Brandmanden. Brandfolkenes Organisation nr.4 / August 2010 / årgang 88

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandmanden. Brandfolkenes Organisation nr.4 / August 2010 / årgang 88"

Transkript

1 Brandmanden Brandfolkenes Organisation nr.4 / August 2010 / årgang 88

2 Leder INDHOLD: Side 3: Klubberne Side 5: Rapport om Dehns Palæ Af: Jesper Bronée Formand Brandfolkenes Organisation Forhandlingsretten og hvad den bruges til Den 26. august 2010 bliver den dato, hvor BO skal til møde med Kommunernes Landsforening og FOA om vores rettigheder som ansatte ved de forskellige brandvæsener. Det møde kommer til at dreje sig om vores anmeldelse af tillidsrepræsentanter, som arbejdsgiver ikke vil godkende. Den 3. september 2010 vil der blive afholdt et møde i grænsenævnet under LO, og det møde drejer sig om grænsesagen og forhandlingsretten. Igennem den seneste tid må vi konstatere, at selvom FOA har forhandlingsretten, så bliver den ikke brugt til medlemmernes fordel! Vi oplever i øjeblikket, at specielt ambulancefolk misbruges og leverer væsentligt flere effektive timer på en døgnvagt, end de 8 timer, som de bliver aflønnet for. Det er BOs klare plan, at vi som medarbejdernes repræsentanter altid skal kæmpe for de rettigheder, som er beskrevet i den til enhver tid gældende overenskomst, og det har vi svært ved at se, at man gør i øjeblikket. Derfor er det vigtigt, at BO får del i retten til at forhandle og håndhæve overenskomsten, så vi kan værne om vores rettigheder. Derfor er dit medlemskab af BO vigtigt, hvis vi skal have vores stemme hørt! den som tier samtykker Side 6: Velgørenhedskalender Udgivet af: Arbejdsskader Side 7: Seniornyt Midten: De Grå Sider Side 10: Eksamensopgave: 12 Brandfolkenes Organisation Svanevej København NV Telefon: Åbnings og tlf. tider i Brandfolkenes Organisation: Mandag: Åbent kl Tlf og Tirsdag: Lukket Lukket Onsdag: Åbent kl Tlf og Torsdag: Åbent kl Tlf og samt kl Fredag: Åbent kl Tlf Sagsbehandler Bo A. Jensen komtaktes efter aftale: Mandag: Kl Onsdag: Kl Torsdag: Kl FORSIDEN Fotograf: Kenneth Meyer Trykker: KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre 1 kvinde og 4 mænd mistede den 31 juli omkring kl livet ved en voldsom soloulykke på Amagermotorvejen, hvor føreren tilsyneladende mistede herredømmet og via autoværnet brager ind i en bropille. De 3 bagsædepassagerer, der ikke var fastspændt blev slynget ud af bilen. Vestegnens brandvæsen stillede med M2, I2 og inspektørvogn og region hovedstaden med ambulancer og lægeambulancer. Fotograf: Kenneth Meyer Udkommer til: Alle medlemmer af Brandfolkenes Organisation, herunder Brandfolkenes Seniorklub. Statslige, kommunale og private beredskaber i hele Danmark. Politiet. Politikere. Abonnenter. Løssalg kr. 50,00 Årsabonnement kr. 198,00 2

3 KLUBBERNE Brandmesterrepresentant Tillidsmand for brandmestrene i Vestegnens brandvæsen: Mads Bak Petersen 48 Telefon: Brandfolkenes klub København BKK Konstitueret formand: Johnny Jensen 265 Telefon: Brandfolkenes klub Frederiksberg BKF Formand: Flemming Jørgensen 5113 Telefon: Den faste klub Tårnby Formand: Brandmester Jan Jørgensen 04 Telefon: Brandfolkenes klub Vestegnen Formand: Brian Scheil Annette Bouet er ansat som vagtcentraloperatør fra d Telefon:

4 Thule air base Formand: Knud Pedersen Mobil Dk: Thule d På Thule går det godt. Overenskomsten er i hus, dog med et beskedent resultat, men nok til forsat at skabe den ro og stabilitet der er nødvendig for et godt arbejdsmiljø. Forretningsudvalget som skulle deltage i overenskomstforhandlingerne rejste til København den 26 maj hvor de mødtes med BATs Grønlandsudvalg som står for forhandlingerne med GC. disse var ledet af henholdsvis John Larsen fra BAT og Steen Groth Clausen fra GC. Jesper Bronee fra Brandmændenes Organisation deltog i forhandlingerne for Brandmændene. Da det var min første overenskomstforhandling var der naturligvis meget at lære og jeg var derfor meget imponeret over den måde man havde opbygget selve forhandlingerne på, de blev styret meget professionelt af John Larsen fra vores side hvor alle fik ansvar og arbejdede sammen i små grubber. Det blev fra start gjort helt klart at forhandlingerne skulle holdes inden for de rammer som hovedaftalen omfattede uanset om Thule var berørt af krisen eller ej, dette ville DA holde nøje øje med. Trods op til flere formøder på Thule viste det sig fra starten af at parterne lå utrolig langt fra hinanden, alt hvad ledelsen fremlagde til den nye overenskomst blev fejet af bordet og det samme gentog sig for de timelønnede, så de to første dage var dødt løb, måske et taktisk spil fra ledelsen som man har set tidligere. Den tredje dag kom der skred i tingene og så gik det stærkt, de forskellige forslag fra begge sider blev prioriteret og hver eneste lille detalje vendt og forhandlet og overenskomsten blev omskrevet i ny udgave med de rettelser som man blev enige om. Det blev den 6 gange inden man fik de sidste ting på plads. For brandmændenes vedkommende var det vigtigt at få nedskrevet det timetal som lå i den mundtlige aftale der blev lavet lokalt i august 2008 og fjernet de nedskæringer i timer som stod i den gamle overenskomst. Dette lykkedes med tilfredshed, dog havde brandfolkene samtidig et ønske om at ændre 20/24 afregning til 22/24 eller 21/24 men dette blev total afvist, dog var man villig til at se på brandmændenes arbejdsområder om der var behov for hjælp fra andre afdelinger. Jeg vil ikke her komme ind på alle de små forbedringer der ligger i den nye overenskomst, men jeg kan lige nævne forbedringer i syge løn for langtidssyge, samt åbning for betalt familiebesøg, disse emner havde høj prioritet for Klub Nords medlemmer og dem samt flere vil der yderligere blive arbejdet med til næste overenskomst. Alt i alt sluttede forhandlingerne med en samlet procentvis stigning lavere end tidligere for Thules vedkommende men svarende til de rammer som var fastlagt inden forhandlingerne startede. Forretningsudvalget rejste tilbage til Thule den. 8. juni og fremlagde resultatet af forhandlingerne under rolige omstændigheder. Jeg ser frem til overenskomsten 2012 og håber på at krisen har rettet sig, så det bliver muligt at hæve den procentvise stigning, samt indføre nogle af de udmærkede forslag som vi tilbød ved denne overenskomst. Thule Brandvæsen har som sædvanlig en travl sommersæson, med masser af aktivitet inden for alle områder, vi har blandt andet modtaget en længe ventet ny redningsvogn fra Amerika som bliver sat i drift hurtigst muligt. Jeg vil slutte for denne gang og ønske jer alle forsat rigtig god sommer. De bedste hilsner. Knud Pedersen. 4

5 RAPPORT OM DEHNS PALÆ Den første evaluering om storbranden i Dehns Palæ er nu udarbejdet af overbrandinspektør i Københavns Brandvæsen Flemming Christensen. Rapporten er en bygningsteknisk beskrivelse af branden og her kan du læse et uddrag fra rapporten: Branden den 4. maj i Dehns Palæ i Bredgade i København udviklede sig dramatisk og den progressive kollaps af etagedækkene, der bragte indsatsmandskabet i fare og beskadigede store dele af bygningen, leder tankerne hen på branden i Odd Fellow Palæet længere nede ad Bredgade i Dehns Palæ er opført som en del af den nye Fredrikstad imellem Amalienborg og Marmorkirken. Palæet er opført med tre pavilloner forbundet med lavere mellembygninger. Brandens indledende stadie. Den 4. maj kl indløb der alarm til Københavns Brandvæsen fra det automatiske brandalarmeringsanlæg i Dehns Palæ. Inden da var husets servicemedarbejder blevet tilkaldt af et alarmfirma på baggrund af temperatur- og teknikalarmer, der var aktiveret kl og De to alarmer var angiveligt forårsaget dels af strømsvigt, dels af for høj temperatur i kølesystemet til serverrummet i bygningen. På baggrund af ABA- alarmen afsendtes Hovedbrandstationens sprøjte med 6 mand, der kl mødtes på adressen med husets servicemedarbejder. Ved forsøg på at nå frem til ABA- centralskabet i kælderen blev man mødt af kraftig røg, en røg som mindede brandmesteren om røg fra el-installationer. Der blev udlagt HT-slange til kælder samtidig med, at der blev foretaget udluftning. Da røgen var lettet, uden at årsagen til røgudviklingen var fundet, kunne centralskabet aflæses, det blev nu konstateret, at der foruden meldere i kælderen var aktiveret to meldere på 5. etage i det, der kaldes Lille Pavillon. Hvis du er blevet nysgerrig på, at læse hele den 16 siders evaluering med tilhørende billeder og plantegninger kan du finde den på Københavns Brandvæsens hjemmeside: Der udkommer, udover denne rapport en evalueringsrapport, der omhandler den operative indsats vedrørende branden og den vender Brandmanden naturligvis tilbage med så snart den er færdig. Det forventer vi bliver her i efteråret. Redaktør Tommy Kjær 5

6 BRAND OG AMBULANCE KALENDER 2011 OG NY FOND TIL VELGØREN- HED GÅR HÅND I HÅND Københavns Brandvæsens brand - og ambulance kalender 2011 Lars Lorentzen 521, er kommet med et super professionelt oplæg til brandvæsenet om at producere en æstetisk og meget flot kalender, der på fornemste vis vil præsenterer Københavns Brandvæsen. Kalenderen vil således indeholde billeder af brand- og ambulancefolk i forskellige arbejdssituationer. Idéen og formålet med kalenderen er at vise at der er et dedikeret menneske under uniformen, der dagligt løber en risiko i sit arbejde med at hjælpe andre. Det skal ikke være heroiserende, men mere den rå, beskidte virkelighed. Situationerne kan således godt være actionprægede og farlige/udfordrende, men det skal hele tiden være personen/mennesket, der er hovedfortællingen. Fotografen, Robin Skjoldborg, er top professionel og laver mange internationale opgaver - bl.a. laver han forsider og billedserier til store internationale blade og magasiner som fx Vogue. Se et udvalg af hans billeder på: Kalenderen produceres i løbet af efteråret, så den er klar til julehandlen i december måned. Prisen på kalenderen og hvor man vil kunne købe den vil blive informeret ca. i oktober måned Overskuddet fra kalenderen kommer til at gå til et velgørende formål. Hvilket det bliver præcist, vil blive besluttet i forbindelse med den fond, som kalenderen skal være med til at kick-starte, nemlig Københavns Brandvæsens fond til velgørende formål. Så snart det formelle omkring oprettelsen af fonden er på plads, informerer vi meget mere om det. Spørgsmål om kalenderprojektet, samt foruds-bestillinger rettes til Lars Lorentzen, eller Rikke Kooistra, ARBEJDSSKADER Desværre kommer vi ind imellem til skade under udførelsen af vores arbejde. En del sf disse tilskadekomster ender som erstatningssager med efterfølgende økonomisk erstatning til den ramte kollega. Heldigvis er behandlingen af en sådan arbejdsskadesag ikke betinget af hvilken fagforening man er medlem af. Ved udgangen af maj måned 2010 har Chaufførenes Fagforening skaffet medlemmerne ialt kr. Heraf har BO alene en andel på kr. SÅ HUSK... -hvis du er udsat for en arbejdsskade, så skal denne anmeldes til din arbejdsgiver! NÅR du gør dette, så bør du sikre dig, at din fagforening får besked om denne arbejdsskade, således at vi kan få denne registreret! Desværre vil din arbejdsgiver ikke længere automatisk videregive din anmeldelse, og derfor skal vi præcisere, at ansvaret for anmeldelse til BO er din egen! 6

7 SENIORNYT 29. juli 2010 Kontingentbetaling. Så er tiden inde til at betale kontingent for 2. halvår af 2010, så vi har i den forbindelse vedlagt et girokort, men for de der har muligheden, kan der betales på Netbank, eller man kan vente og betale direkte til kassereren på det første mandagsmøde i oktober. Medlemskontingentet er fortsat 175 kr. pr halvår, 100 kr. for passive medlemmer og 75 kr. for enker. Brandmanden: Brandfolkenes Organisations repræsentantskab har på grund af økonomi besluttet, at fagbladet Brandmanden ikke fremover skal postomdeles, men i stedet udleveres via tillidsrepræsentanterne på brandstationerne. Seniorklubbens medlemmer har derfor ikke mulighed for at modtage Brandmanden som tidligere. Vi vil derfor udsende orientering til klubbens medlemmer, hver gang vi udsender eks. kontingent-opkrævninger, indkaldelse til generalforsamling og programmer for sommer og efterårsfester o.l. Brandmanden og orientering fra Brandfolkenes Organisation kan findes på for de der har denne mulighed, ellers vil fagbladet ligge tilgængeligt på de kommende mandagsmøder hos Chaufførernes Fagforening på Svanevej 22. Mandagsmøderne: Mandagsmøderne er fortsat den 1. mandag i måneden og første møde er mandag den 4. oktober kl , efterfølgende møder i 2010 er 1. november og 6. december, hvor vi også holder vores julefrokost. Tag madpakken med og få nogle hyggelige timer med gamle kollegaer i lyse og venlige omgivelser. Da vi har lokalerne til en meget favorabel pris, bør drikkevarer som øl og vand naturligvis købes på stedet, kaffen er gratis. Ønsker man andre drikkevarer kan disse naturligvis medbringes. Efterårsfest 9. november. Efterårsfesten 2010 afholdes tirsdag den 9. november, og efter mange henvendelser bliver festen holdt på Gyrstinge Skovkro ved Ringsted, hvor vi har været tidligere. Først i oktober udsendes det endelige program for festen. Fødselsdage i september og oktober: Frb. Torben Nielsen Sejbak Jægervangen Ishøj fylder 75 år den 30. september Jørgen Bæhr Lundebjerggårdsvej 252, Skovlunde fylder 75 år den 21. oktober Portostigninger . Nu hvor portoen står for en kraftig stigning, vil jeg bede alle, der har adgang til internettet, om at tilsende mig deres adresse, hvis de ikke allerede har gjort det. Vi må som alle andre klubber og foreninger også se på økonomien, og her kan der hentes en del ved at sende meddelelser og orienteringer på . Vi vil naturligvis fortsat sende meddelelserne pr. brev til de der ikke har denne mulighed. Husk! Hvis I flytter adresse, så er det vigtigt, at vi får registreret adresseændringen, ring eller send besked til kassereren Bent Wenneberg, eller mail til Sven Præst 7

8 »DE GRÅ En poetisk hyldest, som nok tåler gengivelse. Af tidl. Frederiksbergkollega Povl Weymann. Hør her, du unge brandsvend, med bare et par støvler. Du hvis kluns vel næppe stinker lidt af fagets duft, endnu er helt som jomfruhud så skær. Som ej endnu er branket sprød med blærer satans smertefulde. Du - vor ven er skolet godt får tilbudt gode kår. Men - du hårfagre yngling har du tænkt en smule på, HVORDAN det er gået til? Gu har du ikkenikkenej! Da stands en stund og hør. Attenhundredeotteoghalvfems Bedstefars København var ikke Go e gamle dage. Lang vagt ringe løn. Militære forhold. Mange pligter få rettigheder. Trådte du ved siden af, så var det UD af klappen Forfremmelse af fedterøve gav dårligt arbejdsklima. Men så skete det. Organisationen fødtes. Det var en skrap fødsel med presseveer og kamp. Få aktive mange passive. Dog fremgang sker når de aktive sparker de passive fremad. Og det skete de gamle forstod det. Nu er det din tur til at være med. Fatter du det da vil du mærke en indre tilfredshed. Organisationen leve. Vi står sammen ALLESAMMEN. Tænk på det og ryk så ud. Hen imod et godt brandmandsliv Gør din pligt kræv din ret! Pentioneret Brandmester fra Tårnby Brandvæsen, Svend Jensen født den 18. august 1942, døde den 8. juni 2010 Mange tak til Seniorklubben for gaven i glædede mig med på min 85 års dag. Venlig hilsen Simon (tidl. Værkstedet st. H) Problemer med Alkohol? -Her kan du få hjælp Har du problemer med alkohol kan du ringe til Anonyme Alkoholikere (AA) på tfl Hendvendelse kan ske anomymt. Alle er velkomne Anomyme Alkoholikere har også en hjemmeside på Internettet: Husk det er ikke en skam at være alkoholiker, det er en skam ikke at gøre noget ved det! 8

9 SIDER«I Københavns Brandvæsen skal vi have storhedestiden tilbage! Hvad betyder det? Har DU tænkt over hvad det betyder? Skal brandvæsenet se ud som for 20 år siden med 1 ekstra station og 1 tender mere på alle stationer? Mange tak for opmærksomheden fra Københavns Brandvæsens seniorklub og stiftelsesforening i anledning af min 75 års fødselsdag Leif Larsen (bornholmer Leif) BRANDMANDEN DEADLINE FOR INDLÆG UDKOMMER I UGE 01. oktober 41/ december februar 07 INDLÆG TIL BRANDMANDEN MAILES TIL : Log ind på BO s hjemmeside: Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag når det kommer nyt information 9

10 EKSAMENSOPGAVE: 12 Hermed bringer Brandmanden 2. halvdel af eksamensopgaven fra de 3 redderelever. For opgaven fik opnåede de topkarakteren 12. Vi i BO ser en mulighed for at kunne fastholde hele elevholdet, i alt 18 mand, i Københavns Brandvæsen til gavn og glæde for alle. Derved fastholdes gode folk i branchen og vi undgår en flugt fra faget. Vi håber så,at brandvæsnet har viljen. Hermed ønskes du god fornøjelse med læsningen og hold tungen lige i munden. Diabetes Alkohol. Af: Tim Poulsen, Jens Tvarnø og Kenneth Hutters I dette afsnit beskrives diabetes og alkohol påvirkning på kroppen, der henholdes til casene i problembaggrunden. Diabetes mellitus (sukkersyge), er en sygdom der opstår når kroppens behov for insulin overstiger produktionen af insulin fra kroppen selv. Der kan være to grunde til dette. 1: Pancreas (bugspytkirtlen) producerer for lidt insulin. Type 1-diabetes. 2: Kroppen udnytter ikke den producerede insulin godt nok. Type 2-diabetes. Type-1: Hvis pancreas producerer for lidt, eller slet ingen insulin er der tale om type-1 diabetes. Derfor er denne form insulin krævende. Insulin bruges til at optage glukose (sukker) fra blodet. Type 1-diabetes debuterer ofte hos børn og unge. Type-2: Når pancreas producerer insulin, men kroppen ikke udnytter insulinet godt nok er der tale om type 2-diabetes. Type 2-diabetes udvikles ofte over en lang årrække, den ses typisk hos den ældre del af befolkningen og har de seneste år været stærkt stigende. Desværre er flere og flere unge mennesker også begyndt at få type 2-diabetes, dette skyldes i høj grad dårlig livsstil. Ved type 2-diabetes producerer pancreas insulin, problemet er at kroppens celler ikke reagerer godt nok på insulinet. Den helt præcise årsag hertil kendes ikke, men man spekulerer meget i overvægt, arvelige forhold, og dårlig livsstil generelt. Mange mennesker går rundt med en ubehandlet type 2-diabetes i mange år, dette øger i høj grad risikoen for følgesygdomme. Type 2-diabetes kan holdes under kontrol med sund kost, motion og daglig måling af blodsukkeret, men ofte vil medicinsk behandling også være nødvendigt for at øge insulinproduktionen eller hjælpe cellerne med at optage glucose. Hypoglykæmi (lavt blodsukker) i ambulance tjenesten. Alle diabetikere har på et tidspunkt oplevet at deres blodsukker bliver for lavt, dette kaldes hypoglykæmi. Symptomerne på hypoglykæmi (lavt bloksukker) vil typisk være: - Tørst - Træthed - Hyppig vandladning - Manglende appetit - Vægttab - Kløe omkring kønsorganer - Man får nemt infektioner i munden - Aggressiv/voldelig adfærd - Krampeanfald/fråder om munden 10

11 I case 2( øverst i problemformuleringen) ses en patient med hypoglykæmi, og symptomerne på dette. Symptomerne på hyperglykæmi (højt blodsukker) vil typisk være: - Tørst - Mundtørhed - Sult - Træthed - Sløret syn - Vægttab - Dyb hurtig respiration (kussmauls respiration) - Acetonelugt ved udånding I sidste ende bevidstløshed. Hvad er lavt blodsukker? Hypoglykæmi hos en patient med diabetes er en akut tilstand, hvor blodets indhold af sukker (glukose) bliver lavere, end det normalt kan blive hos en person, der ikke har diabetes. Hypoglykæmi skyldes som regel diabetesbehandlingen (insulin eller tabletter), og hypoglykæmi er som regel ledsaget af flere forskellige symptomer. Ved at indtage glukose forsvinder symptomerne som regel indenfor minutter. De fleste diabetikere vil kunne mærke og reagerer på det lave blodsukker inden det er for sent, på dette tidspunkt vil det typisk ligge på 2-5 mmol/l. Hvis der ikke indtages sukker nu, vil blodsukkeret fortsat falde og det udvikler sig til insulintilfælde. Det sidste der vil ske er insulinshock, på dette tidspunkt vil diabetikeren blive bevidstløs. Hypoglykæmi kan også optræde hos ikke-diabetikere. Behandling til hypoglykæmi: Den præ-hospitale behandling af hypoglykæmi afhænger af stadiet af dette. Ved et blodsukker på 2-5 mmol/l behandles med druesukker, og evt. juice hvis patienten har dette i hjemmet. Druesukker og juice er hurtigt optagende kulhydrater. Den bevidstløse patient skal have glucagon I.M, eller glukose I.V. Ved alle bevidstheds påvirkede patienter skal hypoglykæmi altid mistænkes, og derfor skal blodsukker måles. Mange patienter med hypoglykæmi, bliver aggressive og ud afreagerende. Derfor skal ambulance personalet altid være på vagt over for denne patient gruppe. Behandling til hyperglykæmi: Præ-hospitalt en den eneste behandling mod hyperglykæmi, væsketerapi, dette skal gøres fordi patienten kan være stærkt dehydreret. En diabetiker med hyperglykæmi over længere tid, vil kunne mangle helt op til 10 liter væske. Derfor væsketerapi og hurtig transport til hospitalet. Alkoholens virkning I case 1 beskrives en gruppe unge som tydeligt er påvirkede af alkohol. I dette kapitel beskrives alkoholens virkning på mennesker. Hvis man fx har drukket en, to eller tre genstande, så begynder de allermest avancerede dele af hjernen at miste deres funktion. Drikker man 5-10 genstande, så begynder de mere grundlæggende hjernefunktioner at blive forstyrret. Det den del af hjernen, der kaldes hjernebarken, der har at gøre med omtanke og fornuft, der går ned i funktion, og så begynder følelserne at tage over. Fortsætter man med at drikke, så begynder man at påvirke mange af de vigtigste hjernefunktioner. Firkantet sagt kommer man ned til den del af hjernen ved hypothalamus, man kan kalde krybdyrhjernen. Krybdyrhjernen interesserer sig for nogle helt basale ting, og det er mad, magt og sex. (Magt handler i denne forbindelse om territorieadfærd. Det er den, der ligger dybt inde i os alle sammen, og som gør, at vi kan hidse os fuldstændig urimeligt op, fx i nattelivet.) Fortsætter man med at drikke, er der kun den allersidste refleks tilbage, og det er brækrefleksen. Så er vi altså helt nede på insekthjerneniveau, hvor der ikke er ret meget tilbage. 11

12 Konflikter: Når patient, pårørende eller tilskuere er påvirkede eller i krise, kan der hurtig opstå en konflikt. Derfor kræves det af ambulancemandskabet, at vide hvordan de undgå eller håndtere en konflikt så den ikke eskalerer. Konflikter defineres som en situation, hvor personer føler sig forhindrede i at opnå mål eller føler sig frustreret over en anden part. Konflikttrappen viser, hvordan en konflikt kan udvikle sig fra en lille uoverensstemmelse til egentlig fjendskab. På hvert trin er der mulighed for enten at gå ned ad eller op ad trappen. At lade en konflikt udvikle sig er forbundet med et stort menneskeligt tab. Konfliktens eskalering (kort fortalt): Trin 1: Konflikten starter ved en part oplever frustration, og dette vanskeliggør samarbejdet og forståelsen for den anden part. Trin 2: Parterne ved at det har en modsætningsforhold, og gør sig klar til at argumentere for egne synspunkter i trin 3. Trin 3: Argumentationer fra den ene eller begge parter. På dette trin er problemet måske kun synligt for den ene ar parterne (den forurettede). Trin 4: Her søger parterne støtte, alliancer og synspunkter fra udenforstående (nu skal modparten hænges ud). Trin 5: Her begynder parterne at blive personlige. Modpartens svagheder fremhæves, og styrker benægtes. Modparten giver ikke efter i konflikten, hvilket tolkes som ufornuft. Trin 6: Åbne trusler og meget personlige angreb inddrages på dette trin, og samarbejdet udvikler sig til blokeringer og forhindringer. Trin 7, 8 og 9: Det hele eskalere, og alle midler tages i brug. Modpartens værdier som menneske benægtes. Manipulering, offentlig udstilling, løgne og hævnaktioner indgår på disse trin. Modparterne bliver oprigtige modbydelige, og i denne konfliktfase er der fare for reelle overgreb på modparten. I henhold til case 1 og 2 i problembaggrunden kan konflikttrappen give en ide om, hvor i konflikten man er. Reflekter selv over som læser, hvilke trin i casene man befinder sig på, i de forskellige stadier af konflikterne. Når man står i en konflikt som ambulancepersonale, kan det være væsentligt at vide hvordan optrapningen af en konflikt, kan nedtrappes. Det leder os hen imod kommunikation, og teorier inden for området. Kommunikation I nedenstående kapitel beskrives nogle kommunikationsformer, som kan bruges arbejdsrelateret i ambulanceredderens hverdag, for at få bedst mulig kommunikation med patienter, og for at undgå misforståelser og konflikter, med patienterne. Aktiv lytning: Det er tit muligt at forbedre, hvordan vi lytter, og hvor meget vi lytter. For det første er det vigtigt, at mennesker som fremlægger et problem oplever, at hjælperens opmærksomhed helt og holdent er rettet mod dem. Dette har ikke mindst sammenhæng med, at hjælp modtageren har behov for at føle sig respekteret. Samtidig med at vi lytter, må vi derfor klart vise, at vi gør det, ved at komme med opmuntrende og anerkendende ord eller lyde, det er virkningsfulde signaler, som både fortæller at man følger med, og at man ønsker at vedkommende skal fortsætte med at tale. Spørgsmål som viser at man lytter og forsøger at forstå, samt udtryk for ønske om at få uddybet enkelte dele af beretningen har samme effekt. Det er vigtigt at lytte aktivt, hvilket indebærer at man skal opmuntre, uddybe, give respons, fokusere og sortere vigtigt materiale fra den mængde både vigtige og mindre vigtige ting, som den anden kommer med. At lytte aktivt indebærer også, at man hele tiden gør forsøg på at forstå og undersøge, hvorvidt ens forståelse er holdbar og på forskellige måder lette og muliggøre videre kommunikation mellem parterne. I den forbindelse er øjenkontakt vigtig. Daglig erfaring har vist, at vi både føler os selv mere værdsat og betragter modparten, som mere troværdig, når der er øjenkontakt det meste af samtaletiden. Vi som lyttere skal passe på med at spærre vejen. At spærre vejen betyder, at lytteren får associationer, der handler om lytterens eget liv, og kan i samtalen komme til at spærre for en afklaring hos hjælp modtageren. Dette kan ske ved at komme med gode råd, være enige, ved at berolige, moralisere, kritisere, analysere, latterliggøre eller vise sympati. Aktiv lytning handler om accept, opmærksomhed og at tage hjælp modtageren alvorligt. 12

13 Transaktionsanalyse: Udgangspunktet for transaktionsanalysen er, at vi styres af de oplevelser, som vi selv har haft i vores liv. Vores oplevelser i barndommen har betydning for, hvordan vi ser os selv, hvordan vi forholder os til omgivelserne og andre mennesker. Vores oplevelser og vores måde at forholde os til omgivelserne på, kan imidlertid ændres. Vi kan beslutte, at vi vil ændre vores syn på os selv og vores forhold til andre, og vi kan gøre det ved at arbejde bevidst med det. Grundlæggende i transaktionsanalysen er livs positionerne. Disse erhverves gennem opvæksten og kan i korte træk beskrives på følgende måde: Jeg er OK, du er OK Jeg er OK, du er ikke OK Jeg er ikke OK, du er OK Jeg er ikke OK, du er ikke OK. Vores valg af livs position har indflydelse på den måde, vi kommunikerer på. Om vi bliver underkastende, anerkendende eller dominerende. Transaktionsanalysen sætter fokus på forholdet og samspillet mellem mennesker. Hver person formes og er gennem sit voksne liv med til at forme sig selv gennem 3 ego-tilstande, der benævnes Forælder, Voksen og Barn. Disse tilstande har intet at gøre med personens alder, men henfører alene til de tilstande, som personen kan befinde sig i på forskellige tidspunkter, afhængig af situationen. Ligeledes vil en persons evne til at anvende alle sine ressourcer øges, hvis han/hun har kontakt med alle sine ego-tilstande. Ego-tilstandene kan identificeres gennem ordvalg, tonefald, mimik, gestikulation og kropsholdning. Forældretilstanden indeholder de holdninger og den adfærd, som er blevet indarbejdet ved påvirkning udefra, f.eks. fra forældre og skole. Forældretilstanden kan være enten fordomsfuld/kritisk eller omsorgsfuld. Voksentilstanden er rettet mod den aktuelle virkelighed og den objektive informationsindsamling. Den er organiseret, tilpasningsdygtig, intelligent og fungerer ved at afprøve virkeligheden, udregne sandsynligheder osv. Barnetilstanden indeholder de naturlige impulser, som et barn har. Den omfatter også de oplevelser og reaktioner, som vi har haft i vores barndom i forhold til os selv og andre. Barnetilstanden omfatter det naturlige barn, den lille professor og det tilpassede barn. Det naturlige barn er det lille udtryksfulde, impulsive barn, som findes i os alle. Det kan reagere med lune og kærlighed eller med oprør og trods. Den lille professor er det intuitive, manipulerende og kreative/undersøgende. Det tilpassede barn sætter grænser for det naturlige barns tilbøjeligheder. Disse grænser opstår som følge af træning og opdragelse. Når et menneske indgår i relationer med andre mennesker sker dette altid fra en af tilstandene. Herved opstår transaktionerne. Simple transaktioner er kommunikation, hvor samtalepartnerne befinder sig i samme ego-tilstand. Disse typer transaktioner er som regel ukomplicerede og enkle. Hvornår er mødet i dag? Det er klokken to. Komplementære transaktioner, hvor et budskab afsendt fra en tilstand giver en relevant og forventet reaktion fra det andet menneske. Komplementære transaktioner kan forekomme mellem alle ego-tilstande. Har du nu husket dine overheads? Åh, hvor sødt af dig at huske mig på det. Krydsede transaktioner forekommer, når der kommer en uventet reaktion på det afsendte budskab fordi den har aktiveret en upassende tilstand. Disse er ofte årsag til konflikter, og at man sårer hinanden. Du har vist meget at lave i øjeblikket? Det skal du ikke blande dig i. Skjulte transaktioner omfatter altid mere end to ego-tilstande. Når et skjult budskab afsendes, skjules det under en socialt acceptabel transaktion. Vil du med op at se mine frimærker? Det lyder da meget spændende. 13

14 Et væsentligt begreb i transaktionsanalysen er også klap. Klap dækker vores behov for opmærksom. Klap kan være såvel positive som negative (ros eller ris, som er bedre end ingenting) og kan gives fysisk, verbalt eller nonverbalt. Åbne eller lukkede spørgsmål: Åbne spørgsmål er karakteriseret ved at de i højere grad, udtrykker patientens egen mening. Til gengæld kan det være svært, at analysere svarene. Lukkede spørgsmål er karakteriseret ved, at der lægges nogle faste rammer for svaret, fx i form af svarmuligheder. Den type spørgsmål er gode til at opnå svar, som nemt kan bruges til at analysere patientens tilstand og adfærd. Lukkede spørgsmål kan besvares med ja eller nej, eller korte faktuelle svar. Ekstraverbal kommunikation: Ekstraverbal kommunikation er måden, ordene bliver sagt på. Hvor trykket bliver lagt på ordene. I denne kommunikationsmodel er der tale om prosodiske signaler. Det kan b. la. være tonefaldet, betoningen, toneleje, rytme, lydstyrke og pauser i samtalen. Disse signaler udtrykker, hvad vi vil med ordene, eller hvilket humør vi er i. Alt kan høres på stemmelejet. Nonverbal kommunikation: Nonverbal kommunikation er defineret som processen for kommunikation ved hjælp af afsendelse og modtagelse ikke sproglige beskeder. Nonverbal kommunikation består af ansigtsudtryk, øjenkontakt, gestik, kropsholdning og kropssprog. Tøj og hår stilarter også spille en vigtig rolle, er denne kategori af kommunikation. Kropsproget fortæller meget om vores måde, at kommunikere med patienter på. Kropssproget omfatter afstandstærskler, kropsholdning eller stilling, berøring, bevægemønster, mimik, hovedbevægelser og påklædning. Gestikulation: Gestikulation er de, mere eller mindre kontrollerede bevægelser af hænder, arme og krop i helhed, vi i forbindelse med verbal kommunikation bruger. Dette kan være en løftet pegefinger, nik eller ryst på hovedet, løftet øjenbryn, osv.. Man skal tænke over gestikulationen, ved mødet med en patient, da dette kan skabe misforståelser og konflikter, især mødet med fremmede kulturer, da nogle signaler måske opfattes anderledes for dem, eller i det hele taget. Vi som personer tolker ting forskelligt. Dobbeltbinding (metakommunikation): Dobbeltbinding betyder i korte træk at tale om kommunikationen. Dvs. at blive bedre til at kommunikere, og løse konflikter. Fortolkning og konklusion: Problemformulering: Hvordan kan vi håndtere og forebygge aggressive og truende adfærd hos personer og patienter i Københavns Brandvæsens ambulancetjeneste? Vi er nået frem til, at vores problemformulering besvares, med kommunikation. Vi i ambulance tjenesten skal være bedre til at kommunikere med borgerne i samfundet, hvad enten det er patienter, pårørende eller tilskuere. Dette i sig selv, ville mindske konflikter med borgerne. Vi har i databehandlingen hentet og beskrevet en masse omkring konflikter og kommunikation, hvilket er et brugbart og vigtigt redskab at bestride, når man til dagligt har med kriseramte mennesker at gøre. Viden, forståelse og brug af kommunikationsformer, ville lette en tilspidset situation for alle parter. Vi ser tydeligt i case 1 hvordan situationerne udvikler sig, og bliver anspændt for alle parter. Det skyldes nogle personlighedsforandringer der spiller ind, ved enten indtagelse af alkohol, eller ved afmagt. Når mennesker oplever noget forfærdeligt, reagere de forskelligt, hvilket er en vigtig viden at have. Situationen i case 1 kunne afhjælpes ved brug af nogle af de beskrevne kommunikationsformer i opgaven, og viden i konflikthåndtering (konflikttrappen), så situationen ikke forværres, men derimod nedtrappes, på et professionelt plan. Dog skal der gøres opmærksom på, at behandling altid kommer før kommunikation, hvis en patient er kritisk, og dermed i livsfare. Vi konkludere hermed, at patienter med somatisk sygdom, (som i case 2) hvad enten det er diabetes (sukkersyge), 14

15 psykisk syge, demente o.l., altid vil være en udfordring at behandle, da de ikke altid selv er herre over deres udfoldelser, hvad enten det er verbalt eller fysisk vold. Løsningsforslag/Perspektivering: Hvad kan vi / Københavns Brandvæsnet selv bidrage med: Vedligeholdelseskurser omhandlende konflikthåndtering og grundlæggende kommunikation En nemmere måde, at indberette utilsigtede hændelser på, i form af en sms ordning, hvilket ville være mere overskueligt på en travl arbejdsdag Vi har i Brandvæsnet vedligeholdelseskurser. Man kunne nemt sætte et vedligeholdelseskursus omhandlende vold og konflikthåndtering på benene. Det ville kræve en instruktør, som skulle have en lille pose penge til forberedelsestid, nogle kommunikation - og konfliktløsningsværktøjer, og derefter skulle budskabet ud til medarbejderne i form af et vedligeholdelseskursus. Det ville ikke have den store økonomiske omkostning, da vi i brandvæsnet har en række instruktører tilknyttet. En nemmere måde at indberette utilsigtede hændelser på, ville få flere ambulanceredderne til at indberette ting, som måske ellers ikke var blevet meldt, på grund af tidspres. Mange medarbejdere vælger at lade være med, at indberette en hændelse, hvis situationen er endt godt for alle parter (f.eks. insulintilfældet i problembaggrunden). Det ville måske blive meldt, hvis ordningen blev lavet om til en sms ordning, og derved nemmere i en presset dagligdag. Promovere os / udbyderne selv: Inviterer til møde på brandstationen Promover brand og redning på diverse skoler, organisationer for unge mennesker med sociale problemer eller lign. Få budskabet omkring brand og ambulance faget frem i rampelyset Promover 119, omhandlende funktionærloven Gøre borgerne opmærksomme på at vi IKKE er en autoritet, men en livreddere instans, da nogle borgere i samfundet desværre ikke kan skelne mellem politi og brandvæsen Have et tæt samarbejde med en SSP medarbejder At promover sig selv til skoler, unge mennesker med eventuelle sociale problemer, er det nemmeste at gøre. Det kræver ikke den store økonomiske omkostning, da glæden ved at fortælle om, det man laver, er stor blandt fagets medarbejdere. Det ville kræve nogle medarbejdere som brænder for sit fag, og som vil gøre en forskel for nogle bestemte typer unge mennesker. Det ville selvfølgelig kræve et tæt samarbejde mellem skoler og SSP medarbejdere, da det er de unge mennesker budskabet skal ud til, hvilket også ville fremstå som forebyggende. Foredrag om faget, hvad personalet i brand og rednings faget står for, hvilke konsekvenser det kan have at hindre funktionærer i at udføre deres arbejde, at brand og redningspersonel forholder sig neutralt og ikke er en autoritet og fortællinger af røverhistorier, ville have en stor indvirkning på unge mennesker, og deres syn på brand og ambulancepersonel, tror vi. Inviterer de unge mennesker ind på brandstationerne i landet, og fortælle om faget, vise hvordan det er at være brandmand og ambulanceredder, lade dem lege med noget udstyr, ville også ændre deres syn på tingene, tror vi. Jo flere mennesker i befolkningen man kan præge, jo mere forebyggende arbejde ville der blive gjort helt automatisk. Et samarbejde mellem brandvæsen, skoler og SSP medarbejdere, ville endda kunne gøre samfundsmæssige forskelle, og være med til at kriminaliteten blev sænket, hvis man kunne hive unge mennesker ud af den forkerte løbebane, eller helt hindre en forkert løbebane. Et lignende projekt er blevet udarbejdet i Manchester Fire Brigade, med stor succes og effekt. Kampagner: Tv-kampagne Reklame-kampagne Avis-kampagne Skilte-kampagne Radio-kampagne Kampagner i tv, radio, reklamer, aviser og skilteform, ville få nogle borgere til at tænke over, at vi er en livreddene instans, i stedet for en autoritet. Som skrevet i problembaggrunden, er det selvfølgelig ikke alle borgere, som ville tage imod budskabet, nogle ville og det er det vigtigste. Kampagner i form af promovering af ambulance og brand faget, ville selvfølgelig have en økonomisk omkostning for kommuner / stat / organisationer. Men sat op imod hvor mange borgere der ville tage imod budskabet om, at vi er en livreddende instans, som hver dag er under et hårdt arbejdspres, ikke en autoritet, som aldeles ikke tolerere voldeligt adfærd af nogen art (og som er underlagt funktionærloven, 119), er det økonomiske aspekt ikke vigtigt i denne sag, set fra ambulancepersonalets og brandvæsnets side. 15

16 Formand: Medieansvarlig. Jesper Bronée Faglig sekretær for arbejdsmiljø: Bjarne Petersen Redaktør: Sagsbehandler Annoncer. Arbejdsskader Tommy Kjær Bo A Jensen Tlf: Sekretær: Administration og abonnement. Sanne Henriksen Tlf:

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Program for eftermiddagen

Program for eftermiddagen Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde?

Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde? Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde? Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og seniorkonsulent Mail: Riho@alectia.com Telefon: 30 10 96 79 Min baggrund? Organisationspsykolog,

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN

KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN Nr. 1 Februar 2013 44. Årgang KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN Midlertidig adresse: Georg Hansens Ager 7, 2640 Hedehusene Giro 9004890, e-mail: mail@dfbkbh.dk,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

10tips til at skabe gnister i kundekontakten

10tips til at skabe gnister i kundekontakten 10tips til at skabe gnister i kundekontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv kunden 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten 10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kopiering eller gengivelse af denne bog eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov ikke tilladt uden forudgående aftale med forfatteren.

Kopiering eller gengivelse af denne bog eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov ikke tilladt uden forudgående aftale med forfatteren. 1 Fertilitetsyoga - en smagsprøve. Else Marie Lehman 2013 Lehman Bøger. 1. udgave. ISBN: 978-87-92989-02-4 Forfatter: Else Marie Lehman Foto: Lars Kaae Illustrationer: Global Solution India Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011

Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011 Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011 Borgervejledningen i Holbæk Kommune har nu virket i fem år siden starten 1. januar 2007 i henhold til beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Brandmanden. Brandfolkenes Organisation nr.3 / Juni 2010 / årgang 88

Brandmanden. Brandfolkenes Organisation nr.3 / Juni 2010 / årgang 88 Brandmanden Brandfolkenes Organisation nr.3 / Juni 2010 / årgang 88 Leder INDHOLD: Side 3: Klubberne Side 4: Bizart sammenhold Af: Jesper Bronée Formand Brandfolkenes Organisation Brandfolkenes Organisation

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Juleafslutningen var som sædvanlig hyggelig 2 OZ6HR nyt, Januar 2012 OZ6HR nyt Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere