[WIKI OM BRYSTKRÆFT]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[WIKI OM BRYSTKRÆFT]"

Transkript

1 [2013] Region Hovedstaden Herlev Hospital Susanne Bokmand Overlæge Brystkirurgisk afdeling F [WIKI OM BRYSTKRÆFT] [Ønsket med denne Wiki er at skabe et opslagsværk til anvendes i det daglige brug eller som del af undervisningsmateriale i forbindelse med brystkræft. Denne Wiki bliver opdateret jævnligt, for at sikre at den følger med den stadige udvikling i forskningen indenfor bryskkræft]

2 M: Malignitetsgradering A: Accessorisk mamma/papil Adjuverende behandling Amning/mastitis Antihormonbehandling Axilrømning B: Billeddiagnostik Biopsi BIRADS-klassificering Brystløft, Benelli C: Cyster D: DBCG Duktektasi F: Fedtnekrose Fibroadenom Fibroadenomatose Fjernmetastaser Forstadier = in situ = DCIS og LCIS Franks nålemarkering G: Genetik Gynækomasti H: Hamartom Hormonreceptorer K: Kemoterapi L: Lokoregionalt recidiv Lumpektomi (brystbevarende op) Lymfeknudeexcision (lymfom-diagnostik) Lymfødem Mammografiscreening Mastalgi Mastektomi Mastitis Mikroforkalkninger Multidiciplinær-team-konference Mænd og brystkræft N: Nanocoll Neoadjuverende behandling O: Onkoplastisk operation P: Pagets disease of the nipple Papillom Patent blue five Phylloides tumor Port a cath = PAC R: Radialt ar Reduktionsplastik Rekonstruktion (primær) Rekonstruktion (sekundær) S: Skleroserende adenose SN-procedure SN-staging Stadie inddeling Strålebehandling T: Tripplediagnostik Tumorexcision Tumorvækst 2

3 Accessorisk mamma/areola Mælkelisten Accessorisk mamma+ papil i hø axil Hø sidig mastektomi og sekundær rekonstruktion + ve planlagt mastektomi + primær rekonstruktion+ ve sidig accessorisk papil Ekstra brystvorter ses oftest i den nedre del af brystet, øverste del af abdomen lige under ribbenskurvaturen og kan forveksles med naevi. Incidens: 1-2 % drenge>piger, venstre>højre Ekstra mammae ses hyppigst i axillen. Incidens: 0,5 %, højre >venstre 3

4 Adjuverende behandling hjælpe til, tillægs-behandling. Operationen med fjernelse af det syge væv i bryst / armhule foretages først. Herefter gives den adjuverende behandling i form af strålebehandling, kemoterapi og antihormonbehandling i forskellige kombinationer. Behandlingen er oftest forbyggende for at undgå, at kræften kommer igen (recidiv). 4

5 Amning / mastitis Definition Forekomst Betændelse i brysterne, enten i kirtelsystemet (galaktoopheritis) eller udenfor selve brystkirtlerne (mastitis) Brystbetændelse (mastit) rammer 2-3 % af alle ammende kvinder Ætiologi og patogenese Bakteriologi Mælkeretention med sekundær betændelse Ætiologisk agens: som regel beta-laktamaseproducerende staphylococcus aureus, som trænger gennem fissurer i brystvorterne Staphylococcus aureus er den mest almindelige bakterie ved bakteriel mastit Et norsk studie påviste staf. aureus i mælken hos 43 % af kvinderne med mastit. Af disse var 70 % beta-laktamaseproducerende og resistente overfor phenoxymethylpenicillin I samme studie blev staf. aureus påvist i mælken hos 4 % af de 100 friske kontrolpersoner, og ingen af disse stafylokokker var beta-laktamaseproducerende Ikke-infektiøs inflammatorisk mastit Det høje tryk i mælkegangene ved mælkestase og tillukkede mælkegange kan føre til interstitielt ødem, som vanskeliggør tømning yderligere Uden hyppig og grundig tømning vil mælkestase eller tillukkede mælkegange let udvikle sig til en ikke-infektiøs inflammatorisk mastit eller en bakteriel mastit I et studie af Thomsen og medarbejdere progredierede ikke-infektiøs mastit til infektiøs mastit i over halvdelen af tilfældene uden hyppig mælketømning, men kun i 4 % ved hyppig mælketømning. Disponerende faktorer Risikofaktorer for mastit er mælkestase, tilstoppede mælkegange og brystvorter med sår eller sprækker Forkert amme-teknik: øger risikoen for sprækker på brystvorterne. Er en meget almindelig årsag til mastit Pyodermi hos den nyfødte: herunder impetigo, follikulit, furunkulose, karbunkel, erysipelas og cellulit Førstegangsfødende får hyppigere mastit Andre risikofaktorer: påvirket almentilstand, mastit i tidligere graviditeter eller stram BH, som fører til dårlig drænage af brystet. 5

6 Mastit Kliniske fund Mastit begynder ofte et par uger efter fødslen De fleste har brystspænding, mælkeretention og smerter i brystet Generne tiltager og der er manglende lindring efter tømning Brystet bliver varmt, rødt og indureret, og der er ofte feber, kulderystelser, smerter, hovedpine og manglende appetit. Byld i brystet (mammaabsces) opstår normalt 3-4 dage efter ubehandlet mastit. Der er da yderligere hævelse og fluktuation. Lokal hævelse, ømhed, varme og rødme i huden Feber eventuelt Ømhed og lymfeknudesvulst i armhulerne, af og til røde striber fra brystet til armhulen Sår eller sprækker på brystvorterne øger sandsynligheden for, at der er tale om bakteriel mastit. Ved forsøg på at presse mælken ud kan den være pustilblandet Andre undersøgelser Behandling Ved mistanke om mammaabsces skal der foretages ultralydsundersøgelse mhp. at skelne mellem diffus inflammation og absces-dannelse, som kræver aspiration. Generelt om behandlingen Det er vigtig at tømme brysterne ved amning og evt. udmalkning. Hvis der ikke er akut indikation for antibiotika, forsøges amning/udmalkning i det første døgn. Hvis tømning ikke har effekt, overvej da antibiotika (Dicillin/Hexacillin) Brystholder anbefales Hvad kan patienten selv gøre? Effektiv brysttømning Tømning af brystet vil almindeligvis give umiddelbar smertelindring Varme brusebade med let massage med håndbruser mod papillen kan give god lindring og fremmer tømning af mælken Brystet bør tømmes grundigt, omtrent hver anden time hele dagen samt mindst et par gange i løbet af natten. Dette vil normalt have god effekt og gøre antibiotika unødvendig Ved hyppig tømning fandt man i et studium, at inflammatorisk mastit varede i gennemsnit tre dage, og havde et kompliceret forløb i kun 4 % af tilfældene. 6

7 Amning Hvis der ikke er noget synligt pus i mælken, kan barnet trygt ammes under antibiotikabehandlingen. Ved synligt pus i mælken (sjældent) bør kvinden bruge brystpumpe og smide mælken ud fra det afficerede bryst i nogle dage efter påbegyndt antibiotikabehandling, og til mælkens udseende er blevet normal. Husk at ren mælk også kan være gullig. Medicinsk behandling Ved manglende effekt af hyppig brysttømning (amning og udmalkning): o Dicloxacillin/Hexacillin 1 gram p.o x 3 i 10 dage Ved penicillinallergi: o Clarithromycin 500 mg p.o. x 2 i 10 dage - eller o Roxithromycin 300 mg p.o. x 1 i 10 dage Smertestillende medicin ved behov: Candidainfektion o Paracetamol Overføres kun i let til moderat til modermælken, og ved brug i terapeutiske doser er amning tilrådelig o Ikke-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) F.eks. ibuprofen, kan også bruges af ammende Candida albicans antages også at kunne inficere brystet Dokumentationen angående denne tilstand er mangelfuld! Dette kan opstå som en sekundær komplikation efter antibiotikabehandling af en bakteriel mastit, eller i forbindelse med, at barnet har oral candidiasis (trøske). Candida bliver sjælden påvist fra sår eller mælkeprøver, derfor er kvindens symptomer ofte afgørende for behandlingen. Symptomer på candidainfektion er stærke, brændende smerter med udstråling fra brystvorterne, og de varer længe efter at amningen er afsluttet Lokal behandling: Nystatincreme ( IE/g) lokalt på brystvorterne efter amning er førstevalg Behandlingen bør vare i minimum 14 dage, og fortsætte i indtil to dage efter symptomfrihed Nystatin absorberes i let grad systemisk, og kan anvendes ved amning Barnet som ammes, skal behandles med nystatinmikstur ( IE = 1 ml x fire dagligt) for at undgå reinficering af brystet, selv om barnet ikke har symptomer på candidainfektion Ved candidainfektion på brystvorterne bør engangs-ammeindlæg benyttes Systemiske antimykotika: 7

8 Ved stadig recidiverende candidainfektion, eller når Nystatin ikke har effekt, kan det være aktuelt at bruge systemiske antimykotika som Fluconazol (200 mg første dag, derefter 100 mg daglig i 14 dage) Den beregnede teoretiske dosis Fluconazol, som overføres via modermælken til et barn, som fuldammes (0,4 mg/kg/dag), er meget lavere end terapeutisk dosis til barn med oral candidiasis (2-3 mg/kg/dag). Behandling af ammebarn: Nystatin (Mycostatin ) mikstur 1 ml x 4 i mundhulen til barnet i samme periode som mor behandles, uafhængigt af om der er påvist svampeinfektion hos barnet Ved ble-dermatit: Nystatin creme efter hvert bleskift i den periode mor behandles. Anden behandling Udmalkning med brystpumpe/malkemaskine kan anvendes, hvis det er vanskeligt at fortsætte amningen på grund af smerter Mammaabsces behandles med UL-vejledt anlæggelse af grisehale-kateter og skylning med ml sterilt NaCl 1-6 gange dagligt i ca. 1 uge. Ved infektion med bakterier eller svamp brug gerne engangs- ammeinlæg. Tøj skal vaskes på mindst 60 grader ved svampeinfektion Sutter koges hver dag, og pumpeudstyr og flasker koges efter brug Forebyggende behandling Mastit kan forebygges ved god tømning af brysterne og varme. Uld-ammeindlæg anbefales om vinteren Forløb, komplikationer og prognose Forløb Debuterer normalt 2-4 uger efter påbegyndt amning Tilstanden varer normalt ikke længe og forløber normalt ukompliceret Hos nogle kvinder kan der forekomme en periode med nedsat mælkeproduktion i det afficerede bryst efter en mastit Hos andre vil hyppig amning eller udmalkning føre til stigende mælkeproduktion 8

9 Antihormoner Det normale brystvæv er et endokrint styret organ og udvikles hos den unge kvinde under indflydelse af bl.a. østrogener. Den vigtigste kilde til østrogener hos præmenopausale kvinder er ovarierne. En mindre mængde kommer fra binyrerne i form af androgener, som i det perifere væv f.eks. fedtvæv, men også i brystkræftceller under påvirkning af enzymet arometase omdannes til østrogen. Hos den postmenopausale kvinde hidrører det cirkulerende østrogen udelukkende fra binyrerne og perifert væv. Endokrin / adjuverende behandling har til formål at blokere den vækstfremmende effekt af østrogen-afhængig brystkræft. Denne afhængighed er relateret til forekomsten af østrogenreceptorer i tumorcellerne. Ca. 80 % af kvinder med brystkræft har østrogenreceptorpositive tumores. Tamoxifen anvendes fortrinsvis til præmenopausale kvinder, og bindes i tumorcellerne til østrogenreceptorerne, hvorved det østrogen-medierede respons udebliver. Arometasehæmmere anvendes hos postmenopausale, hvorved der sker en blokering af androgen fra binyrerne og dermed omdannelsen til østrogen. 9

10 Axilrømning Ved axilrømning fjernes alle kirurgisk tilgængelige lymfeknuder, der hører til brystet, i armhulen sv t niveau (se skitse). Axilrømning foretages enten: Hvis røntgenlægerne ved mammografien har påvist maligne glandler i axillen og histologi/cytologisvaret bekræfter dette. Det drejer sig om ca. 20 % af kvinderne. Hvis frysemikroskopi ved SN-operationen viser makrometastaser > 2 mm. Hvis operatøren ved SN-operationen ikke kan lokalisere sn (sentinel node), dvs. at ingen lymfeknuder er blå eller radioaktive. Det drejer sig om mindre end 5-10 patienter om året i Herlev. Hvis frysemikroskopi ved operationen ikke har påvist makrometastaser, men den endelige histologi viser dette ( late positive ). Da foretages en re-axil-operation. Få patienter. Niveau 2 Niveau 3 Niveau 1 Niveau 1 Figuren viser lymfeknuderne omkring armhulen. Der fjernes knuder fra niveau

11 Billeddiagnostik CT-scanning: (CT = computer-tomografi, tomografi = snitoptagelse) Ved CT-scanning udnyttes forskellene i vævenes evne til at attenuere (bremse) røntgenstråler. Graden af stråleattenuering registreres med følsomme detektorer, som er anordnet cirkulært eller spiralformet omkring patienten. Måleværdierne bearbejdes siden i en computer for at præsenteres i digitale størrelser i form af et rekonstrueret snitbillede. MR-scanning: (MR = magnetisk resonans-tomografi) Magnetisk resonans-tomografi udnytter vævenes indhold af protoner og deres evne til i et stærkt magnetfelt at sende signaler, når deres energitilstand forandres af en ydre, eksciterende radiofrekvent stråling. Scintigrafi: (f.eks knogle eller lymfe). Inden for nuklearmedicinen registreres den udsendte fotonstråling fra radioaktive isotoper, som er koblet til organspecifikke bæresubstanser. Strålingen, som er gammastråling, detekteres med et strålefølsomt gammakamera, lagres, bearbejdes digitalt og vises derefter på billeder. SPECT-CT-scanning ( single photon emission computed tomography ). Kan vise billeder i flere planer. PET (positron-emissions-tomografi) Ved PET-scanning anvendes positroner, som udsendes af radioaktive isotoper af en del grundstoffer, bl.a. kulstof, ilt og kvælstof. Isotoperne produceres i en cyklotron. Positronerne dannes ved radioaktivt henfald med meget kort halveringstid (minutter). Isotoperne kan indbygges i organiske molekyler og lægemidler, hvis fordeling i organismen registreres ved hjælp af de gammastråler, der opstår, når en positron og en elektron udslettes ved sammenstød. Registreringen foregår ved hjælp af et særligt gammakamera. Da mange kræftsvulster og deres metastaser har forøget glucoseoptagelse i forhold til det normale væv, kan selv små svulster identificeres og synliggøres ved hjælp af denne teknik, hvor den anvendte forbindelse er flourmærket glucose. Præcis anatomisk lokalisation og afgrænsning kan opnås ved at kombinere PET-scanning med CT-scanning. Ultralydsscanning. Billeder ved ultralyd fås ved, at lyden reflekteres i overgangen mellem væv med forskellige lydhastigheder. 11

12 Biopsier Finnålsbiopsi (FNA), som foretages af røntgenlægerne i forbindelse med mammografien. Her suges celler ud til mikroskopisk undersøgelse (cytologi). Ingen lokalbedøvelse. Finnålsbiopsi. Ved ul-scan ses nålen i tumor Grovnålsbiopsi (TRU-CUT), som foretages af røntgenlægen eller mammakirurgen. Her tages en vævspølse ud til mikroskopisk undersøgelse (histologi). Der gives lokalbedøvelse. Grovnålsbiopsi Exisionsbiopsi: hvor man vælger kirurgisk at fjerne en større klump væv, for at opnå en mere sikker diagnose. Dette sker i fuld bedøvelse. 12

13 BIRADS Breast Imaging Reporting and Data System = røntgenbetegnelse BIRADS er udviklet af The American College of Radiologists som en standard beskrivelse af mammografi og ultralydsscanning. Hermed opstilles en klassifikation af graden af mistanke for mulig brystkræft. Tabellen viser BIRADS-scoresystemet. BIRADS Scores Kategori Diagnose kriterier 1 Negativ Intet at bemærke 2 Benign Sikkert benign 3 Formentlig benign Fundet er med stor sandsynlighed benignt (>98 %); 4 Suspekt/atypisk Ikke helt typisk for brystkræft, men der er stor sandsynlighed for det (3-94 %); 5 Stærkt suspekt/malign Stor sandsynlighed for brystkræft (>= 95 %); En score på 3, 4 eller 5 vil altid kræve videre undersøgelser. 13

14 Brystløft (Benelli) Denne operation foretages ofte sammen med en reduktionsplastik, men kan også foretages alene, hvor det oftest er som en Benellis operation. Her flyttes brystvortekomplekset højere op på brystet, idet der fjernes hud rundt omkring brystvorten. Huden strammes derefter sammen igen omkring den nye brystvorte med en tobaksposesutur Under operationen Benelli (Fransk) Efter operationen 14

15 Cyster De egentlige cystedannelser i brysterne er dilatationer i lobuli (mælkekirtler). Cysterne varierer i størrelse fra få millimeter til flere centimeter og er ofte multiple. Større cyster viser sig som palpable, runde, glatte tumorer og er relativt simple at diagnosticere mammografisk, evt. kombineret med ultralyd. De bliver ikke nødvendigvis fjernet, men generende symptomer kan afhjælpes ved punktur. De recidiverer sjældent efter punktur. Cysterne indeholder væske, varierende i farve fra lyst gult til mørkere brunt. Ultralydsscanningsbillede af cyste med små godartede polypper. 15

16 DBCG Danish Breastcancer Coorporative Group. Se: DBCG debuterede i 1977 som en klinisk database (verdens ældste), hvor alle centre i Danmark, som behandler brystkræft, rapporterer deres resultater ind til. DBCG har også udviklet sig til at rumme nationale retningslinier for alle faggrupper, der arbejder med brystkræft, og offentliggør ligeledes på hjemmesiden en opdateret kvalitetsrapport for de enkelte brystcentre. 16

17 DUKTEKTASI Duktektasi er en dilatation af intermediære og store mælkegange. Symptomer er smerter, periduktal inflammation med en blanding af aerobe og anaerobe bakterier (subareolær absces) og papilsekretion (gulligt/grøntlig/brunligt). Periduktal infektion kan føre til dannelse af fibrose og skrumpning i det retroareolære område med indtrækning af papillen eller en subareolær tumor (fig ). Ætiologien er uklar og der ses ingen sammenhæng med graviditet og amning, men med rygning, som ødelægger mælkegangenes vægge, og bakterier kan derefter vandre fra mælkegangene ud i det omgivende væv. Diabetes og rheumatoide patienter er også i risikogruppen. Tilstanden ses fra årsalderen til menopausen. Behandlingen er drænage af absces og antibiotika (f.eks Dicillin/Heracillin + evt Metronidazol). Husk podning! I modsætning til mastitis recidiverer denne infektion hyppigt og kan medføre fisteldannelse, som er en rørformet kanal fra en betændelse til hudens overflade (fig ) Følger efter periduktalabsces fistel Fig absces mælkegange byld hud papillen Mælkegange Periduktal absces infektion 17

18 Fedtnekrose Fedtnekrose i brystet er stort set altid traumatisk betinget evt efter en operation. Fedtnekrose præsenterer sig som en relativt hård, dårligt afgrænset tumor, der kan være ledsaget af indtrækning i huden. Klinisk kan fedtnekrose være særdeles vanskelig at skelne fra en malign tumor. Fedtnekrosen heler op med fibrose. Kvinde, der er blevet klemt i sikkerhedssele. 18

19 Fibroadenom Et fibroadenom er en godartet knude, som består af kirtelvæv, og som hyppigst forekommer fra 20 til 30 års alderen Er mere sjældne hos de helt unge piger og de postmenopausale kvinder. Der er ikke holdepunkt for øget kræftrisiko i et fibroadenom. Ved palpation føles en øm, afrundet, frit bevægelig tumor fra ærtstor til flere cm i diameter. Hos de helt unge piger (16-20 år) kan fibroadenomet i sjældne tilfælde vokse sig stort f.eks. 8 cm. Mammografisk kan fibroadenomet ikke altid med sikkerhed skelnes fra en cyste, men har som cysten et karakteristisk udseende ved ultralydsundersøgelse. Makroskopisk er fibroadenomet afrundet, velafgrænset og elastisk, og snitfladen er skinnende, ensartet eller let trabekulær og hvidlig. Hel udskåret klods af et fibroadenom 19

20 Fibroadenomatose En række forandringer i kirtelvæv og omgivende væv har traditionelt været samlet under fællesbetegnelsen fibroadenomatose. Betegnelsen er hensigtsmæssig i den forstand, at den kortfattet angiver, at der er tale om godartede forandringer, men uhensigtsmæssig i og med, at den ikke skelner mellem de meget forskellige forandringer, der kan være tale om. Der er derfor tiltagende tendens til at anvende en mere præcis betegnelse med diagnose for hver af de tilstedeværende forandringer eller i alt fald for de mest dominerende: Cyclusbetinget kirtelforandringer Fibroadenomer Cyster Skleroserende adenose Radialt ar Mikroforkalkninger 20

21 Fjernmetastaser Hermed forstås, at brystkræften har spredt sig til andre organer f.eks lunger, lever, knogler og hjerne. 21

22 Forstadier = In situ forandringer DCIS = ductalt carcinom in situ (mælkegangene) LCIS = lobulært carcinom in situ (mælkekirtlerne) Ved in situ forandringer forstås, at cellerne bliver på stedet og kendetegnes ved ikke at sprede sig til andre organer (metastasere). Cellerne vil med stor sandsynlighed i løbet af nogle år udvikle sig igennem 3 stadier fra grad 1 til grad 3, og derefter blive til en invasiv cancer. Forstadierne vil oftest være et tilfældigt fund, som viser sig ved suspekte mikroforkalkninger ved mammografiscreening. DCIS Cancer In situ forandringer er således ud fra et forsikringsmæssigt synspunkt ikke en kritisk sygdom. 22

23 Franks nålemarkering. Ofte er tumorerne så små på diagnose-tidspunktet, at kirurgen ikke kan mærke dem udefra igennem huden. Tumoren er således nonpalpabel. Det samme gælder for mikroforkalkninger. På operationsdagen lægger røntgenlægerne en tynd metaltråd med en lille modhage (Franks nål) igennem huden ind ved tumoren. Patienterne beskriver indgrebet som smertefrit. Kirurgen følger herefter pilen ind til tumoren/mikroforkalkningerne, som fjernes. Præparatet tilbage til røntgenlægerne til fotografering for at verificere, at forandringen er med ude. Franks nål er placeret i tumoren Præparat med 2 Franks nåle og mikroforkalkninger 23

24 Genetik Mange er bekymrede for, om de har forøget risiko for at udvikle kræft. Dette gælder specielt, hvis der er nære slægtninge, der har haft sygdommen. Langt de fleste kræfttilfælde opstår af andre ikke arvelige årsager og mindre end 10 % af alle kræfttilfælde skyldes en egentlig arvelig tilbøjelighed. Selv i de få familier, hvor sygdommen kan være arvelig, har nære raske slægtninge mere end 50 % sandsynlighed for ikke at udvikle arvelig kræft. Det er usandsynligt at kræftsygdommen er arveligt betinget hvis: Slægtninge havde forskellige ikke relaterede kræftformer. Kræftsygdommene opstod senere i livet. Kræftsygdommene kan skyldes miljømæssige faktorer så som rygning og sollys. I følgende situationer kan der være en øget risiko for kræft: Brystkræft: 1 nær slægtning med brystkræft før 40 år 1 nær slægtning med brystkræft i begge bryster 1 mandlig slægtning med brystkræft 2 nære slægtninge med brystkræft før 50 år. 3 nære slægtninge med brystkræft uanset alder. Bryst- og æggestokkræft: 2 nære slægtninge med æggestokkræft uanset alder. 1 nær slægtning med æggestokkræft og 1 nær slægtning med brystkræft. 1 nær slægtning med både bryst- og æggestokkræft. Ved nære slægtninge forstås: Forældre/søskende/børn Bedsteforældre/fastre/farbrødre/mostre/morbrødre Fætre/kusiner 24

25 Gynækomasti Gynækomasti er en harmløs udvikling af kirtelvævet bag brystvorten hos mænd. Lidelsen er meget hyppig og forsvinder ofte af sig selv (men langsomt). Da tilstanden oftest er ensidig, kan det hos de unge drenge give så generende asymmetri, at der må opereres med fjernelse af kirtlen. Bilateral gynækomasti Aldersforekomst af mænd med gynækomasti 25

26 Hamartom Et hamartom kaldes også et adenofibrolipom og er godartet. Et hamartom er defineret som en non-neoplastisk udviklingsanomali, der skyldes overdreven vækst af normale celler og/eller væv uden for dets normale område i samme region. Mikroskopisk forekommer det pågældende væv i et ændret arrangement eller mængdeforhold. Hamartomer kan forekomme overalt i kroppen og altså også i brystet. Harmatom i venstre bryst 26

27 Hormonreceptorer 80 % af alle mammacancer-celler indeholder receptorer på celleoverfladen for østrogen og progesteron (de to kvindelige kønshormoner). Receptorerne binder hormonet med meget høj tiltrækningskraft. Hormonreceptorkomplekset kan ændre cellekernens DNA og medføre øget produktion af vækstfaktorer og dermed vækst af cellen. Hormonreceptorerne kan påvises immunhistokemisk i cellerne i mikroskopet. Størstedelen af disse østrogenreceptorpositive tumorer responderer på endokrin behandling, som blokerer sammenkoblingen af østrogen/progesteron og receptorerne. Der findes også receptorer for Herceptin. 27

28 Kemoterapi Kemoterapi er en metode til medicinsk behandling af kræft, hvor man anvender cellegifte (cytostatika) til at bremse cellernes deling/stofskifte og dermed kræftens spredning i kroppen. Udover kræftcellerne påvirker kemoterapien også kroppens normale celler, hvilket ofte medfører ubehagelige og belastende bivirkninger. De fleste normale celler har en langsommere deling, ligesom de er mere modstandsdygtige end kræftcellerne, men cellerne i slimhinder, hår, hud og knoglemarv bliver ofte påvirket, idet de deler sig hurtigere end andre celler i kroppen. Behandlingen sker i onkologisk afdelings regi og kan bestå af flere typer: Strålebehandling (radioterapi). Flere typer. Kemoterapi, der gives intravenøst med forskellige intervaller. Flere typer. Antihormoner, der gives som tablet. Flere typer. og kan anvendes på flere forskellige måder: Neoadjuverende Adjuverende 28

29 Lokoregionalt recidiv Loko = sted, regionalt = her: bryst og armhule, recidiv = tilbage-fald Hermed menes at brystkræften er kommet igen i brystet og/eller armhule. 29

30 Lumpektomi = brystbevarende operation. Lumpektomi = lump (engelsk) = klump, ek (græsk) ek = ud, tome (græsk) = skære. Ved en brystbevarende operation fjerner man kun selve knuden og noget af brystkirtelvævet omkring knuden for at opnå frie rande. Muligheden for en brystbevarende operation afhænger blandt andet af kræftknudens størrelse, placering, selve brystets størrelse og facon, og om der er flere knuder. De fleste brystkræftoperationer består nu om dage af en lumpektomi. Lumpektomien kan kombineres med SN-operation og/eller axilrømning. Jo tidligere kræftknuden bliver opdaget, desto større er chancen for en brystbevarende operation. Brystet kan ændre facon efter operationen, og derfor er kirurgen meget opmærksom på og trænet i, at der opnås det bedst tænkelige kosmetiske resultat eventuelt kombineret med en onkoplastisk operation. Da der er risiko for efterladte kræftceller i brystet, og dermed at kræften kommer igen (lokoregionalt recidiv) tilbydes kvinden altid efterfølgende strålebehandling mod resten af brystkirtlen. Lumpektomi + den anbefalede strålebehandling bevirker, at en brystbevarende operation er lige så sikker som en mastektomi. Lumpektomicicatrise 30

31 Lymfeknudeexcision til lymfom-diagnostik. Brystkirurgerne udfører fjernelse af suspekte lymfeknuder i axillen på bestilling fra hæmatologerne eller andre til lymfom-diagnostik. Indgrebet er lille og varer ca min. og foregår i universel anæstesi. Patienten kan udskrives nogle timer senere. 31

32 Lymfødem Lymfødem opstår, når lymfens tilbageløb er kompromitteret af en eller anden årsag, som kan være udbredt sygdom med metastaser, axilrømning, strålebehandling, infektion eller immobilisation. Opstår hos % af brystopererede og kan være forbigående eller kronisk. Hævelsen kan omfatte hele armen eller kun hånden, underarm eller overarm. Skånsom kirurgi og strålebehandling samt forebyggelse med fysioterapi er vigtig for at undgå lymfødem. Lymfødem af hele armen. 32

33 Malignitetsgradering af invasivt duktalt mammakarcinom Patologerne ser i mikroskopet på cellekernerne og vurderer 3 ting: Tubulusdannelse: udtalt = 1, middel = 2, få eller ingen = 3 (points) Mitoser: få eller ingen = 1, middel = 2, mange = 3 (points) Kernepolymorfi: ensartede kerner = 1, middel variation = 2, udtalt polymorfe = 3 (points) Malignitetsgrad: I = 3-5 point II = 6-7 point III = 8-9 point 1 er den mildeste og 3 er den værste. Man kan ikke udelukkende anvende malignitetsgraden til at udtale sig om prognosen eller hvor aggressiv kræften er. Der er andre faktorer, der spiller ind! Man kan således have en cancer med malignitetsgrad 1 med fjernmetastaser og tilsvarende en malignitetsgrad 3 uden fjernmetastaser. 33

34 Mammografi-screening. Der findes tilbud om mammografiscreening til alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år. Kvinderne kaldes ind efter deres læges ydernummer, således at den enkelte praktiserende læges patienter undersøges i samme periode. Mammografi-screeningen foregår i mindre eksterne enheder og udstyret betjenes af uddannede sygeplejersker og radiografer. Kvinder svarer først på nogle spørgsmål om tidligere mammografier, om de kan mærke forandringer i brystet og er tidligere opereret. Derefter tages billeder i 2 projektioner af hvert bryst for sig. Billederne granskes efterfølgende af to selvstændige hold læger, og i løbet af 1-2 uger får kvinden besked, om hun er frikendt eller skal til en supplerende undersøgelse. Se i øvrigt Region Hovedstadens hjemmeside om emnet. Erfaringer fra mammografiscreeningen i Region Hovedstaden 2012: Benign/ malign operations ratio er 1:11,2 Brystbevarende operation 81% Mindre end 1 cm invasivt carcinom < 45% in situ:15% 34

35 Mastalgi Et normalt bryst består af kirtelvæv og bindevæv. Kirtelvævet er den funktionelle, hormonelt aktive del af brystet, som kan være sæde for forskellige gener, lidelser eller sygdomme. Kirtelvævet er under konstant indflydelse af hormoner (ex: østrogen, progesteron, prolaktin), hvis svingninger er i takt med menstruationscyklus. Produktionen af hormoner aftager fra ca. 35 års alderen, hvorfor kirtelvævet gradvist omdannes til bindevæv og fedtvæv. Som led i denne proces, kan der opstå gener fra brystet i form af enten fibroadenomatose, smerter, fibroadenomer eller cyster. Alle kan også forekomme samtidigt. Oftest forsvinder generne efter menopausen, hvor størsteparten af kirtelvæv er omdannet til bindevæv og fedtvæv. Symptomer: Smerter, tumor, områder i brystet som føles fortættet og eventuelt samtidig ømhed. Alder: Udredning: Er 1.symptom en tumor skal der foretages udredning med mammografi, ultralyd undersøgelse og palpation hos kvinder over 25 år (dog kun ultralyd undersøgelse hos kvinder under 30 år). Ved øvrige symptomer kan man tillade sig at se an til efter en menstruation, har kvinden fortsat symptomer skal der foretages udredning som ovenfor. Findes en tumor eller anden patologi bør der tages biopsi, hvis kvinden er over 25 år. 35

36 Behandling: Findes der normale forhold, er det som oftest nok at berolige, er generne forbundet med nedsat livskvalitet, kan man evt. give kost og motions vejledning og vejledning om indtagelse af gammalanolinsyre (kæmpenatlysolie), hvor der er vigtigt at informere kvinden om, at det er et naturlæge middel, og at det ikke er alle, der oplever smerte lindring. Man skal desuden informere om, at det er en kur der skal tages over tre måneder og at eventuel effekt først indtræder efter nogen tid.. 36

37 Mastektomi Mastos (græsk) = kvindebryst, ek (græsk) = ud, tome (græsk) = skæren. Mastektomi er et indgreb hvor hele brystkirtlen fjernes. Der er flere typer mastektomier: Simpel mastektomi: Fjernelse af hele brystkirtlen med overliggende hud. Denne kan kombineres med SN-operation. Radikal mastektomi: Fjernelse af hele brystkirtlen med overliggende hud + axilrømning Hudbesparende mastektomi: Fjernelse af hele brystkirtlen og kun lidt hud mhp primær rekonstruktion Denne kan kombineres med SN-operation Profylaktisk mastektomi: Disse kvinder har høj arvelig risiko (genetisk disponeret) for at udvikle brystkræft og ønsker al brystkirtelvævet fjernet profylaktisk med eller uden areola. Dette kan kombineres med primær rekonstruktion og evt. SN-operation. højresidig mastektomi 37

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

NOTER I MAMMASYGDOMME

NOTER I MAMMASYGDOMME Forår 2010 Københavns Universitet NOTER I MAMMASYGDOMME Af Asma Bashir, stud med INDHOLDSFORTEGNELSE Anatomi Klinik Objektiv undersøgelse Paraklinisk undersøgelse Mastitis Fedtnekrose Fibroadenomatose

Læs mere

Information om mandlig brystudvikling

Information om mandlig brystudvikling Information om mandlig brystudvikling Hvem henvender en operation for mandlig brystudvikling sig til? Der skelnes imellem brystudvikling med en underliggende årsag, samt brystudvikling, hvor der ikke kan

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Klager over diagnostik af brystkræft

Klager over diagnostik af brystkræft Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Klager over diagnostik af brystkræft 2001-2003 December 2004 Fuldmægtig, cand.jur., Line Bonnesen Fuldmægtig, cand.jur., Karen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation

Læs mere

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning. kan tilbydes og med fordel anvendes ved uhensigtsmæssigt lokaliserede fedtdepoter, det kan være sig på hofter, lår, mave, knæ, bryster, ankler, læg og under hagen. En fedtsugning er ikke en erstatning

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Korrektion af brystvorteområdet. - information til patienter

Korrektion af brystvorteområdet. - information til patienter Korrektion af brystvorteområdet - information til patienter Brystvorteområdet har stor æstetisk værdi for de fleste kvinder. Specielt efter graviditet og amning kan brystvorteområdet ændres markant. Nogle

Læs mere

Mandlig brystdannelse (gynækomasti)

Mandlig brystdannelse (gynækomasti) Vækst af brystkirtelvæv samt fedtdeponering omkring brystvævet kan forekomme både hos unge og voksne mænd. Hos de unge mænd er årsagen ofte hormonel ubalance, mens årsagen hos voksne ofte er fedtdeponering

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om Bartholins cyste,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd Patientinformation Operation for brystkræft - mænd Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Gynækomasti (mandlig brystudvikling)

Gynækomasti (mandlig brystudvikling) Gynækomasti (mandlig brystudvikling) VEJLEDNING OM BEHANDLING FOR GYNÆKOMASTI PÅ KOSMETISK GRUNDLAG Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystløft (stort/lille)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystløft (stort/lille) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystløft (stort/lille) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om brystløft og om efterbehandling

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Brystløft. - information til patienter

Brystløft. - information til patienter Brystløft - information til patienter Brystløft Et brystløft har til formål at flytte brystvorten og volumen op uden at ændre på brystets fylde. Ved et brystløft fjernes således kun overskydende hud,

Læs mere

Spørg på afdelingen, hvor du er opereret, om de eventuelt kan udlevere en skriftlig generel information om brystrekonstruktion.

Spørg på afdelingen, hvor du er opereret, om de eventuelt kan udlevere en skriftlig generel information om brystrekonstruktion. Side 1 af 10 Rekonstruktion af bryst Hvis man er opereret eller står foran en operation for brystkræft, kan man overveje at få rekonstrueret brystet. Det betyder, at man ved operation får en efterligning

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden EMA/CVMP/259397/2006 EMEA/V/C/000033 EPAR - sammendrag for offentligheden meloxicam Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Formålet er at forklare, hvordan

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere