnosetidspunktet, ser man netop en lang række emotionelle symptomer ved debuten. Mange beskriver således, at de ved sygdommens begyndelse havde manglende interesse for almindelige aktiviteter, en følelse af hjælpeløshed, nedsat hukommelse, ubeslutsomhed og en følelse af at være værdiløs, alt i alt tegn der peger i retning af depression. Forklaringen er muligvis, at det høje blodsukker kan forstyrre aktiviteten i de aminer, som fungerer som signalstoffer i hjernen. Serotonin er et af disse signalstoffer, hvilket også åbner for en forstå- 7

8 else af den forøgede depressions- og angstrisiko, der ses hos mennesker med diabetes også i årene efter sygdomsdebuten. At skelne mellem angst og lavt blodsukker Forestiller vi os en person med dobbeltdiagnosen panikangst/anden angstlidelse og diabetes type 1, så vil symptomer som hjertebanken, svedproduktion, sitren etc. ideelt skulle føre til, at man måler sit blodsukker. Hos de fleste udvikler symptomerne sig på lavt blodsukker, så man selv kan nå at reagere på dem. For enkelte patienter er denne evne til at mærke symptomerne i tide forbigående gået tabt, og man taler om unawareness. Sidstnævnte type patient vil meget nemt kunne blive overrumplet af lavt blodsukker, og situationen kan udvikle sig til et egentligt anfald med bevidstløshed. Til sammenligning udvikler panikangst sig typisk i løbet af få minutter, og patienten går i panik. Fx løber personen ud af lokalet, søger hjælp eller lign. Typisk går det over i løbet af minutter og er sjældent forbundet med bevidstløshed. symptomer på lavt blodsukker som en overbygning udløser panikangst eller anden angst. Så vidt vides er der ikke forsket i ovenstående, så derfor er oplevelsen af dobbeltdiagnosen angst/diabetes, som beskrevet ovenfor, hypotetisk. Ad 2. Udenforstående vil umiddelbart have svært ved at skelne, og faktisk ser man indimellem, at personer med lavt blodsukker fejlagtigt bliver anset for at være psykiatriske patienter. Men da panikangst typisk ikke fører til bevidstløshed, er det et punkt, hvor man kan skelne. Dernæst kan man skelne ved at behandle personen med sukker eller lignende. Et glas juice til den ikke bevidstløse og fx honning gnedet på tandkødet hos den bevidstløse bryder anfaldet. Mange fejldiagnoser kunne være undgået, hvis man på politistationen eller skadestuen (inklusive den psykiatriske) foretog denne simple behandling, efter man har målt blodsukkeret. Vi bliver derfor nok nødt til at opdele situationen i to perspektiver: 1. Perspektivet som det opleves af patienten selv 2. Perspektivet som det opleves af udenforstående Ad 1. For en patient med unawareness, der bliver overrumplet af lavt blodsukker, kan man teoretisk forestille sig, at det oplevet indefra, kan være svært at skelne mellem angst og lavt blodsukker. For patienten uden unawareness, burde det teoretisk være muligt at skelne, med mindre de begyndende fysiologiske 8

9 Stress og psoriasis Patienter med svær psoriasis tager oftere medicin mod depression, angst og søvnproblemer end patienter med mindre svær sygdom. Behandling af psoriasis kan besværliggøre dagligdagen og have en negativ indflydelse på personens selvbillede. Dette kan få indflydelse på personens følelsesliv og undersøgelser tyder på, at psoriasispatienter generelt er mere ængstelige og deprimerede end raske. Man skal være arveligt disponeret for at få psoriasis, men der skal ofte yderligere påvirkninger til, for at sygdommen bryder ud. Således har stress og følelsesmæssige belastninger længe været anset for at kunne bidrage til, at sygdommen bryder ud, og at den forværres. I en nordisk undersøgelse af psoriasispatienter fortalte to tredjedele af patienterne, at deres sygdom blev værre i perioder med stress og bekymringer, mens en tredjedel af patienterne havde oplevet deres første udbrud af sygdommen i forbindelse med en følelsesmæssigt belastende periode i deres liv. Dette antal svarer til det, man tidligere har fundet i udenlandske undersøgelser. Selv om det næsten er umuligt at gennemføre en undersøgelse, der endeligt kan påvise, at stress kan udløse sygdommen, er der flere grunde til at tro, at psyken kan indvirke på psoriasis hos nogle personer. Således har undersøgelser gennem de senere år vist, at en række processer i huden, som har betydning for psoriasis, er påvirkelige af psykologiske forhold. Det er blandt andet vist, at frigørelsen af histamin fra mastcellerne i huden kan øges af negative følelser, mens positive følelser ser ud til at hæmme frigørelsen. Man ved også, at immunsystemet, som spiller en væsentlig rolle i psoriasis, er påvirkelig af stress. Tilsvarende har andre undersøgelser vist, at immunsystemet er påvirkeligt af psykologiske behandlingsteknikker som hypnose, visualisering og afspænding. I en dansk undersøgelse blev psoriasispatienter bedt om at holde inde med den medicinske behandling i en periode og blev derefter ved lodtrækning fordelt til en gruppe, der modtog psykologisk behandling i form af samtaler kombineret med afspændings- og visualiseringsøvelser og en kontrolgruppe. Resultaterne viste, at patienterne i behandlingsgruppen havde færre psoriasissymptomer end patienterne i kontrolgruppen efter 12 uger. Hvad kan du selv gøre? Undersøgelser tyder på, at en optimistisk livsindstilling har en positiv betydning for helbredet, samt at det er hensigtsmæssigt at lære at håndtere stress. Lær at sige fra over for belastende situationer og opgaver, søg praktisk hjælp og følelsesmæssig støtte fra andre, og tal om dine problemer. Fokuser på aspekter ved tilværelsen, du kan påvirke frem for de aspekter, du ikke kan gøre noget ved. Du kan også benytte dig af afspændings og visualiseringsøvelser, som har vist sig at have en gavnlig indvirkning på kroppen og modvirke stresssymptomer. Kilde: / Bobby Zachariae, professor, dr.med. Ønsker du at arbejde med at reducere dit stressniveau, er der i serien Visualisering og helbredelse Bobby Zachariae fra Rosinante udgivet en cd: Lær at håndtere stress samt en tilhørende arbejdsbog Stresskompetense. 9

10 Det medfødte angstberedskab Når den sympatiske del af det autonome nervesystem aktiveres dvs. når man får et angstanfald gør kroppen sig klar til kamp eller flugt. Det er en hensigtsmæssig mekanisme, som hjælper os til at overleve fx, hvis du er på vej over gaden i dine egne tanker og pludselig opdager, at du er ved at blive kørt ned af en bil. Du vil opleve, du får en uanet kraft til at bringe dig uden for fare. Var dit medfødte angstberedskab ikke trådt i funktion med øjeblikkelig virkning, og du var vedblevet med at være afslappet, var du sandsynligvis blevet påkørt. Når du får et angstanfald i supermarkedskøen, i en social sammenhæng eller et andet sted, er det nøjagtig den samme mekanisme, som aktiveres selvom du ikke befinder dig i en livstruende situation. Når vores naturlige angstberedskab aktiveres føles det ubehageligt og desuden kommer kroppen på dobbeltarbejde. Dette gør, at du efter et angstanfald eller i forbindelse med en mere generaliseret angst føler dig meget træt og udmattet. Det er imidlertid ganske ufarligt for kroppen at have et panikangstanfald. I det følgende beskrives, hvad der sker med kroppen under et angstanfald: Hjerteaktiviteten: hjertet slår hurtigere og blodtrykket stiger med det formål at øge ilttransporten i blodet og gøre kroppens energiforsyning mere effektiv. Hjertet vil også ofte slå dobbeltslag eller det vil slå et kraftigt slag for derefter at holde en hvilepause dette kan føles, som om det springer et slag over. Dette er normalt og ufarligt. Blodet føres til de store muskelgrupper, dvs. bort fra hud, fingre og tæer med det formål at du kan kæmpe eller flygte. Denne proces kan i hud, fingre eller tæer føles som kulde- eller dødhedsfornemmelser eller som prikken eller soven. Øget svedproduktion er kroppens måde at skaffe sig af med overskudsvarmen, som følge af den pludselige høje aktivitet. Fordøjelsesaktiviteten nedsættes for ikke at bruge unødig energi. Dette kan opleves som tørhed i munden, kvalme eller sommerfugle i maven. Pupillerne udvider sig. Der lukkes mere lys ind, hvilket kan opleves som sløret syn eller prikker for øjnene. Mathed i benene. Det kan føles som om benene helt mister deres kraft, hvilket de imidlertid ikke gør. Uvirkelighedsfølelsen kan bl.a. skyldes den voldsomme aktivitet i det sympatiske nervesystem. Uvirkelighedsfølelsen kan imidlertid også skyldes, at du er så fokuseret på dine indre symptomer, at den ydre verden forekommer fjern og uvirkelig. Vejrtrækningen øges med det formål at øge ilttilførslen til blodet. Dette kan forårsage hyperventilation. Hyperventilation: Ved en for hurtig eller overfladisk vejrtrækning opstår der en ubalance mellem ilt og kuldioxid i blodet, hvilket bl.a. bevirker at blodkarrene i hjernen trækker sig sammen. Dette er ganske ufarligt, men kan give nogle af de følgende symptomer: svimmelhed, åndenød, kvælningsfornemmelser, tåget syn, susen for ørene, koldsved, ildebefindende, mindre kramper, besvimelsesfornemmelser, prikken og stikken i huden og smerter i brystet. Ved hyperventilation, får man for megen luft ind og tilfører dermed for meget ilt til blodet. Dette kan modvirkes ved, at du trækker vejret stille og roligt og får vejrtrækningen helt ned i maven eller mellemgulvet i stedet for en vejrtrækning, der kun når til den øverste del af brystkassen. Svimmelhed: kan udover at være et symptom ved hyperventilation også opstå som følge af muskelspændinger i fx skuldre og halspartiet eller som følge af at balanceorganet i øret påvirkes af en for lille blodgennemstrømning. Alle som har erfaret et angstanfald vil vide, at kroppens voldsomme og yderst ubehagelige fysiologiske reaktioner efter nogen tid stilner af, og kroppen falder til ro igen. Dette vil ske hvad enten man fjerner sig fra den oplevede faresituation eller bliver i den. Her træder nemlig den para-sympatiske del af det autonome nervesystem automatisk i funktion og bringer kroppen tilbage til sin normale tilstand. Således selv om man kan have en forestilling om, at nu ryger kæden af og det værste vil ske har kroppen sit eget nødbremsesystem, som sikrer en fysiologisk ligevægt og at det værste ikke kan ske. Ligesom der heller ikke er fysiologisk belæg herfor. Foto: Vincepal (stock.xchng) 10

11 Træning med åndedræt Mange af de symptomer, som du får, når du bliver stresset og angst, skyldes, at du begynder at trække vejret oppe i brystet på en hurtig og overfladisk måde. Hermed får du for megen ilt ind i blodet i forhold til den kuldioxid, som du ånder ud. Dette gør blandt andet, at du bliver svimmel. Det kaldes også at hyperventilere. Alle mennesker bliver svimle af at hyperventilere. Hvis du i stedet kan trække vejret ned i maven, vil du opdage, at du kan begynde at kontrollere nogle af dine angstsymptomer. Derfor skal du lære at trække vejret med maven. Først lægger du dig på maven med armene under hovedet og fokuserer på din mave og åndedrættet. Forsøg at få vejrtrækningen ned i maven, så du mærker at maven presser mod madrassen, hver gang du ånder ind. I starten kan det være svært, og du kan føle, at det virker stressende i stedet for afslappende, men med træning kan alle lære det. Brug ca min. på denne øvelse. Rul herefter om på ryggen og læg en hånd på maven og en hånd på brystet. Koncentrer dig om, at det kun er hånden på maven, der bevæger sig op og ned, når du trækker vejret. Hvis du synes, det er svært, så forestil dig, at du har en ballon i maven, som pustes op, når du ånder ind og tømmes, når du puster ud. Det er lige meget, om du trækker vejret igennem næsen eller igennem munden. Det eneste, der er vigtigt er, at du forsøger at få åndedrættet ned i maven. Du skal ikke blive bekymret, hvis du i starten føler, at du bliver mere stresset af at træne denne form for vejrtrækning det er helt almindeligt. Hvis det bliver for anstrengende, så hold en lille pause mens du ligger der, og gå så tilbage til træningen igen. Brug ca min. til denne øvelse. Efter nogle dage skal du så træne åndedrætsøvelserne både siddende og stående. Idet det jo som oftest er i siddende eller stående position, at du oplever stress og angst. Opgave: Du skal træne åndedrættet hver dag, indtil det er naturligt for dig at trække vejret ned i maven. Så vil du altid kunne bruge åndedrættet som en vigtig angstberoligende teknik. Når det ved træning er blevet naturligt for dig at trække vejret ned i maven, vil du kunne anvende følgende vejrtrækningsøvelse til at forebygge hyperventilation og få kontrol over vejrtrækningen i situationer, hvor du oplever angst eller stress: Hold vejret mens du tæller til 10 lad være med at tage en dyb indånding. Når du er kommet til 10, så ånder du langsomt ud, mens du for dig selv siger ordet ro-lig (med tryk på ro- ). Træk vejret langsomt, således at hver ind- og udånding tilsammen tager ca. 6 sekunder (kig på uret, mens du øver dig). Når du ånder ud, siger du ordet ro-lig for dig selv. Sørg for at trække vejret helt ned i maven i stedet for brystet. Gentag øvelsen indtil angst- eller stresssymptomerne er under kontrol. Det er vigtigt at øve sig på kontrolleret vejrtrækningsøvelse i situationer, hvor du ikke er bange. Så bliver det nemmere at bruge den i de situationer, hvor der er optræk til angst eller stress. Materialet på disse sider er stillet til rådighed af Angstforeningens kognitive psykolog Lisbeth Gregersen. 11

12 Sammenhæng mellem panikanfald og hjertesygdom Hjertesygdom er mere udbredt blandt personer med panikanfald end i resten af befolkningen, har britiske forskere fundet ud af. Risikoen er særlig høj blandt patienter under 50. Dog er disse patienter mindre udsat for at dø af deres hjertesygdom, beretter Kate Walters og hendes kolleger til European Heart Journal. Symptomerne på panikangst kan meget nemt forveksles med et hjerteanfald eller akut (hjerte) sygdom, og det tyder på, at der er en kompleks sammenhæng mellem dem, udtalte Walters ved University College London i en pressemeddelelse. Ved at gennemgå Englands praktiserende lægers database kunne forskerne studere data fra ca patienter fra 16 og opefter, som havde fået diagnosen panikangst og en kontrolgruppe på uden panikangst. Panikangst var forbundet med hjertesygdom generelt og i denne sammenhæng gik det på tværs af alle aldersgrupper. Her havde især de yngre kvinder med panikangst en forhøjet risiko. Læger skal være opmærksomme på hjertesygdom hos patienter med panikangst, udtaler forskerne. Dødsfald på grund af hjertesygdom var faktisk lavere hos patienter med panikangst. Det kan skyldes, siger forskerne, at personer med panikanfald kommer tidligere eller oftere til deres egen læge og derfor får deres hjertesygdom diagnosticeret og behandlet. Kilde: European Heart Journal Slik giver abstinenser Uro i kroppen og angst er nogle af de følelser, sukkerafhængige kan få, hvis de ikke får deres sukkerfix. Hidtil har abstinenser været forbundet med hårde stoffer og alkohol. Men ny amerikansk forskning viser, at helt almindelige slikmunde kan få angst og uro i kroppen, hvis de ikke får deres daglige sukkerfix. Det skriver metroxpress. Undersøgelsen fra Boston University School of Medicine er baseret på forsøg med rotter og viser tydelige ændringer i rotternes adfærd. I dagene efter rotterne havde fået sukkerholdigt foder, blev de urolige, angste og holdt sig for sig selv i deres bure. Forskerne opdagede gennem analyser af rotternes hjerner, at stresshormonet corticotropin releasing factor blev udløst, når de ikke længere fik søde sager. I Danmark er der ikke lavet forsøg på området, men ernæringsekspert fra Professionshøjskolen Metropol, Preben Vestergaard Hansen, mener godt, at der kan være tale om sukkerafhængighed.»siden vi var spædbørn, har vi været vant til at få sød og fed modermælk, så nogle siger, at vi er afhængige fra barnsben«, siger Preben Vestergaard Hansen til metroxpress og fortæller, at cirka 80 procent af de danske børn får for meget sukker. Kilde:

13 Vis din angst Foto: Dorthe Pedersen Signalér med det nye angstarmbånd, at du enten lider af angst eller er pårørende til én, der har lidelsen. Kvinden bag armbåndet, Dorthe Pedersen, har selv lidt af angst de seneste 14 år, og hun håber at armbåndet vil gøre det lettere for folk, som har lidelsen, at identificere og hente styrke hos ligesindede. Angst er en sygdom, man ikke kan se. Det er et tabubelagt emne, som stadig er behæftet med en masse fordomme, der gør, at vi ikke taler så meget om denne lidelse. Og alligevel går ca af os danskere rundt med en konstant angst. En af disse er butiksindehaver Dorthe Pedersen 42 år. Dorthe er en meget udadvendt og selvstændig powerkvinde, som de færreste nok ville forbinde med at være ramt af angstfølelser. Men faktisk har Dorthe i det skjulte lidt af angst siden en venindes død i 1995 udløste sygdommen. For Dorthe har det været 14 år med følelsen af at stå meget alene om et problem, som ikke er så meget i fokus. Dorthe karakteriserer sin angst ved at bestå af fire komponenter: nemlig selve angstfølelsen, kropslige ledsagesymptomer, tanker relateret til angsten og undvigelsesadfærd (for at undgå de situationer, der giver angst). Dorthe har levet med angsten mere eller mindre gennem årene siden Efter at have haft den under kontrol siden 2000, hvor hun blev selvstændig med egen butik, er angsten inden for det seneste år vendt tilbage i kølvandet på finanskrisen og alle de spekulationer, som den giver anledning til, når man driver detailhandel. Til en fest, hvor Dorthe i øvrigt først havde meldt afbud som følge af sin angst, kom hun tilfældigvis til at tale om angst med sin bordherre; og det blev vendepunktet for Dorthe. Han led nemlig også af angst; og det var faktisk første gang i løbet af de 14 år med angst, at Dorthe mødte en lidelsesfælle. Han fortalte, at når han gik til fest, så tænkte han, at i et selskab på 30 personer, har hver 10. angst. En bemærkning som satte en masse i gang i Dorthe. Heriblandt ideen om angstarmbåndet. Der er ikke tale om et støttearmbånd, men om et armbånd, der sender signalet: Jeg ved, hvordan du har det. Så man kan se, man ikke er alene med sin angst. Armbåndet kan bruges af både dig, der lider af angst eller har lidt af det, men også af pårørende. Dorthe henviser i den forbindelse til en flyvetur til Singapore for nogle år siden, hvor hun sad alene i 11 timer med et angstanfald. Det ville have været fantastisk at se en med et armbånd, så jeg lige kunne have prikket vedkommende på skulderen og have sagt: Du ved hvad det drejer sig om, kan du ikke lige tale lidt med mig, siger Dorthe. Dorte håber, at armbåndet vil bringe fokus på det oversete emne, og få folk med angst ud af skabet, så de kan hjælpe hinanden! Armbåndet er et 100 % silikonearmbånd og der er ingen stoffer i, som i diverse andre gummiarmbånd, der kan give udslet. Armbåndet koster 20 kr., og i Angstforeningen er vi glade for, at Dorthe giver overskuddet på 5 kr. til Angstforeningens arbejde. For yderligere information kontakt Dorthe Pedersen på tlf eller Se også 13

14 Behandlingstilbud Af Marie S. Andersen Rigshospitalets klinik for angst og OCD BEHANDLING Rigshospitalets angstklinik, som efterhånden har skiftet navn nogle gange, hedder i dag Klinik for angst og OCD. Fra 1. december skiftede klinikken også administrativ ledelse som følge af fusionen mellem Psykiatrisk Center Rigshospitalet og Psykiatrisk Center Bispebjerg. Fusionen, som er et led i implementeringen af budget 2010 betyder, at det nye psykiatriske center med fysisk placering på BBH fremover vil bestå af Akutafdelingen og tre bydelsrettede afdelinger: Afdeling O (Østerbro-Indre By), Afdeling B (Bispebjerg-Brønshøj) samt Afdeling N (Nørrebro). Afdeling O er den nuværende Klinik for angst og OCD. Det er dog uvist nøjagtig hvornår, den nuværende Klinik for angst og OCD vil blive flyttet rent fysisk. Indtil videre fortsætter klinikken uændret i samme lokaler på Edel Sauntes Allé 10 bortset fra, at den akutte modtagelse, hvor det var muligt at komme ind fra gaden, blev lukket 30. november i år. I stedet henvises til Akutafdelingen på BBH. Henvisning til Klinik for angst og OCD sker fortsat gennem egen læge, hvorefter man bliver indkaldt til en forvisitationssamtale på klinikken, som vurderer, om de har et tilbud, der passer til én. Behandlingen foregår i grupper, og man møder i gruppen en gang om ugen i to timer hver gang for angstgrupperne og to en halv time hver gang for OCD-grupperne. Desuden aftales individuelle samtaler efter behov. Et forløb varer 14 uger for angstgrupperne og 16 uger for OCDgrupperne. Der er p.t. oprettet ekstra hold for at komme ventelisterne til livs, hvilket betyder, at der i dag praktisk taget ikke er nogen ventetid. I januar starter to nye grupper for socialfobi og to grupper for OCD. Til februar starter en ny gruppe for panikangst. Der er, som det var tilfældet tidligere, ikke længere obligatorisk behandling med medicin sideløbende med den kognitive adfærdsterapi. Behovet for medicin vurderes i det enkelte tilfælde. Frygten er altid større end farerne. romersk ordsprog Foto: Wikimedia Foundation (CC) 14

15 Er der altid rodet hjemme? Beholder din far stadig det plastik sofaen kom i, er der en risiko for at du kommer til at gøre det samme. Forskere ved King s College-universitetet i London har påvist, at tvangslidelsen hamstring er noget, man arver. Det har længe været kendt, at tvangslidelser er noget, som kan gå i arv, men i en artikel i American Journal of Psychiatry viser forskeren Dr. David Mataix-Cols ved King s College-Universitetet nu, at dette også gælder for folk, som har svært ved at skille sig af med ting. Symptomer på hamstring er, at man anskaffer sig mange ting og mangler evnen til at skille sig af med dem, der ikke har nogen værdi. Undersøgelsen blev gennemført blandt tvillingepar, hvor 5000 enæggede og tveæggede tvillinger blev undersøgt for symptomer på hamstring. Af disse 5000 viste 2 procent symptomer på hamstring, og i omtrent halvdelen af disse tilfælde påviste forskerne at genetiske anlæg var grunden til hamstringslidelsen. Blandt kvindelige enæggede tvillinger var der 52 procent risiko for, at den ene havde lidelsen, hvis den anden havde den. Blandt almindelige tvillinger var der 27 procents risiko for det samme. Der blev ikke fundet noget bevis på, at faktorer som tvillingeparrene delte såsom læring i familiemiljøet havde nogen indvirkning på, om man arvede tvangslidelsen hamstring. Alligevel vil Mataix-Cols ikke lægge al skylden på generne og mener, at der skal mere forskning til. I øvrigt siger han til Sydney Morning Herald, at der skal en traumatisk oplevelse til for at udløse sådanne tvangslidelser. Kilde: Angst efter hjerneblødning Næsten en ud af fire, som har haft en hjerneblødning har symptomer på angst fire måneder efter. Angst optræder hyppigere end depression. Det er konklusionen i et norsk studium, som har målt symptomer på angst og depression hos 104 patienter fire måneder efter indlæggelse for hjerneblødning. 23 procent af patienterne havde symptomer på angst, mens 19 procent havde symptomer på depression. Af disse blev 13 procent klassificeret som svært depressive. Studiet er publiceret i oktoberudgaven af Journal of Psychosomatic Research

16 Kronisk inflammatorisk tarmsygdom har sammenhæng med depression Depression og nogle typer angstlidelser er ret udbredte blandt personer med kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD=Inflammatory bowel disease) dvs. sygdomme som Crohns Sygdom eller Colitis Ulcerosa, kan canadiske forskere berette. Der er en relativt høj forekomst af angst og affektive lidelser (bl.a. depression) blandt personer med IBD udtaler Dr. Charles N. Bernstein fra University of Manitoba, Winnipeg, til Reuters Health. Det er man nødt til at forholde sig til, lige som man er nødt til at forholde sig til patientens udslæt eller ledproblemer. Bernstein og hans kolleger vurderede i et Manitoba IBD-studium graden af angst og affektive lidelser (depression mm. red.) hos 351 patienter med diagnosticeret IBD, og sammenlignede med en kontrolgruppe på 779 personer i samme område og med befolkningen generelt i USA og New Zealand. Sammenlignet med befolkningen generelt havde IBD-patienter højere forekomst af panikangst, generaliseret angst, OCD og depression, beretter forskerne i American Journal of Gastroenterology. Til gengæld havde de en lavere forekomst af socialfobi og bipolar sygdom end befolkningen generelt. I den regionale sammenligning havde IBD-patienterne samme forekomst af angstlidelser, men næsten dobbelt så høj forekomst af depression. hos ca. en tredjedel af dem der havde en angstlidelse eller depression, var lidelsen brudt ud på det tidspunkt, hvor de havde fået deres diagnose, fortæller Bernstein. Kilde: American Journal of Gastroenterology og Reuters Health Oscar-vinderen Charlize Theron har OCD Oscar-vinderen Charlize Theron har OCD, beretter hun til den engelske avis The Daily Mail. OCD kan komme til udtryk på flere måder for Charlize er det rod i skabe, der skaber angst. -Tanken om at et skab skjuler kaos holder mig vågen om natten, fortæller skuespilleren. - Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at der er noget i skabet, som ikke skal være der. Det er rod, som er skjult jeg ikke kan forholde mig til, siger hun ( ). Tidligere har David Beckham stået frem med denne lidelse, som rammer cirka 1 procent af befolkningen. Hans kone Victoria har lært, at Cola Light boksene må stå på rad og række i køleskabet. Sangerinden Alesha Dixon har også fortalt, at hun har symptomer på OCD. Hun brugte det som inspiration til sangen «The Boy Does Nothing», som blev et stort hit. 16

17 Hormonel forstyrrelse hos kvinder øger risiko for psykisk sygdom Kvinder med såkaldt polycystisk ovariesyndrom har en øget risiko for depression, angstsygdomme og forsøg på at begå selvmord, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Psychoneuro-endocrinology, der er baseret på interviews med 49 kvinder med PCOS og en tilsvarende aldersmatchet kontrolgruppe. Polycystisk ovariesyndrom, PCOS, rammer 5-10 pct. af alle kvinder i den fødedygtige alder, og kan forårsage en øget produktion af testosteron. Det er kendt, at mandlige kønshormoner kan påvirke psyken hos kvinder, men det er første gang, at et studie viser, at PCOS øger risikoen for depression og angstsygdomme. Resultaterne viser, at der ikke er tale om normale psykiske reaktioner på, at man fx ikke kan få børn, men om behandlingskrævende psykisk sygdom. To tredjedele af kvinderne med PCOS havde enkelte eller tilbagevendende depressioner sammenlignet med en tredjedel af kvinderne i kontrolgruppen. Kvinder med PCOS forsøgte syv gange hyppigere end andre kvinder at begå selvmord og havde også en kraftigt forhøjet risiko for socialfobi. Forskerne konkluderer, at de psykiske problemer forårsages af selve sygdommen, og ikke af enkelte faktorer som overvægt eller barnløshed. Forskerne mener, at læger bør være mere opmærksomme på depressionstilstande hos disse kvinder og sørge for, at de får psykiatrisk behandling. Kilde: Gravides brug af antidepressiv medicin øger risiko for hjertefejl hos nyfødte Ny forskning viser, at der er en sammenhæng mellem gravide kvinders brug af depressionspiller af typen SSRI og medfødte hjertemisdannelser hos børnene. Forskere fra Århus Universitetshospital, Skejby, har i samarbejde med epidemiologer fra Aarhus Universitet og fra University of California i Los Angeles sammenholdt registreringer af medicinforbrug under graviditeter med registreringer af børn født med misdannelser fra over graviditeter. Resultaterne, som er offentliggjort i British Medical Journal, viser sammenhæng mellem specifikke forskellige former for SSRI-præparater især sertralin og citalopram og hjertemisdannelser. Studiet fandt den største forekomst af hjertemisdannelser hos børn, hvis mødre skiftede fra et SSRI-præparat til et andet SSRI-præparat eller anvendte mere end en type depressionspiller af typen SSRI. Det tyder ifølge forskerne på, at depressionspillernes effekt på serotonin-systemet er ansvarlig for sammenhængen med hjertemisdannelser, og ikke specifikke kemiske egenskaber ved det enkelte SSRI-præparat. Forskerne påpeger, at det kræver langt større studier for at sige noget sikkert om årsag-virknings-sammenhængen. Lægerne bag undersøgelsen mener dog, at de nye resultater bør indgå i en vurdering af sikkerheden, før kvinder beslutter sig for at tage antidepressiv medicin i graviditeten. Kilde: / Dagens Medicin,

18 CD: Interview med Nicole Rosenberg Af Claus Sersar Thomsen BOGREOLEN Interview ANTV 21/2 2008, ca. 25 min. Denne CD, der er produceret af ANTV i Århus, giver svar på spørgsmål, som mange måtte have vedrørende angst og gennemgår overordnet 7 temaer: 1. Hvad er angst Nicole Rosenberg forklarer, at angst er en grundlæggende følelse, som alle mennesker har i et vist omfang det er formentligt ikke en følelse, der er medfødt, men man mener at den dannes tidligt i livet. Vi bruger angst til at regulere vores liv med for at undgå farer (personer, der intet frygter er faktisk ilde stedt). Får man en angstlidelse, sker der dog det, at man ikke længere reagerer på ting, der reelt kan udgøre en fare, men i stedet reagerer man på en lang række situationer, der ikke er farlige, og angsten er så ikke længere en god vejleder i livet, men en hæmsko. NR anbefaler, at man selv i lettere tilfælde af angst, der hæmmer ens hverdag, bør opsøge professionel hjælp, da angsten har en tendens til at brede sig, og i de fleste tilfælde ikke går væk af sig selv. Mange med angst kommer meget sent eller aldrig i behandling, fordi de tror, at sådan som de reagerer på situationer er en reaktion, de bare må leve med, selv om de faktisk kan få god og effektiv behandling. Hvorfor er det skamfuldt at have angst? Iflg. NR er det fordi vi evolutionsmæssigt har været nødt til at fremstå så intakte som muligt, og at man ikke udstiller de ting, der gør, at man ikke er det. Mange får faktisk katastrofetanker blot ved tanken om at andre skulle opdage, at de har angst, hvilket i sig selv forstærker angsten. 2. Katastrofetanker Katastrofetanker er tanker, der går på, at der vil indtræde noget forfærdeligt, som at man besvimer, eller får hjertestop, og disse tanker er typiske hos personer med angstlidelser. Lige dette punkt bliver ikke så grundigt forklaret på cd en, mest med hensyn til socialfobi, men de fleste ved nok, hvad der menes med det. 3. Praktiserende læger Tager praktiserende læger angst alvorligt nok? Der har været kørt kampagner om depression, hvilket har gjort, at man er blevet mere opmærksom på depression ude i praksis, og der er ved at komme en bevidsthed om det blandt praktiserende læger, hvad angår angst også (bl.a. efter at Sundhedsstyrelsen har udgivet et Referenceprogram for behandling af angstlidelser hos voksne). Det er lidt problematisk synes undertegnede, at der ikke er blevet gjort en samlet indsats for at efteruddanne praktiserende læger i at opspore og diagnosticere angst fra myndighedernes side, i betragtning af, hvor meget det belaster den enkelte og samfundsøkonomien generelt. Det er mit indtryk personligt, at rigtigt mange læger gerne vil uddanne sig i at opspore og diagnosticere samt behandle angstlidelser bedre, men der er mange andre ting i praksis, der er lige så påtrængende, så det kræver et aktivt tilvalg af kurser, og forbavsende mange læger vælger fx at uddanne sig inden for kognitiv terapi generelt. 4. Kroppen snyder ens fornuft Kan man bruge angst til noget konstruktivt? NR mener, at det kan man i meget små doser, hvor man fx føler lidt sommerfugle i maven, men angst for fulde gardiner mener hun ikke, man kan bruge til særligt meget, det er en belastning for psyken. Man føler sig ofte bedraget af sin egen krop, når man får et angstanfald, som man godt selv ved er helt ude af proportioner, og kroppen snyder ens fornuft gang på gang. 5. Kvinder og mænd Lider kvinder oftere af angst end mænd? Ja, lidt oftere, med undtagelse af socialfobi. Iflg. befolkningsundersøgelser er der en overvægt af kvinder med angst, hvorfor det forholder sig sådan, kan man ikke give et klart svar på endnu. 6. Hvilke behandlingsmetoder Nicole Rosenberg ville gerne have, at kognitiv terapi var hovedmetoden til behandling af angst, og i den ideelle verden ville det også være det, man kunne tilbyde først. I dag er det dog medicin, der er den behandling, man møder først som angstpatient. 7. Angst og motion Motion er godt for angste forstået på den måde, at man kan mærke mange af de kropslige reaktioner, man får under et angstanfald fx sveden, hjertebanken, hurtig vejrtræning, og man kan på den måde blive opmærksom på, at det er naturlige kropslige reaktioner på en belastning og dermed fokusere mindre på de kropslige symptomer under et angstanfald. Kan man blive helbredt for angst? NR understreger, at mange tror, at angst er lette lidelser, som alle kan helbredes for, men der er alle dele af spektret, nogle helbredes, andre får en lindring og atter andre får desværre næsten ingen gavn af behandling. Angstlidelser er ikke lette lidelser, de 18

19 CD: Visualisering og helbredelse 2 Af Marie S. Andersen kan blive kroniske og invaliderende, men heldigvis bliver mange hjulpet af psykoterapi og medicin. Programmet indeholder også andre interessante svar på mange af de spørgsmål, som man måtte have om angstlidelser. Der er nogle få steder lidt knas i teknikken, og der er lidt rod i afsnitsinddelingen, men det rykker ikke ved, at programmet absolut er seværdigt. Programmet koster 50 kr. + forsendelse. De kan kontaktes her: ANTV Jægergaardsgade Århus C Telefon Immunforsvaret: Ressourcer og balancer Bobby Zachariae Rosinante Forlag, 2000 CD og tilhørende instruktionshæfte, 8s. Pris kr. 69,95 Vi har tidligere anmeldt CD er fra serien Visualisering og helbredelse fra Rosinante. Og til dette nummers tema om angst og fysisk sygdom er CD nr. 2 meget relevant. Den handler nemlig om, hvordan man via visualisering (mentale forestillingsbilleder) kan arbejde med sit helbred. Ifølge det lille introduktionshæfte, som følger med CD en, kan psykisk stress svække kroppens indre balance, herunder hjerte-karsystemet, immunforsvaret og hormonsystemet. Nyere undersøgelser har vist, at psykologiske teknikker som afspænding og visualisering, kan påvirke raske menneskers immunsystem. Undersøgelser tyder også på, at syge personers immunforsvar kan påvirkes i positiv retning ved hjælp af sådanne teknikker. Der er ifølge introduktionshæftet således god grund til at tro, at visualisering kan være et godt supplement til medicinsk behandling eller kan anvendes, når der ikke findes en behandling. CD en indeholder to øvelser: 1. Immunforsvaret fokusering på dine indre ressourcer. Kan anvendes, hvis du ønsker at øge din modstandskraft over for en aktuel sygdom eller vil forbygge eventuelle sygdomme. 2. Overaktivt immunforsvar: genoprettelse af den indre balance. Kan anvendes ved sygdomme, hvor immunforsvaret eller dele af dette er overaktivt fx ved allergier, visse former for sukkersyge og vedvarende betændelsestilstande fx leddegigt. Den eneste måde at blive rask på er at betragte sig selv som helbredt. Gustave Flaubert 19

20 Å bekjempe panikk Af Claus Sersar Thomsen BOGREOLEN Å bekjempe panikk en selvhjelpsguide basert på kognitiv atferdsterapi Derrick Silove & Vijaya Manicavasagar. Tapir Akademisk Forlag, 165 sider ISBN Her er så endnu en selvhjælpsbog, der desværre kun er blevet oversat til norsk. Godt for broderfolket, skidt for os. Bogens første kapitler ser på, hvad panikangst, agorafobi og forventningsangst er, og man får via de mange små cases, der i øvrigt er flettet ind i hele bogen, et godt indblik i, hvordan det føles før, under og efter et panikanfald. Man får også en fin forståelse af, hvordan panikangst i en situation meget hurtigt kan brede sig til andre situationer, der ligner. Panikangst er mest udbredt blandt kvinder rent statistisk, men det er ikke sikkert, at det er hele sandheden, da mænd i højere grad end kvinder camouflerer deres angst med et misbrug. Men der er også andre grunde til, at det er kvinder, der oftest må døje med panikangsten. Misbrug og depression hænger desværre meget ofte sammen med panikangst og agorafobi, det ene eller det andet kan komme først og tage det andet med sig i kølvandet, men kuren for panikangst og agorafobi eller depression er ofte den samme nemlig antidepressiv medicin og/eller psykoterapi. Hvad terapi angår er denne bog koncentreret om kognitiv terapi først og fremmest, som også er den mest anvendte form for psykoterapi i angstbehandling. Det belyses meget fint, hvad årsagen til panikangst og agorafobi er, hvordan det udløses og hvordan angsten vedligeholdes. Der er kommet en del ny forskning vedrørende arvelighed og andre faktorer i forhold til panikangst, som ikke er medtaget i bogen, og på det punkt virker den ikke helt opdateret (den engelske udgave er fra 1997). Det er den desværre heller ikke, hvad angår kapitlet om medicin, hvor man fortrinsvis omtaler benzodiazepiner og tricykliske antidepressiva, mens det i dag anbefales at bruge nyere antidepressiva som SSRI og SNRI ol lykkepiller som førstevalgspræparater. Her kunne man fint have bedt forfatterne om at få kapitlet opdateret, da det kan virke forvirrende, at der er så meget omtale af præparater, som de fleste i dag slet ikke vil komme i nærheden af, selvom en del desværre alt for ofte den dag i dag får udskrevet benzodiazepiner. Til gengæld er det fint, at man får et præcist overblik over, hvad de diagnostiske kriterier for panikangst og agorafobi er, hvor hyppigt det forekommer, og hvornår i livet det typisk begynder samt hvilke andre lidelser, der typisk optræder sammen med angsten. Bogens anden del fra side 55 og frem er en gennemgang af selvhjælpsteknikker, og det er her bogen virkeligt gør gavn. Det er først og fremmest personer med panikangst, der vil kunne bruge bogen, men hvis man har agorafobi og har været i behandling og vil starte i en selvhjælpsgruppe, kan man også få stor gavn af bogen. Det samme er tilfældet, hvis man har en depression og er blevet behandlet for den, men stadigt har en del panikangst eller agorafobi. Har man en anden mere alvorlig diagnose som personlighedsforstyrrelse eller psykose kan det være tvivlsomt om man vil få udbytte af at bruge bogen. Selvhjælpsdelen består af seks trin: Få en forståelse af din angst og hvad der udløser den Livsstilsfaktorer, der bidrager til angst- og panikanfald Få kontrol over panikanfaldene At ændre uheldige og lidet konstruktive tanker Bliv mindre følsom over for kropslige fornemmelser Brug de nye evner i praksis Man kan selv gå igennem trinene, hvis man har den fornødne selvdisciplin, eller man kan gå sammen med en anden om at lave dem. Allerbedst er det, hvis man kan gøre det i en selvhjælpsgruppe, her vil bogen utvivlsomt være et rigtigt godt redskab. Alt i alt en yderst anvendelig bog, som gerne måtte blive oversat til dansk. 20

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen Panikangst Panikangst En vejledning for patienter og pårørende Udarbejdet af Stig Rasmussen Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran TV-avisen og pludselig sker der noget!

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Sådan håndterer jeg stress

Sådan håndterer jeg stress EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan håndterer jeg stress 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Angstkursus Efterår 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 1: Præsentation, forskellige angstformer, perspektiv på

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere