Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Sønderby Sønderby

Transkript

1 Skibby Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Østby/Sønderby Skuldelev Copyright KMS Torp Mark Hyllingeriis Vandværk Hyllingeris Skt. Olavs Kilde Hovenge Østby Mark Duemose Østby Østby Vandværk Bulbjerg Bavnehøj Hellesø Elmehøj Hammer Dyndet Bavnehøj Sønderby Sønderby Vandværk Bredvig Hagebakke November 2003 Hyllingeriis Vandværk Sønderby Vandværk Østby Vandværk

2 2 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby Titel: Udgiver: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby Frederiksborg Amt Udgivelsesår: 2003 Rapport: Grafik: Tryk: Copyright: Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Hyllingeriis Vandværk; Gunnar S. Hansen, Bent Hermanns, Jan Skaarup. Sønderby Vandværk; Jørgen Heckmann, Dan Kjærgaard, Poul Mortensen, Ove Nielsen. Østby Vandværk; Jens Hansen, Allan Hansen, Niels L. Hansen, Jørgen Nielsen, Jørn Peter Rasmussen. Skibby Kommune; Birte Christophersen. Frederiksborg Amt; Mette Dahl, Jan Kürstein, Susanne Schiellerup og Stine Paulsen Ane Thomsen, Stine Paulsen, Frederiksborg Amt Frederiksborg Amt Gengivelse tilladt med tydelige kildeangivelse Kort og Matrikelstyrelsen 1992/KD Købes hos: Frederiksborg Amt, Teknik & Miljø, Miljøafdelingen, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Tlf.: fa@fa.dk Pris: 100 kr.

3 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 3 0 Forord Resume Indledning Indsatsområdet Indsatser Landskab og geologi Arealanvendelse Forureningskilder og virksomheder Hydrologi Grundvandets sårbarhed Vandforsyning Hyllingeriis Vandværk Sønderby Vandværk Østby Vandværk Overvågning Fremtidige udfordringer Konklusion Baggrundsmateriale Forord Resume Indledning Indsatsområdet Indsatser Landskab og geologi Arealanvendelse Forureningskilder og virksomheder Hydrologi Grundvandets sårbarhed Vandforsyning Hyllingeriis Vandværk Sønderby Vandværk Østby Vandværk Overvågning Fremtidige udfordringer Konklusion Baggrundsmateriale...56

4 4 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby

5 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 5 0 Forord Denne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er udarbejdet i et samarbejde mellem Hyllingeriis, Østby og Sønderby Vandværker, Skibby Kommune og Frederiksborg Amt. I henhold til vandforsyningsloven skal amtsrådet vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder, der er udpeget i regionplanen. Amtsrådet skal følge den prioritering som ligeledes er fastlagt i regionplanen. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om indsatsplaner fastsætter nærmere retningslinjer for indsatsplanerne, herunder krav til planernes indhold og behandling. Før der kan udarbejdes en indsatsplan, skal de hydrogeologiske forhold i indsatsområdet kortlægges i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om zonering. Indsatsplanen skal forelægges Grundvandsrådet til drøftelse inden den sendes i høring. Efter høring skal det reviderede forslag til indsatsplanen forelægges Grundvandsrådet til orientering inden det vedtages i amtsrådet. I Frederiksborg Amt har amtsrådet vedtaget at overdrage den politiske behandling af indsatsplanen til udvalget for Teknik & Miljø. Indsatsplanen er drøftet på Grundvandsrådets møde den 11. november 2003, og skal efterfølgende behandles i udvalget for Teknik & Miljø den 16. december Denne indsatsplan er en opsummering af de indsatser, som vandværker, kommune og amt vil gøre for at beskytte den fremtidige grundvandsresurse. Indsatsplanen henvender sig bl.a. til vandværksbestyrelsen, interessenter i området (landbrug, beboer m.v.), kommunen og amtet. De grundvandsbeskyttende indsatser vil løbende blive vurderet, og evt. ændret undervejs.

7 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 7 1 Resume Vandindvindingen i indsatsområdet Østby/Sønderby varetages på nuværende tidspunkt af tre privatejede vandværker: Hyllingeriis, Sønderby og Østby. Alle tre vandværker overholder samtlige kvalitetskriterier til drikkevandet. Resultatet af kortlægningen og analyse af drikke- samt grundvandet viser, at områdets primære grundvandsmagasin er sårbart overfor forurening med pesticider. Der er endnu ikke fundet pesticidrester i grundvandet, men det skal dog bemærkes, at ikke alle vandværker i indsatsområdet har analyseret for det. I fremtiden er det nødvendigt at være opmærksom på et evt. problem med nedbrydningsrester fra pesticider. Det primære grundvandsmagasin er på nuværende tidspunkt ikke sårbart overfor udvaskning af nitrat. Derfor udgør nitrat ikke et akut problem i forhold til grundvandet, men for at sikre kvaliteten af drikkevandet i fremtiden, er det vigtig at være opmærksom på nitratkoncentrationen i grundvandet. Der er dog fundet nitrat i grundvandet i de øvre sekundære grundvandsmagasiner i indsatsområdet. I indsatsplanen er der udpeget områder med stor grundvandsdannelse, hvor der skal ske en særlig beskyttelse af grundvandet. Inden for disse områder er der i indsatsplanen lagt op til at vurdere nitratbelastning af jordoverfladen, samt vurdere hvor meget nitrat der kan reduceres før det når grundvandsmagasinet. Derudover er der lagt op til frivillige aftaler om begrænsning af pesticider omkring indvindingsboringerne i indsatsområdet. Konklusionen er, at drikkevandforsyningen i fremtiden vil være baseret på Hyllingeriis, Sønderby og Østby vandværker. Der vil fremover være tilstrækkeligt med grundvand til forsyne områdets borgere, hvis vandværker, kommune og amt laver nogle grundvandsbeskyttende tiltag, som er nærmere beskrevet i indsatsplanen.

9 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 9 2 Indledning I Danmark baserer vi vores drikkevand på rent grundvand, der bliver dannet fra nedsivende regnvand. Der kan gå mange år fra en regndråbe lander på jordoverfladen, og til den bliver pumpet op i en vandværksboring. Risikoen for forurening af grundvandet er øget med den tiltagende og mere intensive udnyttelse af jorden til landbrug, boliger og erhverv. Det er derfor nødvendigt med en langsigtet planlægning for at sikre drikkevandsforsyningen med rent grundvand. Som et led i dette har amterne gennem årene indhentet oplysninger om grundvandets beliggenhed og kvalitet samt oplysninger om geologien, og arealanvendelsen i indsatsområderne, der har interesse for drikkevandsforsyningen. Vandforsyningsloven I 1998 kom en ny vandforsyningslov, og ifølge denne skal amterne udpege områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandresurserne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne. Efter vandforsyningsloven skal amterne opkræve betaling i form af gebyr fra bl.a. vandværkerne. Gebyret anvendes til kortlægning af grundvandsresursen samt udarbejdelse af indsatsplaner. Vandværkerne kan i- følge vandforsyningsloven indregne udgifter til blandt andet kortlægning, overvågning og beskyttelse af vandresurserne samt til deltagelse i vandværkssamarbejder. Kortlægningen giver en større viden om grundvandsresursen, og dens sårbarhed over for forurening. Indsatsplanen beskriver de foranstaltninger, der skal gennemføres for at sikre den fremtidige vandindvinding i det pågældende indsatsområde. Indhold En dynamisk plan Indsatsplanen skal indeholde: en oversigt over kildepladser og kildepladszoner (se figur 1) de indsatser der skal gennemføres i området (se kapitel 4) en tidsplan for gennemførelsen af indsatsplanen (se kapitel 4) en oversigt over arealanvendelsen i området (se figur 3) en vurdering af alle kendte forureningskilder (se figur 4 og bilag 4) grundvandsdannende oplande i området (se figur 1) områder der er kortlagt som særligt følsomme over for en eller flere typer forurening (se kapitel 9) en beskrivelse af i hvilket omfang der skal gennemføres overvågning af grundvandet, og hvem der i givet fald skal gøre det (se kapitel 11) Indsatsplanen er en dynamisk plan, hvor foranstaltningerne vurderes og eventuelt ændres, når der tilvejebringes ny viden om området. Indsatsplanen er udarbejdet af vandværkerne i indsatsområdet, samt kommunen og amtet. Efterfølgende skal planen behandles i amtets grundvandsråd og politisk godkendt i amtet. Indsatsplanen har ligeledes været i offentlig høring. I bilag 14 findes der en ordforklaring med bl.a. en beskrivelse af forkortelser, som anvendes nogle steder i indsatsplanen. Oplysningerne på kortmaterialet er opdateret medio juli 2003.

10 Skuldelev Copyright KMS 500 m Hyllingeriis Torp Mark Hyllingeris Hyllingeriis Vandværk Skt. Olavs Kilde Hovenge Østby Mark Duemose Østby Østby Bulbjerg Østby Vandværk Bavnehøj Hellesø Elmehøj Hammer Dyndet Bavnehøj Sønderby Sønderby Vandværk Sønderby Indsatsområde Afgrænsning af oplande Hagebakke Vandværk Indvindingsboring Kildepladszone Figur 1. Indsatsområdet Østby/Sønderby

11 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 11 3 Indsatsområdet Denne indsatsplan omfatter indsatsområdet Østby/Sønderby, der er vist på figur 1. Indsatsområdets areal er ca. 9 km 2 og dækker indvindingsoplandene til Hyllingeriis, Østby og Sønderby vandværker. Indsatsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem de tre vandværker, Skibby Kommune og Frederiksborg Amt. Grundvand Baggrundsviden Analyseprogrammer Regionplan Cirka 460 husstande forsynes med drikkevand fra indsatsområdet. For at vandværkerne fortsat kan forsyne disse husstande, er det nødvendigt at værne om den eksisterende resurse og tage hensyn til grundvandet ved aktivitet på jordoverfladen. Amtet har gennemført en geofysisk kortlægning af området. Denne har givet større viden om geologien i området, herunder grundvandsmagasinernes beliggenhed og naturlige beskyttelse. Der er udført en geokemisk kortlægning, og der er opstillet en hydrologisk grundvandsmodel, der viser, hvordan grundvandet strømmer i området. Den viden, som amtet hermed har fået, har blandt andet medført, at flere af vandværkernes indvindingsoplande viste sig at ligge anderledes end først antaget, og kortmaterialet er derfor blevet ændret. Vandværkerne har i samarbejde med kommunen udarbejdet et program, der beskriver, hvilke parametre det enkelte vandværk skal analysere grundvandet og drikkevandet for. Området er i Regionplan 2001 udpeget som område med drikkevandsinteresser

12 12 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 4 Indsatser I nedenstående skema er der beskrevet de grundvandsbeskyttende tiltag, som vandværkerne, kommunen og amtet har besluttet at udføre de kommende år. Hyllingeriis Vandværk Justere vandbehandlingsanlægget, så kvalitetskravet til drikkevand overholdes for ammonium Information til forbrugerne om vandværkets grundvands- og drikkevandskvalitet Sønderby Vandværk Renovering af vandværksbygning Afskærmning af boring enten med hegn, sten eller planter Justerer vandbehandlingsanlægget, så kvalitetskravet til drikkevand overholdes for ammonium Udarbejde en håndbog over vandværket Information til forbrugerne om vandværkets grundvands- og drikkevandskvalitet Østby Vandværk Få et tætlukkende dæksel til boringen Renovering af vandværksbygning Udarbejde en beredskabsplan/nødplan for vandværket Information til forbrugerne om vandværkets grundvands- og drikkevandskvalitet

13 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 13 Skibby Kommune Undersøge vandværkernes tilstand Frederiksborg Amt Yderligere undersøgelser af V2-grunde og vurdering af, hvorvidt grunde forurenet med klorerede opløsningsmidler skal opryddes Undersøgelse og oprydning af grunde indstillet til Oliebranchens Miljøpulje Ændre indsatsområdet fra område med drikkevandsinteresser til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område) ved næste regionplan Rådgive omkring MVJ-aftaler i SFL-områderne Vurdere nitratbelastning i aktionszone A1 (de grundvandsdannende områder) Vandværker, kommune og amt Afholde møde vedrørende indsatsområdet Revidere indsatsplanen

14 14 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby Figur 2. Geologiske profiler Viser to idealiserede geologiske profiler gennem indsatsområdet. Boringerne og er ikke i brug i forbindelse med vandværkerne i indsatsområdet. Boringerne og er boringer til Sønderby Vandværk. Ligeledes er boringerne og boringer til Hyllingeriis Vandværk. Skuldelev Torp Mark Hyllingeris Skt. Olavs Kilde Hovenge Østby Mark Duemose Østby Bulbjerg Bavnehøj Hellesø Hammer Dyndet Elmehøj Bavnehøj Sønderby Bredvig Hagebakke

15 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 15 Landskab 5 Landskab og geologi Landskabet i indsatsområdet er et af resultat den sidste istid for år siden. Terrænet er præget af flere landskabsformer bl.a. åse, dødishuller og randmoræner. Disse landskabsformer er dannet i forbindelse med det yngste isfremstød og efterfølgende afsmeltning. Derudover er der sket landhævning efter istiden. To geologisk profil gennem indsatsområdet ses på figur 2. I den sydlige ende af indsatsområdet præges landskabet af at være kuperet bakkelandskab. Dette bakkelandskab er primært dannet i forbindelse med isfremstød. Den nordlige del af indsatsområdet er relativt lavtliggende og fladt. I dette område ses desuden Skuldelev Ås. Dette flade landskab er dannet i forbindelse med isafsmeltningen (postglaciale aflejringer). Landskabet er også præget af menneskelig aktivitet. Der har således tidligere bl.a. været gravet grus i Skuldelev Ås og tørv i Hovenge Geologi Kalk Istidsaflejringer Postglaciale aflejringer Den geologiske opbygning af indsatsområdet består i store træk af tre enheder: kalk, istidsaflejring og postglacial aflejring. Den ældste aflejring er kalk, som er overlejret af istidsaflejringer. Istidsaflejringen består både af aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød og isafsmeltning. Efter sidste istid er der sket en landhævning af området. I denne forbindelse er der bl.a. aflejret tørv i moseområderne og marine sedimenter ved kysten. Kalken er aflejret i havvand for ca. 60 mio. år siden. Kalken består af marint skalmateriale fra bryozoer og kalkalger. Kalken fremstår i dag som en hård, hvid til grå bjergart med flintholdige lag. Ved Hyllingeriis ligger kalken højst kun cirka 16 meter under terræn. Den øverste del af kalken er opsprækket i forbindelse med istiderne. Over kalken findes istidsaflejringer, som består af sand, grus og ler. Disse aflejringer er langt yngre end den underliggende kalk. Istidsaflejringen har et vekslende indhold af sand, grus og ler i indsatsområdet. Efter sidste istid er der aflejret maringytje ved et lavtliggende område ved Duemose vest for Hyllingeriis. Derudover er der aflejret tørv i moseområderne. Det er et resultat af landhævningen efter istiden.

17 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 17 Søndersødalen Søndersødalen forløber fra Øresundskysten til Holbæk Fjord i retning nordøst-sydvest. Geofysiske undersøgelser af området viser, at Søndersødalen er en begravet dalstruktur. Dalen ses tydelig i toppen af kalkaflejringen. Dannelsen af Søndersødalen er sandsynligvis forkastningsbetinget. I forbindelse med de sidste istider blev der aflejret sedimenter i dalen, derved er dalen fyldt op. Nederst i dalen er aflejret et tykt lag af smeltevandssand og grus, som overlejres af moræneler. Mod syd er der en sandaflejring over moræneleret. Som det ses på det geologiske profil har istidsaflejringerne langt større mægtighed i Søndersødalen end nord for. Nord for Søndersødalen er den samlede lerlagstykkelse 5-15 meter. I et enkel område er den samlede lerlagstykkelse på mindre end 5 meter. I Søndersødalen er lerlagstykkelsen mellem meter. Tykkelsen af lerlaget har stor betydning for kvaliteten og mængden af grundvand. Grundvandsmagasin og vandindvinding De geologiske aflejringer, som er vigtige i forbindelse med vandindvinding, kaldes grundvandsmagasinerne. Et grundvandsmagasin er geologiske lag, som kan opmagasinere vand. I dette område består grundvandsmagasinerne henholdsvis af kalk og smeltevandssand/-grus. Vandværkerne i indsatsområdet indvinder grundvand fra det primære grundvandsmagasin. Således indvinder Hyllingeriis Vandværk grundvand fra kalk. Vandværkets to indvindingsboringer placeret nord for Søndersødalen. Østby Vandværk indvinder grundvand fra kalk samt smeltvandssand/-grus. Smeltevandssandet er aflejret direkte oven på kalken, derfor udgør begge aflejringer en sammenhængende hydraulisk enhed. Sønderby Vandværk indvinder grundvand fra smeltevandssand. Vigtige er de lerlag, der er aflejret over grundvandsmagasinerne. Indvindingsboringerne både til Østby og Sønderby vandværker er placeret i Søndersødalen.

18 Skuldelev Copyright KMS 500 m Torp Mark Hyllingeriis Hyllingeris Skt. Olavs Kilde Hovenge Østby Mark Duemose Østby Østby Bulbjerg Bavnehøj Hellesø Elmehøj Hammer Dyndet Bavnehøj Sønderby Sønderby Hagebakke Indvindingsboring Skov Sø Lav bebyggelse Teknisk areal Indsatsområde Afgrænsning af oplande Rekreativt område Mose Eng Overdrev Landbrug Kirkegård Sportsanlæg Vej 3-6 m Figur 3. Arealanvendelse

19 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 19 6 Arealanvendelse Hele indsatsområdet er domineret af åbne landbrugsarealer. Der findes mindre byområder (landsbyer) omkring Skuldelev, Østby, Sønderby og Hyllingeriis. Der er to sommerhusområder i indsatsområdet: et syd for Sønderby og Hyllingeriis. Arealanvendelsen af indsatsområdet kan ses af figur 3. I Regionplan 2001 er der beskrevet en række forhold, der vedrører den fremtidige arealanvendelse. Endvidere er der også væsentlige beskrivelser i Delområdeplan Horns Herred af arealanvendelsen og fremtidige forslag til projekter i området. Naturhensyn I Regionplan 2001 er der af naturhensyn (vådområde) udpeget nogle områder, som er beskyttet mod vandindvinding. I disse områder gives der ikke nye tilladelser til at indvinde grundvand til markvanding. Desuden tilstræbes det, at der ikke indvindes grundvand til drikkevandsforsyningen. I indsatsområdet er der to beskyttelseszoner på ca. 500 meter omkring Hellesø, og omkring et sammenhængende område ved Duemose samt den sydlige del af Skuldelev Ås. Bilag 9 viser områder som er beskyttet mod vandindvinding. Boliger og erhverv Skovrejsning Råstofindvinding Affald Husdyr Landbrug Der er i området ikke udlagt nye bolig- og erhvervsområder, idet området er udpeget som beskyttelsesområde for natur, landskab og kulturhistorie. Ved Hyllingeriis er der stadig en del ubebyggede sommerhusgrunde. Af landskabelig hensyn er der ikke udpeget nogle skovrejsningsområder inden for indsatsområdet. Der er ingen råstofindvinding eller udpeget nogle nye graveområder i indsatsområdet. Der ingen udpegede arealer til affaldsdeponering eller behandling. Der er registreret to husdyrbrug med 20 dyreenheder eller mere i indsatsområdet. Begge ejendomme har kvægbrug. Derudover findes der en række mindre husdyrbrug inden for indsatsområdet. I figur 7 og figur 9 er placeringen af de to husdyrbrug vist. I indsatsområdet er der udpeget en række områder, som er Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder), hvor jordbrugere kan få kompensation for omlægning af driften. Et mindre område er udpeget med hensyn til grundvandet. Dette er udpeget, fordi der findes mindre end 5 meter lerdække, dermed vil den naturlige beskyttelse af grundvandet her være ringe. De grundvandsdannende områder til de tre vandværker er ikke udpeget til SFL-områder. SFL-områderne er angivet på bilag 7. Det er dog kun på de arealer, der er vist som MVJ-aftaler (Miljøvenlige Jordbrugsaftaler), at jordbrugeren allerede har indgået en aftale vedrørende omlægning af driften.

21 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 21 Fredede områder Som det fremgår af bilag 8 er der nogle fredede områder i indsatsområdet. Disse fredede områder indbefatter Skuldelev Ås, området omkring Hellesø og et større område omkring Selsø Sø. De sidstnævnte område ligger primært udenfor indsatsområdet. I de fredede områder kan der ikke ske væsentlige landskabelige ændringer.

22 Skuldelev Copyright KMS 500 m EE Hyllingeriis Torp Mark Hyllingeris Hyllingeriis Vandværk Skt. Olavs Kilde Hovenge Østby Mark Duemose Østby Vandværk Østby E Østby Bavnehøj Hellesø Bulbjerg Hammer Dyndet Elmehøj Bavnehøj Sønderby Sønderby Vandværk Sønderby Hagebakke Indsatsområde Vandværk Mulige forurenede grunde E Virksomheder, som kommunen fører tilsyn med Afgrænsning af oplande Indvindingsboring Forurenede grunde Renseanlæg Oliebranchens miljøpulje Figur 4. Forureningskilder og virksomheder

23 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 23 7 Forureningskilder og virksomheder I nogle tilfælde sker det, at grundvandet forurenes således, at det ikke længere kan anvendes som drikkevand. Dette skyldes ofte menneskelig aktivitet på jordoverfladen. Forurening på jordoverfladen kan vaskes ned i jorden af regnvand og siden nedsive til grundvandet. Hvorvidt forureningen vil nå grundvandet afhænger af forskellige faktorer såsom, hvilken type forurening det er (f.eks. olie, pesticid, spildevand), geologien, iltforhold i jorden, drænforhold i området. Kilderne til forurening af grundvandet inddeles i tre typer: flade-, linje- og punktkilder. I det følgende er en række af disse gennemgået. På figur 4 er placeringen af forureningskilder og virksomheder i indsatsområdet vist. Fladekilder Fladekilder er de forureningskilder, der omhandler et større areal. Dette kan eksempelvis være udbringning af slam eller udspredning af gødning (nitrat) og u- krudtsbekæmpelsesmidler (pesticider) på markarealer. Indsatsområdet består hovedsageligt af dyrkede markarealer. På en del af disse marker bruges der pesticider. Ligeledes tilføres markarealerne gødning (nitrat) enten som husdyr- eller kunstgødning. Derudover udbringes der slam fra rensningsanlæg på dele af de dyrkede arealer. Linjekilder Veje, jernbaner, utætte kloakledninger med mere tilhører gruppen af linjekilder. En grundvandsforurening der stammer fra veje og jernbaner vil typisk skyldes pesticider, der anvendes i forbindelse med renholdelse af arealerne samt eventuelt vejsalt. Jernbane findes ikke inden for indsatsområdet, men der findes en række mindre veje i området. Punktkilder Punktkilder kan være industrigrunde, opfyldte mergelgrave, tankstationer, renserier, ubenyttede brønde/boringer, gårdspladser (håndtering af pesticider). Det er bl.a. væsentligt at brønde/boringer sløjfes korrekt, når de ikke længere anvendes. Disse ubenyttede brønde/boringer virker som rør for forurening af grundvandsmagasinerne. I indsatsområdet ligger der seks grunde, hvor der er fundet forurening i enten jord eller grundvand. Derudover findes to grunde, der er indstillet til Oliebranchens Miljøpulje. Begge grunde vil i løbet af 2003 blive undersøgt og der vil ske en evt. oprydning af forureningen i løbet af Der er herudover en grund i indsatsområdet, som endnu ikke er undersøgt for eventuel forurening. Placeringen af de omtalte grunde er vist på figur 4, ligesom der i bilag 4 findes en nærmere beskrivelse af grundene. Virksomheder I indsatsområdet findes der tre virksomheder, hvor Skibby Kommune fører tilsyn. Der er et autoværksted i Østby, og i Skuldelev er der et maskinværksted, og en fabrik som producerer lim. På figur 4 vises endvidere placeringen af de tre virksomheder som kommunen fører tilsyn med. Virksomhedernes navn og beliggenhed er angivet i bilag 6.

24 24 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby Figur 5. Vandets kredsløb Når der falder nedbør vil en del af vandet fordampe eller strømme til søer, vandløb eller til havet. Resten siver ned og bliver til grundvandet. Grundvandet ligger bl.a. i sand- eller kalkmagasiner under jordens overflade. Vandet siver ned i sandet eller kalken og fylder hulrummet ud mellem sand- eller kalkkornene. Der kan gå mange år fra en regndråbe lander på jordoverfladen, til den bliver pumpet op som grundvand. Grundvandsspejlet er overgangen mellem den mættede zone og den umættede zone. I den umættede zone er porerummene i sand- eller kalkmagasinet fyldt med luft. I den mættede zone er alle porerum fyldt med vand (grundvandet). En forurening der siver ned i indvindingsoplandet til en boring, vil altså før eller siden kunne genfindes i det oppumpede vand fra boringen. Indvindingsoplandet til et vandværk har derfor stor betydning for sikring af det rene vand. Det skal bemærkes, at denne figur er en principskitse.

25 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 25 8 Hydrologi Hyllingeriis Vandværk i indsatsområdet indvinder grundvand fra kalk. Østby Vandværk indvinder grundvand både fra kalk- og smeltevandssand. Smeltevandssandet ligger direkte på kalken, derfor udgør disse to aflejringer en sammenhængende hydraulisk enhed. Sønderby Vandværk indvinder grundvand fra smeltevandssand. Den geologiske opbygning og vandværksboringernes placering er vist i figur 2. I forbindelse med den seneste kortlægning af området er der udarbejdet en grundvandsmodel. Grundvandsdannelse Alle tre vandværker oppumper grundvand enten fra kalk eller istidsaflejring, som er hydraulisk forbundet med kalken. Ud fra den udarbejdede grundvandsmodel kan mængden af vand som strømmer til det primære grundvandsmagasin beregnes. Det er beregnet til, at der strømmer årligt m³ vand som nedbør til det primære grundvandsmagasin. Derudover er et tilskud af grundvand fra de omkringliggende område på ca m³/år. Derved vil der i det primære grundvandsmagasin tilføres m³/år vand. Der afstrømmer ca m³/år til lavtliggende vådeområder inden for indsatsområdet. Vandværkerne indvandt i 2002 kun m³. Derfor vil ca m³/år strømme til havet (differencen mellem tilstrømningen på ca m³/år og overfladeafstrømningen på ca m³/år samt indvindingsmængden på m³/år). Således er der et væsentligt overskud af grundvand i området. Der er ikke i denne beregning taget højde for, hvorvidt grundvandet alle steder kan bruges til drikkevand. Det er heller ikke bæredygtigt at udnytte hele grundvandsresursen. Grundvandsdannende områder Grundvandsspejlets beliggenhed Potentialekort Ved hjælp af grundvandsmodellen er det beregnet, at områder med stor grundvandsdannelse findes i det kuperede område omkring Østby og Sønderby, på Skuldelev Ås og i området syd for Skuldelev by. Der foregår ingen grundvandsdannelse i det lavtliggende eng- og moseområde Duemose. Der foregår ingen væsentlig grundvandsdannelse i området omkring Hyllingeriis. De grundvandsdannende områder fremgår af bilag 10. Grundvandsniveauet i det sammenhængende sand- og kalkmagasin er bestemt ved at udføre pejlinger af en række boringer i området. Herefter er strømningsretningen anvendt eksempelvis i forbindelse med beregninger af indvindingsboringernes oplande samt ved vurdering af, hvorvidt kendte forureningskilder kan true vandforsyningen. Der er udarbejdet er kort over grundvandspotentialet. Kortet viser trykniveauet i grundvandsmagasinet (grundvandsspejlet), som et kurvebillede. For at kunne sammenligne grundvandspotentialet forskellige steder i grundvandsmagasinet omregnes de målte værdier til meter over havniveau. Potentialekurverne tegnes efter samme princip som højdekurver dvs. jo tættere kurverne er tegnet, jo større forskel er der i trykniveau. Grundvandsstrømningen er således vinkelret på potentialekurverne. Grundvandspotentialet for indsatsområdet fremgår af bilag 12.

26 Skuldelev Copyright KMS 500 m Torp Mark Hyllingeriis Hyllingeris Skt. Olavs Kilde Hovenge Østby Mark Duemose Østby Østby Bulbjerg Bavnehøj Hellesø Elmehøj Hammer Dyndet Bavnehøj Sønderby Sønderby Indsatsområde Afgrænsning af oplande Indvindingsboring Hagebakke Lerlagstykkelse < 5 m Lerlagstykkelse mellem 5-10 m Lerlagstykkelse mellem m Lerlagstykkelse mellem m Lerlagstykkelse > 30 m Figur 6. Samlet lerlagstykkelse over primært grundvandsmagasin Grundvandsmagasinet udgøres af både sand og kalk. Som det ses af denne figur findes der varierende tykkelse af lerlag over grundvandsmagasinet. Lerlag kan være med til at beskytte grundvandet mod nedsivning.

27 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 27 Indvindingsopland Lerlagstykkelse Indvindingsoplandene i indsatsområdet er beregnet ud fra grundvandsmodellen for området. Inden for indvindingsoplandet vil det vand og evt. forurening, som siver ned, før eller siden nå grundvandet i boringerne. Vandværkernes indvindingsoplande har derfor stor betydning for sikring af rent grundvand. Den samlede lerlagstykkelse over grundvandsmagasinet er vigtig i vurderingen af områdets sårbarhed overfor overfladenære forureninger. Lerlaget over grundvandsmagasinet kan omdanne eller tilbageholde nedsivende stoffer. Desuden kan lerlaget også forsinke nedsivningsprocessen. På figur 6 ses, at der er en samlet lerlagstykkelse på meter i store del af indsatsområdet, men der findes mindre områder med langt mindre lerlagstykkelse. I indvindingsoplandet til Hyllingeriis vandværk er den samlede lerlagstykkelse i store områder 5-15 meter. Der er også et mindre område, hvor lerlagstykkelsen er mindre end 5 meter. I indvindingsoplandet til Sønderby Vandværk er der et større sammenhængende område, hvor den samlede lerlagstykkelse er meter. I den nordlige del er der et mindre område, hvor lerlaget er meter tykt. I den sydøstlige del af indvindingsoplandet til Østby Vandværk er den samlede tykkelsen af lerlaget på meter. Endvidere er der et mindre område syd for indvindingsboringen, hvor lerlaget er 5-15 meter tykt. Vådområder Grundvandsmodel I indsatsområdet er der to områder, som ifølge Regionplan 2001 er beskyttet mod vandindvinding. Disse to områder fremgår af bilag 9. Området omkring det lavtliggende vådområde ved Duemose og omkring Hellesø er der udlagt en zone på 500 meter, som er beskyttet mod vandindvinding. Vandindvinding i disse to områder kan påvirke vandføringen/vandmængden i vådområdet. Den opstillede grundvandsmodel viser, at flere af vandværkernes indvindingsoplande ligger anderledes end først antaget, og kortmaterialet er derfor blevet ændret. Derudover har modellen vist, at det indvundne grundvand er gennemsnitligt år. Dette betyder, at eventuelle forureninger af jordoverfladen først kan ses efter år i det oppumpede grundvand.

29 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 29 Reduceret grundvand Grundvandets alder Nitrat 9 Grundvandets sårbarhed Resultatet af vandanalyserne fra boringerne har givet et overblik over vandkvaliteten i indsatsområdet. Vandkvalitet kan bestemmes på baggrund af indhold af redoxfølsomme stoffer f.eks. nitrat, jern, og sulfat i vandprøven. Indholdet af redoxfølsomme stoffer i vandprøverne viser, at grundvandet i det primære grundvandsmagasin klassificeres som svagt reduceret. Dette er bestemt på baggrund af indhold af nitrat på <0,5 mg/l sammenholdt med et sulfatindhold på mg/l og et jernindhold på 1,7 6,4 mg/l. Forholdet mellem de redoxfølsomme stoffer betegnes som redoxforholdet. Grundvandets redoxforhold har betydning for grundvandets sårbarhed overfor bl.a. nitrat, pesticider, olieprodukter og klorerede opløsningsmidler. Grænsen mellem den øvre oxiderede zone og den nedre reducerede zone kaldes redoxfronten. Placeringen af redoxfronten har stor betydning i forbindelse med grundvands sårbarhed overfor nitrat, pesticider m.m. Redoxforholdet i grundvandsmagasinet kan give en ide om alderen af grundvandet. Det indvundne grundvands alder vurderes gennemsnitligt at være ca år. En del af det indvundne vand er dog endnu ældre. Grundvandet siver ikke så hurtigt ned fra jordoverfladen til det primære grundvandsmagasin, idet den samlede lerlagstykkelse over grundvandsmagasinet i store områder er mellem meter. Derudover er der en ringe oppumpning af grundvand til drikkevandsforsyningen, hvilket også har betydning for alderen af det oppumpede grundvand. Nitrat bliver tilført landbrugsjorden i forbindelse med gødning af markarealerne enten som husdyr- eller kunstgødning. Nitrat frigives i den øvre oxiderede zone (rodzonen) som en vandig opløsning. I planternes vækstsæson vil en del optages af planterne, det resterende nitrat vil sive ned gennem jordlagene. I den forbindelse er det vigtigt at vide, hvilken redoxforhold der er i grundvandsmagasinerne samt, hvor tyk den samlede lerlagstykkelse over grundvandsmagasinerne er. Som det fremgår af figur 6 er den samlede lerlagstykkelse over grundvandsmagasinerne relativt tyk (se kap. 8). Dette betyder, at der ikke sker en hurtig nedsivning af nitrat. Derudover er grundvandet reduceret dvs. at nitrat bliver nedbrudt i et reduceret (iltfrit) miljø. Ved denne proces dannes der bl.a. sulfat og nitrogen. Nitrogen er en gas, som afdamper og sulfatindholdet vil stige i grundvandet. Det må derfor sluttes, at grundvandet i det primære, dybtliggende grundvandsmagasin i indsatsområdet på nuværende tidspunkt ikke er sårbart overfor nitratudvaskning. Der er derimod fundet nitrat i grundvandet i de øvre sekundære grundvandsmagasiner i indsatsområdet. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen af nitratkoncentrationen i grundvandet. Allerede nu kan der gøres meget for at nedbringe mængden af nitrat i indsatsområdet, og dermed forebygge fremtidige problemer med nitrat i grundvandet. Nitratudvaskning kan nedbringes ved ikke at tilføre nitrat udenfor planternes vækstsæson. I denne periode vil planternes rodsystem ikke optage nitrat, og det vil derfor sive ned. Pesticider Pesticider er en gruppe af bl.a. ukrudtbekæmpelsesmidler med mange forskellige kemiske egenskaber. I dag må der kun anvendes pesticider, som kan nedbrydes under oxiderende forhold. Dermed sker den største nedbrydning af pesticider i den øvre oxiderede zone f.eks. rodzonen. I forbindelse med nedbrydning af pesticider dannes der nogle nedbrydningsprodukter. Derimod vil pesticiderne ikke kunne

31 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 31 nedbrydes, hvis det når det reducerede grundvandsmagasin. Yderligere er nedbrydningen også afhængig af, hvilke mikroorganismer der er i jorden. Derfor er det vigtigt, at vandværkerne, kommune og amt fremover er opmærksom på pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet. Pesticidforureninger findes generelt under gårds- og vaskepladser for marksprøjter, hvor der er f.eks. sker påfyldning af marksprøjte. Opløsningsmidler Zonering Kildepladszone KPZ Aktionszone Aktionszone A1 I indsatsområdet er der nogle grunde, hvor der er fundet forurening af jorden og det terrænnære grundvand med klorerede opløsningsmidler f.eks. tetrachlorethylen og trichlorethan (se kap.7 og 10). Disse stoffer nedbrydes ikke helt, og der vil derfor dannes nogle nedbrydningsprodukter. Disse kan med tiden trænge ned i grundvandsmagasinet. For at gøre grundvandsbeskyttelsen mere effektiv, opdeles hele indsatsområdet i mindre zoner. Zonerne udpeges og prioriteres ud fra en vurdering af arealanvendelsen, grundvandets sårbarhed og de naturgivne forhold. Opdelingen skal derfor synliggøre de områder, hvor beskyttelsestiltag af forskellig karakter iværksættes. Zonerne kan opdeles i en kildepladszone, aktionszone A1 og A2, samt det resterende område inden for indsatsområdet. Kildepladszonen (KPZ) er området lige omkring boringen. Den har som udgangspunkt højest prioritet med hensyn til beskyttelse. I indsatsområdet er indvindingsopland og kildepladszone ikke sammenfaldende. Størrelsen af kildepladszonen er bestemt på baggrund af grundvandsmagasinets sårbarhed. I denne zone er det vigtigt at følge de overfladeaktiviteter der forgår, så der ikke sker en punktkildeforurening i forbindelse med uheld ved olietanke, marksprøjter m.m. Der er én virksomhed i kildepladszonen til Østby Vandværk. For at målrette indsatserne udenfor kildepladszonerne indføres derfor begrebet aktionszone. Placeringen af disse aktionszoner er sket inden for indvindingsoplandene. De forskellige aktionszoner ses på bilag 11. Aktionszone A1 har høj prioritet for at sikre den fremtidige vandresurse, fordi der sker en stor grundvandsdannelse i disse områder. Det er derfor særdeles vigtigt, at de grundvandsbeskyttende tiltag iværksættes overfor forurening fra fladekilder. Som det fremgår af bilag 11 er den vestlige del af indvindingsoplandet, samt et mindre område med ringe (< 5 m) lerlagstykkelse over det primære grundvandsmagasin ved Hyllingeriis Vandværk omfattet af denne zone. Ved Østby Vandværk er den sydvestlige del af indvindingsoplandet omfattet af denne zone. Ved Sønderby Vandværk er den nordvestlige del af indvindingsoplandet omfattet (bilag 11). Landet er præget af åben landbrugsareal. I disse zoner er det pesticidtjek, minimering af udledning af kvælstof (husdyr- og kunstgødning) og frivillige miljøvenlige dyrkningsaftaler der vil være aktuelt.

33 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 33 Aktionszone A2 I denne zone sker der ikke væsentlig grundvandsdannelse. I aktionszone A2 er det vigtigt at beskytte grundvandsresursen, idet zonen ligger inden for indvindingsoplandet. Zonen indbefatter ved Hyllingeriis Vandværk det lavtliggende vådeområde ved Duemose. I dette område er grundvandsdannelsen negativ, og det terrænnære grundvand afstrømmer i vandløbene. Zonen indbefatter desuden den nordvestlige del af indvindingsoplandet til Østby Vandværk (bilag 11), hvor der er et lerdække over grundvandsmagasinet på meter, som den umiddelbare beskyttelse mod nedsivning af en evt. forurening. Aktionszone A2 er ligesom A1 primært landbrugsareal med et fredet vådområde ved Duemose. I vådeområdet sker der på nuværende tidspunkt ingen direkte forurening af jordoverfladen. I den resterende del af zonen er det nødvendigt af følge de overfladeaktiviteter der foregår, da området er inden for indvindingsoplandet, hvor en forurening, som siver ned, før eller siden vil nå grundvandet i vandværkboringerne. I denne zone kan frivillige dyrkningsaftaler komme på tale. Resten af indsatsområdet I resten af indsatsområdet er det selvfølgelig nødvendigt at følge de overfladeaktiviteter der foregår, så en evt. forurening ikke kan sive ned. Der er her seks grunde (kap. 7), hvor jord eller grundvand er forurenet.

35 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby Vandforsyning I indsatsområdet er der tre vandværker, som indvinder grundvand: Hyllingeriis, Sønderby og Østby vandværker. Vandforsyningen vil også i fremtiden være baseret på disse tre vandværker. Alle tre vandværker er privatejede. Samlet blev der i 2002 indvundet m 3 grundvand i indsatsområdet, og det forsynede ca. 460 husstande med drikkevand. Amt Kommune Amtet er grundvandsmyndighed og ansvarlig for planlægning og beskyttelse af vandresursen. Det skal udpege områder i regionplanen med særlig drikkevandsinteresse, og hvor grundvandsresursen skal beskyttes. Kommunen er ansvarlig for planlægning af vandforsyningen, og fører tilsyn med vandværket samt driften (vandkvalitet og mængde). Hvis drikkevandet ikke overholder kvalitetskravene, kan kommunen give en dispensation, som gælder i en kortere periode. Herved får vandværket en frist til at finde ud af, hvad der skal til for igen at kunne levere godt drikkevand. Inden dispensationen gives, skal kommunen indhente en udtalelse fra embedslægen. Derudover kan kommunen give påbud om, at vandværket skal ophøre midlertidigt eller bestandigt ligesom kommunen kan give påbud om, at forbrugerne skal træffe sikkerhedsforanstaltninger såsom at koge drikkevandet Vandværk Grundvand og drikkevand Vandværkerne producerer, kontrollerer og leverer drikkevandet. De er ansvarlige for kvaliteten af drikkevandet, og har pligt til at informere forbrugerne om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet. Vandværkerne skal som minimum udtage det antal vandanalyser samt overholde de kvalitetskrav, der er angivet i drikkevandsbekendtgørelsen. Grundvandet er det vand, der ligger i undergrunden. Når grundvandet indvindes på vandværket, gennemgår det en simpel vandbehandling (iltning og filtrering). Herved bliver bl.a. iltindholdet øget og en del af jernindholdet fjernet. Det vand der fremkommer herved, drikkevandet, sendes ud til forbrugerne. Vandværker med flere boringer har mulighed for at blande grundvandet fra de enkelte boringer. Herved kan vandværket i nogle tilfælde anvende grundvandet fra en boring, der ikke overholder kvalitetskravene, hvis blot det endelige drikkevand kan overholde kvalitetskravene. På de følgende sider præsenteres de enkelte vandværker. For alle vandværkerne gælder, at de problemstillinger der omtales er nærmere beskrevet i faktaark for de enkelte vandværker. Faktaarkene findes i bilag 1 3.

36 500 meter Skuldelev Copyright KMS & Scankort E Torp Mark Hyllingeriis Vandværk Hyllingeris Skt. Olavs Kilde Hovenge Østby Mark Duemose Indsatsområde Indvindingsopland Vandværk Indvindingsboring med DGU-nr. E Forurenede grunde Mulig forurenet grund Østby Husdyrbrug med mere end 20 dyreenheder Område, hvor der er indgået MVJ-aftale E Virksomheder, som kommunen fører tilsyn med Figur 7. Hyllingeriis Vandværk

37 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 37 Vandværket 10.1 Hyllingeriis Vandværk Hyllingeriis Vandværk er stiftet som et andelsselskab i Vandværksbygningen på Hyllingeriis 228 er bygget i Derudover ligger der en mindre bygning på grunden, som tidligere har været anvendt til vandværk. Behandlingsanlægget er fra Der er sket løbende vedligeholdelse af det. Således er pumperne udskiftet i 1992, trykfiltret er udskiftet i 1996 og pumpen i boringerne er udskiftet i Derudover føres der løbende driftstilsyn på vandværket med cirka to ugers mellemrum af en person fra bestyrelsen. Vandværksbestyrelsen har udarbejdet en håndbog for Hyllingeriis Vandværk, som også løbende bliver ajourført. Vandbehandlingen foregår ved, at det ubehandlede grundvand ledes gennem et trykfilter, hvor vandet også iltes. Derefter ledes vandet ned i rentvandstanken, som er placeret under gulvet. Rentvandstanken er på 90 m 3. Drikkevandet ledes videre ud til forbrugerne via tre pumper. Vandværket har to indvindingsboringer, som er beliggende i et område med sommerhusbebyggelse. Den ene boring er placeret lige ved vandværket, og den anden er placeret på et græsareal nord for vandværket. Disse to indvindingsboringer er henholdsvis ca. 27 m og 35 m dybde. Den væsentlige grundvandsdannelse sker ikke omkring vandværkets to indvindingsboringer, men i et område mindst 2 km vest for indvindingsboringerne syd for Skuldelev by. Indvindingsoplandet til boringerne er på ca. 0,6 km 2. Det primære grundvandsmagasin består af kalk. Placeringen af indvindingsboringer, vandværk og indvindingsopland er vist på figur 7. I 2002 oppumpede vandværket m 3 vand og forsynede 179 husstande med drikkevand, hvor 54 husstande var helårsbeboelser (inkl. sommerhuse som er beboet hele året, landbrug og helårshuse), og 125 husstande var fritids- /sommerhuse. Derudover forsynede vandværket renseanlægget i Hyllingeriis med vand. Der er en vis årstidsvariation i indvindingsmængden af grundvand, idet nogle af husstandene kun er beboet i sommerhalvåret. Drikkevand Generelt indvinder vandværket grundvand af god kvalitet. Mængden af nitrat er ikke stor i grundvandet. Dette skyldes, at de kemiske forhold i grundvandet er reducerende, derved nedbrydes nitrat ved pyritoxidation. Derved bliver nitrat til nitrogen, som er en gas, der afdamper til atmosfæren. Ved denne pyritoxidation dannes der sulfat. Vandværket overskrider grænseværdien for indhold af ammonium i drikkevandet. Mængden er dog faldende i forhold til tidligere analyser. Mængden af ammonium er nedbragt ved at filtret skylles efter et behandlet vandforbrug på 400 m³, og ikke så hyppigt som tidligere. Ved hyppige skylninger vil de bakterier, som nedbryder ammonium i råvandet (det ubehandlede grundvand), fjernes. I drikkevandet er der ikke observeret pesticidrester.

39 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 39 Store dele af forsyningsnettet er etableret omkring 1970 i forbindelse med sommerhusudstykningen af Hyllingeriis. Ledningsnettet bliver løbende udskiftet i forbindelse med brud og lækager. Således er forsyningsledningerne lavet af plast (PVC-, PEL- og PEM-rør). Sulfat Spildevand Renseanlæg Forurenede grunde Ved sidste boringsanalyse var der stor forskel på indholdet af sulfat i de to indvindingsboringer. Således var indholdet af sulfat i boring på 55 mg/l, hvorimod det kun var på 11 mg/l i boring På baggrund af grundvandsmodellen tyder det på, at grundvandet som oppumpes i boringen kommer længere væk fra boringen, dvs. grundvandet har en længere transporttid før det oppumpes til vandværket. Dette betyder, at grundvandet i boring er ældre end grundvand fra boring Desuden er boring filtersat 4-9 meter dybere end boring Inden for indvindingsoplandet findes der områder, som ikke er kloakeret. Her bortskaffes spildevandet ved nedsivning. Der er kloakeret i sommerhusbebyggelsen Hyllingeriis. Der er desuden kloakeret i del sydlige del af Skuldelev by. Det kloakerede område fremgår af bilag 13. Hyllingeriis Renseanlæg er placeret i forbindelse med sommerhusbebyggelsen i Hyllingeriis. Renseanlægget er bygget 1996 og fungerer som renseanlæg for Skibby Kommune. Det rensede spildevand udledes til Roskilde Fjord via en 1140 meter lang udløbsledning. I forbindelse med kraftigt regnvejr vil overløbet ledes til Roskilde Fjord. Vandværket er opmærksom på risikoen for nedsivning af stoffer fra rensningsanlægget, og i vandværkets analyseprogram indgår relevante parametre. Til dato har det ikke vist sig at være problematisk med et renseanlæg beliggende tæt på indvindingsoplandet. Der er ingen forurenede eller mulige forurenede grunde i indvindingsoplandet. Der er fire grunde i nærheden af indvindingsoplandet til Hyllingeriis Vandværk, hvor der er konstateret forurening. I den del af Skuldelev, som er med i indsatsområdet, er der tre forurenede grunde. På den ene grund har der tidligere ligget et garageanlæg med afledning af spildevand gennem sandfang og benzinudskiller. Der er udført undersøgelse, der viser, at jorden er forurenet med olie fra to olietanke på grunden. Ligeledes har der tidligere på en anden grund i samme område ligget et møntvaskeri samt renseri. Der er foretaget flere undersøgelser af grunden, der viser, at både jord og det sekundære grundvand er forurenet med tetraklorethylen (opløsningsmiddel). På den tredje grund, hvor der er konstateret forurening, ligger der en fabrik som producerer lim. Virksomheden har selv fået udført en forureningsundersøgelse. Denne undersøgelse viser, at jorden er forurenet med kulbrinter og i en vandprøve udtaget i tankgraven er forurenet med 1,1,1-trichlorethan (opløsningsmiddel).

41 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 41 Den fjerde grund er placeret nord for indvindingsoplandet ved Torp Mark. Der har tidligere ligget et metalsliberi på grunden. Der er foretaget en forureningsundersøgelse af grunden, hvor det er konstateret en forurening af jorden med klorerede opløsningsmidler og tjærestoffer. Derudover ligger der en grund med en maskinfabrik. Grunden er endnu ikke nærmere undersøgt for en eventuel jord- eller grundvandsforurening. Placeringen af forurenede og muligt forurenede grunde fremgår af figur 7, ligesom en kort beskrivelse af ejendommene findes i bilag 4. Virksomheder Der er to virksomheder, hvor Skibby Kommune fører tilsyn. Begge virksomheder er beliggende i den sydlige del af Skuldelev nord for indvindingsoplandet. Den ene virksomhed producerer lim og den anden virksomhed er et maskinværksted. Fabrikken, som producerer lim, er beliggende på en grund som er forurenet. Maskinværksted er beliggende på en grund, som er mulig forurenet. Begge er beskrevet ovenfor. Placeringerne fremgår af figur 7 og adresserne på virksomhederne findes i bilag 6. SFL-områder MVJ-aftaler Fremtiden Som det fremgår af bilag 7 er en del af indvindingsoplandet til Hyllingeriis Vandværk udpeget til Særlige Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder). I disse områder kan jordbrugere få kompensation for omlægning af driften ved at indgå en aftale om Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-aftale). I nærheden af indvindingsoplandet til Hyllingeriis Vandværk ligger der to markarealer, hvor grundejerne har indgået en MVJ-aftale. Placeringen af arealet og beskrivelse af MVJ-aftalerne fremgår af figur 7 og bilag 7. Vandværket forventer at fungere i lang tid fremover og har ingen planer om at nedlægge nogle af boringerne. Hvis der i fremtiden opstår alvorlige problemer med grundvandskvaliteten, har vandværket på nuværende tidspunkt ingen oplagte placeringer af eventuel ny kildeplads. Vandværket har to indvindingsboringer, og kan fungere med én boring, hvis der f.eks. skulle ske en forurening.

42 500 meter Bulbjerg Bavnehøj Hellesø Elmehøj Copyright KMS & Scankort H Dy Bavnehøj Sønderby Vandværk Sønderby Bredvig Hagebakke Indsatsområde Indvindingsopland Vandværk Indvindingsboring med DGU-nr. Forurenede grunde Husdyrbrug med mere end 20 dyreenheder Figur 8. Sønderby Vandværk

43 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Østby/Sønderby 43 Vandværk 10.2 Sønderby Vandværk Sønderby Vandværk I/S er stiftet som et interessentskab 17. maj 1903 med tilslutning af 47 forbrugere. Den nuværende vandværksbygning på Skovvejen 9 er opført i Indvindingen af grundvandet sker fra to boringer ved vandværket, der er henholdsvis ca. 54 og 52 meter dybde. Tidligere indvandt vandværket grundvand fra to boringer, som nu er sløjfet. Vandbehandlingsanlægget bliver løbende vedligeholdt. Der er installeret en ny vandmåler på vandværket. Filtrematerialet bliver løbende udskiftet, således er det ene fra 2002 og det andet ca. 10 år gammelt. Der er lagt et nyt tag på en del af vandværksbygningen. Derudover fører en fra bestyrelsen løbende tilsyn med vandværket. Filtrene skylles manuelt cirka hver 10. dag. Der skiftes mellem, hvilken boring der primært pumpes fra. Vandbehandlingen foregår ved, at det ubehandlede grundvand iltes i et iltningstårn, og ledes bagefter gennem to åbne filtre. Vandet ledes derefter ned i rentvandstanken, som er placeret under gulvet. Rentvandstanken er på 70 m 3. Grundvandet dannes nordvest for boringerne. Indvindingsoplandet til boringerne er på ca. 0,5 km 2. Grundvandsmagasinet udgøres af kalkholdig smeltevandssand. Placeringen af indvindingsboringer, vandværk og indvindingsopland er vist på figur 8. I 2002 oppumpede vandværket ca m 3 grundvand og forsynede 185 husstande, hvor 115 husstande var helårsbeboelser og 70 husstande var fritids- /sommerhuse, hvoraf 43 er beboet hele året. Drikkevand Generelt indvinder vandværket grundvand af god kvalitet. Der er ikke observeret pesticidrester i grundvandet fra indvindingsboringerne. Mængden af nitrat er ikke stor i grundvandet. Det skyldes, at de kemiske forhold i grundvandet er reducerende, derved nedbrydes nitrat ved oxidation af pyrit. Ved denne proces bliver nitrat omdannet til nitrogen, som er en gas, der kan afdampe. I forbindelse med oxidation af pyrit dannes der sulfat. I drikkevandet bør vandværket være opmærksom på indholdet af ammonium. Tidligere havde vandværket et meget stort vandspild (ca. 25%). Dette problem er løst af flere omgange. Vandværket er blevet mere opmærksomme på eventuelle brud på ledningsnettet ud til forbrugerne. Desuden er der installeret en ny vandmåler på vandværket i 2003, som er mere præcis end den gamle. Vandforsyningsnettet ud til forbrugerne bliver løbende udskiftet i forbindelse med brud. Dele af forsyningsnettet er etableret i 1960 erne i forbindelse med den nuværende vandværksbygning. Der er stadig dele af ledningsnettet, som er fra erne, og andre dele af det er af meget nyere dato. Forsyningsledningerne er således lavet af jern, eternit og plast (PVC-, PEL- og PEM-rør).

Vis mere