Brandmanden. Brandfolkenes Organisation nr.4 / August 2010 / årgang 88

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandmanden. Brandfolkenes Organisation nr.4 / August 2010 / årgang 88"

Transkript

1 Brandmanden Brandfolkenes Organisation nr.4 / August 2010 / årgang 88

2 Leder INDHOLD: Side 3: Klubberne Side 5: Rapport om Dehns Palæ Af: Jesper Bronée Formand Brandfolkenes Organisation Forhandlingsretten og hvad den bruges til Den 26. august 2010 bliver den dato, hvor BO skal til møde med Kommunernes Landsforening og FOA om vores rettigheder som ansatte ved de forskellige brandvæsener. Det møde kommer til at dreje sig om vores anmeldelse af tillidsrepræsentanter, som arbejdsgiver ikke vil godkende. Den 3. september 2010 vil der blive afholdt et møde i grænsenævnet under LO, og det møde drejer sig om grænsesagen og forhandlingsretten. Igennem den seneste tid må vi konstatere, at selvom FOA har forhandlingsretten, så bliver den ikke brugt til medlemmernes fordel! Vi oplever i øjeblikket, at specielt ambulancefolk misbruges og leverer væsentligt flere effektive timer på en døgnvagt, end de 8 timer, som de bliver aflønnet for. Det er BOs klare plan, at vi som medarbejdernes repræsentanter altid skal kæmpe for de rettigheder, som er beskrevet i den til enhver tid gældende overenskomst, og det har vi svært ved at se, at man gør i øjeblikket. Derfor er det vigtigt, at BO får del i retten til at forhandle og håndhæve overenskomsten, så vi kan værne om vores rettigheder. Derfor er dit medlemskab af BO vigtigt, hvis vi skal have vores stemme hørt! den som tier samtykker Side 6: Velgørenhedskalender Udgivet af: Arbejdsskader Side 7: Seniornyt Midten: De Grå Sider Side 10: Eksamensopgave: 12 Brandfolkenes Organisation Svanevej København NV Telefon: Åbnings og tlf. tider i Brandfolkenes Organisation: Mandag: Åbent kl Tlf og Tirsdag: Lukket Lukket Onsdag: Åbent kl Tlf og Torsdag: Åbent kl Tlf og samt kl Fredag: Åbent kl Tlf Sagsbehandler Bo A. Jensen komtaktes efter aftale: Mandag: Kl Onsdag: Kl Torsdag: Kl FORSIDEN Fotograf: Kenneth Meyer Trykker: KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre 1 kvinde og 4 mænd mistede den 31 juli omkring kl livet ved en voldsom soloulykke på Amagermotorvejen, hvor føreren tilsyneladende mistede herredømmet og via autoværnet brager ind i en bropille. De 3 bagsædepassagerer, der ikke var fastspændt blev slynget ud af bilen. Vestegnens brandvæsen stillede med M2, I2 og inspektørvogn og region hovedstaden med ambulancer og lægeambulancer. Fotograf: Kenneth Meyer Udkommer til: Alle medlemmer af Brandfolkenes Organisation, herunder Brandfolkenes Seniorklub. Statslige, kommunale og private beredskaber i hele Danmark. Politiet. Politikere. Abonnenter. Løssalg kr. 50,00 Årsabonnement kr. 198,00 2

3 KLUBBERNE Brandmesterrepresentant Tillidsmand for brandmestrene i Vestegnens brandvæsen: Mads Bak Petersen 48 Telefon: Brandfolkenes klub København BKK Konstitueret formand: Johnny Jensen 265 Telefon: Brandfolkenes klub Frederiksberg BKF Formand: Flemming Jørgensen 5113 Telefon: Den faste klub Tårnby Formand: Brandmester Jan Jørgensen 04 Telefon: Brandfolkenes klub Vestegnen Formand: Brian Scheil Annette Bouet er ansat som vagtcentraloperatør fra d Telefon:

4 Thule air base Formand: Knud Pedersen Mobil Dk: Thule d På Thule går det godt. Overenskomsten er i hus, dog med et beskedent resultat, men nok til forsat at skabe den ro og stabilitet der er nødvendig for et godt arbejdsmiljø. Forretningsudvalget som skulle deltage i overenskomstforhandlingerne rejste til København den 26 maj hvor de mødtes med BATs Grønlandsudvalg som står for forhandlingerne med GC. disse var ledet af henholdsvis John Larsen fra BAT og Steen Groth Clausen fra GC. Jesper Bronee fra Brandmændenes Organisation deltog i forhandlingerne for Brandmændene. Da det var min første overenskomstforhandling var der naturligvis meget at lære og jeg var derfor meget imponeret over den måde man havde opbygget selve forhandlingerne på, de blev styret meget professionelt af John Larsen fra vores side hvor alle fik ansvar og arbejdede sammen i små grubber. Det blev fra start gjort helt klart at forhandlingerne skulle holdes inden for de rammer som hovedaftalen omfattede uanset om Thule var berørt af krisen eller ej, dette ville DA holde nøje øje med. Trods op til flere formøder på Thule viste det sig fra starten af at parterne lå utrolig langt fra hinanden, alt hvad ledelsen fremlagde til den nye overenskomst blev fejet af bordet og det samme gentog sig for de timelønnede, så de to første dage var dødt løb, måske et taktisk spil fra ledelsen som man har set tidligere. Den tredje dag kom der skred i tingene og så gik det stærkt, de forskellige forslag fra begge sider blev prioriteret og hver eneste lille detalje vendt og forhandlet og overenskomsten blev omskrevet i ny udgave med de rettelser som man blev enige om. Det blev den 6 gange inden man fik de sidste ting på plads. For brandmændenes vedkommende var det vigtigt at få nedskrevet det timetal som lå i den mundtlige aftale der blev lavet lokalt i august 2008 og fjernet de nedskæringer i timer som stod i den gamle overenskomst. Dette lykkedes med tilfredshed, dog havde brandfolkene samtidig et ønske om at ændre 20/24 afregning til 22/24 eller 21/24 men dette blev total afvist, dog var man villig til at se på brandmændenes arbejdsområder om der var behov for hjælp fra andre afdelinger. Jeg vil ikke her komme ind på alle de små forbedringer der ligger i den nye overenskomst, men jeg kan lige nævne forbedringer i syge løn for langtidssyge, samt åbning for betalt familiebesøg, disse emner havde høj prioritet for Klub Nords medlemmer og dem samt flere vil der yderligere blive arbejdet med til næste overenskomst. Alt i alt sluttede forhandlingerne med en samlet procentvis stigning lavere end tidligere for Thules vedkommende men svarende til de rammer som var fastlagt inden forhandlingerne startede. Forretningsudvalget rejste tilbage til Thule den. 8. juni og fremlagde resultatet af forhandlingerne under rolige omstændigheder. Jeg ser frem til overenskomsten 2012 og håber på at krisen har rettet sig, så det bliver muligt at hæve den procentvise stigning, samt indføre nogle af de udmærkede forslag som vi tilbød ved denne overenskomst. Thule Brandvæsen har som sædvanlig en travl sommersæson, med masser af aktivitet inden for alle områder, vi har blandt andet modtaget en længe ventet ny redningsvogn fra Amerika som bliver sat i drift hurtigst muligt. Jeg vil slutte for denne gang og ønske jer alle forsat rigtig god sommer. De bedste hilsner. Knud Pedersen. 4

5 RAPPORT OM DEHNS PALÆ Den første evaluering om storbranden i Dehns Palæ er nu udarbejdet af overbrandinspektør i Københavns Brandvæsen Flemming Christensen. Rapporten er en bygningsteknisk beskrivelse af branden og her kan du læse et uddrag fra rapporten: Branden den 4. maj i Dehns Palæ i Bredgade i København udviklede sig dramatisk og den progressive kollaps af etagedækkene, der bragte indsatsmandskabet i fare og beskadigede store dele af bygningen, leder tankerne hen på branden i Odd Fellow Palæet længere nede ad Bredgade i Dehns Palæ er opført som en del af den nye Fredrikstad imellem Amalienborg og Marmorkirken. Palæet er opført med tre pavilloner forbundet med lavere mellembygninger. Brandens indledende stadie. Den 4. maj kl indløb der alarm til Københavns Brandvæsen fra det automatiske brandalarmeringsanlæg i Dehns Palæ. Inden da var husets servicemedarbejder blevet tilkaldt af et alarmfirma på baggrund af temperatur- og teknikalarmer, der var aktiveret kl og De to alarmer var angiveligt forårsaget dels af strømsvigt, dels af for høj temperatur i kølesystemet til serverrummet i bygningen. På baggrund af ABA- alarmen afsendtes Hovedbrandstationens sprøjte med 6 mand, der kl mødtes på adressen med husets servicemedarbejder. Ved forsøg på at nå frem til ABA- centralskabet i kælderen blev man mødt af kraftig røg, en røg som mindede brandmesteren om røg fra el-installationer. Der blev udlagt HT-slange til kælder samtidig med, at der blev foretaget udluftning. Da røgen var lettet, uden at årsagen til røgudviklingen var fundet, kunne centralskabet aflæses, det blev nu konstateret, at der foruden meldere i kælderen var aktiveret to meldere på 5. etage i det, der kaldes Lille Pavillon. Hvis du er blevet nysgerrig på, at læse hele den 16 siders evaluering med tilhørende billeder og plantegninger kan du finde den på Københavns Brandvæsens hjemmeside: Der udkommer, udover denne rapport en evalueringsrapport, der omhandler den operative indsats vedrørende branden og den vender Brandmanden naturligvis tilbage med så snart den er færdig. Det forventer vi bliver her i efteråret. Redaktør Tommy Kjær 5

6 BRAND OG AMBULANCE KALENDER 2011 OG NY FOND TIL VELGØREN- HED GÅR HÅND I HÅND Københavns Brandvæsens brand - og ambulance kalender 2011 Lars Lorentzen 521, er kommet med et super professionelt oplæg til brandvæsenet om at producere en æstetisk og meget flot kalender, der på fornemste vis vil præsenterer Københavns Brandvæsen. Kalenderen vil således indeholde billeder af brand- og ambulancefolk i forskellige arbejdssituationer. Idéen og formålet med kalenderen er at vise at der er et dedikeret menneske under uniformen, der dagligt løber en risiko i sit arbejde med at hjælpe andre. Det skal ikke være heroiserende, men mere den rå, beskidte virkelighed. Situationerne kan således godt være actionprægede og farlige/udfordrende, men det skal hele tiden være personen/mennesket, der er hovedfortællingen. Fotografen, Robin Skjoldborg, er top professionel og laver mange internationale opgaver - bl.a. laver han forsider og billedserier til store internationale blade og magasiner som fx Vogue. Se et udvalg af hans billeder på: Kalenderen produceres i løbet af efteråret, så den er klar til julehandlen i december måned. Prisen på kalenderen og hvor man vil kunne købe den vil blive informeret ca. i oktober måned Overskuddet fra kalenderen kommer til at gå til et velgørende formål. Hvilket det bliver præcist, vil blive besluttet i forbindelse med den fond, som kalenderen skal være med til at kick-starte, nemlig Københavns Brandvæsens fond til velgørende formål. Så snart det formelle omkring oprettelsen af fonden er på plads, informerer vi meget mere om det. Spørgsmål om kalenderprojektet, samt foruds-bestillinger rettes til Lars Lorentzen, eller Rikke Kooistra, ARBEJDSSKADER Desværre kommer vi ind imellem til skade under udførelsen af vores arbejde. En del sf disse tilskadekomster ender som erstatningssager med efterfølgende økonomisk erstatning til den ramte kollega. Heldigvis er behandlingen af en sådan arbejdsskadesag ikke betinget af hvilken fagforening man er medlem af. Ved udgangen af maj måned 2010 har Chaufførenes Fagforening skaffet medlemmerne ialt kr. Heraf har BO alene en andel på kr. SÅ HUSK... -hvis du er udsat for en arbejdsskade, så skal denne anmeldes til din arbejdsgiver! NÅR du gør dette, så bør du sikre dig, at din fagforening får besked om denne arbejdsskade, således at vi kan få denne registreret! Desværre vil din arbejdsgiver ikke længere automatisk videregive din anmeldelse, og derfor skal vi præcisere, at ansvaret for anmeldelse til BO er din egen! 6

7 SENIORNYT 29. juli 2010 Kontingentbetaling. Så er tiden inde til at betale kontingent for 2. halvår af 2010, så vi har i den forbindelse vedlagt et girokort, men for de der har muligheden, kan der betales på Netbank, eller man kan vente og betale direkte til kassereren på det første mandagsmøde i oktober. Medlemskontingentet er fortsat 175 kr. pr halvår, 100 kr. for passive medlemmer og 75 kr. for enker. Brandmanden: Brandfolkenes Organisations repræsentantskab har på grund af økonomi besluttet, at fagbladet Brandmanden ikke fremover skal postomdeles, men i stedet udleveres via tillidsrepræsentanterne på brandstationerne. Seniorklubbens medlemmer har derfor ikke mulighed for at modtage Brandmanden som tidligere. Vi vil derfor udsende orientering til klubbens medlemmer, hver gang vi udsender eks. kontingent-opkrævninger, indkaldelse til generalforsamling og programmer for sommer og efterårsfester o.l. Brandmanden og orientering fra Brandfolkenes Organisation kan findes på for de der har denne mulighed, ellers vil fagbladet ligge tilgængeligt på de kommende mandagsmøder hos Chaufførernes Fagforening på Svanevej 22. Mandagsmøderne: Mandagsmøderne er fortsat den 1. mandag i måneden og første møde er mandag den 4. oktober kl , efterfølgende møder i 2010 er 1. november og 6. december, hvor vi også holder vores julefrokost. Tag madpakken med og få nogle hyggelige timer med gamle kollegaer i lyse og venlige omgivelser. Da vi har lokalerne til en meget favorabel pris, bør drikkevarer som øl og vand naturligvis købes på stedet, kaffen er gratis. Ønsker man andre drikkevarer kan disse naturligvis medbringes. Efterårsfest 9. november. Efterårsfesten 2010 afholdes tirsdag den 9. november, og efter mange henvendelser bliver festen holdt på Gyrstinge Skovkro ved Ringsted, hvor vi har været tidligere. Først i oktober udsendes det endelige program for festen. Fødselsdage i september og oktober: Frb. Torben Nielsen Sejbak Jægervangen Ishøj fylder 75 år den 30. september Jørgen Bæhr Lundebjerggårdsvej 252, Skovlunde fylder 75 år den 21. oktober Portostigninger . Nu hvor portoen står for en kraftig stigning, vil jeg bede alle, der har adgang til internettet, om at tilsende mig deres adresse, hvis de ikke allerede har gjort det. Vi må som alle andre klubber og foreninger også se på økonomien, og her kan der hentes en del ved at sende meddelelser og orienteringer på . Vi vil naturligvis fortsat sende meddelelserne pr. brev til de der ikke har denne mulighed. Husk! Hvis I flytter adresse, så er det vigtigt, at vi får registreret adresseændringen, ring eller send besked til kassereren Bent Wenneberg, eller mail til Sven Præst 7

8 »DE GRÅ En poetisk hyldest, som nok tåler gengivelse. Af tidl. Frederiksbergkollega Povl Weymann. Hør her, du unge brandsvend, med bare et par støvler. Du hvis kluns vel næppe stinker lidt af fagets duft, endnu er helt som jomfruhud så skær. Som ej endnu er branket sprød med blærer satans smertefulde. Du - vor ven er skolet godt får tilbudt gode kår. Men - du hårfagre yngling har du tænkt en smule på, HVORDAN det er gået til? Gu har du ikkenikkenej! Da stands en stund og hør. Attenhundredeotteoghalvfems Bedstefars København var ikke Go e gamle dage. Lang vagt ringe løn. Militære forhold. Mange pligter få rettigheder. Trådte du ved siden af, så var det UD af klappen Forfremmelse af fedterøve gav dårligt arbejdsklima. Men så skete det. Organisationen fødtes. Det var en skrap fødsel med presseveer og kamp. Få aktive mange passive. Dog fremgang sker når de aktive sparker de passive fremad. Og det skete de gamle forstod det. Nu er det din tur til at være med. Fatter du det da vil du mærke en indre tilfredshed. Organisationen leve. Vi står sammen ALLESAMMEN. Tænk på det og ryk så ud. Hen imod et godt brandmandsliv Gør din pligt kræv din ret! Pentioneret Brandmester fra Tårnby Brandvæsen, Svend Jensen født den 18. august 1942, døde den 8. juni 2010 Mange tak til Seniorklubben for gaven i glædede mig med på min 85 års dag. Venlig hilsen Simon (tidl. Værkstedet st. H) Problemer med Alkohol? -Her kan du få hjælp Har du problemer med alkohol kan du ringe til Anonyme Alkoholikere (AA) på tfl Hendvendelse kan ske anomymt. Alle er velkomne Anomyme Alkoholikere har også en hjemmeside på Internettet: Husk det er ikke en skam at være alkoholiker, det er en skam ikke at gøre noget ved det! 8

9 SIDER«I Københavns Brandvæsen skal vi have storhedestiden tilbage! Hvad betyder det? Har DU tænkt over hvad det betyder? Skal brandvæsenet se ud som for 20 år siden med 1 ekstra station og 1 tender mere på alle stationer? Mange tak for opmærksomheden fra Københavns Brandvæsens seniorklub og stiftelsesforening i anledning af min 75 års fødselsdag Leif Larsen (bornholmer Leif) BRANDMANDEN DEADLINE FOR INDLÆG UDKOMMER I UGE 01. oktober 41/ december februar 07 INDLÆG TIL BRANDMANDEN MAILES TIL : Log ind på BO s hjemmeside: Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag når det kommer nyt information 9

10 EKSAMENSOPGAVE: 12 Hermed bringer Brandmanden 2. halvdel af eksamensopgaven fra de 3 redderelever. For opgaven fik opnåede de topkarakteren 12. Vi i BO ser en mulighed for at kunne fastholde hele elevholdet, i alt 18 mand, i Københavns Brandvæsen til gavn og glæde for alle. Derved fastholdes gode folk i branchen og vi undgår en flugt fra faget. Vi håber så,at brandvæsnet har viljen. Hermed ønskes du god fornøjelse med læsningen og hold tungen lige i munden. Diabetes Alkohol. Af: Tim Poulsen, Jens Tvarnø og Kenneth Hutters I dette afsnit beskrives diabetes og alkohol påvirkning på kroppen, der henholdes til casene i problembaggrunden. Diabetes mellitus (sukkersyge), er en sygdom der opstår når kroppens behov for insulin overstiger produktionen af insulin fra kroppen selv. Der kan være to grunde til dette. 1: Pancreas (bugspytkirtlen) producerer for lidt insulin. Type 1-diabetes. 2: Kroppen udnytter ikke den producerede insulin godt nok. Type 2-diabetes. Type-1: Hvis pancreas producerer for lidt, eller slet ingen insulin er der tale om type-1 diabetes. Derfor er denne form insulin krævende. Insulin bruges til at optage glukose (sukker) fra blodet. Type 1-diabetes debuterer ofte hos børn og unge. Type-2: Når pancreas producerer insulin, men kroppen ikke udnytter insulinet godt nok er der tale om type 2-diabetes. Type 2-diabetes udvikles ofte over en lang årrække, den ses typisk hos den ældre del af befolkningen og har de seneste år været stærkt stigende. Desværre er flere og flere unge mennesker også begyndt at få type 2-diabetes, dette skyldes i høj grad dårlig livsstil. Ved type 2-diabetes producerer pancreas insulin, problemet er at kroppens celler ikke reagerer godt nok på insulinet. Den helt præcise årsag hertil kendes ikke, men man spekulerer meget i overvægt, arvelige forhold, og dårlig livsstil generelt. Mange mennesker går rundt med en ubehandlet type 2-diabetes i mange år, dette øger i høj grad risikoen for følgesygdomme. Type 2-diabetes kan holdes under kontrol med sund kost, motion og daglig måling af blodsukkeret, men ofte vil medicinsk behandling også være nødvendigt for at øge insulinproduktionen eller hjælpe cellerne med at optage glucose. Hypoglykæmi (lavt blodsukker) i ambulance tjenesten. Alle diabetikere har på et tidspunkt oplevet at deres blodsukker bliver for lavt, dette kaldes hypoglykæmi. Symptomerne på hypoglykæmi (lavt bloksukker) vil typisk være: - Tørst - Træthed - Hyppig vandladning - Manglende appetit - Vægttab - Kløe omkring kønsorganer - Man får nemt infektioner i munden - Aggressiv/voldelig adfærd - Krampeanfald/fråder om munden 10

11 I case 2( øverst i problemformuleringen) ses en patient med hypoglykæmi, og symptomerne på dette. Symptomerne på hyperglykæmi (højt blodsukker) vil typisk være: - Tørst - Mundtørhed - Sult - Træthed - Sløret syn - Vægttab - Dyb hurtig respiration (kussmauls respiration) - Acetonelugt ved udånding I sidste ende bevidstløshed. Hvad er lavt blodsukker? Hypoglykæmi hos en patient med diabetes er en akut tilstand, hvor blodets indhold af sukker (glukose) bliver lavere, end det normalt kan blive hos en person, der ikke har diabetes. Hypoglykæmi skyldes som regel diabetesbehandlingen (insulin eller tabletter), og hypoglykæmi er som regel ledsaget af flere forskellige symptomer. Ved at indtage glukose forsvinder symptomerne som regel indenfor minutter. De fleste diabetikere vil kunne mærke og reagerer på det lave blodsukker inden det er for sent, på dette tidspunkt vil det typisk ligge på 2-5 mmol/l. Hvis der ikke indtages sukker nu, vil blodsukkeret fortsat falde og det udvikler sig til insulintilfælde. Det sidste der vil ske er insulinshock, på dette tidspunkt vil diabetikeren blive bevidstløs. Hypoglykæmi kan også optræde hos ikke-diabetikere. Behandling til hypoglykæmi: Den præ-hospitale behandling af hypoglykæmi afhænger af stadiet af dette. Ved et blodsukker på 2-5 mmol/l behandles med druesukker, og evt. juice hvis patienten har dette i hjemmet. Druesukker og juice er hurtigt optagende kulhydrater. Den bevidstløse patient skal have glucagon I.M, eller glukose I.V. Ved alle bevidstheds påvirkede patienter skal hypoglykæmi altid mistænkes, og derfor skal blodsukker måles. Mange patienter med hypoglykæmi, bliver aggressive og ud afreagerende. Derfor skal ambulance personalet altid være på vagt over for denne patient gruppe. Behandling til hyperglykæmi: Præ-hospitalt en den eneste behandling mod hyperglykæmi, væsketerapi, dette skal gøres fordi patienten kan være stærkt dehydreret. En diabetiker med hyperglykæmi over længere tid, vil kunne mangle helt op til 10 liter væske. Derfor væsketerapi og hurtig transport til hospitalet. Alkoholens virkning I case 1 beskrives en gruppe unge som tydeligt er påvirkede af alkohol. I dette kapitel beskrives alkoholens virkning på mennesker. Hvis man fx har drukket en, to eller tre genstande, så begynder de allermest avancerede dele af hjernen at miste deres funktion. Drikker man 5-10 genstande, så begynder de mere grundlæggende hjernefunktioner at blive forstyrret. Det den del af hjernen, der kaldes hjernebarken, der har at gøre med omtanke og fornuft, der går ned i funktion, og så begynder følelserne at tage over. Fortsætter man med at drikke, så begynder man at påvirke mange af de vigtigste hjernefunktioner. Firkantet sagt kommer man ned til den del af hjernen ved hypothalamus, man kan kalde krybdyrhjernen. Krybdyrhjernen interesserer sig for nogle helt basale ting, og det er mad, magt og sex. (Magt handler i denne forbindelse om territorieadfærd. Det er den, der ligger dybt inde i os alle sammen, og som gør, at vi kan hidse os fuldstændig urimeligt op, fx i nattelivet.) Fortsætter man med at drikke, er der kun den allersidste refleks tilbage, og det er brækrefleksen. Så er vi altså helt nede på insekthjerneniveau, hvor der ikke er ret meget tilbage. 11

12 Konflikter: Når patient, pårørende eller tilskuere er påvirkede eller i krise, kan der hurtig opstå en konflikt. Derfor kræves det af ambulancemandskabet, at vide hvordan de undgå eller håndtere en konflikt så den ikke eskalerer. Konflikter defineres som en situation, hvor personer føler sig forhindrede i at opnå mål eller føler sig frustreret over en anden part. Konflikttrappen viser, hvordan en konflikt kan udvikle sig fra en lille uoverensstemmelse til egentlig fjendskab. På hvert trin er der mulighed for enten at gå ned ad eller op ad trappen. At lade en konflikt udvikle sig er forbundet med et stort menneskeligt tab. Konfliktens eskalering (kort fortalt): Trin 1: Konflikten starter ved en part oplever frustration, og dette vanskeliggør samarbejdet og forståelsen for den anden part. Trin 2: Parterne ved at det har en modsætningsforhold, og gør sig klar til at argumentere for egne synspunkter i trin 3. Trin 3: Argumentationer fra den ene eller begge parter. På dette trin er problemet måske kun synligt for den ene ar parterne (den forurettede). Trin 4: Her søger parterne støtte, alliancer og synspunkter fra udenforstående (nu skal modparten hænges ud). Trin 5: Her begynder parterne at blive personlige. Modpartens svagheder fremhæves, og styrker benægtes. Modparten giver ikke efter i konflikten, hvilket tolkes som ufornuft. Trin 6: Åbne trusler og meget personlige angreb inddrages på dette trin, og samarbejdet udvikler sig til blokeringer og forhindringer. Trin 7, 8 og 9: Det hele eskalere, og alle midler tages i brug. Modpartens værdier som menneske benægtes. Manipulering, offentlig udstilling, løgne og hævnaktioner indgår på disse trin. Modparterne bliver oprigtige modbydelige, og i denne konfliktfase er der fare for reelle overgreb på modparten. I henhold til case 1 og 2 i problembaggrunden kan konflikttrappen give en ide om, hvor i konflikten man er. Reflekter selv over som læser, hvilke trin i casene man befinder sig på, i de forskellige stadier af konflikterne. Når man står i en konflikt som ambulancepersonale, kan det være væsentligt at vide hvordan optrapningen af en konflikt, kan nedtrappes. Det leder os hen imod kommunikation, og teorier inden for området. Kommunikation I nedenstående kapitel beskrives nogle kommunikationsformer, som kan bruges arbejdsrelateret i ambulanceredderens hverdag, for at få bedst mulig kommunikation med patienter, og for at undgå misforståelser og konflikter, med patienterne. Aktiv lytning: Det er tit muligt at forbedre, hvordan vi lytter, og hvor meget vi lytter. For det første er det vigtigt, at mennesker som fremlægger et problem oplever, at hjælperens opmærksomhed helt og holdent er rettet mod dem. Dette har ikke mindst sammenhæng med, at hjælp modtageren har behov for at føle sig respekteret. Samtidig med at vi lytter, må vi derfor klart vise, at vi gør det, ved at komme med opmuntrende og anerkendende ord eller lyde, det er virkningsfulde signaler, som både fortæller at man følger med, og at man ønsker at vedkommende skal fortsætte med at tale. Spørgsmål som viser at man lytter og forsøger at forstå, samt udtryk for ønske om at få uddybet enkelte dele af beretningen har samme effekt. Det er vigtigt at lytte aktivt, hvilket indebærer at man skal opmuntre, uddybe, give respons, fokusere og sortere vigtigt materiale fra den mængde både vigtige og mindre vigtige ting, som den anden kommer med. At lytte aktivt indebærer også, at man hele tiden gør forsøg på at forstå og undersøge, hvorvidt ens forståelse er holdbar og på forskellige måder lette og muliggøre videre kommunikation mellem parterne. I den forbindelse er øjenkontakt vigtig. Daglig erfaring har vist, at vi både føler os selv mere værdsat og betragter modparten, som mere troværdig, når der er øjenkontakt det meste af samtaletiden. Vi som lyttere skal passe på med at spærre vejen. At spærre vejen betyder, at lytteren får associationer, der handler om lytterens eget liv, og kan i samtalen komme til at spærre for en afklaring hos hjælp modtageren. Dette kan ske ved at komme med gode råd, være enige, ved at berolige, moralisere, kritisere, analysere, latterliggøre eller vise sympati. Aktiv lytning handler om accept, opmærksomhed og at tage hjælp modtageren alvorligt. 12

13 Transaktionsanalyse: Udgangspunktet for transaktionsanalysen er, at vi styres af de oplevelser, som vi selv har haft i vores liv. Vores oplevelser i barndommen har betydning for, hvordan vi ser os selv, hvordan vi forholder os til omgivelserne og andre mennesker. Vores oplevelser og vores måde at forholde os til omgivelserne på, kan imidlertid ændres. Vi kan beslutte, at vi vil ændre vores syn på os selv og vores forhold til andre, og vi kan gøre det ved at arbejde bevidst med det. Grundlæggende i transaktionsanalysen er livs positionerne. Disse erhverves gennem opvæksten og kan i korte træk beskrives på følgende måde: Jeg er OK, du er OK Jeg er OK, du er ikke OK Jeg er ikke OK, du er OK Jeg er ikke OK, du er ikke OK. Vores valg af livs position har indflydelse på den måde, vi kommunikerer på. Om vi bliver underkastende, anerkendende eller dominerende. Transaktionsanalysen sætter fokus på forholdet og samspillet mellem mennesker. Hver person formes og er gennem sit voksne liv med til at forme sig selv gennem 3 ego-tilstande, der benævnes Forælder, Voksen og Barn. Disse tilstande har intet at gøre med personens alder, men henfører alene til de tilstande, som personen kan befinde sig i på forskellige tidspunkter, afhængig af situationen. Ligeledes vil en persons evne til at anvende alle sine ressourcer øges, hvis han/hun har kontakt med alle sine ego-tilstande. Ego-tilstandene kan identificeres gennem ordvalg, tonefald, mimik, gestikulation og kropsholdning. Forældretilstanden indeholder de holdninger og den adfærd, som er blevet indarbejdet ved påvirkning udefra, f.eks. fra forældre og skole. Forældretilstanden kan være enten fordomsfuld/kritisk eller omsorgsfuld. Voksentilstanden er rettet mod den aktuelle virkelighed og den objektive informationsindsamling. Den er organiseret, tilpasningsdygtig, intelligent og fungerer ved at afprøve virkeligheden, udregne sandsynligheder osv. Barnetilstanden indeholder de naturlige impulser, som et barn har. Den omfatter også de oplevelser og reaktioner, som vi har haft i vores barndom i forhold til os selv og andre. Barnetilstanden omfatter det naturlige barn, den lille professor og det tilpassede barn. Det naturlige barn er det lille udtryksfulde, impulsive barn, som findes i os alle. Det kan reagere med lune og kærlighed eller med oprør og trods. Den lille professor er det intuitive, manipulerende og kreative/undersøgende. Det tilpassede barn sætter grænser for det naturlige barns tilbøjeligheder. Disse grænser opstår som følge af træning og opdragelse. Når et menneske indgår i relationer med andre mennesker sker dette altid fra en af tilstandene. Herved opstår transaktionerne. Simple transaktioner er kommunikation, hvor samtalepartnerne befinder sig i samme ego-tilstand. Disse typer transaktioner er som regel ukomplicerede og enkle. Hvornår er mødet i dag? Det er klokken to. Komplementære transaktioner, hvor et budskab afsendt fra en tilstand giver en relevant og forventet reaktion fra det andet menneske. Komplementære transaktioner kan forekomme mellem alle ego-tilstande. Har du nu husket dine overheads? Åh, hvor sødt af dig at huske mig på det. Krydsede transaktioner forekommer, når der kommer en uventet reaktion på det afsendte budskab fordi den har aktiveret en upassende tilstand. Disse er ofte årsag til konflikter, og at man sårer hinanden. Du har vist meget at lave i øjeblikket? Det skal du ikke blande dig i. Skjulte transaktioner omfatter altid mere end to ego-tilstande. Når et skjult budskab afsendes, skjules det under en socialt acceptabel transaktion. Vil du med op at se mine frimærker? Det lyder da meget spændende. 13

14 Et væsentligt begreb i transaktionsanalysen er også klap. Klap dækker vores behov for opmærksom. Klap kan være såvel positive som negative (ros eller ris, som er bedre end ingenting) og kan gives fysisk, verbalt eller nonverbalt. Åbne eller lukkede spørgsmål: Åbne spørgsmål er karakteriseret ved at de i højere grad, udtrykker patientens egen mening. Til gengæld kan det være svært, at analysere svarene. Lukkede spørgsmål er karakteriseret ved, at der lægges nogle faste rammer for svaret, fx i form af svarmuligheder. Den type spørgsmål er gode til at opnå svar, som nemt kan bruges til at analysere patientens tilstand og adfærd. Lukkede spørgsmål kan besvares med ja eller nej, eller korte faktuelle svar. Ekstraverbal kommunikation: Ekstraverbal kommunikation er måden, ordene bliver sagt på. Hvor trykket bliver lagt på ordene. I denne kommunikationsmodel er der tale om prosodiske signaler. Det kan b. la. være tonefaldet, betoningen, toneleje, rytme, lydstyrke og pauser i samtalen. Disse signaler udtrykker, hvad vi vil med ordene, eller hvilket humør vi er i. Alt kan høres på stemmelejet. Nonverbal kommunikation: Nonverbal kommunikation er defineret som processen for kommunikation ved hjælp af afsendelse og modtagelse ikke sproglige beskeder. Nonverbal kommunikation består af ansigtsudtryk, øjenkontakt, gestik, kropsholdning og kropssprog. Tøj og hår stilarter også spille en vigtig rolle, er denne kategori af kommunikation. Kropsproget fortæller meget om vores måde, at kommunikere med patienter på. Kropssproget omfatter afstandstærskler, kropsholdning eller stilling, berøring, bevægemønster, mimik, hovedbevægelser og påklædning. Gestikulation: Gestikulation er de, mere eller mindre kontrollerede bevægelser af hænder, arme og krop i helhed, vi i forbindelse med verbal kommunikation bruger. Dette kan være en løftet pegefinger, nik eller ryst på hovedet, løftet øjenbryn, osv.. Man skal tænke over gestikulationen, ved mødet med en patient, da dette kan skabe misforståelser og konflikter, især mødet med fremmede kulturer, da nogle signaler måske opfattes anderledes for dem, eller i det hele taget. Vi som personer tolker ting forskelligt. Dobbeltbinding (metakommunikation): Dobbeltbinding betyder i korte træk at tale om kommunikationen. Dvs. at blive bedre til at kommunikere, og løse konflikter. Fortolkning og konklusion: Problemformulering: Hvordan kan vi håndtere og forebygge aggressive og truende adfærd hos personer og patienter i Københavns Brandvæsens ambulancetjeneste? Vi er nået frem til, at vores problemformulering besvares, med kommunikation. Vi i ambulance tjenesten skal være bedre til at kommunikere med borgerne i samfundet, hvad enten det er patienter, pårørende eller tilskuere. Dette i sig selv, ville mindske konflikter med borgerne. Vi har i databehandlingen hentet og beskrevet en masse omkring konflikter og kommunikation, hvilket er et brugbart og vigtigt redskab at bestride, når man til dagligt har med kriseramte mennesker at gøre. Viden, forståelse og brug af kommunikationsformer, ville lette en tilspidset situation for alle parter. Vi ser tydeligt i case 1 hvordan situationerne udvikler sig, og bliver anspændt for alle parter. Det skyldes nogle personlighedsforandringer der spiller ind, ved enten indtagelse af alkohol, eller ved afmagt. Når mennesker oplever noget forfærdeligt, reagere de forskelligt, hvilket er en vigtig viden at have. Situationen i case 1 kunne afhjælpes ved brug af nogle af de beskrevne kommunikationsformer i opgaven, og viden i konflikthåndtering (konflikttrappen), så situationen ikke forværres, men derimod nedtrappes, på et professionelt plan. Dog skal der gøres opmærksom på, at behandling altid kommer før kommunikation, hvis en patient er kritisk, og dermed i livsfare. Vi konkludere hermed, at patienter med somatisk sygdom, (som i case 2) hvad enten det er diabetes (sukkersyge), 14

15 psykisk syge, demente o.l., altid vil være en udfordring at behandle, da de ikke altid selv er herre over deres udfoldelser, hvad enten det er verbalt eller fysisk vold. Løsningsforslag/Perspektivering: Hvad kan vi / Københavns Brandvæsnet selv bidrage med: Vedligeholdelseskurser omhandlende konflikthåndtering og grundlæggende kommunikation En nemmere måde, at indberette utilsigtede hændelser på, i form af en sms ordning, hvilket ville være mere overskueligt på en travl arbejdsdag Vi har i Brandvæsnet vedligeholdelseskurser. Man kunne nemt sætte et vedligeholdelseskursus omhandlende vold og konflikthåndtering på benene. Det ville kræve en instruktør, som skulle have en lille pose penge til forberedelsestid, nogle kommunikation - og konfliktløsningsværktøjer, og derefter skulle budskabet ud til medarbejderne i form af et vedligeholdelseskursus. Det ville ikke have den store økonomiske omkostning, da vi i brandvæsnet har en række instruktører tilknyttet. En nemmere måde at indberette utilsigtede hændelser på, ville få flere ambulanceredderne til at indberette ting, som måske ellers ikke var blevet meldt, på grund af tidspres. Mange medarbejdere vælger at lade være med, at indberette en hændelse, hvis situationen er endt godt for alle parter (f.eks. insulintilfældet i problembaggrunden). Det ville måske blive meldt, hvis ordningen blev lavet om til en sms ordning, og derved nemmere i en presset dagligdag. Promovere os / udbyderne selv: Inviterer til møde på brandstationen Promover brand og redning på diverse skoler, organisationer for unge mennesker med sociale problemer eller lign. Få budskabet omkring brand og ambulance faget frem i rampelyset Promover 119, omhandlende funktionærloven Gøre borgerne opmærksomme på at vi IKKE er en autoritet, men en livreddere instans, da nogle borgere i samfundet desværre ikke kan skelne mellem politi og brandvæsen Have et tæt samarbejde med en SSP medarbejder At promover sig selv til skoler, unge mennesker med eventuelle sociale problemer, er det nemmeste at gøre. Det kræver ikke den store økonomiske omkostning, da glæden ved at fortælle om, det man laver, er stor blandt fagets medarbejdere. Det ville kræve nogle medarbejdere som brænder for sit fag, og som vil gøre en forskel for nogle bestemte typer unge mennesker. Det ville selvfølgelig kræve et tæt samarbejde mellem skoler og SSP medarbejdere, da det er de unge mennesker budskabet skal ud til, hvilket også ville fremstå som forebyggende. Foredrag om faget, hvad personalet i brand og rednings faget står for, hvilke konsekvenser det kan have at hindre funktionærer i at udføre deres arbejde, at brand og redningspersonel forholder sig neutralt og ikke er en autoritet og fortællinger af røverhistorier, ville have en stor indvirkning på unge mennesker, og deres syn på brand og ambulancepersonel, tror vi. Inviterer de unge mennesker ind på brandstationerne i landet, og fortælle om faget, vise hvordan det er at være brandmand og ambulanceredder, lade dem lege med noget udstyr, ville også ændre deres syn på tingene, tror vi. Jo flere mennesker i befolkningen man kan præge, jo mere forebyggende arbejde ville der blive gjort helt automatisk. Et samarbejde mellem brandvæsen, skoler og SSP medarbejdere, ville endda kunne gøre samfundsmæssige forskelle, og være med til at kriminaliteten blev sænket, hvis man kunne hive unge mennesker ud af den forkerte løbebane, eller helt hindre en forkert løbebane. Et lignende projekt er blevet udarbejdet i Manchester Fire Brigade, med stor succes og effekt. Kampagner: Tv-kampagne Reklame-kampagne Avis-kampagne Skilte-kampagne Radio-kampagne Kampagner i tv, radio, reklamer, aviser og skilteform, ville få nogle borgere til at tænke over, at vi er en livreddene instans, i stedet for en autoritet. Som skrevet i problembaggrunden, er det selvfølgelig ikke alle borgere, som ville tage imod budskabet, nogle ville og det er det vigtigste. Kampagner i form af promovering af ambulance og brand faget, ville selvfølgelig have en økonomisk omkostning for kommuner / stat / organisationer. Men sat op imod hvor mange borgere der ville tage imod budskabet om, at vi er en livreddende instans, som hver dag er under et hårdt arbejdspres, ikke en autoritet, som aldeles ikke tolerere voldeligt adfærd af nogen art (og som er underlagt funktionærloven, 119), er det økonomiske aspekt ikke vigtigt i denne sag, set fra ambulancepersonalets og brandvæsnets side. 15

16 Formand: Medieansvarlig. Jesper Bronée Faglig sekretær for arbejdsmiljø: Bjarne Petersen Redaktør: Sagsbehandler Annoncer. Arbejdsskader Tommy Kjær Bo A Jensen Tlf: Sekretær: Administration og abonnement. Sanne Henriksen Tlf:

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Brandmanden. Brandfolkenes Organisation nr.3 / Juni 2010 / årgang 88

Brandmanden. Brandfolkenes Organisation nr.3 / Juni 2010 / årgang 88 Brandmanden Brandfolkenes Organisation nr.3 / Juni 2010 / årgang 88 Leder INDHOLD: Side 3: Klubberne Side 4: Bizart sammenhold Af: Jesper Bronée Formand Brandfolkenes Organisation Brandfolkenes Organisation

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Proud member of the European and the International Fire Fighters Unions Alliance EFFUA & IFFUA Brandmanden

Proud member of the European and the International Fire Fighters Unions Alliance EFFUA & IFFUA Brandmanden Proud member of the European and the International Fire Fighters Unions Alliance EFFUA & IFFUA Brandmanden Brandfolkenes Organisation nr.1 / Februar 2012 / årgang 90 Leder Af: Jesper Bronée Formand Brandfolkenes

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Styrk dit mentale overskud, og giv din kommunikation ny kraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Nyhedsbrev februar 2015

Nyhedsbrev februar 2015 Nyhedsbrev februar 2015 Kære medlemmer Kastellets 350 år blev fejret efter alle kunstens regler den 1. november 2014 med opvisninger, gardehusarer, musik, rundvisninger, og Slaget på Kirkepladsen, men

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR. 74 27. NOVEMBER 2011

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR. 74 27. NOVEMBER 2011 Nyheder og informationer fra Osted Idrætsforening Side 1 af 6 Indhold 1. JULETRÆSFEST I OSTEDHALLEN... 1 2. LBS LANDSBADMINTONSTÆVNE I EFTERÅRSFERIEN... 2 3. DGI BADMINTONSTÆVNE FOR + 60 ERE... 2 4. LOPPEMARKED

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

Referat af generalforsamling i Roskilde Skytteforening. Mandag den 11. februar 2013 kl. 19.00

Referat af generalforsamling i Roskilde Skytteforening. Mandag den 11. februar 2013 kl. 19.00 Referat af generalforsamling i. Mandag den 11. februar 2013 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev afholdt på skydebanen med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra formanden 3. Fremlæggelse

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Juleafslutningen var som sædvanlig hyggelig 2 OZ6HR nyt, Januar 2012 OZ6HR nyt Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere