[WIKI OM BRYSTKRÆFT]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[WIKI OM BRYSTKRÆFT]"

Transkript

1 [2013] Region Hovedstaden Herlev Hospital Susanne Bokmand Overlæge Brystkirurgisk afdeling F [WIKI OM BRYSTKRÆFT] [Ønsket med denne Wiki er at skabe et opslagsværk til anvendes i det daglige brug eller som del af undervisningsmateriale i forbindelse med brystkræft. Denne Wiki bliver opdateret jævnligt, for at sikre at den følger med den stadige udvikling i forskningen indenfor bryskkræft]

2 M: Malignitetsgradering A: Accessorisk mamma/papil Adjuverende behandling Amning/mastitis Antihormonbehandling Axilrømning B: Billeddiagnostik Biopsi BIRADS-klassificering Brystløft, Benelli C: Cyster D: DBCG Duktektasi F: Fedtnekrose Fibroadenom Fibroadenomatose Fjernmetastaser Forstadier = in situ = DCIS og LCIS Franks nålemarkering G: Genetik Gynækomasti H: Hamartom Hormonreceptorer K: Kemoterapi L: Lokoregionalt recidiv Lumpektomi (brystbevarende op) Lymfeknudeexcision (lymfom-diagnostik) Lymfødem Mammografiscreening Mastalgi Mastektomi Mastitis Mikroforkalkninger Multidiciplinær-team-konference Mænd og brystkræft N: Nanocoll Neoadjuverende behandling O: Onkoplastisk operation P: Pagets disease of the nipple Papillom Patent blue five Phylloides tumor Port a cath = PAC R: Radialt ar Reduktionsplastik Rekonstruktion (primær) Rekonstruktion (sekundær) S: Skleroserende adenose SN-procedure SN-staging Stadie inddeling Strålebehandling T: Tripplediagnostik Tumorexcision Tumorvækst 2

3 Accessorisk mamma/areola Mælkelisten Accessorisk mamma+ papil i hø axil Hø sidig mastektomi og sekundær rekonstruktion + ve planlagt mastektomi + primær rekonstruktion+ ve sidig accessorisk papil Ekstra brystvorter ses oftest i den nedre del af brystet, øverste del af abdomen lige under ribbenskurvaturen og kan forveksles med naevi. Incidens: 1-2 % drenge>piger, venstre>højre Ekstra mammae ses hyppigst i axillen. Incidens: 0,5 %, højre >venstre 3

4 Adjuverende behandling hjælpe til, tillægs-behandling. Operationen med fjernelse af det syge væv i bryst / armhule foretages først. Herefter gives den adjuverende behandling i form af strålebehandling, kemoterapi og antihormonbehandling i forskellige kombinationer. Behandlingen er oftest forbyggende for at undgå, at kræften kommer igen (recidiv). 4

5 Amning / mastitis Definition Forekomst Betændelse i brysterne, enten i kirtelsystemet (galaktoopheritis) eller udenfor selve brystkirtlerne (mastitis) Brystbetændelse (mastit) rammer 2-3 % af alle ammende kvinder Ætiologi og patogenese Bakteriologi Mælkeretention med sekundær betændelse Ætiologisk agens: som regel beta-laktamaseproducerende staphylococcus aureus, som trænger gennem fissurer i brystvorterne Staphylococcus aureus er den mest almindelige bakterie ved bakteriel mastit Et norsk studie påviste staf. aureus i mælken hos 43 % af kvinderne med mastit. Af disse var 70 % beta-laktamaseproducerende og resistente overfor phenoxymethylpenicillin I samme studie blev staf. aureus påvist i mælken hos 4 % af de 100 friske kontrolpersoner, og ingen af disse stafylokokker var beta-laktamaseproducerende Ikke-infektiøs inflammatorisk mastit Det høje tryk i mælkegangene ved mælkestase og tillukkede mælkegange kan føre til interstitielt ødem, som vanskeliggør tømning yderligere Uden hyppig og grundig tømning vil mælkestase eller tillukkede mælkegange let udvikle sig til en ikke-infektiøs inflammatorisk mastit eller en bakteriel mastit I et studie af Thomsen og medarbejdere progredierede ikke-infektiøs mastit til infektiøs mastit i over halvdelen af tilfældene uden hyppig mælketømning, men kun i 4 % ved hyppig mælketømning. Disponerende faktorer Risikofaktorer for mastit er mælkestase, tilstoppede mælkegange og brystvorter med sår eller sprækker Forkert amme-teknik: øger risikoen for sprækker på brystvorterne. Er en meget almindelig årsag til mastit Pyodermi hos den nyfødte: herunder impetigo, follikulit, furunkulose, karbunkel, erysipelas og cellulit Førstegangsfødende får hyppigere mastit Andre risikofaktorer: påvirket almentilstand, mastit i tidligere graviditeter eller stram BH, som fører til dårlig drænage af brystet. 5

6 Mastit Kliniske fund Mastit begynder ofte et par uger efter fødslen De fleste har brystspænding, mælkeretention og smerter i brystet Generne tiltager og der er manglende lindring efter tømning Brystet bliver varmt, rødt og indureret, og der er ofte feber, kulderystelser, smerter, hovedpine og manglende appetit. Byld i brystet (mammaabsces) opstår normalt 3-4 dage efter ubehandlet mastit. Der er da yderligere hævelse og fluktuation. Lokal hævelse, ømhed, varme og rødme i huden Feber eventuelt Ømhed og lymfeknudesvulst i armhulerne, af og til røde striber fra brystet til armhulen Sår eller sprækker på brystvorterne øger sandsynligheden for, at der er tale om bakteriel mastit. Ved forsøg på at presse mælken ud kan den være pustilblandet Andre undersøgelser Behandling Ved mistanke om mammaabsces skal der foretages ultralydsundersøgelse mhp. at skelne mellem diffus inflammation og absces-dannelse, som kræver aspiration. Generelt om behandlingen Det er vigtig at tømme brysterne ved amning og evt. udmalkning. Hvis der ikke er akut indikation for antibiotika, forsøges amning/udmalkning i det første døgn. Hvis tømning ikke har effekt, overvej da antibiotika (Dicillin/Hexacillin) Brystholder anbefales Hvad kan patienten selv gøre? Effektiv brysttømning Tømning af brystet vil almindeligvis give umiddelbar smertelindring Varme brusebade med let massage med håndbruser mod papillen kan give god lindring og fremmer tømning af mælken Brystet bør tømmes grundigt, omtrent hver anden time hele dagen samt mindst et par gange i løbet af natten. Dette vil normalt have god effekt og gøre antibiotika unødvendig Ved hyppig tømning fandt man i et studium, at inflammatorisk mastit varede i gennemsnit tre dage, og havde et kompliceret forløb i kun 4 % af tilfældene. 6

7 Amning Hvis der ikke er noget synligt pus i mælken, kan barnet trygt ammes under antibiotikabehandlingen. Ved synligt pus i mælken (sjældent) bør kvinden bruge brystpumpe og smide mælken ud fra det afficerede bryst i nogle dage efter påbegyndt antibiotikabehandling, og til mælkens udseende er blevet normal. Husk at ren mælk også kan være gullig. Medicinsk behandling Ved manglende effekt af hyppig brysttømning (amning og udmalkning): o Dicloxacillin/Hexacillin 1 gram p.o x 3 i 10 dage Ved penicillinallergi: o Clarithromycin 500 mg p.o. x 2 i 10 dage - eller o Roxithromycin 300 mg p.o. x 1 i 10 dage Smertestillende medicin ved behov: Candidainfektion o Paracetamol Overføres kun i let til moderat til modermælken, og ved brug i terapeutiske doser er amning tilrådelig o Ikke-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) F.eks. ibuprofen, kan også bruges af ammende Candida albicans antages også at kunne inficere brystet Dokumentationen angående denne tilstand er mangelfuld! Dette kan opstå som en sekundær komplikation efter antibiotikabehandling af en bakteriel mastit, eller i forbindelse med, at barnet har oral candidiasis (trøske). Candida bliver sjælden påvist fra sår eller mælkeprøver, derfor er kvindens symptomer ofte afgørende for behandlingen. Symptomer på candidainfektion er stærke, brændende smerter med udstråling fra brystvorterne, og de varer længe efter at amningen er afsluttet Lokal behandling: Nystatincreme ( IE/g) lokalt på brystvorterne efter amning er førstevalg Behandlingen bør vare i minimum 14 dage, og fortsætte i indtil to dage efter symptomfrihed Nystatin absorberes i let grad systemisk, og kan anvendes ved amning Barnet som ammes, skal behandles med nystatinmikstur ( IE = 1 ml x fire dagligt) for at undgå reinficering af brystet, selv om barnet ikke har symptomer på candidainfektion Ved candidainfektion på brystvorterne bør engangs-ammeindlæg benyttes Systemiske antimykotika: 7

8 Ved stadig recidiverende candidainfektion, eller når Nystatin ikke har effekt, kan det være aktuelt at bruge systemiske antimykotika som Fluconazol (200 mg første dag, derefter 100 mg daglig i 14 dage) Den beregnede teoretiske dosis Fluconazol, som overføres via modermælken til et barn, som fuldammes (0,4 mg/kg/dag), er meget lavere end terapeutisk dosis til barn med oral candidiasis (2-3 mg/kg/dag). Behandling af ammebarn: Nystatin (Mycostatin ) mikstur 1 ml x 4 i mundhulen til barnet i samme periode som mor behandles, uafhængigt af om der er påvist svampeinfektion hos barnet Ved ble-dermatit: Nystatin creme efter hvert bleskift i den periode mor behandles. Anden behandling Udmalkning med brystpumpe/malkemaskine kan anvendes, hvis det er vanskeligt at fortsætte amningen på grund af smerter Mammaabsces behandles med UL-vejledt anlæggelse af grisehale-kateter og skylning med ml sterilt NaCl 1-6 gange dagligt i ca. 1 uge. Ved infektion med bakterier eller svamp brug gerne engangs- ammeinlæg. Tøj skal vaskes på mindst 60 grader ved svampeinfektion Sutter koges hver dag, og pumpeudstyr og flasker koges efter brug Forebyggende behandling Mastit kan forebygges ved god tømning af brysterne og varme. Uld-ammeindlæg anbefales om vinteren Forløb, komplikationer og prognose Forløb Debuterer normalt 2-4 uger efter påbegyndt amning Tilstanden varer normalt ikke længe og forløber normalt ukompliceret Hos nogle kvinder kan der forekomme en periode med nedsat mælkeproduktion i det afficerede bryst efter en mastit Hos andre vil hyppig amning eller udmalkning føre til stigende mælkeproduktion 8

9 Antihormoner Det normale brystvæv er et endokrint styret organ og udvikles hos den unge kvinde under indflydelse af bl.a. østrogener. Den vigtigste kilde til østrogener hos præmenopausale kvinder er ovarierne. En mindre mængde kommer fra binyrerne i form af androgener, som i det perifere væv f.eks. fedtvæv, men også i brystkræftceller under påvirkning af enzymet arometase omdannes til østrogen. Hos den postmenopausale kvinde hidrører det cirkulerende østrogen udelukkende fra binyrerne og perifert væv. Endokrin / adjuverende behandling har til formål at blokere den vækstfremmende effekt af østrogen-afhængig brystkræft. Denne afhængighed er relateret til forekomsten af østrogenreceptorer i tumorcellerne. Ca. 80 % af kvinder med brystkræft har østrogenreceptorpositive tumores. Tamoxifen anvendes fortrinsvis til præmenopausale kvinder, og bindes i tumorcellerne til østrogenreceptorerne, hvorved det østrogen-medierede respons udebliver. Arometasehæmmere anvendes hos postmenopausale, hvorved der sker en blokering af androgen fra binyrerne og dermed omdannelsen til østrogen. 9

10 Axilrømning Ved axilrømning fjernes alle kirurgisk tilgængelige lymfeknuder, der hører til brystet, i armhulen sv t niveau (se skitse). Axilrømning foretages enten: Hvis røntgenlægerne ved mammografien har påvist maligne glandler i axillen og histologi/cytologisvaret bekræfter dette. Det drejer sig om ca. 20 % af kvinderne. Hvis frysemikroskopi ved SN-operationen viser makrometastaser > 2 mm. Hvis operatøren ved SN-operationen ikke kan lokalisere sn (sentinel node), dvs. at ingen lymfeknuder er blå eller radioaktive. Det drejer sig om mindre end 5-10 patienter om året i Herlev. Hvis frysemikroskopi ved operationen ikke har påvist makrometastaser, men den endelige histologi viser dette ( late positive ). Da foretages en re-axil-operation. Få patienter. Niveau 2 Niveau 3 Niveau 1 Niveau 1 Figuren viser lymfeknuderne omkring armhulen. Der fjernes knuder fra niveau

11 Billeddiagnostik CT-scanning: (CT = computer-tomografi, tomografi = snitoptagelse) Ved CT-scanning udnyttes forskellene i vævenes evne til at attenuere (bremse) røntgenstråler. Graden af stråleattenuering registreres med følsomme detektorer, som er anordnet cirkulært eller spiralformet omkring patienten. Måleværdierne bearbejdes siden i en computer for at præsenteres i digitale størrelser i form af et rekonstrueret snitbillede. MR-scanning: (MR = magnetisk resonans-tomografi) Magnetisk resonans-tomografi udnytter vævenes indhold af protoner og deres evne til i et stærkt magnetfelt at sende signaler, når deres energitilstand forandres af en ydre, eksciterende radiofrekvent stråling. Scintigrafi: (f.eks knogle eller lymfe). Inden for nuklearmedicinen registreres den udsendte fotonstråling fra radioaktive isotoper, som er koblet til organspecifikke bæresubstanser. Strålingen, som er gammastråling, detekteres med et strålefølsomt gammakamera, lagres, bearbejdes digitalt og vises derefter på billeder. SPECT-CT-scanning ( single photon emission computed tomography ). Kan vise billeder i flere planer. PET (positron-emissions-tomografi) Ved PET-scanning anvendes positroner, som udsendes af radioaktive isotoper af en del grundstoffer, bl.a. kulstof, ilt og kvælstof. Isotoperne produceres i en cyklotron. Positronerne dannes ved radioaktivt henfald med meget kort halveringstid (minutter). Isotoperne kan indbygges i organiske molekyler og lægemidler, hvis fordeling i organismen registreres ved hjælp af de gammastråler, der opstår, når en positron og en elektron udslettes ved sammenstød. Registreringen foregår ved hjælp af et særligt gammakamera. Da mange kræftsvulster og deres metastaser har forøget glucoseoptagelse i forhold til det normale væv, kan selv små svulster identificeres og synliggøres ved hjælp af denne teknik, hvor den anvendte forbindelse er flourmærket glucose. Præcis anatomisk lokalisation og afgrænsning kan opnås ved at kombinere PET-scanning med CT-scanning. Ultralydsscanning. Billeder ved ultralyd fås ved, at lyden reflekteres i overgangen mellem væv med forskellige lydhastigheder. 11

12 Biopsier Finnålsbiopsi (FNA), som foretages af røntgenlægerne i forbindelse med mammografien. Her suges celler ud til mikroskopisk undersøgelse (cytologi). Ingen lokalbedøvelse. Finnålsbiopsi. Ved ul-scan ses nålen i tumor Grovnålsbiopsi (TRU-CUT), som foretages af røntgenlægen eller mammakirurgen. Her tages en vævspølse ud til mikroskopisk undersøgelse (histologi). Der gives lokalbedøvelse. Grovnålsbiopsi Exisionsbiopsi: hvor man vælger kirurgisk at fjerne en større klump væv, for at opnå en mere sikker diagnose. Dette sker i fuld bedøvelse. 12

13 BIRADS Breast Imaging Reporting and Data System = røntgenbetegnelse BIRADS er udviklet af The American College of Radiologists som en standard beskrivelse af mammografi og ultralydsscanning. Hermed opstilles en klassifikation af graden af mistanke for mulig brystkræft. Tabellen viser BIRADS-scoresystemet. BIRADS Scores Kategori Diagnose kriterier 1 Negativ Intet at bemærke 2 Benign Sikkert benign 3 Formentlig benign Fundet er med stor sandsynlighed benignt (>98 %); 4 Suspekt/atypisk Ikke helt typisk for brystkræft, men der er stor sandsynlighed for det (3-94 %); 5 Stærkt suspekt/malign Stor sandsynlighed for brystkræft (>= 95 %); En score på 3, 4 eller 5 vil altid kræve videre undersøgelser. 13

14 Brystløft (Benelli) Denne operation foretages ofte sammen med en reduktionsplastik, men kan også foretages alene, hvor det oftest er som en Benellis operation. Her flyttes brystvortekomplekset højere op på brystet, idet der fjernes hud rundt omkring brystvorten. Huden strammes derefter sammen igen omkring den nye brystvorte med en tobaksposesutur Under operationen Benelli (Fransk) Efter operationen 14

15 Cyster De egentlige cystedannelser i brysterne er dilatationer i lobuli (mælkekirtler). Cysterne varierer i størrelse fra få millimeter til flere centimeter og er ofte multiple. Større cyster viser sig som palpable, runde, glatte tumorer og er relativt simple at diagnosticere mammografisk, evt. kombineret med ultralyd. De bliver ikke nødvendigvis fjernet, men generende symptomer kan afhjælpes ved punktur. De recidiverer sjældent efter punktur. Cysterne indeholder væske, varierende i farve fra lyst gult til mørkere brunt. Ultralydsscanningsbillede af cyste med små godartede polypper. 15

16 DBCG Danish Breastcancer Coorporative Group. Se: DBCG debuterede i 1977 som en klinisk database (verdens ældste), hvor alle centre i Danmark, som behandler brystkræft, rapporterer deres resultater ind til. DBCG har også udviklet sig til at rumme nationale retningslinier for alle faggrupper, der arbejder med brystkræft, og offentliggør ligeledes på hjemmesiden en opdateret kvalitetsrapport for de enkelte brystcentre. 16

17 DUKTEKTASI Duktektasi er en dilatation af intermediære og store mælkegange. Symptomer er smerter, periduktal inflammation med en blanding af aerobe og anaerobe bakterier (subareolær absces) og papilsekretion (gulligt/grøntlig/brunligt). Periduktal infektion kan føre til dannelse af fibrose og skrumpning i det retroareolære område med indtrækning af papillen eller en subareolær tumor (fig ). Ætiologien er uklar og der ses ingen sammenhæng med graviditet og amning, men med rygning, som ødelægger mælkegangenes vægge, og bakterier kan derefter vandre fra mælkegangene ud i det omgivende væv. Diabetes og rheumatoide patienter er også i risikogruppen. Tilstanden ses fra årsalderen til menopausen. Behandlingen er drænage af absces og antibiotika (f.eks Dicillin/Heracillin + evt Metronidazol). Husk podning! I modsætning til mastitis recidiverer denne infektion hyppigt og kan medføre fisteldannelse, som er en rørformet kanal fra en betændelse til hudens overflade (fig ) Følger efter periduktalabsces fistel Fig absces mælkegange byld hud papillen Mælkegange Periduktal absces infektion 17

18 Fedtnekrose Fedtnekrose i brystet er stort set altid traumatisk betinget evt efter en operation. Fedtnekrose præsenterer sig som en relativt hård, dårligt afgrænset tumor, der kan være ledsaget af indtrækning i huden. Klinisk kan fedtnekrose være særdeles vanskelig at skelne fra en malign tumor. Fedtnekrosen heler op med fibrose. Kvinde, der er blevet klemt i sikkerhedssele. 18

19 Fibroadenom Et fibroadenom er en godartet knude, som består af kirtelvæv, og som hyppigst forekommer fra 20 til 30 års alderen Er mere sjældne hos de helt unge piger og de postmenopausale kvinder. Der er ikke holdepunkt for øget kræftrisiko i et fibroadenom. Ved palpation føles en øm, afrundet, frit bevægelig tumor fra ærtstor til flere cm i diameter. Hos de helt unge piger (16-20 år) kan fibroadenomet i sjældne tilfælde vokse sig stort f.eks. 8 cm. Mammografisk kan fibroadenomet ikke altid med sikkerhed skelnes fra en cyste, men har som cysten et karakteristisk udseende ved ultralydsundersøgelse. Makroskopisk er fibroadenomet afrundet, velafgrænset og elastisk, og snitfladen er skinnende, ensartet eller let trabekulær og hvidlig. Hel udskåret klods af et fibroadenom 19

20 Fibroadenomatose En række forandringer i kirtelvæv og omgivende væv har traditionelt været samlet under fællesbetegnelsen fibroadenomatose. Betegnelsen er hensigtsmæssig i den forstand, at den kortfattet angiver, at der er tale om godartede forandringer, men uhensigtsmæssig i og med, at den ikke skelner mellem de meget forskellige forandringer, der kan være tale om. Der er derfor tiltagende tendens til at anvende en mere præcis betegnelse med diagnose for hver af de tilstedeværende forandringer eller i alt fald for de mest dominerende: Cyclusbetinget kirtelforandringer Fibroadenomer Cyster Skleroserende adenose Radialt ar Mikroforkalkninger 20

21 Fjernmetastaser Hermed forstås, at brystkræften har spredt sig til andre organer f.eks lunger, lever, knogler og hjerne. 21

22 Forstadier = In situ forandringer DCIS = ductalt carcinom in situ (mælkegangene) LCIS = lobulært carcinom in situ (mælkekirtlerne) Ved in situ forandringer forstås, at cellerne bliver på stedet og kendetegnes ved ikke at sprede sig til andre organer (metastasere). Cellerne vil med stor sandsynlighed i løbet af nogle år udvikle sig igennem 3 stadier fra grad 1 til grad 3, og derefter blive til en invasiv cancer. Forstadierne vil oftest være et tilfældigt fund, som viser sig ved suspekte mikroforkalkninger ved mammografiscreening. DCIS Cancer In situ forandringer er således ud fra et forsikringsmæssigt synspunkt ikke en kritisk sygdom. 22

23 Franks nålemarkering. Ofte er tumorerne så små på diagnose-tidspunktet, at kirurgen ikke kan mærke dem udefra igennem huden. Tumoren er således nonpalpabel. Det samme gælder for mikroforkalkninger. På operationsdagen lægger røntgenlægerne en tynd metaltråd med en lille modhage (Franks nål) igennem huden ind ved tumoren. Patienterne beskriver indgrebet som smertefrit. Kirurgen følger herefter pilen ind til tumoren/mikroforkalkningerne, som fjernes. Præparatet tilbage til røntgenlægerne til fotografering for at verificere, at forandringen er med ude. Franks nål er placeret i tumoren Præparat med 2 Franks nåle og mikroforkalkninger 23

24 Genetik Mange er bekymrede for, om de har forøget risiko for at udvikle kræft. Dette gælder specielt, hvis der er nære slægtninge, der har haft sygdommen. Langt de fleste kræfttilfælde opstår af andre ikke arvelige årsager og mindre end 10 % af alle kræfttilfælde skyldes en egentlig arvelig tilbøjelighed. Selv i de få familier, hvor sygdommen kan være arvelig, har nære raske slægtninge mere end 50 % sandsynlighed for ikke at udvikle arvelig kræft. Det er usandsynligt at kræftsygdommen er arveligt betinget hvis: Slægtninge havde forskellige ikke relaterede kræftformer. Kræftsygdommene opstod senere i livet. Kræftsygdommene kan skyldes miljømæssige faktorer så som rygning og sollys. I følgende situationer kan der være en øget risiko for kræft: Brystkræft: 1 nær slægtning med brystkræft før 40 år 1 nær slægtning med brystkræft i begge bryster 1 mandlig slægtning med brystkræft 2 nære slægtninge med brystkræft før 50 år. 3 nære slægtninge med brystkræft uanset alder. Bryst- og æggestokkræft: 2 nære slægtninge med æggestokkræft uanset alder. 1 nær slægtning med æggestokkræft og 1 nær slægtning med brystkræft. 1 nær slægtning med både bryst- og æggestokkræft. Ved nære slægtninge forstås: Forældre/søskende/børn Bedsteforældre/fastre/farbrødre/mostre/morbrødre Fætre/kusiner 24

25 Gynækomasti Gynækomasti er en harmløs udvikling af kirtelvævet bag brystvorten hos mænd. Lidelsen er meget hyppig og forsvinder ofte af sig selv (men langsomt). Da tilstanden oftest er ensidig, kan det hos de unge drenge give så generende asymmetri, at der må opereres med fjernelse af kirtlen. Bilateral gynækomasti Aldersforekomst af mænd med gynækomasti 25

26 Hamartom Et hamartom kaldes også et adenofibrolipom og er godartet. Et hamartom er defineret som en non-neoplastisk udviklingsanomali, der skyldes overdreven vækst af normale celler og/eller væv uden for dets normale område i samme region. Mikroskopisk forekommer det pågældende væv i et ændret arrangement eller mængdeforhold. Hamartomer kan forekomme overalt i kroppen og altså også i brystet. Harmatom i venstre bryst 26

27 Hormonreceptorer 80 % af alle mammacancer-celler indeholder receptorer på celleoverfladen for østrogen og progesteron (de to kvindelige kønshormoner). Receptorerne binder hormonet med meget høj tiltrækningskraft. Hormonreceptorkomplekset kan ændre cellekernens DNA og medføre øget produktion af vækstfaktorer og dermed vækst af cellen. Hormonreceptorerne kan påvises immunhistokemisk i cellerne i mikroskopet. Størstedelen af disse østrogenreceptorpositive tumorer responderer på endokrin behandling, som blokerer sammenkoblingen af østrogen/progesteron og receptorerne. Der findes også receptorer for Herceptin. 27

28 Kemoterapi Kemoterapi er en metode til medicinsk behandling af kræft, hvor man anvender cellegifte (cytostatika) til at bremse cellernes deling/stofskifte og dermed kræftens spredning i kroppen. Udover kræftcellerne påvirker kemoterapien også kroppens normale celler, hvilket ofte medfører ubehagelige og belastende bivirkninger. De fleste normale celler har en langsommere deling, ligesom de er mere modstandsdygtige end kræftcellerne, men cellerne i slimhinder, hår, hud og knoglemarv bliver ofte påvirket, idet de deler sig hurtigere end andre celler i kroppen. Behandlingen sker i onkologisk afdelings regi og kan bestå af flere typer: Strålebehandling (radioterapi). Flere typer. Kemoterapi, der gives intravenøst med forskellige intervaller. Flere typer. Antihormoner, der gives som tablet. Flere typer. og kan anvendes på flere forskellige måder: Neoadjuverende Adjuverende 28

29 Lokoregionalt recidiv Loko = sted, regionalt = her: bryst og armhule, recidiv = tilbage-fald Hermed menes at brystkræften er kommet igen i brystet og/eller armhule. 29

30 Lumpektomi = brystbevarende operation. Lumpektomi = lump (engelsk) = klump, ek (græsk) ek = ud, tome (græsk) = skære. Ved en brystbevarende operation fjerner man kun selve knuden og noget af brystkirtelvævet omkring knuden for at opnå frie rande. Muligheden for en brystbevarende operation afhænger blandt andet af kræftknudens størrelse, placering, selve brystets størrelse og facon, og om der er flere knuder. De fleste brystkræftoperationer består nu om dage af en lumpektomi. Lumpektomien kan kombineres med SN-operation og/eller axilrømning. Jo tidligere kræftknuden bliver opdaget, desto større er chancen for en brystbevarende operation. Brystet kan ændre facon efter operationen, og derfor er kirurgen meget opmærksom på og trænet i, at der opnås det bedst tænkelige kosmetiske resultat eventuelt kombineret med en onkoplastisk operation. Da der er risiko for efterladte kræftceller i brystet, og dermed at kræften kommer igen (lokoregionalt recidiv) tilbydes kvinden altid efterfølgende strålebehandling mod resten af brystkirtlen. Lumpektomi + den anbefalede strålebehandling bevirker, at en brystbevarende operation er lige så sikker som en mastektomi. Lumpektomicicatrise 30

31 Lymfeknudeexcision til lymfom-diagnostik. Brystkirurgerne udfører fjernelse af suspekte lymfeknuder i axillen på bestilling fra hæmatologerne eller andre til lymfom-diagnostik. Indgrebet er lille og varer ca min. og foregår i universel anæstesi. Patienten kan udskrives nogle timer senere. 31

32 Lymfødem Lymfødem opstår, når lymfens tilbageløb er kompromitteret af en eller anden årsag, som kan være udbredt sygdom med metastaser, axilrømning, strålebehandling, infektion eller immobilisation. Opstår hos % af brystopererede og kan være forbigående eller kronisk. Hævelsen kan omfatte hele armen eller kun hånden, underarm eller overarm. Skånsom kirurgi og strålebehandling samt forebyggelse med fysioterapi er vigtig for at undgå lymfødem. Lymfødem af hele armen. 32

33 Malignitetsgradering af invasivt duktalt mammakarcinom Patologerne ser i mikroskopet på cellekernerne og vurderer 3 ting: Tubulusdannelse: udtalt = 1, middel = 2, få eller ingen = 3 (points) Mitoser: få eller ingen = 1, middel = 2, mange = 3 (points) Kernepolymorfi: ensartede kerner = 1, middel variation = 2, udtalt polymorfe = 3 (points) Malignitetsgrad: I = 3-5 point II = 6-7 point III = 8-9 point 1 er den mildeste og 3 er den værste. Man kan ikke udelukkende anvende malignitetsgraden til at udtale sig om prognosen eller hvor aggressiv kræften er. Der er andre faktorer, der spiller ind! Man kan således have en cancer med malignitetsgrad 1 med fjernmetastaser og tilsvarende en malignitetsgrad 3 uden fjernmetastaser. 33

34 Mammografi-screening. Der findes tilbud om mammografiscreening til alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år. Kvinderne kaldes ind efter deres læges ydernummer, således at den enkelte praktiserende læges patienter undersøges i samme periode. Mammografi-screeningen foregår i mindre eksterne enheder og udstyret betjenes af uddannede sygeplejersker og radiografer. Kvinder svarer først på nogle spørgsmål om tidligere mammografier, om de kan mærke forandringer i brystet og er tidligere opereret. Derefter tages billeder i 2 projektioner af hvert bryst for sig. Billederne granskes efterfølgende af to selvstændige hold læger, og i løbet af 1-2 uger får kvinden besked, om hun er frikendt eller skal til en supplerende undersøgelse. Se i øvrigt Region Hovedstadens hjemmeside om emnet. Erfaringer fra mammografiscreeningen i Region Hovedstaden 2012: Benign/ malign operations ratio er 1:11,2 Brystbevarende operation 81% Mindre end 1 cm invasivt carcinom < 45% in situ:15% 34

35 Mastalgi Et normalt bryst består af kirtelvæv og bindevæv. Kirtelvævet er den funktionelle, hormonelt aktive del af brystet, som kan være sæde for forskellige gener, lidelser eller sygdomme. Kirtelvævet er under konstant indflydelse af hormoner (ex: østrogen, progesteron, prolaktin), hvis svingninger er i takt med menstruationscyklus. Produktionen af hormoner aftager fra ca. 35 års alderen, hvorfor kirtelvævet gradvist omdannes til bindevæv og fedtvæv. Som led i denne proces, kan der opstå gener fra brystet i form af enten fibroadenomatose, smerter, fibroadenomer eller cyster. Alle kan også forekomme samtidigt. Oftest forsvinder generne efter menopausen, hvor størsteparten af kirtelvæv er omdannet til bindevæv og fedtvæv. Symptomer: Smerter, tumor, områder i brystet som føles fortættet og eventuelt samtidig ømhed. Alder: Udredning: Er 1.symptom en tumor skal der foretages udredning med mammografi, ultralyd undersøgelse og palpation hos kvinder over 25 år (dog kun ultralyd undersøgelse hos kvinder under 30 år). Ved øvrige symptomer kan man tillade sig at se an til efter en menstruation, har kvinden fortsat symptomer skal der foretages udredning som ovenfor. Findes en tumor eller anden patologi bør der tages biopsi, hvis kvinden er over 25 år. 35

36 Behandling: Findes der normale forhold, er det som oftest nok at berolige, er generne forbundet med nedsat livskvalitet, kan man evt. give kost og motions vejledning og vejledning om indtagelse af gammalanolinsyre (kæmpenatlysolie), hvor der er vigtigt at informere kvinden om, at det er et naturlæge middel, og at det ikke er alle, der oplever smerte lindring. Man skal desuden informere om, at det er en kur der skal tages over tre måneder og at eventuel effekt først indtræder efter nogen tid.. 36

37 Mastektomi Mastos (græsk) = kvindebryst, ek (græsk) = ud, tome (græsk) = skæren. Mastektomi er et indgreb hvor hele brystkirtlen fjernes. Der er flere typer mastektomier: Simpel mastektomi: Fjernelse af hele brystkirtlen med overliggende hud. Denne kan kombineres med SN-operation. Radikal mastektomi: Fjernelse af hele brystkirtlen med overliggende hud + axilrømning Hudbesparende mastektomi: Fjernelse af hele brystkirtlen og kun lidt hud mhp primær rekonstruktion Denne kan kombineres med SN-operation Profylaktisk mastektomi: Disse kvinder har høj arvelig risiko (genetisk disponeret) for at udvikle brystkræft og ønsker al brystkirtelvævet fjernet profylaktisk med eller uden areola. Dette kan kombineres med primær rekonstruktion og evt. SN-operation. højresidig mastektomi 37

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

NOTER I MAMMASYGDOMME

NOTER I MAMMASYGDOMME Forår 2010 Københavns Universitet NOTER I MAMMASYGDOMME Af Asma Bashir, stud med INDHOLDSFORTEGNELSE Anatomi Klinik Objektiv undersøgelse Paraklinisk undersøgelse Mastitis Fedtnekrose Fibroadenomatose

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Spørg på afdelingen, hvor du er opereret, om de eventuelt kan udlevere en skriftlig generel information om brystrekonstruktion.

Spørg på afdelingen, hvor du er opereret, om de eventuelt kan udlevere en skriftlig generel information om brystrekonstruktion. Side 1 af 10 Rekonstruktion af bryst Hvis man er opereret eller står foran en operation for brystkræft, kan man overveje at få rekonstrueret brystet. Det betyder, at man ved operation får en efterligning

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Brystløft - Amalieklinikken i København Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

BRYSTKIRURGISKE TEKNIKKER

BRYSTKIRURGISKE TEKNIKKER BRYSTKIRURGISKE TEKNIKKER Bo Sonnich Rasmussen Plastikkirurgisk afdeling V Herlev Hospital Agenda Kirurgiske indgreb i det kvindelige bryst Plastikkirurgi Brystkirurgi Onkoplastisk mammakirurgi Hvilke

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Cancer Mammae. Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d.

Cancer Mammae. Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d. Cancer Mammae Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d. Af: Niels Kroman, dr. med. Claus Kamby, dr. med. Gosia Tuxen, ph.d. Henrik L. Flyger, ph.d.

Læs mere

BRYSTLØFT MED/UDEN IMPLANTAT

BRYSTLØFT MED/UDEN IMPLANTAT BRYSTLØFT MED/UDEN IMPLANTAT www.facebook.com/opaaarhus 08.10.2014 Version 1 Komplikationer og bivirkninger Du skal være opmærksom på, at følgende komplikationer og bivirkninger muligvis kan forekomme.

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Brystforstørrelse og brystløft i kombination. - information til patienter

Brystforstørrelse og brystløft i kombination. - information til patienter Brystforstørrelse og brystløft i kombination - information til patienter Brystforstørrelse og brystløft i kombination Brystløft kan kombineres med indlæggelse af en silikoneprotese, hvis patienten ønsker

Læs mere

DBCG-retningslinier 2004. Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier 2004. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Patientvejledning. Brystforstørrende operation med eget fedt

Patientvejledning. Brystforstørrende operation med eget fedt Patientvejledning Brystforstørrende operation med eget fedt Brystforstørrende operationer er et af de mest almindelige kosmetiske indgreb. Der kan være mange årsager til, at en kvinde på et tidspunkt i

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Information om maveplastik

Information om maveplastik Information om maveplastik Hvem kan have glæde af en maveplastik? Der findes fire væsentlige årsager til slaphed af huden på maven: Alder Med alderen mister huden sine elastiske egenskaber. Dette sker

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Brystforstørrende operation med eget fedt Amalieklinikken i København

Brystforstørrende operation med eget fedt Amalieklinikken i København Brystforstørrende operation med eget fedt Amalieklinikken i København En brystforstørrende operation kan enten foretages med implantater eller med dit eget fedtvæv. Teknikken med implantater kan du læse

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

BRYSTFORSTØRRELSE. Version 1. www.facebook.com/opaaarhus 08.10.2014

BRYSTFORSTØRRELSE. Version 1. www.facebook.com/opaaarhus 08.10.2014 BRYSTFORSTØRRELSE www.facebook.com/opaaarhus 08.10.2014 Version 1 Forudsætninger for at få en brystforstørrende operation Oplysning fra Sundhedsstyrelsen Ifølge loven om kosmetiske behandlinger kan du

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt. Brystrekonstruktion Amalieklinikken i København Amalieklinikkens plastikkirurg Jens Jørgen Elberg har mere end 20 års erfaring i alle former for brystrekonstruktion og korrektion efter brystkræftbehandling

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Brystforstørrende operation. - information til patienter

Brystforstørrende operation. - information til patienter Brystforstørrende operation - information til patienter Brystforstørrende operation Implantater som anvendes i dag består af en ydre skal af silikone med en ru eller glat overflade. De er fyldt med en

Læs mere

Brystforstørrelse med EUROSILICONE silikoneimplantater Din bedste garanti for kvalitet og sikkerhed

Brystforstørrelse med EUROSILICONE silikoneimplantater Din bedste garanti for kvalitet og sikkerhed Brystforstørrelse med EUROSILICONE silikoneimplantater Din bedste garanti for kvalitet og sikkerhed Beslutningen om brystforstørrende operation: Hos EUROSILICONE er vi bevidste om, at det er en vigtig

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft

Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft visitation, undersøgelse, behandling og efterkontrol Oktober 1999 Onkologisk afdeling D, Århus Kommunehospital Indhold Indledning... 4 Opdateringer...

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Brystforstørrende operation med implantater Amalieklinikken i København

Brystforstørrende operation med implantater Amalieklinikken i København Brystforstørrende operation med implantater Amalieklinikken i København En brystforstørrende operation kan enten foretages med brystimplantater eller med dit eget fedtvæv. Teknikken med eget fedtvæv kan

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning

Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Jens Kruse & Anne Ladefoged Kvorning S V A M P E I N F E K T I O N 235 Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Det var for redaktionen overraskende, at svampeinfektioner spiller så stor

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse. Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere